PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 640
Offentligt

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 640)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

UPN, FT del - bilag FT 89 (Løbenr. 8932)

URU, Alm. del - bilag 148 (Løbenr. 8933)

FOU, Alm. del - bilag 100 (Løbenr. 8934)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Almindelige Anliggender den 4. december 2000

Dette rådsmøde 2316 (13999/00 presse 465) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 1. december 2000. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Niels Helveg

Petersen og statssekretær Friis Arne Petersen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I NICE

- TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET: Formanden orienterede om, hvilke spørgsmål, der vil kunne drøftes i Nice,

samt om hvordan arbejdet forventes tilrettelagt og afviklet. Det endelige arbejdsprogram vil fremgå af det traditionelle

brev, som formanden for Rådet om kort tid sender til sine kollegaer

- EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK: Godkendte formandskabets rapport til Det Europæiske Råd

i Nice om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik

STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET: Formanden for Europa-Parlamentet har endnu ikke

besvaret formandskabets skrivelse

SAMLET OVERSIGT OVER TILTRÆDELSESFORHANDLINGERNE: Giver udtryk for tilfredshed med

statusrapporterne om fremskridtene i de enkelte lande, resultattavlerne samt strategidokumentet, som Kommissionen har

forelagt vedrørende udvidelsen

TYRKIETS FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI: Gav sin politiske tilslutning til tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet og

rammeforordningen herfor

REGERINGSKONFERENCEN: Foretog den traditionelle udveksling af synspunkter - den sidste inden Det Europæiske

Råd i Nice

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Tiltrædelseskonferencer: Vedtog EU's fælles holdninger med henblik på forhandlingerne på ministerplan den 4.

december 2000 med Polen og Estland og den 5. december 2000 med Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Cypern, og

Ungarn

- Associeringen med Den Tjekkiske Republik: Vedtog afgørelse om den fælles holdning, Fællesskabet skal indtage i

associeringsrådet om overgangen til anden etape i associeringen

- Forbindelserne med Estland: Vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr.1349/2000 om visse

indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter

- Forbindelserne med Letland: Vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet

- Forbindelserne med Rusland: Noterede sig formandskabets situationsrapport om implementeringen af EU's fælles

strategi over for Rusland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Forbindelserne med Ukraine: Godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelse af EU's fælles strategi

over for Ukraine

- Forbindelserne med Moldova: Godkendte elementerne til en samlet strategi over for Moldova

- Topmødet mellem EU og Canada: Noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem

EU og Canada

- Topmødet mellem EU og USA: Noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem EU

og USA

- Forbindelserne med Cuba - Rådets konklusioner: Noterede sig 8. vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba

og bemærkede, at der ikke er sket nogen væsentlige ændringer i den cubanske regerings politik selv om der fortsat er

blandede signaler

- Årsberetning om adfærdskodeksen for våbeneksport: Noterede sig den anden årsberetning (se bilag)

- Tyrkiet - det særlige EIB-handlingsprogram: Vedtog afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at indføre dette

- Asyl og Migration - rapport til Det Europæiske Råd i Nice: Godkendte rapporten om arbejdet i Gruppen på Højt Plan

vedrørende Asyl og Migration

HANDELSPOLITIK

- Litauens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen: Rådet gav tilslutning hertil

- Antidumping - fjernsynskameraer med oprindelse i Japan: Vedtog en forordning om ændring af bilaget til Rådets

forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen heraf

- Tekstiler - Republikken Belarus, Kongeriget Nepal, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Armenien,

Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Folkerepublikken Kina,

Ukraine, Den Arabiske Republik Egypten: Vedtog afgørelsen om undertegnelse og indgåelse af aftaler om handel med

tekstilvarer med disse tredjelande

- Forsigtighedsprincippet: Vedtog en resolution, der fastlægger retningslinjerne for at indpasse og gennemføre

forsigtighedsprincippet i Unionen, samt en fælles holdning, der skal søges anerkendt i de internationale fora

ERKLÆRING VEDRØRENDE SPORT:

Vedtog en erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og

dens sociale funktioner

BEKÆMPELSE AF DOPING - Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer:

5-punkts konklusion i teksten

INTERINSTITUTIONELLE SAGER

- Rapport om proceduren for fælles beslutningstagning: Vedtog en rapport fra formandskabet og Generalsekretariatet for

Rådet til Det Europæiske Råd om en mere effektiv procedure for fælles beslutningstagning

BESKIKKELSE

- Regionsudvalget: Vedtog afgørelsen om beskikkelse af suppleant hertil

BILAG

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående udenrigsministerrådsmøde den 20. november 2000:

Rådsmøde Økofin d. 27. november 2000 (endnu ikke udsendt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- MEDA II: Vedtog endeligt MEDA II-forordningen (ændring af forordning (EF) nr. 1488/96 om finansielle og tekniske

ledsageforanstaltninger i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-

Middelhavs-partnerskabet)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

- Det vestlige Balkan (jf. EUU-dagsorden pk. 2)

•

Unionens holdning i landbrugsforhandlingerne i WTO (jf. EUU-dagsorden pk. 14)

EU-ASEAN udenrigsministermøde i Vientiane (jf. EUU-dagsorden pk. 15)

Forberedelse af FN´s 3. konference om de mindstudviklede lande (jf. EUU-dagsorden pk. 20)

Rådsafgørelse om forlængelse af særlig udsending i Mellemøsten (jf. EUU-dagsorden pk. 21)

Fornyelse af mandat til særlig udsending Bodo Homback (jf. EUU-dagsorden pk. 22)

Rådskonklusioner om øget konsulært samarbejde (jf. EUU-dagsorden pk. 25)

Forlængelse af mandat til udsending for de Store Søers område (jf. EUU-dagsorden pk. 26)

Eventuelt om Indonesien/Molukkerne samt Øst Timor (jf. EUU-dagsorden pk. 27)

Bruxelles, den 16. januar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (04-12-2000) - Press: 465 - Nr: 13999/00

13999/00 (Presse 465)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2316. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 4. december 2000 i Bruxelles

Formand:

Hubert VEDRINE

Den franske Republiks udenrigsminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I NICE

- TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET

SAMLET OVERSIGT OVER TILTRÆDELSESFORHANDLINGERNE

TYRKIETS FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI

REGERINGSKONFERENCEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Tiltrædelseskonferencer

- Associeringen med Den Tjekkiske Republik

- Forbindelserne med Estland

- Forbindelserne med Letland

- Forbindelserne med Rusland

- Forbindelserne med Ukraine

- Forbindelserne med Moldova

- Topmødet mellem EU og Canada

- Topmødet mellem EU og USA

- Forbindelserne med Cuba - Rådets konklusioner

- Årsberetning om adfærdskodeksen for våbeneksport

- Tyrkiet - det særlige EIB-handlingsprogram

- Asyl og Migration - rapport til Det Europæiske Råd i Nice

HANDELSPOLITIK

- Litauens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen

- Antidumping - fjernsynskameraer med oprindelse i Japan

- Tekstiler - Republikken Belarus, Kongeriget Nepal, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Armenien,

Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Folkerepublikken Kina,

Ukraine, Den Arabiske Republik Egypten

- Forsigtighedsprincippet

ERKLÆRING VEDRØRENDE SPORT

BEKÆMPELSE AF DOPING - Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

INTERINSTITUTIONELLE SAGER

- Rapport om proceduren for fælles beslutningstagning

BESKIKKELSE

- Regionsudvalget

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 87 04, 02/285 64 23 eller 02/285 74 59.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis Michel

Annemie NEYTS-UYTTERBROECK

Danmark:

Niels HELVEG PETERSEN

Friis Arne PETERSEN

Tyskland:

Joschka FISCHER

Günter PLEUGER

Grækenland:

George PAPANDREOU

Elissavet PAPAZOÏ

Spanien:

Josep PIQUÉ I CAMPS

Ramón de MIGUEL

Frankrig:

Hubert VEDRINE

Pierre MOSCOVICI

Irland:

Brian COWEN

Italien:

Lamberto DINI

Umberto RANIERI

Luxembourg:

Lydie POLFER

Nederlandene:

Jozias VAN AARTSEN

Dick BENSCHOP

Østrig:

Benita FERRERO-WALDNER

Portugal:

Jaime GAMA

Francisco SEIXAS da COSTA

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Kimmo SASI

Sverige:

Anna LINDH

Hans DAHLGREN

Vicepremierminister og udenrigsminister

Statssekretær for udenrigshandel under

udenrigsministeren

Udenrigsminister

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende

forbundskansler

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Udenrigsminister

Viceudenrigsminister

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Viceminister under udenrigsministeren, med

ansvar for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Udenrigsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Minister for udenrigshandel og Europaminister

Udenrigsminister

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Det Forenede Kongerige:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Robin COOK

Keith VAZ

***

Kommissionen:

Romano PRODI

Christopher PATTEN

Günter VERHEUGEN

***

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Minister for udenrigs- og Commonwealth-

spørgsmål

Viceminister, Ministeriet for Udenrigs- og

Commonwealth-spørgsmål, Europaminister

Formand

Medlem

Generalsekretær/højtstående repræsentant for

FUSP

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I NICE

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET

Formanden orienterede ved samlingens begyndelse Rådet om, hvilke spørgsmål, der vil kunne drøftes i Nice, samt om

hvordan arbejdet forventes tilrettelagt og afviklet. Det endelige arbejdsprogram vil fremgå af det traditionelle brev, som

formanden for Rådet om kort tid sender til sine kollegaer.

Forud for Det Europæiske Råds møde i Nice afholdes der torsdag formiddag den 7. december en konference mellem

stats- og regeringscheferne og samtlige kandidatlande (herunder Tyrkiet og Schweiz) efterfulgt af en frokost.

Herefter vil formanden for hhv. Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen. først på eftermiddagen om

torsdagen undertegne og foretage proklamationen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Efter det traditionelle møde med formanden for Europa-Parlamentet vil det første møde i Det Europæiske Råd torsdag

eftermiddag være forbeholdt udvidelsen, økonomiske og sociale spørgsmål (fremskridt med hensyn til gennemførelsen

af Lissabon-konklusionerne, beskæftigelse, den sociale dagsorden og bekæmpelsen af social udstødelse, den økonomiske

og finansielle koordination, herunder skattepakken, bevægelighed for forskere og studerende).

Stats- og regeringscheferne drøfter første gang RK's problemer i forbindelse med reformen af institutionerne under

middagen torsdag aften, mens udenrigsministrene drøfter FUSP-spørgsmålene (bl.a. Mellemøsten).

På det andet møde i Det Europæiske Råd fredag formiddag den 8. december vil der kunne drøftes spørgsmål vedrørende

borgernes Europa, navnlig sikkerhed på søen, fødevaresikkerhed, tjenesteydelser af almindelig interesse, sport og miljø.

Frokosten om fredagen vil være forbeholdt spørgsmål vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik samt aktuelle

internationale spørgsmål.

Det Europæiske Råd vil derefter skulle tage stilling til formandskabets konklusioner vedrørende samtlige de behandlede

spørgsmål.

RK's arbejde vil formodentlig optage resten af fredagen og lørdagen og om nødvendigt en del af søndagen.

RK's arbejde vil som bekendt være koncentreret om fire hovedemner: udvidet anvendelse af kvalificeret flertal,

Kommissionens sammensætning og organisation, ny stemmevægtning i Rådet samt spørgsmålet om udvidelse og

smidiggørelse af bestemmelserne om tættere samarbejde.

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Rådet godkendte formandskabets rapport til Det Europæiske Råd i Nice om den europæiske sikkerheds- og

forsvarspolitik og bilagene vedrørende

- erklæringen om militærkapacitetsbidrag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- styrkelse af Den Europæiske Unions kapacitet inden for civile aspekter af krisestyring

- Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité

- Den Europæiske Unions Militærkomité

- Den Europæiske Unions militærstab

- ordninger for europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, samt kandidatlandene

- permanente konsultations- og samarbejdsordninger mellem EU og NATO.

Rådet noterede sig med interesse bidraget fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant, som indeholder en

referenceramme for procedurerne for overordnet og sammenhængende krisestyring. Det udviste tilfredshed med de

konkrete henstillinger fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen om, hvordan EU's aktion

med hensyn til krisestyring kan gøres mere sammenhængende og effektiv, og var enigt om, at det er nødvendigt at

fortsætte arbejdet.

Rådet besluttede at forelægge Det Europæiske Råd i Nice denne rapport og bilagene hertil som et samlet hele, hvori

indgår, som fastsat i Feira, spørgsmålet om revision af traktaten. Formandskabet vil i Nice gøre nærmere rede for,

hvordan spørgsmålet skal gribes an.

STATUT FOR MEDLEMMERNE AF EUROPA-PARLAMENTET

Formandskabet har underrettet Rådet om den skrivelse, som viceminister Pierre MOSCOVICI den 29. november havde

sendt til formanden for Europa-Parlamentet Nicole FONTAINE, med en redegørelse for drøftelserne i Rådet den 20.

november for så vidt angår de vigtigste udestående spørgsmål vedrørende statutten for medlemmer af Europa-

Parlamentet. Formanden for Europa-Parlamentet har sendt skrivelsen til EP's politiske grupper. Formande n for Europa-

Parlamentet har endnu ikke besvaret formandskabets skrivelse.

SAMLET OVERSIGT OVER TILTRÆDELSESFORHANDLINGERNE

Rådet giver udtryk for tilfredshed med statusrapporterne om fremskridtene i de enkelte lande, resultattavlerne samt

strategidokumentet, som Kommissionen har forelagt vedrørende udvidelsen, og som gør det muligt for EU at danne sig

et samlet overblik over tiltrædelsesforhandlingerne og udsigterne for den kommende periode.

Det giver udtryk for tilfredshed med kvaliteten af Kommissionens oplysninger, som udgør et væsentligt grundlag for det

videre arbejde. Disse dokumenter giver et klart og præcist billede af de fremskridt, som hvert enkelt ansøgerland har

gjort for at forberede sig på tiltrædelsen, og af de vanskeligheder, som de hver især skal løse.

Rådet glæder sig i den forbindelse også over de vigtige reformer, som hvert af disse lande i varierende grad har

påbegyndt, og opfordrer dem til at fortsætte disse absolut nødvendige bestræbelser med uformindsket styrke, både i

forbindelse med omsætningen af fællesskabsretten til national lovgivning og dens faktiske gennemførelse. Rådet vil

fortsat inden for ensartede og sammenhængende rammer overvåge ansøgerland enes fremskridt i deres bestræbelser på at

opfylde tiltrædelseskriterierne. I denne forbindelse bemærker det Rådets erklæring af 27. november 2000 (jf. bilag 2) om

makroøkonomisk og finansiel stabilitet i de lande, der har indledt forhandlinger med EU.

I direkte forlængelse af den ansporing, som Det Europæiske Råd gav på møderne i Helsingfors og Feira, er det Rådets

opfattelse, at Kommissionens strategidokument udgør en på én gang ambitiøs og realistisk ramme for fortsættelsen af

tiltrædelsesforhandlingerne, som gør det muligt at skabe ny fremdrift i tiltrædelsesprocessen. Det finder, at alle de

elementer, der er nødvendige for at fortsætte og afslutte tiltrædelsesforhandlingerne, nu er tilvejebragt, og understreger,

at det politiske perspektiv om udvidelsen er til stede i alt nuværende og fremtidigt arbejde i Den Europæiske Union, samt

bekræfter sit politiske engagement og store beslutsomhed i denne henseende.

Rådet bekræfter i den forbindelse tiltrædelsesprocessens historiske perspektiv og den meget høje politiske prioritet, det

tillægger en heldig gennemførelse heraf.

Rådet finder i øvrigt, at EU inden for rammerne af de regelmæssige rapporter og resultattavlerne råder over de

instrumenter, som er nødvendige, for at det kan kontrollere hvert ansøgerlands forberedelse, samt de tilsagn, der er givet

under tiltrædelsesforhandlingerne. Disse instrumenter, som både EU og ansøgerlandene skal støtte sig på, vil bidrage til

at gøre tiltrædelsesforhandlingerne effektive og dermed til, at de sna rest kan afsluttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet finder, at intensiveringen af disse forhandlinger, som efterhånden, navnlig i løbet af de seneste måneder er gået ind

i substansbehandlingen af problemerne, har betydet, at der er gjort meget vigtige fremskridt (jf. bilag I), som udgør et

solidt grundlag for substantielle forhandlinger om en række nøglespørgsmål. For det første er det på mange områder ikke

nødvendigt med yderligere forhandlinger på nuv&a elig;rende tidspunkt. For det andet har gennemgangen af hver enkelt

ansøgning om overgangsordninger givet de første resultater, idet nogle af disse anmodninger er blevet accepteret.

Rådet giver udtryk for tilfredshed med den plan, Kommissionen har foreslået for de næste 18 måneder, hvis mål det

bifalder, og som vil være det til inspiration under forhandlingsforløbet. Det finder, at den udgør en vigtig

referenceramme, som konkretiserer EU's tilsagn om at behandle de problemer, der er blevet rejst under forhandlingerne,

herunder anmodningerne om overgangsordninger, og om inden for en tidsplan at vedtage forhandlingspositioner vedr

ørende kapitlerne i den gældende fællesskabsret med henblik på en foreløbig afslutning af de forskellige kapitler, når

betingelserne er opfyldt.

Planen udgør en vejledende og fleksibel ramme, som når den gennemføres vil kunne tilpasses efter de fremskridt, der

gøres med det enkelte ansøgerland, herunder for at gøre det muligt for de bedst forberedte ansøgerlande, at gå hurtigere

frem i forhandlingerne. Differentieringsprincippet, der bygger på det enkelte ansøgerlands forudsætninger, er det centrale

element i videreførelsen og afslutningen af tiltrædelsesforhand lingerne; dette princip giver også mulighed for, at et land

kan indhente de andre lande.

Med afslutningen af regeringskonferencen om reformen af institutionerne vil denne fremgangsmåde gøre det muligt for

EU fra udgangen af 2002 at tage imod de nye medlemsstater, som er klar til det, i overensstemmelse med målsætningen

fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.

Rådet erindrer om, at intensiveringen af forhandlingerne bygger på EU's og ansøgerlandenes fælles bestræbelser. For de

ansøgerlande, med hvilke ikke alle forhandlingskapitler er indledt, vil alt blive sat ind på at opfylde de nødvendige

betingelser, så de resterende kapitler kan indledes hurtigst muligt i 2001.

For så vidt angår de overgangsperioder, som ansøgerlandene har anmodet om, og som i visse tilfælde kan blive

nødvendige, erindrer Rådet om, at gennemgangen af ansøgerlandenes anmodninger skal fortsættes på grundlag af de

generelle kriterier, der er fastlagt af EU, og for hvert enkelt land for sig. EU vil selv i egen interesse kunne gøre

gældende, at det er nødvendigt med visse overgangsordninger.

Rådet noterer sig med interesse Kommissionens forslag om at opdele anmodningerne om overgangsperioder i tre

kategorier - acceptable, kan forhandles, uacceptable - men minder samtidig om, at hvis disse anmodninger skal tages i

betragtning, må ansøgerlandene også give klart tilsagn om, at de faktisk vil omsætte og gennemføre gældende

fællesskabsret. Gennemgangen af disse anmodninger og behandlingen af andre endnu uafklarede spørgsmål bør finde

sted efter den tidsplan, der er indeholdt i Kommissionens plan under overholdelse af differentieringsprincippet.

Rådet finder, at det i nogle usædvanlige tilfælde kan være hensigtsmæssigt at forbeholde gennemgangen af nogle klart

afgrænsede spørgsmål med henblik på foreløbigt at afslutte de kapitler, som disse spørgsmål henhører under. Under alle

omstændigheder vil denne metode kun blive anvendt, når alle bestræbelser under forhandlingerne om de pågældende

kapitler er endt uden resultat.

Rådet fremhæver betydningen af, at gældende fællesskabsret ikke blot omsættes til national lovgivning, men også faktisk

gennemføres. Ansøgerlandene vil derfor i vidt omfang kun kunne honorere de tilsagn, som de har indgået under

forhandlingerne, hvis deres myndigheder har kapacitet til konkret at anvende gældende fællesskabsret.

I den forbindelse tilskynder Rådet ansøgerlandene til at fortsætte og fremskynde de nødvendige reformer, for at de fuldt

ud kan påtage sig de forpligtelser, der følger af tiltrædelsen. De fremskridt, som det enkelte land gør i den henseende, vil

få afgørende indflydelse på udviklingen i og afslutningen af forhandlingerne.

EU bekræfter for sit vedkommende, at det inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien fortsat er rede til at yde en

væsentlig støtte til disse reformer og midlerne hertil.

Det er op til EU systematisk og samordnet at anvende alle de instrumenter, det råder over, til at kontrollere og overvåge,

at ansøgerlandene honorerer de tilsagn, som de har givet under forhandlingerne. Rådet opfordrer navnlig Kommissionen

til regelmæssigt at ajourføre resultattavlerne for de enkelte lande.

Rådet minder om, at tiltrædelsespartnerskaberne er et væsentligt instrument i førtiltrædelsesstrategien i og med, at de

opstiller kort- og mellemfristede prioriteter for hvert ansøgerland. Det håber meget, at de kortsigtede prioriteter, som er

fastlagt i de partnerskaber, der blev vedtaget i 1999, og som endnu ikke overholdes af ansøgerlandene, hurtigt vil blive

iværksat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Tyrkiets vedkommende gentager Rådet, at det er rede til snart at fastlægge en førtiltrædelsesstrategi i

overensstemmelse med Helsingfors-konklusionerne.

Rådet udtrykker tilfredshed med mødet den 23. november i år under Europakonferencen på ministerplan som optakt til

mødet under Europakonferencen på stats- og regeringschefplan den 7. december.

Ministermødet gjorde det muligt efter ansøgerlandenes ønske at orientere dem om, hvor langt man er nået i

regeringskonferencen om reformen af institutionerne, og at indlede en debat med dem om, hvordan en udvidet union skal

fungere på længere sigt.

Bilag 1

Der er nu indledt forhandlinger med Cypern, Estland, Ungarn, Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien om samtlige

forhandlingskapitler (bortset fra kapitlerne "institutioner" og "andet"), dvs. 29 kapitler i alt. I overensstemmelse med

differentieringsprincippet er der indledt forhandlinger om 17 kapitler med Malta, om 16 kapitler med Letland, Litauen og

Slovakiet, om 11 kapitler med Bulgarien og om 9 kapitler med Rumænien. Anvendelsen af differentieringsprincippet i

forhandlinge rne bekræfter således den mulighed for at "indhente" de lande, der allerede har indledt

tiltrædelsesforhandlinger, som blev knæsat af Det Europæiske Råd i Helsingfors og Feira.

Der er foreløbig afsluttet mellem 6 og 17 forhandlingskapitler afhængigt af, hvilket land det drejer sig om: 8 for

Bulgarien, 17 for Cypern, 16 for Estland, 14 for Ungarn, 9 for Letland, 7 for Litauen, 12 for Malta, 13 for Polen, 13 for

Den Tjekkiske Republik, 6 for Rumænien, 10 for Slovakiet, og 14 for Slovenien.

Forhandlingerne er allerede foreløbig afsluttet med visse ansøgerlande på komplicerede områder af den gældende

fællesskabsret såsom frie varebevægelser, fri bevægelighed for tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser, selskabsret.

Kommissionen har indtil nu registreret mere end 170 anmodninger om overgangsforanstaltninger fra ansøgerlandenes

side på andre områder end landbrugsområdet og mere end 340 på landbrugsområdet alene. Da der i forhandlingerne

forudsættes fuld overtagelse af fællesskabslovgivningen, udgør anmodningerne om overgangsforanstaltninger sammen

med en effektiv gennemførelse af denne lovgivning et af de centrale spørgsmål i forhandlingerne.

Bilag 2

Økofin-Rådet ønsker at bidrage til forberedelsen af en fuldt ud vellykket økonomisk integration af de kandidatlande, med

hvilke der er forhandlinger i gang (dvs. ansøgerlandene), samt til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union. På denne

baggrund har Økofin-Rådet drøftet den økonomiske situation i ansøgerlandene for at hjælpe dem med at fastlægge deres

strategi for økonomisk integration i De n Europæiske Union. Med henblik på denne drøftelse har Økofin-Rådet noteret

sig Kommissionens note om ansøgerlandenes fremskridt i retning af opfyldelse af de økonomiske Københavnskriterier

og behovet for vurderinger af den makrofinansielle stabilitet. Kommissionens note gør rede for de resultater, der er

omhandlet i de periodiske rapporters afsnit om økonomien, og for strategidokumentet om de fremskridt, der gøres i

retning af opfyld else af de økonomiske Københavnskriterier med hensyn til den makroøkonomiske situation og

strukturreformerne og foreslår en økonomisk dialog med ansøgerlandene om makroøkonomisk og finansiel stabilitet.

Rådet mener, at ansøgerlandene generelt har gjort fremskridt i retning af at opfylde de to dele af det økonomiske

Københavnskriterium, dvs. for det første, at de "skal have en fungerende markedsøkonomi", og for det andet, at de skal

"være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen".

Ifølge Kommissionens note er der stadig betydelige forskelle mellem ansøgerlandene. Ifølge noten har ansøgerlandene

endvidere fungerende markedsøkonomier eller har gjort betydelige fremskridt i den retning. Ansøgerlandene skulle i de

kommende år være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen, hvis de følger den rette kurs

for strukturreformerne. De fleste af landene har en tilstrækkelig grad af mak roøkonomisk stabilitet til, at de økonomiske

beslutningstagere kan træffe beslutninger i et klima, der er præget af stabilitet og øget vished. Lande, hvis

markedsmekanismer fungerer, vil bedre kunne modstå og tilpasse sig til konkurrencepresset og markedskræfterne i

Unionen.

Ansøgerlandene bør fortsætte omlægningen af deres økonomi og indhentningen af deres økonomiske efterslæb i

overensstemmelse med de igangværende bestræbelser på at opfylde Københavnskriterierne og forberede sig til EU-

medlemskab. Økofin-Rådet deler ansøgerlandenes ønske om at fremskynde processen med at indhente det forsømte.

Ansøgerlandene må i forbindelse med processen for økonomisk integration i EU fortsætte bestræbelserne på at

gennemføre økonomiske reformer. Udsigterne til reel og dermed holdbar nominel konvergens vil bl.a. afhænge af disses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landes vilje til at fortsætte bestræbelserne på at opnå såvel makroøkonomisk som finansiel stabilitet på grundlag af de

fremskridt, der er gjort hidtil.

Med hensyn til det første punkt vil sikring af makroøkonomisk stabilitet kræve en tilstrækkelig grad af prisstabilitet og

skal samtidig muliggøre en hurtig vækst i produktionen og sikre, at uligevægte på betalingsbalancen fortrinsvis

finansieres gennem langfristet kapital, der kan dække de betydelige investeringsbehov. Endvidere er det af afgørende

betydning at sikre holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt i en situation, hvor det er nødvendigt med

infrastrukturforbedringer for at understøtte erhvervslivets konkurrenceevne, ligesom det er vigtigt at undgå

valutakursvolatilitet i forbindelse med betydelig kapitaltilstrømning.

Hvad angår det andet punkt vil sikring af stabilitet i de fortsat underudviklede finansielle systemer i ansøgerlandene

kræve, at bestræbelserne på at forberede bankvæsenet på øget konkurrence fuldføres, at regler og tilsynsbestemmelser

styrkes for at sikre, at de anvendes i praksis, at der findes teknisk forsvarlige betalingssystemer, og at de generelle retlige

og erhvervsmæssige rammer forbedres, så det finansielle system i høje re grad bliver i stand til at finansiere produktive

investeringer.

Rådet mener, at en løbende tilbundsgående dialog med ansøgerlandene om et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende

makroøkonomisk politik og finansiel stabilitet vil gavne tiltrædelsesprocessen. Den kunne både tjene som et middel til at

indkredse risici og svagheder i disse lande og som en måde at hjælpe dem med at fastlægge deres strategi for økonomisk

integration i EU på. En sådan dialog ville yderligere styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de

nuværende og fremtidige medlemsstater forud for disses tiltrædelse.

Uden at det berører førtiltrædelsesprocessen og vurderingen af Københavnskriterierne i forbindelse med

tiltrædelsesforhandlingerne, opfordrer Rådet Kommissionen til en gang om året at fremlægge vurderinger af den

makroøkonomiske og finansielle stabilitet i ansøgerlandene. Med henblik på at styrke den økonomiske dialog med

ansøgerlandene ønsker Rådet, at ansøgerlandenes økonomiske førtilt rædelsesprogrammer, Kommissionens evaluering

heraf og vurderingerne af den makrofinansielle stabilitet drøftes på et møde med deltagelse af medlemmer af EFC og

højtstående repræsentanter for ansøgerlandene; dette forum kunne tilrettelægges af hvert formandskab og første gang af

det svenske formandskab i første halvdel af 2001. Kommissionen opfordres til hvert år at aflægge rapport til Rådet

(Økofin) om sin vurde ring af de finansielle indberetninger og de økonomiske førtiltrædelsesprogrammer, som

ansøgerlandene skal forelægge fra og med 2001, samt om konklusionerne af mødet på højt plan.

TYRKIETS FØRTILTRÆDELSESSTRATEGI

Rådet gav sin politiske tilslutning til tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet og rammeforordningen herom.

Rammeforordningen udgør retsgrundlaget (artikel 308 i Traktaten) for den afgørelse, som Rådet skal træffe om de

principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i partnerskabet. Når Europa-Parlamentet har

afgivet udtalelse (som forventes at foreligge i januar 2001), vil Rådet formelt kunne vedtage ram meforordningen.

Det skal erindres, at Det Europæiske Råd i Helsinki erklærede, at Tyrkiet er et ansøgerland, der vil kunne tiltræde

Unionen på grundlag af samme kriterier, som finder anvendelse på de andre ansøgerlande, og at Tyrkiet med

udgangspunkt i den bestående Europastrategi og i lighed med de andre ansøgerlande vil drage fordel af en

førtiltrædelsesstrategi med henblik på at fremme og støtte dets reformer. Det Europæisk e Råd i Helsinki erklærede

desuden, at der ville blive udformet et tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet på grundlag af de tidligere konklusioner fra

Det Europæiske Råd, og at dette partnerskab skal rumme en række prioriteter, som forberedelserne til tiltrædelsen skal

centreres om, i lyset af de politiske og økonomiske kriterier og en medlemsstats forpligtelser.

* * *

REGERINGSKONFERENCEN

Ministrene foretog den traditionelle udveksling af synspunkter - den sidste inden Det Europæiske Råd i Nice - med

formanden for Europa-Parlamentet, Nicole FONTAINE, ledsaget af medlemmerne Elmar BROK og Dimitris

TSATSOS, om hvor langt arbejdet i RK var kommet på baggrund af navnlig ministerkonklavet søndag den 3. december

sidst på eftermiddagen.

For at undersøge, om delegationerne havde ændret holdning med hensyn til de forskellige spørgsmål, drøftede konklavet

navnlig visse aspekter af det tættere samarbejde jf. afsnit V i Traktaten om FUSP (navnlig J og K-klausulen),

Kommissionens størrelse og sammensætning (især hvordan der kan foretages en retfærdig rotation, hvis der vælges en

løsning med et maksimalt antal kommissionsmedlemmer) samt andre aspekter, som der er gjor t rede for i det reviderede

sammenfattende dokument fra formandskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Tiltrædelseskonferencer

Rådet vedtog EU's fælles holdninger med henblik på forhandlingerne på ministerplan den 4. december 2000 med Polen

og Estland og den 5. december 2000 med Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Cypern, og Ungarn.

Associeringen med Den Tjekkiske Republik

Rådet vedtog en afgørelse om den fælles holdning, Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet om overgangen til

anden etape i associeringen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den

Tjekkiske Republik på den anden side i overensstemmelse med Europaaftalens artikel 7.

Artikel 7 i Europaaftalen mellem EU og Den Tjekkiske Republik fastsætter en overgangsperiode på højst ti år opdelt i to

på hinanden følgende etaper, der hver i princippet varer fem år. Da aftalen trådte i kraft den 1.februar 1995, blev første

etape afsluttet den 31.januar 2000.

Samme artikel 7 tillægger desuden associeringsrådet kompetence til at træffe afgørelse om overgangen til anden etape

under hensyntagen til aftalens faktiske gennemførelse og "Den Tjekkiske Republiks gennemførelse af økonomiske

reformer på grundlag af de principper, der er fastlagt i præamblen". Rådet finder, at betingelserne for, at

associeringsrådet kan træffe en sådan afgørelse, er opfyldt.

Forbindelserne med Estland

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr.1349/2000 om visse indrømmelser i form af EF-

toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse

indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Estland.

Kommissionen har på baggrund af de direktiver, som den havde modtaget fra Rådet, forhandlet med de ti associerede

CØE-lande om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet. Resultaterne af disse forhandlinger vil senere

blive udformet som protokoller om ændring af Europaaftalerne; indtil sådanne protokoller er indgået, gennemføres de af

parterne som en selvstændig overgangsforanstaltning. For Estlands vedkommende har Fæll esskabet gennemført de

forhandlede indrømmelser ved forordning (EF) nr. 1349/2000 af 19. Juni 2000 (EFT L 155 af 28.6.2000).

Kommissionen mente efterfølgende, at der bør foretages nogle tekniske tilpasninger af forordning (EF) nr. 1349/2000,

navnlig vedrørende forvaltningen af toldkontingenterne; dette er formålet med forordningen.

Forbindelserne med Letland

Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i det associeringsråd, der er oprettet ved

Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på

den anden side, undertegnet den 12. juni 1996, til vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 64, stk. 1, nr.

i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen.

Der er tale om vedtagelse af de forskrifter, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i Europaaftalen

med Letland, for så vidt angår konkurrenceregler for virksomheder.

Forbindelserne med Rusland

Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport om implementeringen af EU's fælles strategi over for Rusland.

Rapporten er blevet udarbejdet under formandskabets ansvar og indeholder følgende konklusioner:

- Iværksættelsen af den fælles strategi har gjort det muligt at bekræfte den betydning, EU og Rusland tillægger en

styrkelse af deres strategiske partnerskab inden for partnerskabs- og samarbejdsaftalen og på grundlag af principperne

om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne, retsstaten og markedsøkonomien.

- Den reformpolitik, der er indledt i Rusland, markerer begyndelsen af en ny etape, som det franske formandskabs

arbejdsplan tager sigte på at følge tæt. Den fælles strategi har været et effektivt instrument til samordning af EU's og

medlemsstaternes indsats med henblik herpå. Den har ligeledes gjort det muligt at styrke samarbejdet med Rusland med

henblik på en fuldstændig og stringent iværksættelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Den politiske dialog med Rusland er blevet videreført, og alle emner af fælles interesse er åbent blevet taget op. Den

Europæiske Union ser positivt på, at præsident Putin på topmødet mellem EU og Rusland tilsluttede sig erkendelsen af,

at det er både nødvendigt og hastende at finde en politisk løsning på situationen i Tjetjenien. De fremskridt, der er

registreret i den udbyggede dialog og det udbyggede samarbejde om politis ke og sikkerhedsmæssige spørgsmål i

Europa, er udtryk for det tillidsforhold, der nu består mellem EU og Rusland om disse spørgsmål.

- Iværksættelsen af den fælles strategi har således bibragt det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland en ny grad

af modenhed.

Forbindelserne med Ukraine

Rådet godkendte en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelse af EU's fælles strategi over for Ukraine.

Der mindes om, at Det Europæiske Råd, da det i december 1999 vedtog den fælles strategi over for Ukraine, anmodede

Rådet om at undersøge og evaluere EU's indsats som led i denne fælles strategi og mindst én gang om året at aflægge

rapport til Det Europæiske Råd om de fremskridt, der gøres for at nå målene.

Forbindelserne med Moldova

Rådet godkendte med henblik på trojkabesøget den 6.-11. december 2000 elementerne til en samlet strategi over for

Moldova.

Topmødet mellem EU og Canada

Rådet noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem EU og Canada, der finder sted

den 19. december 2000 i Ottawa.

Topmødet mellem EU og USA

Rådet noterede sig formandskabets orientering om forberedelserne af topmødet mellem EU og USA, der finder sted den

18. december 2000 i Washington.

Forbindelserne med Cuba - Rådets konklusioner

"Rådet noterede sig den ottende vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba. Rådet bemærkede, at der siden

sidste vurdering i juni ikke er sket nogen væsentlige ændringer i den cubanske regerings politik, hverken i retning af

virkeliggørelse af målene i den fælles holdning eller det modsatte, selv om der fortsat er blandede signaler.

Rådet gentog, at Den Europæiske Unions mål i forhold til Cuba fortsat er at tilskynde til en fredelig overgang til et

pluralistisk demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en holdbar

økonomi og økonomisk genopretning og forbedring af levestandarden for den cubanske befolkning.

På denne baggrund finder Rådet det væsentligt, at EU gør en yderligere indsats for at inddrage de cubanske myndigheder

i en konstruktiv og åben dialog om en række spørgsmål af fælles interesse, der rent faktisk vil kunne give konkrete

resultater, især med hensyn til politik, økonomi og borgerlige rettigheder. Gennemførelsen af tillidsskabende

foranstaltninger i pagt med den fælles holdning, der vil blive opretholdt som grun dlaget for forbindelserne mellem EU

og Cuba, bør således styrkes.

Rådet bemærker, at Den Europæiske Union nu er Cubas vigtigste økonomiske partner. På baggrund af de økonomiske

problemer i Cuba og navnlig i de mest sårbare befolkningslag, finder Rådet, at Den Europæiske Union alligevel bør

forsætte sin nuværende samarbejdsindsats som beskrevet i den ottende vurdering, og som i overensstemmelse med

målene i den fælles holdning også kan omfatte miljøbeskyttelse og forebygg else af naturkatastrofer.

Rådet erindrer om den betydning, som EU tillægger, at Cuba overholder principperne i konventionerne om borgerlige,

politiske og sociale rettigheder, navnlig med hensyn til dødsstraf.

Rådet er af den opfattelse, at drøftelserne med henblik på at ajourføre forbindelserne mellem EU og Cuba bør forsætte."

Årsberetning om adfærdskodeksen for våbeneksport

Rådet noterede sig den anden årsberetning, der gennemgår anvendelsen af adfærdskodeksen for våbeneksport, som blev

vedtaget den 8. juni 1998 (se bilag).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyrkiet - det særlige EIB-handlingsprogram

Rådet vedtog en afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at indføre et særligt EIB-handlingsprogram til støtte

for en konsolidering og intensivering af toldunionen mellem EF og Tyrkiet.

Denne afgørelse er et led i opfyldelsen af EU's tilsagn om særlig EIB-långivning til Tyrkiet for et beløb på 450mio.

{{X80}}.

Asyl og Migration - rapport til Det Europæiske Råd i Nice

Rådet godkendte rapporten om arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, som vil blive forelagt Det

Europæiske Råd i Nice til godkendelse i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors

den 15.-16. oktober 1999.

I rapporten foretages der navnlig en evaluering af drøftelserne om asyl- og migrationsspørgsmål, der har fundet sted

siden Tammerfors, og af perspektiverne for det fremtidige arbejde. I den forbindelse har gruppen udarbejdet en oversigt

over foranstaltninger, som har kunnet iværksættes i 2000 med henblik på gennemførelse af handlingsplanerne.

Gruppen på Højt Plan vedrørende Asyl og Migration, der blev nedsat af Rådet (almindelige anliggender) i december

1998, fik til opgave at udarbejde handlingsplaner på tværs af søjlerne for hjem- og transitlande for asylansøgere og

migranter. Det Europæiske Råd i Tammerfors godkendte de fem handlingsplaner for Afghanistan og naboregionen, Irak,

Marokko, Somalia og Sri Lanka, som Rådet vedtog i oktober 1999. Rådet vedtog i juni 2000 en sjette handlingsplan for

Albanien og naboregionen (hovedsagelig Kosovo), idet gruppen på højt plan på grund af situationen i Kosovo i 1999

ikke kunne nå at udarbejde en endelig handlingsplan til forelæggelse for Det Europæiske Råd i Tammerfors.

HANDELSPOLITIK

Litauens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, gav deres tilslutning til, at Litauen

tiltræder WTO. Kommissionen forelægger WTO denne fælles holdning på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne.

Antidumping - fjernsynskameraer med oprindelse i Japan

Rådet vedtog en forordning om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, hvori visse modeller udelukkes fra

anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

Denne forordning er en følge af, at en japansk eksporterende producent har oplyst over for Kommissionen, at den agter

at introducere nye modeller af professionelle kamerasystemer på Fællesskabets marked og anmoder om at få tilføjet

disse nye modeller af professionelle kamerasystemer og tilbehør hertil i bilaget til nævnte forordning (herefter benævnt

"bilaget"), således at de bliver fritaget for antidumpingtolden.

På baggrund af Kommissionens tekniske undersøgelse med en detaljeret sammenligning af de pågældende modeller med

deres forgængere, der allerede findes i bilaget, kunne det konstateres, at de næsten var identiske. De konstaterede

forskelle kan tilskrives den tekniske udvikling i sektoren for professionelle kamerasystemer, men berører ikke

klassifikationen af de undersøgte modeller som professionelle kamerasystemer. Det blev derfor konkluderet, at alle de

pågældende modeller skal udelukkes fra anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

Kommissionen konkluderede, at alle de pågældende modeller bør fritages for den gældende antidumpingtold på

fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, og at bilaget bør ændres tilsvarende.

Tekstiler - Republikken Belarus, Kongeriget Nepal, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Armenien,

Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Folkerepublikken Kina,

Ukraine, Den Arabiske Republik Egypten

Rådet vedtog afgørelsen om undertegnelse og indgåelse af aftaler om handel med tekstilvarer med visse tredjelande

(Republikken Belarus, Kongeriget Nepal, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Armenien, Aserbajdsjan,

Georgien, Kasakhstan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Folkerepublikken Kina, Ukraine, Den

Arabiske Republik Egypten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse aftaler var blevet forhandlet og paraferet af Kommissionen i andet halvår af 1999 i overensstemmelse med Rådets

forhandlingsdirektiver. Indtil den formelle indgåelse af aftalerne er de blevet anvendt midlertidigt i 2000 med forbehold

af gensidighed, jf. Rådets afgørelser fra december 1999.

Forsigtighedsprincippet

Rådet vedtog en resolution, der fastlægger retningslinjerne for at indpasse og gennemføre forsigtighedsprincippet i

Unionen, samt en fælles holdning, der skal søges anerkendt i de internationale fora. Denne resolution vil blive forelagt

Det Europæiske Råd i Nice.

Der mindes om, at Det Europæiske Råd i Feira noterede sig det portugisiske formandskabs rapport om resultaterne af

Rådets første gennemgang af Kommissionens meddelelse, og det konkluderede, at anvendelsen af

forsigtighedsprincippet skulle behandles på Det Europæiske Råds møde i Nice.

ERKLÆRING VEDRØRENDE SPORT

Rådet vedtog en erklæring om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som

der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker. Denne erklæring vil blive forelagt Det Europæiske

Råd i Nice til godkendelse med forslag om, at den knyttes som bilag til konklusionerne herfra.

BEKÆMPELSE AF DOPING - Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES

REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, MED SAMTYKKE FRA KOMMISSIONEN,

1) UNDERSTREGER betydningen af at bekæmpe doping inden for sporten, sådan som Den Europæiske Union har

erkendt det i Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Wien den 11.-12. december 1998. I disse konklusioner

understreger Det Europæiske Råd "sin bekymring over omfanget og de alvorlige følger af doping inden for sporten, som

undergraver sportsmoralen og er til fare for folkesundheden. Det understreger, at der er brug for en mobilisering i Den

Europæiske Union, og opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen og internationale

sportssammenslutninger at undersøge, hvordan man kan intensivere bekæmpelsen af denne fare ...".

2) NOTERER SIG den seneste udvikling på området og oprettelsen af Det Internationale Antidopingagentur samt, at

dette agentur ønsker at blive en international organisation baseret på folkeretten, og mener, at medlemsstaternes og

Unionens respektive roller i denne organisation bør fastlægges for at sikre en passende repræsentation i fondsbestyrelsen.

3) ER ENIGE OM, at Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters deltagelse skal varetages af formanden for

Rådet og et medlem af Kommissionen. Der foretages i rimelig tid inden hvert møde en koordinering under

formandskabets ansvar. Kommissionsmedlemmet vil kunne udtale sig om spørgsmål, der henhører under Fællesskabets

kompetence i overensstemmelse med traktaten og Domstolens retspraksis (i betragtning af, at der ikke findes nogen

direkte EF-kom petence på sportsområdet). Kommissionsmedlemmets talepunkter aftales i den forbindelse efter

ovennævnte principper og i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer. Hvad angår spørgsmål, der ikke henhører

under Fællesskabets kompetence, vil kommissionsmedlemmet i givet fald og for at supplere formandskabet kunne udtale

sig efter de retningslinjer, som medlemsstaterne har godkendt ved konsensus.

4) NOTERER SIG, at afgørelser om fællesskabsudgifter til de af agenturets aktiviteter, der vedrører aktioner, som

henhører under Fællesskabets kompetence, skal træffes i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om

budgetdisciplin. Navnlig kræver alle større fællesskabsudgifter, at der på forslag af Kommissionen vedtages en

foranstaltning, som er baseret på et passende retsgrundlag.

5) MENER, at medlemsstaterne bør tilskynde de kompetente myndigheder på nationalt plan til at samordne deres

bestræbelser på at bekæmpe doping inden for sport."

INTERINSTITUTIONELLE SAGER

Rapport om proceduren for fælles beslutningstagning

Rådet vedtog en rapport fra formandskabet og Generalsekretariatet for Rådet til Det Europæiske Råd om en mere

effektiv procedure for fælles beslutningstagning, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd i Nice.

BESKIKKELSE

Regionsudvalget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog afgørelsen om beskikkelse af Josef FILL som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Christoph

LEITL for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2002.

BILAG

Anden årsberetning om anvendelsen af adfærdskodeksen

for våbeneksport i Den Europæiske Union

Den europæiske adfærdskodeks for våbeneksport blev vedtaget den 8. juni 1998, og der blev hermed indført en ordning

for udveksling af oplysninger og konsultationer mellem medlemsstaterne, der bygger på de fælles kriterier, der blev

vedtaget på Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1991 og Lissabon i 1992. Den Europæiske Union indledte hermed en

konvergensproces for landenes politik for kontrol med eksport af forsvarsmateriel som et led i omstru ktureringen af den

europæiske forsvarsindustri.

Ifølge den europæiske adfærdskodeks skal der aflægges beretning én gang om året. Den første årsberetning blev

offentliggjort i EFT den 3. november 1999, idet Rådet efter medlemsstaternes ønske havde besluttet at offentliggøre

beretningen.

Det foreliggende dokument er den anden årsberetning, og den gør status over det andet år, hvori adfærdskodeksen har

været anvendt. Dette andet år har været præget af en konsolidering af det første års resultater samt af nye fremskridt, især

i spørgsmål, der var prioriteret i den første beretning. Desuden redegør beretningen for retningslinjerne for

medlemsstaternes fremtid, idet adfærdskodeksen er et led i en langsigtet proces for konvergens mellem og harmonisering

af politikkerne for kontrol med eksport af forsvarsmateriel.

I. Status over kodeksens andet år: konsolidering af resultaterne

I den første beretning konstateredes det, at det på kort tid var lykkedes at gøre store fremskridt, og at resultaterne af

kodeksens iværksættelse i det første år allerede var positive. I det andet år har man været vidne til en væsentlig styrkelse

af kodeksen og en konsolidering af det første års resultater. Det har været præget af en betragtelig stigning i antallet af

meddelte afslag og konsultationer, hvilket fre mgår af oversigten i bilaget. Denne forøgelse viser medlemsstaternes vilje

til at praktisere en ny gennemsigtighed i kontrollen med forsvarsmaterieleksport og i højere grad at handle korrekt.

Iværksættelsen af adfærdskodeksen er sket i takt med en udvikling af medlemsstaternes indbyrdes samråd, både om

regler for kodeksens praktiske iværksættelse, om hvordan disse kan forbedres og om politikker for kontrol med eksport

af forsvarsmateriel. Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) under FUSP har været en god

ramme for dette samråd. I kodeksens andet leveår har gruppen især bestræbt sig på ; at behandle de spørgsmål, der var

prioriteret i den første beretning. De resultater, der er opnået på dette område, er beskrevet nedenfor. Den regelmæssige

stigning i antallet af meddelelser og samråd, som afspejler kodeksens stigende betydning, bidrager til at øge betydningen

af den informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der foregår inden for gruppens rammer.

I punkt 11 i kodeksens operative bestemmelser hedder det, at medlemsstaterne gør alt for at tilskynde andre

våbeneksporterende stater til at tiltræde kodeksens principper. Den første beretning havde allerede nævnt, at de central-

og østeuropæiske associerede lande, Cypern, de EFTA-lande, der er medlem af EØS, og Canada havde tilsluttet sig

kodeksens principper. Siden har Tyrkiet og Malta erklæret, at de går ind for kodeksens principper. Diss e lande har

derfor forpligtet sig til at tilpasse deres eksportpolitik herefter, og, om nødvendigt, også deres retsregler.

Medlemsstaternes glæder sig over, at kodeksens principper i stadig videre omfang anerkendes, og er besluttet på fortsat

at fremme denne proces.

Samtidig med iværksættelsen af kodeksen har medlemsstaterne, nationalt og hver for sig, indledt en proces til fremme af

gennemsigtigheden. Således offentliggør de fleste forsvarsmaterieleksporterende lande fremover nationale beretninger

om denne eksport. Listen over disse beretninger, og deres Internet-adresse, når de foreligger online, er anført i bilaget til

dette dokument. Medlemsstaterne glæder sig over denne udvikling, der bidrager til at styrke adfæ rdskodeksen.

II. Status over gennemførelsen af den indsats, der var prioriteret i den første beretning

I den første årsberetning var der fastlagt fire hovedpunkter, der i første række skulle analyseres og behandles af

medlemsstaterne for styrke kodeksen og sikre større gennemsigtighed. De fremskridt, der er sket i disse spørgsmål i

kodeksens andet år, er beskrevet nedenfor:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles liste over militært udstyr:

i den første beretning var det blevet understreget, at udformningen af den

fælles liste over militært udstyr, jfr. punkt 5 i kodeksens operationelle bestemmelser, var et højt prioriteret mål, da listen

skulle være adfærdskodeksens bærende element.

Listen blev vedtaget af Rådet den 13. juni 2000 og offentliggjort i EFT den 8. juli 2000. Rådet har således i

overensstemmelse med princippet om bred gennemsigtighed, der ligger til grund for kodeksens iværksættelse, besluttet

at offentliggøre denne liste.

Vedtagelsen af den fælles liste over militært udstyr er et vigtigt fremskridt og et betydeligt bidrag til styrkelse af

kodeksens effektivitet. Den er et skridt i retning af konvergens mellem medlemsstaternes praksis inden for kontrol med

eksport af konventionelt forsvarsmateriel. Fremover vil medlemsstaterne bruge den fælles listes referencer ved

meddelelse af afslag (med tilbagevirkende kraft for allerede meddelte afslag), hvilket giver mulighed for klarhed og

forenkling i kommunikatio nen mellem landene på dette område.

Den fælles liste over militært udstyr har status af et politisk tilsagn inden for rammerne af den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik. Alle medlemsstaterne har således givet politisk tilsagn om at sikre, at deres nationale lovgivning giver

dem mulighed for at kontrollere eksporten af alle varer på listen. Den fælles liste over militært udstyr skal fungere som

reference for medlemsstaternes nationale lister over militært udstyr, uden at den dog direkte ers tatter dem.

Da det er meningen, at listen skal videreudvikles, vil medlemsstaterne fortsat regelmæssigt ajourføre den i Gruppen

vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM).

Medlemsstaterne har desuden oplyst, at de vil støtte enhver bestræbelse på, at de varer på den fælles liste over militært

udstyr, der ikke står på Wassenaar-militærlisten, forslås undersøgt inden for rammerne af Wassenaar-arrangementet.

{{SPA}} Begrebet "i det væsentlige identiske transaktioner":

den anden prioriterede indsats i den første beretning

drejede sig om at fastlægge en fælles fortolkning af begrebet "en i det væsentlige identisk transaktion". Dette begreb er

nemlig centralt i kodeksens operative bestemmelser, og det er indlysende nødvendigt at have en definition af "i det

væsentlige identiske transaktioner", der er godkendt af samtlige medlemsstater.

Medlemsstaterne har fortsat deres overvejelser om dette punkt i Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben

(COARM). Selv om der er gjort fremskridt, er målet om en fælles fortolkning ikke nået. Der er tale om et komplekst

begreb, og de retningslinjer, der bliver vedtaget på området, vil få væsentlig indflydelse på kodeksen virkemåde

fremover.

Medlemsstaterne agter at fortsætte deres drøftelser og harmoniseringsarbejde på dette område. Den fælles liste over

militært udstyr udgør nu et godkendt grundlag, der giver mulighed for fremskridt hen imod en fælles fortolkning af

begrebet "en i det væsentlige identisk transaktion".

{{SPA}} Graden af præcision i begrundelsen for afslag

Den første beretning omtalt ligeledes nødvendigheden af en mere fyldestgørende begrundelse i meddelelserne om afslag,

således at medlemsstaterne bedre kan forstå begrundelserne bag afslagene og kan tage stilling til, om de eventuelt skal

indlede konsultationer.

Med henblik herpå har medlemsstaterne vedtaget, at meddelelserne om afslag skal indeholde følgende oplysninger:

* modtagerland;

* deltaljeret beskrivelse af den pågældende vare (med tilsvarende nummer på den fælles liste);

* køber (med specifikation af, om køberen er en regeringsinstitution, politi, hær, flåde, luftvåben, halvmilitære styrker,

eller om køberen er en privatperson, fysisk eller juridisk, og hvis afslaget bygger på kriterium nr. 7, den fysiske eller

juridiske persons navn);

* beskrivelse af den endelige anvendelse;

* begrundelse for afslaget (der bør anføres ikke blot nummer ( eller numre) på kriterierne, men også de elementer,

vurderingen bygger på);

* dato for afslaget (eller oplysning om dato for dets ikrafttræden, hvis det endnu ikke er trådt i kraft).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De har ligeledes vedtaget, at afslag på en transaktion, der blev betragtet som i det væsentlige identisk med en transaktion,

der havde fået afslag fra en anden medlemsstat, ligeledes skal meddeles.

{{SPA}} Embargo over for eksport af forsvarsmateriel:

Endelig havde den første beretning understreget betydningen af, at medlemsstaterne fortsat udveksler oplysninger om,

hvordan embargoer, der er dekreteret af FN, EU eller OSCE skal fortolkes på nationalt plan.

Medlemsstaterne har parallelt udviklet deres indbyrdes samråd om de nationale politikker for kontrol med eksport af

forsvarsmateriel til visse lande eller regioner, som ikke er omfattet af embargo, men er genstand for særlig årvågenhed

(intern eller ekstern konflikt, menneskerettighedssituation osv.)

III. Andre spørgsmål, der er behandlet inden for rammerne af Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle

Våben (COARM) i forbindelse med iværksættelse af adfærdskodeksen

Medlemsstaterne har fortsat arbejdet med at forbedre og harmonisere reglerne for, hvordan adfærdskodeksen skal

iværksættes.

Foruden de ovenfor omtalte spørgsmål har de navnlig behandlet reglerne for konsultationsprocedurer og især

problemerne med, at drøftelsernes nødvendigvis er fortrolige, uden at dette strider imod det mål om gennemsigtighed,

der ligger til grund for kodeksen.

Medlemsstaterne har desuden beskæftiget sig med militærudstyr, der anvendes ved humanitære operationer - navnlig

humanitær minerydningsindsats - hvor man har drøftet muligheden for at indføre undtagelser ved hjælp af en retsakt.

Som led i iværksættelsen af kodeksen har medlemsstaterne også beskæftiget sig med spørgsmålet om kontrol med

mæglervirksomhed i forbindelse med forsvarsmateriel. Det er blevet rejst flere gange og er blevet behandlet på et

ekspertmøde specielt om dette problem. Medlemsstaterne agter at fortsætte og uddybe drøftelserne om reglerne for,

hvordan mægleres virksomhed på forsvarsmaterielområdet skal kontrolleres, såled es at dette specielle spørgsmål, som

man erkender er vigtigt, kan indgå i processen med henblik på konvergens mellem medlemsstaternes kontrolpolitik.

Endelig er medlemsstaterne med henblik på FN's konference om ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben inden

for alle områder i 2001 begyndt at fastlægge fælles retningslinjer og styrke deres koordinering af kontrol med overførsel

af hånd- og mandbårne våben, idet de udnytter den erfaring, de har fået gennem arbejdet med adfærdskodeksen.

IV. Retningslinjer for det arbejde, der skal prioriteres i nær fremtid

Iværksættelse af adfærdskodeksen indgår i en langsigtet proces til styrkelse af samarbejdet og fremme af konvergensen

mellem EU's medlemsstater med hensyn til eksport af konventionelt forsvarsmateriel.

Som det fremgik af den første beretning, har dette hidtil været en enestående proces. Iværksættelsen af kodeksen er en

vigtig milepæl for indsatsen med at kontrollere eksport af forsvarsmateriel i Europa fremover, dels ved at fremme en

større gennemsigtighed mellem staterne og i forhold til det civile samfund, dels ved gradvis at udarbejde harmoniserede

politikker.

De resultater, der er opnået med hensyn til udveksling af oplysninger, efter at kodeksen har fungeret i to år, er allerede

nu væsentlige. Anvendelsen af kodeksen skal imidlertid udbygges og konsolideres, så dens potentiale udnyttes fuldt ud.

Med henblik på forbedring og udbygning af adfærdskodeksens iværksættelse er der i denne beretning allerede nævnt

flere spørgsmål, der fortsat bør overvejes i fællesskab.

Desuden har medlemsstaterne foruden ovennævnte spørgsmål fastlagt en række retningslinjer vedrørende emner, der

skal træffes afgørelse om eller overvejes i nær fremtid.

1. Færdiggørelse af en fælles liste over ikke-militære varer til brug for politiet og den indre sikkerhed. Medlemsstaterne

mener, at eksport af visse ikke-militære varer, der kan anvendes til intern undertrykkelse, bør kontrolleres af de nationale

myndigheder, der, når der er tale om civilt udstyr, skal følge EF-regler, med henblik på at undgå at materiel, der stammer

fra EU, kan bruges til handlinger, der krænker menneskerettigheder ne.

Med henblik herpå er Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) begyndt at udarbejde en fælles

liste over ikke-militære varer til brug for politiet og den interne sikkerhed, hvis eksport bør kontrolleres i medfør af det

andet kriterium i kodeksen "respekten for menneskerettighederne i det endelige bestemmelsesland." Den liste, gruppen

udarbejder, vil blive sendt til Kommissionen, som skal tage initiativ til at foreslå et udkast til f&aeli g;llesskabsordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for kontrol med eksport af ikke-militært udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse. Dette instrument skal være

adskilt fra adfærdskodeksens operationelle bestemmelser, men skal have forbindelse med dem, eftersom kontrollen skal

iværksættes på grundlag af kodeksens andet kriterium ("respekt for menneskerettighederne").

Rådet noterer sig, at Kommissionen agter snarest muligt at fremlægge et forslag til indførelse af en EF-kontrolordning,

der bygger på listen.

2. Udbygningen af udvekslingen af oplysninger om de nationale politikker for kontrol med eksport af forsvarsmateriel til

visse lande eller regioner, skal være genstand for særlig årvågenhed. Udvikling af en dialog mellem medlemsstaterne om

de nationale politikker for eksport af forsvarsmateriel er imidlertid adfærdskodeksens centrale mål. Medlemsstaterne er

besluttet på, at denne dialog skal udvikles. Den efterhånden betydelige samling af afslag, der er meddelt i medfør af

kodeksen, udgør grundlaget for disse drøftelser.

3. Harmonisering af de procedurer, der iværksættes inden for rammerne af kodeksens operationelle bestemmelser:

medlemsstaterne vil fortsætte det allerede indledte harmoniseringsarbejde. Navnlig vil de arbejde på at præcisere og

styrke den bilaterale konsultationsordning, fastlægge regler for tilbagekaldelse af visse meddelelser på foranledning af

den meddelende stat (bortset fra tilfælde af ophævelse af embargo, for hvilket der allerede er vedtaget procedurer) og

endelig overveje spørgsmålet om en minimumstærskel for meddelelse om eksport.

4. Harmonisering af de nationale årsberetninger om anvendelsen af adfærdskodeksen. Årsberetningen om anvendelsen af

adfærdskodeksen udarbejdes på grundlag af medlemsstaternes beretninger. Imidlertid er visse fremsendte oplysninger

somme tider vanskeligt sammenlignelige, navnlig de statistiske, hvilket gør sammenfatningsarbejdet mere komplekst og

kan virke hindrende på de fælles bestræbelser på gennemsigtighed. For at forbedre denne og &oslas h;ge årsberetningens

informationsværdi vil medlemsstaterne så vidt muligt fastlægge en harmoniseret ramme for de nationale beretninger,

især hvad angår de statistiske oplysninger.

5. Koordinering af medlemsstaternes nationale holdninger i de multilaterale fora, der behandler spørgsmål om kontrol

med eksport af forsvarsmateriel. For at kunne iværksætte punkt 7 i kodeksens operative bestemmelser vil

medlemsstaterne sammen med formandskabet arbejde på at styrke koordineringen af deres egne nationale og EU's

holdninger i de internationale organer, der behandler spørgsmål vedrørende kontrol med eksport af forsvarsmateriel.

6. Fremme af kodeksens principper over for tredjelande: ifølge punkt 11 i kodeksens operative bestemmelser skal

medlemsstaterne bestræbe sig på at tilskynde andre våbeneksporterende stater til at tiltræde adfærdskodeksens

principper. Medlemsstaterne vil aktivt fortsætte deres bestræbelser i så henseende og styrke dialogen med de lande, der

har erklæret, at de tilslutter sig kodeksens principper, og herunder tage initiativer til at bistå ; de lande, der har

vanskeligheder med at anvende dem. De har desuden med interesse noteret sig, at Kongressen i USA har vedtaget en lov

om fremme af en international adfærdskodeks om eksport af forsvarsmateriel, og konstaterer med tilfredshed, at USA

slår ind på en vej, hvor EU har spillet en pionerrolle. Medlemsstaterne mener, at det ville være yderst ønskværdigt, at

USA og EU arbejder på i fællesskab over for tredjelande at fremme fælles principper f or kontrol med eksport af

forsvarsmateriel.

Bilag I til BILAGET

Oplysninger om medlemsstaternes eksport af konventionelt forsvarsmateriel og iværksættelse af adfærdskodeksen fra 1

januar til 31. december 1999 (NB. Tallene i parentes gælder for tidsrummet 1. januar til 30. juni 2000).

De statistiske oplysninger er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og svarer ikke til en ensartet standard. Således

har medlemsstaterne ikke alle været i stand til at give oplysningerne i skemaet på grund af de gældende procedurer for

kontrol med eksport af forsvarsmateriel eller lovgivningen om databeskyttelse.

Land

Våbeneksportens

samlede værdi (i

EUR)

Samlet antal

udstedte

eksporttilladelser

Antal

meddelte

afslag

Antal indledte

bilaterale

konsultationer

Antal

modtagne

anmodninger

konsultation

Østrig

395 453,327*

1 294

(7)

(0)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belgien

622 021 411*

950

(13)

(7)

(0)

(2)

(0)

Danmark

Ikke oplyst under

den nugældende

ordning****

228 i alt (hvoraf

186 på LC + 17

til politi i

udlandet + 43 til

bl.a. jagtvåben)

174

(udstedte

tilladelser, dvs.

ekskl.

forudgående

meddelelser)

5 093

eksporttilladelser

forsvarsmateriel

9.373

(1)

Finland

40 155 692**

(2)

(0)

(1)

Frankrig

3 780 000 000*

(46)

(7)

(0)

Tyskland

3 026 167 800*

(9)

(0)

(2)

(4)

(0)

(3)

Grækenland

43 158 770

(0)

Irland

60 394 090

41***

(0)

Italien

1 340 812 490*

Definitive

tilladelser: 495

Foreløbig eksport:

116

Forlængelser: 65

(12)

Luxembourg

39 093*

(0)

Nederlandene

366 336 768*

Ikke oplyst

(6)

Portugal

10 640 103,89

(til 57 faktiske

transaktioner)

898

(mellem

1/1/99 og

30/6/00)

(2)

Spanien

141 383,860**

2 305

(0)

Sverige

3 654 mio.

SEK**

527

(eksporttilladelser

til salg)

(0)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 153 mio. SEK*

Land

Våbeneksportens

samlede værdi

(i EUR)

Samlet antal udstedte

eksporttilladelser

Antal

meddelte

afslag

Antal indledte

bilaterale

konsultationer

Antal

modtagne

anmodninger

konsultation

Det

Forenede

Kongerige

GBP 980,52

mio.**

Samlede antal tilladelser:

9 416

(Standardeksporttilladelser

for en given kategori:

8 967

Ubegrænsede

eksporttilladelser for en

given kategori: 449)

(15

mellem

8/6/99 og

7/6/00)

(5 mellem

8/6/99 og

7/6/00)

Samlet værdi af udstedte tilladelser

** Faktisk værdi af eksporten.

*** I henhold til irsk lovgivning kræves en tilladelse til at udføre geværer og ammunition uanset formål, herunder sport

og jagt, reparation og overførsel af personlige ejendele. I 1999 er der udstedt i alt 419 tilladelser, hvoraf 378 til private

formål og 41 til eksport af forsvarsmateriel.

**** Et system til at indsamle disse oplysninger er indført fra den 1. juli 2000.

Bilag II til BILAGET

De nationale beretninger om eksport af forsvarsmateriel er tilgængelige i dokumentform eller på Internettet på følgende

adresser:

Tyskland: www.bmwi.de, select "politikfelder, select Aussenwirtschaft@europa, select exportkontrolle

Belgien: diplobel.fgov.be

Danmark: Udenrigsministeriet, nr. 2, Asiatisk Plads 2, DK-1448 København K, Danmark eller www.um.dk (beretningen

er tilgængelig ved udgangen af 2000)

Finland: www.vn.fi/plm/index.html

Frankrig: www.defense.gouv.fr/actualités/dossier/d49/index.html

Irland: www.irlgov.ie/iveagh

Italien: Beretning fra regeringen til Parlamentet vedrørende eksport af forsvarsmateriel for 1999, udgivet af

Republikkens Deputeretkammer og Senat (dok. LXVII n.4)

Nederlandene: www.minez.nl/ezenglish/export.htm

Det Forenede

Kongerige: www.fco.gov.uk/newstext.asp?3991 : rapport 1999

Sverige: www.utrikes.regeringen.se/inenglish/pressinfo/information/publications.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files