Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 794
Offentligt
1463766_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 794)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 498 (Løbenr. 11329)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
19. februar 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indberetning af hændelser inden for civil luftfart, KOM(2000) 847
endelig udg.
Trafikministeriet
Notat
Dato
: 16. februar 2001
Grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indberetning af
hændelser inden for civil luftfart, KOM(2000) 847 endelig udg.
Resumé:
Forslaget tilsigter at forbedre luftfartssikkerheden ved at der oprettes obligatoriske og fortrolige
indberetningsordninger, hvorved sikres en bedre viden om og analyse af store mængder data om hændelser for derved at
forebygge fremtidige ulykker.
1. Baggrund og indhold.
Forslaget er modtaget i Rådet den 20. december 2000 og skal vedtages efter Traktatens artikel 251, kvalificeret flertal og
fælles beslutningstagen med Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463766_0002.png
Det overordnede formål med forslaget er at forbedre luftfartsikkerheden ved at sikre, at oplysninger, som har betydning
for sikkerheden, indberettes, samles, opbevares, beskyttes og videreformidles for at fremme effektiv analyse og
overvågning. Det er hensigten at forebygge fremtidige ulykker og hændelser, ikke at placere skyld og ansvar.
Det er anført i begrundelsen for forslaget, at det er almindeligt kendt, at lufttransport er en af de sikreste transportformer.
Alle sikkerhedseksperter er dog enige om, at den samlede ulykkesrate holder sig stabil, og at lufttrafikkens vækst, hvis
der ikke gøres noget, vil føre til en stigning af det absolutte antal ulykker. Det er derfor nødvendigt at finde nye metoder
til forbedring af luftfartssikkerheden. Dette kan gøres ved bedre viden om og analyse af store mængder data om
hændelser og andre begivenheder, som selvom de ikke i sig selv er alvorlige, afspejler svagheder og mangler, som kan
føre til en ulykke.
Kommissionens Fælles Forskningscenter har udviklet "ECCAIRS (European Coordination Centre for Aviation Incident
Reporting Systems), en database, der kan fungere som et centraliseret system for indsamling og udveksling af data, uden
at medlemslandenes aktuelle ordninger herved påvirkes. ECCAIRS-systemet er endvidere fuldt kompatibelt med det
system, som anvendes af Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, ICAO (The International Civil Aviation
Organisation).
Forslaget omfatter obligatorisk og fortrolig indberetning af havarier, hændelser og alvorlige hændelser, samt alle andre
fejl og mangler hos flyvemaskiner, apparatur, jordmateriel og dele af navigationssystemet, der benyttes eller skal
benyttes i forbindelse med flyvning af en flyvemaskine eller med lufttrafikregulering eller navigationsstøtte til en
flyvemaskine.
Forslaget indebærer en
obligatorisk indberetning
til den relevante nationale myndighed af forhold, der bringer en
flyvemaskine, de ombordværende eller andre personer i fare, eller kan gøre det, hvis der ikke foretages korrektion.
Eksempler på indberetningspligtige forhold indgår som bilag I og II til direktivforslaget. Bilagene er resultatet af arbejdet
i Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed, Eurocontrol, og Den Europæiske Sammenslutning af
Luftfartsmyndigheder, JAA, med henblik på en harmonisering af teknisk indberetning i Europa. Kommissionen har
deltaget i disse arbejdsgrupper.
Efter forslaget skal medlemslandene sende de obligatorisk indberettede data til ECCAIRS-databasen. Oplysningerne er
fortrolige, og kun organer, der har til opgave at opstille regler for den civil luftfartssikkerhed eller efterforske
luftfartsulykker vil have direkte adgang til oplysningerne. Navne og adresser på enkeltpersoner må aldrig registreres i
databasen. Kommissionen kan endvidere gøre data tilgængelig for andre interesserede parter. Videregivelsen skal beg
rænses til det strengt nødvendige.
Med henblik på, at offentligheden får kendskab til den generelle luftfartssikkerhed i Fællesskabet offentliggør
medlemslandene løbende aggregerede statistikker.
Herudover indebærer forslaget, at medlemslandene tilpasser deres nationale lovgivning, så den relevante myndighed kan
anonymisere frivillige indberetninger, d.v.s. som ikke er indberetningspligtige. Disse oplysninger lagres tilsvarende i
ECCAIRS-databasen.
En bedre viden om disse "forløbere" for en ulykke forventes at kunne forebygge forekomsten heraf.
2. Gældende dansk ret.
For flyvehavarier og -hændelser er der i dag en obligatorisk indberetningsordning til Havarikommissionen for Civil
Luftfart ifølge bekendtgørelse af lov om luftfart nr. 769 af 16. august 2000 (luftfartsloven) og bekendtgørelse nr. 301 af
30. april 1997 om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser.
Der er endvidere en obligatorisk indberetningspligt til Statens Luftfartsvæsen af visse driftsforstyrrelser og andre
irregulære forhold af betydning for flyvesikkerheden ifølge luftfartsloven samt i administrative forskrifter.
3. Høring.
Forslaget er sendt i høring hos de relevante virksomheder og organisationer:
AOPA Danmark, Cimber Air A/S, Dansk Flyvelederforening, Danske Pilotorganisationers Samråd, Erhvervenes
Transportudvalg, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, SAS Danmark A/S, Muk Air, Premiar A/S, SAS Afd. AX, Star
Air A/S, Sterling European, Sun Air of Scandinavia A/S, Maersk Air A/S, Billund Lufthavn, Dansam og Københavns
Lufthavne A/S.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463766_0003.png
Der vil blive fremsendt et supplerende grundnotat, når høringssvarene er modtaget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes at ville indebære en ændring af luftfartsloven og administrative forskrifter.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen anfører i forslaget, at indberetningsordninger, der benyttes af medlemslandene enkeltvis, er
mindre effektive end et samordnet net med udveksling af oplysninger. Formålet - en forbedring af
luftfartssikkerheden - opfyldes derfor bedre af Fællesskabet.