Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
1464461_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 65)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
11. oktober 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets grundnotat om Kommissionens
udkast til grønbog om PVC.
Bilaget til grundnotatet er ikke produceret i Centraladministrationen og forefindes ikke elektronisk.
MILJØstyrelsen
10. oktober 2000
Internationalt Kontor/Kemikaliekontoret 1034-0044
asa/6/LFH/12
MEM-0299-MST
Resume af grundnotat om Kommissionens udkast til grønbog om PVC
Formålet med Kommissionens udkast til grønbog
miljø- og sundhedsproblemer forårsaget af PVC.
Grønbogen indeholder en beskrivelse af
anvendelsen af tilsætningsstoffer i PVC,
horisontale aspekter ved PVC.
er
at
indkredse
løsninger
PVC-industrien og
håndtering af PVC
dens produkter,
affald og andre
Den europæiske PVC industri omfatter 21.000 virksomheder med tilsammen 530.000
beskæftigede.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464461_0002.png
Et særligt forhold ved PVC produktion er tilsætningen af blødgørere og
stabilisatorer. De vigtigste stabilisatorer er bly, cadmium og organiske
tinforbindelser. Især cadmium og bly er forbundet med miljøproblemer og bør
efter Kommissionens opfattelse i videst muligt omfang undgås. Kommissionen
rejser derfor spørgsmål om, hvilke foranstaltninger, der bør iværksættes i den
forbindelse.
Anvendelse af phthalater som blødgørere skaber også problemer, og Kommissionen
rejser spørgsmål om, hvorvidt der skal tages specifikke initiativer i forhold
til anvendelsen af phthalater i PVC.
For så vidt angår PVC affald finder Kommissionen at dette bør håndteres i
sammenhæng med den europæiske affaldshåndteringspolitik, og Kommissionen rejser
på baggrund af en gennemgang af håndteringen af PVC-affald en række spørgsmål
om, hvordan man bedst sikrer genvinding.
Grønbogen har ikke i sig selv administrative, lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser, og den påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet.
Grønbogen er sendt i høring.
MILJØstyrelsen
10. oktober 2000
Internationalt Kontor/Kemikaliekontoret 1034-0044
asa/6/LFH/12
GRUNDNOTAT
Vedrørende Kommissionens Grønbog: Miljøaspekter i forbindelse med PVC.
Dok 26/7/2000
1. Status
Kommissionen sendte den 26.7.2000 ovennævnte til medlemslandene.
Grønbogen er sendt i høring frem til 30. november 2000. Høringen vil så indgå i
Kommissionens kommende strategi for PVC, der efter planen skal komme allerede i
2001.
Grundnotat er ikke oversendt til Folketinget Europaudvalg.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslagets formål er at indkredse praktiske løsninger
på miljø- og sundhedsproblemer forårsaget af PVC baseret dels på et
videnskabeligt grundlag, dels på princippet om en bæredygtig udvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464461_0003.png
Udkastet til Grønbogen indeholder en beskrivelse af PVC-industrien og dens
produkter, anvendelsen af tilsætningsstoffer i PVC, håndtering af PVC affald og
andre horisontale aspekter ved PVC.
PVC-industrien og dens produkter
De
vigtigste
anvendelsesområder
i
Europa
er
bygningssektoren,
husholdningsartikler, emballage, elektricitet/elektronik og automobilsektoren.
Der blev i 1999 produceret cirka 5.5 millioner tons PVC i Vesteuropa.
PVC industrien omfatter cirka 21.000 virksomheder med en omsætning på 72 mia. og
har 530.000 beskæftiget.
Polyvinylchlorid (PVC) fremstilles ved en såkaldt suspensionspolymerisation.
Ligesom i andre sektorer af den kemiske industri er der også her sket stadige
forbedringer af produktionsprocesserne i årenes løb.
Anvendelsen af tilsætningsstoffer i PVC
Til forskellige anvendelsesformål kan sammensætningen af PVC variere afhængigt
af
de
mængder
additiver
som
tilsættes
polymerer
enten
som
fyldstof,
stabilisatorer, smørestoffer, blødgørere, farvestof eller flammehæmmere.
Brugen af blødgørere (især phthalater) og stabilisatorer i forholdsvis store
mængder er et særtræk ved PVC-produktionen i forhold til andre plasttyper. Disse
typer tilsætningsstoffer er gjort til genstand for en videnskabelig vurdering
med hensyn til farlighed og sundheds- og miljørisici.
Stabilisatorer tilsættes PVC-polymeren for at hindre nedbrydning ved varme- og
lyspåvirkning. De mest anvendte stabilisatorer er bly, cadmium og organiske
tinforbindelser.
De vigtigste punkter af interesse for diskussionen om potentielle risici fra
bly- og cadmiumstabilisatorer i PVC er muligheden for forurening af miljøet i
produktions- og bortskaffelsesfasen samt risikoen for arbejdstagerne i disse
faser. Et andet problem kan være bidraget af bly og cadmium til den samlede
tungmetalbelastning i kommunalt affald og PVC-affalds skæbne på lossepladser,
hvor blyet i specielt blød PVC kan udvaskes .
Kommissionen mener på baggrund af deres analyse, at forurening med bly og
cadmium skal undgås i videst muligt omfang. Kommisionen går ind for en
begrænsning af anvendelsen af cadmium og bly som stabilisatorer i PVC-produkter.
Der kan være tale om forskellige foranstaltninger, som skal vurderes i lyset af
deres potentielle miljømæssige og økonomiske implikationer:
Hvilke foranstaltninger bør der træffes for at imødegå problemerne
anvendelsen af bly og cadmium i ny PVC? Og med hvilke tidshorisont?
med
Blødgørere
Kommissionen mener at anvendelsen af specielt phthalater som blødgører i PVC
rejser er række miljø- og sundhedsmæssig problemer. Fem af phthalaterne er under
risikovurdering i EU. Phthalater med lange molekylekæder er svært nedbrydelige i
biologiske systemer og nedbrydes kun delvist i almindelige renseanlæg, hvor de
ophobes i slam. Visse phthalater såvel som deres metabolitter kan have
sundhedsskadelige virkninger. Phtalater findes over alt i miljøet og spredes
primært via luften og ved udvaskning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464461_0004.png
Kommissionen stiller følgende spørgsmål til overvejelse: Skal der tages
specifikke initiativer i forhold til anvendelsen af phthalater i PVC og i så
fald med hvilke virkemidler?
Håndtering af PVC-affald
Der er af Kommissionen rekvireret fire undersøgelser med henblik på at vurdere
de tekniske aspekter ved de vigtigste metoder til håndtering af PVC affald:
mekanisk genvinding, kemisk genvinding, forbrænding og deponering.
Af forslaget fremgår det, at behandlingen af PVC affald skal vurderes i
sammenhæng med den europæiske affaldshåndteringspolitik, hvor forebyggelse
affald skal have førsteprioritet frem for genanvendelse og endelig bortskaffelse
(som f.eks. deponering), jf. Rådsresolution 97/C 76/01.
Kommissionen peger i Grønbogen på, at der er en lav genvindingsgrad af PVC, og
at denne bør styrkes. Der er således behov for en større indsats med henblik på
udvikling af logistik, teknikker og genbrugsanvendelser.
Forekomsten af additiver, der er klassificeret som farlige stoffer (f.eks.
cadmium, bly og PCB) i store affaldsstrømme rejser specielle problemer i
forbindelse med en genvindingsproces. Genvinding af PVC-affald indeholdende
tungmetaller resulterer i, at disse stoffer opblandes i en større mængde PVC,
idet det er nødvendigt at tilføje rent materiale. Der peges endvidere på, at
genvinding kan være begrænset på grund af omkostningern e hertil. I Grønbogen
angives det, at genvinding af affald fra produktionsleddet i princippet kan være
økonomisk fordelagtig sammenlignet med alternative affaldshåndteringsmetoder for
tilsvarende PVC-affald. Derimod nævnes det, at genvinding fra forbrugerleddet
langt fra er økonomisk konkurrencedygtigt. Grønbogen henviser på den baggrund
til, at der foruden regionale genvindingsordninger er behov for indføring af
økonomiske
incitamenter,
de
r
kan
fremme
særskilt
indsamlings-
og
sorteringsforanstaltninger.
Grønbogens gennemgang af håndtering af PVC-affald giver Kommissionen anledning
til at rejse en række spørgsmål, der bør afdækkes:
Hvilke foranstaltninger vil være de mest effektive med henblik på at opfylde
målsætningen om øget PVC-genvinding?
Skal der knyttes specifikke betingelser til mekanisk genvinding af PVC-affald,
som indeholder bly og cadmium? I bekræftende fald hvilke?
Grønbogen konkluderer, at det på nuværende tidspunkt er tvivlsomt om kemisk
genvinding af blandet PVC affald vil være rentabelt, og Kommissionen rejser
derfor spørgsmålet om:
Hvilke foranstaltninger vil være de mest egnede til at fremme kemisk genvinding
af PVC-affald?
Kommissionen mener, at forbrænding af PVC-affald rejser en række problemer, der
vil kunne løses ved at indføre frivillig eller tvungen omlægning af behandlingen
af PVC fra forbrænding til fortrinsvis genvinding eller deponering. Der oplistes
desuden en række forhold, der bør afdækkes om bl.a. finansiering, tiltag for at
begrænse dannelsen af restprodukter og den mulige sammenhæng mellem PVC
forbrænding og dioxindan nelsen. Overordnet stiller Kommissionen spørgsmålet:
Hvilke foranstaltninger vil mest effektivt
tilknytning til forbrænding af PVC-affald?
kunne
afhjælpe
problemerne
i
Kommissionen mener , at deponering af blødt PVC-affald rejser visse problemer,
og der er behov for forskellige foranstaltninger, der kan tænkes af afhjælpe
problemerne. På den baggrund stille Kommissionen det spørgsmål:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464461_0005.png
Er der behov for specifikke foranstaltninger vedrørende deponering af PVC-
affald? I bekræftende fald, hvilke?
Det oplyses i Grønbogen, at PVC industrien har forpligtet sig til at understøtte
udviklingen for at sikre bedre logistik, teknikker med henblik på en højere
mekanisk genvinding af PVC-affaldet. Desuden har industrien forpligtet sig til i
2001 at investere 3 mill. EUR i et pilotanlæg til kemisk genvinding af PVC.
Horisontale aspekter ved PVC
Kommissionen mener, at mere generelle og horisontale aspekter skal overvejes,
herunder hvilke instrumenter, der er bedst egnet til at behandle problemerne ved
PVC's indvirkning på miljøet. Kommissionen ser en fordel i at udvikle en
horisontal PVC-strategi for både håndtering af PVC-affald og additiver.
Herudover bør en substitutionspolitik for visse PVC-anvendelser overvejes som
led i en integreret produktsikkerhedspolitik.
Kommissionen har stillet følgende spørgsmål:
Hvilke instrumenter er egnede til at fremme en horisontal PVC-strategi? Er der
behov for at indføre en PVC-substitutionspolitik på bestemte områder? I
bekræftende fald, hvorledes?
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige, økonomiske og administrative konsekvenser:
Grønbogen om PVC har ikke
administrative konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Grønbogen ændrer ikke i sig selv det danske beskyttelsesniveau. På længere sigt
afhænger beskyttelsesniveauet af hvilken strategi, mål og midler der arbejdes
videre med i EU.
5. Høring
Grønbogen er sendt ud i en bred høring.
i
sig
selv
lovgivningsmæssige,
økonomiske
eller