Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 702
Offentligt
1463854_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 702)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 327 (Løbenr. 9800)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Industri og Energi den 5. december 2000
Dette rådsmøde 2318 (14000/00 presse 466) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 1. december 2000. Dansk delegationsleder: Erhvervsminister Pia Gjellerup
og Miljø- og energiminister Svend Auken
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE: Formandskabet sammenfattede drøftelserne ved at konstatere, at der
havde vist sig at være en høj grad af konsensus om de europæiske mål for innovation og konkurrenceevne, hvorefter
Rådet vedtog konklusioner - se teksten
*
ET FLERÅRIGT PROGRAM TIL FREMME AF INITIATIV OG IVÆRKSÆTTERÅND
(FO):
Nåede til politisk
enighed om afgørelsen herom - den endelige tekst bliver vedtaget uden debat på en kommende samling i Rådet
*
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE EKSF
*
−
EKSF-TRAKTATENS UDLØB: Noterede sig situationen med hensyn til drøftelserne om EKSF-traktatens
udløb
−
FJORTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER
EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, oktober 2000 : Noterede sig Kommissionens forelæggelse heraf
FORORDNING OM GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE: Formanden bad delegationerne
om at give skriftlig besked om deres holdninger til dette spørgsmål for at give Rådet mulighed for at vende tilbage
til denne vigtige sag på en kommende samling
*
SKIBSBYGNINGSINDUSTRIENS SITUATION PÅ VERDENSMARKEDET - KONKLUSIONER
(FO):
Noterede sig rapporten herom og vedtog konklusioner - se teksten
*
OLIEMARKEDET: Under frokosten havde Rådet en bred drøftelse på grundlag af oplysninger fra formandskabet
og Kommissionen vedrørende resultaterne af det 7. Internationale Energiforum, der fandt sted i Riyadh den 17.
-19. november 2000
*
GRØNBOG OM ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED: Noterede sig grønbogen om retningslinjerne mht. de
forskellige energikilders fremtid og rolle for så vidt angår en bedre forsyningssikkerhed
*
FREMME AF ELEKTRICITET FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER PÅ DET INDRE MARKED FOR
ELEKTRICITET
(FO):
Nåede til enighed om udarbejdelsen af sin fælles holdning
*
HANDLINGSPLAN FOR STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB -
KONKLUSIONER: Se teksten
*
MIDDELHAVSDIMENSIONEN I FÆLLESSKABETS ENERGI- OG TRANSPORTPOLITIK: Noterede sig, at
Kommissionen har til hensigt snart at forelægge en meddelelse herom
*
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - OPFØLGNING AF KONKLUSIONERNE FRA
LISSABON: Noterede sig Kommissionens orientering om opfølgningen heraf og afventer Kommissionens rapport
på topmødet i Stockholm
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0002.png
ENERGICHARTERTRAKTATEN: Noterede sig den orienterende rapport, som gør status over udviklingen i
energicharterprocessen siden charterkonferencens seneste møde den 29. juni 2000
*
STRATEGI FOR INTEGRERING AF HENSYNET TIL MILJØ OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I
ENERGIPOLITIKKEN: Noterede sig Kommissionens orientering om resultaterne af konferencen om
klimaændringer (COP6), som fandt sted i Haag den 13. -24. november 2000
*
GENNEMFØRELSE AF SYNERGY-PROGRAMMET: Noterede sig Kommissionen orientering vedrørende
gennemførelsen af Synergy-programmet
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE
*
-
Balkan - CARDS-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagentur: Vedtog to forordninger herom
TELEKOMMUNIKATION
*
- Ubundtet adgang til abonnentledninger *: Forordningen anses for vedtaget med Parlamentets ændringer
TOLDUNIONEN
*
-
Gensidig aftale EU-EFTA: Vedtog afgørelsen om godkendelse heraf
- Handel mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla: Vedtog forordningen om definition af begrebet "produkter med
oprindelsesstatus" og om ordninger for administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og
Ceuta og Melilla
MILJØ
*
- Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser: Som følge af den enighed, som blev konstateret på
mødet den 11. oktober 2000 i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vedtog Rådet formelt og endeligt
afgørelsen herom
UDDANNELSE
*
-
Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada: Vedtog to afgørelser om forlængelse heraf
ØKONOMI/FINANS
*
- Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) {{SPA}} konklusioner: Se teksten
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ubundtet adgang til abonnentledninger *
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. industri behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
industriministerrådsmøde den 18. maj 2000 og vedr. energi behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
energiministerrådsmøde den 30. maj 2000:
Industri:
Rådsmøde sundhed d. 29. juni 2000 (alm. del {{SPA}} bilag 1550)
- Fremme af en bæredygtig udvikling af EU's udvindingsindustri (uden for energisektoren) {{SPA}} konklusioner:
Formelt vedtagelse af en række konklusioner
Energi:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 30. januar 2001
Med venlig hilsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0003.png
Morten Knudsen
14000/00 (Presse 466)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2318. samling i Rådet
- INDUSTRI/ENERGI -
den 5. december 2000 i Bruxelles
Formand:
Christian PIERRET
Minister med ansvar for industri i Den Franske
Republiks økonomi-, finans- og
industriministerium
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET
INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE
*
ET FLERÅRIGT PROGRAM TIL FREMME AF INITIATIV OG IVÆRKSÆTTERÅND
*
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE EKSF
*
−
EKSF-TRAKTATENS UDLØB
*
−
FJORTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER
EKSF-TRAKTATENS ARTIKEL 95, oktober 2000
*
FORORDNING OM GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0004.png
SKIBSBYGNINGSINDUSTRIENS SITUATION PÅ VERDENSMARKEDET - KONKLUSIONER
*
OLIEMARKEDET
*
GRØNBOG OM ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED
*
FREMME AF ELEKTRICITET FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER PÅ DET INDRE MARKED FOR
ELEKTRICITET
*
HANDLINGSPLAN FOR STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB -
KONKLUSIONER
*
MIDDELHAVSDIMENSIONEN I FÆLLESSKABETS ENERGI- OG TRANSPORTPOLITIK
*
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - OPFØLGNING AF KONKLUSIONERNE FRA
LISSABON
*
ENERGICHARTERTRAKTATEN
*
STRATEGI FOR INTEGRERING AF HENSYNET TIL MILJØ OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I
ENERGIPOLITIKKEN
*
GENNEMFØRELSE AF SYNERGY-PROGRAMMET
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE
*
• Balkan - CARDS-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagentur
*
TELEKOMMUNIKATION
*
• Ubundtet adgang til abonnentledninger *
*
TOLDUNIONEN
*
• Gensidig aftale EU-EFTA
*
• Handel mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla
*
MILJØ
*
• Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser
*
UDDANNELSE
*
• Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada
*
ØKONOMI/FINANS
*
• Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - konklusioner
*
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 60 83 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber var repræsenteret således:
Belgien:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0005.png
Dirk VAN MECHELEN
Flamsk økonomiminister og minister for fysisk
planlægning og medier
Olivier DELEUZE
Danmark:
Pia GJELLERUP
Svend AUKEN
Tyskland:
Werner MÛLLER
Grækenland:
Nikos CHRISTODOULAKIS
Spanien:
Anna BIRULÉS Y BERTRÁN
Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling
under ministeren for mobilitet og transport
Erhvervsminister
Miljø- og energiminister
Forbundsminister for økonomi
Minister for udvikling
Minister for videnskab og teknologi
José FOLGADO BLANCO
Frankrig:
Christian PIERRET
Irland:
Mary HARNEY
Statssekretær for økonomi, energi samt små- og
mellemstore virksomheder
Minister under økonomi-, finans- og
industriministeren, med ansvar for industri
Vicepremierminister (Tanaiste) og minister for
erhvervspolitik, handel og beskæftigelse
Viceminister, Ministeriet for Offentlig
Virksomhed, med særligt ansvar for
energispørgsmål
Minister for industri, handel og håndværk samt
udenrigshandel
Økonomiminister og trafikminister
Vicepremierminister og økonomiminister
Forbundsminister for økonomi og arbejde
Økonomiminister
Handels- og industriminister
Statssekretær, Erhvervsministeriet
Statssekretær, Handels- og Industriministeriet
(konkurrence- og forbrugerspørgsmål)
Joe JACOB
Italien:
Enrico LETTA
Luxembourg:
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Annemarie JORRITSMA-LEBBINK
Østrig:
Martin BARTENSTEIN
Portugal:
Mário Cristina de SOUSA
Finland:
Sinikka MÖNKÄRE
Sverige:
Lars REKKE
Det Forenede Kongerige:
Kim HOWELLS
***
Kommissionen:
Loyoa DE PALACIO DEL VALLE LERSUNDI Næstformand
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0006.png
Philippe BUSQUIN
Erkki LIIKANEN
Mario MONTI
INNOVATION OG KONKURRENCEEVNE
Medlem
Medlem
Medlem
Ministrene havde umiddelbart før Rådets samling en drøftelse om innovation og konkurrenceevne inden for industrien.
Denne drøftelse byggede på Kommissionens forelæggelse af følgende dokumenter:
{{SPA}} "Fremskridt, der skal gøres med henblik på en erhvervspolitik til gavn for den europæiske konkurrenceevne"
og " 2000-rapporten om konkurrenceevnen"
{{SPA}} "Innovation i en videnbaseret økonomi og europæisk resultattavle for innovation "
{{SPA}} "Benchmarking på det erhvervspolitiske område. De første resultater på resultattavlen" og
{{SPA}} "Rapport om gennemførelse af handlingsplanen til fremme af iværksætterånd og konkurrenceevne".
Formandskabet sammenfattede drøftelserne ved at konstatere, at der havde vist sig at være en høj grad af konsensus om
de europæiske mål for innovation og konkurrenceevne. I denne forbindelse bør man:
{{SPA}} indhente Europas efterslæb på innovationsområdet i forhold til USA og Japan;
{{SPA}} udvikle iværksætterånden med henblik på at gøre Europa til det mest konkurrencedygtige område i verden;
{{SPA}} forbedre forbindelserne mellem virksomhederne og den offentlige sektor med henblik på at fremskynde
udviklingen af en egentlig innovationskultur hos såvel private virksomheder som offentlige myndigheder og
universitetsverdenen, idet der lægges særlig vægt på intellektuel ejendomsret og det europæiske patent;
{{SPA}} fastsætte kvalitative og kvantitative mål på innovationsområdet, således at Den Europæiske Union kommer til
at indtage lederstillingen og takket være innovationen bliver det globale centrum for konkurrenceevnen.
Derefter vedtog Rådet følgende konklusioner om "Innovation som konkurrencefaktor":
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION ERINDRER OM, at
{{SPA}} grønbogen om innovation allerede i 1995 påpegede innovationsunderskuddet i Den Europæiske Union, og at
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon endnu engang understregede innovationens betydning for den
europæiske konkurrenceevne og vækst.
{{SPA}} konklusionerne fra De Europæiske Råd i Lissabon og Feira indeholder en bestemmelse om, at Det Europæiske
Råd skal afholde et årligt forårsmøde for at drøfte økonomiske og sociale spørgsmål, og en opfordring til Kommissionen
om hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om fremskridtene på grundlag af strukturelle indikatorer fastlagt i
fællesskab, navnlig vedrørende innovation, idet der i denne t skal tages hensyn til bidrag fra forskellige
rådssammensætninger.
{{SPA}} Kommissionen i forlængelse af konklusionerne fra Lissabon har vedtaget en meddelelse med titlen "Innovation
i en videnbaseret økonomi" og andre dokumenter, som bidrager til at fremme innovation, som f.eks. "Revisionen af EU's
særlige finansielle instrumenter for SMV'er", "det europæiske område for forskning og innovation" og "resultattavle for
virksomhederne".
{{SPA}} Kommissionen har vedtaget en meddelelse med titlen "Udfordringer for erhvervspolitikken i den
videnbaserede økonomi", som afspejler de mål, der blev fastsat i Lissabon og beskriver Kommissionens vision om at
virkeliggøre Enterprise Europe inden 2005. Denne meddelelse er blevet fulgt op af dokumentet: "Fremskridt i
forbindelse med en erhvervspolitik i den europæiske konkurrenceevnes tjeneste".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0007.png
{{SPA}} Med henblik på at forbedre konkurrenceevnen har Kommissionen indført en årlig arbejdscyklus, som
indebærer, at Kommissionen og medlemsstaterne fastlægger og gennemgår prioriterede områder for at finde frem til god
praksis, at medlemsstaterne iværksætter denne praksis, samt at Kommissionen overvåger de opnåede resultater.
1. BEKRÆFTER, at innovation er en væsentlig faktor for styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne og kræver, at
der under hensyntagen til nærhedsprincippet fortsat gøres en fælles indsats af medlemsstaterne i Den Europæiske Union
og Kommissionen.
2. SER MED TILFREDSHED på de fem mål i meddelelsen "innovation i en videnbaseret økonomi", nemlig:
{{SPA}} sikre sammenhængen i medlemsstaternes og Fællesskabets innovationspolitikker
{{SPA}} skabe et miljø, der begunstiger innovation, og gøre EU til et innovationsattraktivt område
{{SPA}} tilskynde til etablering og udvikling af innovative virksomheder
{{SPA}} forbedre de vigtigste grænseflader i innovationssystemet
{{SPA}} udvikle et innovationsvenligt samfund.
3. UNDERSTREGER, at der er et stort behov for at fremme iværksætterånden i et konkurrencepræget markedsmiljø og
gøre det mere attraktivt at investere inden for Den Europæiske Union for at styrke innovationsevnen.
4. UNDERSTREGER betydningen af forskning og udvikling, både i privat og offentligt regi, og betydningen af, at både
de nationale myndigheder og fællesskabets myndigheder yder støtte hertil, bl.a. ved hjælp af rammeprogrammet for
forskning og udvikling.
5. HENVISER TIL, at innovation forudsætter støtte fra de offentlige politikker og ikke kun er baseret på den
teknologiske udvikling og skabelsen af innovative virksomheder, men også på udvikling af kompetencerne og
processerne i hele fremstillingsindustrien og af servicen til virksomhederne under hensyntagen til en bæredygtig
udvikling.
6. SER MED TILFREDSHED på Kommissionens udkast til europæiske resultattavler for innovation og
iværksætterinitiativer som nyttige redskaber, der gør det muligt at identificere de relevante udfordringer i Den
Europæiske Union og medlemsstaterne.
DERFOR OPFORDRER RÅDET MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL AT:
7. SAMARBEJDE for at fastlægge, hvilke prioriterede indsatsområder der har betydning for den europæiske
konkurrenceevne og innovation, med henblik på at nå de fem mål i meddelelsen.
8. STYRKE brugen af benchmarking af medlemsstaternes og Fællesskabets innovationspolitikker samt udvekslingen af
god praksis navnlig under hensyntagen til de - eventuelt tilpassede - kvantitative og kvalitative kriterier i disse
resultattavler og iværksætte projekter til fastlæggelse eller formidling af sådan god praksis med henblik på så vidt muligt
at bringe den i anvendelse.
9. FREMME iværksætterånden i Den Europæiske Union, navnlig ved at gøre en indsats for at udvikle uddannelsen i
iværksættervirksomhed både i skole- og universitetssystemet og ved hjælp af livslang erhvervsuddannelse, og i øvrigt
fremme især de videnskabelige og tekniske uddannelser og stillinger, hvor der ofte opleves mangel på ansøgere, især
blandt kvinder.
10. YDE en betydelig indsats for at gøre det lettere for alle at tilpasse deres kompetencer og få adgang til den nye viden
og de nye erhverv, som følger af innovationen og de nye informations- og kommunikationsteknologier, for at mindske
risikoen for, at der opstår mangel på IT-færdigheder i samfundet. Det gælder først og fremmest om konkret at iværksætte
alle de aktioner til opnåelse af dette mål, som er indeholdt i eEurope-ha ndlingsplanen.
11. FORTSÆTTE forenklingen og forbedringen af de lovgivningsmæssige, skattemæssige og administrative rammer for
virksomhederne og gøre det indre marked mere velfungerende, bl.a. på området elektronisk handel, for således at bidrage
til at fremme innovations- og konkurrenceevnen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0008.png
12. FORBEDRE de grænseflader af betydning for innovationen, der findes mellem virksomhederne,
finansieringskilderne for innovationen, uddannelsessystemet og den offentlige forskning, under hensyntagen til
SMV'ernes specifikke behov og for eksempel ved hjælp af oprettelse af et europæisk net af høj kvalitet for videregående
uddannelse for industrien.
13. BEKRÆFTE, at det er af strategisk betydning for Europa at få indført et EF-patent i virksomhedernes og
innovationens tjeneste, som kan erhverves til en overkommelig pris og er lettilgængeligt for brugerne, og som forener
kvalitet, effektivitet og retlig sikkerhed.
14. UDVIKLE en europæisk politik for en effektiv standardisering til gavn for innovationen og tilpasset til industriens
behov.
15. TAGE HENSYN TIL den vigtige rolle, som informationsteknologi- og kommunikationsindustrierne samt
bioteknologiindustrierne spiller for formidlingen af teknologier og innovationer til hele den økonomiske og sociale
struktur, og lægge særlig vægt på indsatsen for forskning og udvikling samt de etiske overvejelser, som dette bør give
anledning til.
16. RETTE den offentlige finansiering på nationalt plan og fællesskabsplan mod virksomheder på højrisikoområder, hvis
markeder endnu er begrænsede (finansiering af startkapital og af de første udviklingsfaser, mikrokreditter osv.).
UDVIKLE ledsageforanstaltninger, der bidrager til oprettelse af virksomheder med stort vækstpotentiale (væksthuse,
vejledning osv.) og UDBREDE anvendelsen af garantimekanismer til at omfatte investering i egenkapital o g
mikrokreditter.
17. OPFORDRE virksomhederne til at investere i teknologisk forskning og udvikling og ansætte forskere ved hjælp af
passende politikker og foranstaltninger.
18. UDNYTTE resultaterne af forskning og udvikling bedre og tage i betragtning, at formidlingen af viden bør være et af
målene for forsknings- og innovationspolitikkerne, både på fællesskabsplan og på nationalt plan.
MED HENBLIK HERPÅ OPFORDRER RÅDET KOMMISSIONEN TIL AT:
19. ANALYSERE den betydelige udvikling, der er konstateret med hensyn til service, hurtig udvikling af Internettet og
behov for finansiering af innovationen, navnlig i forbindelse med den næste revision af fællesskabsreglerne om
statsstøtte til forskning og udvikling, som skal finde sted senest i februar 2001.
20. FORTSÆTTE de innovationsfremmende bestræbelser navnlig ved hjælp af udbredelse af "god praksis", oprettelse af
et net for de vigtigste innovationsaktører på europæisk plan og støtte til tværnationale net til udbredelse af teknologier.
21. KOORDINERE arbejdet med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og navnlig Den Europæiske Investeringsfond
for at gennemføre de seneste konklusioner vedtaget af Rådet med hensyn til finansiering af virksomheder, især små og
mellemstore virksomheder.
22. STYRKE det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri i det kommende rammeprogram
for forskning og udvikling i Den Europæiske Union for at fremme udviklingen af den internationale konkurrenceevne,
navnlig når risikoen i forbindelse med innovation får aktørerne til at holde sig tilbage.
23. AFLÆGGE RAPPORT én gang om året til Rådet om de fremskridt, som gøres i Den Europæiske Union inden for
innovation, i form af udarbejdelse af en årsrapport om Unionens internationale konkurrenceevne; rapporten skal omfatte
flere specifikke sektorundersøgelser og årlige resultattavler om iværksætterinitiativer og innovation og skal indbefatte
kvantitative og kvalitative mål, således at Rådet kan forelægge si t bidrag på Det Europæiske Råds forårsmøde.
ET FLERÅRIGT PROGRAM TIL FREMME AF INITIATIV OG IVÆRKSÆTTERÅND
Rådet nåede til politisk enighed om afgørelsen om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig
for SMV'er (2001-2005). Efter den endelige udformning på fællesskabssprogene bliver teksten vedtaget uden debat på en
kommende samling i Rådet.
I henhold til dette program, der ligger i forlængelse af det nuværende program, som udløber den 31. december 2000,
ydes der en finansiel støtte til udviklingen af erhvervspolitikken, idet der gøres brug af den nye koordinationsmetode
(den nye "BEST"-procedure).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0009.png
Programmet sigter mod at øge virksomhedernes vækst og konkurrenceevne i en globaliseret, vidensbaseret økonomi,
fremme iværksætterånden, forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige og administrative rammer for virksomhederne,
navnlig for at fremme forskning, innovation og oprettelse af virksomheder, forbedre det finansielle klima for
virksomhederne, især for SMV, og lette virksomhedernes adgang til Fællesskabets støttetjenester, programmer og
netværk samt forbedre samordningen af dem. Programmet vil blive iværksat i mere end 30 lande, dvs. staterne i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt ansøgerlandene. Det finansielle referencegrundlag til gennemførelsen
af dette program er på 450 mio. EUR.
SPØRGSMÅL VEDRØRENDE EKSF
EKSF-TRAKTATENS UDLØB
Rådet noterede sig situationen med hensyn til drøftelserne om EKSF-traktatens udløb. Rådet noterede sig teksten til
EKSF-protokolen, der fremsendes til vedtagelse på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000.
Der mindes om, at Kommissionen i september i år forelagde Rådet fire dokumenter, der udgør en juridisk arkitektur med
henblik på at løse spørgsmålet om de finansielle konsekvenser i forbindelse med EKSF-traktatens udløb, som er
berammet til den 23. juli 2002. Disse dokumenter skal ses i forlængelse af de ønsker, der blev formuleret af Rådet og
repræsentanterne for medlemsstaterne i resolutionerne fra juli 1998 og juni 1999, nav nlig for så vidt angår følgende
principper:
{{SPA}} EKSF's aktiver bør overføres til Det Europæiske Fællesskab;
{{SPA}} disse aktiver bør fortsat være adskilt fra EF's budget; og
{{SPA}} indtægerne fra disse aktiver bør anvendes til forskning vedrørende sektorer i tilknytning til kul- og
stålindustrien.
FJORTENDE RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM OVERVÅGNING AF STÅLSTØTTESAGER EFTER EKSF-
TRAKTATENS ARTIKEL 95, oktober 2000
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af fjortende rapport om overvågning af stålstøttesager efter EKSF-
traktatens artikel 95.
Der mindes om, at Kommissionen på grundlag af enstemmige samstemmende udtalelser afgivet af Rådet i 1993 og 1995
har givet tilladelse til statsstøtte til visse stålvirksomheder. Tildelingen af denne støtte er underlagt visse betingelser,
hvoraf én pålægger Kommissionen at forelægge Rådet sin analyse af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er en
betingelse for tilladelsen til støtten, to gange om året.
FORORDNING OM GENNEMFØRELSE AF KONKURRENCEREGLERNE
Rådet påhørte kommissær Mario MONTIs forelæggelse af forslaget til forordning om gennemførelse af
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82.
Formanden for Rådet bad delegationerne om at give skriftlig besked om deres holdninger til dette spørgsmål for at give
Rådet mulighed for at vende tilbage til denne vigtige sag på en kommende samling. Disse holdninger bør navnlig
omfatte:
{{SPA}} deres synspunkter - uden at foregribe de kommende drøftelser om enkelthederne i den planlagte reform -
vedrørende forslaget om en direkte anvendelig undtagelsesordning for gennemførelsen af artikel 81 og 82, med
afskaffelse af anmeldelserne som konsekvens.
{{SPA}} principperne for, hvordan det net, som det foreslås at oprette mellem Kommissionen og de nationale
konkurrencemyndigheder i medlemsstaterne, skal fungere og være effektivt.
{{SPA}} den ligevægt mellem beskyttelse af konkurrencen og virksomhedernes juridiske forpligtelser, som foreslås i
forordningsudkastet, idet der indføres en bedre anvendelse af konkurrencelovgivningen, der vil komme mange
erhvervsdrivende tilgode, således at kontrolforanstaltningerne vil kunne koncentreres om de alvorligste overtrædelser og
den administrative byrde, der i dag hviler på virksomhederne, vil kunne mindskes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0010.png
Dette forslag, som Kommissionen forelagde for Rådet i oktober i år, er en grundlæggende ændring af gennemførelsen af
traktatens artikel 81 og 82. Formålet med forslaget er at øge beskyttelsen af konkurrencen i Fællesskabet. Det omfatter
hverken statsstøtte eller kontrol med virksomhedsovertagelser. Der forslås en ordning, ifølge hvilken
konkurrencemyndighederne og de nationale domstole kan anvende artikel 81 i sin helhed, sålede s som det allerede er
tilfældet for så vidt angår artikel 82. Konkurrencemyndighederne og Kommissionen samordner deres indsats inden for
rammerne at et netværk til bekæmpelse af overtrædelser af Fællesskabets konkurrenceregler.
Den nuværende ordning bygger på et system, hvorefter aftaler skal anmeldes til Kommissionen, der har enekompetence
til at give tilladelse til konkurrencebegrænsende aftaler. Erfaringen har vist, at dette anmeldelsessystem ikke er
hensigtsmæssigt for så vidt angår beskyttelse af konkurrencen, og dets afskaffelse ville give Kommissionen mulighed for
at koncentrere sin indsats om at bekæmpe de mest alvorlige begrænsninger og overtrædelser. Det forsl&ari ng;s også at
øge styrke midler til at afsløre og sanktionere karteller og andre overtrædelser.
I forslaget spiller det en helt central rolle, at de nationale konkurrencemyndigheder og domstole inddrages i øget omfang,
men en højere grad af decentralisering bør ikke føre til en fornyet nationalisering af konkurrencepolitikken, eftersom
samtlige økonomiske operatører bør have samme behandling på hele Fællesskabets område. Derfor bevarer
Kommissionen ifølge forslaget en selvstændig beslutningskompetence, og der indf&oslas h;res mekanismer vedrørende
information og samarbejde for at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i hele Fællesskabet.
Et af forslagets vigtigste aspekter er, at alle beslutningstagere anvender en enkelt retsregel, når samhandelen mellem
medlemsstaterne påvirkes. Fremover vil virksomhederne således stå over for en enkelt fællesskabsret, når deres
operationer påvirker handelen. Det vil sikre, at de økonomiske operatører får homogene konkurrencevilkår (level playing
field) i hele Fællesskabet, og det vil i betydeligt omfang reducere de omkostninger, som de må påtage sig for at
gennemføre deres aftaler. Endvidere vil afskaffelsen af anmeldelsessystemet reducere de administrative byrder, som det
nuværende system pålægger dem.
SKIBSBYGNINGSINDUSTRIENS SITUATION PÅ VERDENSMARKEDET - KONKLUSIONER
Rådet noterede sig rapporten vedrørende skibsbygningsindustriens situation på verdensmarkedet, som blev forelagt at
kommissærerne Erkki LIIKANEN og Mario MONTI. Efter denne forelæggelse vedtog Rådet følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM HENVISER TIL Rådets konklusioner af 9. november 1999 og 18.
maj 2000 om skibsbygningsindustriens situation på verdensmarkedet og illoyal konkurrence fra Koreas side,
SOM KONSTATERER, at det efter forhandlinger med Korea på tre på hinanden følgende møder, efter undertegnelsen
af et godkendt protokollat, endnu ikke er lykkedes at genoprette loyale og gennemsigtige konkurrencevilkår og opnå
forhøjelser af de priser, som dette land kunstigt holder nede,
SOM HAR GENNEMGÅET Kommissionens rapport, UDTRYKKER dyb bekymring over den kritiske situation, som
skibsbygningsindustrien befinder sig i, og som er karakteriseret af meget lave priser og en betydelig overkapacitet, der
især kan tilskrives de koreanske skibsværfter,
PÅLÆGGER straks Korea at handle hurtigt for at genindføre normale konkurrencevilkår på verdensmarkedet for
skibsbygning og gennemføre sine forpligtelser i henhold til det godkendte protokollat, specielt ved at sikre en effektiv
prisovervågningsmekanisme, og
OPFORDRER
{{SPA}} Kommissionen til fortsat nøje at følge udviklingen i markedssituationen og at afholde en årlig debat om disse
emner med medlemsstaterne og skibsbygningsindustrien inden for De Maritime Industriers Forum;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0011.png
{{SPA}} Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde tæt sammen med industrien i spørgsmål, der vedrører
konkurrenceevne, og OPFORDRER Kommissionen til at undersøge muligheden for at lette adgangen til støtte til
forskning og udvikling;
{{SPA}} Kommissionen til at overveje at iværksætte enhver hensigtsmæssig foranstaltning mod Korea efter de
procedurer, der er fastsat af de internationale instanser, for snarest at bringe den illoyale konkurrence til ophør, og i givet
fald at undersøge alle muligheder inden for rammerne af handelspolitikken;
{{SPA}} Kommissionen til omhyggeligt at behandle den klage, de europæiske virksomheder har indgivet efter
forordningen vedrørende handelshindringer, med henblik på hurtigst muligt at rejse sagen i
Verdenshandelsorganisationen;
{{SPA}} Kommissionen og medlemsstaterne til at holde Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken
orienteret om udviklingen i denne sag og især om de europæiske virksomheders klage og til endnu en gang at
understrege ønsket om, at opfyldelsen af de betingelser, der er blevet stillet for IMF's og Verdensbankens støtte til Korea
til gengæld for en omstrukturering af de finansielle og industrielle konglomerater, nøje overvåges og vurderes med sær
kus på skibsbygning;
{{SPA}} Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at opnå rimelige konkurrencevilkår på
internationalt plan for skibsbygningsindustrien i OECD, specielt med henblik på at ændre reglerne fra 1981 om
betingelserne for ydelse af eksportkreditter til skibsbygningsindustrien for at tilpasse dem til den nuværende situation og
til de europæiske skibsværfters behov, med udgangspunkt i de forslag, der var blevet frem 1994, med henblik på
ajourføring heraf.
Rådet UDTRYKKER SIN TILFREDSHED med, at Kommissionen er fast besluttet på at støtte og vedtage
handelsforanstaltninger mod den illoyale konkurrence fra Koreas side, og ANMODER Kommissionen om at gøre, hvad
den kan for at aflægge rapport til Rådet så tidligt som muligt i april og under alle omstændigheder inden den 1. maj 2001
med henblik på at foreslå, at denne sag indbringes for WTO, hvis det ikke lykkes Kommissionen at nå til en aftale med
Korea, der er tilfredsstillende for Den Europæiske Union, og med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til
artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998.
Desuden NOTERER Rådet sig, at hvis der ikke opnås en tilfredsstillende aftale med Korea, vil Kommissionen på dette
tidspunkt tage initiativ til en midlertidig, passende ordning, der skal modvirke Koreas illoyale praksis, indtil proceduren i
WTO er afsluttet, jf. Kommissionens afgørelse af 29. november 2000. Gennemførelse af denne ordning under
Kommissionens tilsyn må ikke medføre konkurrenceforvridning i Den Europæiske Union."
OLIEMARKEDET
Under frokosten havde Rådet en bred drøftelse på grundlag af oplysninger fra formandskabet og Kommissionen
vedrørende resultaterne af det 7. Internationale Energiforum, der fandt sted i Riyadh den 17. -19. november 2000:
Efter denne drøftelse noterede formandskabet, at der er bred støtte til:
{{SPA}} de initiativer, som Saudi-Arabien har iværksat som følge af dette forum
{{SPA}} videreførelse og uddybelse af dialogen mellem olieproducenter og -forbrugere
{{SPA}} fremme af langsigtede overvejelser om energipolitikken i EU.
GRØNBOG OM ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED
Rådet noterede sig grønbogen om retningslinjerne mht. de forskellige energikilders fremtid og rolle for så vidt angår en
bedre forsyningssikkerhed, der blev forelagt af Loyola DE PALACIO, næstformand for Kommissionen.
Grønbogen beskriver EU's situation for så vidt angår energiforsyningssikkerheden og skitserer en langsigtet strategi på
energiområdet, der koncentrerer sig om 5 hovedområder:
en aktiv politik for energibesparelser og diversificering til fordel for ikke-forurenende energikilder (idet betydningen af
skattemæssige foranstaltninger fremhæves)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0012.png
en alternativ politik på transportområdet (der vil udgøre 40 % af emissionerne i 2010),
en fordobling af den vedvarende energis andel fra 6% til 12% i 2010,
bevarelse af en vis uafhængighed: opretholdelse af et minimum af kulproduktion, analyse af atomenergiens bidrag på
mellemlang sigt, herunder spørgsmålet om affaldshåndtering,
løsninger på fællesskabsplan: etablering af en udbygget ordning for strategiske olielagre, overvejelser vedrørende en
lignende ordning for så vidt angår gas, prioritering af en mere sammenhængende energibeskatning.
FREMME AF ELEKTRICITET FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER PÅ DET INDRE MARKED FOR
ELEKTRICITET
Rådet nåede til enighed om udarbejdelsen af sin fælles holdning vedrørende fremme af elektricitet fra vedvarende
energikilder (VEK) på det indre marked for elektricitet. Efter den sproglige og juridiske gennemgang af teksten vil den
fælles holdning blive vedtaget og fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den
fælles beslutningsprocedure.
Den fælles holdning bygger på fire hovedelementer:
{{SPA}} medlemsstaterne fastsætter og overholder vejledende nationale mål for det fremtidige forbrug af elektricitet fra
vedvarende energikilder. EU's overordnede vejledende mål er som anbefalet i hvidbogen fra 1997 at fordoble den andel,
som de vedvarende energikilder udgør af EU's energibalance, dvs. for øjeblikket 6%, til 12% af det interne bruttoforbrug
inden 2010. Den vejledende andel af elektricitet fremstillet af vedvarende energikilder bør således n ; op på 22,1% af
Fællesskabets samlede elektricitetsforbrug;
fastsættelsen af de vejledende nationale mål sker under hensyntagen til referenceværdierne i bilaget til direktivet;
indførelse af en oprindelsesgarantiordning for så vidt angår elektricitet fra vedvarende energikilder;
{{SPA}} ledsageforanstaltninger, der tager sigte på at skabe rimelige vilkår og at gøre det lettere for elektricitet fra
vedvarende kilder at trænge ind på det indre marked for elektricitet under overholdelse af konkurrencereglerne;
{{SPA}} Kommissionen kontrollerer anvendelsen af støtteordninger til fordel for producenter af elektricitet fra
vedvarende energikilder. Medlemsstaterne anvender forskellige mekanismer til støtte af vedvarende energikilder på
nationalt plan, navnlig grønne certifikater, investeringsstøtte, skattefritagelse eller skattenedsættelse, tilbagebetaling af
skat og direkte prisstøtte. Et vigtigt middel til at opfylde dette direktivs formål er er sikre, at d rdninger fungerer godt,
indtil der etableres en fællesskabsramme, således at investorernes tillid bevares.
De reviderede retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse vil komme til at afspejle Fællesskabets mål om at fremme
elektricitet fra vedvarende energikilder, som det kommer til udtryk i dette direktiv. De vil således opstille gennemsigtige
og hensigtsmæssige kriterier for godkendelsen af statsstøtteordninger til fordel for vedvarende energi. Der vil blive
truffet afgørelse om disse reviderede retningslinjer for statsstøtte i overensstemmel se med de relevante bestemmelser i
traktaten.
Senest fire år efter direktivets ikrafttræden udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om gennemførelsen af disse
ordninger. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag om harmonisering af støtteordningerne, i forbindelse med
hvilken der fastsættes en overgangsperiode på 7 år.
HANDLINGSPLAN FOR STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB -
KONKLUSIONER
"Rådet
I. INDLEDNING
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0013.png
1. ERINDRER om sine konklusioner af 30. maj 2000 om handlingsplanen for større energieffektivitet i Det Europæiske
Fællesskab, navnlig punkt 8, der understreger nødvendigheden af at fastsætte højt prioriterede områder og mål;
2. FINDER, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten bidrager til gennemførelsen af strategien for
integrering af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i energipolitikken, der blev vedtaget den 2. december 1999, og
UNDERSTREGER i den forbindelse betydningen af det arbejde, der udføres i andre relevante rådssammensætninger;
3. TAGER HENSYN TIL den betydning, der tillægges energieffektivitet i dets konklusioner af 10. oktober 2000 om
fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger i Den Europæiske Union til begrænsning af drivhusgasemissioner,
hvorved der bidrages til at nå målene i det europæiske klimaændringsprogram;
4. BEKRÆFTER, at yderligere fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger er nødvendige, under hensyntagen
til de nationale prioriteter og karakteristika, for at fremme en rationel anvendelse af energi ved hjælp af de nationale
programmer og fællesskabsprogrammerne, OG NOTERER SIG, at proceduren for udformning og gennemførelse af
koordinerede aktioner og foranstaltninger bør forbedres;
5. FINDER, at en øget indsats med hensyn til energieffektivitet bidrager til at forbedre forsyningssikkerheden og
mindske energiafhængigheden; denne indsats er særlig vigtig på baggrund af den nuværende situation på oliemarkedet;
6. UNDERSTREGER, at foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten inden for industrien, husholdningerne
samt service- og transportsektoren kan bidrage til at gøre medlemsstaternes økonomier mindre sårbare over for ydre
faktorer og navnlig over for olieafhængighed og således bidrage til at nå de energipolitiske mål i EU, dvs.
energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse;
7. UNDERSTREGER, at økonomiske instrumenter kan skabe passende prissignaler og incitamenter til at opnå større
energieffektivitet; FREMHÆVER betydningen af at tage hensyn til Rådets retningslinjer af 19. juni 2000 i forbindelse
med fremme af effektiv energianvendelse;
8. OPFORDRER Kommissionen til inden for rammerne af de nuværende finansielle overslag at overveje en passende
finansiel støtte til aktioner vedrørende energieffektivitet i sine kommende forslag til videreførelse af særprogrammet for
fremme af energieffektiviteten (SAVE) inden for det flerårige rammeprogram for aktioner inden for energisektoren
(1998-2002) og energikomponenterne i rammeprogrammet for forskning efter 2002;
9. HENSTILLER, at Kommissionen tager hensyn til følgende kriterier, instrumenter og prioriteter - uden at det berører
foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af nationale prioriteter - ved gennemførelsen af den nuværende
handlingsplan og andre foranstaltninger inden for den overordnede plan for energibesparelse og energidiversifikation,
som den agter at forelægge for Det Europæiske Råd i Göteborg i første halvdel af 2001, OG OPFOR DRER
Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, den gør i denne forbindelse.
II. HORISONTALE KRITERIER
Følgende horisontale kriterier bør lægges til grund ved udvælgelsen af foranstaltninger og aktioner i handlingsplanen:
- de komparative fordele og følger af eventuelle forskellige politikker og foranstaltninger, der skal gennemføres enten
ved obligatoriske bestemmelser eller via forhandlede, frivillige aftaler mellem stakeholders;
- omkostningseffektiviteten og miljøeffektiviteten af disse foranstaltninger og aktioner samt deres eventuelle uønskede
følger for det indre marked og konkurrencesituationen;
- den ekstra gevinst ved alle foranstaltninger, som foreslås på EU-plan, i forhold til nationale foranstaltninger, dvs.
hensigtsmæssigheden af fælles foranstaltninger i forhold til koordinerede foranstaltninger;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0014.png
- den ekstra gevinst ved de nye foranstaltninger sammenlignet med de eksisterende foranstaltninger;
- hensyntagen til den teknologiske udvikling gennem udvikling af dynamiske standarder og mærkningsordninger;
- muligheden for synergier for at bidrage til at styrke den korrekte blanding af politikinstrumenter på såvel EU-plan som
medlemsstatsplan;
- det teknologiske potentiale og den økonomiske gennemførlighed, den sociale accept af forslagene og tilstedeværelsen
af midler på de relevante niveauer.
III. HORISONTALE INSTRUMENTER
Følgende horisontale instrumenter kan anvendes på integreret vis eller trinvist til at gennemføre de udvalgte
foranstaltninger, idet man holder sig for øje, at nogle af disse instrumenter måske i nogle tilfælde kun er relevante i visse
sektorer, uanset om de er af fælles eller koordineret karakter:
- forhandlede frivillige aftaler, bl.a. langsigtede aftaler;
- mærkning;
- standarder på fællesskabsplan, herunder minimumseffektivitetsstandarder, hvor det er hensigtsmæssigt;
- foranstaltninger af lovgivningsmæssig og forskriftsmæssig art;
- certificering, herunder tredjeparters frivillige certificering;
- ordninger og retningslinjer for indkøb, herunder offentlige indkøb og teknologiindkøb;
- energisyn;
- udveksling af oplysninger om den bedste praksis;
- målrettede oplysningskampagner og uddannelsesaktiviteter;
- udformning af en passende ramme for energiafgifter, som skitseret i Rådets rapport til Det Europæiske Råd i Nice om
miljø og bæredygtig udvikling.
IV. PRIORITETER
- De kortsigtede prioriterede aktioner kan omfatte gennemførelse, styrkelse og udvidelse af de eksisterende
foranstaltninger, såsom:
{{SPA}} revision af direktiv 92/75/EØF;
{{SPA}} udvidelse af mærkningsordningen til flere produkter, herunder standby-forbrug, strengere overholdelsesregler
og et mere dynamisk system for stramning af målene;
{{SPA}} forbedring og revision af direktiv 93/76/EØF samt bygningscertificering for at forbedre isoleringsniveauet,
installeret udstyr og andre installationer, herunder belysning;
{{SPA}} revision af direktiv 92/42/EØF om varmtvandskedler for at forbedre målemetoderne og certificeringen samt
supplerende foranstaltninger;
{{SPA}} fremme af kraftvarmeproduktion, herunder information om den bedste praksis;
{{SPA}} forbedrede informationsordninger, for eksempel gennem øget brug af energikontorer på relevant plan;
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0015.png
{{SPA}} fremme af energitjenester gennem udvikling af en fællesskabsstrategi.
- De prioriterede aktioner på mellemlang og lang sigt bør omfatte følgende foranstaltninger:
{{SPA}} retningslinjer for indkøb, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, retningslinjer for omkostningsvurdering på
livscyklusbasis, og ordninger vedrørende den bedste praksis, navnlig med hensyn til offentlige bygninger;
{{SPA}} et rammedirektiv om effektivitetsstandarder, herunder øgede foranstaltninger til at reducere standby-forbrug;
{{SPA}} en ramme for anvendelse af frivillige langsigtede aftaler, bl.a. i industrien og servicesektoren, og koordinerede
initiativer vedrørende energisyn;
{{SPA}} videreførelse og styrkelse af foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre energieffektiviteten inden for
transportsektoren;
{{SPA}} forbedring og revision af direktiv 89/106/EØF."
MIDDELHAVSDIMENSIONEN I FÆLLESSKABETS ENERGI- OG TRANSPORTPOLITIK
Rådet noterede sig, at Kommissionen har til hensigt snart at forelægge en meddelelse om Middelhavsdimensionen i
Fællesskabets energi- og transportpolitik.
Der mindes om, at energiområdet siden iværksættelsen af Barcelona-processen i 1995 har været anset for et af de seks
prioriterede områder i Euro-Middelhavs-partnerskabet (de øvrige er industri, vand, miljø, transport og
informationssamfundet).
DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG GAS - OPFØLGNING AF KONKLUSIONERNE FRA
LISSABON
Rådet noterede sig Kommissionens orientering om opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd Lissabon i
marts 2000, der anmodede Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at fremskynde liberaliseringen af visse
sektorer såsom gas og elektricitet, med henblik på at gennemføre et fuldt operationelt indre marked inden for disse
sektorer.
Kommissionen vil aflægge rapport om de opnåede fremskridt og forelægge passende forslag for Det Europæiske Råd i
Stockholm i foråret 2001.
ENERGICHARTERTRAKTATEN
Rådet noterede sig den orienterende rapport, som gør status over udviklingen i energicharterprocessen siden
charterkonferencens seneste møde den 29. juni 2000, navnlig vedrørende charterets fire aktivitetsområder: transit,
energieffektivitet, investeringer og handel.
STRATEGI FOR INTEGRERING AF HENSYNET TIL MILJØ OG BÆREDYGTIG UDVIKLING I
ENERGIPOLITIKKEN
Rådet noterede sig Loyola DE PALACIOs orientering om resultaterne af konferencen om klimaændringer (COP6), som
fandt sted i Haag den 13. -24. november 2000.
GENNEMFØRELSE AF SYNERGY-PROGRAMMET
Kommissionen noterede sig Kommissionen orientering vedrørende gennemførelsen af Synergy-programmet.
Synergy-programmet er et af seks programmer til iværksættelse af det flerårige rammeprogram for aktioner inden for
energisektoren (1998-2002), som blev indført ved Rådets beslutning i december 1998. Synergy tager sigte på at styrke
energisamarbejdet, yde støtte til tredjelande med hensyn til udformning, udarbejdelse og gennemførelse af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0016.png
energipolitikken og fremme det industrielle samarbejde mellem Fællesskabet og tredjelande inden for energisek toren.
Bevillingerne til dette program udgør 15 mio. EUR.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).
FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE
Balkan - CARDS-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagentur
Rådet vedtog to forordninger om:
{{SPA}} bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, afgørelse nr. 97/256/EF og
forordning (EØF) nr. 1360/90
{{SPA}} Det Europæiske Genopbygningsagentur.
Der erindres om, at Rådet på sin samling den 20. november 2000 konstaterede, at der var enighed om teksten til de to
ovennævnte forordninger. Efter Jurist-lingvist-Gruppens gennemgang af teksten kunne Rådet formelt vedtage disse to
forordninger (jf. pressemeddelelsen fra Rådets samling (almindelige anliggender) den 20.11.2000, dok. 13430/00, Presse
435, s. 11).
TELEKOMMUNIKATION
Ubundtet adgang til abonnentledninger *
I og med Rådet godkendte de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen af forslaget til
forordning om ubundet adgang til abonnentledninger, som tager sigte på indføre en loyal konkurrence for så vidt angår
lokal adgang til nettet, anses forordningen for vedtaget med Parlamentets ændringer.
Abonnentnettet er det fysiske kredsløb mellem kunden og teleoperatørens lokalcentral eller tilsvarende anlæg i
abonnentnettet.
Forslaget er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Feira, hvor dette emne
fremhæves som en prioritet på kort sigt, og hvor det understreges, at der er behov for at indføre større konkurrence inden
for abonnentnet inden udgangen af 2000. Den manglende konkurrence i denne del af markedet ses som en væsentlig
hindring for udbredt levering af billig adgang til Internettet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0017.png
Forordningen er relativt kort og enkel, idet den kun er centreret om det mest nødvendige for at nå målet om større
konkurrence. Der fastsættes en grundlæggende forpligtelse for etablerede operatører til inden den 31.december 2000 at
give adgang til abonnentnettet i form af fælles brug og fuld adgang og at offentliggøre et standardtilbud. De nationale
tilsynsmyndigheder skal sikre, at prisen for ubundtet adgang til abonnentnet overholder princippet om
omkostningsægthed, og de får beføjelse til om nødvendigt at pålægge ændringer af standardtilbuddet samt tildeles en
rolle i løsningen af tvister.
TOLDUNIONEN
Gensidig aftale EU-EFTA
Rådet vedtog afgørelsen om godkendelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert
enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for rammerne af GSP-ordningen (Norge og Schweiz), og
om fastlæggelse af, at varer med oprindelse i Norge eller Schweiz ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs
toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse (gensidig af tale).
Handel mellem Fællesskabet og Ceuta og Melilla
Rådet vedtog forordningen om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om ordninger for
administrativt samarbejde i samhandelen mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla
MILJØ
Utilsigtet eller forsætlig havforurening - EF-rammebestemmelser
Som følge af den enighed, som blev konstateret på mødet den 11. oktober 2000 i Forligsudvalget mellem Europa-
Parlamentet og Rådet, vedtog Rådet formelt afgørelsen om fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i
tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening. Parlamentet havde godkendt det fælles udkast den 30. november 2000.
Afgørelsen er således endeligt vedtaget.
Rammebestemmelserne for samarbejdet, som fastsættes i afgørelsen, sigter mod at støtte og supplere de eksisterende
instrumenter til fordel for beskyttelse af havmiljøet, kysterne og folkesundheden mod risikoen for forurening af havet,
bortset fra vedvarende forureningsstrømme hidrørende fra landbaserede kilder. De tager sigte på utilsigtet eller forsætlig
forurening - hvad enten den stammer fra skibe, fra offshore-platforme, fra kyster eller flodmundin ger - og omfatter
udledning af skadelige stoffer i havmiljøet, herunder i tilknytning til materialer, der tidligere er blevet deponeret i havet,
f.eks. ammunition.
De således fastsatte rammebestemmelser tager sigte på at bidrage til og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at
intervenere i tilfælde af utilsigtet udslip eller overhængende fare for udslip af mineralolie eller andre skadelige stoffer i
havet. De skal ligeledes bidrage til forebyggelse af risici og tager sigte på at skabe mere gunstige betingelser for en
effektiv indbyrdes bistand mellem medlemsstaterne på dette område. Endvidere er formålet at tilskyn de til samarbejde
mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre, at skaderne udbedres i overensstemmelse med princippet om, at
forureneren betaler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0018.png
Disse rammebestemmelser vil medføre en øget forenkling af og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der allerede er
vedtaget siden 1978, idet de i en enkelt retsakt samler et fællesskabsinformationssystem og et handlingsprogram.
Budgettet for gennemførelsen af afgørelsen i perioden 2000-2006 udgør 7. mio. EUR.
UDDANNELSE
Forlængelse af samarbejdsaftalerne EU/USA og EU/Canada
Rådet vedtog to afgørelser om undertegnelse af aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis den
amerikanske og den canadiske regering om forlængelse af et samarbejdsprogram inden for højere uddannelse og
erhvervsuddannelse. De nye aftaler afløser det samarbejdsprogram, der blev iværksat i 1995.
Aftalerne bliver undertegnet i forbindelse med EU's topmøder med USA den 18. december i Washington og med Canada
den 19. december 2000 i Ottawa. Vedtagelsen af afgørelserne om Rådets endelige indgåelse af aftalerne forventes at
finde sted i februar/marts 2001.
ØKONOMI/FINANS
Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - konklusioner
"Rådet:
1. Har med interesse noteret sig rapporten fra overvågningsudvalget, der er uafhængigt af institutionerne, og har mærket
sig kvaliteten heraf.
2. Deler navnlig overvågningsudvalgets bekymring hvad angår de forsinkelser, der er konstateret med hensyn til
UCLAFs overgang og omdannelse til OLAF.
3. Erindrer om, at lovgivernes mål har været at give OLAF fuldstændig frie hænder til at varetage sine operationelle
opgaver med bistand fra overvågningsudvalget og give det budgetmæssig og administrativ autonomi; konstaterer, at
dette mål endnu ikke er nået i tilstrækkelig grad.
4. Kan tilslutte sig overvågningsudvalgets analyse af, at det er nødvendigt at forbedre metoderne og procedurerne for at
øge effektiviteten af OLAFs operationelle virksomhed; støtter navnlig OLAFs direktørs bestræbelser på at gøre
forvaltningen af den operationelle virksomhed mere gennemsigtig og især styrke kontrollen med iværksættelsen af
undersøgelser og videregivelsen af sagsakter til de disciplinære og retslige my ndigheder; støtter ansættelsen i OLAF af
retsembedsmænd, der skal give råd og støtte i juridiske spørgsmål, navnlig for at rationalisere udførelsen af
undersøgelserne og sikre, at rapporterne har en vis kvalitet.
5. Fremhæver, at OLAFs direktør, der har fået tillagt ansættelsesmyndighedskompetence, har beføjelse til at fastsætte
betingelserne og vilkårene for ansættelse af personale under overholdelse af vedtægten for tjenestemænd og
ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, således at der tages hensyn til de særlige forhold,
der gør sig gældende for OLAFs arbejde; b eklager, at overvågningsudvalgets sekretariat endnu ikke råder over
hensigtsmæssige driftsmidler.
Rådet deler overvågningsudvalgets opfattelse af, at OLAFs direktør hurtigst muligt og under hensyntagen til høje
erhvervskvalifikationer bør ansætte det personale, der er anført i stillingsfortegnelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0019.png
6. Opfordrer overvågningsudvalget til at fortsætte sit arbejde med at understøtte og bistå OLAF på en konstruktiv og
kritisk måde.
Bruxelles, den 22. november 2000 (28.11)
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
13655/00
Interinstitutionel sag:
2000/0185 (COD)
ECO 344
CODEC 902
ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra:
Generalsekretariatet for Rådet
til:
De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Tidl. dok. nr.:
12344/00 ECO 299 CODEC 775
Komm. forsl. nr.:
10964/00 ECO 245 CODEC 619
Vedr.:
Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ubundtet adgang til
abonnentledninger
{{SPA}} Erklæringer til optagelse i protokollen for den rådssamling, hvor
forordningen vedtages
ADD 1
LIMITE
(OR. en)
I bilaget følger til De Faste Repræsentanters Komité og Rådet teksten til ovennævnte erklæringer om ubundtet adgang.
BILAG
ERKLÆRINGER
1.
Erklæring fra Kommissionen
"I artikel 3, stk. 2, hedder det, at når adgang afslås, kan den afviste part klage, jf. den i artikel 4, stk. 5, omhandlede
procedure for bilæggelse af tvister. Denne procedure finder også anvendelse i tilfælde, hvor en notificeret operatør på
grundlag af teknisk gennemførlighed afslår en anmodning inden for det tidsrum, der ønskes af den adgangsberettigede."
2.
Ensidig erklæring fra den finske delegation
"Finland finder på grundlag af artikel 1, stk. 4, at forordningen ikke afholder medlemsstaterne fra også at forpligte andre
operatører end dem, der er i besiddelse af en stærk markedsposition, til at tilbyde ubundtet adgang."
3.
Ensidig erklæring fra den svenske delegation
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463854_0020.png
"Sverige går principielt ind for, at der indføres regler for tvungen adgang til abonnentledninger på EU-niveau, og at dette
gøres ved en forordning. Den forordning, der er foreslået, er imidlertid ikke forenelig med den svenske forfatning. Den
svenske regering vil arbejde på at ændre forfatningen, så den bliver forenelig med forordningen, men en ændring kan
tidligst træde i kraft den 1. januar 2003."