PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2000-01
EUU Alm.del INFO-note I 98
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 98)

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 234 (Løbenr. 11084)

PØU, Alm. del - bilag 35 (Løbenr. 11085)

BOU, Alm. del - bilag 102 (Løbenr. 11086)

SAU, Alm. del - bilag 323 (Løbenr. 11087)

REU, Alm. del - bilag 512 (Løbenr. 11088)

KUU, Alm. del - bilag 173 (Løbenr. 11089)

AMU, Alm. del - bilag 198 (Løbenr. 11165)

SUU, Alm. del - bilag 486 (Løbenr. 11168)

SOU, Alm. del - bilag 349 (Løbenr. 11170)

MPU, Alm. del - bilag 794 (Løbenr. 11199)

TRU, Alm. del - bilag 495 (Løbenr. 11200)

EPU, Alm. del - bilag 392 (Løbenr. 11202)

FLF, Alm. del - bilag 589 (Løbenr. 11203)

KOU, Alm. del - bilag 124 (Løbenr. 11204)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Resumé af møde mellem formændene for

fagudvalgene og Europaudvalget

Herved omdeles til orientering resumé af møde mellem formændene for fagudvalgene og Europaudvalget

onsdag den 31. januar 2001, kl. 14.30.

Deltagere: Folketingets formand Ivar Hansen, Poul Nødgaard (DF), Præsidiemedlem, Claus Larsen-Jensen

(S), Europaudvalget, Jytte Andersen (S), Europaudvalget, Charlotte Antonsen (V), Europaudvalget, Pia

Christmas Møller (KF), Europaudvalget, Bjarne Laustsen (S), Arbejdsmarkedsudvalget, Jens Vibjerg (V),

Arbejdsmarkedsudvalget, Pia Larsen (V), Erhvervsudvalget, Knud Erik Kirkegaard (KF),

Kommunaludvalget, Lissa Mathiasen (S), Retsudvalget, Mariann Fischer Boel (V), Skatteudvalget, Lone

Møller (S), Sundhedsudvalget, Arne Melchior (CD), Trafikudvalget.

Desuden deltog afdelingschef Jens Adser Sørensen, IA, afdelingschef Claus Dethlefsen, Lov- og

Parlamentssekretariatet, afdelingschef Merete Pantmann, UA, chefen for EU-Oplysningen Peter Juul

Larsen, EU-konsulent Niels Hoffmeyer samt udvalgssekretærer fra IA og UA.

Med venlig hilsen

Irli Plambech

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé af møde mellem formændene for fagudvalgene og

Europaudvalget onsdag den 31. januar 2001 kl. 14.30

Formanden for Europaudvalget

Claus Larsen-Jensen

bød velkommen til dette møde mellem formændene

for fagudvalgene og Europaudvalget. Han kunne om baggrunden for indkaldelse til mødet henvise til et

ønske om et fællesskab mellem Europaudvalget og fagudvalgene samt administrationen bag udvalgene.

Når også fagudvalgene blev inddraget i større omfang i EU-processen, ville der herved være skabt en

forudsætning for en styrkelse af de n parlamentariske indflydelse på behandling af EU-sager.

Formanden understregede i den forbindelse, at han gerne så, at der i det hele taget blev en større

sammenhæng mellem Ane i kæret, Danmark og EU.

Han henviste i den forbindelse mere konkret til en oversigt over parallellen mellem EU{{PU2}}s og det

danske beslutningssystem (oversigten vedlagt som bilag 1). Han påpegede i den forbindelse, at efter

Amsterdamtraktaten ville ca. 20-25 pct. af EU-sagerne i realiteten være afgjort på det tidspunkt, hvor

Europa-Parlamentet stillede ændringsforslag til 1. behandling af et forslag, hvilket i det regeringens EF-

udvalg, Det vil med andre ord sige, at ved det nuværende danske sy ar man i Folketingsregi hægtet af i

fasen, hvor der var mulighed for indflydelse.

Claus Larsen-Jensen fandt det ønskeligt, hvis der kunne ske en styrkelse af den politiske indflydelse, ved at

fagudvalgene allerede tidligt i forløbet fik drøftet sagen med ministeren på et samråd. I den forbindelse

henviste han til, at fagudvalgene var omtalt i forbindelse med behandling af EU-sager allerede i

Markedsudvalgets beretning fra 29. marts 1973, og at det efter hans mening kunne overvejes at uddybe

dette i forbindelse med ændringen af tiltrædelsesl oven i forbindelse med Nicetraktaten.

Han orienterede videre om, at der som bekendt bl.a. på baggrund af høring af fagudvalgene var en

evaluering i gang af, hvordan det var gået med at gennemføre Europaudvalgets beretning fra 1999 om

proceduren ved behandling af EU-sager, og han kunne under hensyn til de fremkomne bemærkninger

allerede nu oplyse, at også Europaudvalget var træt af, at man ikke fra Udenrigsministeriets side kunne

levere de relevante bilag i ordentlig tid forud for behandlingen af E U-sager.

Claus Larsen-Jensen gennemgik herefter en kort oversigt over påtænkte tiltag i det fremtidige EU-arbejde,

idet nøgleordene for alle aktiviteter var at skabe helhed og overblik ved åbenhed, gennemsigtighed og med

forankring og medejerskab:

• Der skal afholdes temahøringer om større sammenhængende emner

• Der ønskes foretaget analysearbejde i forbindelse med behandling af større sammenhængende emner

• Der skal ske en styrkelse af EU-Oplysningen med tiltag på forskellige områder, der kan medvirke til

skabe overskuelighed og udgøre en guidefunktion inden for EU-systemet

• Der ønskes en større inddragelse af det "civile samfund" i EU-debatten, f.eks. kommuner,

amtskommuner, fagforeninger, folkeoplysningforbund m.v.

Med hensyn til mere konkrete aktiviteter kunne han henvise til følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Regeringen skulle udgive en årlig rapport om EU, bl.a. med belysning af, hvordan det er gået i EU

det forløbne år på godt og ondt i forhold til Danmark, herunder specifikt inden for de enkelte

fagområder

• De halvårlige handlingsprogrammer fra de respektive EU-formandskaber skal drøftes i

Folketingssalen ved en forespørgsel

• Fagudvalgene og Europaudvalget skal mødes hver gang et nyt EU-formandskab påbegyndes

• Der skal sikres en ordentlig sekretariatsbetjening af Europaudvalg og fagudvalg, således at den

ønskede servicering af udvalgene kan finde sted

• Der skal sikres en hurtigere papirgang, der skal gøres mere overskuelig. I den forbindelse ønskes

tillige udarbejdet en håndbog i Folketinget om EU-proceduren {{SPA}} også over den danske EU-

procedure

• EU-Oplysningen tilbyder elektronisk EU-information til medlemmer, ansatte og også interesserede

uden for huset efter individuelle profiler enten sektoropdelt eller opdelt på EU-institutioner

• Der skal sikres gensidig orientering om EU-papirer Europaudvalget og fagudvalgene imellem

(hvilket sker i et vist omfang allerede)

• Grænseoverskridende kontakter skal "udnyttes" bedre, f.eks. i COSAC-regi, bl.a. dansk forslag om

nyt fagudvalgs-COSAC

Claus Larsen-Jensen sluttede af med at understrege, at det hele kunne opsummeres til et ønske

om ikke-konkurrerende kompetencer Europaudvalget og fagudvalgene imellem, men et ønske

om løsning af tingene i fællesskab.

Knud Erik Kirkegaard,

Kommunaludvalget, syntes det var et interessant og spændende

indlæg Claus Larsen-Jensen var kommet med. Han var enig i, at det var vigtigt at komme tidligt

ind i sagerne. Folketinget skulle lige så tidligt ind som specialudvalgene, dvs. ligeså snart

Kommissionen fremsætter forslag, hvilket han ikke kunne se noget til hinder for. Når

embedsmændene skulle klæde ministrene på, måtte det være både ønsk eligt og nødvendigt med

en dialog med Folketinget. Men det krævede også personlig disciplin. For øjeblikket var der

ikke sikret en egentlig behandling af EU-papirer i alle fagudvalg. Der måtte en procedure til i

udvalgene for at sikre dette, eventuelt ved en temadrøftelse i forbindelse med skifte af

formandskab.

Lissa Mathiasen,

Retsudvalget, kunne indledningsvis oplyse, at det svenske formandskab

havde inviteret retsudvalget til et møde med de andre Retsudvalg i EU til en drøftelse af

asylpolitikken. I øvrigt havde Retsudvalget på sit udvalgsmøde dagen forinden drøftet

mødeindkaldelsen til dette møde. Også fra Retsudvalgets side var man interesseret i at være

med fra starten og derved være med til at fastlægge politikken. Rets udvalget havde også

tradition for at have programmet for de enkelte formandskab op til drøftelse i udvalget.

Endvidere blev der udarbejdet resumeer af sager undervejs, hvis der var anledning til en

nærmere drøftelse.

Lissa Mathisen kommenterede i øvrigt uddraget fra Claus Larsen- Jensens oplæg af 22.

november 2000 om "Dansk Europapolitik i fremtiden" på side 15 i materialet til

mødeindkaldelsen, jf. bilag 2, idet hun meddelte, at Retsudvalget ikke var enig i den foreslåede

fremgangsmåde om inddragelse af fagudvalgene, herunder heller ikke, at der skulle fastlægges

ensartede procedurer for behandlingen af EU-sager i fagudvalgene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mariann Fischer Boel,

Skatteudvalget, understregede, at Skatteudvalget behandlede EU-sager

på samme niveau som Europaudvalget. Hun påpegede også problemet med at få papirerne til

tiden, hvilket naturligt var en hindring for at få speeded hele processen op. Der var endvidere

det problem, at Skatteudvalget i hele efteråret havde haft meget travlt med behandling af

lovgivningsarbejdet, men nu var der mere tid {{SPA}} også til behandling af EU-sager.

Hun var enig i, at det var vigtigt at komme så tidligt ind i processen som muligt, men det var

også vigtigt at skabe interesse for det i udvalgene. Samtidig understregede hun vigtigheden af,

at der fortsat blev lavet resumeer på forsiden af EU-papirerne. Hun mente også, at det var en

nødvendig forudsætning, at der i ministerierne var vilje til at orientere fagudvalgene. Hun

henviste i den forbindelse til det faktum, at EU-Oplysningen som bekendt ofte hurtigere kunne f

å fat i papirerne end Udenrigsministeriet, hvilket var ganske tankevækkende.

Arne Melchior

syntes, at Claus Larsen-Jensen havde givet en rigtig god og meget prætentiøs

fremlæggelse. Også han kendte til tanken om fagudvalgenes COSAC, men han kunne dog

oplyse, at man fra Trafikudvalgets side forgæves havde forsøgt at få etableret et sådan Trafik-

COSAC. Dette viste, at det var meget nødvendigt at fastholde jordforbindelsen og skabe

interesse, før noget kunne lykkedes. Trafikudvalget havde altid EU-sager p&arin g;

dagsordenen med samråd med trafikministeren, men det var svært stof.

Også han var enig i, at man skulle tidlig ind i behandlingen af EU-sager, men da man fik

papirerne så sent, var der ofte ikke grundlag for en drøftelse af substansen.

Han havde også bemærkninger til Claus Larsen-Jensen oplæg som omtalt af Lissa Mathiasen,

idet han ikke kunne se, at det skulle være nødvendigt med en ensartet procedure i fagudvalgene,

bl.a. fordi fagudvalgene var vidt forskellige.

Afslutningsvis fik Arne Melchior bekræftet af Claus Larsen-Jensen, at også

udvalgssekretærerne ville blive inviteret til de foreslåede halvårlige møder mellem

Europaudvalget og fagudvalgene.

Charlotte Antonsen

bemærkede, at det omtalte forslag om den klare og ensartede procedure i

fagudvalgene skulle forstås således, at de enkelte udvalg fastsatte deres egen procedure, og at

der selvfølgelig skulle tages højde for, at fagudvalgene hver især havde deres egen

arbejdsmetode. Som kommentar til Arne Melchior om det forgæves forsøg på at skabe et

Trafik-COSAC kunne hun oplyse, at det måske skyldtes, at der kun var ganske få ; større EU-

sager inden for Trafikudvalgets område.

Claus Larsen-Jensen

kommenterede de forskellige holdninger til behandling af EU-sager i

fagudvalgene således, at han som formål for dialogen med fagudvalgene alene ønskede sammen

med fagudvalgene at skabe rammer for forsøg på politikformulering og politisk indflydelse på

dette område, lige som det var tilfældet i de fleste andre politiske fora. Når han havde benyttet

udtrykket "klar og ensartet procedure", var det med tanke på , at det enkelte fagudvalg f.eks.

ved nyt formandskab havde den samme procedure hver gang man behandlede

formandskabsprogrammer. Efter hans mening var det et forsøg værd, og han håbede at

fagudvalgene ville prøve. Efterfølgende kunne fagudvalgene give en tilbagemelding til

Europaudvalget med forslag om, hvordan man kunne tilvejebringe en politisk diskussion i

fagudvalgene, og hvordan det var mest hensigtsmæssig at melde tilbage til Europaudvalget.

Han henviste igen til, at man fra dansk side ville foreslå et struktureret samarbejde i COSAC-

regi, også ved at stille forslag om et fagudvalgs-COSAC .

Efter

Lissa Mathisens

opfattelse var det helt klart, at der skulle være samarbejde ved

behandling af tværgående sager. Hun syntes da også, at det var en god ide med

koordinationsmøder i f.eks. Udenrigsministeriet, hvor der jo netop den 2. februar i år skulle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finde et sådant møde sted med medlemmer fra både Europaudvalget og Retsudvalget om

"retlige og indre anliggender".

Niels Hoffmeyer

foreslog, at man opfattede situationen således, at alle fagudvalg fik relevante

informationer vedrørende netop deres område, hvorefter det enkelte fagudvalg selv besluttede,

hvordan man på dette grundlag ville gå videre.

Finn Skriver Frandsen

foreslog, at man også overvejede at få en drøftelse af Kommissionens

årlige arbejdsprogram.

Merete Pantmann

forespurgte, om man havde overvejet at splitte grundnotaterne op, således at

en foreløbig udgave kunne fremsendes uden at afvente modtagelse af høringssvar.

Efterfølgende kunne høringssvarene så sendes til Folketinget som et supplement til

grundnotatet. En sådan fremgangsmåde kunne speede processen op. Dette forslag kunne

Mariann Fischer Boel

tilslutte sig, men

Claus Larsen-Jensen

kunne oplyse, at man tidligere

havd e meddelt Udenrigsministeriet, at man ikke var interesseret i at få grundnotater uden

høringssvar.

Pia Larsen,

Erhvervsudvalget, henviste til den finske model, hvor man modtog grundnotatet

langt tidligere end man gjorde her i Danmark.

Pia Sellerup

supplerede med at orientere om, at

man i Finland havde en systematisk ind

dragelse af fagudvalgene, og at notaterne i det finske system var fremme til parlamentet inden

for "nogle uger". Over 90 pct. af notaterne indeholdt en beskrivelse af regeringens holdning til

det pågældende forslag. Notaterne blev sendt til fagudvalgene med anmodning om eventuelle

bemærkninger.

Claus Larsen- Jensen

fandt anledning til at påpege nogle ganske afgørende forskelle mellem

danske og finske forhold, dels at der altid var flertalsregeringer i Finland, dels at Stora

Uttskottet i Finland svarende nogenlunde til det danske Europaudvalg ikke gav regeringen

mandat, men alene havde en rådgivende funktion.

Charlotte Antonsen

kunne bekræfte, at det var Europaudvalget selv, der har udtrykt ønske om,

at grundnotaterne skulle indeholde høringssvar, men det kunne man selvfølgelig lave om på.

Det var en afvejning af, om man ville have notaterne hurtigt eller få et mere fyldestgørende

notat med høringssvar på et lidt senere tidspunkt.

Claus Larsen-Jensen

afsluttede mødet med en tak til deltagerne for en konstruktiv dialog. Han

håbede på, at der kunne nås til enighed om en hensigtsmæssig procedure med henblik på en reel

inddragelse af fagudvalgene ved behandling af EU-sager. Han kunne i øvrigt love, at han ville

arbejde videre på at få fremrykket tidspunktet for modtagelse af dokumenter fra

Udenrigsministeriet.

Ref/IRP