PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 23)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 13 (Løbenr. 536)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EU-sekr. 5. oktober 2001

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde

(økonomi- og finansministre) den 16. oktober 2001 – vedlægges Økonomiministeriets notat over de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-

rådsmøde den 16. oktober 2001

1. Beskæftigelsespakken (s. 2-4)

2. Rapport om hvordan man kan øge erhvervsfrekvensen og fremme aktiv aldring (s. 5)

3. Udveksling af oplysninger og gensidig bistand på pensionsområdet (s. 6-7)

4. Direkte beskatning

5. Skattepakken – Forhandlinger med 3.lande (s. 8)

6. Finansielle tjenesteydelser

7. Arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (s. 9-12)

8. Hvidvaskning af penge (s. 13-17)

9. Initiativer mod finansiering af terrorisme (s. 18)

10. Globalisering og udvikling (s. 19)

11. Indførelse af eurosedler og –mønter (s. 20-21)

12. Forslag om at udvide garantirammen fra EU-budgettet til EIB for lån til ikke-medlemslande til at omfatte

Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med 350 mio. euro (s. 22-24)

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den 16.

oktober 2001

Dagsordenspunkt 1: Beskæftigelsespakken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Efterårspakken 2001", der består af udkast til Fællesrapport 2001, forslag til retningslinier for beskæftigelse 2002 og

henstillinger til medlemslandene om implementering af deres beskæftigelsespolitik 2002.

(Hjemmel artikel 128(5), 128(2), 128(4))

KOM (2001) 438 endelig, KOM (2001) 511, KOM (2001) 512

Revideret notat af aktuelt notat forelagt Folketingets Europaudvalg til brug for mødet den 2. oktober 2001 vedrørende Rådsmødet (Beskæftigelses-

og Socialministre) den 8. oktober 2001. Ændringen består af en konsekvensrettelse af punkt 6 "tidligere forelæggelse".

1. Baggrund

Fællesrapporten (KOM (2001) 438 endelig) har hjemmel i Amsterdamtraktaten art.128(5), retningslinierne for beskæftigelse

(KOM (2001) 511) har hjemmel i Amsterdamtraktaten art.128(2) og henstillingerne til medlemslandene (KOM (2001) 512)

har hjemmel i Amsterdamtraktaten art. 128(4).

Udkast til Fællesrapport 2001 giver på baggrund af de 15 medlemslandes implementeringsrapporter (NAP'er, nationale

handlingsplaner for beskæftigelse) en overordnet såvel som individuel vurdering af, i hvilket omfang landene har

implementeret retningslinierne for beskæftigelse for 2001 og taget Rådets henstillinger for 2001 til efterretning i den nationale

politik. Derudover indeholder rapporten, der fremsendes til Det Europæiske Råd i Laeken i december, en status for den

overordnede beskæftigelsessituation i EU.

Forslag til retningslinier for beskæftigelse 2002 og henstillinger til medlemslandene 2002 fremlægges af Kommissionen på

baggrund af

1. analyserne i udkast til Fællesrapport 2001

2. analyserne af den makroøkonomiske udvikling

3. de overordnede økonomisk politiske retningslinier, Amsterdamtraktatens art. 126 og

4. Det Europæiske Råds konklusioner.

2. Indhold

Fællesrapporten 2001

Rapporten lægger vægt på, at år 2000 har været et godt år for beskæftigelsen, idet der er skabt tre mill. nye job, og ledigheden

er reduceret til 8.3 pct., således at den ligger på niveau med ledigheden i begyndelsen af 1990'erne.

Ifølge rapporten er resultaterne af strukturreformerne på arbejdsmarkedet begyndt at vise sig. Der er stigende

beskæftigelsesintensitet i bl.a. high-tech og vidensintensive sektorer. Der er fortsat strukturelle udfordringer med hensyn til

f.eks. ungdomsledigheden og den lave beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere. Rapporten påpeger, at balancen i

landenes politik fortsat er præget af en stærkere indsats vedr. retninglinierne for bes kæftigelses- og iværksætterfremme end

vedr. retningslinierne for virksomhedernes og de ansattes tilpasningevne og kønsligestillingen. Rapporten peger endvidere på

udeståender med hensyn til fastlæggelse af nationale mål - bl.a. vedrørende beskæftigelsesfrekvenser og anvendelse af

indikatorer.

Danmark får altovervejende en positiv omtale. Den danske indsats til fremme af arbejdsudbudet såvel som den valgte strategi

over for udfordringerne på det lange sigt vurderes begge positivt. Det fremhæves, at det danske policy-mix er fordelt ud på

alle fire søjler (forbedring af beskæftigelsesevne, fremme af iværksætterkultur, fremme af virksomhedernes og de ansattes

tilpasningsevne samt fremme af kønsligestilling). Der konstat eres positive resultater af de igangværende reformer, herunder

skatte-, orlovs- og efterlønsreformer. Det bemærkes, at selvom tilgangen til langtidsledigheden er lav, er indfasningen af

handlingsplaner for ledige inden henholdsvis 6 måneders ledighed (unge) og 12 måneders ledighed (voksne) forsinket.

Rapporten fremhæver, at Danmarks hovedudfordring er fremme af både kvalitet og kvantitet i arbejdsudbudet. Der er behov

for fortsat at følge og vurdere de iværksatte reformer.

Henstillinger 2002

I forslaget til henstillinger fremhæves det, at selv om landene generelt har reageret konstruktivt på henstillingerne for 2001, så

afspejler reaktionerne forskelle i implementeringsstadier og i efterlevelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi. På

baggrund af eksaminationen af NAP'erne foreslås i alt 57 henstillinger, svarende til niveauet for 2001 og med samme

fordeling på lande, idet Danmark dog reelt får én hensti lling mindre end i 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske tilbagetrækningsreformer, herunder efterlønsreformen, orlovsreformer og reformerne på ligestillingsområdet

(ligestillingsloven mv.) har medført, at to af de tre danske henstillinger fra 2001, nemlig henstilling nr. 2 ("overvågning af

efterløns- og orlovsordningerne i betragtning af behovet for at øge arbejdskraftudbudet") og henstilling nr. 3 ("fortsætte

indsatsen for at udvikle en strategi, som på effektiv må de tager højde for ligestillingsaspektet og en sammenhængende

strategi til nedbringelse af det nuværende omfang af kønsopdeling på arbejdsmarkedet") er blevet slettet.

De to henstillinger til Danmark for 2002 er henstilling nr.1 fra 2001 vedrørende skattetryk og marginalskat og en ny

henstilling nr. 2, der fortsat vedrører arbejdsudbudet, men nu med fokus på det rummelige arbejdsmarked og integration af

immigranter ("fremme incitamenter for at tilskynde flere til at gå i beskæftigelse, særlig ved videreudvikling af det rummelige

arbejdsmarked og forøget indsats for integration af immigranter").

Retningslinier for beskæftigelsen 2002

Kommisionens forslag til retningslinier for 2002 indeholder kun mindre ændringer i forhold til retningslinierne for 2001.

Den horisontale retningslinie A er styrket derved, at Det Europæiske Råds målsætning for beskæftigelsefrekvensen for 2005

og 2010 (samlet beskæftigelsefrekvens for EU i gennemsnit på 70 pct.) er indsat. På baggrund af Det Europæiske Råd i

Stockholm er der indarbejdet en generel målsætning om kvalitet i arbejdet, som er indlagt i den ny horisontale retningslinie B.

Grundlaget er Kommissionens meddelelse COM(2001)313 af 20.juni 2001. Samtidig er der indføjet referencer til

kvalitetsaspektet i retningslinierne 3, 7, 10, 11 og 13. Endelig er foretaget ændringer for at styrke fremme af mobilitet og ikke

mindst identifikation og udvikling af indikatorer, der skal beskrive udviklingen i løngabet mellem mænd og kvinder

(retningslinie 17).

3. Danske regler

Der findes ingen tilsvarende danske regler.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Beskæftigelsespakken ("Efterårspakken") er en del af den samordnede strategi for beskæftigelse, der sigter på at udnytte de

gevinster, der er ved at samordne og koordinere medlemslandenes økonomiske politikker, som inden for rammerne af de

overordnede økonomiske retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar.

5. Høring

Beskæftigelsespakken har været behandlet i EF-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold, hvor der var en

generel positiv holdning til beskæftigelsespakken.

6. Tidligere forelæggelse

Beskæftigelsespakken har været forelagt Folketingets Europaudvalg til brug for mødet den 2. oktober 2001 vedrørende

Rådsmødet (Beskæftigelses- og Socialministre) den 8. oktober 2001.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Beskæftigelsespakken ("Efterårspakken") har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Beskæftigelsespakken ("Efterårspakken") er en del af den samordnede strate gi for beskæftigelse, der sigter på at udnytte de

gevinster, der er ved at samordne og koordinere medlemslandenes økonomiske politikker, som inden for rammerne af de

overordnede økonomiske retningslinjer og stabilitets- og vækstpagten er de enkelte landes ansvar.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den 16.

oktober 2001

Dagsordenspunkt 2: Rapport om hvordan

erhvervsfrekvensen og fremme aktiv aldring

Nyt notat

Baggrund

man

kan

øge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23.-24. marts 2001 opfordres Rådet og Kommissionen til i

fællesskab at aflægge rapport om, hvordan man kan øge erhvervsfrekvensen og fremme aktiv aldring. Rapporten skal bidrage

til at sikre fremskridt i retning af de mål for øgede beskæftigelsesfrekvenser på EU-plan, som blev fastlagt på Det Europæiske

Råds møder i Lissabon og Sto ckholm.

Indhold

Der er ikke modtaget forslag til rapporten. Kommissionen har i EPC og i EMCO's Ad Hoc gruppe præsenteret en

disposition for rapporten. På grundlag af denne disposition forventes det, at forslaget til rapport vil bestå af tre afsnit:

1) En deskriptiv analyse af udviklingen i erhvervsfrekvenser fordelt efter alder og køn, 2) en analyse af de faktorer, der

påvirker erhvervsdeltagelsen og 3) en analyse af mulige politiktiltag til fremme af erhvervsdeltagelsen. Kommissionen

forventer at kunne fremlægge forslag til rapporten i anden halvdel af november 2001.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens disposition redegør ikke for forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. oktober 2001

J. nr. 2001-352-258

Aktuelt notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den

16. oktober 2001

Dagsordenspunkt 3: Information og gensidig bistand vedrørende

pensioner

Nyt notat

Baggrund og indhold

Kommissionen præsenterede på ECOFIN-mødet den 7. maj 2001 en meddelelse om beskatningen af pensionsordninger i

ansættelsesforhold i det Indre Marked (KOM (2001) 214). Rådet bad COREPER og Finansgruppen drøfte meddelelsen

med fokus på udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Resultatet af disse drøftelser forelægges nu Rådet i

form af konklusioner.

Rådet understreger vigtigheden af en bedre informationsudveksling med henblik på at sikre medlemslandenes

skatteprovenu. Samtidig skal en gruppe under direktivet for gensidig bistand se på, hvordan en sådan ordning for

automatisk udveksling af oplysninger kan udformes i praksis. Gruppen skal rapportere tilbage inden udgangen af 2002. I

forbindelse hermed fortsætter finansgruppen drøftelserne af andre skatteaspekter, navnlig spørgsmål i rel ation til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eventuelle konflikter mellem medlemslandenes pensionsbeskatningssystemer der kan føre til dobbeltbeskatning eller

ingen beskatning.

Gældende dansk ret

Udover forslaget om udveksling af oplysninger stiller Kommissionen i sin meddelelse også krav om afskaffelse af

unødvendige restriktive eller diskriminerende skatteregler. Ifølge Kommissionen er medlemsstaterne allerede, ifølge

Traktaten, forpligtet til skattemæssigt at ligestille pensionsordninger oprettet i andre medlemslande med

pensionsordninger oprettet i den pågældende medlemsstat. Et antal medlemsstater, herunder Danmark, har i dag ikke en

sådan ligestilling. En årsag hertil er netop manglen på oplysninger, som kan sikre beskatningen af grænseoverskridende

pensionsudbetalinger og afkast.

Kommissionen har allerede i 1991 indledt en sag mod Danmark, men har endnu ikke anlagt en egentlig retssag ved

Domstolen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets reaktion på Kommissionens meddelelse har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

En omlægning af de danske pensionsbeskatningsregler og pensionsafkastbeskat- ningsregler i overensstemmelse med

Kommissionens udspil vil få vidtrækkende lovgivningsmæssige konsekvenser, mens de negative statsfinansielle

konsekvenser vil blive søgt begrænset mest muligt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det anses for at være i såvel medlemslandenes som i fællesskabets interesse, at mobiliteten blandt borgerne og det

grænseoverskridende udbud af tjenesteydelser fremmes. En bedre informationsudveksling kan være med til at sikre

sammenhængen i medlemsstaternes skattesystemer. Vigtigheden af en sådan sammenhæng blev understreget af

regeringscheferne på mødet i Stockholm.

Meddelelsen skønnes derfor at overholde nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse blev forelagt udvalget forud for ECOFIN-mødet den 7. maj 2001.

4. oktober 2001

J. nr. 10 98-629-11

Aktuelt Notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den

16. oktober 2001

Dagsordenspunkt 4: Skattepakke – forhandlinger med 3.-lande

Nyt notat

Baggrund

ECOFIN vedtog den 1. december 1997 konklusioner om skattepakken, dvs. direktiv-forslagene om rentebeskatning og

beskatning af renter/royalties samt adfærdskodeksen.

ECOFIN vedtog den 19.-20. juni 2000 yderligere konklusioner om rentebeskatnings-forslaget, herunder at når Rådet er

blevet enig om det væsentligste indhold af forslaget og inden dets vedtagelse, skal formandskabet og Kommissionen indlede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drøftelser med USA og vigtige 3.-lande (Schweiz, Liechtenstein, San Marino, Monaco og Andorra) for at fremme vedtagelsen

af tilsvarende foranstaltninger (som direktivets) i disse lande.

ECOFIN nåede den 26.- 27. november 2000 til enighed om det vigtigste indhold i rentebeskatningsforslaget.

I første halvdel af 2001 har det svenske formandskab og Kommissionen haft indledende drøftelser med USA og de andre

vigtige 3.-lande om deres deltagelse i et system til sikring af beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger.

Den 10. juli 2001 vedtog ECOFIN en tidsplan for det videre arbejde med skattepakken.

I overensstemmelse med denne tidsplan skal ECOFIN nu beslutte et mandat om at indlede egentlige forhandlinger med de

nævnte 3.-lande – med henblik på at indgå aftaler med disse lande.

Tidligere forelæggelse

Skattepakken har tidligere været forelagt Europaudvalget, senest den 6. juli 2001.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-

rådsmøde den 16. oktober 2001

Dagsordenspunkt 5a: Finansielle tjenesteydelser - Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om arbejdsmarkedsorienterede

pensionskassers aktiviteter. (Kom (2000) 507 Endelig)

Nyt notat

1. Baggrund

Kommissionen har den 13. november 2000 oversendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter dateret den 11. oktober 2000 til Rådet.

Direktivforslaget berører ikke tidligere udstedte direktiver.

Formålet med direktivet er at fremme det indre marked for finansielle tjenester og at fremme den sociale samhørighed i

medlemsstaterne.

I Danmark vil direktivet vedrøre firmapensionskasser.

Ecofin vil på mødet den 16. oktober 2001 blive orienteret om status på direktivforslaget.

2. Formål og indhold

Hjemmelen til at udstede direktivet er traktatens art. 47, stk. 2, art. 55 og art. 95.

Direktivforslaget kan vedtages i henhold til fremgangsmåden i traktatens art. 251.

Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet, der har vedtaget en række ændringsforslag til såvel de indledende

betragtninger som de enkelte bestemmelser den 4. juli 2001. Ændringsforslagene vil kunne foregribe de videre drøftelser i

Rådsarbejdsgruppen.

Direktivforslaget sigter mod at fremme det indre marked for finansielle tjenester under iagttagelse af 2 overordnede

hovedmål:

1. at sikre beskyttelse af medlemmerne af de omfattede ordninger, og

2. at sikre, at placeringsreglerne er i overensstemmelse med forpligtelsernes langsigtede karakter.

Direktivforslaget sigter alene mod at behandle de tilsynsmæssige aspekter og berører ikke skatteforhold. Kommissionen har

udsendt en særskilt meddelelse om skatteforhold.

Hertil kommer, at der tilsigtes konkurrencemæssig neutralitet i forhold til ordninger, der udbydes af livsforsikringsselskaber.

Det overordnede sigte med direktivet er i tråd med den regulering af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, der

allerede i dag findes i Danmark; lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsen af medlemmerne tilgodeses ved krav om forsigtige principper ved placering af midler og ved opgørelsen af

hensættelser, ved krav om medlemsinformation, aktivitetsbegrænsninger for ordningerne og ved krav om fuldstændig

adskillelse fra de virksomheder, ordningerne er knyttet til.

Placeringsreglerne bygger på, at der skal være behørig spredning af de investeringsaktiver, der skal afdække de

pensionsmæssige forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet, således at aktiverne er egnede til at sikre

pensionsopsparernes midler. Der skal tages hensyn til investeringernes normalt langsigtede karakter.

Adgangen til grænseoverskridende aktiviteter omfatter både porteføljeforvaltning/administration og muligheden for at

optage medlemmer uden for ordningens hjemland, f.eks. hos koncernvirksomheder i udlandet eller ved at medlemmerne her

i landet kan opnå pensionsdækning hos en pensionsordning, der er knyttet til et udenlandsk moderselskab.

Hensynet til lige konkurrence tilgodeses ved at undtage ordninger omfattet af livsforsikringsdirektiverne fra direktivet og ved

at foreskrive, at ordninger, der bygger på aktuarmæssige beregninger og risici på samme måde som livsforsikringsselskaber,

skal være omfattet af de solvenskrav, der gælder for livsforsikringsselskaber. Direktivudkastet indeholder ikke forslag til

ændring af livsforsikringsdirektiverne.

Direktivforslaget finder ikke anvendelse på pensionskasser, der forvalter socialsikringsordninger, og som er omfattet af

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 eller er opført i bilag II til denne forordning og forordning (EØF) nr. 574/72, dvs.

lovbaserede pensions- og socialsikringsordninger. Direktivforslaget finder ej heller anvendelse på kreditinstitutter eller

investeringsforeninger.

Sammenfattende vil udkastet, hvis det i sin nuværende form vedtages, alene give anledning til en række justeringer af lov om

tilsyn med firmapensionskasser. Dette gælder især for så vidt angår placeringsregler og adgang til at udøve

grænseoverskridende aktiviteter. Hertil kommer, at det i en række tilfælde vil være nødvendigt at ændre bekendtgørelser

fastsat i henhold til lov om tilsyn med firmapensions kasser.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Ifølge de betragtninger, der ledsager forslaget, bør medlemsstaterne bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres

sociale sikringssystemer. Forslaget berører således ikke medlemslandenes pensionssystemer.

Efter Kommissionens opfattelse kan målene for den påtænkte handling, etablering af en retlig EU-ramme for

arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens art. 5, på grund af handlingsomfang og virkninger bedre

gennemføres på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dir ektivet efter

Kommissionens opfattelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

4. Gældende dansk ret

Forslaget berører her i landet firmapensionskasser, der er reguleret ved lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2001 om tilsyn

med firmapensionskasser.

Forslagets vedtagelse vil indebære, at lov om tilsyn med firmapensionskasser på enkelte områder skal ændres.

Dette gælder især følgende bestemmelser:

1. Forbuddet i § 5, stk. 1, mod at firmapensionskasser udøver virksomhed uden for landets grænser skal ophæves.

2. Der skal udtrykkelig fastsættes krav om, at ledelsen skal være fit and proper.

3. Der skal stilles krav om en årlig aktuarberetning.

4. Der skal stilles krav om, at medlemmerne af ordningerne kan opnå oplysning om investeringspolitik og risici.

5. Bekendtgørelse nr. 698 af 16. oktober 1990 om solvensmargen for firmapensionskasser skal ændres. Ændringen vil

som udgangspunkt indebære, at minimumssolvenskravet til firmapensionskasser, der udgør 3 % af hensættelserne,

forhøjes til ca. 4 %.

6. Bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 1999 om kongruens og lokalisering skal for firmapensionskassers vedkommende

ændres, således at kongruenskravet i forhold til pensionsforpligtelerne ikke kan fastsættes højere end 70 % af

hensættelserne (i dag 80 % af hensættelserne).

7. Der skal gennemføres regler om firmapensionskassers grænseoverskridende aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne ifølge forslaget kan bestemme, at pensionsordninger med mindre end 100

medlemmer eller pensionsmodtagere ikke skal være omfattet af direktivet. Dette vil for Danmarks vedkommende medføre, at

langt den overvejende del af de eksisterende firmapensionskasser i givet fald ikke vil være omfattet af direktivet. I Danmark

eksisterer allerede en grænse på 50 medlemmer.

5. Høring

Direktivforslaget har været drøftet på specialudvalgsmøde den 7. februar 2001.

Forslaget har endvidere været udsendt i en foreløbig høring hos en række organisationer og myndigheder. Der har ikke været

indvendinger mod forslagets overordnede sigte.

Der er blevet argumenteret for, at det nye direktiv burde tilnærme sig livsforsikringsdirektivet i hvert fald for så vidt angår

investeringsreglerne, idet reglerne for firma- og tværgående pensionskasser samt livsforsikringsselskaber allerede er

harmoniseret i Danmark.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført vil forslagets vedtagelse indebære ændringer af lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.

159 af 8. marts 2001.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemføres forslaget vil solvenskravene til de bestående firmapensionsordninger alt andet lige blive forøget med ca. 300

mio. kr. Da der hos samtlige bestående firmapensionskasser allerede foreligger en betydelig solvensmæssig overdækning vil

det forøgede mindstesolvenskrav generelt kunne rummes inden for den eksisterende overdækning.

Sammenfattende vil forslaget ikke have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser for danske myndigheder,

virksomheder og borgere.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Forslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget den 2. maj og den 1. juni 2001.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den 16.

oktober 2001

Dagsordenspunkt 5b: Finansielle tjenesteydelser - Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/308/EØF af

10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)) - resultat

af forligsproceduren

Nyt notat

1. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv 91/308/EØF om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er

fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251.

Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i to rapporter anmodet Kommissionen om

at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt

en handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder en henstilling om yderligere initiativer

til bekæmpelse af hvidvask af penge.

Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der bl.a. udvider hvidvaskdirektivets

anvendelsesområde til at omfatte virksomheder og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en

minimums_harmonisering på området

Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen den 5. juli 2000 en række ændringsforslag til direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På ECOFIN_Rådsmødet den 30. november 2000 vedtog Rådet den fælles holdning (dok. 12469/1/00 REV 1), hvor

Rådet ikke kunne imødekomme ændringsforslagene fra Europa_Parlamentets førstebehandling.

Europa_Parlamentet vedtog ved 2. behandlingen den 2. _ 5. april 2001 15 ændringsforslag til Rådets fælles holdning

(dok. 7578/01).

På forligsudvalgsmødet med EU-Parlamentet den 18. september 2001 blev det tilkendegivet, at både rådet og EU-

Parlamentet stod fast på hver deres forslag. Uagtet dette blev det konkluderet, at det belgiske formandskab,

Kommissionen sammen med EU-Parlamentet ville forsøge at finde et kompromisforslag inden udløbet af 8 ugers fristen

for forligsproceduren (13. november 2001).

2. Formål og indhold

Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der dels udvider direktivets anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på

baggrund af de hidtidige erfaringer med dets anvendelse.

I følge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i hvidvasksammenhæng og derfor skal

indberettes. Det gældende direktiv foreskriver alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra

narkotikakriminalitet, mens forslaget udvider indberetningspligten til også at omfatte kriminelle handlinger, der kan

henføres til organiseret kriminalitet samt svig m.m. med EU_midler.

Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af en pligt til at foretage indberetning

ved mistanke om hvidvask. Da der allerede i dag er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører

udvidelsen den ikke_finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet: revisorer og eksterne regnskabskyndige,

ejendomsmæglere, advokater, forhandlere af ædle metaller, personer eller selskaber, der forestår v&ael ig;rditransporter,

samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer.

Som udgangspunkt gælder der de samme pligter med hensyn til f.eks. kunde-identifikation og interne

uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet

særregler for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som forsvarer i straffesager.

Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation alene skal finde anvendelse på kunder,

der køber eller indløser spillemærker til en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 euro.

I et bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit_og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere

regler for identifikation af kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.

For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen foreslået, at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af

kredit_ og finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om hvidvask.

Endelig foreslår Kommissionen, at der ved svig m.m. med EU_midler skabes grundlag for et samarbejde _ herunder

udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner _ mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på

hvidvaskområdet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række specifikke forpligtelser for den finansielle

sektor og dele af den ikke-finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den strafferetlige

behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle, omfattes derimod ikke.

Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at

bekæmpe hvidvask af penge indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod hvidvask af penge

- herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig - forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har

udgangspunkt i et udvidet kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning ved mistanke om

hvidvask.

4. Gældende ret

Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 22. december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse bestemmelser om forebyggelse og

opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.

5. Høring

Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en række ministerier og organisationer. Det

generelle indtryk af hø ringen er, at man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens

forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere kriminelle handlinger end efter det gældende

direktiv dels at udvide den kreds, der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.

Dog findes udvidelsen af begrebet "kriminel handling", der afgrænser underretningspligtens omfang, for uklar. Det

foreslås, at der foretages en præcisering.

Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv har især givet anledning til

bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse

erhvervsgrupper gælder det, at de principielt er modstandere af at blive omfattet af hvidvaskningsdirektivet. I relation til

advokat- og revisorhvervet henvises bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udø ver og dennes klient

og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag for, at man ikke skal omfattes af direktivet.

Såfremt man måtte blive omfattet af direktivet, ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under

hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner i forbindelse med forvaltning af

klientmidler. Revisorforeningerne ønsker - under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehan dling for

sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes inddragelse under

hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.

For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør

det ske på en sådan måde, at de ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en uhensigtsmæssig

konkurrenceforvridning mellem erhvervene.

Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig

Kommissionens forslag om, hvornår der skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende

regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede ved kundens indtræden i kasinoet.

Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om legitimation ved transaktioner uden direkte

kundekontakt. Organisationerne finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres nationalt.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at

regulere den kreds af virksomheder og personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en

indberetningspligt.

Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af, hvilken kriminalitet den finansielle og den

ikke-finansielle sektor skal foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning ved mistanke

om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet

kan der blive behov for at udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser af

særlovgivningen.

Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser svarende til de i direktivforslaget optagne

bestemmelser om kundeidentifikation.

Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele af den ikke-finansielle sektor vil resultere i

flere indberetninger om hvidvask til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske

hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvor mange nye

indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis. Administrative byrder forbundet med en udvidel se af kredsen af

underretningspligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten, der vil kunne opnås ved konfiskation af

udbytte fra den indberettede kriminalitet.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Som Kommissionens forslag er udformet, vil det have samfundsmæssige konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås

inddraget under direktivet, vil skulle udarbejde interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer

samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. at kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger samt dokumenter og

registreringer vedrørende de foretagne transaktioner i mindst 5 år.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget faktuelt notat af 21. september 1999 samt aktuelle notater til brug for møder i

Folketingets Europaudvalg den 31. maj, 14. juli 2000 og 13. oktober 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmøder henholdsvis den

5. juni, 17. juli 2000, den 29. september 2000 og den fælles samling (ECOFIN/RIA) den 17. oktober 2000.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-

rådsmøde den 16. oktober 2001

Dagsordenspunkt 6: Initiativer til bekæmpelse af finansiering af terrorisme

Nyt notat

1. Baggrund og indhold

Der foreligger ingen dokumenter til dette dagsordenspunkt. Den belgiske formand forventes, at holde et mundtligt

indlæg, hvor han formentligt vil forsøge at fremme direktivforslaget om markedsmisbrug og kursmanipulation.

Som følge af terrorangrebet på USA den 11. september 2001 ønskes der bl.a. truffet beslutning om en række hurtige og

koordinerede initiativer i kampen mod finansieringen af terrorisme. Et af disse initiativer går ud på at fremskynde

vedtagelsen af direktivforslaget om markedsmisbrug.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Bekæmpelse af finansiering af terrorisme er et internationalt højt prioriteret område og det er vigtigt, at så mange lande

som muligt opererer ud fra fælles retningslinier.

3. Høring

Da der ikke foreligger dokumenter til dette dagsordenspunkt, har der ikke været foretaget en høring.

4. Lovgininvmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunktet forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dagsordenspunktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-rådsmøde den 16.

oktober 2001

Dagsordenspunkt 7: Globalisering og udvikling

Nyt notat

Baggrund

På det uformelle ECOFIN-rådsmøde i Liege var der en generel drøftelse af globaliseringen. Diskussionen på det

uformelle ECOFIN ventes at blive fortsat på ECOFIN-rådsmødet den 16. oktober med henblik på en opfordring til

Kommissionen om at udarbejde en rapport om globaliseringen og udviklingsmæssige spørgsmål. Til baggrund for

drøftelsen ventes et oplæg til et mandat, med retningslinjer for udarbej delse af rapporten, fra Den Økonomiske og

Finansielle Komite (EFC).

Indhold

Oplægget, der endnu ikke er færdigt, ventes at opfordre Kommissionen til at udarbejde en rapport omhandlende

globaliseringen og dens konsekvenser med speciel fokus på finansiel integration og finansiering af udvikling.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af dette dagsordenspunkt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

ECOFIN-ministrenes drøftelse af globaliseringen, og opfordring til Kommissionen om udarbejdelse af en rapport er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, eftersom de udfordringer som globaliseringen stiller

kræver internationale initiativer, navnlig igennem EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 vedr. ECOFIN-Rådsmøde den 16.

oktober 2001

Dagsordenspunkt 8: Indførelsen af eurosedler og –mønter

Nyt notat

Baggrund og Indhold

På ECOFIN den 16. oktober ventes Kommissionen at præsenterer et udkast til rapport vedr. overgangen til eurosedler og

–mønter til brug for Det Europæiske Råd i Gent. Endvidere forventes der at blive fremstillet forslag om oprettelse af et

informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og -mønter.

Udkastet til rapporten samt forslag om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til

eurosedler og -mønter er endnu ikke modtaget.

Kommissionens rapport vedr. overgangen til euroen

Rapporten ventes bl.a., at omhandle status for forberedelserne af arbejdet vedr. overgangen til eurosedler og -mønter

herunder forberedelser i de nationale administrationer i form af lovgivning m.v., lokale offentlige administrationer,

private virksomheder og private personer samt status for Den Europæiske Centralbanks og Kommissionens

informationskampagner.

Rapporten ventes yderligere, at omhandle status for frontloadingen, omstilling af ATM (Automatic Teller Machines =

kontanthæveautomater) og risikomomenter ved opbevaring og transport af sedler og mønter.

Endvidere ventes det, at rapporten vil omhandle spørgsmålet om prisstabilitet i forbindelse med overgangen til

eurosedler og –mønter.

Forslag om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og -mønter

Forslaget ventes at omhandle oprettelsen af et netværk mellem medlemslandene til udveksling af information m.v. i

forbindelse med overgangen til eurosedler og –mønter. Det ventes foreslået, at netværket skal være et supplement til Den

Europæiske Centralbanks Cash Changeover Committee, som er oprettet til at reagere hurtigt på eventuelle problemer,

der måtte opstå, i forbindelse med introduktionen af eurosedler og – r.

Det ventes, at forslaget indebærer, at netværket skal bruges til at indsamle, behandler og internt videreformidle

information vedr. bl.a. omstilling af ATM; status for tilbagelevering af national valuta; manglende transport kapacitet;

status for forfalskning af national valuta og euro i forhold til normalt; information om overfald på forretninger, banker og

pengetransporter; indikationer på problemer i omregning mellem national valuta og euro; prisstabilitet m.v. <>

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formålet med forslaget om oprettelse af et informations- og overvågningsnetværk vedr. overgangen til eurosedler og

–mønter er at foretage en koordineret udveksling af information mellem medlemslandene.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2002 vedr. ECOFIN-

rådsmøde den 16. oktober 2001

Dagsordenspunkt 9: Forslag om at udvide garantirammen fra EU-

budgettet til EIB for lån til ikke-medlemslande til at omfatte

Forbundsrepublikken Jugoslavien og om at foretage en forhøjelse med

350 mio. euro

Kom (2001)356 endelig af 27. juni 2001

Nyt notat

1. Baggrund

Forslaget vedrører indrømmelse af en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til dækning af tab i

forbindelse med lån ydet af EIB ud af egne midler til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien. Forslaget indebærer en

ændring af Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999.

Den seneste udvikling siden efteråret 2000 har medført en fundamental ændring af det politiske scenario i

Forbundsrepublikken Jugoslavien og af landets forhold til det internationale samfund. Indsættelsen af en ny demokratisk

valgt forbundsregering og serbisk regering i januar 2001 markerede begyndelsen på den politiske og økonomiske

reformproces i Forbundsrepublikken Jugoslavien.

De nye myndigheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien har allerede etableret forbindelser til de internationale finansielle

institutioner. Landet blev optaget som medlem af IMF i december 2000 og blev medlem af Den Europæiske Bank for

Genopbygning og Udvikling (EBRD) i januar 2001. Efter at have afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative

Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser over for Verdensbanken blev Forbundsrepublikken Jugoslavie n

optaget som medlem af Verdensbanken den 8. maj 2001. Desuden har EIB tilkendegivet, at den er rede til at yde lån til

Forbundsrepublikken Jugoslavien, forudsat at landet får afviklet sin andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik

Jugoslaviens restancer over for Banken.

ECOFIN behandlede den 5. juni 2001 Kommissionens forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken

Jugoslavien, som der var principiel støtte til. Rådet drøftede i den forbindelse muligheden for et mandat/garanti til EIB med

henblik på at yde lån til Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvilket blev hilst velkommen. Rådet drøftede også, hvorledes

udbetalingerne af den finansielle bistand skulle finde sted i trancher. Drøftelserne skete under indtryk af, at EIB ikke kan tage

fat på ny långivning før restancer på tidligere lån er betalt (opgjort pr. ultimo april 2001 til 218 mio. euro). Restancerne er en

andel af Den Tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens udestående finansielle forpligtelser overfor EIB.

2. Formål og indhold

Forslagets hjemmel er EF-traktaten art. 308. Forslaget sendes i høring hos Europaparlamentet.

Kommissionen har den 27. juni 2001 fremlagt forslag om at udvide EIB's generelle mandat til långivning uden for EU for

perioden frem til 31. januar 2007 udvides til også at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien. Endvidere foreslås garantien

for Central- og Østeuropa øget med 350 mio. euro (KOM(2001) 356 endelig). Forslaget indebærer således, at der på EU's

budget afsættes 9 pct. af det garanterede beløb til Lånegaranti fonden.

Det endelige omfang af långivningen til Forbundsrepublikken Jugoslavien vil afhænge af antallet af egnede

investeringsprojekter. Denne fremgangsmåde bidrager til at undgå, at dele af specifikke regionale långivningsmandater står

uudnyttet tilbage ved mandatets udløb, hvilket i sidste ende kan betyde, at sådanne restbeløb fortabes - selv om mandatet

automatisk forlænges med seks måneder. Dette svarer til den fremgangsm&ari ng;de, der blev anvendt i december 1999 ved

fornyelsen af det generelle långivningsmandat fra 1997 for Bosnien-Herzegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien, og den fremgangsmåde, der blev anvendt ved ændringen af det generelle mandat for Kroatien i november 2000.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Gældende ret

Dette forhold er ikke relevant i forbindelse med dette forslag.

5. Høring

Skriftlig høring i EF-Specialudvalget for økonomisk politik.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene, men eventuelle træk på garantien vil berøre

EU-budgettet som beskrevet under punkt 2.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Dette forhold er ikke relevant i medlemslandene i forbindelse med dette forslag.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er orienteret om forslaget ved udenrigsministerens fremsendelse den 24. september af

Økonomiministeriets grundnotat af 19.d.s.

Den 1. juni 2001 forelagde økonomiministeren for Folketingets Europaudvalg et forhandlingsoplæg som støttede

Kommissionens forslag vedrørende makrofinansiel assistance til Forbundsrepublikken Jugoslavien. Der blev i den

forbindelse ikke konstateret et flertal imod forhandlingsoplægget.