PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1015
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 1015)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

UDU, Alm. del - bilag 487 (Løbenr. 19094)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2430 UDDANNELSE OG UNGDOM den 30. maj 2002

Dette rådsmøde 2430 (8944/02 Presse 145) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 24. maj 2002. Dansk delegationsleder: Undervisningsminister Ulla TØRNÆS.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA; Udveksling af synspunkter vedrørende opfølgningen

af Det Europæiske Råd i Barcelona og navnlig vedrørende opfølgningen af arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende

uddannelsessystemerne

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution; Se tekst

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004; Politisk enighed om en fælles holdning

vedrørende afgørelsen om at indføre et Europæisk År for Uddannelse gennem Idræt 2004, idet den portugisiske

delegation dog undlod at stemme

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

(TEMPUS III) (2000-2006); Politisk tilslutning til afgørelsen om ændring af "Tempus III" for at gøre det muligt at

fremme det regionale samarbejde inden for det bredere Euro-Middelhavsområde

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES;

Oplæg fra Kommissionen vedrørende forslaget til ændring af afgørelsen om iværksættelse af anden fase af

handlingsprogrammet for almen uddannelse Socrates

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE

UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid); Orientering fra formandskabet

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution; Se tekst

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen); Drøftelse om fremhævelse af en række punkter vedrørende

de unges deltagelse i det politiske liv samt i det civile liv i medlemsstaterne

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM"; Oplysninger fra Kommissionen om, hvorledes programmet

"Ungdom" gennemføres på nuværende tidspunkt

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002; Orientering fra formandskabet 20

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. uddannelse og ungdom behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående undervisningsministerrådsmøde den 14. februar 2002:

Rådsmøde 2424 ØKOFIN d. 7. maj 2002 (alm. del – bilag 771)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvidbog om ungdomspolitik; Rådet vedtog konklusioner om opfølgning af Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for

europæisk ungdom", således som det var blevet besluttet på Rådets samling den 14. februar.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 24. maj

2002, 6. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 31. juli 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

8944/02 (Presse 145)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2430. samling i Rådet

- UDDANNELSE OG UNGDOM -

den 30. maj 2002 i Bruxelles

Formand:

Pilar DEL CASTILLO VERA

Undervisnings- og kulturminister samt minister

for sport

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejds- og socialminister

i Kongeriget Spanien

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

(TEMPUS III) (2000-2006)

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE

UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid)

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen)

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM"

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002 20

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier SIX

Stedfortrædende fast repræsentant

Danmark:

Ulla TØRNÆS

Tyskland:

Ute ERDSIEK-RAVE

Peter HAUPT

Wolf-Michael CATENHUSEN

Undervisningsminister

Minister for undervisning, videnskab, forskning

og kunst i delstaten Schleswig-Holstein

Forbundsminister for familie-, ældre-, kvinde- og

ungdomsspørgsmål

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under

forbundsministeren for undervisning og

forskning

Minister for undervisning og trossamfund

Statssekretær for ungdomsanliggender

Undervisnings- og kulturminister samt minister

for sport

Arbejds- og socialminister

Statssekretær for undervisning og universiteter

Ungdoms-, undervisnings- og forskningsminister

Grækenland:

Petros EFTHYMIOU

Georgios SAKELLION

Spanien:

Pilar del CASTILLO VERA

Juan Carlos APARICIO PEREZ

Julio IGLESIAS DE USSEL

Frankrig:

Luc FERRY

Irland:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Michael WOODS

Séamus BRENNAN

Italien:

Letizia MORATTI

Grazia SESTINI

Luxembourg:

Anne BRASSEUR

Marie-Josée JACOBS

Minister for undervisning og videnskab

Viceminister, premierministerens kontor, med

særligt ansvar som "Government Chief Whip"

Undervisningsminister samt minister for

universiteter og forskning

Statssekretær for arbejdsmarked- og socialpolitik

Minister for undervisning, erhvervsuddannelse

og sport

Minister for familiespørgsmål, social solidaritet

og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af

kvinders vilkår

Stedfortrædende fast repræsentant

Undervisningsminister

Statssekretær for ungdom og sport

Undervisningsminister

Minister, Justitsministeriet, med ansvar for

spørgsmål vedrørende demokratiet og

forbrugerspørgsmål

Statssekretær, Undervisningsministeriet

Viceminister for livslang læring og videregående

uddannelse

Undervisningsminister og minister for livslang

uddannelse (Den Walisiske Forsamling)

***

Nederlandene:

Jan de JONG

Østrig:

Judith GEBETSROITHNER

Portugal:

David JUSTINO

Hermínio LOUREIRO

Finland:

Maija RASK

Sverige:

Britta LEJON

Carl LINDBERG

Det Forenede Kongerige:

Margaret HODGE

Jane DAVIDSON

Kommissionen:

Viviane REDING

Medlem

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BARCELONA

Rådet havde på grundlag af et spørgeskema udarbejdet af formandskabet en detaljeret udveksling af synspunkter

vedrørende opfølgningen af Det Europæiske Råd i Barcelona og navnlig vedrørende opfølgningen af arbejdsprogrammet

for 2010 vedrørende uddannelsessystemerne, som blev vedtaget den 14. februar 2002.

Det Europæiske Råd i Barcelona fremhævede betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse og understregede

samtidig deres betydning for andre områder som for eksempel det sociale område, beskæftigelsen, erhvervslivet eller den

teknologiske udvikling. I lyset heraf strukturerede formandskabet drøftelserne omkring fire nøglespørgsmål vedrørende

status for erhvervsuddannelserne, anerkendelse af og gennemsigtighed i kvalifikationer, evalue ring af målene for

arbejdsprogrammet for 2010 og internationalisering af udvekslingen inden for uddannelsessystemerne i

medlemsstaterne.

Udvekslingen af synspunkter viste, at der var fuld enighed om en bedre sammenhæng mellem uddannelse og

erhvervsuddannelse inden for rammerne af det mål, der blev opstillet i Lissabon for det kommende tiår, nemlig at blive

den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Delegationerne understregede

betydningen af kendskab til fremmedsprog og støttede især tanken om at indføre en europæisk dimension i indholdet af

undervisningen. F lere af delegationerne udtalte sig desuden til fordel for at revidere metoderne til gennemførelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsprogrammet, og, på grund af de korte frister, lagde de især vægt på nødvendigheden af at undgå, at

arbejdsgrupperne bliver for omfattende, og de mente endda, at det måske brude overvejes at reducere dem. Disse tanker

blev støttet af Kommissionen.

LIVSLANG LÆRING - Rådets resolution

Rådet vedtog nedenstående resolution vedrørende livslang læring. Når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne,

vil den blive vedtaget som A-punkt på en kommende samling og offentliggjort til orientering i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

1. Uddannelse og erhvervsuddannelse er uomgængeligt nødvendige midler til at fremme social samhørighed, aktivt

borgerskab, selvrealisering samt faglig udvikling, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed. Livslang læring fremmer

den fri bevægelighed for europæiske borgere og gør det muligt at opfylde EU-landenes mål og ambitioner (dvs. at blive

mere velstående, konkurrencedygtige, tolerante og demokratiske). Uddannelsens formål er at give alle mulighed for at få

den nødvendige viden til at deltage som aktive borgere i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet.

2. Aktionerne i denne resolution respekterer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig

artikel 14, hvori det hedder, at enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og

videreuddannelse.

3. Ved udgangen af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse i 1996 vedtog Rådet konklusioner om en strategi for

livslang uddannelse, hvori der blev præciseret en række hovedprincipper for en strategi for livslang uddannelse.

4. Det ekstraordinære Europæiske Råd i Luxembourg i november 1997 gjorde øget beskæftigelsesegnethed og

tilpasningsevne gennem erhvervsuddannelse til en prioritet i sine retningslinjer for beskæftigelsen, og livslang læring er

siden blevet et horisontalt mål i EU's beskæftigelsesstrategi.

5. Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 satte det strategiske mål for Den Europæiske Union at blive den mest

dynamiske videnbaserede økonomi i verden, hvilket omfatter centrale elementer som udvikling af livslang læring for

alle.

6. Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at identificere

sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at give alle mulighed for livslang

uddannelse. Dette blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001. Det Europæiske Råd i Feira gentog

tillige nødvendigheden af at fremme involveringen af arbejdsmarkedets parter og udnytte mulig hederne for offentlig og

privat finansiering fuldt ud.

7. Rådet (uddannelse) afgav på samlingen den 29. november 2001 en udtalelse om beskæftigelsespakken, hvori det

fremhævede livslang læring som en klar prioritet i de nationale beskæftigelsespolitikker.

8. Der blev forelagt en rapport om livslang læring for EU's og kandidatlandenes undervisningsministre på deres

konference i juni 2001 i Riga. På dette møde gav ministrene mandat til udarbejdelsen af en opfølgningsrapport om

kvalitetsindikatorer for livslang læring, der vil blive præsenteret på undervisningsministrenes møde i juni 2002 i

Bratislava.

9. Vedtagelsen i februar 2001 af Rådets rapport om uddannelsessystemernes mål og vedtagelsen i februar 2002 af

arbejdsprogrammet for dette årti vedrørende opfølgningen af denne rapport udgør et vigtigt skridt i retning af at realisere

tilsagnet om at modernisere og forbedre kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i

medlemsstaterne.

10. I de konklusioner, der blev godkendt af Rådet (uddannelse og ungdom) den 14. februar 2002, blev forslagene i

Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" positivt modtaget, idet de tager mere hensyn til specifikke

ungdomsaspekter i andre fællesskabsaktioner som f.eks. livslang læring.

11. Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, der var overbevist om, at livslang læring udgør et prioriteret område i

Lissabon-strategien, opfordrede til vedtagelse af en resolution om livslang læring, der tager hensyn til den europæiske

beskæftigelsesstrategi, inden Det Europæiske Råd i Sevilla.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTERER SIG,

at selv om Europa er en model på mange områder og har udvist evne til at omsætte idéer til innovative

produkter og tjenester, er adgang til livslang læring stadig ikke en realitet for mange borgere.

UNDERSTREGER,

at livslang læring skal omfatte læring fra førskolestadiet til efter pensionering, herunder hele

spektret af formel, ikke-formel og uformel læring. Endvidere skal livslang læring forstås som al læringsaktivitet, som

man deltager i hele livet igennem, med det formål at forbedre viden, færdigheder og kompetencer i et personligt,

borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv. Endelig bø r principperne i denne forbindelse være:

individet skal være centrum for læringen, og der skal lægges vægt på betydningen af reelle lige muligheder samt

læringens kvalitet.

UNDERSTREGER,

at det er vigtigt, at ungdomssektoren bidrager til udformningen af samlede og sammenhængende

strategier for livslang læring ved at fremhæve værdien af ikke-formel og uformel læring på ungdomsområdet og ved at

fastsætte prioriteterne for livslang læring i denne forbindelse.

SER MED TILFREDSHED PÅ

Kommissionens meddelelse fra november 2001 med titlen "Realiseringen af et

europæisk område for livslang læring", der er baseret på et memorandum om livslang læring fra november 2000 samt

feedback fra den brede høring i hele Europa om dette dokument. Desuden ser Rådet med tilfredshed på, at denne

meddelelse gør livslang læring til et af de styrende principper for uddannelse og erhvervsuddannelse, og de t anerkender

relevansen af de byggestene til strategier for livslang læring og de prioriterede indsatsområder, der indkredses i

meddelelsen.

BEKRÆFTER PÅ NY:

1. at konvergensen mellem Kommissionens meddelelse med titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang

læring" og arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål skal fremmes med henblik

på at nå frem til en omfattende og sammenhængende strategi for uddannelse og erhvervsuddannelse;

2. at livslang læring bør forbedres gennem aktioner og politikker, der udvikles som led i bl.a. den europæiske

beskæftigelsesstrategi, handlingsplanen for kvalifikationer og mobilitet, Socrates, Leonardo da Vinci- og

ungdomsprogrammerne, e-Learning-initiativet samt forsknings- og innovationsaktionerne.

ANERKENDER,

at følgende bør prioriteres højt:

Adgang til livslang læring for alle uanset alder, herunder specifikke aktioner for de dårligst stillede, for dem, der ikke

deltager i uddannelse og erhvervsuddannelse

, samt for migranter som middel til at fremme deres sociale integration.

Mulighederne for at tilegne sig og/eller ajourføre grundlæggende færdigheder, herunder nye grundlæggende færdigheder

såsom IT-færdigheder, fremmedsprog, teknologisk kultur, iværksætterkultur og sociale færdigheder.

Uddannelse, ansættelse og efteruddannelse af lærere og undervisere med henblik på udvikling af livslang læring.

Effektiv validering og anerkendelse af kvalifikationsbeviser samt non-formel og informel læring på tværs af

landegrænser og uddannelsessektorer gennem øget gennemsigtighed og bedre kvalitetssikring.

Kvalitetspræget og bredt tilgængelig information, vejledning og rådgivning med hensyn til mulighederne for livslang

læring og fordelene herved rettet mod specifikke målgrupper.

Fremme af relevante sektorers, herunder ungdomssektorens, repræsentation i eksisterende eller fremtidige netværk og

strukturer, der arbejder inden for dette område.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL INDEN FOR RAMMERNE AF DERES ANSVARSOMRÅDER:

1. At udvikle og gennemføre omfattende og sammenhængende strategier, der afspejler principperne og byggestenene i

Kommissionens meddelelse og involverer alle relevante aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og

lokale og regionale myndigheder.

2. I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi at mobilisere ressourcerne til disse strategier og fremme

livslang læring for alle ved at:

– fastsætte mål for en forøgelse af investeringerne i menneskelige ressourcer, herunder livslang læring, og optimere

anvendelsen af de ressourcer, der er til rådighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– udvikle initiativer til fremme af private investeringer i læring

– overveje en mere målrettet anvendelse af Fællesskabets finansieringsmidler, herunder Den Europæiske

Investeringsbank.

3. At fremme læring på arbejdsstedet i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.

4. At forbedre uddannelsen og efteruddannelsen af lærere og undervisere, der beskæftiger sig med livslang læring, så de

erhverver de pædagogiske færdigheder, der er nødvendige i vidensamfundet, for derved bl.a. at fremme almindelig

adgang til at lære sprog, adgang for alle til IKT og øget deltagelse i de naturvidenskabelige og tekniske studier.

5. At fremme samarbejde og effektive foranstaltninger til validering af læringsresultater, der er afgørende for at bygge

bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og dermed er en forudsætning for at skabe et europæisk område for

livslang læring.

6. At udvikle målgruppespecifik information, vejledning og rådgivning, herunder at sørge for passende redskaber, der

gør information om uddannelse og erhvervsuddannelse samt om beskæftigelsesmuligheder tilgængelig.

7. At udvikle strategier til at indkredse og i højere grad involvere de grupper, der udelukkes fra vidensamfundet som

følge af et lavt grundlæggende kvalifikationsniveau.

8. At fremme aktiv deltagelse i livslang læring, herunder for unge.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1. På en integreret og konvergent måde og i tæt samarbejde med Rådet at fremme og koordinere de aktioner, der følger

af Kommissionens meddelelse med titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring", gennem

arbejdsprogrammet for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål, andre EF-instrumenter på uddannelses-

og erhvervsuddannelsesområdet og den europæiske beskæftigelsesstrategi.

2. At fremme kvalitetsincitamenter og udveksling af god praksis for at tilskynde til effektive præstationer i alle sektorer,

der er involveret i formel, non-formel og informel læring, herunder ved oprettelse af en europæisk database over god

praksis på området livslang læring.

3. I tæt samarbejde med Rådet og medlemsstaterne at fremme øget samarbejde inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse baseret på gennemsigtighed og kvalitetssikring med henblik på at udvikle rammer for anerkendelse

af kvalifikationer ved at bygge videre på resultaterne af Bologna-processen og tilskynde til lignende aktioner på

erhvervsuddannelsesområdet. Der bør som led i dette samarbejde sikres aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter,

uddan nelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og de øvrige relevante aktører.

4. At fremme målgruppespecifikke

oplysnings- og vejledningsaktioner, der øger bevidstheden om mulighederne for

læring og arbejde i hele Europa.

5. At fremme kandidatlandenes deltagelse i udviklingen af strategier for livslang læring.

6. At øge samarbejdet med relevante internationale organisationer, f.eks. Europarådet, OECD og UNESCO, om

udvikling af politikker for livslang læring og konkrete aktioner.

7. I samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en situationsrapport om opfølgningen af Kommissionens meddelelse

og af denne resolution inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

OPFORDRER

medlemsstaterne og Kommissionen til at foreslå konkrete aktioner til gennemførelse af denne

resolutions indhold ved at fremme samarbejdet mellem alle hovedaktører, og inden for traktatens anvendelsesområde."

DET EUROPÆISKE ÅR FOR UDDANNELSE GENNEM IDRÆT 2004

Rådet nåede til politisk enighed om en fælles holdning vedrørende afgørelsen om at indføre et Europæisk År for

Uddannelse gennem Idræt 2004, idet den portugisiske delegation dog undlod at stemme. Når teksten er endeligt

udformet af jurist-lingvisterne, vedtages den som A-punkt på en kommende samling med henblik for fremsendelse til

Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt skal der gennemføres aktioner fra Fællesskabets og

medlemsstaternes side, der tager sigte på at tilskynde til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

idrætsorganisationer og til at sikre en bedre indarbejdelse af idrætsudøvelse og formidling af idrættens værdier i

undervisningen.

Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt er åben for deltagelse af:

– EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen

– de associerede lande i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med betingelserne i Europa-aftalerne, i

tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de afgørelser, der er truffet af de respektive associeringsråd

– Cypern, hvis deltagelse finansieres ved supplerende bevillinger, der tilvejebringes efter procedurer, der aftales med

landet

– Malta og Tyrkiet, hvis deltagelse finansieres ved supplerende bevillinger i henhold til traktatens bestemmelser.

Kommissionen kan i forbindelse med Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt samarbejde med Europarådet og

andre relevante internationale organisationer efter rådgivningsproceduren i artikel 5, stk. 2. Den forelægger senest den

31. december 2005 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de aktioner, der er omhandlet i denne afgø ;relse.

Den foreslåede finansieringsramme for iværksættelsen af denne afgørelse er på 11,5 mio. EUR.

PROGRAMMET FOR TVÆREUROPÆISK SAMARBEJDE INDEN FOR DE VIDEREGÅENDE

UDDANNELSER (TEMPUS III) (2000-2006)

Rådet gav sin politiske tilslutning til afgørelsen om ændring af "Tempus III", programmet for tværeuropæisk samarbejde

inden for de videregående uddannelser for at gøre det muligt at fremme det regionale samarbejde inden for det bredere

Euro-Middelhavsområde. Når teksten er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vil afgørelsen blive vedtaget som

A-punkt på en kommende samling og offentliggjort i De Europæiske Fæll esskabers Tidende.

Der mindes om, at der indtil videre ikke findes nogen aftaler om samarbejde om videregående uddannelser som led i

partnerskabet mellem Fællesskabet og Middelhavslandene. Hensigten med "Tempus III" er at rette op på denne mangel

og udvide Tempus-programmet til at omfatte ovennævnte lande og territorier for på denne måde at opfylde et af

hovedformålene i Barcelona-erklæringen, nemlig at udvikle menneskelige ressourcer, fremme forståelsen mellem

kulturer og bringe befolkningerne i EU og Middelhavsregionen tættere på hinanden og udvikle frie og fremgangsrige

civilsamfund. Udvidelsen af Tempus skal ses som led i en bredere strategi, der skal styrke dialogen mellem folk og

kulturer i den Europæiske Union og Middelhavslande.

ANDEN FASE AF FÆLLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM FOR ALMEN UDDANNELSE SOCRATES

Rådet fik forelagt et kort oplæg af kommissær Viviane REDING vedrørende forslaget til ændring af afgørelsen om

iværksættelse af anden fase af handlingsprogrammet for almen uddannelse Socrates. Forslag vil i nær fremtid blive

gennemgået detaljeret af såvel Rådet som Europa-Parlamentet.

Ændringen, som Kommissionen foreslog i begyndelsen af maj 2002, er allerede blevet positivt modtaget i Rådets

forberedende instanser. Den indeholder først og fremmest et forslag om at fjerne det specifikke krav om, at

støttemodtagerne skal dokumentere, at de selv har finansieret mindst 25% af de samlede projektomkostninger. Denne

tekniske ændring er vigtig, da den forenkler den administrative byrde og derved gør det muligt af fremme små

institutioners deltagel se, for eksempel primærskoler.

Der mindes om, at målene for Socrates-programmet er at

styrke den europæiske dimension i uddannelserne på alle niveauer og sikre en bred adgang på tværs af grænserne til

uddannelsesressourcerne i Europa;

øge og forbedre kendskabet til sprogene i EU;

fremme samarbejde og mobilitet på uddannelsesområdet og bidrage til at fjerne hindringerne herfor;

fremme nyskabelser i forbindelse med udviklingen af undervisningsmetoder og -materialer.

RESULTATERNE AF TOPMØDET MELLEM STATS- OG REGERINGSCHEFERNE I DEN EUROPÆISKE

UNION OG LATINAMERIKA (den 17.-18. maj 2002 i Madrid)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om forløbet af topmødet mellem stats- og regeringscheferne i Den

Europæiske Union og Latinamerika, navnlig aspekterne vedrørende uddannelse.

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET - Rådets resolution

Rådet tilsluttede sig nedenstående resolution om europæisk samarbejde på ungdomsområdet. Når resolutionen er

endeligt udformet af jurist-lingvisterne, vil den blive vedtaget på en kommende samling af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og offentliggjort til orientering i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES

REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET

som tager følgende i betragtning:

1. Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", foreslår nye rammer for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet.

2. Rådet (uddannelse og ungdom) tog på samlingen den 29. november 2001 positivt imod hvidbogen og foreslog

yderligere drøftelser med henblik på at fastlægge rammerne for det fremtidige samarbejde.

3. Rådet (uddannelse og ungdom) anerkendte i sine konklusioner fra den 14. februar 2002, at Kommissionens hvidbog,

"Et nyt afsæt for europæisk ungdom", er et udgangspunkt for fastlæggelsen af europæiske rammer for samarbejdet på

ungdomsområdet, som omfatter to elementer, dels anvendelse af den åbne koordinationsmetode, og dels at der tages

større hensyn til ungdomsdimensionen i andre politikker. Rådet gav også tilsagn om at arbejde vid ere med fastlæggelsen

af disse rammer, så de kan vedtages på samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) den 30. maj 2002.

4. Rådet (uddannelse og ungdom) har allerede vedtaget forskellige resolutioner om unges medbestemmelse, om

inddragelse af unge i samfundslivet, om fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet, om nytteværdien af

unges frivillige arbejde, samt erklæringen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem

intensivering af arbejdet med de unge.

5. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget EF-handlingsprogrammet for unge på grundlag af traktatens artikel 149,

gennemført af Kommissionen, for at give unge mulighed for at erhverve kundskaber, færdigheder og kvalifikationer, der

kan være med til at skabe grundlaget for deres fremtidige udvikling, samt gøre dem til ansvarlige samfundsborgere, så de

kan deltage aktivt i samfundslivet.

6. Laeken-erklæringen, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2001, nævner

som en af de grundlæggende udfordringer for EU: "Hvordan kan borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det

europæiske projekt og de europæiske institutioner?"

MINDER OM AT

1. rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, således som de foreligger i hvidbogen, rummer

yderligere aspekter, der skal gribes an ud fra en praktisk synsvinkel,

a) anvendelse af den åbne koordinationsmetode på det specifikke ungdomsområdes tematiske prioriteter,

b) større hensyntagen til ungdomsdimensionen i andre politikker.

UNDERSTREGER AT

2. den åbne koordinationsmetode skal anvendes på en fleksibel måde, der er tilpasset ungdomsområdet, med behørig

hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og subsidiaritetsprincippet,

3. der skal tages hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2,

og om ikke-forskelsbehandling, jf. traktatens artikel 12 og 13, i ethvert forslag til initiativ, der falder ind under rammerne

for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet,

4. unge, hvad enten de er organiserede eller ej, samt ungdomsforeninger og ungdomsrepræsentanter, bør inddrages i

rammerne for samarbejdet på ungdomsområdet på både europæisk og nationalt plan,

5. kandidatlandene bør inddrages i rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet med alle passende

midler,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DERES RESPEKTIVE

KOMPETENCEOMRÅDER,

for så vidt angår den åbne koordinationsmetode samt den horisontale hensyntagen til

ungdomsdimensionen i andre politikker, i givet fald at sørge for, at der i de politikker og initiativer, som berører unge,

både på nationalt og på europæisk plan, bl.a. tages hensyn til de unges behov, situation, levevilkår og forventninger.

VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE

TILSLUTTER SIG

de fire tematiske prioriteter som foreslået i hvidbogen, og som Rådet ligeledes tillægger stor

betydning i sine konklusioner af (14. februar 2002):

– deltagelse

– information

– unges frivillige arbejde

– større forståelse af og viden om unge

FREMHÆVER,

at det i forbindelse med disse tematiske prioriteter er mest hensigtsmæssigt at følge en fleksibel,

trinvis og progressiv strategi, med anvendelse, når det er relevant, af elementer i den åbne koordinationsmetode som

fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og efterfølgende.

UNDERSTREGER,

at der skal arbejdes med følgende tematiske prioriteter:

i) Deltagelse

– tilskynde unge til at deltage i udøvelsen af aktivt medborgerskab,

– inddrage unge i beslutningstagningen, navnlig støtte ungdomsorganisationerne og forskellige former for unges aktive

deltagelse i samfundslivet,

– styrke deltagelsen på lokalt plan til fremme af lokalsamfund med social samhørighed,

– øge udveksling af god praksis bl.a. ved at fremme og tilskynde til netværk.

ii) Information

– styrke eksisterende ungdomsinformationstjenester og især fremme information af personer, der arbejder med og for

unge,

– tilskynde til forbindelse mellem disse tjenester og anvendelsen af ny teknologi.

iii) Unges frivillige arbejde

– give unge lettere lejlighed til at være solidariske og engagere sig i frivilligt arbejde og fremme netværk blandt alle

berørte aktører,

– fremme frivilligt arbejde, som giver unge mulighed for at udvikle deres ansvarsfølelse og aktive medborgerskab,

personlige og sociale færdigheder samt erhverve nyttige kundskaber og færdigheder, der bidrager til deres deltagelse i

samfundet i almindelighed og forbedring af deres muligheder på arbejdsmarkedet,

– sørge for anerkendelse og påskyndelse af frivilligt arbejde bl.a. fra de offentlige myndigheder, erhvervslivet og

civilsamfundet.

iv) Større forståelse af og viden om unge

– fremme indsamlingen af undersøgelser om ungdomsspørgsmål på nationalt og europæisk plan bl.a. via

forskningsstrukturer og ungdomssammenslutninger,

– fremme netværkssamarbejdet mellem forskningsstrukturer og bidrage til frembringelse af undersøgelses- og

forskningsredskaber (f.eks. indikatorer),

– overveje på baggrund af eksisterende undersøgelser hvilken yderligere indsats, der kan være nødvendig, til støtte for de

nuværende prioriteter, spørgsmål vedrørende unges selvforsørgelse og andre emner med relevans for fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

a) i samråd med medlemsstaterne at udarbejde et spørgeskema for hver prioritet, herunder de centrale emner, som sendes

til medlemsstaterne,

b) ♦ på grundlag af svarene fra medlemsstaterne at udarbejde en sammenfattende rapport for hver prioritet med

kortlægning af god praksis og nye tilgange af fælles interesse for medlemsstaterne,

♦ at forelægge udkast til fælles målsætninger for Rådet efter høring af Det Europæiske Ungdomsforum uden at udelukke

andre former for høring på europæisk plan,

c) at gå frem efter en tidsplan som anført under punkt 19 og på grundlag af medlemsstaternes rapport følge op på de

fælles målsætninger for hver enkelt prioritet og eventuelt tilpasse dem,

d) på en passende måde at informere Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

11.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

a) på grundlag af Kommissionens spørgeskema at give svar om hver prioritet efter den tidsplan, der foreslås i punkt 19.

Spørgeskemaet vil blive opbygget således, at man kan kortlægge de eksisterende mekanismer, politikinitiativer og

foranstaltninger, som medlemsstaterne agter at gennemføre på kort og mellemlang sigt, samt eksempler på god praksis.

Emner til de kommende drøftelser herom kan også forelægges,

b) inden besvarelsen af Kommissionens spørgeskema at oprette de kanaler, de finder passende til høring af unge,

ungdomssammenslutninger og, når det er relevant, nationale ungdomsråd eller tilsvarende organer,

c) på deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at gennemføre de

foranstaltninger, som de mener er hensigtsmæssige, til at nå de fælles mål, som er vedtaget af Rådet, samt den

opfølgningsprocedure, der gør det muligt at aflægge rapport,

d) inden for rammerne af deres kompetence og med henblik på opfølgningen af gennemførelsen af de foranstaltninger,

der blev truffet i forbindelse med gennemførelsen af de ovenfor foreslåede mål, at fastlægge relevante

opfølgningsmekanismer, herunder indikatorer til vurdering af de fremskridt, der er opnået for hver prioritet.

12.

NOTERER SIG FØLGENDE PROCEDURER:

a) Rådet vil under hensyntagen til Kommissionens udkast fastlægge de fælles mål samt en tidsplan for

opfølgningsrapporter fra medlemsstaterne for hver prioritet, som måtte være relevante.

b) Rådet vil under hensyntagen til Kommissionens udkast fastlægge de foreslåede tilpasninger af de fælles mål, som

måtte være relevante.

c) Rådet spiller sammen med Kommissionen en central rolle ved under de skiftende formandskaber at sikre kontinuitet

og fremdrift i processen,

d) Rådet kan i samarbejde med Kommissionen foretage en revision af anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på

ungdomsområdet i lyset af de gjorte fremskridt og under hensyntagen til den i punkt 18 omhandlede evaluering.

VEDRØRENDE DE HORISONTALE ASPEKTER (STØRRE HENSYNTAGEN TIL UNGDOMMEN I ANDRE

POLITIKKER)

13.

OPFORDRER TIL

a) at inddrage ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer både på nationalt og på europæisk plan i

overensstemmelse med prioriteterne i hvidbogen

(uddannelse,

livslang læring, mobilitet, beskæftigelse og social

integration, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, selvforsørgelse) og andre prioriteter, der skal fastsættes af Rådet i

samarbejde med Kommissionen.

b) at initiativer med unge som målgruppe både på nationalt plan og på fællesskabsplan skal behandles på en

sammenhængende måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

at undersøge, hvordan der kan tages hensyn til ungdomsspørgsmål i

Kommissionens forslag og fællesskabsprogrammer og -initiativer

15.

NOTERER SIG, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT

at oprette en gruppe, der skal drøfte unges

selvforsørgelse.

16.

TILKENDEGIVER,

at Rådet inden for rammerne af dets kompetence vil drage omsorg for, at der tages hensyn til

unges interesser på andre politikområder,

17.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE

til på deres respektive kompetenceområder så vidt muligt at forsøge at

gennemføre de generelle målsætninger, der er fastlagt vedrørende den horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i

andre politikker.

VEDRØRENDE EVALUERING AF RAMMERNE FOR SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET

18.

NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG

OPFORDRER KOMMISSIONEN

til senest ved slutningen af den første anvendelse af de fire tematiske prioriteter

sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som efter høring af Det

Europæiske Ungdomsforum og uden at udelukke andre former for høring vil blive tilstillet Rådet til overvejelse.

Rapporten skal indeholde:

– en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, når det er relevant, forslag til ændringer af den åbne

koordinationsmetode,

– en sammenfatning baseret på oplysninger fra medlemsstaterne af nationale og EF-initiativer vedrørende den

horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker.

19.

FORESLÅR

følgende vejledende tidsplan:

a) Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode påbegyndes i juli 2002 med prioriteterne vedrørende deltagelse og

information.

b) For de andre prioriteters vedkommende følges der en trinvis, fleksibel og progressiv strategi i henhold til en tidsplan,

der fastlægges af de skiftende formandskaber i samråd med medlemsstaterne og Kommissionen.

c) Tidsplanen for inddragelsen af ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer koordineres med de berørte

processer.

d) Evalueringsrapporten om rammerne for samarbejdet, som omhandles i punkt 18, vil blive drøftet i Rådet i 2004."

DE UNGES MEDBESTEMMELSE (Prioritet i hvidbogen)

Rådet havde en drøftelse, som fremhævede en lang række punkter vedrørende de unges deltagelse i det politiske liv samt

i det civile liv i medlemsstaterne.

Debatten fandt sted på grundlag af et spørgeskema udarbejdet af formandskabet, som strukturerede diskussionen

omkring fire nøgleemner: gennemførelse af dialogen med de unge, fremme af de unges deltagelse i lokalsamfundet,

inddragelse af de unge, der ikke er medlemmer af ungdomsforeninger, i dialogen og endelig vurdering af de unges

deltagelse i det repræsentative demokratis mekanismer og i valgprocesserne.

De bemærkninger og ønsker, delegationerne gav udtryk for under denne debat, var koncentreret om at fremme de unges

deltagelse på lokalt plan. Der var også bred enighed om forslaget om større lydhørhed over for de unge samt

hensyntagen til deres opfattelse, såvel med hensyn til form som indhold. Endelig lagde flere delegationer vægt på at

inddrage de traditionelle organer i dialogen, uden at de nye former for de unges deltagelse af den grund fravige s.

Der skal mindes om, at det i punkt 19 i resolutionen om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

foreslås, at anvendelsen af den åbne koordinationsmetode påbegyndes i juli 2002, og at følgende to emner: deltagelse og

information prioriteres.

Desuden nævnes de unges deltagelse i Kommissionens hvidbog om den europæiske ungdom som et af de prioriterede

områder, som den åbne koordinationsmetode kunne finde anvendelse på. Efter hvidbogen "er det primært i

lokalsamfundet, at deltagelsen bør styrkes, herunder skolen, der er en oplagt ramme for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagelse. Det er endvidere nødvendigt at udvide indsatsen til også at omfatte unge, der ikke er organiseret i foreninger.

Den åbne koordinationsmetode kunne resultere i, at lokale myndigheder etablerer smidige og nyskabende

participatoriske mekanismer, og at der overalt oprettes regionale og nationale ungdomsråd, som ligeledes henvender sig

til unge, der ikke er organiseret."

GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET "UNGDOM"

Rådet noterede sig de mundtlige oplysninger fra kommissær REDING om, hvorledes programmet "Ungdom"

gennemføres på nuværende tidspunkt. Programmet strækker sig over syv år, fra januar 2000 til december 2006. Skønt

det kun har været gennemført i to et halvt år, fandt Rådet det nyttigt at Kommissionen fik mulighed for at give udtryk for

de hidtidige erfaringer, så meget mere som der i afgørelsen om fastl&ael ig;ggelse af dette program først er fastsat en

interimsrapport i 2005.

FORMANDSKABETS AKTIVITETER I FØRSTE HALVÅR AF 2002

Rådet noterede sig formandskabets orientering om aktiviteterne på uddannelses- og ungdomsområdet.