PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 24)

transportministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

5. oktober 2001

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets g

rundnotat vedrørende

Kommissionens hvidbog om den fælles transportpolitik frem til 2010. KOM(2001) 370.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikministeriet

Notat

Dato

J.nr.

: 5. oktober 2001

: 120-59

Grundnotat vedrørende Kommissionens hvidbog om den fælles transportpolitik frem til 2010. KOM(2001) 370.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 12. september 2001 vedtaget en Hvidbog med titlen ’Den Europæiske transportpolitik frem til

2010 – De svære valg’.

Hvidbogen er opdelt i 4 hovedafsnit;

1. Justering af balancen mellem de forskellige transportformer

2. Eliminering af flaskehalse

3. Forbrugerne i transportpolitikkens midtpunkt

4. Styring af transportens globalisering

Hvidbogen tager bl.a. afsæt i at transport er en nøglefaktor i en moderne økonomi. Men der er ifølge Kommissionen en

permanent modsætning imellem samfundet, der på den ene side kontinuerligt kræver mere mobilitet og på den anden

side den offentlige holdning, som er blevet mere intolerant over for kroniske forsinkelser og ringe kvalitet inden for de

forskellige transportydelser.

Kommissionens målsætning med Hvidbogen er at fremkomme med forslag til, hvordan der kan etableres et effektivt,

sikkert og bæredygtigt transportsystem.

Det konstateres, at det indre marked for transport stort set er gennemført, undtagen for jernbanetransport. Uanset dette er

der behov for en mere harmoniseret udvikling af en fælles europæisk transportpolitik, for at løse problemerne med:

1. Ulige vækst i de forskellige transportformer

2. Stigende trængsel på hovedveje, jernbanenettet, i byerne og i lufthavnene

3. Negative effekter på miljøet og det offentlige helbred samt et betydeligt antal færdselsulykker.

Hvidbogen indeholder omkring 60 specifikke bud på, hvilke aspekter/forslag, man bør fokusere på i fremtidens

europæiske transportpolitik. De specifikke forslag fordeler sig indenfor nedenstående hovedområder:

1. Yderligere liberalisering og forbedring af jernbanen

2. Forbedret kvalitet indenfor vejtransportsektoren

3. Fremme af transport ad sø- og indre vandveje

4. Sikring af balance imellem vækst i lufttransport og miljøet

5. Realisering af intermodal transport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Etablering af det trans-europæiske netværk

7. Forbedring af færdselssikkerheden

8. Indførelse af politikker for effektiv betaling for transportrelaterede ydelser

9. Anerkendelse af brugernes rettigheder og forpligtelser

10. Udvikling af bymæssig transport

11. Teknologisk forskning

12. Håndtering af globaliseringens effekter

Ændring af balancen mellem de forskellige transportformer

For at kunne ændre den eksisterende balance imellem de forskellige transportformer er det nødvendigt, at konkurrencen

imellem disse reguleres i øget omfang. Den kraftige vækst i vej- og lufttransport skal begrænses og miljøvenlige

transportformer, som eksempelvis jernbanen skal have forbedrede konkurrencevilkår således, at de reelt bliver

konkurrencedygtige alternativer.

For vejtransportens vedkommende foreslår Kommissionen, at kvaliteten skal forbedres, herunder at en restrukturering af

sektoren skal fremmes. Dette er nødvendigt, da den hårde konkurrence i sektoren har medført, at det er blevet mere

almindeligt, at virksomhederne tilsidesætter hensynet til arbejdsforhold og trafiksikkerhed for at kunne begå sig i

konkurrencen. Denne udvikling kan blive forværret yderligere, når udvidelsen af EU har fundet sted, idet denne vil

medføre yderligere konkurrence i sektoren grundet de nuværende kandidatlandes lavere omkostningsniveau.

Reorganiseringen skal finde sted ved fusioner blandt transportvirksomhederne og ved, at der sker en øget specialisering

inden for sektoren.

Kommissionen har fremlagt eller vil fremlægge en række forslag på dette område, primært med fokus på vejtransportens

arbejdsforhold samt trafiksikkerheden. Mere specifikt drejer det sig om regulering af arbejdstiden for chauffører,

harmonisering af weekendforbud for lastbiler samt introduktion af en fælles chaufførattest.

Kommissionen foreslår desuden, at kontrol- og sanktionssystemet forbedres og vil derfor i slutningen af 2001 fremlægge

et forslag til harmonisering heraf med henblik på at fremme en effektiv og ensartet fortolkning af fællesskabets

vejtransportlovgivning, forøge omfanget af kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelser, samt bredere

systematisk udveksling af oplysninger om overtrædelser mellem medlemsstaterne.

Endvidere skal der foretages en revision af Fællesskabets jernbaneregulering således, at jernbanesektoren bliver

integreret i Det Indre Marked. Det påpeges endvidere, at benyttelsen af infrastrukturen skal optimeres ved, at

godstransporten tildeles gode effektive jernbanespor enten ved egen infrastruktur eller ved prioriteret tildeling af

kapacitet på de nuværende effektive jernbanespor. Endvidere finder Kommissionen, at servicen inden for sektoren ska l

moderniseres. Specielt højhastighedstog anses som værende konkurrencedygtige med andre transportformer for så vidt

angår passagertransport.

Konkret vil Kommissionen bl.a. ultimo 2001, som del af den anden jernbanepakke foreslå følgende:

1. Åbning af de nationale godsmarkeder for cabotage

2. Fastsættelse af høje sikkerhedsstandarder, baseret på reguleringer fremsat af et uafhængigt organ og på entydige

definitioner af ansvaret for alle de involverede aktører for derved at sikre et funktionsdygtigt marked, når flere

forskellige operatører skal dele de samme strækninger på jernbanenettet.

3. Opdatere direktivet for interoperabilitet for at harmonisere de tekniske forudsætninger og forholdsregler for

benyttelsen af samtlige enheder på jernbanenetværket for både højhastigheds- og de konventionelle tog.

4. Gradvis åbning af den internationale passagertrafik

5. Promovering af jernbanens ydelser og forbrugernes rettigheder, specielt for så vidt angår kompensation grundet

forsinkelser eller ved manglende indfrielse af serviceforpligtelserne.

6. Etablering af et fællesskabsorgan for sikkerhed og interoperabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En begrænsning af væksten inden for luftfart anses også som en vigtig brik under denne målsætning. Kommissionen vil i

relation hertil i 2001 foreslå, at der inden for EU etableres et "fælles europæisk luftrum" i slutningen af 2004. " fælles

europæisk luftrum" består af flere delelementer. Eksempelvis en regulerende ramme der sikrer, at fly som krydser

medlemsstaternes luftrum, følger harmon iserede procedurer, og anvender ensartede regler for benyttelse af luftrum.

Endvidere skal der etableres en mekanisme, der muliggør en fælles civilt/militært styring af luftrummet. Der skal

påbegyndes en dialog om de sociale aspekter tilknyttet luftfartsområdet. Samarbejdet med Eurocontrol skal forstærkes.

I relation til etableringen af "fælles europæisk luftrum" påpeger Kommissionen, at en effektivisering af lufthavnene

kunne finde sted ved, at reglerne for tildeling af "slots" blev liberaliseret. Desuden peges der på en justering af afgifterne,

miljømæssige regler samt øget samarbejde med jernbanen.

Herudover fremhæver Kommissionen, at øget bevidsthed om de miljømæssige konsekvenser er vigtig i relation til

luftfart. Disse forpligtigelser har medlemsstaterne imidlertid allerede selvstændigt påtaget sig igennem deres

medlemskab af den internationale luftfartsorganisation ICAO. Inden for luftfartsikkerheden har Kommissionen allerede

foreslået, at der etableres en europæisk luftfartssikkerheds organisation (EASA) som i så fald vil skulle have ansvaret for

certificering af fly m.v.

Endelig skal forholdene for en sammenhængende transport indenfor sø, indenlandske vandveje og jernbane forbedres.

Der skal udvikles "motorveje" på havet og havnenes modtagefaciliteter skal forbedres.

Til bedre udnyttelse af bl.a. nærskibsfarten forslår Kommissionen, at der lanceres et nyt EU-støtte program "Marco Polo"

til fremme af intermodale initiativer og alternativer til vejtransport. "Marco Polo" programmet forventes igangsat i 2003

med et årligt budget på ca. 30 mio. €

frem til 2007, og afløser det nuværende PACT-program for kombineret transport, som

udløber i 2001.

Eliminering af flaskehalse

Den vedholdende vækst i transporten i Europa har skabt problemer med fremkommeligheden på de overordnede

internationale infrastrukturer navnlig i befolkningstætte områder, ved naturlige grænser (floder, hav, bjerge) samt ved

landegrænserne.

Kommissionen konstaterer i hvidbogen, at hvis ikke infrastrukturforbindelserne forbedres og flaskehalsene fjernes, vil det

indre marked og den frie bevægelighed for personer og varer ikke kunne realiseres fuldt ud. Problemet med flaskehalse

eksisterer på trods af, at Kommissionen allerede i 1993 lancerede en ambitiøs politik for de trans-europæiske net (TEN), der

bl.a. udgør 14 højt prioriterede infrastrukturprojekter i EU.

I 1996 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet de første retningslinier for udviklingen af det transeuropæiske net. Heri blev

yderligere en række projekter af fælleseuropæisk interesse identificeret. Hovedparten af EU’s infrastruktur midler (dvs. midler

fra EU’s TEN-budgetlinie, samhørighedsfonden og strukturfondene) samt lån fra den europæiske investeringsbank (EIB) går

til disse projekter. Trods dette er det transeurop net langt fra færdigudbygget. Kun knap 20 % af den planlagte

infrastrukturudbygning i retningslinierne fra 1996 er blevet gennemført.

Derfor foreslår Kommissionen en revision af retningslinierne af to omgange. Den første revision, der forventes præsenteret

på rådsmødet (transport og telekommunikation) den 15.-16. oktober 2001, skal tjene det formål at forbedre og færdiggøre det

eksisterende net. Desuden ønsker Kommissionen at fremme syv nye højt prioriterede infrastrukturprojekter, herunder en fast

forbindelse over Femer Bælt.

Mange af de store infrastrukturprojekter på det transeuropæiske net består af tunnelstrækninger, og forbedring af

tunnelsikkerhed er således også en vigtig del af forbedringen af det transeuropæiske net. Kommissionen planlægger i den

forbindelse at fremlægge et direktiv om harmonisering af minimumsstandarder for tunnelsikkerhed.

Udover Medlemsstaternes egen finansiering af det transeuropæiske net bidrager EU med fællesskabsmidler. Højst 10 % af

anlægsudgifterne kan i dag dækkes af EU. Erfaringen viser, at den begrænsede EU-støtte ikke er et tilstrækkeligt incitament til

fremme af investeringer i grænseregioner, og Kommissionen foreslår at hæve støttesatsen til 20 % for "kritiske" projekter

med høj merværdi for det tr anseuropæiske net, men med ringe samfundsøkonomisk værdi for det enkelte land. Dette vil

navnlig berøre visse grænseoverskridende jernbaneprojekter.

Den næste revision i 2004 vil være mere omfattende, og introducere nye begreber som "vand-motorveje" samt fokusere på

lufthavnskapacitet og europæiske infrastrukturer i EU-kandiderende lande.

Endvidere foreslår Kommissionen, at der skabes mulighed for at medlemslandene kan opkræve særligt høje afgifter af

eksisterende infrastruktur som bidrag til finansiering af især ny jernbaneinfrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerne i transportpolitikkens midtpunkt

Hvidbogen konstaterer, at det er påkrævet at sænke antallet af trafik ulykker. Specielt inden for vejtransport er der

foruroligende mange ulykker, hvilket også er til skade for samfundsøkonomien. Målsætningen er på den baggrund at have

halveret antallet af ulykker i 2010. Midlerne er bl.a. harmonisering af regler og bøder/straffe for alle køretøjer på det trans-

europæiske motorvejsnetværk. Kommissi onen finder harmoniseringer hensigtsmæssige, bl.a. vedrørende visse vejskilte og

-signaler, samt promillegrænser. Desuden anbefaler Kommissionen, at der udarbejdes en liste over de farligste "black spots" i

fællesskabet, således at man som et minimum sikrer, at der er ordentlig skiltning ved de identificerede steder.

Kommissionen anser ligeledes benyttelse af ny teknologi som en metode til at kunne indfri målsætningen om en halvering af

antallet af dødsulykker i trafikken. Eksempelvis nævnes automatisk kørevejledning, hurtigere domsfældelse efter ulykker samt

indførelse af de "sorte bokse" i køretøjer. De "sorte bokse" anses at kunne være medvirkende til en forbedret forståelse for

årsagen til trafikuheld samt have en præventiv indvirkning på føreren af køretøjet.

Kommissionen lægger dog vægt på, at det i høj grad er medlemsstaterne, i henhold til subsidiaritetsprincippet, der har et stort

medansvar for, at man kan opfylde den nævnte målsætning.

Forbrugernes bevidsthed om, hvad de forskellige transportformer koster samfundet, er uklar, hvilket skal forbedres. Prisen

for en given transportydelse skal afspejle ydelsens eksterne omkostninger. Hermed menes de omkostninger, som den

pågældende transportform påfører samfundet, eksempelvis trafikuheld, luftforurening, støj og trafikpropper.

På mange af Europas motorveje skal der betales en pris for at benytte den pågældende strækning. I denne henseende er det

uhensigtsmæssigt, at man ikke kan benytte den samme betalingsform, eller at betalingsformerne i det mindste er kompatible.

På den baggrund vil Kommissionen i 2002 fremsætte et direktivforslag, der skal indeholde en garanti om interoperabilitet

mellem de forskellige betalingssystemer på vejnettet.

Kommissionen bemærker i forlængelse heraf, at den ikke finder det nødvendigt at ændre det eksisterende afgiftsniveau for

køretøjer. Den påpeger derimod, at det i højere grad er afgiftsstrukturen, som bør ændres radikalt, således at eksterne og

infrastrukturrelaterede omkostninger reelt afspejles i prisen.

Kommissionen vil i 2001 foreslå et rammedirektiv, som indeholder de overordnede principper for infrastrukturafgift

systemet og en fælles metode til beregning af denne.

Kommissionen fremhæver, at når eksterne omkostninger inddrages i prisen, vil det ofte medføre, at den betalte pris er højere

end udgifterne til den benyttede infrastruktur inklusive de samfundsmæssige omkostninger. Kommissionen finder det tillige

hensigtsmæssigt, at overskuddet benyttes til etablering af nye infrastrukturprojekter, som er mere miljøvenlige, da det vil

medvirke til en yderligere reduktion af samfundets eksterne omkostninger.

Den manglende harmonisering af brændstofafgifterne forhindrer i følge Kommissionen Det Indre Marked i at fungere

optimalt. Kommissionen påpeger, at det ville være hensigtsmæssigt, såfremt man på kort sigt harmoniserede

brændstofafgifterne på den brændstof, der benyttes i kommercielt øjemed. På længere sigt ville en harmonisering for alle

brugere af de forskellige brændstoftyper være at foretr&aeli g;kke.

Styring af den transportens globalisering

Med den fremtidige udvidelse af EU for øje er spørgsmålet om den globale transport et central aspekt. Kommissionen

påpeger, at Europa har behov for at tage sin rolle i det internationale system op til fornyet overvejelse, såfremt man skal

indfri målsætningen om at udvikle et mere bæredygtigt transport system.

Kommissionen fremhæver, at det bl.a. er nødvendigt at få afklaret den fremtidige finansiering af ISPA (instrument for pre-

accession policies), idet de nuværende tilgængelige midler ikke er tilstrækkelige.

Kommissionen finder det endvidere formålstjenligt, at EU i højere grad, end det er tilfældet i dag, taler med én stemme i

internationale fora. Desuden finder Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt, at hvert medlem af EU selvstændigt forhandler

luftfartsforhold med tredjelande i stedet for at EU gør dette på vegne af medlemsstaterne som en samlet enhed.

Kommissionen har udarbejdet en tidsplan, for hvornår de specifikke målsætninger forventes indfriet. Kommissionen vil

således i 2005 foretage en overordnet vurdering af, hvordan implementeringen af Hvidbogens fremlagte forslag forløber.

2. Høring

Hvidbogen er sendt i høring hos en række myndigheder og interesseorganisationer. Der har endvidere været afholdt et møde

med disse. Særskilt notat vedrørende høringssvarene vil blive fremsendt, når disse er modtaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser.

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Hvidbogen indeholder ca. 60 forslag, hvor der ifølge Kommissionen er behov for tiltag på fællesskabsniveau med henblik på

at sikre et sammenhængende og bæredygtigt europæisk transportsystem. Samtidig anfører Kommissionen, at der på visse

områder, f.eks. transport i byerne, er behov for en indsats på nationalt og regionalt niveau i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Fra dansk side er man enig i, at der er be hov for indsatser såvel på fællesskabsniveau som nationalt og

regionalt i de enkelte medlemsstater.

5. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Hvidbogen har ikke tidligere været nævnt i Folketingets Europaudvalg, men vil blive nævnt på mødet i Europaudvalget den

12. oktober 2001 i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15.-16. oktober.