Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1462334_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 251)
transportministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 158 (Løbenr. 2922)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
21. januar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets notat om resultatet af
forligsprocedure vedrørende Europa-Kommissionens forslag til direktiv om arbejdstid inden for vejtransport
for mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører, KOM(98)662 som ændret ved KOM(2000)754.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462334_0002.png
Trafikministeriet
Notat
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
: 10. januar 2002
: 441-3
: MW
: 4. Kontor
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Trafikudvalg om resultatet af forligsprocedure vedrørende
Europa-Kommissionens forslag til direktiv om arbejdstid inden for vejtransport for mobile arbejdstagere og
selvstændige chauffører, Kom (98) 662 som ændret ved Kom (2000) 754.
1. Baggrund og indhold.
Den 25. november 1998 fremlagde Kommissionen en meddelelse om tilrettelæggelse af arbejdstiden i de sektorer og
aktiviteter, der er udelukket fra direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 for Rådet og Europa-Parlamentet. Meddelelsen
var ledsaget af flere beslægtede forslag, herunder et forslag til et specifikt direktiv for vejtransportsektoren. Forslagets
hjemmel er traktatens artikel 118 A og artikel 75, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalifi ceret flertal i fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Formålet med Kommissionens oprindelige forslag er at beskytte chaufførernes sundhed og sikkerhed, forbedre deres
arbejdsvilkår, fremme sikkerheden i vejtransportsektoren og harmonisere konkurrencevilkårene i denne sektor.
Direktivforslaget tager sigte på at fastsætte regler for arbejdstiden, dels for mobile arbejdstagere, som ikke var omfattet
af de generelle fællesskabsbestemmelser om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, dels for
selvstændige chauffører.
Den 14. april 1999 afgav Europa-Parlamentet udtalelse om Kommissionens forslag under førstebehandlingen, som blev
bekræftet i beslutning af 6. maj 1999 efter en ændring i proceduren.
Den 27. november 2000 forelagde Kommissionen et ændret direktiv forslag (Kom (2000) 754), som midlertidigt
udelukker selvstændige chauffører.
På Rådsmødet den 21. december 2000 blev der med kvalificeret flertal opnået enighed om et udkast til fælles holdning.
Den fælles holdning blev formelt vedtaget af Rådet den 23. marts 2001.
Den fælles holdning omfatter ikke umiddelbart selvstændige chauffører, men Kommissionen kan senere fremsætte
forslag til, hvordan selvstændige chauffører skal være omfattet af direktivet.
Den fælles holdning omfatter kun mobile arbejdstagere, som deltager i vejtransportaktiviteter henhørende under
forordning (EØF) 3820/85 og hvis denne ikke finder anvendelse af AETR-overenskomsten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462334_0003.png
Mobile arbejdstagere, der ikke er omfattet af særdirektivet er omfattet af det generelle arbejdsdirektiv 93/104.
Med hensyn til ventetiden (som i Kommissionens forslag defineres som "rådighedsvagt" og i den fælles holdning som
"rådighedstid") åbner den fælles holdning mulighed for at betragte perioder, som den mobile arbejdstager blot har
kendskab til inden udkørsel eller umiddelbart inden det tidspunkt, hvor den pågældende periode faktisk begynder, som
ventetid.
Ifølge den fælles holdning er natarbejde alt arbejde, som udføres i en periode på mindst fire timer mellem kl. 00.00 og kl.
7.00. Arbejdstiden for en natarbejder må ikke overstige 10 timer for hvert tidsrum på 24 timer.
Der fastsættes endvidere en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer med en referenceperiode på 4 måneder, idet
den højeste ugentlige arbejdstid fastsættes til 60 timer.
Europa-Parlamentet vedtog den 14. juni 2001 sin 2. udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder 22 ændringsforslag,
hvoraf de væsentligste svarer til Kommissionens oprindelige direktivforslag.
Europa-Parlamentet foreslår bl.a. at selvstændige chauffører omfattes af forslaget, at definitionen på "natarbejde" ændres
til ethvert tidsrum på mindst syv timer, som under alle omstændigheder omfatter tidsrummet mellem midnat og kl.
05.00. Endvidere foreslås at listen over aktiviteter, som betragtes som arbejdstid, forlænges.
Sagen har været forelagt Folketinget Europaudvalg til orientering den 26. marts 1999 og med henblik på
forhandlingsoplæg den 11. juni 1999 samt den 15. december 2000.
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 22. februar 1999. Aktuelt notat er fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 18. marts 1999, den 03. juni 1999, den 23. september 1999, den 25. november 1999 samt den 7.
december 2000.
Europaudvalget og Trafikudvalget er orienteret om forligsprocedurens iværksættelse ved notat af 9. oktober 2001.
2. Forligsprocedure
Forligsudvalget er nået til enighed om en fælles tekst.
Nøglepunktet i forligsproceduren var spørgsmålet om, hvorvidt selvstændige chauffører skal være omfattet af direktivets
anvendelsesområde. Efter forligsudvalgsmødet finder direktivet ikke blot anvendelse på personer, der udfører mobilt
arbejde, og som er ansat i virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, men også på selvstændige chauffører.
Bestemmelsen om at lade selvstændige chauff&osl ash;rer være omfattet af direktivet finder anvendelse fire år efter
datoen for direktivets gennemførelse (3år ), medmindre Kommissionen i den rapport, der skal udarbejdes to år inden
udløbet af den midlertidige udelukkelsesperiode, kommer til det resultat, at de pågældende chauffører ikke skal være
omfattet.
Kommissionens rapport skal indeholde en analyse af, hvilke følger det får for vejsikkerheden, konkurrencevilkårene,
fagstrukturen og de sociale aspekter, hvis selvstændige chauffører holdes uden for direktivets anvendelsesområde.
Forholdene i de enkelte medlemsstater med hensyn til strukturen i transportbranchen og arbejdsmiljøet i
vejtransporterhvervet bør tages i betragtning i denne rapport.
Ligeledes er definitionerne af arbejdstid og selvstændige chauffører blevet gjort mere detaljerede. Navnlig er følgende
betingelser fastsat for at definere en selvstændig chauffør, nemlig som en person,
1. hvis hovedbeskæftigelse er vejtransport af passagerer eller varer for tredjemands regning,
2. der arbejder i henhold til en fællesskabstilladelse eller en anden erhvervsmæssig bemyndigelse,
3. der har tilladelse til at arbejde selvstændigt, og som ikke er knyttet til en arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller
anden form for hierarkisk forhold,
4. der frit kan tilrettelægge de relevante arbejdsopgaver,
5. der har en indkomst, som direkte afhænger af overskuddet,
6. der frit kan have handelsforbindelser med flere kunder, enten individuelt eller gennem et samarbejde mellem
selvstændige chauffører.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462334_0004.png
Endvidere skal registrerede oplysninger om arbejdstiden opbevares af arbejdsgiveren 2 år (mod 1 år i fælles holdning).
Sagen forventes vedtaget endeligt som a-punkt på et kommende rådsmøde, hvor Regeringen har til hensigt at støtte den
fælles tekst, som i endnu højere grad end den fælles holdning vil få betydning for sikkerheden på vejtransportområdet.