PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 183)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

6. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. november 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde

(landbrugsministre) den 20.-21. november 2000 - vedlægges Fødevareministeriets aktuelle notat over de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 2. november 2000

LFM 0445

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 20.-21. november

2000

___________________________________________ ______________________

1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om

den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) 2201/96 om den fælles markedsordning for forarbejdede

frugter og grøntsager og forordning (EF) 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.

KOM(2000) 433

- Vedtagelse Side 3

2. WTO - landbrugsforhandlinger

Vedtagelse af konklusioner Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethylalkohol

KOM. dok. foreligger ikke

Præsentation ved Kommissionen Side 7

4. Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for humle

KOM. dok. foreligger ikke

- Præsentation ved Kommissionen Side 7

5. Kommissionens forslag til nye hygiejnebestemmelser

KOM(2000) 438

Åben debat Side 7

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger

KOM(1999)744

Vedtagelse af fælles holdning Side 19

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for

tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet og Rådets direktiv 1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i

foderstoffer

KOM(2000) 162

Vedtagelse af fælles holdning Side 22

8. Forslag til Rådets direktiv om specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af

bluetongue hos får

KOM (1999) 368

Vedtagelse Side 28

9. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale for vin.

KOM(2000) 59

Vedtagelse Side 29

10. Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 95/408/EF om betingelserne for opstilling i en

overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemslandene kan indføre visse

animalske produkter, fiskerivarer og levende to-skallede bløddyr

KOM(2000) 532

- (A-punkt) Side 32

NOTAT OM

Rådsmøde (landbrug) den 20-21. november

2000

___________________________________________________ ________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles

markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) 2201/96 om den fælles markedsordning

for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) 2202/96 om en støtteordning for

producenter af visse citrusfrugter.

KOM(2000) 433

___________________________________________ ______________________

Genoptryk af aktuelt notat af 12. oktober 2000.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 433 af 12. juli 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, forordning (EF) nr. 2201/96 om den

fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for

producenter af visse citrusfrugter. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. juli 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen

af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Med henblik på forenkling af systemet for forarbejdede tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter foreslår Kommissionen,

at der ligesom det gælder for ferskner og pærer også indføres forarbejdningstærskler for tomater i stedet for nationale

kvoter. Fællesskabstærsklerne for alle de nævnte produkter foreslås samtidig opdelt i nationale tærskler. I tilfælde af

overskridelse af EU-tærsklen vil reduk tionen i støtten det efterfølgende år kun ske i det eller de lande, hvor

overskridelsen er konstateret.

Forarbejdningstærsklerne for ferskner og pærer, der for øjeblikket udtrykkes i færdigvarer foreslås ændret til råvarer, ligesom

det sker nu for tomater og citrusfrugter. Støttebeløbene foreslås fastsat direkte i Rådsforordningen uden tidsbegrænsning i

stedet for den hidtidige årlige fastsættelse i forvaltningskomitéen, og støtten foreslås fremover udbetal t til

producentorganisationerne, som skal forhandle kontrakt og pris med forarbejdningsvirksomhederne.

For at tage hensyn til den stigende efterspørgsel foreslås garantitærsklerne for tomater og pærer forøget med 10 procent.

Støtten reduceres tilsvarende for at sikre budgetneutralitet.

For citrusfrugter foreslår Kommissionen at forøge forarbejdningstærsklerne for appelsiner, citroner og små citrusfrugter med

10 %, og formindske de mængder af citrusfrugter, producentorganisationerne kan tilbagekøbe fra 10 % af den markedsførte

produktion til 5 % af den markedsførte produktion.

Med henblik på forenkling af finansieringssystemet for producentorganisationernes driftsfonde foreslås de gældende to lofter

for den finansielle støtte til producentorganisationerne for hver organisation og på EU-niveau på henholdsvis 4,5 pct. og 2,5

pct. af værdien af producentorganisationernes afsatte produktion erstattet af et enkelt loft på 3 pct.

Endelig foreslår Kommissionen, at der indføres mulighed for at fastsætte restitutioner ved licitation med det formål at opnå

en bedre økonomisk forvaltning af eksportstøtten til frisk frugt og grønsager.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Forordningerne er umiddelbart gældende og administreres i Danmark i medfør af lov om administration af Det Europæiske

Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (lovbekg. nr. 818 af 3. november 1999).

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

I §2-udvalget (frugt og grønt) har Dansk Erhvervsgartnerforening erklæret sig positiv overfor forslaget om at erstatte de

nugældende to lofter for støtten til producentorganisationernes driftsfonde med ét loft. Foreningen mener dog, at det nye loft

bør være på 3,5 pct. af værdien af producentorganisationens afsatte produktion i stedet for de 3 pct., som er foreslået af

Kommissionen. Såfremt dette ønske ikke k an opnå tilslutning, foretrækker foreningen at bevare den nuværende ordning

med to lofter.

Dansk Erhvervsgartnerforening finder ikke, at muligheden for at anvende licitationer i forbindelse med fastsættelse af

eksportstøtten vil medføre en tilstrækkelig forbedring og forenkling af forvaltningen af eksportstøtteordningen.

§2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 4. september 2000.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20. oktober 2000., jf. aktuelt notat af 12.

oktober 2000.

___________________________________________________ _________________________

2. WTO - landbrugsforhandlinger

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat

Baggrund

Rådet forventes på rådsmødet at vedtage et sæt konklusioner med retningslinjer for de fortsatte forhandlinger om en ny

WTO landbrugsaftale.

EU´s nuværende forhandlingsmandat er baseret på konklusionerne fra Rådet (landbrug) den 17. september 1999 om

iværksættelsen af en ny runde af frihandelsforhandlinger. Disse konklusioner blev efterfølgende tiltrådt af Det Generelle Råd

den 25. oktober.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke taget stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Konklusionerne forventes at komme til at ligge tæt på EU´s forhandlingsmandat på landbrugsområdet op til forhandlingerne

i Seattle i 1999 om en ny runde af frihandelsforhandlinger.

Konklusionerne forventes at tage udgangspunkt i artikel 20 i WTO´s landbrugsaftale, der fastslår, at nye forhandlinger skal

finde sted fra 1. januar 2000. Den langsigtede målsætning på landbrugsområdet er ifølge artikel 20, "at væsentlige, gradvise

nedsættelser af støtte og beskyttelsesniveauer skal føre til en grundlæggende reform".

Hovedtemaerne for de kommende forhandlinger er fortsat ønsket om yderligere liberaliseringer gennem forstærkning af

eksisterende forpligtelser, stramning af reglerne på baggrund af de opnåede erfaringer samt begrænsning af landbrugsaftalens

undtagelsesbestemmelser.

Kommissionen ønsker nu endvidere at inddrage alle former for eksportstøtte i forhandlingerne, herunder eksportkreditter,

overdreven afsætningsrelateret anvendelse af fødevarehjælp samt statshandelsselskaber. Det er Kommissionens opfattelse, at

alle elementer af eksportkonkurrencen skal underlægges en disciplinering, der begrænser fordrejning af konkurrencen.

Kommissionen ønsker, at de ikke-handelsmæssige hensyn skal anerkendes i forhandlingerne om en ny landbrugsaftale. I

denne forbindelse lægger Kommissionen særlig vægt på elementer som landbrugets multifunktionelle rolle, beskyttelsen af

miljøet, fremme af landdistiktsudviklingen, fattigdomsbekæmpelse samt fødevare- sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig giver Kommissionen udtryk for nødvendigheden af en særlig og præferentiel behandling af udviklingslandene. Det

foreslås, at der tages hensyn til udviklings- landenes særlige bekymringer vedrørende fødevaresikkerhed, bl.a. ved at sikre, at

foranstaltninger, der vedrører fattigdomsbekæmpelse og landdistriktsudvikling i uviklingslandene undtages fra enhver form

for reduktionsforpligtelse.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Der foreligger ingen vurdering af de statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser af de supplerende konklusioner.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) har understreget behovet for at se reformpolitikken på landbrugsområdet, udvidelsesforhandlingerne

og WTO forhandlingerne i sammenhæng

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 20.

oktober 2000, jf. aktuelt notat af 12. oktober 2000.

___________________________________________ ______________________

3. Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethylalkohol

KOM. dok. foreligger ikke

________________________________________________ _________________

Baggrund

Kommissionen forventes at præsentere et forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethylalkohol, som

led i den videre reform af den Fælles Landbrugspolitik.

________________________________________________ _________________

4. Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for humle

KOM. dok. foreligger ikke

___________________________________________ ______________________

Baggrund

Kommissionen forventes at præsentere et forslag til Rådets forordning om reform af markedsordningen for humle, som led i

den videre reform af den Fælles Landbrugspolitik.

___________________________________________________ ________________________

5. Kommissionens forslag til nye hygiejnebestemmelser

KOM(2000) 438

___________________________________________ ______________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genoptryk af grundnotat af 11. september 2000.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 438 endelig af 14. juli 2000 fremsendt

•

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne,

•

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,

•

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle

kontrol af animalske produkter til konsum,

•

forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske

produkter til konsum og

•

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og

sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv

89/662/EØF og 91/67/EØF.

Forslagene er oversendt til Rådet den 14. juli 2000.

Forslaget om fødevarehygiejne er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles

efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4,

litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget om nærmere bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum er

fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i

TEF artikel 251.

Forslaget om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum er

fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og

afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF er fremsat med

hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152 stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene er udarbejdet som led i den handlingsplan, der fremgår af bilaget til

Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed (handling 8 og 28).

Forslagene skal erstatte den eksisterende EU-lovgivning og er resultatet af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-

retsforskrifter for fødevarehygiejne, dyresundhed og kontrol. Omarbejdningen begrundes primært med behovet for at

sikre et højt beskyttelsesniveau for alle discipliner.

Formål og indhold

Forslagene, der gennemgås nærmere nedenfor, har til formål at opfylde 3 målsætninger:

•

Fødevarerisici skal håndteres fra "jord til bord".

•

Virksomhedslederne bærer det fulde ansvar for, at de fødevarer, de producerer, er sikre. Gennemførelse af

risikoanalyser og kontrolprincipper samt overholdelsen af hygiejnebestemmelser skal give den sikkerhed.

•

Der skal sikres sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser.

Forslagene er et resultat af en omarbejdning og sammenskrivning af EF-retsforskrifter for:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

fødevarehygiejne som omhandlet i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne og i en række

rådsdirektiver om folkesundhed og om produktion og afsætning af animalske produkter,

•

dyresundhedsaspekter ved afsætning af animalske produkter som omhandlet i en række rådsdirektiver, der delvis

overlapper direktiverne om fødevarehygiejne, og

•

officiel kontrol af animalske produkter i ovennævnte produktspecifikke direktiver.

Disse direktiver (17 i alt) er blevet udarbejdet hen ad vejen siden 1964 i takt med det indre markeds behov under

hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau. Det store antal direktiver, sammenblandingen af forskellige discipliner

(hygiejne, dyresundhed og officiel kontrol) og det forhold, at der i dag findes forskellige hygiejneordninger for

animalske produkter og for andre fødevarer, har ført til en kompleks situation.

Kommissionen anfører, at situationen vil kunne forbedres, hvis retsforskrifterne blev omarbejdet, og hvis

fødevarehygiejneaspekter blev adskilt fra spørgsmål vedrørende dyresundhed og officiel kontrol.

Forslaget om fødevarehygiejne (generelle hygiejneforordning)

Det gældende direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne er baseret på en række principper:

•

ønsket om at beskytte menneskers sundhed,

•

anvendelse af risikoanalyse, risikovurdering og egenkontrol efter HACCP-principperne til identificering, kontrol og

overvågning af de kritiske kontrolpunkter i fødevarevirksomheder,

•

vedtagelse af mikrobiologiske kriterier og temperaturkontrolforanstaltninger i overensstemmelse med videnskabeligt

anerkendte principper,

•

udvikling af kodekser for god hygiejnepraksis,

•

de nationale myndigheders overvågning af fødevarehygiejnen og

•

virksomheders pligt til at sørge for, at der kun afsættes fødevarer, som ikke er sundhedsskadelige for mennesker.

Det kan til orientering oplyses, at HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points) er et internationalt anerkendt

system til at håndtere risici i fødevarevirksomheder. Systemet foreskriver en række logiske stadier, som

fødevareproducenterne skal følge igennem hele produktionsforløbet for ved hjælp af risikoanalyse at finde frem til de

kritiske punkter, hvor styring er nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden.

Principperne i direktiv 93/43/EØF er stadig aktuelle og gældende for fødevareproduktion. Principperne er derfor

inddraget i forslaget til generelle hygiejnebestemmelser. Samtidig udvides bestemmelsernes rækkevidde til også at gælde

for animalske fødevarer.

Forslaget om fødevarehygiejne indeholder desuden en række centrale punkter, som skal føre til opfyldelse af

forordningens overordnede målsætninger:

•

Hygiejnebestemmelserne skal anvendes i alle led i fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den

endelige forbruger.

•

HACCP-principperne skal anvendes i alle led i distributionskæden efter primærproduktionen og sikre identifikation

og styring af risici i fødevareproduktionen.

•

Forslaget introducerer muligheden for at opstille fødevaresikkerhedsmål, som fødevareindustrien skal forpligtes til at

opfylde. Det giver virksomheden en vis fleksibilitet til at fastlægge egne procedurer for at opnå dette mål.

•

Der fastsættes bestemmelser, som skal føre til bedre sporbarhed af fødevarer og fødevareingredienser. Der

introduceres krav om, at alle fødevarevirksomheder skal registreres hos myndigheden. Alle fødevarevirksomheder

tildeles et registreringsnummer, som skal følge varen til bestemmelsesstedet. Endvidere forpligtes virksomhedslederne

til at have procedurer for tilbagetrækning af fødevarer fra markedet, hvis de udgør en fare for forbrugernes sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Systemet med, at fødevarebrancher kan udvikle retningslinier for god hygiejnepraksis (branchekoder), som det

kendes fra det generelle hygiejnedirektiv, udvides til at gælde for alle sektorer og til også at omfatte retningslinier for

anvendelsen af HACCP.

•

Medlemsstaterne får mulighed for at anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre virksomheder,

der ligger i områder med særlige geografiske vanskeligheder og leverer til det lokale marked, og for virksomheder, som

fremstiller traditionelle produkter. Medlemsstaterne skal som led i nærhedsprincippet sørge for en tilfredsstillende

hygiejnestandard i disse virksomheder, sålede s at fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.

•

Importvarer skal opfylde EU's hygiejnenormer eller tilsvarende normer.

•

Eksportvarer skal mindst opfylde de samme normer, som dem der gælder efter EU's lovgivning, medmindre

importlandet selv har fastsat andet.

•

Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter

forskriftskomitéprocedure, jævnfør artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen

kan

- give dispensation fra bilag I (vedrørende primærproduktionen) og II (vedrørende almindelige

hygiejnebestemmelser for alle fødevarevirksomheder), hvis dispensationerne ikke er til hinder for at

nå forordningens mål,

- vedtage foranstaltninger for at lette gennemførelsen af kravet om anvendelse af HACCP-systemet,

især på små virksomheder,

- vedtage mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer og foretage ændringer

heraf,

- fastsætte mål og præstationsstandarder for at lette gennemførelsen af forordningen,

- fastsætte gennemførelsesbestemmelser for sporing af fødevarer eller fødevareingredienser,

- ophæve, tilpasse, supplere og ændre bilagene til forordningen, samt

- vedtage ændringer af henvisninger til internationale standarder, der findes i forordningen, fx

Codex Alimentarius.

Opmærksomheden henledes på, at de generelle hygiejnebestemmelser giver mulighed for at fastsætte mikrobiologiske

kriterier for fødevarer. Kriterierne vil ifølge forslaget blive fastsat i forskriftkomité-procedure. Når bestemmelserne om

fremstilling og salg i EU af fødevarer med patogener (fx Salmonella, Listeria, Campylobacter) er fastlagt, vil området

være fuld harmoniseret, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

Siden 1964 er der vedtaget 14 direktiver om hygiejne inden for det animalske område. Disse særlige bestemmelser har

medvirket til at opretholde et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, sikre fri omsætning inden for EU og gennemføre

ensartede procedurer for import af animalske produkter fra tredjelande. Imidlertid er det erkendt, at direktiverne er

unødigt komplicerede og indeholder gentagelser af tilsvarende eller identiske krav og dermed overlapper h inanden, og i

enkelte tilfælde endog er modstridende. Alle disse mangler har givet fortolknings- og gennemførelsesvanskeligheder.

I forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalsk produktion er der sket en omarbejdning af de forskellige

direktiver, og det er forsøgt at undgå gentagelser og overlapninger. Reglerne skal gælde ved siden af bestemmelserne i

den generelle forordning om fødevarehygiejne.

Detailsalg

I detailleddet skal hygiejnen sikres ved hjælp af de generelle hygiejnebestemmelser, der er indeholdt i forslaget om

fødevarehygiejne. Fastlæggelse af definitionen på detailhandel har afgørende betydning for, om en virksomhed, der

fremstiller animalske produkter, alene skal opfylde reglerne i det generelle hygiejneforslag, eller om den også skal

opfylde kravene i forslaget om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Virksomhe der, der kategoriseres

som detailvirksomheder, skal alene opfylde kravene i det generelle hygiejneforslag. De særlige hygiejnebestemmelser

for animalske fødevarer har også tidligere været anset for at være for detaljerede til at kunne blive gennemført i

detailleddet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Definitioner

Med forslaget udformes definitionerne på animalske produkter på en ensartet måde. Animalske produkter inddeles i

uforarbejdede (rå) produkter, fx kød, rå mælk, æg fisk og bløddyr, og forarbejdede produkter, fx kødprodukter,

ægprodukter og forarbejdet fisk.

For sammensatte produkter, dvs. produkter, der udover animalske produkter også indeholder vegetabilske produkter,

betyder forslaget, at hygiejnen skal sikres ved, at produkterne alene skal fremstilles i overensstemmelse med de generelle

bestemmelser i det generelle forslag om fødevarehygiejne.

Autorisation af virksomheder

Systemet med, at virksomheder, der producerer og forarbejder animalske fødevarer, skal autoriseres af myndighederne,

forinden de må afsætte deres produkter, videreføres. Dog er der undtagelse for mindre virksomheder, der kun distribuerer

deres produkter på det lokale marked, idet der her kun er registreringskrav, svarende til det der gælder efter det generelle

hygiejneforslag.

Sundhedsmærkning

Det foreslås indtil videre at opretholde kravet om, at animalske produkter forsynes med et sundhedsmærke.

Sundhedsmærket er en officiel anerkendelse af, at produkterne er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med de

foreskrevne sundhedsbestemmelser.

Mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer

Med forslaget videreføres de eksisterende mikrobiologiske kriterier og oplagrings- og transporttemperaturer. Det er dog

samtidig blevet besluttet at forelægge kriterierne og temperaturerne for de relevante videnskabelige komitéer til

vurdering. Kriterierne og temperaturerne vil efter høring af den relevante videnskabelige komité kunne ændres efter

forskriftskomitéprocedure.

Mindre virksomheder

Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tilpasse visse bestemmelser for at tilgodese virksomheder, der

ligger i områder med særligt vanskelige geografiske forhold, eller som har forsyningsvanskeligheder eller leverer til det

lokale marked, under forudsætning af, at det er hygiejnisk forsvarligt.

Import

Forslaget indeholder en ensartet procedure for import af animalske produkter til konsum fra tredjelande.

Kvalitet og mærkning

Forslaget viderefører visse bestemmelser vedrørende kvalitet og mærkning, der egentlig ikke anses for at have direkte

hygiejnemæssig betydning. Kommissionen anfører, at det skal undersøges, hvordan bestemmelserne kan indarbejdes i

andre EU-bestemmelser.

Komitéprocedurer

Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nærmere bestemmelser efter

forskriftskomitéprocedure i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om komitéprocedurer. Kommissionen

kan i forskriftskomiteprocedure:

- ophæve, ændre, tilpasse eller supplere bestemmelserne i bilagene for at tage hensyn til udarbejdelsen af kodekser

for god praksis, virksomhedsledernes gennemførelse af fødevaresikkerhedsprogrammer, nye risikovurderinger og

eventuel fastsættelse af fødevaresikkerhedsmål og præstationsstandarder,

- vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på en ensartet gennemførelse af bilagene,

- godkende stoffer, undtagen drikkevand, der bruges på produkter for at mindske sundhedsfaren,

- fastsætte betingelser for transport af hele kroppe, halve kroppe og visse andre engros-udskæringer af kød, når

disse transporteres ved højere temperaturer end dem, der er anført i forordningen,

- ændre og ajourføre medlemsstaternes operationelle programmer med hensyn til Salmonella, som svarer til de

tiltag, der er godkendt for Sverige og Finland,

- fastsætte betingelser for anvendelsen af mobile slagteenheder til andre arter af opdrættet vildt end rensdyr,

- fastsætte kriterier for klassificering af visse områder for høstning af levende to-skallede bløddyr,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- godkende behandling af levende to-skallede bløddyr, der stammer fra visse områder, og som ikke er blevet renset

eller genudlagt,

- fastlægge registreringsdokument til identifikation af partier af levende to-skallede bløddyr under transport fra

produktionsområdet eller genudlægningsområdet,

- fastlægge mikrobiologiske kriterier eller retningslinier for levende to-skallede bløddyr,

- fastsætte grænseværdier og analysemetoder for marine biotoksiner, hvis der er behov for det, samt metoder til

undersøgelse for virus og virologiske normer,

- fastlægge kriterier for friskhed af fiskerivarer,

- give en medlemsstat tilladelse til at anvende anden metode end den i forordningen foreskrevne til at beregne, om

kimtalsnormerne er overholdt, hvis produktionsniveauet varierer meget efter årstiden,

- fastlægge certifikat for import til EF af råvarer til fremstilling af gelatine til konsum,

- opstille og ajourføre lister over tredjelande, hvorfra import af animalske produkter er tilladt,

- vedtage særlige betingelser for import af produkter til specifikke formål.

Forslaget vedrørende bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

Forslaget indeholder bestemmelser om kontrol af animalske produkter, der skal supplere de almindelige

kontrolbestemmelser for alle fødevarer. De gældende detaljerede procedurer for kontrol før og efter slagtning er meget

tekniske. Nogle af dem har fungeret i over 30 år uden større ændringer. Selv om de har vist sig effektive til bekæmpelse

af visse sygdomme, finder der nu drøftelser sted for at revidere disse traditionelle kontrolpro cedurer, så de bliver

orienteret mod de risici, som er knyttet til moderne fødevareproduktionsmetoder. Drøftelserne drejer sig især om ved

hjælp af moderne kontrolmetoder at forebygge fødevarebårne infektioner som dem, der forårsages af Salmonella sp., E.

coli, Listeria, Campylobacter mv. og om at udvikle et risikobaseret system til at kontrollere andre risici.

Indtil resultatet af den videnskabelige vurdering foreligger, foreslår Kommissionen, at de gældende bestemmelser fortsat

opretholdes i en særskilt forordning.

I henhold til forslagets artikel 4 skal Kommissionen efter forskriftskomitéproceduren i artikel 5 i afgørelse nr.

1999/468/EF om komitéprocedurer ændre eller supplere bilagene til forordningen for at tage hensyn til den

videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvad angår de for kød gældende procedurer for undersøgelse før og efter

slagtning. Kommissionen kan desuden vedtage gennemførelsesbestemmelser, der er nø dvendige for at sikre en ensartet

anvendelse af reglerne.

Forslaget vedr. dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til

konsum

Dyresundhedsbestemmelserne skal forebygge spredning af dyresygdomme som fx svinepest og mund- og klovsyge via

animalske produkter. Bestemmelserne er p.t. indeholdt i 7 af hygiejnedirektiverne inden for det animalske område.

Dyresundhedsbestemmelserne er ligesom hygiejnebestemmelserne omarbejdet, og samtidig er de adskilt fra

hygiejnebestemmelserne i dette særskilt forslag.

Forslaget belyser de risici, som animalske produkter kan frembyde for dyr, og beskriver, hvordan disse risici kan

elimineres. Der foreslås samme principper for offentlig kontrol, EU-kontrol og import fra tredjelande, som er foreslået på

hygiejneområdet.

Forslaget om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og

afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af direktiv 89/662/EØF og 91/67/EØF

Med forslaget ophæves de gældende 17 hygiejnedirektiver. Endvidere foretages der konsekvensrettelser i direktiv

89/662/EØF om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet og direktiv 91/67/EØF om dyresundhedsmæssige

betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter.

Indtil der er fastsat temperaturkrav for oplagring og transport af animalske produkter og mikrobiologiske kriterier for

sådanne produkter efter forskriftkomitéprocedure i henhold til det generelle hygiejneforordning, finder de eksisterende

krav fortsat anvendelse. Ligeledes vil de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de eksisterende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hygiejnedirektiver fortsat finde anvendelse, indtil der er vedtaget bestemmelser med samme virkning på g rundlag af de

nye forslag.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven)

Bek. nr. 626 af juli 1992 om ægprodukter

Bek. nr. 202 af 15. april 1993 om sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af

levende, to-skallede bløddyr

Bek. nr. 418 af 23 juni 1993 om produktion og transport af mælk

Bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter

Bek. nr. 1001 af 14. december 1993 om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner

Bek. nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til transport

Bek. nr. 878 af 20 oktober 1994 om fersk fjerkrækød

Bek. nr. 351 af 2 maj 1996 om fersk kød m.v.

Bek. nr. 1000 af 17 november 1996 om levnedsmidelhygiejne og egenkontrol m. v.

Bek. nr. 1022 af 3. december 1996 om virksomheder, der indvejer, tilvirker eller engrosopbevarer mælk, mælkeprodukter m.v.

eller som tilvirker eller engrosopbevarer margarine m.v.

Bek. nr. 1072 af 10. december 1996 om oplagring m.v. i forbindelse med visse godkendelser meddelt under henvisning til

levnedsmiddellovens § 34

Bek. nr. 155 af 19. februar 1997 om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder

Bek. nr. 806 af 22. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m. v. af fisk og fiskevarer i land

Bek. nr. 155 af 27 februar 1998 om behandling og opbevaring m. v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer

Bek. nr. 147 af 2. marts 1998 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægproduktion

Bek. nr. 244 af 22. april 1999 om fjerkrækontrol

Bek. nr. 595 af 16. juli 2000 om hønseæg til konsum

Bek. nr. 881 af 6. december 1999 om hakket kød og tilberedt kød

Bek. nr. 980 af 13. december 1999 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer

Bek. nr. 991 af 14. december 1999 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af

animalske fødevarer

Bek. nr. 992 af 14. december 1999 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Bek. nr. 1006 af 15. december 1999 om uddannelse i fødevarehygiejne

Bek. nr. 1033 af 16. december 1999 om opdræt af fisk og hygiejneforhold ved strygning af rogn til konsum

Bek. nr. 656 af 3. juli 2000 om kødprodukter m.v.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtages forslagene som forordninger, vil det medføre, at en række danske bekendtgørelser skal ophæves eller ændres. En

vedtagelse af forslagene vil ikke kræve lovændring.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke have statsfinansielle konsekvenser, da der i langt overvejende grad er tale om en

sammenskrivning og forenkling af eksisterende forskrifter. Indførelse af egenkontrolsystemer i primærproduktionen kan

medføre mindre samfundsøkonomiske konsekvenser, idet landmanden som noget nyt løbende skal kontrollere kritiske

punkter i sin egen produktion. Det er endnu uvist om indførelse af egenkontrol i primær produktionen vil kræve øget

offentlig ressourceanvendelse. En vurdering af dette spørgsmål samt en vurdering af eventuelle rationaliseringsgevinster ved

gennemførsel af egenkontrol afventer afslutning af Fødevareministeriets planlagte undersøgelse af egenkontrol i

fødevarevirksomheder (forarbejdning, en gros og detail). Undersøgelsen gennemføres som opfølgning på Økonomistyrelsens

rapport af 28. august 2000 om Fød evaredirektoratets bevillingsbehov. Man vil herefter have grundlag for nuanceret at

vurdere konsekvenserne ved indførelse af egenkontrol i primærproduktionen.

Forslaget er i væsentlig grad en sammenskrivning og omarbejdning af eksisterende bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke i

sig selv ændre beskyttelsesniveauet. Det forventes, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure vil fremlægge forslag til

ændring af flere detaljerede bestemmelser i forslagets bilag. De enkelte forslag til ændringer vil kunne påvirke

beskyttelsesniveauet. En vurdering af konsekvenserne af disse ændringer må afven te Kommissionens fremlæggelse af

forslag.

Hvad angår forslaget om, at medlemsstaterne kan anvende de generelle hygiejnebestemmelser fleksibelt for mindre

traditionelle virksomheders lokale afsætning i områder med særlige geografiske vanskeligheder må en vurdering

konsekvenserne for beskyttelsesniveauet afvente en præcisering af kriterierne for den foreslåede fleksible anvendelse af

hygiejnebestemmelserne.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder med høringsfrist den 6. september 2000.

Forslaget har endvidere været sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) med høringsfrist

den 29. august 2000.

Der er fra det Rådgivende Fødevareudvalg foreløbig indkommet følgende høringssvar:

Økonomaforeningen kan tilslutte sig en sammenskrivning af reglerne. Økonomaforeningen håber, at de danske regler om

autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder ikke svækkes ved sammenskrivningen.

Økonomaforeningen anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes direktiver i modsætning til forordning.

Økonomaforeningen kan tilslutte sig, at der indføres samme hygiejnekrav til fødevarer, som fremstilles med henblik på

udførsel til tredjelande, som er gældende for fremstilling af fødevarer til EU. Økonomaforeningen støtter, at alle

virksomheder tildeles et autorisationsnummer, der gør det muligt at spore fødevaren tilbage til producenten.

Økonomaforeningen finder, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og gør især opmærksom på, at små

offentlige institutioner også bliver omfattet af bestemmelserne.

Specialarbejderforbundet i Danmark, SID og Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF understreger, at fastsættelse af

regler for hygiejne i fødevarevirksomheder kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for fødevarearbejdere.

Arbejdstagere og repræsentanter for arbejdstagere på nationalt som på europæisk niveau bør derfor inddrages i udviklingen af

de endelige regler. SID og NNF ser positiv t på den større anvendelse af HACCP (hazard analysis of critical control points),

som forslaget lægger op til. Det er dog en forudsætning, at der ved anvendelsen lægges vægt på uddannelse af alle i

produktionsprocessen. SID og NNF kan støtte, at produktion til udførsel til tredjelande underlægges samme hygiejnekrav

som produktion til salg i EU. SID og NNF kan støtte, at alle virksomheder tildeles et autorisatio nsnummer. SID og NNF

finder, at hygiejnebestemmelserne bør gælde for alle virksomheder og anser specielt, at lempeligere krav til virksomheder, der

alene afsætter til det lokale marked vil føre til lavere fødevaresikkerhed og desuden virke konkurrenceforvridende. SID og

NNF finder, at der bør foretages en samlet gennemgang af sammenhængen mellem hygiejne og arbejdsmiljø i

fødevarevirksomheder. SID og NNF finder de suden, at alle forslag på hygiejneområdet bør ledsages af en offentlig

tilgængelig vurdering af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.

Mejeriforeningen finder, at direktiver i modsætning til forordning vil være mere gennemskuelige for virksomhederne.

Mejeriforeningen finder principielt ikke, at EU skal stille krav til produkter, der eksporteres til 3. lande. Det bør være

importlandes lovgivning, som skal følges. Mejeriforeningen støtter imidlertid, at der for hygiejne og sundhed opstilles

grundregler. Mejeriforeningen gør opmærksom på, at indførelse af sundhedsmærke vil indebære en ikke ubetydelig

omkostning for erhvervet. Mejeriforeningen finder, at oplægget til fleksibilitet med traditionelle produktionsmetoder er svagt

formuleret, og Mejeriforeningen opfordrer til at begrebet "traditionel" defineres nærmere. Til forslaget om særlige vilkår for

små virksomheder finder Mejeriforeningen, at det må være en absolut forudsætning, at der opnås en f&osla

sh;devaresikkerhed svarende til den, der opnås ved at følge forordningens øvrige bestemmelser. Mejeriforeningen finder, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuelle lempelser begrænses til, at så forbrugere som muligt vil blive berørt, såfremt skaden alligevel skulle ske. Detailsalg

bør således alene ske fra egen forretning i direkte tilknytning til virksomheden til et velafgrænset lille geografisk område.

Produktionen bør være størrelsesmæ ssigt begrænset. Hvad angår HACCP, finder Mejeriforeningen, at det er en

forudsætning for et effektivt system, at den offentlige kontrol er fortrolig med HACCP-grundtanken, og at den offentlige

kontrol i højere grad end i dag er en auditering af virksomhedens egenkontrol.

Danske Slagterier ser frem til en mere effektiv og målrettet lovgivning. Danske Slagterier finder, at forslagene kunne være

mere ambitiøse. Danske Slagterier ser et stort behov for en modernisering af regelsættet med inddragelse af HACCP-

princippet og internationalt anerkendte risikoanalyser. Danske Slagterier støtter, at mål for fødevaresikkerhed afløser

detaljerede bestemmelser. Danske Slagterier find er, at forslaget om lempelse i kravene til visse mindre virksomheder kan

være konkurrenceforvridende. Danske Slagterier finder det væsentligt, at alle fødevarer inden for samme fødevaregruppe

lever op til samme hygiejnestandard uanset typen af virksomhed. Danske Slagterier finder, at bestemmelserne om kvalitet og

mærkning bør overføres til andre direktivet. Danske Slagterier finder, at regelsættet bør vedtages som forordninger.<>

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 14. juli 2000 i forbindelse med forelæggelsen af

rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000, jf. aktuelt notat af 6. juli 2000 samt den 22. september 2000 i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000.

________________________________________________ _________________

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om

handel med foderblandinger

KOM(1999)744

___________________________________________ ______________________

Revideret genoptryk af grundnotat af 9. marts 2000. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 744 endelig udgave af 7. januar 2000 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger. Forslaget er oversendt til Rådet den

10. januar 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, og skal behandles efter proceduren for fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget angår foderstoffer og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Foderstofområdet er et næsten fuldt harmoniseret område.

Formål og indhold

Kommissionen har med følgende begrundelser fremsat forslaget. Som følge af BSE-krisen har Europa-Parlamentet

anbefalet, at foderblandinger skal mærkes med en åben deklaration, hvorved såvel de anvendte fodermidler som

mængderne heraf angives. Ved indførelse af en åben deklaration gøres det lettere at tilbagespore indholdet i

foderblandingen. En åben deklaration vil endvidere være med til at sikre gennemsigtighed og landbrugerens ret til

information.

Kommissionen understreger, at tilfældene med dioxinforurening af olier og tilsætningsstoffer har vist, at det ved

mærkningen af foderblandinger er vigtigt at give detaljerede oplysninger om sammensætningen, herunder angivelse af

mængderne, da forureningsgraden af en foderblanding er afhængig af mængden af forurenet fodermiddel, der indgår i

foderblandingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med forslaget er at højne forbrugerbeskyttelsen ved brug af foderblandinger. De foreslåede ændringer af

direktivet berører kun foder til husdyr. De hidtidige mærkningsbestemmelser for foderblandinger til selskabsdyr

opretholdes. Forslaget indeholder følgende ændringsforslag:

Batchnummer:

Ifølge det gældende direktiv er der valgfrihed mellem mærkning med angivelse af referencenummer og produktionsdato.

Producenten skal vælge at mærke foderblandingen med enten referencenummer eller produktionsdato. Hvis producenten

vælger den ene angivelse, kan den anden angivelse udelades.

Efter forslaget skal der fremover altid anføres batchnummer, hvilket øger sporbarheden for de enkelte partier af

foderblandinger. Samtidig med dette krav bortfalder tilladelsen til at måtte angive referencenummer. Fremover vil det

fortsat være frivilligt at anføre produktionsdato.

Hvor fodermiddelindholdet og tilhørende vægtprocenter skal angives:

I forslaget tillades, at fodermiddelindholdet og tilhørende vægtprocenter kan angives i et andet dokument end

mærkningssedlen / følgesedlen. Begrundelsen herfor er, at det vil være dyrt for industrien at skulle ændre

mærkningssedler hver gang foderblandingernes sammensætning skifter, fordi andre fodermidler anvendes.

Mærkning af foderstoffer:

Mærkningsreglerne i det gældende direktiv gør det muligt at angive foderblandingens indhold i kategorier i rækkefølge

efter faldende vægt. De enkelte fodermidler skal således ikke fremgå.

Kommissionen foreslår, at mærkningsreglerne ændres, således at deklaration efter kategorier ikke længere er mulig. Det

foreslås i stedet, at både de enkelte fodermidler og fodermidlernes vægtprocenter skal angives.

I den forbindelse foreslår Kommissionen at ophæve direktiv 91/357/EØF af 13. juni 1991 om fastsættelse af de

råvarekategorier, der kan anvendes i forbindelse med mærkning af foderblandinger til andre dyr end selskabsdyr, idet

dette direktiv indeholder de kategorier, det ifølge forslaget ikke længere tillades at mærke med.

På baggrund af forhandlingerne har formandsskabet foreslået en halv-åben deklaration, bestående af følgende 3

muligheder:

a) En pligt for foderstofvirksomheden til på foderblandingen/følgeseddel at anføre mærkning af fodermidlerne

med procentkategorier (< 3 %, 3 - 10 %, 10 % - 30 %, > 30 %) og

b) En pligt for foderstofvirksomheden til at angive den åbne deklaration, såfremt en landbruger anmoder herom

eller

c) Frivillighed for foderstofvirksomheden til at mærke foderblandingen med en fuld åben deklaration.

Udtalelser

Det Økonomiske og Sociale Udvalg tilsluttede sig den 29. marts 2000 Kommissionens forslag, og udtalte, at en frivillig

åben deklaration vil være i modstrid med hensynet til information og gennemsigtighed, ligesom den vil medføre

konkurrenceforvridning mellem foderstofproducenterne.

Europa-Parlamentet har den 4. oktober 2000 udtalt sig om forslaget (1. behandling). Europa-Parlamentet støtter

Kommissionens forslag om åben deklaration.

Gældende dansk ret

Mærkning af foderblandinger er reguleret ved bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer, som ændret

senest ved bekendtgørelse nr. 806 af 25. oktober 1999.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. En vedtagelse af forslaget kan gennemføres ved ændring af

foderstofbekendtgørelsens bilag 6, afsnit B og C.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller økonomiske konsekvenser for borgerne.

En vedtagelse af direktivet skønnes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, dels fordi sporbarheden øges med angivelse

af batchnummer for foderblandinger, dels fordi indhold og mængde af fodermidlerne i foderblandingerne skal angives.

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.

Landbrugsraadet og Specialarbejderforbundet i Danmark

har oplyst, at de kan tilslutte sig forslaget.

Forbrugerrådet og HORESTA

har ingen bemærkninger til forslaget.

DAKOFO

kan ikke tilslutte sig forslaget. Det angives, at der ikke findes tilstrækkelig sikre analysemetoder til kontrol af

de enkelte råvarer og mængderne af disse. Det anføres, at forslaget hverken vil forbedre sikkerheden eller sundheden,

idet hverken BSE- eller dioxinkrisen ville have været undgået, hvis der på daværende tidspunkt havde været krav om

åbne foderblandinger. DAKOFO foreslår i stedet, at registrering sdirektivet udvides til alle led i kæden.

For så vidt angår batchnummeret, oplyses, at der ikke vil være store problemer med at overføre batchnummeret til

mærkesedlen, idet partierne af de enkelte fodermidler allerede i dag har et partinummer.

Endelig påpeges, at det vil være vanskeligt og uhensigtsmæssigt at holde de enkelte partier fuldstændig adskilte i de

udleveringssystemer, der anvendes i branchen, hvorfor et krav om ændringer i udleveringssystemerne vil være forbundet

med meget store omkostninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2000.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

___________________________________________________ ________________________

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om

principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet og Rådets direktiv

1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer

KOM(2000) 162

___________________________________________ ______________________

Revideret genoptryk af grundnotat af 18. maj 2000. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2000) 162 af 21. marts 2000 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet og Rådets

direktiv 1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer. Forslaget er oversendt til Rådet den 21. marts 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251, da forslaget angår foderstoffer og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at dioxinkrisen viste, at der er behov for en bedre koordination mellem de forskellige medlemsstaters

myndigheder i forbindelse med en opstået fare for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.

Kommissionen anfører endvidere, at der også har vist sig behov for indførelse af et hurtigt varslingssystem (Rapid Alert) på

foderstofområdet med henblik på at kunne advare de øvrige medlemsstater om en overhængende fare for menneskers eller

dyrs sundhed eller miljøet.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at forbedre informationen medlemsstaterne imellem og mellem

medlemsstaterne og Kommissionen i tilfælde af fare for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.

Forslaget indeholder følgende fire hovedelementer:

Der indføres en ny artikel 4a i kontroldirektivet om beredskabsplaner. For at forbedre de nationale myndigheders

muligheder for at kunne reagere hensigtsmæssigt i krisesituationer, forpligtes medlemsstaterne til at opstille nationale

beredskabsplaner for håndtering af kriser i foderstofsektoren. Kommissionen vil i Den Stående Foderstofkomité fastlægge

minimumskrav til beredskabsplanerne. Beredskabsplanerne genn emgås af Kommissionen, der også kan komme med forslag

til ændringer i de nationale beredskabsplaner.

Der indføjes en ny artikel 15a i kontroldirektivet om en beskyttelsesklausul. Såfremt der i EU opstår et problem, der skyldes

et produkts anvendelse i foderstoffer, og som formodes at udgøre en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed eller

miljøet, forpligtes Kommissionen til på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat at suspendere muligheden for

at bringe det pågældende pro dukt i omsætning i EU og for at suspendere eksporten til tredjelande og/eller at fastsætte

særlige betingelser for at bringe produktet i omsætning. Medlemsstaterne har mulighed for at indføre midlertidige

beskyttelsesforanstaltninger på sit område, hvis Kommissionen sidder en henvendelse fra den pågældende medlemsstat

overhørig.

Som ny artikel 16a i kontroldirektivet indsættes bestemmelser om et Rapid Alert informationssystem på foderstofområdet.

Medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at et forurenet foderstofparti ikke anvendes

i foderstoffer og ikke kan få skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.

Medlemsstaterne forpligtes til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen i alle tilfælde, hvor et parti

fodermidler eller foderstoffer ikke opfylder kravene i direktiv 1999/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer.

Samtidig ophæves anmeldelsesbestemmelserne i artikel 12, stk. 3 og 4, i direktiv 1999/29/EF, hvoraf det fremgår, at der kun

er en forpligtelse for medlemsstaterne til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis et par ti fodermidler

eller foderstoffer, som ikke opfylder kravene i direktiv 1999/29/EF om uønskede stoffer, forventes sendt til andre

medlemsstater. Herved samles bestemmelserne om overførsel af oplysninger om foderkontrol og fodersikkerhed i

kontroldirektivet.

Et sådant informationssystem skal indarbejdes i kontroldirektivet, så det i fremtiden kan anvendes i alle tilfælde, hvor et

produkt bringer folkesundheden, dyresundheden eller miljøet i fare, og således at kontrolordningen i sin helhed kan

forbedres. Kommissionen har planer om at indarbejde fødevaresikkerhed i det eksisterende Rapid Alert system for fødevarer,

direktiv 92/59/EØF. Indtil et sådant forslag fremsættes, ændres artikel 16a som ovenfor anført.

Artikel 22 i kontroldirektivet, hvorefter medlemsstaterne har en pligt til at fremsende en årlig rapport om

foderstofkontrollen, udvides med en yderligere underretningspligt. Medlemsstaterne forpligtes til at fremsende et resumé til

Kommissionen af de foranstaltninger, medlemsstaten har truffet i medfør af ovennævnte bestemmelse. Medlemsstaterne

forpligtes endvidere til at udarbejde en foreløbig rapport til Kommissionen, s åfremt hyppigheden, hvormed en bestemt

forurening eller fare for forurening forårsages af et bestemt produkt, der skal anvendes til foder, stiger.

Det foreslås, at direktivet træder i kraft den 1. januar 2001.

På baggrund af forhandlingerne har formandsskabet fremsat et kompromisforslag, der indeholder følgende ændringer i

Kommissionens oprindelige forslag.

For så vidt angår beskyttelsesklausulen

Der er indføjet en sætning om, at Kommissionen kun skal træffe foranstaltninger for at beskytte menneskers eller dyrs

sundhed eller miljøet, såfremt der er grund til at frygte, at et problem spredes til andre medlemsstater.

Det indføjes, at Kommissionen skal konsultere den pågældende medlemsstat, inden der i hastetilfælde træffes midlertidige

foranstaltninger overfor medlemsstaten, mens de øvrige medlemsstater kun skal orienteres.

For så vidt angår det hurtige varslingssystem

Formandsskabets kompromisforslag reducerer den kreds, der forpligtes af bestemmelsen til kun at omfatte virksomhedernes

ansvarlige. Samtidig præciseres de forhold, der udløser informationsforpligtelsen til at omfatte de tilfælde, hvor et produkt

overskrider grænseværdierne i direktivet om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer, eller udgør en alvorlig fare for

menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet og ikke overholder bestemmel serne i art. 2a i kontroldirektivet. Art. 2a

indeholder en opremsning af de gældende retsakter, hvorefter medlemsstaterne udøver kontrol på foderstofområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandsskabets kompromisforslag omfatter bl.a. en udvidelse af den pågældende medlemsstats pligt til at skulle træffe de

nødvendige foranstaltninger i alle situationer, uanset hvor myndighederne har oplysningerne fra (og ikke kun, hvis

informationen er modtaget fra erhvervet). Desuden ændres opbygningen således, at der skal foretages en risikovurdering, før

der træffes foranstaltninger, hvilket er i overensstemmelse med Kommissionens medd elelse om forsigtighedsprincippet.

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal det hurtige varslingssystem på fødevareområdet kopieres.

Da systemet på fødevareområdet har vist sig ikke at være tilstrækkelig effektivt indholder kompromisforslag en ændring af

bestemmelsen således, at medlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen i de tilfælde, hvor medlemsstaten har

kendskab til, at et produkt overskrider grænseværdierne i direktivet om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer, eller

udgør en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed eller milj&os lash;et og ikke overholder bestemmelserne i art. 2a i

kontroldirektivet.

Den pågældende medlemsstat skal fremlægge tilstrækkelige oplysninger til, at produkterne kan tilbagespores, samt straks

meddele Kommissionen om enhver opfølgningsforanstaltning.

Det hurtige varslingssystem køres på vilkår, der nærmere fastsættes i Den Stående Foderstofkomité.

På baggrund af ønske fra Europa-Parlamentet indeholder kompromisforslaget i stk. 5, en bestemmelse om, at kontrollørerne

er underlagt tavshedspligt.

For så vidt angår de foreløbige rapporter

Det foreslås, at bestemmelsen i forslaget slettes.

Udtalelser

Det Økonomiske og Sociale Udvalg tilsluttede sig den 31. juli 2000 Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har den 4. oktober 2000 udtalt sig (første behandling) om forslaget. Europa-Parlamentet godkendte

forslaget og fremsatte 26 ændringsforslag.

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået at slette "alvorlig", "overhængende" og lignende foran "fare". Europa-Parlamentet har

endvidere foreslået, at begrebet "produkter anvendt i foderstoffer" erstattes af henholdsvis "produkter bestemt til dyrs

ernæring" og "produkter bestemt til fodring af dyr".

Europa-Parlamentet har tillige foreslået, at der tilføjes, at kontrollørerne er underlagt tavshedspligt.

Regionsudvalgets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved Lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, og bekendtgørelse nr. 448 af

25. juni 1998 om foderstoffer med senere ændringer.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, og forslaget i sig selv har ingen statsfinansielle konsekvenser. Der kan

dog opstå finansielle konsekvenser som følge af EU-påbud om særlige kontrolforanstaltninger på baggrund af indtruffen

risiko for menneskers og dyrs sundhed samt miljøet.

Forslaget i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne. Der kan dog opstå økonomiske konsekvenser for

importører/eksportører som følge af import-/eksportforbud eller restriktioner for import/eksport.

En vedtagelse af forslaget forbedrer beskyttelsesniveauet, idet myndighederne forpligtes til at opstille beredskabsplaner. Dette

forbedrer muligheden for at gribe hurtigt ind i tilfælde af en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet. Endvidere

forpligtes Kommissionen til at reagere, hvis der opstår et problem, der kan udgøre en alvorlig fare for menneskers eller dyrs

sundhed eller miljøet. Endelig indføres der et Rapid Alert system for foderstoffer, hvilket vil forbedre informationen mellem

medlemsstaterne og Kommissionen i tilfælde af en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, og dermed

medvirke til, at der kan ske en hurtig indgriben.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet kan tilslutte sig forslaget.

Dansk Industri støtter forslaget og tilføjer, at det er afgørende at sikre, at beskyttelsesklausulen ikke bruges

protektionistisk.

Det Rådgivende Fødevareudvalg er blevet hørt om forslaget.

Dansk Industri har gentaget ovennævnte synspunkter.

Landbrugsraadet støtter forslaget om et hurtigt varslingssystem på foderstofområdet.

Forbrugerrådet og Specialarbejderforbundet i Danmark kan støtte forslaget.

FDB finder, at forslaget forekommer relevant og fornuftigt. FDB foreslår, at "eller niveauet" tilføjes efter "hyppigheden" i

den foreslåede nye artikel 22, nr. 1, 2. afsnit, idet det for miljøforurenende stoffer som dioxin findes mere relevant at tale om

niveauer end om hyppigheder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

___________________________________________________ _________________________

8. Forslag til Rådets direktiv om specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til

bekæmpelse og udryddelse af blue tongue hos får

KOM (1999) 368

Genoptryk af aktuelt notat af 4. november 1999

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 368 af 8. september 1999 fremsendt ovennævnte forslag om bekæmpelse og

udryddelse af bluetongue hos får. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. september 1999.

Forslaget er fremsat med henvisning til Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende

blæreudslæt hos svin, ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltræden, særligt artikel 15, andet led.

Herved kan forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden h&oslas h;ring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget specifikt skal sikre bekæmpelse af bluetongue hos får med henblik på funktionen af

det indre marked.

Formål og indhold

Kommissionens forslag fastsætter foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får. Bluetongue er en

virussygdom, der overføres af insekter (af slægten Culicoides), og som medfører en ikke ubetydelig dødelighed hos får. Kvæg

kan være symptomfri bærer af virusen. Mennesker kan ikke smittes med bluetongue, og sygdommen er aldrig konstateret i

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sygdommen er inden for de seneste år blevet konstateret på flere græske øer i den sydøstlige del af Ægæerhavet, hvilket kan

udgøre en fare for visse dele af EU's fårebestand. Da bluetongue er opført på liste A hos Det Internationale Kontor for

Epizootier (OIE), kan det samtidig få internationale handelsmæssige konsekvenser for EU.

Direktiv 92/119/EØF fastsætter foranstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme, herunder bluetongue hos får. Disse

foranstaltninger er imidlertid uegnet til bekæmpelse af bluetongue på grund af sygdommens epidemiologiske særpræg.

Formålet med Kommissionens forslag er derfor at sikre de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue hos de

relevante dyrearter. Forslaget fastlægger regler for flytning af dyr, sæd, æg og fostre fra områder, der er omfattet af

restriktioner som følge af sygdommens forekomst.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at et medlemsland, hvor sygdommen forekommer, og hvor de klimatiske, geografiske

og epidemiologiske forhold berettiger det, kan forelægge et alternativt program til vaccination til godkendelse af Den Stående

Veterinærkomité.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Gældende dansk ret

Bluetongue er omfattet af lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993. Der er ikke fastsat

særskilte bekæmpelsesregler for denne sygdom, men den vil i givet fald kunne bekæmpes i medfør af § 7, der generelt

giver mulighed for fastsættelse af de nødvendige bekæmpelsesforanstaltninger over for de i lovens bilag 2 opregnede

smitsomme husdyrsygdomme.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i EU.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat af 19. oktober 1999.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 12. november 1999, jf. aktuelt notat af den

4. november 1999.

___________________________________________________ ________________________

9. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 68/193/EØF om handel med vegetativt

formeringsmateriale for vin.

KOM(2000) 59

___________________________________________ ______________________

Revideret genoptryk af grundnotat af 6. april 2000. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 59 endelig udgave af 7. februar 2000 fremsat forslag om ændring af direktiv

68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. februar 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget ikke har konsekvenser for nærhedsprincippet, da det er baseret på TEF artikel 37

og således henhører under Fællesskabets enekompetence. Et tiltag på EF-niveau er berettiget, da forslaget primært

vedrører harmonisering af den tekniske kontrol, som foretages i medlemslandene.

Formål og indhold

Ændringsforslaget har til formål at fjerne hindringer for den frie omsætning af vegetativt formeringsmateriale af vin.

Hindringerne har været mulige på grund af en række ensidige afvigelser fra de fælles normer.

Forslaget definerer begreberne sort og klon, og hvad der inkluderes i vegetativt formeringsmateriale af vin. Desuden

kræves, at alt formeringsmateriale har været underkastet officiel kontrol inden handel og er listet på nationale eller på

EU's sortslister.

Handel defineres som værende salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg og enhver overdragelse, levering eller

overførsel af formeringsmateriale til tredjepart, mod vederlag eller vederlagsfrit, med henblik på kommerciel udnyttelse.

Formeringsmateriale, der er fremkommet ved mikroformering, kan undtages fra den officielle kontrol.

For så vidt angår genetisk modificerede sorter, anføres det, at forslaget skaber et retsgrundlag, der tager højde for

udviklingen inden for genetisk modificerede organismer (Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990). GMO'er må

kun godkendes, hvis der er truffet alle foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet, og der skal

foretages en miljørisikovurdering svarende til den, der er fastsat i uds& aelig;tningsdirektivet 90/220. Der skal

fastlægges procedurer, der skal sikre, at vurderingen af risikoen for miljøet og andre relevante elementer svarer til den,

der er fastsat i udsætningsdirektivet. Indtil en forordning har fastlagt disse procedurer, optages GMO-sorterne kun i den

nationale fortegnelse efter at være godkendt til at blive bragt i handelen efter udsætningsdirektivet. GMO-sorter skal

klart anføres som sådanne i sortslisten og i salgskataloger, og pakker af GMO-materiale skal være klart mærkede med

dette.

Når det gælder vinformeringsmateriale beregnet til levnedsmiddel eller levnedsmiddelingrediens, henvises til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Før GMO-

sorter godkendes efter dette direktivforslag, skal det sikres, at de deraf fremstillede levnedsmidler og ingredienser ikke

udgør en fare for forbrugerne, ikke vildleder forbrugerne eller afviger så meget fra de produkter, de s kal erstatte, at

normal indtagelse af dem vil være ernæringsmæssigt uheldigt for forbrugerne. Hvis sorten hører under forordningen om

nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, godkendes sorten kun efter dette direktivforslag, hvis den allerede

er tilladt efter forordning 258/97.

Endelig indføjes bestemmelser om, at pakninger med vegetativt formeringsmateriale skal være lukkede og forsynet med

officiel mærkeseddel, herunder mærkning om GMO.

Medlemslandene skal efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2001. Standardformeringsmateriale kan dog

handles indtil 1. januar 2009 som en overgangsforanstaltning.

Endvidere forslås gennemførelsesbestemmelserne justeret i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF om

fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(forvaltningskomitéprocedure).

Udtalelser

Det økonomiske og sociale udvalg har den 27. juni 2000 udtalt sig om forslaget. ØSU udtrykker bl.a. "bange anelser med

hensyn til betingelserne for vertikal integrering af direktiv 90/220/EØF" (udsætningsdirektivet) og lægger i den forbindelse

vægt på forsigtighedsprincippet ved godkendelse af GMO'er.

Europa-Parlamentet har den 24. oktober 2000 udtalt sig positivt om forslaget, idet man vurderer, at de nødvendige ændringer

er blevet samlet på overskuelig vis. Parlamentet understreger, at forslaget tager højde for den nyeste udvikling på området.

Europa-Parlamentet påpeger endvidere, at kravene i grunddirektivet om genmodificerede organismer, 90/220/EØF, skal

overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Der er kun meget lille vinproduktion i Danmark og kun enkelte, der dyrker vin på kommerciel basis. Danmark er derfor ved

Kommissions beslutning 75/287/EØF af 18. april 1975 (i lighed med Holland, Irland og UK) fritaget for "forpligtelsen til at

anvende Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, bortset fra

artikel 12, stykke 1 og artikel 12a." Dette ses at indebære, at Da nmark ikke er forpligtet til at implementere direktivet i dansk

lovgivning, idet det dog fortsat er en forpligtelse, at formeringsmateriale omfattet af direktivet "kun er underlagt de i dette

direktiv fastsatte handelsbegrænsninger, hvad angår dets egenskaber, kontrolforanstaltningerne, mærkningen og lukningen."

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af direktivet skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark , når det gælder fødevarer, hvorimod der

kan være usikkerhed om, hvorvidt direktivets formuleringer vedrørende GMO-bestemmelserne er tilstrækkelige i forhold til

miljøet.

Høring

Forslaget har været diskuteret i §2-udvalget, hvor Landbrugsrådet har udtrykt en positiv holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 6. april 2000.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

___________________________________________________ _________________________

10. Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 95/408/EF om betingelserne for opstilling

i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemslandene

kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende to-skallede bløddyr

KOM(2000) 532

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 532 af 7. september 2000 fremsendt forslag til Rådets beslutning om ændring af

beslutning 95/408/EF om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over

tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede

bløddyr. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. september 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 9 i Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i

en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse

animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag

fra Kommissionen.

Nærheds- og proprotionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet forholdet til nærheds- og proprotionalitetsprincippet.

Af hensyn til en ensartet veterinærkontrol i alle EU-lande er det nødvendigt, at EUs indførselsbestemmelser er

harmoniserede. Animalske produkter kan derfor alene importeres til EU fra EU-godkendte virksomheder i EU-godkendte

tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at anvendelsesperioden for Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni

1995, som fastsætter en forenklet procedure for opstilling af lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne

kan indføre fersk kød og andre animalske produkter, udløber den 31. december 2000.

For at undgå eventuelle forstyrrelser af den traditionelle handel indeholder denne beslutning forslag om at forlænge

gyldigheden af Rådets beslutning 95/408/EF til 31. december 2003.

EU-godkendelsen af virksomheder i tredjelande er hidtil foretaget ved, at Kommissionen på stedet inspicerer den enkelte

virksomhed. Denne procedure er anvendt over for ferskkødvirksomheder, kødproduktvirksomheder og fiskevirksomheder.

Kommissionen råder imidlertid ikke over de nødvendige ressourcer til at foretage denne on-site inspektion af alle

tredjelandsvirksomheder, der ønsker at eksportere andre animalske produkter end fersk kød m.v. til EU. Rådets beslutning

95/408/EF blev derfor vedtaget for at fremskynde harmoniseringen af indførselsbestemmelserne, idet EU i en

overgangsperiode kunne foretage midlertidige godkendelser af virksomheder i tredjelande. EUs midlertidige godke ndelse af

virksomheder i EU-godkendte tredjelande blev fortaget på basis af garantier fremsendt af de kompetente myndigheder i de

pågældende tredjelande om:

•

at de pågældende virksomheder opfylder Fællesskabets sundhedskrav,

•

at de kompetente myndigheder officielt har godkendt virksomhederne til eksport til EU, og

•

at den kompetente myndighed har reel beføjelse til at suspendere EU-eksportaktiviteterne i en virksomhed, for hvilken den

har afgivet garantier, hvis disse garantier ikke overholdes.

Det er hensigten, at Kommissionen løbende skal inspicere de midlertidigt godkendte virksomheder med henblik på en

permanent godkendelse. Det er imidlertid ikke realistisk, at Kommissionen når at inspicere de midlertidigt godkendte

virksomheder inden udløbet af beslutning 95/408/EF´s anvendelsesperiode den 31. december 2000.

Handelen med de animalske produkter fra de midlertidigt godkendte virksomheder vil herefter stoppe pr. 1. januar 2001.

Derfor foreslås gyldighedsperioden for beslutning 95/408/EF med det foreliggende forslag KOM (2000) 532 endelig udg.

forlænget til den 31. december 2003.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer (som ændret).

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom en vedtagelse af forslaget ikke

skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt om forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files