Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1462565_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 20)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
4. december 2001
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde
(budgetministre) den 21.-22. november 2001.
Bilaget (tabel over fordelingen af de samlede bevillinger) kan ikke vedhæftes og sendes elektronisk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462565_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.A.5-0-10
Nordgruppen 1 bilag
Den 30. november 2001
REFERAT
Rådsmøde (budgetministre) den 21.-22. november 2001
Rådets andenbehandling af forslaget til EU’s budget for 2002 fandt sted på rådsmødet (budgetministre) den 21.-22.
november 2001. Det nu foreliggende budgetforslag beløber sig til i alt 98,5 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 94,8 mia.
euro i betalingsbevillinger. Til sammenligning udgjorde de samlede forpligtelsesbevillinger efter Rådets førstebehandling 99,0
mia. euro og de samlede betalingsbevillinger 95,6 mia. euro. De nødvendige indtæg r at finansiere betalingsbevillingerne i det
nu foreliggende forslag svarer til 1,03% af EU’s samlede BNI.
I forbindelse med rådsmødet blev der afholdt et samråd med Europa-Parlamentet som led i budgetproceduren. Det lykkedes
at nå til enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en samlet pakke for budget 2002. Rådets anden behandling
afspejler denne aftale, ligesom Europa-Parlamentet vil tage højde herfor ved sin anden læsning.
Nedenstående tabel viser en oversigt over budgettet for 2002 som det ligger efter Rådets andenbehandling.
Udgiftskategori:
Budgetforslag efter Rådets andenbehandling
af 2002-budgettet (mio. euro)
Forpligtelsesbevillinger
1: Landbrug
2: Strukturforanstaltninger
3: Interne politikker
4: Foranstaltninger udadtil
5: Administration
6: Reserver
7: Førtiltrædelsesbistand
44.255
33.838
6.470
4.753
5.127
676
3.328
Betalingsbevillinger
44.255
32.114
5.998
4.117
5.127
676
2.541
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462565_0003.png
I alt
98.448
94.827
De politiske drøftelser under samrådet omhandlede ikke mindst spørgsmålet om finansiering af øget bistand til Afghanistan
og nærområdet i opfølgning af den 11. september f.s.v.a. EU-budgettets udgiftskategori 4 - foranstaltningerne udadtil. Rådet
indgik her aftale med Europa-Parlamentet om at afsætte 489 mio. euro til Asien og derudover garantere, at der på budgettet
blev reserveret mindst 105 mio. euro ørem&aeli g;rket til Afghanistan mv. Ved Rådets førstelæsning blev der afsat 429 mio.
euro til Asien.
Danmark arbejdede for, at opfølgning på begivenhederne den 11. september måtte være en hovedprioritet for det nye
budget, primært i kategori 4. Danmark ønskede dog ikke, at dette skete på bekostning af den langsigtede stabiliseringsindsats
på Det Vestlige Balkan. Rådet besluttede at genetablere bevillinger til Balkan fra Rådets læsning på i alt 814 mio. euro og
afviste dermed Europa-Parlamentets forslag om at s&aeli g;nke bevillingerne til 744 mio. euro. De 814 mio. euro er dog
stadig en mindre reduktion i forhold til Kommissionens budgetforslag på 828 mio. euro.
Herudover blev der drøftet, hvorledes man i forlængelse af konklusionerne fra DER i Nice og Göteborg kunne finansiere
støtte til omlægning af spanske og portugisiske fiskeriflåder, der er blevet ramt af den manglende forlængelse af fiskeriaftalen
med Marokko. Der blev her opnået enighed om i 2002 at trække 170 mio. euro fra fleksibilitetsinstrumentet, indført ved
DER Berlin 1999, hvorfra der kan trækkes 200 mio. euro til finansiering af udgifter, der ikke kan finansieres inden for
lofterne under de enkelte kategorier i de finansielle overslag. Der blev samtidig afgivet en fælles erklæring om, at der i 2003
skulle bevilges yderligere 27 mio. euro hertil. Det blev endeligt besluttet på budgettet for 2002 at afsætte i alt 50 mio. euro til
støtte af regioner, der grænser op til kandidatlande, heraf 30 mio. euro fra fleksibilitetsinstrumentet. Der blev samtidig afgivet
fælles erklæ ;ring om, at der i 2003 hertil skulle bevilges yderligere 15 mio. euro.
Et andet hovedelement i aftalen var nedsættelse af væksten i betalingsbevillingerne til maksimalt 2,0% fra 6,6% ved Europa-
Parlamentets førstelæsning. En stor del af dette fald skyldes dog Kommissionens ændringsskrivelse nr. 2, der bl.a. indeholder
en nedjustering af udgiftsskønnet for landbrugspolitikken samt en overførsel af overskud fra det foregående regnskabsår.
For så vidt angår den øvrige budgetlæsning godkendte Rådet ved sin anden læsning de forslag, der var fremlagt i
ændringsskrivelse nr. 2 til budgettet 2002 inden for kategori 1 - landbrugsudgifterne. Rådet accepterede herudover enkelte af
Parlamentets ændringsforslag inden for landbrugspolitikken, hvilket indebar en udgiftsforøgelse på i alt 4,5 mio. euro. Hvad
angår de øvrige landbrugsudgifter, genetablerede Rådet budgetforslaget, som det forelå efter Rådets første læsning, og afviste
således Europa-Parlamentets forslag om at fjerne Rådets besparelse på i alt ca. 368 mio. euro.
Hvad angår udgiftskategori 2 – strukturforanstaltningerne – besluttede Rådet at fastholde niveauet for betalingerne fra sin
førstelæsning.
Inden for kategori 3 - de interne politikker - besluttede Rådet som hovedregel at genetablere budgetforslaget, som det forelå
efter førstelæsningen. Herudover accepterede Rådet dog Parlamentets forslag om forøgelse af bevillingerne til e-learning og
til den europæiske flygtningefond med hver 5 mio. euro.
Hvad angår kategori 5 - de administrative udgifter - besluttede Rådet at genetablere budgetforslaget, som det foreslå efter
førstelæsningen, men accepterede dog Parlamentets forslag vedrørende Parlamentets eget budget.
Rådet genetablerede endelig budgetforslaget vedrørende bevillingerne i udgiftskategori 7 – førtiltrædelsesbistand – fra Rådets
førstelæsning.
Der vedlægges en tabel over fordelingen af de samlede bevillinger på de enkelte budgetafsnit ifølge
henholdsvis 2001-budgettet, de finansielle overslag for 2002, Kommissionens foreløbige budgetforslag for
2002, budgetforslaget for 2002 som det forelå efter Rådets førstebehandling den 20. juli 2001, budgetforslaget
som det forelå efter Europa-Parlamentets førstebehandling den 25. oktober 2001 samt det nu foreliggende
budgetforslag.
Europa-Parlamentet gennemfører sin 2. behandling af budgettet for 2002 under sin samling den 10.-13. december 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462565_0004.png