PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 285
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 285)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 141 (Løbenr. 3892)

PØU, Alm. del - bilag 23 (Løbenr. 4689)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

1. februar 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. februar - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og

finansministre) den 12. februar 2002 – vedlægges Finansministeriets notat over de punkter der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedrørende forelæggelserne af Rådsmøde (økonomi- og

finansministre) den 12. februar 2002 i Folketingets Europaudvalg den 8.

februar 2002

Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:

• Forberedelse af Det Europæiske Råd i Barcelona

-Kommissionens rapport om de europæiske produkt- og kapitalmarkeder (Cardiff-rapport)

(s. 1-4)

-Evt. Rapport vedr. erhvervsfrekvens og aktiv aldring

(s. 5-9)

-Orienterende debat om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(s. 10-11)

• Implementering af stabilitets- og vækstpagten – Opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for

Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien Portugal, Grækenland og Irland.

(s. 12-29)

• Evt. Overgangen til eurosedler og euromønter

(s. 30)

• Udgået: Kommissionen rapport over svar på globaliseringens udfordringer

• Indirekte skatter – moms på e-handel

(s. 31-34)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• EU’s egne indtægter

(s. 35-36)

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002.

Dagsordenspunkt: Forberedelse af DER i BARCELONA – Rapport fra

Kommissionen om produkt- og kapitalmarkederne.

Baggrund:

Medlemslandene og Kommissionen har siden december 1998 udarbejdet årlige rapporter omhandlende reformer af produkt-

og kapitalmarkederne. Disse rapporter omtales også som Cardiff-rapporter.

Rapporterne beskriver udviklingen i det indre marked og peger på områder hvor fællesmarkedet endnu ikke er integreret i

ønskværdig grad eller hvor reguleringen af pågældende marked trænger til ændringer.

Kommissionens samlede rapport på baggrund af landerapporterne indgår som et vigtigt baggrundsmateriale for

strukturpolitiske afsnit i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer i EU.

Dette års rapport tager udgangspunkt i målene som defineret i rådskonklusionerne fra DER i Lissabon og Stockholm 2001.

På ECOFIN den 12. februar 2002 ventes en drøftelse af Kommissionens rapport om produkt- og kapitalmarkederne samt

hovedkonklusionerne fra EPC’s landeeksaminationsrunde, der netop er afsluttet.

Indhold

Indledningsvis peger Kommissionen på, at en række begivenheder har betydet, at behovet for at fortsætte arbejdet med de

strukturelle reformer ikke er blevet formindsket.

Først og fremmest har afmatningen i den europæiske økonomi understreget vigtigheden i, at man fra politisk side fortsætter

de tiltrængte reformer. Det er under den nuværende situation vigtigt, at tilliden til det europæiske marked ikke svækkes

yderligere. Fortsatte reformer kan således spille en vigtig rolle i forsøget på bibringe tillid til markedet og i særdeleshed til de

enkelte sektormarkeder.

Integrerede produktmarkeder er en vigtig forudsætning for effektiv konkurrence og gør derudover den samlede europæiske

økonomi mere modstandsdygtig overfor eksterne stød. Og det er netop på dette område, at Kommissionen vurderer at de

største potentielle gevinster ligger.

En af de bedste indikatorer på markedsintegration er graden af priskonvergens. Rapporten peger på, at konvergensen på

detailområdet synes at aftage i hastighed, hvilket er uhensigtsmæssigt, da der stadig er store prisforskelle på f.eks. fødevarer.

Da der ikke er systematiske prisafvigelser mellem landene tyder det på, at det er økonomiske faktorer, og ikke landespecifikke

faktorer, der gør sig gældende. Med andre ord er det sektorspecifikke faktorer som er bestemmende for konkurrencen og

prisdannelsen på et marked, hvilket igen understreger behovet for at fortsætte de økonomiske reformer, der kan fremme

konkurrencen.

Hvad angår de finansielle markeder er der stadig et stykke vej til et fuldt integreret marked, men med handlingsplanen for de

finansielle markeder (FSAP) og handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP) har man som ambition at sætte en milepæl i

den finansielle integration i EU. På det finansielle detailområde ventes det, at ovenstående initiativer sammen med

introduktionen af euroen vil fremme integrationen og konkurrencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår direkte udenlandske investeringer stiller Kommissionen sig tilfreds med væksten på dette område og vurderer at

det har haft en meget stor positiv virkning på økonomierne, om end der er store lande-forskelle i størrelsen på

investeringerne.

Kommissionen påpeger derudover, at der stadig er tekniske barrierer, der hæmmer den indbyrdes handel, og at man bør

intensivere indsatsen på dette område. Der er dog håb om, at nylig standardisering indenfor f.eks. bygge-sektoren vil forbedre

konkurrencen.

I rapporten peger Kommissionen også på behovet for at fortsætte indsatsen for iværksættere; en indsats som er nødvendig

for at nå målene som fastlagt i Lissabon sidste år.

Det Europæiske Råd i Göteborg udvidede mængden af langsigtede mål som fastsat på rådsmødet i Lissabon til også at

omfatte bæredygtig udvikling, således at en ny dimension blev koblet på reformarbejdet. Dette har resulteret i udviklingen af

en række indikatorer, der dels viser, hvordan et selvreguleret marked håndterer miljømæssige spørgsmål og dels viser,

hvordan den økonom iske politik inddrager miljøspørgsmål. I rapporten konkluderes, det at de europæiske virksomheder og

markeder forbedrer sig på miljødimensionen, men at offentlig intervention stadig er nødvendig. Kommissionen støtter en

række velkendte tiltag på miljøområdet, f.eks. handel med emissionstilladelser eller lign. markedsinstrumenter, der vil bidrage

til en bæredygtig udvikling.

Det blev i konklusionerne fra det Europæiske Råd i Nice foreslået at man fra Kommissionens side udarbejder en tværgående

evaluering af netværksindustrierne. Denne nye evaluering er blevet udgivet som bilag til rapporten. Her fremhæves de

fremskridt som reformerne, først og fremmest liberaliseringerne, har medført på de enkelte markeder, samtidigt med at man

holder fremtidige tiltag for øje.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rapporten har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Rapporten er en del af EU’s langsigtede strategi for at sikre en vedvarende vækst og flere og bedre jobs jf. Lissabon-

strategien. Strukturelle reformer indgår som et vigtigt element i indsatsen for at sikre velfungerende markeder og indgår

som et af elementerne i forbindelse med den årlige udarbejdelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer,

der er det centrale instrument for samordning og koordination af den økonomiske politik inden for rammerne af traktaten

er medlemslandenes eget ansvar.

Forelæggelse af Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29. januar 2002

4 kt. EKH

Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002

Dagsordenpunkt: Rapport om erhvervsfrekvens og aktiv aldring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Stockholm blev Rådet og Kommissionen opfordret til, som forberedelse

til ’the Spring European Council’ i 2002, at redegøre for hvordan beskæftigelsesfrekvenserne kan øges og hvordan man

kan fremme en aktiv aldring. Rapporten om arbejdsmarkedsdeltagelse og en aktiv aldring er et svar på denne

forespørgsel.

Indhold

Rapporten fokuserer på nødvendigheden af at udvide arbejdsstyrken set i lyset af den demografiske udvikling med

relativt flere ældre og relativt færre yngre i Europa.

De europæiske rådsmøder i Lissabon og Stockholm satte meget ambitiøse målsætninger for at øge

beskæftigelsesfrekvenserne frem mod 2010. Højere beskæftigelsesfrekvenser er nødvendige for at nå målsætningerne om

en holdbar vækst, social sammenhængskraft og holdbare offentlige finanser i de europæiske økonomier.

Med den seneste nedgang i de internationale konjunkturer er der risiko for at de nødvendige reformer, der skal sikre

Lissabon og Stockholm beskæftigelsesmålsætningerne, bliver sinket. Det pointeres, at kortfristede konjunkturhensyn

ikke må stå i vejen for de mellem - og langfristede målsætninger om at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen.

Endvidere påpeger rapporten, at en aktiv aldring derudover vil kunne give et væsentligt bidrag til opfyldelsen af den

overordnede EU-målsætning – som er angivet i artikel 2 i EU-traktaten - at øge folks velvære. Derfor prøver rapporten at

klargøre, hvorledes der bør prioriteres for at opnå en mere aktiv aldring.

Rapporten redegør detaljeret for hvorledes arbejdsmarkedsdeltagelsen har ændret sig over de seneste 30 år. I denne

periode er erhvervsdeltagelsen for kvinder mellem 25 og 60 år steget markant, mens mændenes erhvervsdeltagelse i alle

aldersgrupper er faldet. Den samlede erhvervsdeltagelse er imidlertid steget fra knap 66 pct. i midten af 80’erne til 69

pct. i 2000. Dette dækker dog over markante forskelle for forskellige aldersgrupper, lande, reg og køn. Endvidere

påpeges det, at erhvervsdeltagelsen for personer mellem 50 og 65 år er faldet stort set over hele perioden.

Et meget betydeligt antal personer bliver nødt at indtræde eller blive længere på arbejdsmarkedet for at opfylde Lissabon

beskæftigelsesmålsætningerne. I EU som helhed er der et væsentligt uudnyttet potentiale til at øge beskæftigelsen. I

rapporten refereres til undersøgelser, som viser, at omkring 1/6 af de omkring 77 millioner personer, der står uden for

arbejdsstyrken, gerne vil i arbejde. Desuden har omtrent ha lvdelen af både kvinder og mænd, der i dag står uden for

arbejdsstyrken, planer om at indtræde på arbejdsmarkedet inden for de næste fem år.

Rapporten identificerer de væsentligste årsager til at stå uden for arbejdsmarkedet:

1. Hensyn til sig selv og familien (20 pct.)

1. Sygdom eller handicap (9 pct.)

1. Uddannelse og efteruddannelse (27 pct.)

1. Førtidig pension (16 pct.)

Årsagerne afhænger stærkt af køn og alder.

Ligeledes identificeres de afgørende faktorer, der får personer til at vælge at indtræde på arbejdsmarkedet:

1. Et tilstrækkeligt udbud af jobs i et givent område. Kvaliteten af de udbudte jobs – herunder lønforhold, fleksibilitet

i arbejdstiden og arbejdsmiljø – skal også være passende.

1. En tilstrækkelig balance mellem arbejdsindkomst og alternativ indkomst fra det sociale offentlige system

1. Høje uddannelses- og kompetenceniveauer øger i en vis grad mulighederne for at indtræde på arbejdsmarkedet og

omstillingsevnen til ny teknologi og økonomiske strukturer.

1. Effektiv trafikal infrastruktur og tilstrækkelige pasningsmuligheder er i mange tilfælde nødvendigt for at skabe en

permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.

De fire årsager er på ingen måde uafhængige, men bør anskues i en sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten påpeger, at initiativer til at styrke beskæftigelsesfrekvenserne bør tage udgangspunkt i overstående faktorer og

bør i videst muligt omfang afspejle den gensidige sammenhæng mellem faktorerne. Det er således væsentligt, at den

samlede indsats fokuserer på en øget arbejdsmarkedsdeltagelse over hele livstiden. Målsætningerne for initiativerne bør

være:

1. At sikre, at nuværende og fremtidige generationer vil forblive aktive på arbejdsmarkedet, når de blive ældre.

1. At inddrage en væsentlig del af de personer, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, på varig basis på

arbejdsmarkedet.

1. At fastholde beskæftigelsesfrekvenserne for de ældre.

De eksisterende Employment Guidelines og Broad Economic Policy Guidelines indeholder en række initiativer der skal

fremme disse målsætninger. Rapporten påpeger imidlertid, at disse initiativer ikke indgår i en nødvendig

sammenhængende strategi for at opnå beskæftigelsesmålsætningerne i en række medlemslande.

Endvidere opfordrer Rådet og Kommisionen de enkelte medlemsstater til at definere nationale beskæftigelsesmål, der

kan transformere Lissabon målsætningerne over i konkrete handlingsplaner og definere den nødvendige strategi til at øge

beskæftigelsesfrekvenserne i overensstemmelse med målsætningerne.

På baggrund af analyserne anbefaler rapporten medlemsstaterne til en prioriteret indsats på følgende områder.

1. En fælles indsats fra regering og arbejdsmarkedets parter til at fastholde personer længere på arbejdsmarkedet.

Indsatsen bør fokusere på:

0. øget adgang til virksomhedsbaseret efteruddannelse for at opkvalificere særligt ufaglært arbejdskraft.

1. måder at forbedre organisations- og arbejdsformer for at gøre det mere attraktivt at blive længere på

arbejdsmarkedet.

2. ændre holdningen til at førtidig tilbagetrækning er en måde at løse problemer med omstrukturering og

nedskæringer i virksomheder.

1. Et målrettet eftersyn af skatte- og velfærdssystemerne for at øge incitamenter til at gå i arbejde.

Indsatsen bør fokusere på:

0. Øgede incitamenter – både for virksomheder og for den enkelte - til at undgå førtidig tilbagetrækning særligt

i forbindelse med nedskæringer eller omstruktureringer.

1. Efterse effekterne af den førte økonomiske politik på erhvervsdeltagelse for alle befolkningsgrupper.

1. Finde en tilgang til at reducere kønsafhængige lønforskelle og arbejdsmarkedstilgang.

Her bør inddrages:

0. En overordnet vurdering af baggrunden for en eventuel kønsdiskrimination.

1. En vurdering af indgangsbarrierer for kvinder til arbejdsmarkedet

2. En vurdering af processer omkring jobklassificering og løndannelse i relation til at eliminere

kønsdiskriminering.

1. Fremme arbejdsmarkedsdeltagelse for personer med et pasnings- eller plejeansvar

herunder blandt andet:

0. at udbygge gode pasningsmulighederne så forældre og særligt kvinder kan få den ønskede adgang til

arbejdsmarkedet

1. højne effektiviteten i sundhedssektoren og ældreplejen og styrke samspillet med socialpolitikken generelt.

1. Reducere frafaldet fra uddannelsesinstitutionerne.

The Employment Guidelines har opfordret medlemslandene til at tage initiativer, der skal halvere frafaldet fra

ungdomsuddannelserne. Fokus bør bl.a. være på at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

0. udvikle initiativer, der kan hjælpe frafaldne skoleelever over i andre formelle eller uformelle

uddannelsesformer.

1. udvikle infrastruktur og uddannelsesinstitutioner i henhold til de unges behov

2. udvikle særlige uddannelsesprogrammer tilpasset de frafaldne skoleelevers behov.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rapporten om arbejdsmarkedsdeltagelse og aktiv aldring vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Nærheds- og propertionalitetsprincippet

Rapportens anbefalinger vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Anbefalingerne

på EU-niveau vedrører eksisterende initiativer og rammeprogrammer. Anbefalingerne til medlemslandene har til formål at

styrke og forbedre samarbejdet om den økonomiske politik i EU, der inden for rammerne af traktaten og stabilitets- og

vækstpagten er medlemslandenes eget ansvar.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

30. januar 2002

F12 SVS

Dagsordenspunkt: Orienterende debat vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

Baggrund og indhold

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2002

vedr. ECOFIN den 12. februar 2002

Hvert år udarbejder ECOFIN de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Retningslinjerne er det helt centrale

element i samordningen af den økonomiske politik i EU.

ECOFIN ventes på mødet den 12. februar 2002 at have en orienterende drøftelse vedrørende de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for 2002, på baggrund af et diskussionsoplæg som forberedes af EU’s Økonomiske og Finansielle

Udvalg (EFC). Diskussionsoplægget er endnu ikke modtaget.

Den orienterende debat vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer danner grundlaget for ECOFIN’s

udarbejdelse af et papir med hovedemner for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 ("key issues"),

der ventes behandlet på ECOFIN den 5. marts, og derefter forelægges Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts

2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af drøftelsen på Det Europæiske Råd i Barcelona, samt bidrag fra andre rådssammensætninger, udarbejder

Kommissionen et udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002. Dette forslag danner baggrund

for de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002, som derefter behandles af EFC og ECOFIN og

forelægges for Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.

Drøftelsen på ECOFIN den 12. februar ventes kort at omhandle den økonomiske situation, idet det ventes konstateret at

den økonomiske situation endnu er usikker, samt at de kommende måneder vil give vigtig information om de

økonomiske udsigter for det kommende år og dermed for udarbejdelsen af anbefalingerne i de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer.

For så vidt angår de økonomisk-politiske emner ventes der en drøftelse af følgende overordnede emner:

0. behovet for fortsættelse af den finanspolitiske konsolidering, herunder behovet for fuldt ud at implementere

stabilitets- og konvergensprogrammerne

1. behovet for strukturelle reformer, herunder behovet for arbejdsmarkedsreformer for at forbedre beskæftigelsen,

behovet for produktmarkedsreformer med henblik på især at reformere netværksindustrierne (energi, transport

mv.) samt behovet for fremskridt med hensyn til et integreret kapitalmarked i EU, herunder at sikre

implementering af handlingsplanen vedr. finansielle tjenesteydelser

2. behovet for i tide at gennemføre de nødvendige initiativer for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser i lyset

af det stigende antal ældre

3. behovet for styrkelse af iværksætterkultur, bl.a. behovet for at lette administrative byrder

4. behovet for fremme af overgangen til en videnbaseret økonomi ved bl.a. styrkelse af forskning og udvikling og

adgang til IT

5. behovet for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed,

6. omfanget og detaljeringsgraden af anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den orienterende debat om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og

samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for de økonomiske politikker er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i

EU, der nødvendigvis må gennemføres på fællesskabsplan.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den orienterende debat vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002

Dagsordenspunkt: Implementering af stabilitets- og vækstpagten – Opdateret

stabilitetsprogram for Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter

fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker

som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til

ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

På ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien,

Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland.

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tyskland vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram fra december 2001, at underskuddet på den offentlige budgetsaldo steg

fra 1,3 pct. af BNP til 2,5 pct. af BNP i 2001, og at underskuddet vil falde til 2 pct. af BNP i 2002 og 1 pct. af BNP i 2003.

Det ventes, at der vil være balance på det offentlige budget fra 2004.

Tabel 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

Offentlige finanser, pct. af

BNP

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Rente udgifter

Primær offentlig budgetsaldo

Offentlig budgetsaldo

Offentlig gæld

2000

47,1

48,4

3,4

2,0

-1,3

60,3

2001

45,5

-2,5

2002

45,5

-2

2003

45,5

46,5

-1

2004

45,5

2005

44,5

55,5

Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Inflation (BNP-deflator)

Vækst i beskæftigelsen

2000

3,0

-0,4

1,6

2001

0,75

1,5

2002

1,25

1,5

2003

2,5

1,6

0,6

2004

2,5

1,6

0,6

2005

2,5

1,6

0,6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Kommissionen)

-1,6

-2,2

-1,3

-0,6

0,1

-0,1

Afvigelser mellem dels tallet for den offentlige budgetsaldo og dels forskellen

mellem tallene for offentlige indtægter og udgifter skyldes afrunding.

Skønnet for udviklingen i det offentlige budgetunderskud er opjusteret i forhold til det opdaterede stabilitetsprogram fra

oktober 2000, hvor man ventede underskud på 1,5 pct. af BNP i 2001 og 1 pct. af BNP i 2002.

Den primære årsag til den uventede store stigning i budgetunderskuddet for 2001 og opjusteringen af det forventede

budgetunderskud for 2002 er afmatningen i den økonomiske aktivitet i 2001 og de forringede vækstudsigter for 2002. Den

reale BNP-vækst skønnes således at være faldet fra 3,0 pct. i 2000 til 0,75 pct. i 2001 for herefter at stige igen til 1,25 pct. i

2002, hvilket er en væsentlig nedjustering af skønnet for væ ;kstudviklingen i forhold til det sidste stabilitetsprogram.

Den markante afmatning i tysk økonomi skyldes i høj grad eksterne faktorer i form af olieprisstigningerne i 2000-2001 og

konjunkturnedgangen i den amerikanske økonomi fra anden halvdel af 2001, der har haft og fortsat har relativt store

afsmittende negative effekter på den indenlandske efterspørgsel i Tyskland.

Vækstafmatningen forringer den offentlige budgetsaldo i 2001 og 2002 især gennem lavere offentlige indtægter fra skatter og

sociale bidrag, men også gennem højere offentlige udgifter til social sikring m.v. Desuden sker der en strukturel stigning i det

offentlige budgetunderskud som følge af skattereform 2000, der bl.a. indebærer gradvise skattelettelser for alle

indkomstgrupper i perioden frem til 2005 og lempelser af selskabsbeskatningen.

Den offentlige gæld skønnes at være nedbragt fra 60,3 pct. af BNP i 2000 til 60 pct. af BNP i 2001 og ventes herefter at falde

gradvist til 55,5 pct. af BNP i 2005.

I lyset af de usikre vækstudsigter opereres der i stabilitetsprogrammet med et mere forsigtigt alternativt scenario, hvor

skønnet for væksten nedjusteres med 0,5 procentpoint i 2002 og med 0,25 procentpoint i årene fra 2003 til 2005. En sådan

økonomisk udvikling ventes at indebære offentlige budgetunderskud på 2,5 i 2002, 1,5 pct. i 2003 og 1 pct. i 2004-2005 (i

stedet for underskud på 2 pct. i 2002, 1 pct. i 2003 og 0 pct. i 2004-20 05).

Tyskland finanspolitiske strategi er at sikre en balance mellem hensynet til den nuværende usikre konjunktursituation og

behovet for at konsolidere de offentlige finanser samt at fastholde kontrol med de offentlige udgifter for at skabe råderum til

gennemførelsen af skattereform 2000.

For så vidt angår stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP og den mellemfristede

målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud, understreges det fra tysk side dels, at det ventede

budgetunderskud på 2,5 pct. af BNP i 2001 og de usikre økonomiske udsigter indebærer en lavere sikkerhedsmargin i forhold

til referenceværdien på 3 pct. af BNP, som n&osl ash;dvendiggør konsolidering gennem offentlig udgiftskontrol, og dels, at

målet fortsat er at opnå balance på den offentlige budgetsaldo i 2004.

Kommissionen vurderer, at der er klar risiko for, at udviklingen i Tysklands offentlige finanser i perioden frem til og med

2005 ikke lever op til stabilitets- og vækstpagten, og herunder, at det offentlige budgetunderskud i 2002 kan komme tæt på

eller op på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer således, at der er tale om en væsentlig afvigelse i budgetstillingen fra det

mellemfristede mål.

For så vidt angår den økonomiske udvikling og budgetunderskuddet i 2001 finder Kommissionen, at skatteindtægterne,

herunder specielt fra selskabsbeskatningen, har været særligt hårdt påvirket af vækstafmatningen, selv om de lave

selskabsskatteindtægter også synes at skyldes en undervurdering af effekten af den vigtige skattereform 2001. Derimod er

målene for de offentlige udgifter stort set nået, dog med nogle vigtige undtagelser, herunder udgifterne i sundhedssektoren,

der var meget højere end ventet, samt udgifterne i visse delstater, der var højere end de planlagte lofter. Det vurderes, at

budgetunderskuddet i 2001 kan vise sig at overstige 2,6 pct. af BNP.

Kommissionen finder, at det tyske stabilitetsprograms skøn for BNP-væksten i 2002 på 1,25 pct. er urealistisk højt, og at

skønnene for væksten i 2003-2005 ligeledes er for optimistiske. Kommissionen skønner således, at væksten i tysk økonomi vil

udgøre 0,7 pct. i 2002, og noterer sig, at de tyske myndigheder selv ventes snarest at offentliggøre et vækstskøn for 2002 på

0,75 pct.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er mere realisme i det tyske stabilitetsprograms forsigtige alternative

scenario, som bl.a. indebærer et budgetunderskud i 2002 på 2,5 pct. af BNP i stedet for 2 pct. af BNP. Kommissionen har

selv offentliggjort et skøn for budgetunderskuddet på 2,7 pct. af BNP i 2002, men påpeger, at der er risiko for, at

budgetunderskuddet kan komme tæt på eller op på 3 pct. af BNP som følge af fo rtsat økonomisk stagnation i 2002, som er

en mulighed, der ikke kan udelukkes. Risikoen for at bryde referenceværdien i 2002 øges af, at de første estimater fra januar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002 for underskuddet i 2001 var mere negative end først antaget. Endvidere anfører Kommissionen, at der er risici med

hensyn til de offentlige udgifter, som der ikke er taget højde for.

Kommissionen anfører, at Tyskland vil leve op til kravene i stabilitets- og vækstpagten fra og med 2004, hvis Tyskland i

overensstemmelse sin egen målsætning kan opnå balance på det offentlige budget i 2004. Kommissionen vurderer imidlertid,

at efterlevelse af målsætningen om budgetbalance i 2004 vil kræve, at indsatsen for at forbedre de offentlige finanser bliver

styrket i forhold til den finanspolitik, der er lagt op til i stabilit etsprogrammet.

For så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i lyset af den demografiske udvikling, finder Kommissionen,

at den langsomme reduktion af den offentlige gæld giver anledning til bekymring, og at det er nødvendigt, men ikke

tilstrækkeligt, at opnå balance på det offentlige budget i 2004. Kommissionen anbefaler endvidere, at Tyskland i højere grad

gennemfører strukturreformer på arbejdsmarkederne og i skatte- og overførselssystemerne samt i løndannelsen med henblik

på at øge arbejdsudbuddet. Strukturreformer vurderes at være nødvendige for tysk økonomi, dels for at skabe en mere varig

og stabil vækst, og dels for at bidrage til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

Frankrigs stabilitetsprogram

Frankrig venter i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud

på – 1,4 pct. af BNP i 2001 til balance i 2005, jf. tabel 2a. Dette bygger på et BNP-vækstskøn på 2�½ pct. i gennemsnit fra

2003 til 2005. Der regnes endvidere på et vækstskøn på 3 pct., hvilket i 2005 leder til et budgetoverskud på 0,3 pct. af BNP.

Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

Offentlige finanser, pct. af BNP

Offentlige indtægter (inkl. renter)

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlig gæld

1,8

3,2

-1,4

57,1

2001

2002

50,9

52,3

1,8

3,2

-1,4

56,3

2003

51,3

51,6

1,8

3,1

-1,3

55,7

2004

50,6

51,1

2,6

3,1

-0,5

54,5

2005

50,5

3,1

0,0

52,8

Anm: Frankrigs stabilitets indeholder ikke opgørelse af offentlige indtægter og udgifter ekskl. renter

Den overordnede strategi for fransk finanspolitik er baseret på et øvre loft for realvæksten i de samlede offentlige udgifter på

samlet 4 pct. fra 2003 til 2005, hvilket svarer til en årlig realvækst på mellem 1 og 1,5 pct. Der er endvidere antaget, at ikke-

socialtbetingede statslige udgifter kun vil vokse med gennemsnitligt 0,3 pct., hvorimod udgifter til sygehus og pension ventes

at stige med gennemsnitligt 1,5 – 2 pct.

De offentlige indtægter forventes reduceret fra at udgøre 50,9 pct. af BNP i 2002 til 50,5 pct. i 2005, hvilket skyldes en fortsat

indfasning af skattereformen fra 2000.

Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Ledig, pct. af arbejdsstyrke

Inflation, pct.

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo (Frankrig)

Konjunkturenset budgetsaldo (Kom.)

-1,5

1,7

1,6

0,0

-1,4

-1,5

1,5

0,0

-1,3

-1,4

1,5

0,0

-0,5

-0,6

1,5

0,0

-0,1

2001

2,3

2,1

2002

2,5

1,3

2003

2,5

0,6

2004

2,5

0,6

2005

2,5

0,6

Den offentlige bruttogæld ventes at falde fra 56,3 pct. af BNP i 2002 til 52,8 pct. i 2005, idet væksten i den offentlige gæld

ved ovenstående budgetunderskud er mindre end væksten i BNP, jf. nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den reale BNP-vækst ventes i 2002 at blive på 2,5 pct. For årene 2003 til 2005 arbejdes der med to scenarier. Et hvor BNP-

væksten gennemsnitligt antages at følge økonomiens årlige forventede produktivitetsstigning på 2,5 pct., som ovenstående er

baseret på, og andet forløb, hvor væksten gennemsnitligt antages at blive 3 pct. I sidstnævnte tilfælde udvikler de offentlige

finanser sig mere positivt, idet der allerede opnås balance på budgettet i 2004, ligesom gælden reduceres til at udgøre 51,8 pct.

af BNP i 2005.

I scenariet med 2,5 pct. BNP-vækst ventes inflationen konstant omkring 1,5 pct. i årene, og væksten i beskæftigelsen ventes

konstant på 0,6 pct.

Kommissionen vurderer det franske stabilitetsprogram for at være for uambitiøst med hensyn til hastigheden af

konsolideringen af de offentlige finanser. For det første opnås der først balance på budgettet i 2005, hvilket er et år senere

end rådsanbefalingen fra sidste år. For det andet finder langt størsteparten af den samlede budgetforbedring i perioden 2002

til 2005 først sted i 2004, mens der ikke synes nogen forbed ring i 2002 og 2003.

Frankrig kritiseres samtidigt for ikke at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser med den hastighed som planlangt i

de tidligere stabilitetsprogrammer. Ifølge det oprindelige stabilitetsprogram fra 1998 skulle Frankrig således forbedre de

offentlige finanser med ca. 1. pct. enhed af BNP i perioden 2000-2002, men kun 0,2 pct. er opnået. Samtidigt noteres det, at

den konsolidering, som var planlagt i 2003 i sidste års opdatering af stabilitetsprogramm et, nu er udskudt til 2004.

Kommissionen vurderer, at den manglende budgetforbedring skyldes skattelettelser, samt en højere real vækst i de offentlige

udgifter en oprindeligt planlagt.

I det nuværende stabilitetsprogram vurderer Kommissionen endvidere at væksten i de offentlige udgifter ikke kan holdes

inden for rammen på 4 pct. i perioden. Dels vurderes det, at det ikke er muligt at holde udgifter til sundhedsvæsenet nede på

den skønnede realvækst, og at udgifterne til offentlige lønninger synes at vokse hurtigere end antaget i programmet.

Kommissionen er endvidere skeptisk omkring de makroøkonomiske antagelser, som ligger til grund for det franske

stabilitetsprogram. Kommissionen forventer således fransk BNP-vækst i 2002 til at blive 1,5 pct., hvilket er 1 pct. lavere end

det franske skøn. Endvidere er Kommissionen skeptisk omkring en potentiel vækstrate mellem 2,5 og 3 pct. på mellemlang

sigt, som antaget i stabilitetsprogrammet. Det påpeges at den gennemsnitlige BNP-vækst siden 1978 kun har været på 2,2 pct.

og at det ikke kan antages, at den potentielle vækstrate er steget, som følge af de seneste års opsving, hvor væksten har været

på ca. 3 pct. om året.

Slutteligt kritiseres Frankrig for ikke at have gennemført de fornødne reformer for at sikre de offentlige finansers holdbarhed,

når udgifterne i til flere ældre begynder at stige i fremtiden. Det kritiseres således, at den franske regering udelukkende

henholder sig til lavere renteudgifter, som følge af lavere offentlig gæld, som finansieringskilde til de stigende ældrerelaterede

udgifter. Kommissionen vurderer, at en sådanne strat egi i bedste fald kun vil være holdbar, såfremt konsolideringen af de

offentlige finanser ikke udskydes mere, og at denne varer ved på langt sigt.

Italiens stabilitetsprogram

Italien vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende forbedring af den offentlige budgetsaldo, fra et

underskud på 1,5 pct. af BNP til et overskud på 0,2 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 3.a.

Finanspolitikken er tilrettelagt med henblik på at fremme væksten, samt fortsat at forbedre den offentlige balance. I

programmet fremhæves det at bl.a. gennem strengere udgiftskontrol, herunder med de lokale og regionale myndigheder og en

indsats for at øge værdien af især offentlige ejendomme, er den forudsete tilpasningsprofil for den offentlige budgetsaldo i

det opdaterede program som i det forrige stabilitetsprogram, blot udskydes tidspunktet for overskud til 2005. Den offentlige

gæld ventes derfor at falde jævnt i perioden programmet dækker, fra 107,5 pct. af BNP i 2001 til 95,4 pct. i 2005 som følge af

et overskud på den primære budgetsaldo og privatiseringsindtægter.

Tabel 3.a. Makroøkonomiske nøgletal for Italien

Offentlige finanser, pct. af BNP

Offentlige indtægter (inkl. renter)

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlig gæld

2000

45,8

47,3

4,8

6,3

-1,5

110,5

2001

46,1

47,2

4,9

6,0

-1,1

107,5

2002

46,5

47,0

5,2

5,7

-0,5

104,3

2003

45,7

46,0

5,5

0,0

101,0

2004

45,1

45,2

5,2

0,0

98,0

2005

44,8

44,2

5,3

5,1

0,2

95,4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilpasningen i den offentlige budgetsaldo nås som følge af faldende renteudgifter, samt indtægter fra salg af offentlige

ejendomme og selskaber.

Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at udvise et underskud på 0,9 pct. i 2001 og nå "tæt på balance eller i overskud"

fra 2003 og fremover.

Italien forventer at have en vækst på 2,3 pct. i 2002, hvilket er en nedjustering på 0,8 pct. i forhold til sidste års

stabilitetsprogram, som skyldes nedgangen i verdensøkonomien, men venter at væksten igen stiger til 3 pct. årligt for 2003-

2005 jf tabel 3.b.

Tabel 3.b. Makroøkonomiske nøgletal for Italien

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Inflation, pct. (HICP)

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo (Ita)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom.)

2000

2,9

1,5

2,5

-0,3

-1,4

2001

2,0

1,5

2,8

-0,6

-0,9

-1,2

2002

2,3

1,2

1,7

-0,7

-0,2

-1,0

2003

3,0

1,5

1,3

-0,2

0,1

-1,0

2004 2005

3,0

1,6

1,0

0,3

-0,1

3,1

1,5

1,0

0,8

-0,1

Beskæftigelsen ventes at vokse 1,2 pct. i 2002 og ca. 1,5 pct. årligt fra 2003- 2005. Inflationen ventes at falde fra 2,8 pct.

i 2001 til 1,7 pct. i 2002 og 1,3-1 pct. fra 2003-2005 jf. tabel 1.b.

Kommissionen vurderer, at Italiens stabilitetsprogram generelt er i overensstemmelse med de nye retningslinjer for

indholdet af opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammer som blev godkendt af ECOFIN den 10. juli 2001,

selvom der mangler mellemfristede fremskrivninger af offentlige indtægter og udgifter som ville muliggøre en bedre

vurdering af den finanspolitiske tilpasning i Italien.

For så vidt angår de makroøkonomiske antagelser påpeger Kommissionen, at programmet ikke tager fornødent hensyn til

svækkelsen af verdensøkonomien. Således venter Kommissionen for 2002 en vækst på 1,3 pct. mod 2,3 pct. i

stabilitetsprogrammet og anfører derfor, at et dårligere resultat end der forventes i Stabilitetsprogrammet er mere

sandsynligt.

Kommissionen påpeger endvidere, at en betydelig del af den finanspolitiske tilpasning i 2002 og 2003 opnås som følge

af engangsindtægter fra salg af bl.a. offentlige ejendomme, og at programmet ikke indeholder tilstrækkelig information

om hvordan disse indtægter erstattes i 2004 og 2005.

Kommissionen vurderer, at stabilitetsprogrammet er tilstrækkeligt til at der ikke er risiko for at bryde 3 pct. grænsen for

offentlige underskud. Derimod påpeges det, at Italiens målsætning om en finanspolitik der er i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagtens målsætning om en mellemfristet finanspolitik der er "tæt på balance eller i overskud" i

2003, risikerer ikke at kunne nås som følge af risiko en for lavere vækst en forudsat i programmet. Kommissionens

efterårsprognose giver således et skøn på 1 pct. i underskud på den konjunkturrensede budgetsaldo for 2003 i

modsætning til 0,1 pct., som anført i tabel 1.b.

Kommissionen bemærker at reduktionen i Italiens offentlige gæld, går langsommere og først forudses at nå under 100

pct. af BNP i 2004, som følge af både et højere niveau i 2001 og lavere reduktioner fremover. Kommissionen påpeger at

en væsentlig del af forskellen ikke er forklaret.

Vedr. den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser konkluderer Kommissionen, at Italiens offentlige finanser kan

modstå udfordringen fra det stigende antal ældre, men at det kræver at de store primære overskud fastholdes.

Storbritanniens konvergensprogram

Storbritannien vurderer i sit konvergensprogram, at den offentlige budgetsaldo vil falde gradvist fra et overskud svarende

til 2,0 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til balance i indeværende finansår 2001/02 og underskud svarende til godt 1 pct.

af BNP de efterfølgende finansår, jf. tabel 1a. Den offentlige gæld ventes at falde løbende fra en værdi svarende til 39,9

pct. af BNP i finansåret 2000/01 til 36,8 pct. af BNP i finans&ar ing;ret 2004/05.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003-2004 2004-2005 De

offentlige

indtægter forventes at

Offentlige indtægter (ekskl.. renter)

38,4

37,7

37,4

37,6

være konstante over

perioden, om end

Offentlige udgifter (inkl. renter)

37,7

39,1

39,6

40,1

med små udsving

Primær budgetsaldo

3,5

1,3

-0,1

-0,4

som kan tilskrives

udsving

Renteudgifter (netto)

1,5

1,1

1,0

0,9

konjunkturerne. De

Budgetsaldo

2,0

-0,2

-1,1

-1,3

-1,0

offentlige

udgifter

forventes

derimod

Offentlige gæld

39,9

38,1

37,2

37,0

36,8

gradvist at stige fra at

udgøre 37,3 pct. af BNP i finansåret 2000/01 til 40,1 pct. i finansåret 2003/04. Stigningen skyldes større offentlige

investeringer, mens det offentlige forbrug fastholdes omkring 37,4 pct. af BNP i perioden. Udviklingen er på linie med den b

ritiske regerings primære mål for finanspolitikken, der er at fastholde sunde offentlige finanser i form af balance eller

overskud på den offentlige saldo (ekskl. offentlige investeringer) på mellemlangt sigt og en faldende offentlige gæld.

Finanspolitikken har endvidere til formål at støtte pengepolitikken ved at bidrage til en stabil økonomisk udvikling ved at lede

de automatiske stabilisatorer virke ved udsving i konjunkturerne.

Offentlige finanser, pct. af BNP

Den

reale

BNP-vækst

forventes at blive 2,3 pct. i

BNP-vækst, pct.

3,0

2,3

2,5

2002, 3 pct. i 2003 og 2,5 pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

i 2004. Den midlertidige

stigning i 2003 skyldes en

Ledig, pct. af arbejdsstyrke

forventet indhentning af

Inflation, pct. (RPIX)

2,0

2,3

2,5

vækstefterslæbet fra 2001 og

2002, samt at de stigende

Output gap

0,6

-0,1

0,2

0,0

offentlige investeringer vil

Konjunkturrenset budgetsaldo (UK)

1,7

-0,3

-1,0

-1,3

-1,0 bidrage til en stigning i

væksten. Herefter forventes

Konjunkturrenset

budgetsaldo

1,0

0,6

0,3

økonomien at vokse med sin

(kommissionen)

potentielle vækstrate på 2,5

pct. Konjunktursituationen, målt ved output-gabet forventes at være jævn omkri ng 0, om end svagt negativ i 2002 og svagt

positiv i 2003.

Den britiske centralbanks pengepolitik tilrettelægges udfra en målsætning om en inflation på 2,5 pct. målt i detailprisindekset

RPIX. Denne målsætning forventes opfyldt i de kommende år.

Storbritannien har ikke en egentlig målsætning for kursen for det britiske pund, idet pengepolitikken er rettet mod

prisstabilitet. Storbritannien forsøger imidlertid at lave op til sin forpligtigelse til valutakursstabilitet gennem den

stabilitetsorienterede penge- og finanspolitik, der giver grundlag for stabile valutakurser på mellemlang sigt. Den britiske

økonomi har tidligere været præget af store udsving og ustabile valutakurser, men udsvi ngene i økonomien og valutakursen

synes at være blevet mindre de seneste år.

Kommissionen overordnede vurdering er, at konvergensprogrammet overholder Stabilitets og Vækstpagtens maksimale

underskud på de offentlige finanser svarende til 3 pct. af BNP.. Det vurderes imidlertid, at målsætningen om tæt på balance

eller overskud på de offentlige finanser på mellemlangt sigt ikke opfyldes. Dette er endvidere i modstrid med de generelle

økonomisk politiske retningslinier, som EU-landene har forpligtet sig til.

Kommissionen anerkender, at underskuddet på de offentlige finanser opstår på grund af en stigning i de offentlige

investeringer, som Kommissionen konstaterer er blandt de laveste i EU.

Stigningen i investeringerne, og heraf følgende budgetunderskud vurderes af Kommissionen at være i overensstemmelse med

en holdbar gældsudvikling.

Kommissionen vurderer, at de offentlige finanser i Storbritannien vil udvikle sig mindre negativt end antaget i

konvergensprogrammet. Kommissionen forventer, at der vil være et overskud på de offentlige finanser i indeværende

finansår, til trods for at den britiske regering vurdere at der kommer et underskud. Kommissionens optimisme på dette punkt

skyldes, at den britiske regering tidligere har været meget forsigtige i deres budgetskøn, og der li geledes tidligere har været en

tendens til at undervurdere de offentlige finanser relative styrke over for udsving i konjunkturerne. Endvidere finder

kommissionen konvergensprogrammets skøn for væksten på mellemlangt sigt forsigtige, hvorfor det er sandsynligt at de

offentlige finanser vil udvikle sig mere positivt end skønnet.

Øvrige nøgletal

2000

2001

2002

2003

2004

2000-2001

2001-2002

2002-2003

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergenskriterierne for inflation, lange rente og offentlige finanser vurderes at være overholdt. Der er de senere år opnået

en større stabilitet i det britiske punds kurs over for euroen, men Kommissionen finder, at der er en risiko for en større

tilpasning af pundets kurs over for euroen i nedadgående retning.

Spaniens stabilitetsprogram

I det opdaterede stabilitetsprogram fra december 2001 vurderer Spanien, at den offentlige budgetsaldo vil være i balance for

årene 2001-2002, hvorefter det forventes at man præsterer et lille overskud.

Sammenlignes med stabilitetsprogrammet fra år 2000, har man foretaget en nedjustering, således at der ikke længere

forventes overskud på budgetsaldoen i årene 2002 og 2003. Denne nedjustering er på linje med det der ses i de andre

stabilitetsprogrammer, og skyldes den internationale afmatning, der yderligere blev forstærket af angrebet 11. september. De

høje oliepriser har forstærket denne tendens. Det skal i den forbindelse bemæ ;rkes at Spanien også i sidste års

stabilitetsprogram forventede balance på den offentlige saldo. At man har kunnet nå dette mål skyldes at udgifterne er faldet

mere end ventet.

Den overordnede finanspolitiske strategi er båret af en stærk vilje til fortsat at styre de offentlige finanser stramt. Dette har

bl.a. udmundet sig i et lovforslag omkring budgetstabilitet, som for nylig blev vedtaget af det spanske parlament. Dette

forslag indebærer bl.a. at den centrale administration og de lokale myndigheder bliver underlagt krav om ikke at budgettere

med underskud. Det samme gælder for budgetteringen med sociale overførsler.

Ønsket om en strammere styring er også begrundet i den stadig større autonomi, som de regionale myndigheder har fået. En

budgetreform har overdraget ikke angivne ansvarsområder til de lokale myndigheder, og som et led heri har disse

myndigheder også fået større beføjelser hvad angår skatteinddrivelse.

Tabel 5.a. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter (ekskl. Renter)

Offentlige udgifter (ekskl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlig gæld

2000

39,5

36,6

2,9

3,3

-0,3

60,4

2001

39,3

36,2

3,1

0,0

57,5

2002

39,4

36,4

2,9

3,0

0,0

55,7

2003

39,2

36,3

2,9

0,0

53,8

2004

39,1

36,3

2,8

0,1

51,9

2005

39,2

36,2

2,9

2,7

0,2

50,0

Den offentlige gæld ventes at falde jævnt over perioden, sådan at man i 2005 har en offentlig gæld på 50 pct. af BNP. Det

forventes, at den endelige opgørelse for året 2001 vil vise, at man nu har en gæld, der ligger under de 60 pct. af BNP.

En dekomponering af den ændrede gældsbyrde viser, at mens det i periodens start er væksten i BNP, der bidrager mest til

nedbringelsen af gælden, vil det i 2005 først og fremmest være overskuddet på det primære budget, der sørger for den

fortsatte nedbringelse af gælden.

Det skal bemærkes, at det forventede fald på udgiftssiden først og fremmest er drevet af et fald i de løbende udgifter, som

forventes at falde fra 31,2 pct. i 2001 til 30,7 pct. i 2005. Dette fald dæmpes dog af en stigning i de offentlige investeringer.

Men pga. de faldende renteudgifter forventer Spanien dog at kunne præstere overskud på budgetsaldoen fremover.

På indtægtssiden forventes det, at den reform at indkomstskattesystemet, som træder i kraft i 2003, vil koste ca. 0,3 pct. af

BNP mellem 2002 og 2004, hvilket svarer til den forventede nedgang i de samlede indtægter i denne periode. Sammen med et

øget beskatningsunderlag i befolkningen er en øget beskatning af benzin og alkohol med til at sikre en stigning i indtægterne

på 0,1 pct. af BNP i 2002.

Mht. til de i stabilitetsprogrammet antagede vækstrater, så fremgår det af tabel 5.b., at vækstraterne i hele perioden vil ligge på

et relativt højt niveau i intervallet 2,4 - 4,1 pct. Dette høje niveau afspejler den catching-up, som den spanske økonomi stadig

foretager.

Tabel 5.b. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

2000

4,1

2001

3,0

2002

2,4

2003

3,0

2004

3,0

2005

3,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesvækst, pct.

Ledige, pct. af arbejdsstyrken

Inflation, pct.

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo (Spanien)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom)

1. Ændring i forbrugerprisindekset (CPI).

3,1

14,1

3,2

2,1

12,7

3,6

1,2

0,0

0,1

1,1

12,4

2,6

0,4

0,0

-0,2

1,8

11,7

2,0

0,3

0,0

1,8

11,0

2,0

0,1

1,8

10,3

2,0

0,0

0,2

Væksten i beskæftigelsen forventes at stabilisere sig på et lavere men positivt niveau i forhold til den vækst man har set de

sidste par år. Med den store vækst i beskæftigelsen for årene 2000-2001 er det ikke overraskende, at ledigheden falder i disse

år. Herefter forventes nedgangen at aftage, sådan at man når et niveau på 10,3 pct. i 2005.

Inflationen ventes også at aftage fra det nuværende høje niveau. Dette høje inflationsniveau skyldes ikke kun de eksogene

faktorer nævnt ovenfor, men også den udbredte brug af lønindeksering i Spanien. Det bør i den sammenhæng nævnes, at det

høje inflationsniveau naturligvis også har hjulpet den spanske regering i at nå et balanceret budget.

Der er en udmærket overensstemmelse mellem Spaniens og Kommissionens konjunkturrensede budgetsaldi, hvilket skyldes

sammenfald i forventningsantagelser.

Stabilitetsprogrammet indeholder også en følsomhedsanalyse, hvor alternativer til det forventede vækst-scenario undersøges.

Lav-vækst scenariet vil medføre et lille underskud på det offentlige budget i 2002, men man vil herefter, i overensstemmelse

med den vedtagne lov omkring budgetstabilitet, nå balance. Det vil sige, at Spanien stadig er i stand til at nedbringe den

relative gæld, selv under en ugunstig udvikling.

Slutteligt indeholder stabilitetsprogrammet et afsnit omhandlende kvaliteten og bæredygtigheden af de offentlige finanser.

Det er først og fremmest problemerne omkring den aldrende spanske befolkning, der er i fokus. Man er i programmet

opmærksom på en lang række instrumenter og tiltag, som kan afhjælpe dette problem, der vil ramme Spanien relativt hårdt.

Det fremgår dog ikke tydeligt hvorvidt der er tale om implementerede tiltag, forslag e ller om det blot er ideer på

tegnebrættet.

Kommissionen vurderer, at det spanske stabilitetsprogram er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer og at programmet lever op til stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen finder dog at det er problematisk, at man ikke har gennemført signifikante reformer på pensionsområdet. De

tiltag man gennemførte i april 2001, mener Kommissionen ikke adresserer de langsigtede problemer omkring

pensionsfinansieringen. De spanske fremskrivninger går således kun til år 2015, men det er først i perioden der følger

herefter, at byrden ved den aldrende befolkning topper. Kommissionens egne fremskrivninger viser således, at Spanien vil få

de næsthøjeste aldersrelaterede udgifter i EU i pct. af BNP i de efterfølgende år. Dette kritikpunkt er en gentagelse fra sidste

år, hvor Kommission også påpegede denne mangel ved programmet.

Kommissionen mener derudover, at den spanske regering bør sørge for, at de reformer, man har foretaget på både produkt,

service og arbejdsmarkedet, i højere grad bliver fulgt til dørs, hvilket vil fremme en ikke-inflationsfremmende

beskæftigelsesvækst. Mere specifikt anbefaler Kommissionen, at man fra spansk side arbejder på at mindske den udbredte

indeksering af lønninger. Derudover anbefaler Kommissionen, at man styrker ko nkurrencemyndighederne og øger deres

uafhængighed.

Endeligt roser Kommissionen Spanien for at have vedtaget omtalte "Generelle Lov om Budgetstabilitet", der sikrer

udgiftskontrol nede på de enkelte undersektorer af den offentlige økonomi. Den sikrer også budgetdisciplin hos regionale

myndigheder, der har fået større fiskal selvstændighed.

Portugals stabilitetsprogram

Portugal vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende forbedring af den offentlige budgetsaldo fra et

underskud svarende til 2,2 pct. af BNP i 2001 til et overskud på 0,4 pct. af BNP i 2004, jf. tabel 6a.

Den overordnede strategi for den portugisiske finanspolitik er at eliminere budgetunderskuddet og gennemføre reformer,

som øger holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt. Samtidigt skal konvergensen mellem portugisisk økonomi og

det øvrige euroområde øges, hvilket skal ske gennem sunde offentlige finanser, lav inflation og øget produktivitet i såvel

offentlig som privat sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlige

BNP

Finanser,

pct.

2001

44,0

46,2

0,9

3,1

-2,2

55,9

2002

44,5

46,3

1,3

3,1

-1,8

55,7

2003

44,2

45,2

1,9

2,9

-1,0

55,5

2004

44,1

2,7

0,0

54,0

2005

44,0

43,6

3,1

2,7

0,4

53,2

Offentlige indtægter (ekskl. renter)

Offentlige udgifter (ekskl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlige gæld

De samlede offentlige indtægter

forventes konstante gennem

perioden, mens de offentlige

udgifter ventes reduceret fra at

udgøre godt 46 pct. af BNP i

2001 og 2002 til at udgøre ca.

43�½

pct.

2005.

Udgiftsreduktionen

ventes

gennemført gennem en stram

udgiftspolitik i den offentlige

administration, samt reduceret

offentlig beskæftigelse gennem

naturlig afgang og omstrukturering i den offentlige administration.

Den offentlige bruttogæld ventes at falde fra en værdi svarende til 55,9 pct. af BNP i 2001 til 53,2 pct. af BNP i 2005. Faldet

skyldes en lavere vækst i den offentlige gæld end væksten i BNP, idet der først ventes balance på de offentlige finanser i 2004.

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Ledig, pct. af arbejdsstyrke

Inflation, pct.

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Portugal)

Konjunkturrenset budgetsaldo

(kommissionen)

og fremefter.

Kommissionen finder, den uventet lave vækst er en vigtig årsag til, at det offentlige underskud i 2001 blev væsentligt større

end planlagt, nemlig 2,2 pct. af BNP i stedet for 1,1 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at dette delvist skyldes lavere

vækst end ventet, men også andre faktorer, herunder undervurdering af de negative provenueffekter af de gennemførte

skattereformer og større offentlige udgifter end planlagt. Som følge he raf blev den konjunkturrensede saldo i 2001 forringet

til -2,5 pct. af BNP, hvilket er en væsentlig afvigelse fra målsætningen i det forrige stabilitetsprogram (-1,2 pct. af BNP).

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at opnåelse af målsætningen om et balanceret budget i 2004 vil kræve en

væsentligt styrket indsats for at forbedre de offentlige finanser.

4,4

0,6

-2,7

-2,5

2,8

-0,4

-1,6

-1,7

2,3

-0,7

-0,8

2,1

-0,5

0,2

0,1

2,0

-0,4

0,5

2001

2,0

1,5

2002

1,8

0,9

2003

2,5

0,6

2004

3,0

0,3

2005

3,0

0,2

Den reale BNP-vækst i Portugal ventes i

2002 at blive på 1,8 pct., hvilket er ca. 0,2

pct.enhed mindre end 2001. I 2003 ventes

væksten at stige til 2,5 og herefter ventes

væksten at stige til 3 pct. om året.

BNP-væksten i 2002 og 2003 er under

den forventede årlige potentielle BNP-

vækst på 2,8 pct., hvilket medfører en

nedgang i konjunkturerne frem til 2003

målt ved output-gabet. Dette afspejles

endvidere i inflationsskønnet. Inflation

ventes således reduceret fra sit nuværende

niveau på ca. 4 pct. til ca. 2 pct. fra 2003

De makroøkonomiske antagelser, som ligger til grund for det opdaterede stabilitetsprogram vurderes af Kommissionen til at

være forsigtige, men rimelige givet den seneste makroøkonomiske udvikling i Portugal. Den for Portugal relativt lave

vækstrate skal ses i lyset af en opstået ubalance i den private sektors opsparing, som forventes at blive tilpasset de kommende

år.

Kommissionen finder, at den langsomme nedbringelse af den offentlige gæld giver anledning til bekymring og anfører, at

såfremt der skal opnås en gældsreduktion, som giver et mærkbart bidrag til de offentlige finansers holdbarhed, skal målet om

et balanceret budget i 2004 nås. Kommissionen anbefaler endvidere, at Portugal gennemfører pensionsreformer og reformer

af sundhedssektoren.

Grækenlands stabilitetsprogram

Grækenland venter at den offentlige budgetsaldo vil udvise et overskud i 2002 på 0,8 pct. som vil stige svagt til 1,2 pct. i

2004, jf. tabel 7a. Den primære budgetsaldo vil falde fra et overskud på 6,6 pct. 9 i 2001 til 6,0 pct. i 2004.

Tabel 7.a. Offentlige finanser og gæld, Grækenland

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter (inkl. renter)

2000

46,4

2001

47,3

2002

47,1

2003

46,9

2004

46,8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlig gæld

47,5

6,1

7,1

-1,1

102,7

47,2

6,6

6,5

0,1

99,6

46,3

6,4

5,6

0,8

97,3

45,9

6,2

5,2

1,0

94,4

45,6

6,0

4,8

1,2

90,0

Den offentlige gæld vil falde jævnt fra 99,6 pct. i 2001 til 90 pct. i 2004, hvor sidste års stabilitetsprogram forudså en offentlig

gæld på 84 pct. i 2004. Målsætningen for Grækenland om at nå en offentlig gæld på omkring 60 pct. af BNP i 2010 fastholdes

i programmet.

Grækenland venter at de offentlige udgifter falder med 1,5 pct. fra 2001 til 2004. Faldet sker primært som følge af faldende

renteudgifter. De offentlige udgifter ventes at falde 0,4 pct. fra 2001 til 2004.

Tabel 7.b. Makroøkonomiske nøgletal for Grækenland

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Inflation, pct.

Ledighed, pct.

Output gap (Kommissionen)

Konjunkturrenset

(Kommissionen)

budgetsaldo

2000

4,3

-0,3

2,9

11,4

0,2

-1,2

2001

4,1

0,8

3,6

10,9

0,7

-0,6

2002

3,8

0,8

2,7

10,5

0,8

0,5

2003

4,0

1,3

2,6

9,8

1,0

0,6

2004

4,0

1,5

2,7

9,0

1,2

0,7

Grækenland venter at væksten i 2002 bliver 3,8 pct. og 4 pct. i de følgende to år, jf. tabel 7b., og venter således at

indsnævringen af indkomstforskellen til EU-gennemsnittet fortsætter. Der nævnes fire faktorer som understøtter væksten,

offentlige investeringer understøttet af EU-støtte samt de Olympiske Lege i 2004, strukturreformer, forbedrede

makroøkonomiske rammer som følge af den makroø konomiske tilpasning, samt en konjunkturforbedring i

verdensøkonomien fra andet halvår 2002.

Beskæftigelsen ventes at vokse med 0,8 pct. i 2002, og stige til 1,4 i gennemsnit for 2003 og 2004.

Kommissionen vurderer, at Grækenlands opdaterede konvergensprogram generelt lever op til de nye retningslinjer for

opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammer som blev godkendt af ECOFIN den 10. juli 2001, og lever op til sidste

års ECOFIN-udtalelse vedr. oplysning omkring udfordringen fra det stigende antal ældre samt udviklingen i den offentlige

gæld.

Kommissionen vurderer ligeledes, at Grækenlands opdaterede stabilitets- og konvergensprogram er i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen påpeger dog, at der ikke er nogen egentlig finanspolitisk forbedring fra 2002 til 2004, eftersom

forbedringerne i den offentlige budgetsaldo udelukkende kommer fra faldende renteudgifter. Kommissionen udtrykker

derfor bekymring eftersom overskuddet på den primære budgetsaldo forventes at falde løbende fra 6,4 pct. til 6,0 pct. i 2004,

eftersom det er nødvendigt for Grækenland at bibeholde høje overskud på den primære bu dgetsaldo for at nedbringe den

offentlige gæld og imødegå udfordringen fra det stigende antal ældre.

For så vidt angår antagelserne i det græske stabilitetsprogram er disse grundliggende de samme som Kommissionens

efterårsprognose fra 2001. For så vidt angår væksten, anfører Kommissionen at denne holdes oppe af investeringer som følge

af navnlig de Olympiske Lege i Athen i 2004 samt støtte fra EU’s strukturfonde, og at perioden med høj vækst bør benyttes

til at foretage yderligere finanspolitisk kons ing.

Irlands stabilitetsprogram

Overskuddet på den irske budgetsaldo forventes at falde fra 4,5 pct. af BNP i 2000 til 1,4 pct. i 2001, hovedsageligt en

konsekvens af vækstafmatningen i den irske økonomi. Derefter ventes overskuddet at falde yderligere til 0,7 pct. i 2002. Der

er valg i Irland i 2002 og den fremtidige regerings politik kendes ikke, men baseret på tekniske fremskrivninger af den

nuværende regerings politik forventes i 2003 og 2004 et underskud på henholdsvis 0,5 p ct. og 0,6 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8.a. Makroøkonomiske nøgletal for Irland

Offentlige finanser,

pct. af BNP

Offentlige indtægter (inkl. renter)

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Primær budgetsaldo

Renteudgifter (netto)

Budgetsaldo

Offentlig gæld

2000

35,7

31,1

6,6

2,1

4,5

38,6

2001

34,8

33,4

3,0

1,6

1,4

35,8

2002

35,1

34,4

2,3

1,7

0,7

33,7

2003

33,7

34,2

1,3

1,8

-0,5

33,8

2004

33,6

34,3

1,1

1,7

-0,6

34,1

1) Engangsindtægt fra centralbanken indregnet. Jf. ESA95 bør indtægter nedjusteres med 0,5 pct.

Den finanspolitiske strategi er stadig i høj grad fokuseret på at understøtte den irske konkurrenceevne. Herunder har

investeringer i infrastruktur en høj prioritet. Den generelle tillid til økonomien fremhæves også som værende vigtig.

Efter det bratte fald i offentlige indtægter i 2001, forventes det fra irsk side at den faldende trend vil fortsætte. For året 2002

gælder det imidlertid at man vil få nogle ekstraordinære indtægter. Udover indtægten engangsindtægt fra centralbanken, vil en

forskydning i selskabsbeskatningstidspunktet øge indtægterne med 0,6 pct. af BNP. Derudover bidrager en stigning i

momsen på 1 pct. til øgede indtægt er.

På udgiftssiden så man en stor stigning i de offentlige udgifter fra 31,3 pct. i 2000 til 33,4 pct. i 2001. Herefter ventes

udgifterne at stige til 34,4 pct. i 2002 for så at stige yderligere med samlet 0,9 pct. i perioden 2002-2004. Stigningen i

udgiftsniveauet forklares delvist ved øgede udgifter i forbindelse med den nationale udviklingsplan, der indebærer store

investeringsudgifter. Størstedelen af de større offentlige udgifter skal imidle rtid forklares ved større sociale udgifter samt

udgifter til prioriterede områder som sundhed og uddannelse. På sundhedsområdet øges udgifterne med 16 pct. og indenfor

uddannelse og forskning øges udgifterne med 10 pct. i året 2002.

I øjeblikket har Irland den næstlaveste offentlige gæld i pct. af BNP i EU. Den offentlige gæld ventes at falde yderligere fra at

udgøre 38,6 pct. af BNP i 2000 til 35,8 pct. af BNP i 2001, for derefter at falde til 34,1 pct. i 2004, hvilket i forhold til forrige

års opdatering indebærer en langsommere nedbringelse af den offentlige gæld.

Som det ses af nedenstående tabel forventes det, at man vil forlade de rekordstore vækstrater man har set i Irland i de sidste

par år. Vækstraterne vil dog fortsat fremover være høje, hvilket også betyder at usikkerheden omkring skønnene vokser

betragteligt i forhold de øvrige stabilitetsprogrammer.

Tabel 8.b. Makroøkonomiske nøgletal for Irland

Øvrige nøgletal

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelsesvækst, pct.

Inflation, pct.

Output gap

Konjunkturrenset budgetsaldo (Irl.)

Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom)

2000

11,5

4,9

5,6

6,8

2,8

2,2

2001

6,8

2,8

4,9

6,1

-0,2

-0,7

2002

3,9

1,4

4,2

3,0

-0,1

-0,3

2003

5,8

1,6

2,8

2,0

-1,0

-1,2

2004

5,3

1,5

2,3

0,9

-0,9

Ændring i forbrugerprisindekset (CPI).

Som det fremgår af tabellen vil beskæftigelsesvæksten aftage, hvilket kan tages som et samlet udtryk for at væksten er

aftagende og at flaskehalsproblemer kan dukke op. Dette vil ikke fremme de irske bestræbelser på at dæmpe inflationen.

Denne inflation skønnes imidlertid at være faldende over prognoseperioden.

Mht. den aldrende befolkning og det heraf afledte pres på udgifterne, henviser det irske stabilitetsprogram til EPCs nyeste

rapport på emnet. Denne rapport prognosticerer, at den demografiske udvikling vil medføre en stigning i udgifterne på

pensionsområdet fra 4,6 pct. af BNP til 9,0 pct. i 2050. Det irske modspil udgøres af en pensionsfond, der i øjeblikket er på 8

pct. af BNP, og som årligt får tilført 1 pct. af BN P. Denne fond er bundet til 2025, hvorefter der kan trækkes på reserverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at usikkerheden omkring det irske stabilitetsprogram er stor – specielt på mellemlang og lang sigt.

Det irske stabilitetsprogram inkorporerer store og ikke-specificerede udgifter; dette skal ifølge det irske finansministerium

blot tages som udtryk for en forsigtig tilgang, idet der er en større usikkerhed end normalt omkring den økonomiske situation

fremover. Samlet set vurderer Kommissionen dog, at de irske skøn er plausible, et også giver sig udtryk i relativt ens

konjunkturrensede budgetskøn.

Det beklages fra Kommissionens side, at man ikke har introduceret mekanismer til styring af de offentlige udgifter. Dette

blev anbefalet i de generelle økonomisk-politiske retningslinjer for 2001. Herunder beklages det også, at man har fraveget den

finanspolitiske strategi, som er blevet fremlagt i tidligere programmer. Her lagde man stor vægt på at bevare overskud på det

offentlige budget og herigennem nedbringe renteudgifterne.

Kommissionen understreger, at de store og nødvendige investeringer i infrastruktur, som man har foretaget, ikke kan

fortsætte på samme niveau, med mindre man sørger for øgede offentlige indtægter, dvs. større end forudsat i

stabilitetsprogrammet.

Kommissionen har analyseret hvordan den aldrende befolkning og den nuværende økonomiske politik vil påvirke den

offentlige økonomi på lang sigt. Kommissionen finder, at en fortsættelse af den nuværende politik vil betyde at en opsparing

på 1 pct. af BNP ikke er tilstrækkelig. Kommissionen peger på at udfordringen fra det stigende antal betyder at man fremover

bør bestræbe sig på at sikre overskud på de offentlige finanser.

Kommissionen påpeger, at mens inflationen målt ved forbrugerprisindekset faldt i løbet af efteråret 2001, så dækker dette

fald over et fald i importeret inflation, idet den indenlandsk genererede inflation udviser en voksende trend. I lyset af det

allerede inflationære pres undrer timingen af højere indirekte skatter derfor Kommissionen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en

vurdering af udviklingen i de offentlige finanser i Danmark.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af

den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles

interesse og samordne dem i ECOFIN-rådet. Eurolandene fremlægger stabi litetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger

konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der

gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer

for Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Grækenland og Irland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29. januar 2002

F12 SVS

Aktuelt notat vedr. mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. februar

vedr. ECOFIN-rådsmødet den 12. februar 2002.

Dagsordenpunkt: Kommissionens rapport over status for overgangen til

eurosedler og euromønter

Baggrund og indhold

Som følge af den igangværende overgang til eurosedler og euromønter ventes Kommissionen på ECOFIN den 12. februar at

rapportere vedr. status for overgangen til eurosedler og euromønter. Det ventes, at Kommissionen vil rapportere at

overgangen næsten er tilendebragt i eurolandene, samt at overgangen er forløbet uden problemer og er gået hurtigere end

ventet i en række lande.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten over status for overgangen til eurosedler og

euromønter

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en samlet status over forløbet af introduktionen af eurosedler og euromønter, som ECOFIN har haft ansvar

for at forberede. Sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke modtaget notat vedr. Kommissionens rapportering over status for overgangen til

eurosedler og euromønter forud for mødet vedr. ECOFIN den 22. januar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2000-221-635Aktuelt notat vedr. ECOFIN-rådsmøde den 12. februar 2002.

Dagsordenspunkt: Moms på e-handel.

Resumé:

Den 13. december 2001 vedtog ECOFIN, at arbejdet med en midlertidig ordning skulle afsluttes således, at den kan vedtages af et enigt

ECOFIN i februar 2002. ECOFIN vedtog også, at der skal indføres en endelig ordning senest 3 år efter indførelsen af den midlertidige ordning.

Udkast til juridisk udmøntning af den midlertidige ordning vil blive forelagt ECOFIN den 12. februar 2002.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv) om moms på

varer og tjenesteydelser og et forslag til ændring af forordning 218/92 om administrativt samarbejde vedrørende direkte

skatter i EU, jf. KOM(2000)349.

Ifølge de nuværende momsregler i EU er der ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU, hvis leverandøren er

etableret i et tredjeland. Hvis levering derimod sker fra en leverandør i et EU-land, pålægges der moms i leverandørens

hjemland. Det vil sige, at også leverancer til tredjelande momses. Kommissionen mener, at den forskel, der er på

afgiftsområdet, fører til en uholdbar konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold

til tredjelands leverandører.

Det tidligere

svenske formandskab

fremlagde en skitse til et kompromisforslag om en forenklet momsordning for tredjelands

virksomheders salg af ydelser leveret ad elektronisk vej til private i EU. Forslaget medfører, at momsen af

tredjelandsvirksomheders salg til private i EU tilfalder de enkelte forbrugslande med forbrugslandets momssats. Efter

forslaget skal momsen af EU-virksomheders salg til private i andre EU-lande dog fortsat tilfalde salgsvirksomhedens

hjemland. Tredj elands virksomhederne skal efter eget valg registreres i ét medlemsland (et såkaldt identifikationsland), der

overfører momsindbetalinger til de respektive forbrugslande. Efter forslaget skal der være en såkaldt ’portal’ (d.v.s.

elektroniske momskontorer) i alle 15 medlemslande.

Et medlemsland

har foreslået en ordning, hvorefter elektroniske tredjemænd, f.eks. kreditkortselskaber og banker, automatisk

opkræver og fordeler momsen til forbrugslandene. Efter forslaget skal EU-virksomheder og 3.landsvirksomheder behandles

ens. Det betyder, at salg fra såvel EU-virksomheder som salg fra tredjelandsvirksomheder skal beskattes i de respektive

forbrugslande.

Under det afgåede

belgiske formandskab

blev moms på e-handel behandlet på et møde i ECOFIN den 13. december 2001.

Ifølge

rådskonklusionerne

fra dette møde skal en

endelig momsordning

for e-handelstjenesteydelser til private være baseret på

principper om ikke-diskrimination og beskatning i forbrugslandet.

Rådskonklusionerne bestemmer også, at der skal indføres en

overgangsordning

af en varighed af 3 år, og at den skal være baseret

på det tidligere svenske formandskabs kompromisforslag, jf. ovenfor.

Oplæg fra Rådets Fiskalgruppe (moms) til ECOFIN den 12. februar 2002.

På ECOFIN den 12. februar 2002 skal behandles det spanske formandskabs og fiskalgruppens oplæg til, hvordan ECOFIN’s

beslutning om en 3-årig overgangsordning kan udmøntes juridisk. Oplægget består af et udkast til direktivforslag, som

indholdsmæssigt i det store og hele svarer til det svenske formandskabs kompromisforslag som beskrevet under punkt 2

ovenfor.

Efter oplægget skal overgangsordningen være gennemført i national lovgivning senest med virkning fra den 1. juli 2003.

Med hensyn til overgangen fra den midlertidige til den endelige ordning indeholder udkastet til direktivforslag en

bestemmelse om, at ECOFIN på grundlag af en rapport og et forslag fra Kommissionen skal tage bestemmelserne i

direktivet op til revision inden den 30. juni 2006. Efter bestemmelsen skal ECOFIN i den forbindelse

enten

vedtage

foranstaltninger om en hensigtsmæssig elektronisk mekanisme med henblik på pålæggelse, angivelse, opkrævning o g

fordeling af afgiftsprovenu ved elektronisk leverede tjenesteydelser på et ikke-diskriminerende grundlag med beskatning i

forbrugslandet

eller

forlænge overgangsperioden, hvis det skønnes nødvendigt af praktiske årsager.

Oplægget fra fiskalgruppen indeholder også et udkast til forslag til en

forordning.

Forslaget herom skal sikre, at også

leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver ikke mulighed herfor. Forslaget skal ses som en

handelsfremmende foranstaltning.

Gældende dansk ret

I den nuværende danske momslov er der ikke særlige bestemmelser om ydelser, der leveres ad elektronisk vej.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring hos de berørte erhvervsorganisationer m.v. Det nævnes generelt i de indkomne

høringssvar, at det hilses velkommen, at der er blevet taget initiativ til at tilpasse momssystemet til levering af digitale

tjenesteydelser. Generelt nævnes det også, at det støttes, at der ikke længere skal pålægges moms, når EU-virksomheder

sælger ydelserne til aftagere uden for EU. I høringssvarene anbefales det generelt, at der bør arbejdes for at sikre lige

konkurrence mellem virksomheder både uden for og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagets vedtagelse vil medføre, at det skal gennemføres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven. Det

er ikke muligt at skønne over forslagenes nærmere provenumæssige konsekvenser for Danmark.

Omfanget af ydelser, der leveres elektronisk til danske forbrugere, er endnu ikke stort. Det vil sige, at der ikke kan siges at

være nævneværdige fiskale konsekvenser af forslaget på kort sigt. På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønstre ændre sig.

Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark.

I de tilfælde, hvor et produkt best&a ring;r af både en fysisk og digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et

incitament til at købe den digitale del af produktet, hvor afgiften er lavest. Forslaget kan således have fiskale konsekvenser på

længere sigt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen nævner, at der er behov for EU-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at anvende

momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende regler blev til i

en tid, da denne type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, jf. grundnotat af 5. juli 2000, aktuelle notater af henholdsvis

29. september 2000, 22. november 2000, 21. maj 2001 og 5. december 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. januar 2002

F7 JBV

Aktuelt notat vedr. ECOFIN den 12. Februar 2002

Dagsordenspunkt: EU’s egne indtægter

Baggrund og indhold

Rådets beslutning om egne indtægter truffet i Rådet i september 2000 skulle træde i kraft 1. januar 2002. Beslutningen

om egne indtægter skulle imidlertid forinden ratificeres i alle medlemsstater. Kun 6 lande, heriblandt Danmark, havde

ratificeret Rådets afgørelse da budgettet for 2002 skulle vedtages. Kommissionen måtte derfor i december 2001

fremsætte en ændringsskrivelse (3/01) til budgettet for 2002 som betød, at den eksisterende rådsafgørelse anvendes

(94/728/EC, Euratom), indtil alle medlemsstater har ratificeret den nye.

Den nye beslutning om egne indtægter vil dog have virkning pr. 1. januar 2002. Dvs. at når beslutningen er ratificeret i

alle medlemsstater, vil Kommissionen korrigere medlemsstaternes bidrag til finansieringen af EU's budget med

tilbagevirkende kraft.

Punktet er på ECOFIN’s dagsorden for at følge op på de resterende landes ratifikation. På ECOFIN den 13. december

2001 og den 22. januar 2002 var sagen ligeledes på dagsordenen.

Det har i forbindelse med ændringsskrivelsen i december 2001 uformelt været rejst spørgsmål om rentekompensation

som følge af forskydning i betalinger. Dette blev ikke rejst på ECOFIN-mødet den 22. januar 2002 og forventes på den

baggrund ikke rejst.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen på ECOFIN har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.

Der sker en forskydning af betalinger for de enkelte medlemsstaterne. For Danmarks vedkommende vil bidragsandelen

være ca. 2,0 pct. frem for ca. 2,1 pct. frem til ikrafttrædelse af Rådets afgørelse. Det danske bidrag vil være ca. 50

mill.kr. lavere pr. måned frem til ratifikation. I afgørelsen fastslås, at den får

virkning

fra 1. januar 2002, hvilket betyder,

at de ændrede betalinger i månederne frem til alle medle msstaternes tiltrædelse af afgørelsen skal kompenseres

efterfølgende. Danmark opnår en vis rentefordel ved den manglende ratifikation, idet der ikke forventes at blive stillet

krav om renteudligning.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Sagen vedrører finansiering af EU's politikker, hvilket derfor bør gennemføres på fællesskabsniveau.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådets møde den 22. januar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files