Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 1022
Offentligt
1461570_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1022)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2439 MILJØ den 25. juni 2002
Dette rådsmøde (10013/02 Presse 180) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den
21. juni 2002. Dansk delegationsleder: Miljøminister Hans Christian SCHMIDT og
statssekretær i miljøministeriet Leo LARSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
BIOSIKKERHED
Ratifikation af Cartagena-protokollen; Vedtagelse af afgørelse om indgåelse af Cartagena-protokollen om biosikkerhed
på Fællesskabets vegne
(FO)
*
Grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer; Status for arbejdet med forslag til forordning
*
JORDBUNDSBESKYTTELSE - Rådets konklusioner; Se tekst
*
BIOLOGISK DIVERSITET - Rådets konklusioner; Se tekst
*
EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD; Generel indstilling vedrørende hovedlinjerne i ændringsforslaget til
direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (Belgien og Holland støttede ikke)
*
STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER - REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET; Generel indstilling
vedrørende ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer
*
MILJØANSVAR; Drøftelse af nøglespørgsmål vedrørende forslag til direktiv om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
*
STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - STYRKELSE AF RÅDETS STRUKTURER; Orientering fra
formandskabet om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre de interne procedurer i Rådet vedrørende
miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling
*
BÆREDYGTIG UDVIKLING - FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG; Orientering fra
formandskabet om situationen efter fjerde møde i Den Forberedende Komité (PrepCom IV), der fandt sted den 27. maj -
7. juni 2002 på Bali
*
KLIMAÆNDRINGER - KYOTO-PROTOKOLLEN; Rådets konklusioner vedrørende ratifikation af Kyoto-protokollen
og Australiens erklæring; se tekst
*
KLIMAÆNDRINGER - HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER; Status for behandling af
direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked for handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den
globale reduktion af drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til Kyoto-protokollen
*
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER; Status for behandling af
forslag til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og sporbarhed af
fødevarer og foder fremstillet af GMO'er
*
FARLIGE KEMIKALIER
Ratifikation af Rotterdam-konventionen; Status for drøftelser om forslag til afgørelse
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0002.png
Handel med farlige kemikalier; Status for drøftelser om forslag til forordning
*
EVENTUELT
Renere teknologi til dieseldrevne biler; Indlæg fra Sverige, der opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om at
fjerne fællesskabslovgivningens hindringer for anvendelse af ny teknologi til dieseldrevne biler
*
Kemikaliepolitik; Orientering fra Kommissionen om status for arbejdet med gennemførelsen af en fællesskabspolitik
vedrørende kemikalier
*
Bæredygtig udvikling - nationale strategier; Redegørelse fra Portugal om status for arbejdet med Portugals nationale
strategi for bæredygtig udvikling
*
Ozonnedbrydende CFC'er; Indlæg fra Holland, der redegjorde for det store overudbud af billige chlorfluorcarboner
(CFC'er) på udviklingslandenes markeder
*
Sameksistens af genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder; Indlæg fra Tyskland, der med støtte fra
den østrigske delegation og fra Kommissionen, påpegede, hvordan en stigning i dyrkningen af genetisk modificerede
afgrøder vil indvirke på det konventionelle landbrug og det økologiske landbrug i EU for så vidt angår tilfældig eller
uundgåelig tilstedeværelse af GMO-spor *
Integreret produktpolitik; Indlæg fra Belgien, der opfordrer Kommissionen til at orientere om, hvor langt man er nået
med gennemførelsen af en integreret produktpolitik
*
Klimaændringer - Lovgivning om emissioner af fluorerede gasser; Status for forberedelse af et forslag, der skal begrænse
emissionerne af fluorerede drivhusgasser (UK betænkelig, hvis forslaget formelt bliver en ændring af direktiv 2037/2000
om stoffer, der nedbryder ozonlaget, hvilket ville føre til iværksættelse af to internationale traktater gennem en enkelt
retsakt)
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
EKSTERNE FORBINDELSER
Forbindelserne mellem EU og Liechtenstein – konklusioner; Vedr. deltagelse af Fyrstendømmet Liechtenstein som
associeret i Schengen-reglerne og Dublin-konventionen samtidig med Schweiz
*
Afghanistan - udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union; Vedtagelse af fælles aktion om ændring
og forlængelse af fælles aktion 2001/875/FUSP om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i
Afghanistan (dok.
10028/02)
*
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige
repræsentant; Vedtagelse af fælles aktion (dok.
10030/02)
*
Angola; Vedtagelse af fælles holdning (dok.
9950/02)
*
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
AVS-EF-Ministerrådet (den 28. juni 2002 i Punta Cana); Godkendelse af kommenteret dagsorden
*
Intern aftale om finansiering - forlængelse af den midlertidige anvendelse; Godkendelse af forlængelse indtil Cotonou-
aftalens ikrafttræden (dok.
9914/02)
*
ASSOCIERING MED CØE-landene
Bulgarien - forarbejdede landbrugsprodukter; Tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Bulgarien ved skriftlig procedure
vedtager en afgørelse om forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter (dok.
9896/02)
*
Letland/Litauen - protokol om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter (PECA); Vedtagelse af to
afgørelser om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen med henholdsvis Letland og Litauen om
overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter undertegnet den 21. maj 2002 i Bruxelles (dok.
9728/02 og
7378/02 for Letland - dok. 9733/02 og 7379/02 for Litauen)
*
HANDELSSPØRGSMÅL
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0003.png
Antidumping – urinstof; Vedtagelse af en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002 (Spanien imod)
*
ØKOFIN
Finansforordning; Vedtagelse af finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
(FO)
*
KULTUR
Samarbejde på kulturområdet; Vedtagelse af resolution om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på
kulturområdet (dok.
9205/02)
*
"Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer?";
Vedtagelse af resolution (dok.
9206/02).
*
FORSKNING
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Republikken Indien; Vedtagelse af afgørelse om
indgåelse af aftale (dok.
9312/02)
*
TRANSPORT
Hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet* (Erklæring ikke offentligt
tilgængligt på Internettet); Vedtagelse af fælles holdning til direktivet om montering og anvendelse af
hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer (dok.
8625/02)
(UK imod)
*
Trafikovervågningssystem for skibsfarten i Fællesskabet; Vedtagelse af direktiv om oprettelse af et trafikovervågnings-
og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, idet alle
ændringsforslag fra Europa-Parlamentets andenbehandling er blevet indarbejdet (dok.
3634/02).
*
Europæisk agentur for søfartssikkerhed; Vedtagelse af forordning om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe, idet alle Europa-Parlamentets ændringsforslag fra
andenbehandlingen er blevet indarbejdet (dok.
9879/02).
*
TELEKOMMUNIKATION
Anbefaling om beskyttelse af personoplysninger; Vedtagelse af afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til på
Det Europæiske Fællesskabs vegne enstemmigt at stemme for Europarådets vedtagelse af en anbefaling om beskyttelse
af personoplysninger, der indsamles og behandles i forsikringsøjemed (dok.
7709/02).
*
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred; vedtagelse af direktiv om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Luxembourg imod)
*
INDRE MARKED
Suspension af toldsatser vedrørende luftfartøjer; Vedtagelse af forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3050/95
om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif for en række varer bestemt til brug ved bygning,
vedligeholdelse og reparation af luftfartøjer (dok.
8713/02).
*
Suspension af toldsatser vedrørende varer med luftdygtighedsbevis; Vedtagelse af forordning om midlertidig suspension
af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse varer med luftdygtighedsbeviser (dok.
8697/02).
*
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL
De Europæiske Fællesskabers Ansættelseskontor; Vedtagelse af afgørelse om oprettelse af ét fælles interinstitutionelt
kontor for ansættelse af personale ved De Europæiske Fællesskaber for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen,
Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden (dok.
8149/02)
*
Valg til Europa-Parlamentet; Vedtagelse af afgørelse om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne
i Europa-Parlamentet af 20. september 1976
*
BESKIKKELSER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0004.png
Regionsudvalget; Se liste
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. miljø behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
miljøministerrådsmøde den 4. marts 2002:
Rådsmøde 2420 TRANSPORT OG TELEKOMMUNIKATION d. 25.-26. marts 2002 (alm. del – bilag 770)
Emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner;
Vedtagelse af fælles holdning vedr. ændring af direktiv
Rådsmøde 2421 ALMINDELIGE ANLIGGENDER d. 15. april 2002 (alm. del – bilag 775)
Kvaliteten af benzin og dieselolie; Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende ændringen af direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie.
Rådsmøde 2423 RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER d. 25.-26. april 2002 (alm. del – bilag 766)
Kyoto-protokollen om klimaændringer; Rådet vedtog beslutningen om, at Det Europæiske Fællesskab skal ratificere
Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
Offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet; Rådet vedtog fælles
holdning herom.
Rådsmøde 2424 ØKOFIN d. 7. maj 2002 (alm. del – bilag 771)
Integreret kystzoneplanlægning; Rådet tilsluttede sig de ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget under
andenbehandlingen.
Rådsmøde 2426 DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME d. 17. maj 2002 (alm. del – bilag 1011)
Ekstern støj; Vedtagelse af direktiv om vurdering og styring af ekstern støj
(dok. 3611/02),
efter at der den 8. april 2002
som led i et forlig med Europa-Parlamentet blev opnået enighed.
Korte chlorparaffiner (SCCP) Vedtagelse af ændring af direktiv 76/769/EØF vedrørende begrænsning af markedsføring
og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (korte chlorparaffiner)
(dok. 3617/02).
Rådsmøde 2435 FISKERI d. 11. juni 2002 (alm. del – bilag endnu ikke udgivet)
Reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne køretøjer; Vedtagelse af direktiv (UK
undlod at stemme).
Sjette miljøhandlingsprogram; Vedtagelse af afgørelse om at fastlægge Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram for
perioden 2001-2010 (dok.
3618/1/02)
i overensstemmelse med det fælles udkast, der er aftalt med Europa-Parlamentet,
som led i den fælles beslutningsprocedure.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen den 21. juni,
4. udg.:
Ingen
Bruxelles, den 2. august 2002
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0005.png
10013/02 (Presse 180)
2439. samling i Rådet
- MILJØ -
den 25. juni 2002 i Luxembourg
Formand:
Jaume MATAS i PALOU
Kongeriget Spaniens miljøminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
BIOSIKKERHED
*
Ratifikation af Cartagena-protokollen
*
Grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer
*
JORDBUNDSBESKYTTELSE - Rådets konklusioner
*
BIOLOGISK DIVERSITET - Rådets konklusioner
*
EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD
*
STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER - REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET
*
MILJØANSVAR
*
STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - STYRKELSE AF RÅDETS STRUKTURER
*
BÆREDYGTIG UDVIKLING - FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG
*
KLIMAÆNDRINGER - KYOTO-PROTOKOLLEN
*
KLIMAÆNDRINGER - HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER
*
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER
*
FARLIGE KEMIKALIER
Ratifikation af Rotterdam-konventionen
*
Handel med farlige kemikalier
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0006.png
EVENTUELT
Renere teknologi til dieseldrevne biler
*
Kemikaliepolitik
*
Bæredygtig udvikling - nationale strategier
*
Ozonnedbrydende CFC'er
*
Sameksistens af genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder
*
Integreret produktpolitik
*
Klimaændringer - Lovgivning om emissioner af fluorerede gasser
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
EKSTERNE FORBINDELSER
Forbindelserne mellem EU og Liechtenstein - konklusioner
*
Afghanistan - udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union
*
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige
repræsentant
*
Angola
*
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
AVS-EF-Ministerrådet (den 28. juni 2002 i Punta Cana)
*
Intern aftale om finansiering - forlængelse af den midlertidige anvendelse
*
ASSOCIERING MED CØE-landene
Bulgarien - forarbejdede landbrugsprodukter
*
Letland/Litauen - protokol om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter (PECA)
*
HANDELSSPØRGSMÅL
Antidumping - urinstof
*
ØKOFIN
Finansforordning *
*
KULTUR
Samarbejde på kulturområdet
*
"Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende generationer?"
*
FORSKNING
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Republikken Indien
*
TRANSPORT
Hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet *
*
Trafikovervågningssystem for skibsfarten i Fællesskabet
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0007.png
Europæisk agentur for søfartssikkerhed
*
TELEKOMMUNIKATION
Anbefaling om beskyttelse af personoplysninger
*
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred *
*
INDRE MARKED
Suspension af toldsatser vedrørende luftfartøjer
*
Suspension af toldsatser vedrørende varer med luftdygtighedsbevis
*
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL
De Europæiske Fællesskabers Ansættelseskontor
*
Valg til Europa-Parlamentet *
*
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Magda AELVOET
Vera DUA
Danmark:
Hans Christian SCHMIDT
Leo LARSEN
Tyskland:
Jürgen TRITTIN
Grækenland:
Rodoula ZISSI
Spanien:
Jaume MATAS i PALOU
Pascual FERNÁNDEZ MARTÍNEZ
Frankrig:
Roselyne BACHELOT-NARQUIN
Irland:
James BRENNAN
Italien:
Altero MATTEOLI
Luxembourg:
Charles GOERENS
Eugène BERGER
Nederlandene:
Ian DE JONGH
Østrig:
Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed
og miljø
Flamsk miljø- og landbrugsminister
Miljøminister
Statssekretær i miljøministeriet
Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og
reaktorsikkerhed
Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og
offentlige arbejder
Miljøminister
Statssekretær for vand og kyster
Minister for økologi og bæredygtig udvikling
Stedfortrædende fast repræsentant
Miljøminister og minister for naturbevaring
Minister for udviklingssamarbejde, humanitær
bistand og forsvar samt miljøminister
Statssekretær for miljø
Stedfortrædende fast repræsentant
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0008.png
Wilhelm MOLTERER
Portugal:
Isaltino MORAIS
José Eduardo MARTINS
Finland:
Jouni BACKMAN
Sverige:
Lars-Olof LINDGREN
Det Forenede Kongerige:
Margaret BECKETT
Michael MEACHER
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt
miljø og vandforvaltning
Minister for byområder, fysisk planlægning og
miljø
Statssekretær for miljø
Miljøminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for miljø, fødevarer og
landdistriktspørgsmål
Vicemiljøminister
***
Kommissionen:
Margot WALLSTRÖM
Medlem
BIOSIKKERHED
Ratifikation af Cartagena-protokollen
Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed.
Medlemsstaterne skal desuden ratificere protokollen på nationalt plan, og de gav tilsagn om at træffe alle nødvendige
foranstaltninger med henblik på hurtigst muligt at afslutte deres ratifikationsprocedurer.
Denne afgørelse giver Den Europæiske Union - der ønsker at sikre størst mulig fremme af alle de vigtige konventioner,
der er resultat af Rio-konferencen i 1992 - mulighed for på konferencen om bæredygtig udvikling, der finder sted fra den
26. august til den 4. september 2002 i Johannesburg, at meddele, at EU's ratifikationsprocedure er afsluttet.
Protokollen, der blev færdiggjort i januar 2000 i Montreal, og som er knyttet til konventionen om den biologiske
mangfoldighed, er en miljøaftale, der bl.a. vedrører identifikation og mærkning af levende modificerede organismer
(LMO) og grænseoverskridende overførsel af disse organismer.
Grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer
Rådet noterede sig, hvor langt man var kommet med behandlingen af forslaget til forordning om grænseoverskridende
overførsel af genetisk modificerede organismer (GMO), idet forslaget tager sigte på gennemførelsen af Cartagena-
protokollen på fællesskabsplan.
Mens den eksisterende fællesskabslovgivning i vidt omfang dækker import og handel med GMO'er, tager forslaget sigte
på at opfylde protokollens krav til eksportørerne ved at fastlægge en fælles ordning for anmeldelse af og information om
grænseoverskridende overførsler af GMO'er.
JORDBUNDSBESKYTTELSE - Rådets konklusioner
"RÅDET:
1. ANERKENDER den afgørende rolle, jordbunden spiller, idet den udgør et af naturens tre livsnødvendige elementer,
danner fysisk grundlag for en lang række menneskelige aktiviteter og udfylder vigtige funktioner, blandt andet på grund
af dens meget store rigdom af biologisk mangfoldighed og genetisk foranderlighed, dens evne til at opbevare, være
stødpude for og filtrere vand og andre substanser samt dens centrale rolle i produktionen af biomasse, fø ;devarer og
råvarer; NOTERER SIG, at jordbunden ikke kun kan påvirkes af klimaændringer, men også er en oplagringsplads for
organisk materiale, og at den spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer; endvidere har den også betydelige
kulturelle og æstetiske værdier, der skal bevares på en betryggende måde;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0009.png
2. UNDERSTREGER, at jordbunden grundlæggende er en ikke-fornyelig naturressource, der er udsat for potentielt
hurtige forringelsesprocesser såsom erosion, tab af organisk materiale samt forurening, tab af biologisk mangfoldighed,
tilsaltning, arealbefæstelse og kompaktering samt oversvømmelser og jordskred. Disse trusler kan have forskellige
følger, heriblandt ørkendannelse, forsuring og kontaminering af dybere jordlag, som alvorligt kan true jordbundens evne
til at udføre de funktioner, der er nødvendige for liv; ANERKENDER, at arten og omfanget af
jordbundsforringelsesprocesserne varierer inden for Fællesskabet; MENER, at menneskelige aktiviteter på visse områder
er vigtige for at holde jordbunden i god stand, men at de også kan sætte forringelsesprocesser i gang og alvorligt
fremskynde dem;
3. MENER, at det for at sikre jordens evne til på samme tid at udføre sine livsnødvendige funktioner er nødvendigt at
sikre bæredygtig udnyttelse af jordbunden eller jordbeskyttelsesforanstaltninger og således placere jord på linje med
vand og luft som naturressourcer, der skal beskyttes;
4. SER POSITIVT PÅ meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "Mod en tematisk strategi for
jordbundsbeskyttelse"; MENER, at den giver en omfattende oversigt over elementer og faktorer i forbindelse med
jordbundstrusler samt over Fællesskabets nuværende politikker af betydning for jordbundsbeskyttelse, og at den udgør
grundlaget for kortlægning af Fællesskabets fremtidige indsats vedrørende jordbundsbeskyttelse. I denne forbindelse b ør
man være særlig opmærksom på de komplekse og mangfoldige aspekter af jordbundsbeskyttelse og på de
foranstaltninger, der allerede er truffet af medlemsstaterne;
5. UNDERSTREGER, at det på grund af de mange forskellige jordbundstyper er nødvendigt, at
jordbundsbeskyttelsespolitikken fuldt ud tager hensyn til særlige regionale og lokale forhold, og at det, fordi jordbunden
er ikke-fornyelig, er særlig vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet
om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler; MENER også, at
miljøansvarsordn inger bidrager til at forebygge og håndtere jordbundsforringelsesprocesser og afhjælpe lokal
forurening;
6. FREMHÆVER, at stigende trusler mod jordbunden ofte vil kunne føre til stigende trusler mod vandet. Erosion og
jordforurening kan ikke blot påvirke vandkvaliteten, men tabet af organisk materiale og jordkompaktering kan også
mindske jordbundens evne til at holde på vand, og arealbefæstelse kan forstyrre vandbalancen i nærliggende jorder med
yderligere følger såsom øget risiko for oversvømmelse og ændring af grundvandsforhold ene;
7. ANERKENDER, at selv om oplysningerne om klarlagte trusler ikke er fuldstændige, er der tilstrækkeligt
videnskabeligt grundlag for at konkludere, at jordbundsforringelsesprocesser fortsat vil finde sted i mange egne af Den
Europæiske Union og kandidatlandene;
8. UNDERSTREGER behovet for en passende indsats på fællesskabsplan for at beskytte jordbunden og give mulighed
for en bæredygtig udnyttelse af denne, således som det allerede er fastsat i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram;
den skal tage behørigt hensyn til allerede eksisterende fællesskabspolitikker og -foranstaltninger og til
nærhedsprincippet; FINDER, at det, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, kan være n&oslas h;dvendigt at
anlægge en fælles strategi for bl.a. jordbundspolitik, for så vidt som jordbundsbeskyttelse og -restaurering på alle
relevante niveauer også vil kunne påvirke konkurrenceevnen;
9. OPFORDRER Kommissionen til snarest muligt inden juli 2004 at forelægge en tematisk strategi for
jordbundsbeskyttelse, som skal være integreret, have et omfattende og langsigtet perspektiv med henblik på at opretholde
jordbundens livsnødvendige funktioner, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, skal omfatte relevante kvalitative og
kvantitative mål og tidsplaner, på baggrund af hvilke man kan evaluere de planlagte foranstaltninger og generelle
principper for vurdering og styring af truslerne, samt kortlægge foranstaltninger for dens gennemførelse, herunder
passende foranstaltninger vedrørende bæredygtig udnyttelse og jordbundsbeskyttelse. Denne fællesskabsramme skal
være baseret på den foreliggende videnskabelige viden, de bedste teknologier og en bred høring af alle interessenter. Den
skal også behandle de mulige langsigtede forringelsesvirkninger af visse menneskelige aktiviteter herunder utilstræ
kkelig jordbundsforvaltning, navnlig som følge af vand- og luftforurening;
10. MINDER OM, at flere væsentlige fællesskabspolitikker, herunder landbrugs-, transport-, forsknings- og
regionalpolitikkerne, påvirker jordbunden, og at de i høj grad kan bidrage til beskyttelsen af den; UNDERSTREGER i
denne forbindelse behovet for at forbedre integrationen af målene for jordbundsbeskyttelse i de relevante politikker,
herunder passende hensyntagen hertil i den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik; STØTTER
Kommissionens hensi gt om straks at indlede det arbejde, der er omhandlet i meddelelsen med hensyn til
miljølovgivning og integration i andre politikker, og om at aflægge rapport til Rådet i løbet af 2004 om de gjorte
fremskridt og om fremtidige handlingsplaner;
11. FREMHÆVER miljøpolitikkens nøglerolle i afhjælpningen af de fleste trusler mod jordbunden;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0010.png
12. FREMHÆVER, at de igangværende miljølovgivningsmæssige initiativer vedrørende kompost, mineaffald og
spildevandsslam samt luftkvalitet vil yde et vigtigt bidrag til jordbundsbeskyttelse, og OPFORDRER Kommissionen til
snarest at fremlægge de relevante forslag; MENER, at en passende udvikling og gennemførelse af lovgivning bl.a.
vedrørende vand, luft og biologisk mangfoldighed samt andre relevante miljøpolitiske initiativer, bl.a. vedrø ;rende
kemikalier og pesticider, desuden vil gavne jordbunden betydeligt;
13. ANERKENDER, at der i mangel af sammenlignelige politikrelevante data og i overensstemmelse med den
videnbaserede fremgangsmåde er behov for at fastlægge en fællesskabsramme, herunder lovgivning, med henblik på at
udvikle en jordbundsovervågningsordning, der så vidt muligt bygger på allerede eksisterende ordninger, og som, hvor
det er relevant, kan integreres i mere omfattende overvågnings- og rapporteringsordninger på flere niveauer;
UNDERSTREG ER det langsigtede behov for politikrelevante, nøjagtige, forenelige og sammenlignelige data og
indikatorer, som ved en fælles tolkning kan gøre det muligt at påvise ændringer og tendenser i trusler mod jordbunden,
og som kan danne grundlag for fremtidige politikker, og STØTTER Kommissionens hensigt om at fremlægge forslag i
2004, som er baseret på fuld inddragelse af interessenter;
14. MENER, at indsatsen fremover skal fokusere på bæredygtig udnyttelse af jordbunden eller
jordbundsbeskyttelsesforanstaltninger alt efter omstændighederne og på de gavnlige virkninger for vand, luft, biologisk
mangfoldighed, jord, menneskers sundhed og bekæmpelsen af klimaændringer;
15. DELER Kommissionens opfattelse af, at erosion, tab af organisk materiale og jordforurening skal betragtes som de
væsentligste trusler mod jordbunden, især når der er risiko for, at disse processer er irreversible, og BIFALDER, at
Kommissionen agter at forelægge en meddelelse herom i 2004; STØTTER Kommissionens plan om at afholde en større
konference i denne forbindelse;
16. MENER, at behandling af spørgsmålet om arealbefæstelse også er et område, der skal prioriteres, og
UNDERSTREGER behovet for at lade jordbundsbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse indgå i jordbundsforvaltning;
SER FREM TIL, at dette spørgsmål behandles sammen med andre spørgsmål vedrørende jordbundsbeskyttelse i den
kommende meddelelse fra Kommissionen om dette emne, der vil blive forelagt i 2003. MINDER OM, at visse jordbun
de er af en sådan betydning, at de skal beskyttes på grund af deres iboende værdi;
17. UNDERSTREGER forbindelsen mellem jordforurening og risici for menneskers og dyrs sundhed og for
økosystemer, og OPFORDRER Kommissionen til at forelægge henstillinger om en eventuel yderligere indsats i denne
forbindelse i 2004, herunder bl.a. vurdering af risiciene for jordbundsfunktionerne og deres potentielle følger for
menneskers sundhed;
18. ANERKENDER betydningen af en bredere international dimension i forbindelse med jordbundsbeskyttelse, således
som det er kommet til udtryk i en række tilsagn, som Fællesskabet har afgivet i forbindelse med relevante internationale
konventioner og konferencer; NOTERER SIG, at medlemsstaterne og kandidatlandene har udviklet forskellige
foranstaltninger og politikker vedrørende jordbundsbeskyttelse, hvoraf nogle indgår i de nationale handlingsprogrammer
inden for rammern e af konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse, og UNDERSTREGER, at jordbundsbeskyttelse
og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af jordbunden er værdifuldt i bekæmpelsen af fattigdom i hele verden."
BIOLOGISK DIVERSITET - Rådets konklusioner
FREMME AF BEVARELSE AF BIODIVERSITET - Rådets konklusioner:
"RÅDET,
SOM HENVISER TIL det mål, Det Europæiske Råd satte sig på mødet i Göteborg om at standse tabet af biodiversitet
senest i 2010, og SOM MINDER OM de prioriterede tiltag, der er fastlagt i sjette handlingsprogram på miljøområdet,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at reel integrering af miljø- og især biodiversitetshensyn i Fællesskabets sektorpolitikker
og fremme af bæredygtig udvikling spiller en afgørende rolle i forbindelse med bevarelse og bæredygtig udnyttelse af
den biologiske mangfoldighed i Europa,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at de hidtidige tiltag ikke har givet tilstrækkelige resultater til at vende tendensen til
tab af biodiversitet,
I. Den interne dimension: Natura 2000 - 10 år frem
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0011.png
SOM FINDER, at oprettelsen af et fælles europæisk net af naturbeskyttelsesområder som forudset i habitatdirektivet
under navnet "Natura 2000" er et af de mest ambitiøse og vigtigste miljøprojekter, som Den Europæiske Union
nogensinde har indledt, og udgør et betydeligt bidrag fra EU til det paneuropæiske økologiske netværk,
SOM FINDER, at beskyttelsen af vor fælles naturarv og biodiversitet er et fælles europæisk ansvar, og at Natura 2000-
nettet vil spille en væsentlig rolle for bevarelse og genoprettelse af biodiversiteten i Den Europæiske Union og navnlig
for at nå nævnte mål,
SOM UNDERSTREGER, at "Natura 2000"-nettet efter et intenst arbejde på alle niveauer inden for Den Europæiske
Union nu er på vej fra vision til realitet, især med vedtagelsen af den første færdige liste over lokaliteter af
fællesskabsbetydning for det makaronesiske biogeografiske område,
SOM FINDER, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod at udvikle en bedre forståelse af Fællesskabets havmiljø,
SOM NOTERER SIG de mange vanskeligheder, man er stødt på under gennemførelsen af de forskellige stadier af
habitatdirektivet, TILSKYNDER alle medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde positivt i retning at løse de
udestående vanskeligheder,
1. UNDERSTREGER, at der er et presserende behov for at afslutte udvælgelsen af lokaliteter af fællesskabsbetydning
og vedtage de resterende biogeografiske lister; FREMHÆVER også, at det er nødvendigt at fuldføre udpegelsen af
særlige beskyttelsesområder for fugle som en væsentlig søjle i nettet.
2. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at tilskynde alle interessenter til på alle relevante stadier at deltage i
videreudviklingen af Natura 2000 med særlig vægt på landdistrikterne, herunder ejerne og brugerne af de pågældende
lokaliteter.
3. UNDERSTREGER I BETRAGTNING AF, at Natura 2000-nettets målsætninger endnu ikke er forstået tilstrækkeligt
af alle de relevante aktører, at der er behov for en øget indsats for at skabe offentlig opmærksomhed og offentlig debat
om Natura 2000-nettets målsætninger, og OPFORDRER derfor Kommissionen til snarest at udarbejde passende
foranstaltninger med henblik herpå.
4. FREMHÆVER behovet for undersøgelser af biodiversitetens og især Natura 2000-nettets økonomiske værdi og
fordele med henblik på både at tilskynde den private sektor til at engagere sig i bevarelsen af biodiversiteten og fremme
en positiv debat om Natura 2000's rolle som et instrument til bæredygtig udvikling.
5. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at anvende resultaterne af videnskabelig forskning til at gennemgå og om
nødvendigt tilpasse bilagene til habitat- og fugledirektivet samt ved gennemførelsen af disse direktiver og navnlig ved
udarbejdelsen af foranstaltninger til forvaltning af Natura 2000-nettet.
6. FINDER, at det er nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om forvaltningen af nettet snarest muligt og at
behandle spørgsmålet om finansiering, herunder en passende ramme for EF-medfinansiering.
7. UDTRYKKER TILFREDSHED med Kommissionens initiativ til at nedsætte en gruppe, der skal behandle
spørgsmålet vedrørende Natura 2000-nettets omkostninger, økonomiske incitamenter og finansiering, samt med, at
Kommissionen agter at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om dette spørgsmål i 2003.
8. ERINDRER OM behovet for at gennemføre de finansielle instrumenter og foranstaltninger, der er nødvendige for en
fuld gennemførelse af Natura 2000-nettet og OPFORDRER Kommissionen til i den foreslåede meddelelse som et bidrag
til Fællesskabets fremtidige finansielle overslag at fremlægge forskellige alternativer til en egnet og effektiv EF-
finansieringsramme.
9. ERKENDER, at Life-Nature-programmet har bidraget væsentligt til etableringen af Natura 2000-nettet og generelt til
bevarelse af biodiversitet i Den Europæiske Union, men UNDERSTREGER, at resultaterne af det nuværende program
må analyseres omhyggeligt for at sikre en effektiv anvendelse af dette instrument i fremtiden under hensyn til behovet
for, at disse direktiver gennemføres i tiltrædelseslandene.
10. TILSKYNDER TIL, at der fastlægges yderligere retningslinjer og fælles kriterier for anvendelsen af kompenserende
foranstaltninger, der skal indgå som del af en plan eller et projekt, der i betydelig grad har negativ indvirkning på en
Natura 2000-lokalitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0012.png
11. UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at sikre, at der etableres effektive instrumenter på et passende administrativt
plan med henblik på at beskytte de pågældende lokaliteter og muliggøre vedtagelse og fuld gennemførelse af passende
forvaltningsforanstaltninger.
12. FREMHÆVER betydningen af, at der etableres en passende overvågningsproces, eventuelt baseret på eller integreret
i de eksisterende eller planlagte mekanismer, til sikring af at forvaltningen af lokaliteterne opfylder bevaringsmålene i
direktivet, hvis formål er at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og levesteder.
II. Den internationale kontekst: resultatet af sjette partskonference (COP6) under konventionen om den
biologiske mangfoldighed (den 7.-19. april 2002 i Haag)
13. NOTERER SIG MED TILFREDSHED resultatet af sjette partskonference under biodiversitetskonventionen og
UNDERSTREGER betydningen af den ministererklæring, der blev vedtaget på konferencen, og som nu findes i bilaget
til disse konklusioner, og af, at denne klare meddelelse, hvori det understreges, at biodiversitetskonventionen er det
vigtigste internationale juridiske instrument til koordinering, konsolidering og styrkelse af den indsats, der gøres gennem
de forskellige regional e, subregionale og internationale biodiversitetsrelaterede aftaler og programmer, forelægges for
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.
14. UDTRYKKER især TILFREDSHED MED det tilsagn, der gives i ministererklæringen om at have instrumenter på
plads til at standse og vende det nuværende alarmerende tab af biodiversitet på globalt, regionalt, subregionalt og
nationalt plan senest i 2010.
15. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at fremme de aftaler, der blev opnået i Haag, især tilsagnet om en effektiv
gennemførelse af:
– det udvidede arbejdsprogram vedrørende skovenes biodiversitet,
– retningslinjerne fra Bonn om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene ved
udnyttelsen af disse ressourcer,
– retningsgivende principper for gennemførelsen af artikel 8, litra h), om indtrængende fremmede arter,
– den strategiske plan for konventionen.
16. UNDERSTREGER, at det støtter indholdet af de retningsgivende principper for indtrængende fremmede arter,
herunder bestemmelserne om anvendelsen af forsigtighedsprincippet, og ERINDRER OM de betænkeligheder, som Den
Europæiske Union gav udtryk for på plenarkonferencen mellem parterne med hensyn til de beslutningsprocedurer under
konventionen, der blev fulgt ved vedtagelsen af disse retningsgivende principper.
17. OPFORDRER indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage de relevante aspekter af det udvidede
arbejdsprogram vedrørende skovenes biodiversitet, retningslinjerne fra Bonn og de retningsgivende principper for
indtrængende fremmede arter samt andre relevante afgørelser truffet af COP6, når de gennemfører deres respektive
politikker, programmer, strategier og handlingsplaner."
EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse, men Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende
hovedlinjerne i ændringsforslaget til direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, dog uden støtte fra den
belgiske og den nederlandske delegation. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå Europa-
Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så Rådet kan vedtage en fælles hol dning.
Den tekst, som Rådet har godkendt, er baseret på et kompromisforslag fra formandskabet, og den indeholder navnlig
følgende punkter:
– en generel tidsfrist den 31. december 2008 med henblik på at træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå målene
for genanvendelse; samtidig gives der en yderligere frist på fire år til Grækenland, Irland og Portugal på grund af deres
særlige situation;
– et maksimumsmål på 80% for genanvendelse af emballageaffald og ikke noget maksimumsmål for nyttiggørelse;
– en række minimumsmål for genanvendelse af materialer, der indgår i emballageaffald; målene er fastsat til 60% for
papir og pap, 60% for glas, 50% for metal, 22,5% for plast, idet der kun tages hensyn til materiale, der genanvendes som
plast, og 15% for træ.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0013.png
Ændringen af direktivet fra 1994 er en udmøntning af en bestemmelse om at fastsætte nye mål for perioden 2001-2006
og herefter hvert femte år.
STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER - REVISION AF SEVESO II-DIREKTIVET
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse, men Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende
ændringen af direktiv 96/82/EF (Seveso II-direktivet) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Rådet
pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå Europa-Parlamentets udtalelse, så snart den foreligger, så Rådet
kan vedtage en fælles holdning.
Den tekst, som Rådet har godkendt, er baseret på et kompromisforslag fra formandskabet, og ligger i forlængelse af en
anmodning fra den franske delegation om at udvide forslaget, så det medtager bestemmelser om ammoniumnitrat, som
var medvirkende årsag til den ulykke, der skete i Toulouse den 21. september 2001, da en eksplosion med produkter
indeholdende ammoniumnitrat på den kemiske fabrik AZF's område medførte, at 30 personer døde og 2 400 blev s
årede. Herudover kan medlemsstaterne på grundlag af traktatens artikel 176 indføre strengere grænser i deres nationale
lovgivning end dem, der fremgår af direktivet.
Forslaget tager desuden sigte på at udvide anvendelsesområdet for direktiv 96/82/EF som følge af de ulykker, der er sket
dels på en fyrværkerifabrik i Enschede i Nederlandene, dels i en mine i Baie Mare i Rumænien, samt i lyset af de
undersøgelser af carcinogener og miljøfarlige stoffer, som Kommissionen har ladet foretage på Rådets anmodning.
Teksten forpligter bl.a. industridriftsledere til at indføre sikkerhedsstyringssystemer, heru nder en risikovurdering med
mulige uheldsscenarier.
MILJØANSVAR
Rådet drøftede to nøglespørgsmål af afgørende betydning for forslaget til direktiv om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader. Debatten mundede ud i politiske retningslinjer for det videre arbejde med
formandskabets kompromisforslag med hensyn til:
Spørgsmålet om en frivillig eller en obligatorisk finansiel garanti for miljørisici.
I formandskabets kompromistekst foreslås det, at finansiel garanti på et vist minimumsniveau (som fastsættes senere)
gøres obligatorisk i fem år fra direktivets ikrafttræden for alle virksomheder, der beskæftiger sig med de aktiviteter, der
betragtes som potentielt mest farlige, og at der samtidig indføres en vis fleksibilitet, der giver medlemsstaterne mulighed
for at undtage visse virksomheder med lav risiko. Debatten om dette spørgsmål vis te, at flertallet af delegationerne går
ind for, at en vis form for finansiel sikkerhed gøres obligatorisk, så det i praksis sikres, at der findes midler til at foretage
de forebyggende eller afhjælpende aktioner, der kræves for at nå målet om bedre miljøbeskyttelse. Der blev også givet
udtryk for bekymring for, om en sådan finansiel sikkerhed vil være tilstrækkelig disponibel, og om der vil være råd til
den.
Spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have et subsidiært ansvar for forebyggelse
eller afhjælpning af skaden, når forureneren ikke kan identificeres eller er undtaget fra ansvar.
Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at der indføres et sikkerhedsnet til dækning af eventuelle huller i eller
undtagelser fra ansvar i den forsikringsordning, der oprettes for at sikre forebyggelse og afhjælpning af skader. Samtidig
med at ansvaret klart placeres hos den virksomhed, der forårsager forureningen - i overensstemmelse med princippet om,
at forureneren betaler - foreslås det også, at den kompetente myndighed griber ind, når virksomhe den ikke kan
identificeres, eller den af en eller anden grund er undtaget i henhold til direktivet. Der lægges op til en vis fleksibilitet,
som skal præciseres nærmere, for at give myndighederne mulighed for at undlade at gribe ind i visse tilfælde, hvis
omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til de eventuelle miljømæssige fordele, og skaden ikke er alvorlig.
Debatten viste, at nogle delegationer fandt en sådan forpligtelse for bred, og at en endelig holdning til dette spørgsmål og
indholdet af den finansielle garantiordning ikke kan fastlægges fuldt ud, før de øvrige udestående spørgsmål i forslaget
er blevet behandlet yderligere, og der er fremsat forslag om en fuldstændig pakke. Alligevel var flertallet af
delegationerne af den opfattelse, at kompromisforslaget er et acceptabelt grundlag for d et videre arbejde, og at der for at
opnå flest mulige miljømæssige fordele fortsat bør ligge en vis form for subsidiært ansvar hos medlemsstaterne.
STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - STYRKELSE AF RÅDETS STRUKTURER
Rådet blev af formandskabet orienteret om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre de interne
procedurer i Rådet vedrørende miljøaspekterne af strategien for bæredygtig udvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0014.png
Formandskabet foreslår navnlig at oprette et nyt underområde "strategien for bæredygtig udvikling" under Rådets
Miljøgruppe og udvide mandatet for underområdet "miljø og udvikling" under Gruppen vedrørende Miljøet på
Internationalt Plan, hvis betegnelse vil blive ændret tilsvarende. Som ønsket af delegationerne vil de horisontale aspekter
af strategien for bæredygtig udvikling blive drøftet af De Faste Repræse ntanters Komité på baggrund af konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsgangen i
Rådet.
BÆREDYGTIG UDVIKLING - FORBEREDELSE AF TOPMØDET I JOHANNESBURG
Ministrene blev under frokosten orienteret af formandskabet om situationen efter fjerde møde i Den Forberedende
Komité (PrepCom IV), der fandt sted den 27. maj - 7. juni 2002 på Bali med henblik på verdenstopmødet om bæredygtig
udvikling den 26. august - 4. september 2002 i Johannesburg.
Forhandlingerne på Bali fokuserede på den gennemførelsesplan og det udkast til politisk erklæring, der skal forelægges
stats- og regeringscheferne i Johannesburg til godkendelse. Selv om der blev gjort ikke så få fremskridt, stødte man på
mødet på visse vanskeligheder vedrørende midler til gennemførelse (navnlig i forbindelse med handel og finansiering),
deadlines, nøjagtige tidsplaner for gennemførelse (navn lig hvad angår fattigdom, vand og energi samt sundhed) og
arbejdsprogrammer for gennemførelse af målene.
Formandskabet mener, at det er nødvendigt med en øget indsats på højeste niveau i perioden frem til topmødet i
Johannesburg.
KLIMAÆNDRINGER - KYOTO-PROTOKOLLEN
RÅDETS KONKLUSIONER VEDRØRENDE RATIFIKATION AF KYOTO-PROTOKOLLEN OG AUSTRALIENS
ERKLÆRING:
"Rådet
– udtrykker sin tilfredshed med, at den interne ratifikationsprocedure vedrørende Kyoto-protokollen er blevet afsluttet
med deponeringen af EU's seksten ratifikationsinstrumenter i FN's hovedkvarter i New York fredag den 31. maj 2002;
– noterer sig med tilfredshed, at ratifikationsproceduren er blevet afsluttet af andre parter i bilag I, og at andre lande gør
fremskridt i retning af ratifikation;
– fremhæver, at det forhold, at over 70 lande nu har ratificeret Kyoto-protokollen, er et klart signal om, at dette juridisk
bindende instrument med sine mål og tidsplaner udgør den eneste effektive multilaterale ramme for bekæmpelse af
klimaændringer;
– udtrykker sin skuffelse over, at Australiens premierminister for nylig har erklæret, at Kyoto-protokollen ikke vil blive
ratificeret;
– opfordrer alle parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer til at leve op til deres ansvar i
henhold til denne konvention og reducere deres drivhusgasemissioner til 1990-niveauet, og opfordrer navnlig samtlige
lande i bilag I, der har accepteret den omfattende og afbalancerede beslutningspakke, der blev vedtaget i Bonn og
Marrakesh, til at ratificere Kyoto-protokollen snarest muligt."
KLIMAÆNDRINGER - HANDEL MED KVOTER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER
Rådet noterede sig status for behandlingen af dette direktivforslag, hvis formål er at skabe et fællesskabsmarked for
handel med emissionsrettigheder i forbindelse med den globale reduktion af drivhusgasemissioner, der kræves i henhold
til Kyoto-protokollen..
Der er fortsat tre udestående hovedspørgsmål vedrørende den første fase fra 2005 til 2007, dvs. om ordningen for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner skal være obligatorisk eller frivillig, ordningens anvendelsesområde og metoden
for tildeling af forureningsrettigheder.
Forslaget har, samtidig med at det tager sigte på en global reduktion af drivhusgasemissioner, til formål at sikre et
velfungerende indre marked og forebygge konkurrenceforvridninger, som kunne blive en konsekvens af, at der etableres
adskilte nationale ordninger for handel med emissionsrettigheder. Den indledende fase af den ordning, Kommissionen
foreslår, går fra begyndelsen af 2005 til udgangen af 2007, og den ligger forud for den første periode med Kyoto-
protokollens kr av.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0015.png
Der erindres om, at Rådet allerede drøftede dette forslag på samlingen den 12. december 2001, og at det på samlingen
den 4. marts 2002 fik forelagt en første status over arbejdet.
SPORBARHED OG MÆRKNING AF GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER
Rådet noterede sig i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse status for behandlingen af forslaget til forordning om
sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet
af GMO'er.
Der erindres om, at denne sag blev drøftet under en åben debat i tilknytning til samlingen i Rådet den 29. oktober 2001,
og at Rådet fik forelagt en foreløbig rapport på samlingen den 12. december 2001. Der skal fortsat føres drøftelser om en
række spørgsmål, nemlig forordningens anvendelsesområde, videregivelse af oplysninger om GMO'er, som kan være
indeholdt i produkter, sporbarheden for afledte produkter og tæ ;rskelværdierne for utilsigtet forekomst af GMO'er. Der
forventes tidligst politisk enighed på samlingen den 17. oktober 2002.
Forslaget tager sigte på at gøre det lettere at målrette overvågningen af potentielle virkninger af GMO'er og GMO-
produkter, kontrollere og verificere mærkningsangivelser samt tilbagetrække produkter, hvis der viser sig uforudsete
sundheds- eller miljørisici. Der stilles mærkningskrav, som supplerer kravene i direktiv 2001/18/EF om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og kravene i forslaget til forordning om genetisk modifi cerede fødevarer og
foder, som også drøftes i øjeblikket.
FARLIGE KEMIKALIER
Ratifikation af Rotterdam-konventionen
Handel med farlige kemikalier
Rådet noterede sig status for drøftelserne om:
– forslaget til afgørelse om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Rotterdam-konventionen om
proceduren for forudgående samtykke (PIC) for handel med farlige kemikalier og pesticider;
– forslaget til forordning, der skal træde i stedet for den frivillige procedure for PIC i forordning nr. 2455/92 i
overensstemmelse med Rotterdam-konventionen.
Drøftelserne om sagen drejer i sig i øjeblikket navnlig om medlemsstaternes rolle med hensyn til gennemførelsen af
Rotterdam-konventionen og om forordningens anvendelse på lande, der ikke er parter i konventionen. De Faste
Repræsentanters Komité går desuden enstemmigt ind for, at retsgrundlaget for begge tekster skal være traktatens artikel
175 (miljø) og ikke artikel 133 (den fælles handelspolitik) som oprindeligt foreslået. Europa-P arlamentet skal derfor
ligeledes høres i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.
Rotterdam-konventionen af september 1998 skal træde i stedet for den frivillige procedure for PIC, der er indført af FN's
Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og FN's Miljøprogram (UNEP), og som over 160 lande deltager i. De to
forslag har til formål at anvende og gennemføre konventionen i Fællesskabet. Den nye konvention, der er undertegnet af
73 parter, herunder Fællesskabet og alle medlemsstaterne bortset fra Irland, er allerede ratificeret af 22 af de 50 parter,
der kræves, for at den kan træde i kraft.
Ifølge Rotterdam-konventionen gælder følgende: parterne har ret til at nægte at importere farlige kemikalier; eksport af
visse kemikalier (for øjeblikket 26 pesticider og 5 industrikemikalier) må kun finde sted, hvis der er givet forudgående
informeret samtykke fra det importerende land; parterne skal underrette hinanden om nationale restriktioner for brugen
af farlige kemikalier; en part, der påtænker at eksportere et farligt kemikalie, skal under rette den importerende part.
Forslaget til forordning omfatter foruden anvendelsen af konventionens principper: forbedringer vedrørende
eksportanmeldelse af et større antal kemikalier; udvidelse af PIC til at omfatte kemikalier, der er forbudt eller
underkastet strenge restriktioner i Fællesskabet; muligheden for at forbyde eksport af kemikalier, der er forbudt i
Fællesskabet og en fyldestgørende mærkning af alle kemikalier, der eksporteres fra Fællesskabet.
EVENTUELT
Renere teknologi til dieseldrevne biler
Rådet noterede sig et indlæg fra den svenske delegation, der opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om at
fjerne fællesskabslovgivningens hindringer for anvendelse af ny teknologi til dieseldrevne biler. Den svenske delegation
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0016.png
understregede, at der findes partikelfiltre, der gør det muligt at forbedre luftkvaliteten i byerne betydeligt, selv om de
gældende emissionsgrænseværdier (direktiv 98/69/EF), der træder i kraft i 2005, kan overholdes uden anvendelse af
denne nye teknologi. Kommissionen er i færd med at undersøge dette spørgsmål for at vurdere fordelene ved at indføre
denne nye teknologi.
Kemikaliepolitik
Kommissionen orienterede Rådet om status for arbejdet med gennemførelsen af en fællesskabspolitik vedrørende
kemikalier, der, i lyset af hvidbogen om dette emne fra februar 2001, skal indføre en enkelt godkendelsesordning for at
sikre behandlingen af de fleste kemikalier
Bæredygtig udvikling - nationale strategier
Rådet påhørte en redegørelse fra en portugisiske delegation om status for arbejdet med Portugals nationale strategi for
bæredygtig udvikling, der er til offentlig høring i Portugal, hvori det foreslås, at de øvrige delegationer forelægger
tilsvarende tal, så de kan udveksle oplysninger om spørgsmålet.
Ozonnedbrydende CFC'er
Rådet noterede sig et indlæg fra den nederlandske delegation, der redegjorde for det store overudbud af billige
chlorfluorcarboner (CFC'er) på udviklingslandenes markeder, hvorved indsatsen for at beskytte ozonlaget modarbejdes.
Delegationen orienterede Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at standse produktionen af CFC i Nederlandene
og opfordrede de medlemsstater, der stadig har produktionsrettigheder - Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien og Det
Fore nede Kongerige - til at gøre en tilsvarende indsats.
Sameksistens af genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder
Rådet noterede sig et indlæg fra den tyske delegation, der med støtte fra den østrigske delegation og fra Kommissionen,
påpegede, hvordan en stigning i dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder vil indvirke på det konventionelle
landbrug og det økologiske landbrug i EU for så vidt angår tilfældig eller uundgåelig tilstedeværelse af GMO-spor. Den
tyske delegation nævnte, at en undersøgelse, som Det F& aelig;lles Forskningscenter har foretaget for nylig, viser, at
økologisk landbrug risikerer at få højere omkostninger, da deres produktion efter gældende ret skal være fri for
genmodificerede bestanddele, men også konventionelle bedrifter vil risikere en omkostningsstigning.
Integreret produktpolitik
Rådet noterede sig et indlæg fra den belgiske delegation, der opfordrer Kommissionen til at orientere om, hvor langt man
er nået med gennemførelsen af en integreret produktpolitik, der skal gøre det muligt at træffe mere effektive
miljøforanstaltninger ved at tage hensyn til alle faser i et produkts livscyklus.
Klimaændringer - Lovgivning om emissioner af fluorerede gasser
Rådet noterede sig, hvor langt Kommissionen var kommet med forberedelsen af et forslag, der skal begrænse
emissionerne af fluorerede drivhusgasser, samt den britiske delegations betænkeligheder, hvis forslaget formelt bliver en
ændring af direktiv 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, hvilket ville føre til iværksættelse af to internationale
traktater gennem en enkelt retsakt. Den britiske delegation mindede om, at der ifølge Rådets konklusioner om det
europæiske klimaændringsprogram, der blev vedtaget på samlingen den 12. december 2001, skal vedtages et
rammedirektiv.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
EKSTERNE FORBINDELSER
Forbindelserne mellem EU og Liechtenstein - konklusioner
Da Fyrstendømmet Liechtenstein har udtrykt interesse for at deltage som associeret i Schengen-reglerne og Dublin-
konventionen samtidig med Schweiz, for hvilket Rådet har vedtaget forhandlingsdirektivet den 17. juni 2002, har Rådet
vedtaget følgende konklusioner:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0017.png
"Rådet noterer sig, at Liechtensteins regering har anmodet om at deltage som associeret i gennemførelsen af Schengen-
reglerne og af asyllovgivningen samtidig med Schweiz.
På baggrund af direktiverne for forhandlinger med Schweiz om Schengen-reglerne og om asyllovgivningen anmoder
Rådet Kommissionen om snarest at forelægge en henstilling med henblik på forhandlinger med Liechtenstein om en
aftale om Liechtensteins deltagelse som associeret i gennemførelsen af Schengen-reglerne og Eurodac-lovgivningen og
den kommende lovgivning om, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger."
Afghanistan - udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union
(dok.
10028/02)
Efter at Rådet nåede til enighed om at udnævne Francesc Vendrell som Den Europæiske Unions næste særlige
repræsentant i Afghanistan, har Rådet vedtaget den fælles aktion om ændring og forlængelse af fælles aktion
2001/875/FUSP om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Afghanistan. Francesc Vendrell
er udnævnt for en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december 2002 og er Klaus-Peter Klaibers efterfølger.
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige
repræsentant
(dok.
10030/02)
Efter Rådets afgørelse af 13. maj 2002 vedtog Rådet fælles aktion om forlængelse af mandatet for Den Europæiske
Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Alain Le Roy, for en periode på seks
måneder fra 1. juli til 31. december 2002.
Alain Le Roy blev udnævnt den 29. oktober 2001 ved fælles aktion 2001/760/FUSP. Hans mandat blev første gang
forlænget til den 30. juni 2002 ved fælles aktion 2002/129/FUSP.
Angola
(dok.
9950/02)
Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende Angola om ophævelse af fælles holdning 2000/391/FUSP, under
hensyntagen til de betydelige politiske forandringer, der er sket i Angola i løbet af dette år. Inden for rammerne af denne
fælles holdning forfølger EU navnlig følgende mål:
▪ at støtte processen i retning af fred, national forsoning og demokrati
▪ at støtte en bæredygtig politisk løsning
▪ at opfordre regeringen og UNITA til at fortsætte den fulde gennemførelse af alle bestemmelserne i det
aftalememorandum, der blev undertegnet den 4. april 2002
▪ at opfordre UNITA til at omorganisere sig til et politisk parti
▪ at opfordre regeringen til at afholde frie og retfærdige parlamentsvalg snarest muligt
▪ at opfordre regeringen til at intensivere sine bestræbelser for at lette den humanitære situation og til at skabe
betingelser, der gør det muligt for det internationale samfund at yde hjælp.
For at fremme ovennævnte mål vil Den Europæiske Union:
▪ føre en politisk dialog
▪ inden for rammerne af sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik støtte initiativer, som bidrager til en stabil politisk
løsning
▪ handle i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds beslutning om at stille rejseforbudet for UNITA-ledere i bero i 90
dage og erklære sig rede til øjeblikkeligt at iværksætte en fuldstændig ophævelse af de sanktioner, som Sikkerhedsrådet
har pålagt, efter en positiv gennemførelse af aftalememorandummet.
FORBINDELSERNE MED AVS-STATERNE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0018.png
AVS-EF-Ministerrådet (den 28. juni 2002 i Punta Cana)
Rådet godkendte en kommenteret dagsorden med henblik på forberedelsen af Fællesskabets indlæg på 27. samling i
AVS-EF-Ministerrådet, der afholdes den 28. juni 2002 i Punta Cana i Den Dominikanske Republik. AVS-EF-
Ministerrådet vil navnlig behandle følgende punkter: ratifikation af AVS-EF Cotonou-aftalen, økonomiske
partnerskabsaftaler, handelssamarbejde, politisk dialog, ikke-statslige aktørers deltagelse i gennemførelsen af Cotono
u-aftalen, EU's udvidelse samt forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.
Intern aftale om finansiering - forlængelse af den midlertidige anvendelse
(dok.
9914/02)
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, godkendte afgørelsen om forlængelse af den
midlertidige anvendelse af den interne aftale mellem medlemsstaterne om finansiering og forvaltning af Fællesskabets
bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000.
Det blev besluttet at forlænge den midlertidige anvendelse af visse bestemmelser vedrørende den 9. Europæiske
Udviklingsfond indtil Cotonou-aftalens ikrafttræden, når alle de nødvendige ratifikationsprocedurer er afsluttet
(ratifikation skal foretages af to tredjedele (51) af AVS-staterne og EU's 15 medlemsstater).
ASSOCIERING MED CØE-landene
Bulgarien - forarbejdede landbrugsprodukter
(dok.
9896/02)
Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Bulgarien ved skriftlig procedure vedtager en afgørelse om
forbedring af handelsordningerne for forarbejdede landbrugsprodukter. Denne afgørelse er rettet mod iværksættelse af
resultaterne af forhandlingerne med Bulgarien om gensidige forbedringer af adgangen til de respektive markeder for
disse produkter.
Letland/Litauen - protokol om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter (PECA)
(dok.
9728/02 og 7378/02 for Letland - dok. 9733/02 og 7379/02 for Litauen)
Rådet vedtog to afgørelser om indgåelse af en tillægsprotokol til Europaaftalen med henholdsvis Letland og Litauen om
overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter undertegnet den 21. maj 2002 i Bruxelles.
Formålet med protokollen er at gøre det lettere at afskaffe tekniske handelshindringer for industriprodukter. I dette
øjemed sikres der gensidig accept af de industriprodukter, der er opført i bilaget, og gensidig anerkendelse af resultaterne
af overensstemmelsesvurderinger.
HANDELSSPØRGSMÅL
Antidumping - urinstof
(dok.
9682/02)
Rådet vedtog med simpelt flertal, idet Spanien stemte imod, en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 92/2002
om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af urinstof med
oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Estland, Libyen, Litauen, Rumænien og Ukraine.
ØKOFIN
Finansforordning *
Rådet vedtog efter et samrådsmøde med Europa-Parlamentet den 4. juni 2002 finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
Forordningen bekræfter de fire grundlæggende budgetretlige principper (enhed, bruttoopgørelse, specificering og et-
årighed) og principperne om et realistisk budget, balance, én regningsenhed, forsvarlig økonomisk forvaltning samt
klarhed og åbenhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0019.png
Forordningen begrænser sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for hele det budgetområde, der er
omfattet af traktaten. De nærmere bestemmelser for anvendelsen fastlægges i en gennemførelsesforordning for at sikre et
bedre regelhierarki og således gøre finansforordningen lettere at læse. Rådet har derfor bemyndiget Kommissionen til at
fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.
KULTUR
Samarbejde på kulturområdet
Rådet vedtog resolutionen om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet (dok.
9205/02).
Denne
plan, der er ledsaget af en vejledende, ikke udtømmende oversigt over de prioriterede emner, imødekommer behovet for
en mere sammenhængende kulturpolitik på fællesskabsplan. Der forventes en forbedring af samarbejdet på dette område,
hvis der etableres en struktureret ramme med en arbejdsplan for debatten om prio riterede emner af fælles interesse og,
hvor det er hensigtsmæssigt, opstilles nye strategier.
"Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for kommende
generationer?"
Rådet vedtog resolutionen: "Hvordan bevarer vi fremtidens hukommelse - hvordan bevarer vi digitalt indhold for
kommende generationer?" (dok.
9206/02).
Denne resolution fremhæver behovet for fortsat at udvikle metoder og
retningslinjer for langsigtet bevaring af registre, dokumenter, samlinger og arkiver, der er afgørende for, at Europas
kulturarv sikres. Rådet er derfor overbevist om, at det er afgørende at satse på praktiske foranstaltninger, som alle med
lemsstaterne deltager i, og som vil afhjælpe den store spredning i metoderne, der gør sig gældende på de forskellige
kulturelle områder, og tage hensyn til ikke alene de teknologiske udfordringer, men også de bredere socioøkonomiske
følger.
FORSKNING
Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og Republikken Indien
Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske
Fællesskab og Republikken Indiens regering (dok.
9312/02).
Det samarbejde, der omfattes af aftalen, er bl.a. alle forsknings-, teknologisk udviklings- og demonstrationsaktiviteter
(FTU) under første aktion af Fællesskabets sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration,
samt alle tilsvarende FTU-aktiviteter i Indien på samme videnskabelige og teknologiske områder. Aftalen berører ikke
Indiens deltagelse i sin egenskab af udviklingsland i Fællesskabets udviklingsrettede forskningsaktiviteter.
TRANSPORT
Hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet *
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet Det Forenede Kongerige stemte imod, en fælles holdning til direktivet om
montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer (dok.
8625/02).
Dette
direktiv sendes nu til andenbehandling i Europa-Parlamentet efter den fælles beslutningsprocedure.
Det er hensigten, at det nye direktiv skal udvide anvendelsesområdet for direktiv 92/6/EØF til også at omfatte
motorkøretøjer i klasse M2, motorkøretøjer i klasse M3 med en totalmasse på over 5, men højst 10 tons, samt køretøjer i
klasse N2, samtidig med at langt de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen bliver
indarbejdet.
Trafikovervågningssystem for skibsfarten i Fællesskabet
Rådet vedtog direktivet om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i
Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, idet alle ændringsforslag fra Europa-Parlamentets
andenbehandling er blevet indarbejdet (dok.
3634/02).
Det nye direktiv skal ses i lyset af Kommissionens anden meddelelse om sikkerhed til søs, som blev foranlediget af
Erikas
forlis. Formålet er at bidrage til øget sikkerhed til søs og at reducere de miljømæssige konsekvenser af havari
gennem en udvidelse af skibenes indberetningspligt, inden de sejler ind i medlemsstaternes farvande, ved brug af EDI
(elektronisk dataudveksling) og systemer til automatisk identificering af skibe (AIS-systemer), samt et ø ;get samarbejde
mellem medlemsstaterne og en grundigere overvågning af skibe, der udgør en særlig risiko for sikkerheden til søs og
miljøet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0020.png
Europæisk agentur for søfartssikkerhed
Rådet vedtog forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra
skibe, idet alle Europa-Parlamentets ændringsforslag fra andenbehandlingen er blevet indarbejdet (dok.
9879/02).
Forordningens formål er at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerheden gennem oprettelse af et
europæisk agentur for søfartssikkerhed, som skal yde medlemsstaterne og Kommissionen den nødvendige tekniske og
videnskabelige støtte og sagkundskab på højt niveau for at bistå dem med at anvende fællesskabsretten om
søfartssikkerhed korrekt, kontrollere gennemførelsen heraf og evaluere de gældende foranstaltningers effektivitet.
TELEKOMMUNIKATION
Anbefaling om beskyttelse af personoplysninger
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til på Det Europæiske Fællesskabs vegne enstemmigt at
stemme for Europarådets vedtagelse af en anbefaling om beskyttelse af personoplysninger, der indsamles og behandles i
forsikringsøjemed (dok.
7709/02).
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred *
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den luxembourgske delegation stemte imod, direktivet om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, idet alle Europa-
Parlamentets ændringsforslag fra andenbehandlingen blev taget til følge.
Dette direktiv er det sidst tilkomne element i reformen af regelsættet for telekommunikation, hvis andre dele (fire
direktiver og en beslutning) er vedtaget og offentliggjort i EFT den 24. april 2002. Direktivet er en logisk del af dette
regelsæt for de elektroniske kommunikationsinfrastrukturer og de dertil knyttede tjenester, og det tilsigter at fastsætte
nogle teknologineutrale regler samtidig med, at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger o g
borgernes privatliv.
INDRE MARKED
Suspension af toldsatser vedrørende luftfartøjer
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3050/95 om midlertidig suspension af de autonome satser
i den fælles toldtarif for en række varer bestemt til brug ved bygning, vedligeholdelse og reparation af luftfartøjer (dok.
8713/02).
Ændringen har navnlig til formål at udvide suspensionen af de autonome tariffer, der blev indført ved den
gældende forordning, til også at omfatte stationært flyvetræningsud styr til civil brug.
Suspension af toldsatser vedrørende varer med luftdygtighedsbevis
Rådet vedtog en forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse
varer med luftdygtighedsbeviser (dok.
8697/02).
Denne forordning har til formål at lette den administrative byrde for de erhvervsdrivende i flysektoren, idet den
reducerer omfanget af sådanne virksomheders anvendelse af suspension af told som f.eks. toldlempelse for varer på
grund af disses endelige anvendelse, lempelser for aktiv forædling eller toldoplag.
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL
De Europæiske Fællesskabers Ansættelseskontor
(dok.
8149/02)
Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af ét fælles interinstitutionelt kontor for ansættelse af personale ved De
Europæiske Fællesskaber for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske
og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden. Dette kontor får til opgave at udvælge De Europæiske
Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, opstille lister over egnede ans&oslas h;gere ved de almindelige
udvælgelsesprøver, idet de enkelte institutioner dog selv træffer afgørelse om udnævnelse af egnede ansøgere, og yde
assistance til institutioner, organer, organismer og agenturer, som er oprettet i medfør af traktaterne eller på grundlag af
disse, når der skal afholdes interne udvælgelsesprøver og udvælges øvrige ansatte.
Valg til Europa-Parlamentet *
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0021.png
Efter Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse af 12. juni 2002 vedtog Rådet en afgørelse om ændring af akt om
almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet af 20. september 1976. Målet er, at der skal afholdes
valg efter fælles principper i samtlige medlemsstater, idet medlemsstaterne selv dog får mulighed for at anvende deres
egne bestemmelser for de aspekter, der ikke er omfattet af afgørelsen.
Rådet nåede som bekendt til politisk enighed om teksten den 23. maj. Den blev derefter fremsendt til Europa-
Parlamentet til samstemmende udtalelse i medfør af traktatens bestemmelser (artikel 190, stk. 4). Afgørelsen forelægges
nu for medlemsstaterne til ratifikation i henhold til deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.
De fælles principper, der er tale om, fastsætter bl.a., at
▪ valgene er almindelige, direkte, frie og hemmelige
▪ medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller en metode med overførsel af
overskydende stemmer. Medlemsstaterne kan oprette valgkredse eller foretage andre valgmæssige underopdelinger, så
længe det ikke generelt berører valgmetodens forholdstalskarakter.
▪ medlemsstaterne kan fastsætte en spærregrænse for tildeling af mandater. Denne må dog på nationalt plan højst være på
5% af de afgivne stemmer.
▪ fra og med valget til Europa-Parlamentet i 2004 er hvervet som medlem af Europa-Parlamentet uforeneligt med hvervet
som medlem af et nationalt parlament. Som en undtagelse fra denne regel
– kan medlemmer af det irske nationale parlament, der vælges til Europa-Parlamentet ved et efterfølgende valg, dog
varetage begge hverv samtidig indtil næste valg til det irske nationale parlament
– kan de medlemmer af Det Forenede Kongeriges nationale parlament, som også er medlemmer af Europa-Parlamentet i
femårsperioden forud for valget til Europa-Parlamentet i 2004, varetage begge hverv samtidig indtil valget til Europa-
Parlamentet i 2009.
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
Rådet har vedtaget afgørelsen om beskikkelse
– som medlemmer af Regionsudvalget af
– Laust GROVE VEJLSTRUP som efterfølger for Ejgil W. RASMUSSEN,
– Helene LUND som efterfølger for Søren ANDERSEN,
– Johnny SØTRUP som efterfølger for Anker BOYE,
– som suppleanter til Regionsudvalget af
– Kristian EBBENSGAARD som efterfølger for Kresten PHILIPSEN
– Jan BOYE som efterfølger for Christian OVERDAL AAGAARD
– Per BØDKER ANDERSEN som efterfølger for Else KØBSTRUP
– Hans TOFT som efterfølger for Kurt HOCKERUP
– Sonny BERTHOLD som efterfølger for Helene LUND
for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461570_0022.png