Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del Bilag 977
Offentligt
1463587_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 977)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 276 (Løbenr. 14275)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
21. marts 2001
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. marts 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde
(udenrigsministre) den 9.-10. april 2001 {{SPA}} vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 21. marts 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 9. {{SPA}} 10. april 2001
Aktuelt notat
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
(side 2)
Det vestlige Balkan
(side 2)
Mellemøsten
(side 3)
(Evt.) Burma
(side 4)
Transatlantiske forbindelser
(side 4)
Opfølgning på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001
(side 4)
Udvidelsen
(side 5)
(Evt.) Integration af miljøhensyn i det generelle råd
(side 5)
(Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen
(side 6)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0002.png
10. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Rusland
(side 8)
11. Nordlige dimension {{SPA}} forberedelse af ministerkonference
(side 8)
12. Forberedelse af topmøde EU/Japan
(side 9)
13. Forberedelse af ministermøde EU/AVS
(side 9)
14. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af
atomprøvestoptraktaten (CTBT)
(side 10)
15. Eventuelt
1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
Der kan forventes en generel drøftelse af ESDP med fokus på status for forberedelserne til
politikapacitetskonferencen den 10. maj 2001 samt en drøftelse af EU{{PU2}}s øvelsespolitik.
Som led i bestræbelserne på at indfri Feira-målsætningen på politiområdet (5.000 politifolk til udsendelse
i 2003, heraf 1.000 politifolk inden for 30 dage) afholdes en kapacitetskonference den 10. maj 2001 på
Rigspolitichefsniveau. Konferencen har til formål at tage bestik af medlemsstaternes mulighed for at
indfri Feira-målsætningen, herunder evt. tilkendegive indikative nationale bidrag. Med henblik på
forberedelse af konferencen har fo rmandskabet anmodet medlemsstaterne om senest den 2. april 2001
at indikere nationale bidrag. Der vil ikke være tale om bindende tilsagn, idet deltagelse i konkrete
politimissioner altid vil bero på en national beslutningstagen. Under det belgiske formandskab planlægges
afholdt en politi-bidragskonference på ministerniveau.
For at EU kan teste sin kapacitet på krisestyringsområdet, er man under det svenske formandskab i færd
med at udarbejde en øvelsespolitik for ESDP{{PU2}}en samt et program for hvilke krisestyringsøvelser,
der skal gennemføres i løbet af de kommende år. Formålet er at teste både civile og militære
krisestyringsinstrumenter samt samspillet mellem disse. Forskellige typer af øvelser vil teste hhv.
samspillet mellem Rådets ins , Kommissionen og medlemslandene samt mellem EU og NATO.
Tredjelande og andre internationale organisationer vil blive inddraget i en række af øvelserne enten som
observatører eller deltagere. På rådsmødet ventes udenrigsministrene at godkende et dokument om EU
{{PU2}}s øvelsespolitik.
På rådsmødet ventes i øvrigt en generel status for arbejdet med ESDP{{PU2}}en under det svenske
formandskab. I den forbindelse forudses udenrigsministrene at formalisere udpegelsen af en fast
formand for militærkomiteen. Forud for rådsmødet vil der den 6. april 2001 blive afholdt et uformelt
EU-forsvarsministermøde, hvor man bl.a. vil gøre status for udviklingen af EU{{PU2}}s militære
kapaciteter ("headline goal").
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
1. Det vestlige Balkan
Nyt notat
Makedonien og Presevo
Der kan forventes en drøftelse af urolighederne i de makedonske grænseområder samt i Presevo-dalen,
herunder hvorledes EU kan engagere sig med henblik på at bidrage til løsninger.
Undertegnelse af Stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien (FYROM)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0003.png
Der er lagt op til, at Stabiliserings- og associeringsaftalen med Makedonien (FYROM), der blev paraferet
på EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000, undertegnes i forbindelse med rådsmødet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
1. Mellemøsten
Nyt notat
Den 7. marts lykkedes det Ariel Sharon at danne en ny regering i Israel. Koalitionen spænder meget bredt
{{SPA}} fra det yderste højre til Arbejderpartiet og fra sekulære til religiøse partier. Samtidig med
godkendelsen af regeringen vedtog Knesset at afskaffe det direkte, separate valg til premierministerposten, der
har bidraget til at vanskeliggøre vilkårene for de to tidligere premierministre. Ariel Sharon fastholdt i sin
tiltrædelsestale re ens hovedprioritet: sikkerhed. Han står fast på sit hidtidige standpunkt om ikke at ville
forhandle med palæstinenserne under trussel om vold og terror. Han anser det ikke for muligt på kort sigt at
opnå en endelig fredsaftale i det palæstinensiske spor. Aksen i Sharon-regeringen ligger mellem
premierministeren og udenrigsminister Peres. Det centrale spørgsmål er, om de kan etablere en fælles platform
og forhandlingsstrategi over for palæstinenser ne. Udenrigsminister Peres ser fortsat en Oslo-lignende proces
som den eneste og farbare vej fremad.
Præsident Arafat anførte ved det palæstinensiske parlaments åbning den 10. marts, at forhandlinger i det
palæstinensiske spor må genoptages, hvor de slap i januar i år. Fra palæstinensisk side finder man det
uacceptabelt at skulle starte forfra, hvorfor al tale om indgåelse af nye interimsaftaler afvises.
Der er ikke tegn på et snarligt ophør af volden. Der er fortsat en massiv tilstedeværelse af den israelske hær i de
besatte palæstinensiske områder. Israel har strammet kontrollen i og omkring de palæstinensiske
selvstyreområder, hvilket yderligere har forværret den økonomiske og humanitære situation. Ifølge FN er den
økonomiske aktivitet i selvstyreområderne halveret og arbejdsløsheden steget t il 40 pct. En tredjedel af den
palæstinensiske befolkning har modtaget nødhjælp. FN forudser {{SPA}} selv ved en eventuel opblødning af
den israelske blokade - at op mod 44 pct. af den palæstinensiske befolkning ved årets udgang vil leve under
fattigdomsgrænsen. I opfølgning af rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. februar 2001 arbejder EU fortsat
på at formå det øvrige internationale samfund til at styrke og koordinere bi indsatserne. En egentlig
donorkonference kan komme på tale.
Et fra palæstinensisk side udarbejdet forslag til sikkerhedsrådsresolution, der forudså udsendelse af 2000 ubevæbnede
observatører til Gaza og Vestbredden, kom til afstemning i FN{{PU2}}s sikkerhedsråd den 18. december 2000, men vandt
ikke tilstrækkelig tilslutning. I lyset af udviklingen i regionen har den arabiske gruppe den 12. marts 2001 på ny anmodet om,
at spørgsmålet blev bragt til behandling i FN{{PU2}}s Sikkerhedsr&ari
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
• (Evt.) Burma
Nyt notat.
Rådet ventes at træffe beslutning om at forlænge gyldigheden af den fælles holdning vedrørende Burma
yderligere et halvt år. Den fælles holdning der bl.a. indeholder en våbenimbargo, forbud mod udstedelse af
indrejsevisum til medlemmer af militærregeringen og suspension af besøgsudveksling på højt niveau, blev
senest forlænget med et halvt år på rådsmødet (udenrigsministre) den 9. oktober 2000. U dviklingen i Burma
følges nøje, og såfremt den indledte dialog mellem Aung San Suu Kyi og militærregimet måtte føre til konkrete
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0004.png
fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet vil EU tage den fælles holdning op til fornyet
overvejelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(udenrigsministre) den 9. oktober 2000.
• Transatlantiske forbindelser
Nyt notat.
Der kan forventes en meddelelse fra Kommissionen vedrørende reform af de transatlantiske
samarbejdsstrukturer (Ny Transatlantisk Dagsorden - NTA).
Meddelelsen forventes ikke at lægge op til vidtgående ændringer af de transatlantiske strukturer, men til en
finjustering af de eksisterende i form af mere fokuserede drøftelser, herunder valg af strategiske temaer, samt
rationalisering af mødestrukturen, herunder færre forberedende møder, bedre arbejdsdeling mellem Senior
Level Group og Task Force samt flere videokonferencer.
Fra amerikansk side har man tidligere udtrykt ønske om kun et EU/USA-topmøde om året. Såfremt den
nuværende topmødestruktur bevares, vil Danmark under sit EU-formandskab skulle forestå EU/USA-
topmødet i december 2002.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Opfølgning på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001
Nyt notat.
Formandskabet forventes at redegøre for opfølgningen på Det Europæiske Råds møde Stockholm 23.-24.
marts 2001.
Mødet er det første ordinære forårsmøde i Det Europæiske Råd helliget vækst og beskæftigelse i opfølgning af
den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den
7.-9. december 2000 og det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000.
Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat om forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i
Stockholm forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
• Udvidelsen
Nyt notat.
Der ventes en generel drøftelse af udvidelsen.
Under svensk formandskab er fremdriften i tiltrædelsesforhandlingerne øget. Forhandlingerne forløber
planmæssigt og følger Kommissionens arbejdsplan ("road map") for forhandlingernes videre forløb.
Der afholdes forhandlingsmøder på stedfortræderniveau med samtlige lande, der har indledt forhandlinger,
den 29.-30. marts 2001. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlings-kapitler og åbning af nye kapitler
med lande, der indledte forhandlinger i februar 2000. De næste forhandlingsmøder på stedfortræderniveau
forventes afholdt den 17.-18. maj 2001 og på ministerniveau den 11.-12. juni 2001.
Det kan ikke udelukkes, at Rådet herudover vil have en drøftelse af udvidelsesforhandlingerne, herunder af
enkelte forhandlingskapitler.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 19.-20. marts 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0005.png
• (Evt.) Integration af miljøhensyn i det generelle råd
Nyt notat.
I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Køln i juni 1999 ventes Rådet
(udenrigsministre) at vedtage en rapport om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på det
generelle råds områder på baggrund af et udkast fra det svenske EU-formandskab.
Rapporten vil være et første skridt hen imod formuleringen af en sammenhængende strategi for
gennemførelsen af miljøhensyn og bæredygtig udvikling på det generelle råds områder i opfølgning af
Amsterdam-traktatens bestemmelser om at integrere miljøbeskyttelse i udformningen og gennemførelsen af
Fællesskabets politikker med henblik på fremme af en bæredygtig udvikling. Som led i den såkald te Cardiff-
proces har rådsformationerne Transport, Energi, Landbrug, Udvikling, Indre Marked og Industri, Fiskeri samt
ECOFIN tidligere afgivet rapporter om integration af miljø og bæredygtig udvikling på deres respektive
politikområder.
Det generelle råds rapport ventes at fremhæve vigtigheden af, at EU skaber en mere ambitiøs og
sammenhængende tilgang til miljøområdet i forhold til 3. lande og internationale organisationer samt at
skadelige miljøkonsekvenser så vidt muligt undgås gennem internationalt samarbejde, herunder ved klare mål
og dækkende instrumenter.
Rapporten ventes at redegøre for områder under det generelle råd, hvor en miljø- og bæredygtighedsstrategi
kunne bidrage til fremme af miljø og bæredygtighed. Underliggende årsager til konflikter og
migrationsproblemer vil ofte have en miljømæssig dimension. Her vil en miljø- og bæredygtighedsstrategi
kunne bidrage. Handelsområdet er et andet område. Generelt bør friere handel understøtt e miljø og
bæredygtighed og omvendt. Det kunne bl.a. fremmes gennem handelsdialoger med tredjelande,
forsigtighedsprincippet og WTO. I det hele taget kunne miljø- og bæredygtighedselementet i samarbejdet med
multilaterale organisationer styrkes.
Herudover ventes rapporten at gøre status for miljø og bæredygtighed i eksisterende aftaler og processer med
tredjelande, der samtidig vil kunne bruges som platform for fremtidig styrkelse af miljø og bæredygtighed.
Dialogen med USA, Canada, Japan, Kina, Korea samt Australien og New Zealand ventes omtalt tillige med
Den Nordlige Dimension, Tacis-programmet, de fælles strategier for Rusland og Ukraine samt samarbejdet
med udviklingslande, herunder Bar celona-processen, ASEM og Latinamerika.
Endelig ventes rapporten at fremhæve behovet for udvikling af metoder og indikatorer til vurdering af effekten
på bæredygtig udvikling af EU{{PU2}}s aftaler med 3. lande og øvrige eksterne dialoger, hvor miljø og
bæredygtighed indgår.
Det generelle råds rapport om miljø og bæredygtighed vil indgå i den samlede proces for udarbejdelse af
sektorrapporter og sektorstrategier som et bidrag til Fællesskabets samlede bæredygtighedsstrategi, der
forventes vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg den 15.-16. juni 2001.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
• (Evt.) Offentlig adgang til dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
Rådsmødet
Det er endnu uklart, hvorvidt emnet fastholdes på dagsordenen for rådsmødet, og hvordan formandskabet i
givet fald ønsker sagen behandlet.
Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0006.png
Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal
fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens
ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.
Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet
og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.
Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26.
januar 2000.
I rådsregi er forslaget blevet drøftet både under portugisisk, fransk og svensk formandskab. Parlamentet har i
løbet af sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 16. november 2000 vedtog Parlamentet sin
betænkning om Kommissionens forslag (A5-0318/2000). Parlamentet besluttede imidlertid at udsætte
vedtagelsen af den lovgivende resolution, med det formål at indlede forhandlinger med Rådet og
Kommissionen inden afslutning af Parlamen tets første læsning. Der pågår p.t. intense forhandlinger i Rådet og
mellem Rådet og Parlamentet m.h.p. at sikre, at regelsættet vedtages inden tidsfristens udløb.
Udgangspunktet for reglerne i forslaget er, at alle institutionernes dokumenter, herunder også ESDP-
dokumenter, er omfattet af reglerne og dermed tilgængelige for offentligheden. Kun i særlige
undtagelsestilfælde, hvor et dokument indeholder oplysninger af en sådan beskaffenhed, at udlevering
{{SPA}} efter foretagelse af en konkret vurdering af indholdet {{SPA}} skønnes at kunne skade en række
særligt opr esser, kan institutionerne afslå udlevering. Såfremt kun en del af et dokument er dækket af
undtagelsesbestemmelserne, vil de resterende dele skulle udleveres.
Begæringer om aktindsigt skal behandles hurtigt og afgøres senest en måned efter registreringen. Afslag skal
begrundes, og ansøgeren får ret til rekurs (bekræftende begæring), som skal behandles efter samme
retningslinier som den oprindelige begæring. I tilfælde af fornyet afslag har ansøgere selvsagt adgang til
ombudsmands- og domstolsprøvelse.
Alle dokumenter med få undtagelser skal endvidere figurere på institutionernes dokumentregistre, som
offentligheden har adgang til.
Under de igangværende forhandlinger er navnlig følgende spørgsmål genstand for drøftelse:
• Listen over undtagelser
• Dokumenter fra tredjemand og medlemsstater
• Klassificerede dokumenter
• Medlemsstaternes håndtering af begæringer om aktindsigt i dokumenter fra EU-institutionerne
Høring
Kommissionsforslaget blev d. 22. marts 2000 sendt i skriftlig høring hos Danske Dagblades Forening og
Dansk Journalistforbund. Fra Dansk Dagblades Forening er der ikke modtaget substantielle bemærkninger.
Dansk Journalistforbund tilsluttede sig hovedformålet med forslaget og udtrykte tilfredshed med, at forslaget
gav adgang til delvis aktindsigt. Dansk Journalistforbund udtrykte samtidig betænkelighed overfor dele af den
foreslåede undtagelses-bestemmelse i artikel 4 og fandt at visse af sagsbehandlingsreglerne (især tidsfristerne)
ikke i tilstrækkelig grad tog højde for journalisters særlige behov. Forslaget har endvidere været drøftet i
specialudvalget vedrørende relationerne mellem EU{{PU2}}s institutioner i foråret og i december 2000.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0007.png
Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter
sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ultimo marts 2000 modtaget grundnotat om sagen samt aktuelle notater forud
for rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000, rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december
2000 og rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
1. Fastlæggelse af EU-holdning til associeringsrådet med Rusland
Nyt notat
Rådet vil skulle vedtage den fælles holdning til det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Rusland under
Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland, som afholdes i Bruxelles den 10. april 2001.
Samarbejdsrådet forventes at drøfte den økonomiske udvikling i Rusland og bilaterale relationer i forbindelse
med Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen, som trådte i kraft den 1. december 1997. Centrale emner vil være
energidialogen mellem EU og Rusland inden for navnlig følgende delområder: energistrategier, investeringer,
teknologioverførsler, effektiv energiudnyttelse samt miljøbeskyttelse. Nuklear sikkerhed udgør også ; en del af
dialogen. Kaliningrad forventes ligeledes drøftet i lyset af EU{{PU2}}s forestående udvidelse, og en række
spørgsmål vedrørende handel og investeringer, herunder markedsadgang samt Ruslands ønske om optagelse i
WTO ventes også rejst. Den politiske dialog ventes at omfatte aktuelle udenrigs- og sikkerheds-politiske
emner, herunder ESDP, det vestlige Balkan, det sydlige Kaukasus, Belarus og Moldova.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 10.-11. april 2000.
• Nordlige dimension {{SPA}} forberedelse af ministerkonference
Nyt notat
I tilknytning til mødet i rådet (udenrigsministre) afholdes en udenrigsministerkonference om Den nordlige
Dimension med partnerlande (Estland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland) og observatører,
herunder internationale organisationer, internationale finansielle institutioner samt USA og Canada.
Formålet med konferencen er at drøfte gennemførelsen af handlingsplanen for Den nordlige Dimension, der
blev godkendt af Det europæiske Råd i Feira, Portugal i juni 2000 samt at lægge retningslinjer for den videre
proces for initiativet. Det forventes, at mødet vil koncentrere sig om de områder, som det svenske
formandskab har prioriteret højt (organiseret kriminalitet, Kaliningrad, nuklear sikkerhed og miljø). Andre
emner f orventes desuden at være arktiske forhold samt grænseregionen Pskov i det nordvestlige Rusland.
Konferencen vil munde ud i et sæt formandskabskonklusioner.
Kommissionen forventes at fremlægge nye forslag til gennemførelse af Den nordlige Dimension inden for
formandskabets fire prioritetsområder, hvilket Kommissionen fik i opdrag af Det europæiske Råd i Feira.
Formandskabet og Kommissionen vil senere udarbejde en samlet rapport om politikkerne inden for Den
nordlige Dimension som forberedelse af Det europæiske Råds møde i Göteborg i 2001.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
• Forberedelse af topmøde EU/Japan
Nyt notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0008.png
Rådsmødet (udenrigsministre) skal behandle topmødet EU/ Japan, herunder de overordnede linier i en
fælleserklæring til topmødet. På topmødet, der forventes at finde sted i Stockholm den 3.-4. maj 2001, vil EU-
Japan handlingsplanen skulle vedtages.
Det seneste EU-Japan topmøde blev afholdt den 19. juli 2000 i Tokyo og det foregående fandt sted den 20.
juni 1999 i Bonn. EU-Japan samarbejdet har bygget på Haag-Fælleserklæringen af 18. juli 1991. På topmødet
den 19. juli 2000 i Tokyo enedes parterne om, at det kommende tiår regnet fra 2001 skulle erklæres for "Tiåret
for Japan-Europa Samarbejde" ("Decade of Japan-Europe Co-operation"). Der skal udarbejdes en
handlingsplan me d fire hovedmål (fremme af fred og sikkerhed, styrkelse af økonomi- og handelsfællesskabet
mhp. at udnytte globaliseringens dynamik til gavn for alle, globale og samfundsmæssige udfordringer,
mellemfolkelig og -kulturel forståelse) indeholdende konkrete tiltag på såvel kort og mellemlang sigt.
Handlingsplanen skal løbende kunne revideres på de årlige topmøder.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
• Forberedelse af ministermøde EU/AVS
Nyt notat
Der afholdes AVS-EU ministermøde den 10. - 11. maj 2001 i Bruxelles.
På mødet må forventes en gennemgang især af bistandssamarbejdet i det forløbne år samt generelle, foreløbige
drøftelser om det kommende samarbejde under Cotonou-aftalen. På mødet i Rådet vil EU{{PU2}}s holdning,
som endnu ikke er færdigbehandlet, blive fastlagt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
14. Udkast til rådsbeslutning om snarlig ikrafttræden af atomprøvestoptraktaten
(CTBT)
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
På rådsmødet den 9.-10. april 2001 vil der blive forelagt et udkast til rådsbeslutning om EU´s bidrag til fremme
af en snarlig ikrafttræden af traktaten om et altomfattende forbud mod atom- prøvesprængninger (CTBT). Der
er tale om en iværksættelse af EU´s fælles holdning fra juli 1999 om snarlig ikrafttræden af CTBT.
Anledningen til rådsbeslutningen er afholdelsen af den anden konference i overensstemmelse med art. XIV i
atomprøvestoptraktaten. Konferencen, som afholdes i New York i september 2001, har til formål at fremme
ikrafttræden af CTBT. Det er en betingelse for traktatens ikrafttræden, at 44 i traktaten nævnte lande, som
enten besidder atomvåben eller gennem atomkraftværker skønnes at have kapacitet til at kunne producere
atomvåben, undertegner og ratificerer traktaten. Det konkrete indhold i rådsbeslutningen er, at EU-landene
forud for konferencen i september vil opfordre alle lande, som endnu ikke har undertegnet og ratificeret
traktaten, til at gøre det. Lande, som tilhører kategorien af de 44, hvis ratifikation er en nødvendighed for
traktatens ikrafttræden, vil som de første blive opfordret til at undertegne og ratificere traktaten.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 19.-20. marts 2001.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1463587_0009.png