Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
1462655_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 164)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK den 8.
oktober 2001
Dette rådsmøde 2373 (12484/01 Presse 345) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 2. oktober 2001. Dansk delegationsleder: Arbejdsminister Ove HYGUM,
Socialminister Henrik Dam KRISTENSEN og Statssekretær, Arbejdsministeriet Bo
SMITH
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
DET EUROPÆISKE SELSKAB: Rådet vedtog endeligt de to retsakter, der kræves for at oprette det europæiske selskab
*
BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002 OG KVALITET I ARBEJDET: Rådet havde en indledende
substansdrøftelse om beskæftigelsespakken for dette år på baggrund af en politisk og makro-økonomisk forandret verden
*
FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I EN GLOBALISERET ØKONOMI: Under
frokosten havde Rådet en debat om dette
*
DET EUROPÆISKE FORLIGSSYSTEM: Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet om status for
formandskabets overvejelser om dette emne
*
KØNSASPEKTET I EU'S POLITIKKER: Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om tre punkter
vedrørende kønsaspektet i EU's politikker
*
-Inddragelse i de øvrige sammensætninger af Rådet
-Euro-Middelhavs-partnerskabet
-Lønforskelle mellem mænd og kvinder: opfølgning af Beijing-konferencen
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER: Rådet havde en indledende drøftelse om de parametre,
der skal fastsættes med henblik på en modernisering af forordning 1408/71
*
DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR: I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse, som forventes afgivet i november,
konstaterede Rådet, at der generelt hersker en positiv holdning til forslaget til afgørelse om Det Europæiske Handicapår
2003
*
INFORMATIONSSAMFUNDET FOR ALLE - RESOLUTION: Se tekst
*
BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE: Rådet noterede sig rapporterne fra formandskabet og
formanden for Udvalget for Social Beskyttelse om, hvor langt man er kommet med udarbejdelsen af indikatorer med
henblik på bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse
*
PENSIONERNES KVALITET OG BÆREDYGTIGHED: Rådet noterede sig, hvor langt man er kommet med
drøftelserne om den foreløbige rapport om pensionernes kvalitet og bæredygtighed
*
RESULTATER AF KONFERENCER OG SEMINARER: Formanden gjorde kort rede for nogle konferencer og
seminarer, der har været afholdt siden juli måned
*
EVENTUELT
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0002.png
-NYT FORSLAG OM UDSÆTTELSE FOR ASBEST: Rådet noterede sig en skriftlig dokumentation fra
Kommissionen om dennes forslag, der for nylig er blevet vedtaget
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
MILJØ
*
-Prioriterede skadelige stoffer inden for vandpolitik
*:
Rådet vedtog formelt en beslutning om vedtagelse af
en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF
*
-Luftens indhold af ozon - indkaldelse af Forligsudvalget: Rådet konstaterede, at det ikke kan acceptere alle
de ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget til dens fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv
om luftens indhold af ozon
*
DET INDRE MARKED
*
-Køretøjer, der anvendes til personbefordring: Som følge af den enighed, der blev konstateret den 25. juni
2001 på mødet i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Rådet, vedtog Rådet formelt direktivet om
dette
*
LANDBRUG
*
-Den fælles markedsordning for ris: Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 3072/95
om den fælles markedsordning for ris
*
FORSKNING
*
-Aftale mellem EF og Ukraine: Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle
en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine
*
PUNKTER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
TRANSPORT
*
-Søtransport af passagerer og gods: Rådet vedtog den 3. oktober 2001 ved skriftlig procedure
konklusionerne vedrørende forhandlingerne i IMO
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
-Prioriterede skadelige stoffer inden for vandpolitik
*
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG
ARBEJDSMARKEDSPOLITIK behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Arbejdsministerrådsmøde
den 11. juni 2001:
Rådsmøde Almindelige Anliggender d. 25. juni 2001 (alm. del – bilag 1696)
-Tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet: Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende dette.
-Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed: eksponering for risici på grund af mekanisk vibration.
Rådsmøde Landbrug d. 23. juli 2001 ( alm. del - bilag 66 )
-Information og høring af arbejdstagerne: Rådet vedtog med enstemmighed en fælles holdning til forslaget til direktiv
om indførelse af en general ramme for dette.
• Ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse: Rådet vedtog sin fælles holdning vedrørende det
foreslåede direktiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0003.png
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:
-Kvalitetsindikatorer for arbejde.
Bruxelles, den 29. oktober 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Press Release: Luxembourg (08-10-2001) - Press: 345 - Nr: 12484/01
12484/01 (Presse 345)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2373. samling i Rådet
- BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -
den 8. oktober 2001 i Luxembourg
Formænd:
Laurette ONKELINX
Kongeriget Belgiens vicepremierminister og
arbejdsminister
Frank VANDENBROUCKE
Kongeriget Belgiens minister for sociale
spørgsmål og pensioner
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET EUROPÆISKE SELSKAB
*
BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002 OG KVALITET I ARBEJDET
*
FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I EN GLOBALISERET ØKONOMI
*
DET EUROPÆISKE FORLIGSSYSTEM
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0004.png
KØNSASPEKTET I EU'S POLITIKKER
*
-Inddragelse i de øvrige sammensætninger af Rådet
-Euro-Middelhavs-partnerskabet
-Lønforskelle mellem mænd og kvinder: opfølgning af Beijing-konferencen
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
*
DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR
*
INFORMATIONSSAMFUNDET FOR ALLE - RESOLUTION
*
BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE
*
PENSIONERNES KVALITET OG BÆREDYGTIGHED
*
RESULTATER AF KONFERENCER OG SEMINARER
*
EVENTUELT
*
-NYT FORSLAG OM UDSÆTTELSE FOR ASBEST
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ
*
-Prioriterede skadelige stoffer inden for vandpolitik
*
*
-Luftens indhold af ozon - indkaldelse af Forligsudvalget
*
DET INDRE MARKED
*
-Køretøjer, der anvendes til personbefordring
*
LANDBRUG
*
-Den fælles markedsordning for ris
*
FORSKNING
*
-Aftale mellem EF og Ukraine
*
PUNKTER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
TRANSPORT
*
-Søtransport af passagerer og gods
*
_________________
Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 62 19 eller 02/285 81 11.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Laurette ONKELINX
Frank VANDENBROUCKE
Renaat LANDUYT
Danmark:
Vicepremierminister og arbejdsminister
Minister for sociale spørgsmål og pensioner
Flamsk arbejdsminister og minister for turisme
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0005.png
Ove HYGUM
Henrik Dam KRISTENSEN
Bo SMITH
Tyskland:
Gert ANDRES
Arbejdsminister
Socialminister
Statssekretær, Arbejdsministeriet
Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under
forbundsministeren for arbejds- og
socialspørgsmål
Arbejds- og socialminister
Arbejds- og socialminister
Minister for beskæftigelse og solidaritet
Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik,
Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for
arbejdsspørgsmål, forbrugerrettigheder og
international samhandel
Arbejds- og socialminister
Arbejdsminister
Minister for familiespørgsmål, social solidaritet
og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af
kvinders vilkår
Arbejds- og socialminister
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi
og Arbejde
Arbejdsminister og minister for solidaritet
Statssekretær for arbejde og uddannelse
Social- og sundhedsminister
Arbejdsminister
Minister, Erhvervsministeriet, med ansvar for
arbejdsmarkedsspørgsmål, integrationsspørgsmål
og storbypolitik
Minister, Socialministeriet, med ansvar for social
sikring
Statssekretær under ministeren for social sikring
Viceminister for arbejdsmarkedsforhold og
regionerne
Statssekretær, Arbejds- og Pensionsministeriet
Grækenland:
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Juan Carlos APARICIO PÉREZ
Frankrig:
Elisabeth GUIGOU
Irland:
Tom KITT
Italien:
Roberto MARONI
Luxembourg:
François BILTGEN
Marie-Josée JACOBS
Nederlandene:
Willem VERMEEND
Østrig:
Mares ROSSMANN
Portugal:
Paulo FERNANDES PEDROSO
António DORNELAS
Finland:
Maija PERHO
Tarja FILATOV
Sverige:
Mona SAHLIN
Ingela TAHLÉN
Lise BERGH
Det Forenede Kongerige:
Alan JOHNSON
Malcolm WICKS
Kommissionen:
Anna DIAMANTOPOULOU
Pascal LAMY
Medlem
Medlem
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0006.png
Endvidere deltog:
Clive TUCKER
Raoul BRIET
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Formand for Udvalget for Social Beskyttelse
DET EUROPÆISKE SELSKAB
Rådet vedtog endeligt de to retsakter, der kræves for at oprette det europæiske selskab, nemlig forordningen om statut for
det europæiske selskab( 1) og direktivet om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske
selskab for så vidt angår medarbejderindflydelse( 2), idet disse to tekster er uløseligt forbundne. Vedtagelsen blev hilst
velkomment som et historisk øjeblik mere end 31 år efter indledningen af forhandlingerne om oprettelse af det
europæiske selskab, og formanden for Rådet takkede alle de foregående formandskaber, der har bidraget til dette resultat.
Efter gennemgang af Europa-Parlamentets ændringer bekræftede Rådet teksterne, således som de forelå, da Rådet nåede
til en positiv indstilling på samlingen (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 20. december 2000.
Parlamentet var blevet hørt igen, efter at der var blevet indført en række betydelige ændringer i teksterne. Forordningen
og direktivet træder i kraft sammen tre år efter vedtagelsen.
Det europæiske selskab anses for at være en nøglefaktor for fuldførelsen af det indre marked. Ifølge statutten for det
europæiske selskab får virksomhederne et nyt, valgfrit instrument til rådighed, som gør den grænseoverskridende
virksomhedsledelse mere smidig og mindre bureaukratisk, hvilket bør bidrage til at forbedre konkurrenceevnen for
virksomhederne i Fællesskabet. Statutten vil gøre det muligt at stifte et selskab på Fællesskabets område som et
aktieselskab, der med den latinske betegnelse benævnes "Societas Europaea" (SE). SE-selskabet vil gøre det muligt at
operere på fællesskabsplan, da det er underlagt fællesskabsretten, der er umiddelbart gældende i alle medlemsstaterne.
Selskaber fra mindst to medlemsstater, der ønsker at stifte et SE-selskab, kan vælge mellem en række muligheder,
nemlig fusion, ho! ! ldingselskab, stiftelse af et datterselskab eller omdannelse til et SE-selskab. Statutten vil gøre det
muligt for et bestående aktieselskab med hjemsted og hovedkontor inden for Fællesskabet at blive omdannet til et SE-
selskab uden at skulle opløses. SE-selskabet skal registreres i et register i den medlemsstat, hvor det har hjemsted. Alle
registrerede SE-selskaber skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. SE-selskabet skal have form af et
aktieselskab. For at sikre at s&ari ng;danne selskaber har en rimelig størrelse, er der fastsat et minimumskapitalkrav på
mindst 120 000 EUR.
Reglerne om medarbejderindflydelse i SE-selskabet fastsættes i direktivet, hvis bestemmelser har til formål at sikre, at
stiftelse af et SE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis med medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i
stiftelsen af et SE-selskab, fortabes eller indskrænkes. På baggrund af de forskellige regler og praksis i medlemsstaterne
med hensyn til den måde, hvorpå medarbejderrepræsentanterne har indflydelse på b eslutningsprocessen i selskaberne,
påtænkes der ikke nogen fælles europæisk model. Der skal imidlertid gennemføres procedurer for information og høring
af medarbejderne på tværnationalt plan. Såfremt der består ret til medbestemmelse i et eller flere selskaber, som stifter et
SE-selskab, overføres disse rettigheder til SE-selskabet, når dette er blevet stiftet, medmindre parterne træffer anden
afg&osl! ! ash;relse inden for rammerne af det særlige forhandlingsorgan, der omfatter repræsentanter for medarbejderne
i alle de berørte selskaber.
BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002 OG KVALITET I ARBEJDET
Rådet havde en indledende substansdrøftelse om beskæftigelsespakken for dette år på baggrund af en politisk og makro-
økonomisk forandret verden. Pakken består af tre elementer, nemlig udkastet til fælles rapport med analyse af
beskæftigelsessituationen i Fællesskabet og af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, retningslinjerne for
beskæftigelsen for næste år og henstillingerne til medlemsstaterne. Det dreje r sig om den fjerde pakke siden indførelsen
af den europæiske beskæftigelsesstrategi på Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1997 og den sidste inden den
evaluering af virkningerne af strategien, der skal finde sted til næste år.
Ministrene noterede med tilfredshed de positive resultater af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som har gjort det
muligt at skabe tre millioner job i 2000, den største stigning i ti år. De bemærkede, at man dog ikke må hvile på
laurbærrene, men holde fast ved bestræbelserne på at bekæmpe arbejdsløsheden og fortsætte strukturreformerne af
arbejdsmarkedet, navnlig i lyset af de seneste politiske begivenheder og afmatningen i verdensøkonomien. Således
mente ministrene, at de mål, som Den Europæiske Union har sat sig på mellemlang og lang sigt, navnlig med hensyn til
fuld beskæftigelse, på trods af den økonomiske afmatning ikke bør ændres. Adskillige talere bemærkede, at EU over for
denne nye politiske og økonomiske situation bør udvise styrke og vise, at den er i stand til at tage udfordringen op.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0007.png
Under udvekslingen af synspunkter tog ministrene endvidere fat på spørgsmålet om kvalitet i arbejdet, hvor alle kunne
støtte formålet, og på udviklingen af indikatorer på området, der skal tjene til at måle, hvilke fremskridt, der gøres. Det
Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 besluttede, at Den Europæiske Unions indsats for beskæftigelsen ikke kun bør
fokusere på flere job, men også på bed re job. I forslaget til retningslinjer for beskæftigelsen har Kommissionen opstillet
en ny generel målsætning om kvalitet. Ministrene understregede, at indikatorerne skal være pålidelige, bygge på
sammenlignelige oplysninger, og at der bør tages hensyn til, at visse områder ikke kun hører ind under regeringernes
kompetence, men kræver medvirken fra de berørte aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter.! !
Endelig gjorde ministrene status over, hvordan partnerskabet for arbejdsmarkedets parter virker i forbindelse med
beskæftigelsesstrategien, og konstaterede med tilfredshed, at der er blevet lagt vægt på betydningen af, at
arbejdsmarkedets parter knyttes nært til den europæiske beskæftigelsesstrategi.
Formanden for Rådet afsluttede debatten med at takke ministrene for deres bidrag, som vil blive taget i betragtning i det
fortsatte arbejde med spørgsmålet, således at Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen
den 3. december 2001 kan erklære sig enigt i de tre elementer i pakken.
Hvad angår debatten om kvalitet i arbejdet mindede formanden om, at arbejdet med indikatorerne vil fortsætte, navnlig i
Beskæftigelsesudvalget, med henblik på at Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 kan godkende dem, jf.
mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm.
Udvekslingen af synspunkter om beskæftigelsespakken og kvalitet i arbejdet blev efterfulgt af en debat med
arbejdsmarkedets parter i Det Stående Udvalg for Beskæftigelse (jf. konklusionerne i separat pressemeddelelse, dok.
12485/01, Presse 346).
FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I EN GLOBALISERET ØKONOMI
Under frokosten havde Rådet en debat om fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale
styringssystemer i en globaliseret økonomi på grundlag af meddelelsen fra Kommissionen af 18. juli 2001. Debatten
fandt sted i overværelse af kommissær Anna DIAMANTOPOULOU og kommissær Pascal LAMY samt repræsentanter
for arbejdsmarkedets parter.
Meddelelsen er et bidrag til forberedelsen af Verdenshandelsorganisationens (WTO) fjerde ministerkonference, der
finder sted den 9.-13. november 2001 i Doha (Qatar). Den foreslår en række foranstaltninger, der skal træffes på
europæisk og internationalt plan for at fremme overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i verden.
Samme dag blev denne meddelelse præsenteret sideløbende hermed i Rådet (almindelige anliggender).
DET EUROPÆISKE FORLIGSSYSTEM
Rådet noterede sig orienteringen fra formandskabet om status for formandskabets overvejelser om dette emne og om de
bilaterale kontakter, formandskabet har haft i forlængelse af den idé, det har forelagt om at indføre et europæisk
forligssystem.
KØNSASPEKTET I EU'S POLITIKKER
Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om tre punkter vedrørende kønsaspektet i EU's politikker, som alle
ligger i forlængelse af De Forenede Nationers kvindekonference i 1995 i Beijing.
-
Inddragelse i de øvrige sammensætninger af Rådet
Det drejer sig først og fremmest om at inddrage kønsaspektet i de øvrige sammensætninger af Rådet. Inden for rammerne
af Økofin-Rådet ønsker det belgiske formandskab at gennemgå de overordnede retningslinjer for de økonomiske
politikker, især med henblik på deres differentierede virkninger for kvinder og mænd. Såvel Rådet (beskæftigelse og
social- og arbejdsmarkedspolitik) den 3. december 200 1 som Økofin-Rådet den 4. december 2001 vil komme tilbage til
resultatet af denne analyse.
-
Euro-Middelhavs-partnerskabet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0008.png
Formanden aflagde endvidere rapport om konklusionerne fra det regionale forum om "Kvinders rolle i den økonomiske
udvikling", der blev afholdt i juli inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet.
-
Lønforskelle mellem mænd og kvinder: opfølgning af Beijing-konferencen
Endelig orienterede formanden sine kolleger om et emne, der er led i den årlige opfølgning af iværksættelsen af Beijing-
handlingsprogrammet og består i at opstille indikatorer for et af de emner, der figurerer i handlingsprogrammet. Efter
undersøgelsen af kvinders politiske repræsentation under det finske formandskab og sammenhængen mellem arbejdsliv
og familieliv under det franske formandskab, tager det belgiske formandskab fat på probl emet med lønforskelle mellem
mænd og kvinder.
Formanden afrundede dette punkt med at oplyse, at Rådet på samlingen den 3. december 2001 vil komme tilbage til en
mere dybtgående behandling af dette spørgsmål, når alle medlemsstaternes svar på spørgeskemaet er gennemgået, idet
der vil blive præsenteret en ekspertrapport og en række konklusioner med forslag om en serie indikationer.
KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
Rådet havde en indledende drøftelse om de parametre, der skal fastsættes med henblik på en modernisering af forordning
1408/71. Denne forordning, der vedrører anvendelsen af de sociale sikringsordninger på vandrende arbejdstagere samt
deres familiemedlemmer, giver disse personer mulighed for at flytte inden for Fællesskabet og samtidig opretholde deres
sociale rettigheder.
Drøftelsen, som blev ført inden for rammerne af et tekstudkast fra formandskabet med forslag om i alt 12 parametre,
havde til formål at afklare en række punkter for at gøre det muligt for Rådet at træffe de politiske valg, der er nødvendige
for det fremtidige arbejde med denne forordning. Formandskabet stillede to spørgsmål vedrørende situationen for
grænsearbejdere og et spørgsmål om udvidelsen af forordningens an vendelsesområde til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere.
1. Ydelser i anledning af sygdom for pensionerede grænsearbejdere
Ifølge den nuværende forordning er grænsearbejdere ydelsesberettigede i forbindelse med sygdom i den
medlemsstat, hvor de arbejder, men de mister denne ret, når de går på pension; de nødsages derfor til at
fortsætte en lægebehandling i deres bopælsstat, hvilket medfører, at de må ændre deres sædvaner.
Spørgsmålet gik på, om ikke pensionerede grænsearbejdere fortsat bør være ydelsesberettigede i forbindelse
med sygdom i den medlemsstat, hvor de senest var beskæftiget. Som konklusion på udvekslingen af
synspunkter fastslog formanden, at det for nogle medlemsstater vil være et problem, hvis pensionisterne
generelt får denne ret, navnlig fordi der skabes diskrimination i forhold til andre pensionister, som ikke
nyder godt af denne ret. Han udledte af drøftelsen, at disse medlemsstater dog også anerkender, at der findes
konkrete tilfælde, hvor der må findes en pragmatisk løsning, for eksempel hvad angår fortsættelse af en
lægebehandling, der er påbegyndt inden pensioneringen trådte i kraft.
2. Arbejdsløshedsydelser for grænsearbejdere
Spørgsmålet var at få afklaret, hvilken stat der bør være ansvarlig for at sikre arbejdsløshedsunderstøttelsen
for den tidligere grænsearbejder: enten den medlemsstat, hvor denne senest var beskæftiget, eller
bopælsstaten.
Formanden konkluderede, at drøftelsen må fortsættes, da der fortsat er divergerende synspunkter med
hensyn til, om kompetencen skal tillægges den stat, hvor vedkommende senest var beskæftiget. Der blev
givet udtryk for visse betænkeligheder på grund af, at det i så fald ikke vil være de samme myndigheder, der
er ansvarlige for at hjælpe med at finde nyt arbejde og for at udbetale arbejdsløshedsydelser, og de vil ikke
befinde sig i sa mme stat. Endvidere er der risiko for, at den finansielle byrde fordeles ulige.
3. Udvidelse til også at omfatte tredjelandsstatsborgere
Formandskabet havde í forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors foreslået at
genoptage drøftelsen om at udvide koordineringen af de sociale sikringsordninger til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere, der bor og arbejder legalt i Fællesskabet, og således sætte en stopper for denne
forskelsbehandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0009.png
Formanden konkluderede, at ingen af medlemsstaterne havde modsat sig udvidelsen af anvendelsesområdet
for forordning 1408/71, selv om nogle af dem havde kædet spørgsmålet sammen med valget af det
retsgrundlag, en sådan udvidelse skal baseres på. I øvrigt var nogle af medlemsstaterne stadig i gang med at
undersøge konsekvenserne og omfanget af de rettigheder, tredjelandsstatsborgere eventuelt vil kunne opnå.
Hvad angår retsgrundlaget, har Kommissionen foreslået artikel 18 (fri bevægelighed for unionsborgere),
artikel 42 (koordinering af social sikring) og artikel 308 (foranstaltninger i forbindelse med virkeliggørelsen
af det indre marked). Visse medlemsstater går snarere ind for at anvende artikel 63, stk. 4, (politik
vedrørende indvandring). Rådet besluttede at give De Faste Repræsentanters Komité mandat til at finde en
løsning med hensyn til et hensigtsmæssigt retsgrundlag og dermed løse det generelle problem vedrørende
udvidelsen af forordningen til også at omfatte tredjelandsstatsborgere.
Det påregnes at vedtage parametrene under samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og
arbejdsmarkedspolitik) den 3. december 2001 og derefter forelægge dem for Det Europæiske Råd i Laeken
den 14.-15. december 2001. Samtidig bør der opstilles en tidsplan for gennemgangen af bestemmelserne i
forordningen under det spanske og det danske formandskab. Begge vil derefter skulle fremsætte forslag til
affattelsen af teksterne.
Reformen af den gamle forordning fra 1971 blev indledt med et forslag fra Kommissionen af 21. december
1998. Dette har til formål at modernisere og forenkle det gældende system. Forordningen er blevet ændret
utallige gange og er med tiden blevet meget kompliceret både for myndighederne, der skal anvende den, og
for borgerne, der skal forstå den.
DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR
I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse, som forventes afgivet i november, konstaterede Rådet, at der generelt
hersker en positiv holdning til forslaget til afgørelse om Det Europæiske Handicapår 2003. Målet er efter gennemgang af
Parlamentets ændringsforslag at vedtage afgørelsen på samlingen i Rådet (beskæftigelse og social- og
arbejdsmarkedspolitik) den 3. december 2001.
Forslaget har til formål på den ene side at skabe forståelse i offentligheden for handicappedes rettigheder og det positive
bidrag, de yder til samfundet, for de problemer, de møder på grund af deres handicap og for de utallige former for
forskelsbehandling, de bliver udsat for. På den anden side er formålet at tilskynde til overvejelser om, hvilke
foranstaltninger der er nødvendige for at løse deres problemer, fremme udvekslingen af god praksis og styrke
samarbejdet mellem alle de aktører, der er berørt af dette spørgsmål. Forslaget omfatter et budget på 12 mio. EUR til
aktioner på fællesskabsplan og navnlig på nationalt plan.
INFORMATIONSSAMFUNDET FOR ALLE - RESOLUTION
Rådet vedtog nedennævnte resolution for at bekræfte, at informationssamfundet og de muligheder, der er forbundet
hermed, bør være åbne for alle og ikke være kilde til ny udstødelse.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
(1) SOM MINDER OM, at Fællesskabet blandt andet har til opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau
og socialt beskyttelsesniveau, at højne levestandarden og livskvaliteten samt at styrke den økonomiske og
sociale samhørighed i hele Fællesskabet.
(2) SOM MINDER OM resolutionen af 17. december 1999 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for
medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og
sociale dimension( 3).
(3) SOM MINDER OM, at Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og
24. marts 2000 opfordrede til at udvikle et informationssamfund for alle.
(4) SOM MINDER OM, at et af målene i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, der blev godkendt
af Det Europæiske Råd i Nice den 7.-9. december 2000, er fuldt ud at udnytte vidensamfundets og de nye
informations- og kommunikationsteknologiers potentiale og at sikre, at ingen holdes uden for, bl.a. under
særlig hensyntagen til handicappede personers behov.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0010.png
(5) SOM MINDER OM, at fremme af et videnbaseret samfund er et centralt element i de europæiske
retningslinjer for beskæftigelsen, og navnlig at disse opfordrer til e-læring for alle borgere med særlig
opmærksomhed på de mindre gunstigt stilledes behov ved at udknytte det videnbaserede samfunds
beskæftigelsesmuligheder, og tilskynder arbejdsmarkedets parter til at skabe betingelser, som giver alle
arbejdstagere mulighed for at opnå digitale færdighe der.
(6) SOM MINDER OM, at Kommissionens meddelelse "Strategier for job i informationssamfundet", der
blev vedtaget i februar 2000, understregede informationssamfundets muligheder for at forbedre alle borgeres
leve- og arbejdsvilkår, og SOM ERKENDER, at man kan lære af de tidligere erfaringer på andre områder
som f.eks. økonomisk udvikling i lokalsamfundet, teknologioverførsel og bæredygtig udvikling.
(7) SOM MINDER OM, at ministrene for beskæftigelse og telekommunikation på det fælles uformelle
møde den 16. februar 2001 i Luleå fremhævede informations- og kommunikationsteknologiernes (IKT's)
rolle som en drivkraft for vækst og beskæftigelse i Europa og understregede behovet for at afhjælpe
manglen på IKT-færdigheder og øge den digitale alfabetisme, og SOM ERKENDER, at de arbejdsløse bør
have mulighed for at udn ytte denne beskæftigelsesmulighed ved relevant uddannelse i IKT-færdigheder.
(8) SOM MINDER OM, at arbejdsmarkedets parter og de ikke-statslige organisationer spiller en central
rolle, når det gælder om at mindske IT-kløften, ved at sørge for, at alle får adgang til det videnbaserede
samfund, og ved at udnytte det dermed forbundne potentiale, navnlig for så vidt angår arbejdspladser og
kvalifikationer.
(9) SOM MINDER OM, at et central element i "Handlingsplanen eEurope 2002", som blev godkendt af Det
Europæiske Råd i Feira den 19. og 20. juni 2000, er at opnå, at alle deltager i den videnbaserede økonomi,
og navnlig at sikre en mere effektiv koordinering på europæisk plan af politikker med henblik på at undgå
udelukkelse fra adgang til informationssamfundet.
(10) SOM MINDER OM, at Kommissionens meddelelse "eEuropa 2002 - virkning og indsatsområder", der
blev forelagt for Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, fremhævede inddragelse i
informationssamfundet som en prioritet og opfordrede Gruppen på Højt Plan vedrørende Beskæftigelse og
den Sociale Dimension af Informationssamfundet (ESDIS) til som støtte for den sociale inddragelsesproces
at udarbejde en rapport om inddrag else i informationssamfundet inden udgangen af 2001 med henblik på at
opnå en bedre koordinering af politikkerne for at forhindre, at der opstår en IT-kløft i Europa.
(11) SOM ANERKENDER, at denne rapport, der er blevet forelagt som et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene med titlen "Inddragelse i informationssamfundet. Informationssamfundets
potentiale for så vidt angår social inddragelse i Europa", bygger på en Eurobarometer-undersøgelse og en
bred udveksling af praktikker i forbindelse med politikkerne mellem medlemsstaternes repræsentanter i
ESDIS-Gruppen på Højt Plan, og at denne analyse indkredser forhind ringer for deltagelse i
informationssamfundet og politikområder med henblik på at øge inddragelsen af mindre gunstigt stillede i
informationssamfundet og sikre, at teknologi udnyttes effektivt og bæredygtigt på en måde, som harmonerer
fuldt ud med lokalsamfundets økonomi, og
(12) SOM TAGER HENSYN TIL de anbefalinger, ESDIS-gruppen på Højt Plan har fremsat på baggrund af
denne analyse,
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:
I. at udnytte informationssamfundets potentiale for så vidt angår mindre gunstigt stillede ved
1. at fremme relevante onlinetjenester med relevant indhold, som står til rådighed i overensstemmelse
med efterspørgselsprofiler og er forståelige for alle til en overkommelig pris, og som bliver fulgt op af
regelmæssig kontrol af brugervenligheden, herunder brugervenligheden for handicappede og andre
med særlige behov, og navnlig målrettede onlinetjenester på områder som social beskyttelse,
beskæftigelse, uddannelse og efteruddannelse, sund hed, bolig og retsvæsen, idet der alt efter behov
fortsat skal være supplerende offline adgang til grundlæggende offentlige tjenester
2. at fremme mulighederne i lokalsamfundene ved at tilskynde til udviklingen af onlinetjenester og
netværk gennem finansiel og teknisk støtte, navnlig i dårligt stillede kvarterer i byerne, mindre
gunstigt stillede landområder og udkantområder, og ved at lægge vægt på disse områder inden for
rammerne af digital forvaltning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0011.png
3. at udnytte mulighederne for IKT-job i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i
overensstemmelse med retningslinjerne for beskæftigelsen, navnlig ved
a) at give de arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive personer, arbejdstagere, som risikerer at
blive udstødt, herunder ældre arbejdstagere, og handicappede IKT-uddannelse og anden
uddannelse, der svarer til deres individuelle behov og krav med henblik på beskæftigelse,
og at sørge for incitamenter til at erhverve et certifikat for grundlæggende IKT-
færdigheder, såsom PC-kørekortet (ECDL), og at tilbyde omskolingskurser i IKT eller
e-business- færdigheder og
b) at fremme fjernarbejde og online jobannoncer
II. at fjerne hindringer i informationssamfundet ved
1. at gøre opmærksom på informationssamfundets muligheder og udfordringer navnlig blandt
personer med teknologiangst, herunder de ældre, og inden for grupper, der risikerer at blive udelukket
fra informationssamfundet, samt ved at skabe større forståelse hos IKT-producenter,
oplysningsorganer, arbejdsmarkedets parter og politiske aktører for de mindre gunstigt stilledes
særlige behov med hensyn til IKT-udstyr, onlinetjenesters indhold og inform ationssamfundsjob
2. at gøre IKT-adgang teknisk og økonomisk mulig f.eks. ved
a) at støtte etableringen af brugervenlige offentlige internetadgangspunkter i alle
lokalsamfund, der kunne tilbyde gratis adgang, muligheder for oplæring på stedet og en
placering, der sikrer adgangen for mindre gunstigt stillede og handicappede
b) at tilvejebringe målrettede incitamenter for handicappedes individuelle IKT-køb og
-anvendelse
c) at udvikle IKT-infrastrukturer i fjernt- eller spredtliggende områder og
d) at udnytte det potentiale for inddragelse i informationssamfundet, der ligger i andre
tekniske platforme såsom mobil kommunikation eller digitalt tv
3. at øge IT-kundskaberne som et led i fuld deltagelse i samfundet, under hensyn til særlige
indlæringsbehov og ved at udvikle eLæringscentre, specielt for mindre gunstigt stillede grupper
4. at fjerne tekniske hindringer for personer med forskellige handicap hvad angår IKT-udstyr og web-
indhold ved navnlig at gennemføre de relevante eEurope aktioner under overvågning af
Ekspertgruppen vedrørende Adgang til Informationssamfundet
5. at fremme udviklingen af specielt software, der er tilpasset mindre gunstigt stillede gruppers særlige
behov
III. at fremme partnerskaber mellem alle stakeholders med vægt på de regionale og lokale aspekter ved
1. inden for alle relevante politikområder at udvikle ovennævnte foranstaltninger til inddragelse i
informationssamfundet som en integreret del af bekæmpelsen af social udstødelse
2. at støtte den centrale rolle, regionale og lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets
organisationer spiller, herunder hjælpe dem med at blive leverandører af informationer og indhold og
aktivt udbrede fordelene ved ny teknologi til det omkringliggende samfund, og at udnytte
partnerskaber mellem det offentlige og private fuldt ud
3. på tværs af regioner og lokalsamfund at tage behørigt hensyn til de forskellige grader af
udelukkelse fra informationssamfundet i medlemsstaterne og finde passende løsninger for de
forskellige mindre gunstigt stillede grupper
4. generelt at lade politikker for inddragelse i informationssamfundet omfatte en ligestillingsstrategi
med særlig vægt på øget udnyttelse blandt kvinder af uddannelses- og jobmuligheder i
informationssamfundet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0012.png
5. hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme foranstaltninger til inddragelse i informationssamfundet
gennem strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, og
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:
1. fuldt ud at tage hensyn til de udfordringer og muligheder, der er forbundet med inddragelse i
informationssamfundet, med henblik på yderligere udvikling af strategien for social inddragelse, herunder
inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode på europæisk plan
2. at fremme udnyttelsen af informationssamfundets jobmuligheder for de arbejdsløse inden for rammerne af
den europæiske beskæftigelsesstrategi
3. hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme foranstaltninger til inddragelse i informationssamfundet inden for
strukturfondene, særlig Den Europæiske Socialfond, under hensyntagen til andre prioriterede områder, samt
inden for andre relevante fællesskabshandlingsprogrammer
4. i samarbejde med ESDIS-Gruppen på Højt Plan at følge og analysere de fremskridt, der gøres med
koordineringen af politikkerne for inddragelse i informationssamfundet inden for rammerne af strategierne
for beskæftigelse og social inddragelse, og at aflægge rapport herom som led i den fælles rapport om
beskæftigelsessituationen og den sammenfattende rapport om bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom.
BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE
Rådet noterede sig rapporterne fra formandskabet og formanden for Udvalget for Social Beskyttelse om, hvor langt man
er kommet med udarbejdelsen af indikatorer med henblik på bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Det
forventes, at Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 3. december 2001 vedtager et
sæt af indikatorer, som så i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockh olm i marts 2001 vil blive
forelagt Det Europæiske Råd i Laeken i december dette år.
Formålet med indikatorerne er bedre at kunne beskrive og forstå situationen i de forskellige medlemsstater og følge
udviklingen. Arbejdet med indikatorerne udføres inden for rammerne af Udvalget for Social Beskyttelse, der har oprettet
en undergruppe med henblik herpå. Arbejdet i undergruppen skrider hurtigt fremad, og medlemsstaterne er allerede
blevet enige om 13 indikatorer, der omfatter tre vigtige dimensioner af social udstødelse, nemlig den økonomiske s
ituation, beskæftigelse og sundhed. Drøftelserne om to andre dimensioner, uddannelse og boligforhold, fortsætter.
Der mindes om, at der som led i den europæiske strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er fastsat
relevante målsætninger på europæisk niveau (i oktober 2000), og at medlemsstaterne for første gang i år har forelagt
nationale handlingsplaner for gennemførelse af de mål, der er enighed om på fællesskabsplan.
PENSIONERNES KVALITET OG BÆREDYGTIGHED
Rådet noterede sig, hvor langt man er kommet med drøftelserne om den foreløbige rapport om pensionernes kvalitet og
bæredygtighed, som Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik skal udarbejde i fællesskab. De
to udvalg drøfter, hvordan den åbne koordinationsmetode bør anvendes inden for netop pensionsområdet, samt de mål,
der skal fastsættes for pensionsordningerne, og tidsplanen for iværks& aelig;ttelsen. Drøftelserne fortsætter især om
sidstnævnte to punkter.
Formanden konkluderede, at Rådet med stor interesse afventer rapporten, der vil blive forelagt Rådet (beskæftigelse og
social- og arbejdsmarkedspolitik) på samlingen den 3. december 2001 og derefter fremsendt til Det Europæiske Råd i
Laeken i december.
RESULTATER AF KONFERENCER OG SEMINARER
Formanden gjorde kort rede for nogle konferencer og seminarer, der har været afholdt siden juli måned.
EVENTUELT
-
NYT FORSLAG OM UDSÆTTELSE FOR ASBEST
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0013.png
, om en ændring af direktivet fra 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for asbest
(83/477/EØF).
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted.
MILJØ
Prioriterede skadelige stoffer inden for vandpolitik
*
Rådet vedtog formelt en beslutning om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om
ændring af direktiv 2000/60/EF (dok. PE-CONS 3645/01 + 11550/01 ADD 1). Teksten indeholder alle de ændringer,
som Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, og som Rådet (miljø) på samlingen den 7. juni 2001 allerede
havde givet sin tilslutning til. Beslutningen er således vedtaget efter førstebehandlingen.
Beslutningen har til formål at udbygge bilag X i vandrammedirektivet, som der blev opnået enighed om i 2000. Den
indeholder en liste på 33 stoffer eller grupper af stoffer, hvoraf nogle er identificeret som "prioriterede farlige stoffer",
hvis brug skal standses eller udfases, samt en række "prioriterede stoffer, der skal tages op til fornyet overvejelse", hvis
status eventuelt fastlægges på et senere tidspunkt i forbindelse med revisionen af den globale liste. Nå ;r beslutningen er
vedtaget, kan Kommissionen begynde at udarbejde forslag til foranstaltninger til at kontrollere disse prioriterede stoffer.
Luftens indhold af ozon - indkaldelse af Forligsudvalget
Rådet konstaterede, at det ikke kan acceptere alle de ændringer, som Europa-Parlamentet har vedtaget til dens fælles
holdning vedrørende forslaget til direktiv om luftens indhold af ozon (12176/01). Derfor bør forligsproceduren indledes i
henhold til traktatens bestemmelser om den fælles beslutningstagning.
DET INDRE MARKED
Køretøjer, der anvendes til personbefordring
Som følge af den enighed, der blev konstateret den 25. juni 2001 på mødet i Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet
og Rådet, vedtog Rådet formelt direktivet om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og
har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF (PE-CONS
3638/01). Med forbehold af Europa-Parlamentets godkendelse af det fælles udka st vil direktivet således blive endeligt
vedtaget.
Formålet med dette direktiv er at fastlægge harmoniserede bestemmelser for godkendelse af køretøjer til
personbefordring (busser). Direktivet omfatter væsentlige aspekter ved bussers sikkerhed såsom stabilitet, opførsel i
tilfælde af omrulning, antal af udstignings- og nødudgangsdøre og adgangsforhold for handicappede. I første omgang vil
direktivet være valgfrit og vil eksistere side om side med de nationale godkendelses ordninger, indtil rammedirektiv
92/53/EØF bliver obligatorisk for busser.
LANDBRUG
Den fælles markedsordning for ris
Rådet vedtog forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 3072/95 om den fælles markedsordning for ris (dok.
12129/01).
Denne forordning tager sigte på at harmonisere betalingsfristerne for arealstøtte til ris med dem, der gælder for
arealstøtte til markafgrøder.
FORSKNING
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0014.png
Aftale mellem EF og Ukraine
Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle en aftale om videnskabeligt og teknologisk
samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Ukraine.
PUNKTER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
TRANSPORT
Søtransport af passagerer og gods
Rådet vedtog den 3. oktober 2001 ved skriftlig procedure konklusionerne vedrørende forhandlingerne i IMO om en ny
protokol til ændring af Athen-konventionen om søtransport af passagerer og gods af 1974.
Footnotes:
( 1) dok. 14886/00 + dok. 12114/01 ADD 1.
( 2) dok. 14732/00 + dok. 11826/01 ADD 1.
( 3) EFT C 8 af 12.1.2000, s. 1.
11550/01 ADD 1 COR 1 an/LHS/dep/LSN/sm 1
DG I
DA
RÅDET FOR Bruxelles, den 11. september 2001 (12.09) DEN EUROPÆISKE UNION (OR. en)
Interinstitutionel sag: 11550/01
2000/0035 (COD) ADD 1 COR 1
ENV 420
CODEC 828
CORRIGENDUM TIL ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE
fra: Generalsekretariatet
til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462655_0015.png
Vedr.: Vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden
for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF
På side 2 affattes andet afsnit og dets overskrift således:
"Ad artikel 3
Kommissionen agter at gennemføre bestemmelserne i artikel 3 om Kommissionens og medlems-staternes
tilvejebringelse af data ved hjælp af mekanismerne i direktiv 2000/60/EF, især artikel 16,
stk. 5."
________________________