PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 327
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 327)

rådsmødereferater

(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde UDVIKLINGSSAMARBEJDE den 8. november 2001

Dette rådsmøde 2383 (13573/01 Presse 403) blev behandlet af Europaudvalget på

mødet den 2. november 2001. Dansk delegationsleder: Minister for udviklingsbistand

Anita Bay BUNDEGAARD

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS UDVIKLINGSPOLITIK

-Årsberetningen om Det Europæiske Fællesskabs bistand til tredjelande - Rådets konklusioner: Se tekst

-Bidrag til den orienterende debat i Rådet (almindelige anliggender) om Fællesskabets bistand til

tredjelande: På grundlag af en note fra formandskabet havde Rådet en udveksling af synspunkter om

udviklingsministrenes bidrag til den orienterende debat om EU's bistand til tredjelande

-Ny strategi vedrørende Asien: Rådet noterede sig en anmodning fra den britiske delegation om, at EU i sin

fremtidige strategi vedrørende samarbejdet med Asien tager hensyn til begivenhederne den 11. september

2001

UDFORDRINGEN FOR UDVIKLINGSBISTANDEN PÅ BAGGRUND AF DEN AKTUELLE SITUATION

-Forberedelse af den internationale konference om udviklingsfinansiering (den 18.-22. marts 2002 i

Monterrey, Mexico) - Rådets konklusioner: Se tekst

-Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (september 2002 i Johannesburg) - Rådets

konklusioner: Se tekst

UDVEKSLING AF SYNSPUNKTER VEDRØRENDE VISSE ASPEKTER AF UDVIKLINGSPOLITIKKEN

-Foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes med henblik på fattigdomsbekæmpelse - Rådets

konklusioner: Se tekst

-Fiskeri og fattigdomsreduktion - Rådets resolution

-Handlingsplan for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde - Rådets konklusioner: Se

tekst

-Handlingsprogram for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde - Rådets

konklusioner: Se tekst

-Undervisning i udvikling og bevidstgørelse af den europæiske offentlighed om udviklingssamarbejdets

betydning - Rådets resolution: Se tekst

AVS

-AVS-landenes civilsamfunds deltagelse i gennemførelsen af Cotonou-aftalen - Rådets proceduremæssige

konklusioner: Se tekst

-Forbedring af EU's udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte AVS-lande - Rådets

proceduremæssige konklusioner: Se tekst

EVENTUELT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Handlingsprogram vedrørende klimaændringer: Kommissær Poul Nielson meddelte, at Kommissionen i

øjeblikket arbejder med spørgsmålet om at integrere de forskellige fællesskabspolitikker, herunder

udviklingspolitikken, i dette

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

LANDBRUG

-Produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer*: Rådet fastlagde sin fælles holdning vedrørende dette

ØKOFIN

-Swap-aftaler og rentesikringsaftaler: Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 2223/96 med henblik på omklassificering af betalinger som led i dette

UDNÆVNELSER

-Den Europæiske Revisionsret: Rådet godkendte udnævnelsen af ni medlemmer af Den Europæiske Revisionsret

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer*

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Udviklingssamarbejde behandlet på andre rådsmøder siden det

foregående Udviklingsministerrådsmøde den 31. maj 2001:

Rådsmøde Økofin d. 10. juli 2001 (alm. del – bilag 1673)

-Fødevarehjælpespolitik og fødevarehjælpsforvaltning og særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden.

Rådsmøde Landbrug d. 23. juli 2001 (alm. del – bilag 66)

-Aktion mod personelminer: Rådet vedtog forordningen om aktion mod personelmimner i tredjelande med undtagelse af

udviklingslande.

Rådsmøde Transport/Telekommunikation d. 15. - 16. oktober 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke udgivet)

-Bistand til hjemsfordrevne i udviklingslandene i Latinamerika og Asien.

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 6. udg.:

Bruxelles, den 6. december 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Press Release: Brussels (08-11-2001) - Press: 403 - Nr: 13573/01

13573/01 (Presse 403)

(OR. fr)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2383. samling i Rådet

- UDVIKLINGSSAMARBEJDE -

den 8. november 2001 i Bruxelles

Formand:

Eddy BOUTMANS

statssekretær for udviklingssamarbejde under

Kongeriget Belgiens udenrigsminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS UDVIKLINGSPOLITIK

-Årsberetningen om Det Europæiske Fællesskabs bistand til tredjelande - Rådets konklusioner

-Bidrag til den orienterende debat i Rådet (almindelige anliggender) om Fællesskabets bistand til tredjelande

-Ny strategi vedrørende Asien

UDFORDRINGEN FOR UDVIKLINGSBISTANDEN PÅ BAGGRUND AF DEN AKTUELLE SITUATION

-Forberedelse af den internationale konference om udviklingsfinansiering (den 18.-22. marts 2002 i

Monterrey, Mexico) - Rådets konklusioner

-Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (september 2002 i Johannesburg) - Rådets

konklusioner

UDVEKSLING AF SYNSPUNKTER VEDRØRENDE VISSE ASPEKTER AF UDVIKLINGSPOLITIKKEN

-Foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes med henblik på fattigdomsbekæmpelse - Rådets

konklusioner

-Fiskeri og fattigdomsreduktion - Rådets resolution

-Handlingsplan for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde - Rådets konklusioner

-Handlingsprogram for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde - Rådets

konklusioner

-Undervisning i udvikling og bevidstgørelse af den europæiske offentlighed om udviklingssamarbejdets

betydning - Rådets resolution

AVS

-AVS-landenes civilsamfunds deltagelse i gennemførelsen af Cotonou-aftalen - Rådets proceduremæssige

konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Forbedring af EU's udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte AVS-lande - Rådets

proceduremæssige konklusioner

EVENTUELT

-Handlingsprogram vedrørende klimaændringer

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

-Produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer*

ØKOFIN

-Swap-aftaler og rentesikringsaftaler

UDNÆVNELSER

-Den Europæiske Revisionsret

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 8704 eller 02 285 6808.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Eddy BOUTMANS

Danmark:

Anita Bay BUNDEGAARD

Tyskland:

Erich STATHER

Grækenland:

Nikolaos PATAKIAS

Spanien:

Miguel Angel CORTÉS MARTÍN

Frankrig:

Charles JOSSELIN

Statssekretær for udviklingssamarbejde under

udenrigsministeren

Minister for udviklingsbistand

Statssekretær, Forbundsministeriet for

Økonomisk Samarbejde og Udvikling

Anden ambassaderåd

Statssekretær for internationalt samarbejde og for

Latinamerika

Statssekretær under udenrigsministeren, med

ansvar for udviklingssamarbejde og frankofone

spørgsmål

Ambassadør, fast repræsentant

Generaldirektør for udviklingssamarbejde

Ambassadør

Minister for udviklingssamarbejde

Irland:

Anne ANDERSON

Italien:

Gian Domenico MAGLIANO

Luxembourg:

Hr. FEYDER

Nederlandene:

Eveline HERFKENS

Østrig:

Georg LENNKH

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generaldirektør for udvikling i

Forbundsudenrigsministeriet

Portugal:

Luís AMADO

Finland:

Antti SATULI

Sverige:

Maj-Inger KLINGVALL

Statssekretær for udenrigsspørgsmål og

udviklingssamarbejde

Ambassadør, fast repræsentant

Minister, udenrigsministeriet, med ansvar for

bistand og migration

Det Forenede Kongerige:

Clare SHORT

Minister for international udvikling

Kommissionen:

Poul NIELSON

Medlem

GENNEMFØRELSE AF FÆLLESSKABETS UDVIKLINGSPOLITIK

Årsberetningen om Det Europæiske Fællesskabs bistand til tredjelande - Rådets konklusioner

"1. Rådet erindrer om sine konklusioner fra maj 2001 vedrørende opfølgningen af EF's udviklingspolitik og den

udviklingspolitiske erklæring fra november 2000, og finder, at der er sket visse fremskridt med hensyn til at forbedre

effektiviteten af EF's udviklingssamarbejde. Det henviser navnlig til oprettelsen af EuropeAid, fremskridt med hensyn til

uddelegering, den igangværende reform af forvaltningsudvalgene, den mindre ophobning af ubrugt fællesskabsbis tand

samt reformen af den økonomiske forvaltning af Fællesskabets bistand til tredjelande.

2. I forbindelse med den igangværende reformproces udtrykker Rådet tilfredshed med Kommissionens arbejdsdokument

vedrørende første årsberetning om gennemførelsen af EF's bistand til tredjelande i 2000.

3. Årsberetningen om EF's bistand til tredjelande skal ses både som et meget væsentligt forvaltningsinstrument og som

det centrale offentlige dokument vedrørende Det Europæiske Fællesskabs program for udviklingssamarbejde, der skal

øge åbenheden og skabe klare ansvarsforhold i forbindelse med EF's bistand til tredjelande. Desuden skal årsberetningen

bidrage til opbygge tillid og støtte i offentligheden til Fællesskabets program, idet der efterhånden vil kunne ses en

forbedring af effektiviteten og resultaterne.

4. Rådet understreger, at i lyset af EF's udviklingspolitiske erklæring og handlingsprogrammet bør Rådets konklusioner

hvert år i november tage udgangspunkt i årsberetningen, som dermed vil bidrage til den orienterende drøftelse af

udenrigspolitikken i begyndelsen af det følgende år.

5. Rådet erkender, at der på grund af nogle særlige vanskeligheder, der var forbundet med at udarbejde en årsberetning

for år 2000, mangler nogle vigtige elementer i årsberetningen. Rådet opfordrer på den baggrund Kommissionen til at

sikre, at næste årsberetning omfatter alle nødvendige elementer og både i opbygning og indhold stemmer overens med de

retningslinjer, der er opstillet i konklusionerne fra maj 2001. Da år sberetningen må betragtes som det centrale offentlige

dokument vedrørende Det Europæiske Fællesskabs bistand til tredjelande, skal det have status som officielt

kommissionsdokument.

6. Rådet finder, at en mere kvalitativ vurdering og en mere analytisk tilgang ville gøre årsberetningen mere brugbar som

styringsredskab for planlægning og opfølgning med hensyn til såvel gennemførelse som yderligere forbedring af EF's

udviklingspolitik.

7. I konklusionerne fra maj 2001 bad Rådet ligeledes Kommissionen om at fremlægge forslag til resultatindikatorer, der

skal vedtages på Rådets samling i november og derefter indgå i årsberetningen for 2002. Rådet udtrykker tilfredshed

med Kommissionens indledende forslag om at oprette en tværgående gruppe samt en ekspertgruppe, der skal fremsætte

forslag med henblik på at opstille en række klart definerede resultatindikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Rådet ønsker, at Kommissionen fortsat arbejder tæt sammen med eksperter fra medlemsstaterne om at forberede disse

indikatorer og ligeledes er opmærksom på det arbejde, der i øjeblikket foregår på dette område bl.a. inden for

Verdensbanken, OECD's Komité for Udviklingsbistand og FN's udviklingsprogram.

9. Rådet understreger, at Kommissionen skal inddrage Europa-Parlamentet i dette initiativ."

Bidrag til den orienterende debat i Rådet (almindelige anliggender) om Fællesskabets bistand til tredjelande

På grundlag af en note fra formandskabet havde Rådet en udveksling af synspunkter om udviklingsministrenes bidrag til

den orienterende debat om EU's bistand til tredjelande, som efter planen skal finde sted på samlingen i Rådet

(almindelige anliggender) i januar/februar 2002. Det pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte drøftelserne

om spørgsmålet.

Ny strategi vedrørende Asien

Rådet noterede sig en anmodning fra den britiske delegation om, at EU i sin fremtidige strategi vedrørende samarbejdet

med Asien tager hensyn til begivenhederne den 11. september 2001.

UDFORDRINGEN FOR UDVIKLINGSBISTANDEN PÅ BAGGRUND AF DEN AKTUELLE SITUATION

Forberedelse af den internationale konference om udviklingsfinansiering (den 18.-22. marts 2002 i Monterrey,

Mexico) - Rådets konklusioner

"Rådet

1. bekræfter sit tilsagn om at ville bidrage til at nedbringe fattigdommen og til at nå udviklingsmålene,

således som de er blevet formuleret på milleniumtopmødet og større FN-konferencer,

2. noterer sig, at Verdensbanken for så vidt angår bistandens omfang har vurderet, at midlerne skal

fordobles, hvis milleniumtopmødets udviklingsmål skal nås,

3. bekræfter derfor sit tilsagn - sådan som det blev givet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg og

fastslået på samlingen i Rådet (miljø) den 7. og 8. juni 2001 - om at opfylde EU's og medlemsstaternes

forpligtelse til at nå FN-målet for ODA på 0,7% af BNI så hurtigt som muligt og om at gøre konkrete

fremskridt på dette område inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. R&ari ng;det vil undersøge

alle mulige skridt med henblik på at opfylde dette tilsagn,

4. er i betragtning af den store vægt, som Den Europæiske Union lægger på, at den internationale konference

om finansiering af udvikling (marts 2002 i Monterrey, Mexico) og verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling (september 2002 i Johannesburg) bliver en succes i lyset af den internationale situation efter de

tragiske begivenheder den 11. september 2001, klar over den vigtige rolle, som EU kan spille for at bidrage

til denne succes, samt over de forventni nger, som udviklingslandene har til EU på dette område,

5. er overbevist om, at disse konferencers succes afhænger af udviklingslandenes og de industrialiserede

landes vilje til at indlede en virkelig dialog præget af partnerskabsånd og god regeringsførelse, der

indebærer, at alle parter er rede til at uddybe deres forpligtelser og til at overveje nye,

6. er af den opfattelse, at Den Europæiske Union i kraft af sin rolle som en vigtig bidragyder og gennem den

forståelse, som det anerkendes, at den har for udviklingslandenes ønsker, befinder sig i den rette position til

at yde et vigtigt bidrag til konferencen om finansiering af udvikling gennem positive initiativer som led i

forberedelsen af denne konference,

7. er opmærksom på de spørgsmål, som Kommissionen forelagde til overvejelse i forbindelse med den

udveksling af idéer, der fandt sted i oktober i New York i det forberedende udvalg for konferencen om

finansiering af udvikling, bl.a. vedrørende følgende punkter:

a) omfanget af den statslige udviklingsbistand

b) globale offentlige goder

c) nyskabende finansieringskilder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. mener, at disse spørgsmål til overvejelse udgør et grundlag for det videre arbejde, og opfordrer

Kommissionen til at præcisere og uddybe dem på grundlag af en dialog med hver enkelt af medlemsstaterne,

navnlig med hensyn til hvilke yderligere skridt de hver især bør tage for at nå målet på 0,7% af BNI,

herunder spørgsmålet om opstilling af specifikke tidsplaner. Kommissionen skal også tage hensyn til andre

spør gsmål til overvejelse, som medlemsstaterne måtte foreslå, bl.a. med henblik på at give Den Europæiske

Union mulighed for at tage positive initiativer i den i punkt 6 omhandlede ånd som led i forberedelsen af

konferencen om finansiering af udvikling,

9. er af den opfattelse, at medlemsstaterne vil støtte en debat i DAC under OECD om muligheden for at

indrømme skattelettelser i forbindelse med private donorbidrag ligesom i ODA's tilfælde,

10. opfordrer Kommissionen til at forelægge Rådet en situationsrapport som et bidrag til den kommende

orienterende debat på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) om Den Europæiske Unions optræden

udadtil og som led i forberedelsen af konferencen i Monterrey."

Forberedelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (september 2002 i Johannesburg) - Rådets

konklusioner

"Rådet

minder om

sine konklusioner fra Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 om en strategi for bæredygtig

udvikling,

minder om

Rådets konklusioner af 7. juni 2001 og 25. juni 2001 om forberedelse af verdenskonferencen om bæredygtig

udvikling,

erkender,

at det nye årtusinde byder på store udfordringer og muligheder, der går ud over, hvad nogen enkelt stat har

kapacitet til, og som kræver øget internationalt samarbejde,

bekræfter på ny,

at det ønsker at fremme en bæredygtig udvikling på alle områder, at det støtter Rio-processen, og at det

står ved sit tilsagn om at styrke og fremskynde gennemførelsen af Rio-erklæringen og Agenda 21,

erkender,

at det har et ansvar for aktivt at deltage i forberedelsen af verdenskonferencen om bæredygtig udvikling,

betoner,

at internationalt udviklingssamarbejde er en afgørende faktor i indsatsen for at fremme bæredygtig udvikling,

bekræfter på ny,

at EU har et ansvar og skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med den internationale indsats for at

opnå bæredygtig udvikling og med hensyn til tilvejebringelse af et handlingsorienteret resultat af verdenskonferencen

om bæredygtig udvikling, samt gennemførelse af resultaterne herfra,

bekræfter på ny,

at udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling er uløseligt forbundet, og at udryddelse af fattigdom

fortsat er hovedmålet for det internationale udviklingssamarbejde, hvilket indebærer, at bæredygtig udvikling skal

støttes,

understreger,

at det er nødvendigt at opnå bedre sammenhæng mellem Fællesskabets politikker som en væsentlig

forudsætning for en EU-strategi for bæredygtig udvikling,

Noterer sig med tilfredshed

de fremskridt, der er gjort i forbindelse med de regionale forberedelser af

verdenskonferencen om bæredygtig udvikling, og minder om ECE-ministererklæringen vedtaget den 25.

september 2001 i Genève, der bekræfter, at udryddelse af fattigdom og bæredygtige produktions- og

forbrugsmønstre er de overordnede mål for bæredygtig udvikling. Med henblik på disse mål foreslår ECE-

regionen følgende i ndbyrdes forbundne prioritetsområder for konferencen: bæredygtig forvaltning og

bevarelse af naturressourcerne, miljø og sundhed, at få internationaliseringen til at virke til gavn for en

bæredygtig udvikling, forbedring af regeringsførelse og af demokratiske processer på alle planer,

uddannelse, videnskab og teknologi. Finansieringen af bæredygtig udvikling betragtes som et afgørende

tværgående spørgsmål.

Tilskynder

medlemsstaterne og Fællesskabet til at styrke integrationen af klimaændringsspørgsmål i

deres udviklingssamarbejdspolitikker og afsætte passende yderligere finansielle ressourcer til dette formål.

Noterer sig med tilfredshed

resultaterne fra femte konference for parterne i FN's ørkenkonvention, især

med hensyn til behandlingen af sammenhængen mellem fattigdom og miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilskynder

Fællesskabet og medlemsstaterne til at udbygge deres politikker vedrørende biologisk

mangfoldighed ved en effektiv gennemførelse af FN's konvention om den biologiske mangfoldighed.

Understreger

betydningen af at udvikle den eksterne dimension i EU's og medlemsstaternes strategier

for bæredygtig udvikling, ser frem til at modtage Kommissionens forestående meddelelse om EU's bidrag til

global bæredygtig udvikling og understreger betydningen af, at denne forelægges i tide.

Fremhæver,

at udviklingsspørgsmål spiller en central rolle i udarbejdelsen af EU's holdninger med

henblik på verdenskonferencen om bæredygtig udvikling, og opfordrer Gruppen vedrørende Miljøet på

Internationalt Plan og Udviklingssamarbejdsgruppen til at gøre en fælles indsats med henblik herpå.

Understreger

den rolle, som effektivt internationalt samarbejde spiller til støtte for udviklingslandenes

bestræbelser på at udforme og iværksætte strategier for bæredygtig udvikling.

Minder om

EU's tilsagn i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg (juni 2001) om snarest

muligt at nå FN-målet for offentlig udviklingsbistand på 0,7% af BNP og om at gøre konkrete fremskridt

hen imod dette mål inden verdenskonferencen om bæredygtig udvikling.

Fremhæver

betydningen af den internationale konference om finansiering af udvikling (marts 2002 i

Monterrey, Mexico) som en enestående lejlighed til at finde midler og metoder til at gøre fremskridt inden

for internationalt samarbejde, herunder konkrete skridt hen imod at opfylde de afgivne tilsagn. Et positivt

udfald af denne konference ville også være et vigtigt bidrag til at skabe et nyt grundlag for bæredygtig

udvikling.

10.

Henstiller

til alle medlemsstaterne, at de bestræber sig på at deltage og være repræsenteret på det højeste

politiske niveau på verdenskonferencen, noterer sig med tilfredshed konklusionerne fra Det Europæiske Råd

i Göteborg, hvor det hedder, at EU vil forsøge at opnå en global aftale på topmødet, og fremhæver, at en

sådan aftale bør indeholde tilsagn fra både regeringer og andre i nvolverede parter, der vil resultere i

konkrete foranstaltninger til en forbedret iværksættelse af politikker vedrørende bæredygtig udvikling."

UDVEKSLING AF SYNSPUNKTER VEDRØRENDE VISSE ASPEKTER AF UDVIKLINGSPOLITIKKEN

Foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes med henblik på fattigdomsbekæmpelse - Rådets konklusioner

"1. Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens interne arbejdsdokument om de foranstaltninger, der er truffet eller

skal træffes af Kommissionen med henblik på at behandle EF’s udviklingspolitiske målsætning om

fattigdomsbekæmpelse, og anerkender de fremskridt, der er gjort, siden Rådets konklusioner fra maj 1998 om

bekæmpelse af fattigdom. Rådet henviser til sine konklusioner fra maj 1999 om evalueringen af EF's udviklingsinstrume

g -programmer, Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra november 2000 om EF's udviklingspolitik samt

konklusionerne fra maj 2001 om opfølgningen af EF's udviklingspolitik.

2. Rådet fremhæver den ledende rolle, som de lande, der modtager udviklingsstøtte i forbindelse med bestræbelser på at

nedbringe fattigdommen, skal spille. Tilegnelsen af dette mål har udmøntet sig i udarbejdelsen af strategioplæg til

nedbringelse af fattigdom (PRSP), som Fællesskabet fortsat har til hensigt at yde sin aktive støtte til.

3. Rådet opfordrer Kommissionen til i endnu højere grad at fokusere på fattigdom i EF's udviklingssamarbejde under

fuld hensyntagen til Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra november 2000 om fordelingen af ressourcerne,

navnlig med særlig vægt på følgende punkter:

- En forbedret metode med hensyn til ressourcetildelingen til fattigdomsbekæmpelse med hovedvægten på de

sektorer, der bidrager mest, og med hensyn til at måle og maksimere indvirkningen på fattigdommen gennem

udvikling af yderligere redskaber og arbejdsmetoder til at integrere fattigdomsbekæmpelse i alle sektorer både på

planlægnings- og gennemførelsesniveau.

- Integrering af mål for fattigdomsbekæmpelse i landestrategipapirer ved i højere grad at fokusere på prioriteter,

pålidelige resultater og effektindikatorer på de relevante niveauer. De væsentligste deltagende parter, navnlig Det

Europæiske Fællesskab, dets medlemsstater og partnerlandene, bør gennem en participatorisk proces blive enige

om et sæt resultatorienterede indikatorer.

- Maksimering af EF's programmers indvirkning på fattigdommen på de prioriterede områder, der er fastlagt i

Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra november 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Generelt fokusering på fattigdom inden for rammerne af Kommissionens interventioner.

4. Rådet erindrer om, at det er vigtigt med samordning, sammenhæng og komplementaritet i overensstemmelse navnlig

med Rådets( 1) afgørelse om retningslinjer for styrket operationel samordning mellem henholdsvis Fællesskabet,

repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne med hensyn til bistand til tredjelande.

5. Rådet noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen er rede til i sin årsberetning at indføje en analyse af de fremskridt,

der er gjort med hensyn til fremme af forslaget i det interne arbejdsdokumentet."

Fiskeri og fattigdomsreduktion - Rådets resolution

"INDLEDNING

Rådet:

1. Hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse med titlen "Fiskeri og fattigdomslempelse" og ser frem til en bedre

sammenhæng mellem EU's politikker vedrørende fiskeri, fattigdomsreduktion, handel og miljø.

2. Erkender fiskeriets og akvakulturens betydning for en bæredygtig udvikling i udviklingslandene, en harmonisk og

gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og bekæmpelse af fattigdom.

3. Tilslutter sig Kommissionens analyse af fiskerisektorens bidrag til fødevaresikkerheden og nødvendigheden af at

prioritere lokalsamfundenes ernæringsbehov højt.

4. Erkender fiskerisektorens makroøkonomiske betydning for de udviklingslande, der henter en væsentlig del af deres

indtægt i fremmed valuta fra denne sektor, og understreger, at handel med fiskeri- og akvakulturprodukter, hvor

udviklingslandene er de vigtigste eksportører, bliver stadig mere globaliseret.

5. Erkender fiskerisektorens bidrag til den lokale beskæftigelse, fra fangst og opdræt til forarbejdning og afsætning, hvor

kvinder spiller en væsentlig rolle.

6. Erkender, at Europa har forskellige interesser i forbindelse med udviklingslandenes udnyttelse af akvatiske ressourcer:

handelsmæssige, økonomiske og sociale interesser for europæiske fiskersamfund, som er afhængige af ressourcerne i

fjerntliggende farvande, og hensyn til miljøet.

7. Erindrer om

– sin resolution af 5. juni 1997, som understregede det voksende pres på fiskebestandene og udviklingslandenes

behov for hjælp til en bedre forvaltning af deres ressourcer på grundlag af de bedste videnskabelige data

– sine konklusioner af 30. oktober 1997 om politikken for fiskeriaftaler med tredjelande

– sine konklusioner af 25. april 2001 om en strategi for integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den

fælles fiskeripolitik og

– sine konklusioner af 18. juni 2001 om handlingsplanen for biodiversitet vedrørende fiskeri.

8. Noterer sig med bekymring, at mange udviklingslande har problemer som følge af faldende fangstmængder, da

forsyning med fisk er af afgørende betydning for deres fødevaresikkerhed og økonomiske udvikling.

9. Gentager, at Fællesskabet og medlemsstaterne i fuldt omfang skal gennemføre de forpligtelser, principper og mål, som

FN og andre kompetente internationale organisationer har vedtaget, herunder navnlig FN's konvention om havretten og

adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri og FN's aftale om fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter.

I) Retningslinjer for, hvorledes fiskeriet skal tages i betragtning i den europæiske politik for

udviklingssamarbejde:

10. Bekræfter, at støtte til bæredygtig udvikling af fiskerisektoren i udviklingslandene og hensyntagen til de fattigste

samfund, som er afhængige af fiskeri, er væsentlige punkter i udviklingspolitikken.

Rådet anbefaler derfor et initiativ i to faser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politik på kort sigt og overgangsperiode:

11. Sektorpolitik: Rådet understreger, at den politiske dialog vedrørende udviklingssamarbejde mellem Det Europæiske

Fællesskab og lande, hvor fiskerisektoren har stor betydning, bør lægge større vægt på denne sektor. Fiskeriet bør derfor

gradvis få en central placering i landestrategier og vejledende programmer, hvis udviklingslandene ønsker det. EF's

intervention bør først og fremmest tage sigte p&a ring; at hjælpe partnerlandet med at udarbejde og gennemføre en

strategi for bæredygtig udvikling af fiskerisektoren. EF bør støtte udviklingslandenes bestræbelser på at fremme

fiskerisektorens og de involverede personers overtagelse af landenes udviklingsstrategier for fiskeriet. Rådet gentager, at

de politikker, der ydes støtte til, skal tage hensyn til de principper, som det internationale samfund anerkender for

forsvarlig og bæredygtig udvi kling af ressourcerne. Navnlig bør principperne i bilaget til denne resolution gennemføres i

praksis. Rådet mener, at disse politikker efterhånden bør danne en fælles referenceramme for de forskellige deltagere i et

lands fiskerisektor.

Rådet anmoder Kommissionen om at bistå udviklingslandene med at gennemføre følgende politikker og foranstaltninger,

hvis de ønsker det:

– Bedre administration af bæredygtig forvaltning af ressourcerne med fokus på fattigdomsreduktion og styrkelse af

civilsamfundets deltagelse

– Støtte til gennemførelse af nationale sektorprogrammer (videnskabelig viden, forvaltning af fiskeriaktiviteter,

beskyttelse og bedre udnyttelse af de akvatiske økosystemer, forbedring af produktion, markedsføring og bidrage

til fødevaresikkerheden)

– Støtte til subregionalt og regionalt samarbejde til fremme af bevarelsen og forvaltningen af ressourcerne

– Støtte til nationale og regionale bestræbelser på at bekæmpe, ikke-rapporteret og ikke-reguleret ulovligt fiskeri

(IUU) og navnlig bringe brugen af bekvemmelighedsflag til ophør.

12. Horisontal politik: I lande, hvor de samfund, der er afhængige af bioakvatiske ressourcer, er blandt de mest sårbare,

anbefaler Rådet, at EF lægger større vægt på at forbedre levevilkårene i disse samfund inden for rammerne af forskellige

særlig vigtige interventionsområder. Udviklingslandene bør holde sig for øje, hvor vigtigt det er, at de involverede i

sektorens bagland (kystsamfund, småfiskere, økono miske og faglige sammenslutninger, lokale myndigheder, osv.) tager

del i udarbejdelsen og gennemførelsen af de politikker, der berører dem. Rådet opfordrer Kommissionen til at øge sine

bestræbelser på at støtte baglandet og fokusere mere på den store rolle, som kvinder, der ofte er ansvarlige for

forarbejdningen og afsætningen af fisk, spiller for økonomien.

13. På regionalt plan opfordrer Rådet Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at styrke systemer og kapacitet til

indsamling, bearbejdning og udsendelse af data vedrørende fiskebestande, økosystemer, sektorens økonomiske og

sociale betydning og fiskeriindsatsen. Disse tiltag bør imødekomme behovet hos de ansvarlige for forvaltningen af

ressourcerne og fiskeriet. Kontrol og overvågning foretages ofte bedst på regi onalt plan.

Politik på lang sigt:

14. På længere sigt bør den politiske dialog mellem Den Europæiske Union og udviklingslandene (konkretiseret i

udarbejdelsen af landesamarbejdsstrategier) udgøre en fælles ramme på grundlag af det overordnede mål for

udviklingen, som er fattigdomsreduktion, idet der tages hensyn til begge parters fælles interesser. Den europæiske

strategi for udviklingssamarbejde skal tage sigte på at støtte det pågældende land med gennemførelsen af en

sektorspecifik fiskeripolitik, som (alt efter fiskebestandenes tilstand og landets fiskerikapacitet) omfatter den nødvendige

gennemsigtighed med hensyn til adgangsrettigheder til fremmede fiskerflåder og kontrol med alle tredjelandsfartøjers

fiskeriindsats.

II) Komplementariteten mellem Fællesskabet og medlemsstaterne:

15. Rådet tilslutter sig Kommissionens ønske om at styrke komplementariteten mellem Fællesskabet og medlemsstaterne

med hensyn til fiskeri og fattigdomsreduktion. EF's og medlemsstaternes interventioner bør koordineres i et samlet

program, som partnerlandet skal være ansvarligt for. Medlemsstaterne skal, om nødvendigt og afhængigt af deres

relative fordele, kunne bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets bistandsprogrammer til gavn for fi skerisektoren

og/eller kystsamfund, som er afhængige af denne sektor.

III) Sammenhæng: hensyn til udviklingsmål i den fælles fiskeripolitik:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Rådet påpeger, at gennemførelsen af interventioner under den fælles fiskeripolitik, som forventes at berøre

udviklingslande, i medfør af princippet om sammenhæng skal tage hensyn til målene om en bæredygtig udvikling og

bekæmpelse af fattigdom som fastsat i traktatens artikel 178( 2). Rådet noterer sig med tilfredshed Kommissionens

bestræbelser på at styrke denne sammenhæng, navnlig som en følge af R& aring;dets konklusioner fra 1997, og

opfordrer Kommissionen til at udbrede gennemførelsen af dette princip.

17. Rådet erkender, at EF's fiskeriaftaler indebærer potentielle økonomiske fordele for udviklingslandene og kan bidrage

til at nå udviklingsmål, som især vil være fastlagt i deres strategier for fattigdomsreduktion, hvis der findes sådanne, når

aftalerne bl.a. omfatter følgende elementer:

– Velunderbygget videnskabelig viden om landets fiskeressourcer og fastsættelse af en tilladt fangstmængde, så

det sikres, at de levende ressourcer ikke trues af overfiskning. Fiskeriaftaler skal overholde artikel 62 i FN's

havretskonvention: "Kyststaten

skal fastsætte sin kapacitet for udnyttelsen af de levende ressourcer i den

eksklusive økonomiske zone. Hvor kyststaten ikke har kapacitet til at udnytte hele den tilladte fangstmængde, skal

den ved aftale andre arrangementer ... give andre stater adgang til overskuddet af den tilladte fangstmængde".

– Fleksibel justering af fangstmuligheder på grundlag af en vurdering af ressourcerne, der tager hensyn til de

bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger, og i overensstemmelse med den lokale fiskeindustris behov.

– Anvendelse af forsigtighedsprincippet som fastlagt i adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri.

– Gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger for småfiskere og subsistensfiskeri (navnlig ved nøje overholdelse

af en beskyttelseszone).

– Overholdelse af principperne for god forvaltningspraksis med udbetaling af økonomisk kompensation og under

overholdelse af forsvarlig budgetforvaltningspraksis og nationale planer for fattigdomsreduktion.

Rådet anmoder Kommissionen om at sikre, at udviklingen og forvaltningen af fiskeriaftaler baseres på et fungerende

system til overvågning af aftalernes miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger i partnerlandene.

Bilag

Internationalt vedtagne principper for udvikling i forbindelse med de akvatiske ressourcer

Der er i forskellige internationale erklæringer fremhævet en række vigtige ledende principper for udviklingssamarbejdet

på området udvikling i forbindelse med de akvatiske ressourcer. Med accepten af disse principper er der opnået

international konsensus om, hvorledes de skal anvendes. Det Europæiske Fællesskab har ved mange lejligheder erklæret,

at det vil anvende disse principper. Nedenfor opregnes ni af principperne i kronolo gisk orden efter de fora, i hvilke de

blev vedtaget:

Montego Bay, 1982

Der blev på den tredje FN-konference om havretten undertegnet en konvention. Denne FN-konvention trådte i kraft den

16. november 1994. Målet med den er at fremme havenes og oceanernes fredelige anvendelse, en retfærdig og effektiv

udnyttelse af deres ressourcer, bevarelse af dens biologiske ressourcer og undersøgelse, beskyttelse og bevarelse af

havmiljøet.

- Princip 1

Kyststaterne skal fremme en optimal udnyttelse af de biologiske ressourcer i deres eksklusive økonomiske zoner (EEZ).

De skal i den forbindelse virke for at bevare og regenerere udnyttede bestande på et niveau, der garanterer det største

vedvarende afkast. De skal tage hensyn til økologiske faktorer og de økonomiske behov hos kystbefolkningen, der lever

af fiskeri, samt udviklingslandenes specifikke behov.

- Princip 2

Kyststaterne fastslår deres kapacitet til at udnytte de biologiske ressourcer. Hvis den er mindre end den samlede tilladte

fangstmængde, giver de gennem aftaler eller andre arrangementer andre stater tilladelse til at udnytte overskuddet af den

tilladte fangstmængde.

Rio de Janeiro, juni 1992

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rio-topmødet om miljø og udvikling blev der vedtaget en erklæring samt et handlingsprogram (Agenda 21), som

omfatter flere forskellige henstillinger og principper, der skal anvendes i forbindelse med forvaltningen af

fiskeressourcerne.

- Princip 3

Miljøhensyn skal integreres i enhver form for udviklingsproces: For at opnå en bæredygtig udvikling skal

miljøbeskyttelse indgå som en integrerende del af udviklingsprocessen og kan ikke anskues isoleret herfra.

- Princip 4

Forsigtighedsprincippet skal anvendes: For at beskytte miljøet skal forsigtighedsprincippet anvendes i almindelighed af

staterne under hensyn til deres muligheder herfor. Hvor der er trusler om alvorlige eller uoprettelige skader, må mangel

på fuldt videnskabeligt bevis ikke kunne bruges som begrundelse for at udskyde effektive foranstaltninger, der kan

forhindre miljøforringelse.

- Princip 5

Lokalsamfundene skal have et medansvar: Lokalbefolkningen og lokalsamfund, ligesom andre lokale myndigheder,

spiller en vigtig rolle i forvaltningen og udviklingen af miljøet på grund af deres viden og traditionelle skikke og

fremgangsmåder.

Rom, oktober 1995

På FAO's 28. konference blev der ved konsensus godkendt en adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri( 3). Denne fakultative

adfærdskodeks blev udarbejdet af FAO på baggrund af den styrkelse af princippet om bæredygtig udvikling, som Rio-

topmødet førte til. Den sigter mod, at principperne for bæredygtig ressourceforvaltning anvendes. Den overtager

forsigtighedsprincippet og præciserer dets nærmere anvendelse inden for fiskeriudvikling. Der skal især peges på

følgende principper, som styrker eller supplerer de principper, der er nævnt ovenfor:

- Princip 6

Retten til at fiske indebærer også en forpligtelse til at fiske på ansvarlig vis; fiskeriet bør stå i forhold til den

produktionskapacitet, der eksisterer for fiskeressourcerne.

- Princip 7

Staterne skal samarbejde på subregionalt, regionalt og internationalt plan for at fremme bevarelsen og forvaltningen af

ressourcerne. Øget pres på fiskebestandene og et bedre kendskab til bestandene gør det nødvendigt med en prioritering af

en fælles regulering af de fælles bestande.

- Princip 8

Det ikke-industrielle fiskeris betydning for beskæftigelsen og fødevaresikkerheden må anerkendes, og rettighederne for

fiskere og arbejdstagere inden for fiskeindustrien må beskyttes. Der skal gives prioritet til lokalsamfundenes

ernæringsmæssige behov. I betragtning af de seneste tendenser vil fiskeriforvaltningen gradvis komme til at omfatte

direkte inddragelse af aktørerne i fiskerisektoren, tildeling af "brugerrettigheder", decentralisering af reguleringsfu

nktionerne, uden at de offentlige myndigheder dermed fratages rollen som administrator, og sektorens selvfinansiering.

Kyoto, december 1995

På den internationale konference i Kyoto om et bæredygtigt bidrag fra fiskeriet til fødevaresikkerheden bekræftede 95

stater og Det Europæiske Fællesskab, at de var bevidste om, at medmindre der hurtigt træffes passende foranstaltninger,

vil kombinationen på globalt niveau af befolkningstilvækst og økonomisk vækst sammen med fortsat overfiskeri, for stor

fiskerikapacitet og forringelse af det akvatiske miljø gøre det yd erst vanskeligt for fiskerisektoren at fortsætte sit meget

vigtige bidrag til fødevaresikkerheden.

- Princip 9

Den internationale fiskerihandel må ikke være til skade for miljøet og de lokale befolkningers fødevaresikkerhed: Det er

nødvendigt at sikre, at handelen med fisk og fiskerivarer fremmer fødevaresikkerheden og ikke forringer miljøet eller

indvirker negativt på rettighederne og de ernæringsmæssige behov hos befolkningsgrupper, hvis sundhed og velfærd i

afgørende grad afhænger af fisk og fiskeriprodukter...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedvarende og voksende pres på ressourcerne og de mindst udviklede landes vanskeligheder med at føre en

sektorpolitik, der primært opfylder befolkningernes behov, har ført til, at der er langt mellem ovennævnte principper og

den faktiske situation."

Handlingsplan for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde - Rådets konklusioner

"Indledning

1. Rådet ser med tilfredshed på meddelelsen fra Kommissionen: "Handlingsplan for biodiversitet: Økonomisk

samarbejde og udviklingssamarbejde" og anerkender det vigtige arbejde, som Kommissionen har udført.

2. Rådet noterer sig, at størstedelen af verdens biologiske mangfoldighed findes i tropiske områder i udviklingslandene.

Biologisk mangfoldighed er en ressource i mange fattige samfund, og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele vil

kunne bidrage til en nedbringelse af fattigdommen. Forbindelserne mellem biologisk mangfoldighed, fødevaresikkerhed

og fattigdom må systematisk undersøges i alle sammenhænge for at finde muligheder for at integrere bevar ing af

biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse i en bæredygtig udvikling.

3. Målsætningerne for EF's biodiversitetsstrategi og de dertil knyttede handlingsplaner er bevaring af biologisk

mangfoldighed (ved at sætte ind ved kilden over for årsagerne til betydelig formindskelse eller tab af biologisk

mangfoldighed), bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og fair og rimelig fordeling af de goder, der fremkommer

ved udnyttelse af genetiske ressourcer. Formålet er både at vende de nuværende tendenser til formindskelse eller tab af

biologisk mangfoldighed og at anbringe arter og økosystemer, der indbefatter agroøkosystemer, på et tilfredsstillende

bevaringsstade, herunder en bæredygtig udnyttelse af bestanddele af biologisk mangfoldighed, både i og uden for EU's

område.

4. Rådet gentager, at det går kraftigt ind for konventionen om den biologiske mangfoldighed og støtter

udviklingslandenes bestræbelser på at gennemføre den effektivt ved hjælp af udvikling og gennemførelse af nationale

biodiversitetsstrategier og handlingsplaner.

5. Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre handlingsplanen for biodiversitet: økonomisk

samarbejde og udviklingssamarbejde og til at overvåge og evaluere gennemførelsesprocessen.

6. Rådet understreger, at handlingsplanen for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde skal ses i

sammenhæng med EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af de internationale udviklingsmål for mindst en halvering

af fattigdommen mellem 1990 og 2015. Dette omfatter gennemførelse af nationale strategier for bæredygtig udvikling

inden 2005, således at det sikres, at de nuværende tendenser til formindskelse eller tab af biologisk mangfoldighed

vendes effektivt på såvel globalt som lokalt plan inden 2015.

Rammer

7. Rådet erkender den tætte forbindelse mellem EF's strategi om at integrere miljøhensyn i EF's økonomiske samarbejde

og udviklingssamarbejde og Kommissionens handlingsplan for biodiversitet.

8. Rådet bifalder handlingsplanens syv principper for hensyntagen til biodiversitetsaspekter inden for

udviklingssamarbejde: økosystemtilgang, interesserede parters deltagelse, overensstemmelse med de bredere politiske

rammer, kvaliteten af institutionelle aftaler, kvaliteten af data, gennemførelse inden for rammerne af nationale strukturer,

processer og kapaciteter, fair og rimelig fordeling af omkostninger og fordele afledt af bevaring af biodiversitet og

udnyttelse. Disse princi pper bør udgøre rammerne for både medlemsstaterne og Fællesskabet.

9. Rådet understreger betydningen af landestrategipapirerne( 4) som grundlag for EF's udviklingssamarbejde på nationalt

plan og tilskynder til, at der tages hensyn til relevante aspekter i EF's handlingsplan for biodiversitet i de politiske

drøftelser, der skal føre frem til udformningen af landestrategipapirerne. Landestrategierne bør støtte partnerlandenes

prioriteter og planer, såsom strategioplægget til nedbringelse af fattigdommen (PRSP), nation ale strategier for

bæredygtig udvikling, nationale udviklingsstrategier og miljøhandlingsplaner, navnlig de nationale

biodiversitetsstrategier og handlingsplaner, når sådanne foreligger. Der skal lægges særlig vægt på styrkelse af

partnerlandenes evne til at inddrage biodiversitetsspørgsmål i deres nationale planer og strategier.

10. Rådet opfordrer til systematisk udnyttelse af strategisk miljøvurdering (SEA) og miljøkonsekvensvurdering (VVM),

hvilket i høj grad vil kunne bidrage til inddragelsen af miljøhensyn, herunder biologisk mangfoldighed. Der bør gives

støtte til styrkelse af partnerlandenes evne til at foretage sådanne vurderinger og til at reagere på resultaterne.

Aktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Rådet bifalder Kommissionens udførlige forslag til prioriterede aktioner.

12. Rådet understreger betydningen af at sikre større sammenhæng mellem Fællesskabets udviklingssamarbejdspolitik

og dets politikker på alle øvrige relevante områder, såsom handel, landbrug, skovbrug og fiskeri, med henblik på at nå

handlingsplanens mål og bidrage til den overordnede målsætning, som er nedbringelse fattigdommen. Det opfordrer

Kommissionen til at oprette passende strukturer og mekanismer, så der sikre s sammenhæng.

13. Rådet bekræfter på ny betydningen af øget støtte til sikring af lokale og indfødte samfunds rettigheder og til sikring

af fair og rimelig fordeling af omkostninger og fordele afledt af udnyttelse af deres traditionelle viden, nytænkning og

fremgangsmåder. Det er desuden vigtigt at bistå partnerlandene med at udvikle politikker for deltagelsesbaseret

forvaltning og decentraliseret beslutningstagning på grundlag af veldefineret og fair e jendomsret og adgang til jord og

naturressourcer. Rådet understreger vigtigheden af at øge de lokale samfunds bevidsthed om den økonomiske værdi af

biologisk mangfoldighed for at skabe incitamenter til bæredygtig udnyttelse og effektiv bevaring af biologiske

ressourcer.

14. Partnerlandenes integrationsindsats skal løbende støttes ved at styrke miljøbevidstheden og forvaltningskapaciteten i

regeringerne og civilbefolkningen, herunder den private sektor, ngo'erne og lokalsamfundene.

15. Rådet opfordrer Kommissionen til at styrke dialogen med medlemsstaterne, andre multilaterale donorer og

institutioner, især den globale miljøfacilitet (GEF), med henblik på forbedret sammenhæng, samordning og

komplementaritet.

16. Rådet opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille tilstrækkelige menneskelige ressourcer, teknisk støtte,

uddannelse og videnudveksling i Bruxelles og navnlig hos delegationerne til rådighed, så der sikres en effektiv

integration af miljøhensyn, herunder biologisk mangfoldighed, i EF's udviklingssamarbejdspolitikker og -programmer,

navnlig inden for sektorerne skovbrug, landbrug, fiskeri og transport.

17. Rådet opfordrer Kommissionen til at bistå og styrke udviklingslandene med at udvikle og gennemføre politikker og

programmer for bevaring og bæredygtig udnyttelse af agroøkosystemernes biologiske mangfoldighed, for bevaring og

bæredygtig udnyttelse af beskyttede områder og for opbygning af kapacitet på universiteter, forskningsinstitutter og

statslige institutioner inden for biologisk mangfoldighed.

18. Rådet opfordrer Kommissionen til snarest muligt at bidrage til udarbejdelsen af et sæt indikatorer til overvågning og

evaluering af virkningen af handlingsplanens gennemførelse i partnerlandene og til at udvikle Kommissionens

præstationskriterier for inddragelse af miljøhensyn, herunder biologisk mangfoldighed, i Kommissionens aktiviteter.

OPFØLGNING

19. Rådet opfordrer Kommissionen til i sin årsberetning om EF's udviklingspolitik at medtage de foranstaltninger, der er

truffet til gennemførelse af handlingsplanen for biodiversitet, og en evaluering af de opnåede resultater.

20. Yderligere opfølgning af handlingsplanen for biodiversitet bør koordineres og integreres med processen for revision

af EF's strategi for integration af miljøhensyn og den overordnede opfølgning af EF's gennemførelse af FN-konventionen

om den biologiske mangfoldighed."

Handlingsprogram for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde - Rådets konklusioner

"Indledning

1. Rådets resolution fra december 1995, Rådets konklusioner fra maj 1998 og Rådets forordning fra december 1998 om

integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet danner den politiske ramme for EF's udviklingssamarbejde og

kønsaspektet. Denne ramme er blevet yderligere udbygget gennem andre instrumenter, resolutioner og internationale

forpligtelser, der er opført i bilaget.

2. Rådet noterer sig, at til trods for mange bestræbelser er piger og kvinder på grund af deres køn ofte nægtet adgang til

væsentlige økonomiske og sociale ressourcer og til deltagelse i beslutningstagende fora. Forskelsbehandling på grund af

køn er ofte udtryk for krænkelse af menneskerettigheder, herunder retten til forplantning.

3. Rådet gentager, at fremme af kønsaspektet og kvinders rettigheder i sig selv er vigtige mål og principper. Det er ligeså

vigtigt, at investeringer til forbedring af kvinders situation fører til højere produktivitet og lavere børne- og

kvindesygelighed og -dødelighed, øget fødevaresikkerhed samt fattigdomsbekæmpelse. Fremme af kønsaspektet er for

nyligt blevet bekræftet som et stort ansvar for verdenssamfundet i fo rbindelse med udviklingsmålene for det nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årtusind, specielt fremskridt hen imod de internationale mål om mødredødelighed, reproduktiv sundhed og reproduktive

rettigheder samt ligestilling inden for uddannelse.

4. Rådet understreger, at utilstrækkelig opmærksomhed omkring de forskellige behov, roller og begrænsninger, som

kvinder og mænd står over for i partnerlandene og deres samfund i væsentlig grad begrænser den økonomiske

effektivitet, kvalitet og indvirkning af udviklingspolitikker og -programmer. Rådet anerkender også, at mange

partnerlande har indført nationale strategier og planer for kønsaspektet, som bør bidrage til at nå målet om ligestilling og

kvinders rettigheder.

5. Rådet anerkender, at Kommissionen har indført en hensigtsmæssig ligestillingspolitik. Den udfordring,

Kommissionen, medlemsstaterne og partnerlandene står over for, er nu at undgå det såkaldte syndrom med "at

kønsdimensionen er forsvundet i den blå luft" ved at træffe yderligere foranstaltninger til at gennemføre politikkerne i

praksis.

6. Rådet hilser derfor Kommissionens meddelelse( 5) om EF-handlingsprogrammet for generel hensyntagen til

kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde varmt velkommen, da det prioriterer positive aktioner med det

formål at integrere kønsaspektet på alle niveauer af udviklingssamarbejdet.

I. Prioriterede aktioner

7. Rådet er enigt i, at der skal lægges stor vægt på indførelse og fremme af samt kontrol med en trestrenget strategi til

integrering af kønsaspektet i EF's udviklingssamarbejde på alle niveauer.

Formålet med denne trestrengede strategi er

– at analysere og integrere kønsaspektet inden for de prioriterede områder, der er fastlagt i Fællesskabets

udviklingspolitik;

– at styrke integreringen af kønsaspektet inden for projekter og programmer på regionalt og nationalt plan;

– at opbygge kapacitet vedrørende integrering af kønsaspektet.

8. Rådet noterer sig, at kønsaspekterne vil blive analyseret og integreret på de prioriterede områder i EF's

udviklingspolitik med det generelle mål at nedbringe fattigdommen: støtte af makroøkonomiske politikker og fremme af

retfærdig adgang til sociale tjenester, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling i landdistrikterne, transport,

institutionel kapacitetsopbygning (herunder god regeringsførelse og retsstatsprincippet), region al integrering og

samarbejde samt handel og udvikling (specielt at identificere de mekanismer, der sikrer, at handel og investeringer

støtter ligestilling).

9. Rådet understreger, at anvendelsen af et kønsaspekt i politiske dialoger og interventioner på regionalt og nationalt plan

skal styrkes, og understreger betydningen af at tage hensyn til integrering af kønsaspektet og ligestilling i nationale

politikker til nedbringelse af fattigdommen og landestrategipapirerne. Det civile samfunds deltagelse både i nord og syd

bør styrkes under anvendelse af kønsaspektet i politiske dialoger og interventioner.

10. Rådet ser positivt på det foreslåede forstærkede partnerskab med medlemsstaterne. Rådet opfordrer Kommissionen,

medlemsstaterne og andre større donorer til at styrke sammenhæng, koordination og komplementaritet med henblik på at

opnå bæredygtige resultater gennem udveksling af oplysninger og fælles aktioner inden for rammerne af

landeprogrammer.

11. Rådet noterer sig, at Kommissionens interne kapaciteter til integrering af kønsaspektet vil blive fastlagt gennem en

række metoder, f.eks. uddannelse og udvikling af redskaber (litteratur om kønsaspekter, uddannelse i hovedsæder og

delegationer, teknisk ekspertise) Rådet understreger behovet for at medtage uddannelse i ligestillingsspørgsmål i alle

uddannelsesaktiviteter, der vedrører udviklingssamarbejde.

II. Måling af fremskridt

12. Rådet opfordrer Kommissionen til at færdiggøre specifikke arbejdsplaner og at etablere de nødvendige operationelle

arrangementer og partnerskaber med henblik på at præcisere midlerne og detaljerne for indsatsen, de finansielle

ressourcer, tidsrammer og forventede resultater. I den forbindelse henstiller Rådet til Kommissionen, at den anvender en

oversigt over ansvarsforholdene, der præciserer rollerne for de ansvarlige for gennemførelsen af handlingsprogrammet

for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Rådet henstiller, at Kommissionen i det overordnede handlingsprogram for EF's udviklingspolitik medtager de

vigtigste elementer i handlingsprogrammet for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde. Det

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med dens partnere, herunder civilsamfundet, at anvende kønsdifferentierede

data og verificerbare indikatorer til kontrol af fremskridt hen imod landespecifikke mål i forbindelse med internationale

forpligte lser.

III. Passende menneskelige og finansielle ressourcer

14. Passende menneskelige ressourcer med hensyn til mængde, kapacitet og kontinuitet samt relevante finansielle

ressourcer er afgørende for, at dette handlingsprogram gennemføres til tiden og effektivt i de kommende år.

15. Med henblik på at rette op på de nuværende begrænsninger støtter Rådet Kommissionens planer som skitseret i dens

handlingsprogram for opbygning af dens interne kapacitet, redskaber og metoder i forbindelse med integrering af

kønsaspektet og henstiller indtrængende til Kommissionen, at den træffer de nødvendige foranstaltninger til

gennemførelse af dette.

IV. Opfølgning

16. Rådet vil følge de fremskridt op, Kommissionen har gjort med hensyn til integrering af kønsaspektet i EF's

udviklingssamarbejde og ser positivt på Kommissionens forslag om at integrere rapportering af gennemførelsen og

resultaterne af dette handlingsprogram i sin årsberetning om Fællesskabets udviklingspolitik. Rådet opfordrer

Kommissionen til, når den aflægger rapport, at medtage de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre og styrke

Kommissionens kapacitet med hensyn til at gennemføre dette handlingsprogram og til at opnå de forventede resultater

inden for den fastsatte tid.

Bilag

– Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), 1979

– Erklæring og handlingsplatformen fra den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995

– Resolution af 20. december 1995 vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om

integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet

– Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet

(EFT L 354 af 30.12.1998, s. 5)

– Rådets konklusioner af 18. maj 1998 om kønsaspektet i udviklingssamarbejdet

– AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou

(EFT L 317 af 15.12.2000)

– Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder fra juni 2000, KOM(2000) 335

– Erklæring fra Rådet og Kommissionen om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik af 10. november 2000

(dok. 13458/00)

Undervisning i udvikling og bevidstgørelse af den europæiske offentlighed om udviklingssamarbejdets betydning -

Rådets resolution

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. som ser positivt på formandskabets arbejdsdokument om undervisning i udvikling,

2. som, under hensyn til den generelle gensidige afhængighed i vort samfund, finder, at bevidstgørelse

gennem undervisning i udvikling og information bidrager til at styrke den internationale følelse af solidaritet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og skaber grobund for et interkulturelt samfund i Europa. Bevidstgørelsen bidrager også til at ændre

levevisen i retning af en bæredygtig udvikling for alle. Endelig muliggør den en øget støtte fra borgerne til

en øget indsats for så vidt angår den offentlig finansiering af udviklingssamarbejdet,

3. som erindrer om de grundlæggende kriterier for foranstaltninger til bevidstgørelse om

udviklingsspørgsmål - herunder undervisning i udvikling - som omhandlet i forordning om samfinansiering

af ngo'er (Rådets forordning nr. 1658/98),

4. som erindrer om punkt 44 i Rådets og Kommissionens fælles erklæring om EU's udviklingspolitik (Rådet

(udviklingssamarbejde) den 10. november 2000),

5. som erkender, at medlemsstaterne må spille den vigtigste rolle i undervisningen i udvikling, som nogle af

dem allerede bruger betydelige midler på, samt Kommissionens rolle,

6. ønsker at befordre en øget støtte fra Kommissionens og medlemsstaternes side til undervisning i udvikling

samt den dertil knyttede kommunikationspolitik gennem tættere forbindelser mellem forskellige sektorer,

der kan bidrage til at fremme undervisning i udvikling på områder som f.eks. ngo'er, skoler, universiteter,

voksenundervisning, uddannelse af undervisere, audiovisuelle medier, pressen, foreningsverdenen og

ungdomsbevægelser,

7. tilskynder Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte ngo'ernes initiativer inden for

undervisning i udvikling samt sådanne, som udgår fra udviklings-ngo'ernes nationale koordinering,

8. understreger betydningen af faktoren retfærdig handel, som er en effektiv metode til undervisning i

udvikling. Rådet mener, at det ville være nyttigt sammen med berørte parter at undersøge mulighederne for

at reklamere mere for idéen om retfærdig handel,

9. ønsker at tilskynde til udveksling af oplysninger om og erfaringer med undervisning i udvikling mellem

regeringerne og civilsamfundets aktører samt internt mellem disse,

10. støtter ngo'ernes og de europæiske og nationale institutioners initiativer, med sigte på en bevidstgørelse

af befolkningerne i kandidatlandene til EU-medlemskab om betydningen af at støtte den internationale

solidaritet i kampen mod fattigdommen i verden samt på generelt at fremme undervisning i udvikling,

11. opfordrer Kommissionen til at styrke sine informations- og kommunikationstiltag med henblik på at

højne bevidstheden i medlemsstaternes og kandidatlandenes befolkninger om den europæiske politik inden

for udviklingssamarbejde,

12. bifalder dels Europarådets arbejde via Nord-syd-Centret med undervisning i udvikling, der gør det

muligt at nå ud til alle lande, der er medlem af Europarådet, hvilket også omfatter kandidatlandene til EU-

medlemskab, og dels OECD's arbejde inden for undervisning i udvikling,

13. ønsker, at der sker en evaluering

a) dels for så vidt angår undervisning i udvikling og bevidstgørelse af den europæiske offentlighed om

udviklingsspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af budgetposten for medfinansiering af ikke-

statslige organisationer (budgetpost B7-6000)

b) dels for så vidt angår de informationsmuligheder vedrørende samarbejde med udviklingslandene,

som Kommissionen har etableret til bevidstgørelse af offentligheden.

Denne evaluering skulle muliggøre en yderligere effektivisering af informations- og

bevidstgørelsespolitikken i fremtiden,

14. understreger betydningen af, at der regelmæssigt gennemføres en meningsmåling blandt EU's og

kandidatlandenes borgere med henblik på at måle deres forståelse for og støtte til udviklingssamarbejde. En

sådan meningsmåling vil muliggøre en målretning af undervisningen i udvikling mod de

befolkningsgrupper, hvor der er størst behov herfor, hvilket eventuelt vil indebære en revision af metoderne

og bestemmelse af nye syn ergier."

AVS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AVS-landenes civilsamfunds deltagelse i gennemførelsen af Cotonou-aftalen - Rådets proceduremæssige

konklusioner

"Rådet:

1. henviser til, at der i AVS-EF-partnerskabsaftalen fra Cotonou er fastlagt en række generelle principper for den rolle,

som de ikke-statslige aktører skal spille i gennemførelsen af partnerskabet, navnlig

a) i aftalens artikel 4-7, hvori det bekræftes, at AVS-landene suverænt fastlægger principperne, strategierne og

modellerne for udviklingen af deres økonomi og samfund, idet ikke-statslige aktører dog skal informeres og høres

om udviklingspolitikker og -strategier, om prioriteterne for samarbejdet samt om udviklingen af kapaciteten i det

civile samfund;

b) i artikel 4, hvori det hedder, at ikke-statslige aktører skal "inddrages i gennemførelsen af samarbejdsprojekter og

-programmer på områder, som de beskæftiger sig med, eller hvor de har en komparativ fordel";

2. bekræfter på ny betydningen af disse bestemmelser, som anerkender ikke-statslige aktørers supplerende rolle og

potentielle bidrag til udviklingsprocessen og giver den demokratiske dimension i AVS-EF-partnerskabet mere indhold;

3. understreger behovet for at give de grundlæggende principper i Cotonou-aftalen et konkret udtryk med henblik på

opfyldelse af målsætningerne for AVS-EF-partnerskabet;

4. henviser til, at formandskabet på denne baggrund sammen med AVS-sekretariatet og med støtte fra Kommissionen i

juli 2001 afholdt en konference i Bruxelles om AVS-landenes civilsamfunds deltagelse i gennemførelsen af Cotonou-

aftalen;

5. udtrykker tilfredshed med, at der ved denne lejlighed blev udarbejdet en erklæring og en handlingsplan ledsaget af

henstillinger (jf. dok. 12855/01), der udgør AVS-landenes civilsamfunds eget bidrag til øget inddragelse af ikke-statslige

aktører i udviklingsprogrammerne;

6. tilslutter sig henstillingen fra konferencen om, at disse dokumenter forelægges på næste samling i AVS-EF-

Ministerrådet som et bidrag fra AVS-landenes civilsamfund til de fortsatte drøftelser om dette spørgsmål;

7. tilskynder Kommissionen til at tage hensyn til dette vigtige bidrag i forbindelse med udformningen, iværksættelsen og

evalueringen af Fællesskabets samarbejde med AVS-staterne;

8. erindrer endelig om, at Kommissionen er i færd med at udarbejde en meddelelse om civilsamfundets deltagelse i EU's

udviklingspolitikker og opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at fremsende denne til Rådet."

Forbedring af EU's udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte AVS-lande - Rådets proceduremæssige

konklusioner

"Rådet:

1. erindrer om, at det i artikel 11 i AVS-EF-partnerskabsaftalen hedder, at "Parterne fører en aktiv, alsidig

og integreret politik for fredskonsolidering og forebyggelse og løsning af konflikter inden for partnerskabets

rammer";

2. bekræfter betydningen af bestemmelserne i artikel 11 og af mulighederne for at fremme freden og styre

og løse voldelige konflikter i medfør af artikel 8 om politisk dialog;

3. erindrer om konklusionerne fra samlingen i Rådet i maj 2001, hvori det hedder, at Rådet på sin næste

samling bør vedtage operationelle konklusioner med henblik på at forbedre samarbejdet med en række

konfliktramte AVS-lande;

4. erindrer om, at EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, som Det Europæiske Råd i

Göteborg i juni 2001 tilsluttede sig, opfordrer kommende formandskaber til at fremme programmets

gennemførelse og fremsætte henstillinger med henblik på dets videre udvikling;

5. erindrer om Kommissionens meddelelse af 28. maj 1999 om samarbejde med AVS-stater i væbnede

konflikter og Kommissionens meddelelse af 11. april 2001 om konfliktforebyggelse;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. mærker sig, at formandskabet med støtte fra Kommissionen i overensstemmelse hermed i oktober 2001

afholdt en konference i Bruxelles om, hvorledes EU's udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte

lande kan forbedres, og om hvorledes AVS-EF-partnerskabsaftalen skal gennemføres;

7. noterer sig vedlagte konklusioner fra formandskabet, som er resultatet af den omfattende forskning og

undersøgelse af konkrete sager om konfliktramte AVS-lande - som det portugisiske, svenske og belgiske

formandskab har støttet - og konferencens henstillinger med henblik på operationelle retningslinjer for EF

og medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af artikel 11 i AVS-EF-partnerskabsaftalen (dok. 13292/01

ACP 127);

8. er enigt om at fortsætte arbejdet med dette spørgsmål på grundlag af formandskabets konklusioner,

således at Rådet på sin næste samling kan vedtage operationelle konklusioner om, hvordan EU's

udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte AVS-lande kan forbedres.

Bilag

Formandskabets konklusioner: Forbedring af EU's udviklingsindsats over for krise- og konfliktramte AVS-lande

I. INDLEDNING

1. Formandskabet for Rådet gentager sine bekymringer over de fortsatte voldelige konflikter og situationer

med stor politisk ustabilitet og kriser i AVS-lande, navnlig Afrika syd for Sahara. Disse konflikter, der ofte

har dybereliggende årsager (f.eks. fattigdom, underudvikling og sociale uligheder), har katastrofale

menneskelige konsekvenser og er i sig selv en underliggende årsag til fattigdom og en hindring for en

bæredygtig udvikling.

2. Vi anerkender den indsats, EU har gjort i de seneste år med henblik på at udvikle en omfattende og

sammenhængende politisk ramme for løsning af konfliktspørgsmål, der kombinerer politiske (FUSP),

handels- og udviklingssamarbejdsinstrumenter. Vi konstaterer, at det er vigtigt at indtage en mere proaktiv

holdning til konfliktforebyggelse, -styring og -løsning, hvor "alle til rådighed stående instrumenter" benyttes

i en

integreret strategi

til tackling af de dybereliggende årsager til konflikterne. Dette indebærer fremme af

landets ejerskab i forbindelse med konfliktstyring og -løsning samt et effektivt partnerskab med De

Forenede Nationer og andre relevante internationale og regionale organer og aktører. Det forudsætter

endvidere, at der fra europæisk side anlægges en upartisk tilgang til konflikten.

3. I denne forbindelse erindrer vi om

– EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, som Det Europæiske Råd i Göteborg i juni

2001 tilsluttede sig, den fælles holdning vedrørende forebyggelse, styring og løsning af konflikter i

Afrika fra maj 2001 samt Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse fra april 2001,

– Rådets konklusioner fra maj 2001 om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling

(LRRD),

– Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra november 2000 om EF's udviklingspolitik, hvori det

anerkendes, at det er nødvendigt at lægge systematisk vægt på konfliktforebyggelse og

kriseforvaltning som horisontale aspekter af EF-samarbejdet,

– Rådets retningslinjer fra januar 2001 for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet,

repræsenteret af Kommissionen, og medlemsstaterne vedrørende ekstern bistand.

– Rådets konklusioner fra november 2000 vedrørende rammen for landestrategipapirer,

– artikel 8 og 11 i AVS-EF-partnerskabsaftalen.

Endvidere noterer vi os meddelelserne fra 1996 og april 2001 om sammenkobling af nødhjælp,

rehabilitering og udvikling samt meddelelse af 28. maj 1999 om samarbejde med AVS-stater i væbnede

konflikter, som indeholder forslag om en styrkelse af kontrollen med fællesskabsmidler.

4. Vi bemærker, at disse forskellige bestræbelser har medvirket til at give konfliktspørgsmål en mere

fremtrædende plads på den internationale udviklingsdagsorden samt til gradvis at skabe en bred enighed om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et sæt vejledende principper for en effektiv løsning af disse spørgsmål. Det internationale samfund

accepterer for eksempel nu generelt, at der er en klar forbindelse mellem fattigdom, udstødelse og konflikt

og mellem udviklinge n, menneskerettighederne og sikkerhedsdagsordenen. Det erkendes, at konflikter

generelt afspejler fejlslagne forsøg på at skabe en bæredygtig menneskelig udvikling. Den bedste garanti for

fred og stabilitet er økonomisk og politisk udvikling, som giver alle mennesker en andel i deres samfund.

Der er også i stigende grad enighed om, at en forudsætning for, at der kan gøres en effektiv indsats i krise-

og konfliktramte lande, er, at de eksterne instanser foretager en drastisk omlægning af deres

udviklingssamarbejde.

5. Vi erkender, at fremskridtene på politisk plan endnu ikke er blevet omsat til et sammenhængende og

effektivt sæt gennemførelsesstrategier og praktiske forholdsregler i felten. Vi noterer, at konfliktsituationer

pr. definition er meget komplekse og kræver, at donorerne foretager grundige konfliktanalyser og

regelmæssige vurderinger af den virkning, deres indsats og støtte har på en given konfliktsituation. På den

måde kan eksterne akt&osl ash;rer bedre støtte positive processer med henblik på konfliktforebyggelse og

konfliktløsning. Selv om der er grænser for, hvad eksterne aktører kan opnå i situationer med voldelige

konflikter, er det vigtigt at anlægge et langsigtet perspektiv, så nødhjælp under en konflikt kan kobles

sammen med rehabilitering og udvikling i fasen efter konflikten. Partnerskab og ejerskab - to byggesten i

AVS-EU-samarbejdet - er af central betydning her, selv om man må erkende, at de kan være særligt

vanskelige at omsætte til praksis i konfliktramte lande. Effektive fremskridt kræver både realisme og et

langsigtet engagement.

6. Med henblik på at fremme denne dagsorden anerkender vi det potentiale og de nye muligheder, som den

nye AVS-EF-partnerskabsaftale giver, samt behovet for at gøre status over igangværende eksperimenter og

innoverende praksis i felten. I henhold til artikel 11 skal parterne "føre en aktiv, alsidig og integreret politik

for fredskonsolidering og forebyggelse og løsning af konflikter". I henhold til artikel 8 skal de føre en

"vidtspændende, afbalancer et og dybtgående politisk dialog".

7. På den baggrund understreger vi behovet for at fortsætte de praktiske drøftelser om, hvordan

mulighederne i Cotonou-aftalen bedst kan udnyttes, og udforme strategier, som på en fleksibel måde kan

medvirke til en effektiv gennemførelse af de forskellige bestemmelser og instrumenter i Cotonou-aftalen for

så vidt angår konflikt- og kriseramte AVS-lande. Med dette for øje drøftede AVS- og EU-lande samt ikke-

statslige udviklingsaktør er og -eksperter styringsprocesser, der er afprøvet i marken, på konferencen om

"Improving EU Development and Political Response towards Crisis and Conflict Affected Countries", der

blev afholdt den 1.-2. oktober.

II. OVERVEJELSER OM, HVORDAN EU'S UDVIKLINGSINDSATS OVER FOR KRISE- OG

KONFLIKTRAMTE AVS-LANDE KAN FORBEDRES

8. I forsøget på at anvende Cotonou-rammen til behandling af konfliktspørgsmål bør et første vejledende

princip være, at krise- og konfliktsituationer kan være af meget forskellig karakter. Dette betyder, at

generelle politiske forskrifter eller standardiserede interventionsmetoder sandsynligvis ikke vil være til

megen praktisk nytte. Hver krise- og konfliktsituation kræver en ny strategi. Når der findes et

landestrategipapir, v il dette skulle ændres med et addendum. Når der udarbejdes udkast til et

landestrategipapir, vil en evaluering af situationen skulle danne grundlaget for den påkrævede indsats. Der

skal i begge tilfælde foretages en grundig analyse, herunder høring af lokale og andre implicerede parter.

9. Vi har identificeret fire overordnede prioriteter for, hvordan bestemmelserne og nytænkningen i Cotonou-

aftalen kan gøres operationelle i krise- og konfliktramte lande: fremme af en strategi med konstruktivt

engagement, styrkelse af en vidtspændende politisk dialog; vedtagelse af en strategi med hensyn til at styrke

de forskellige partnerskabsaktørers kapaciteter; instrumenter og styringsprocedurer, der er skræddersyet til

det enkelte lands specifikke behov, og hurti gere og smidigere reaktioner ved hjælp af de nødvendige

institutionelle tilpasninger.

10. Fremme af en konstruktiv forpligtelsesstrategi forudsætter: et langsigtet engagement og en langsigtet

vision, afbalancering af sanktioner og incitamenter under hensyntagen til lande- eller regionsspecifikke

forhold og med det formål at skabe betingelser for fred, omsat til kort- og mellemsigtede interventioner

under langsigtede mål. Vi bemærker, at sanktioner, der ikke er ordentligt målrettede, ikke kan føre til de

ønskede politiske ændringer.

11. Der kræves derfor indgående forståelse af dynamikken i konflikten og den sandsynlige virkning af alle

de foranstaltninger, der skal træffes, herunder identificering af de dybereliggende årsager til konflikten og

udviklingssamarbejdets rolle i forbindelse med voldelige konflikter. En rettidig indsats, herunder navnlig et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektivt udviklingssamarbejde, er vigtig med henblik på at forebygge en voldelig konflikt. Dette giver

mulighed for at anvende politiske og økonomiske ressourcer til økonomisk og social udvikling og god

forvaltningspraksis i stedet for krig og andre destruktive aktiviteter.

12. Den nye AVS-EF-partnerskabsaftale danner det juridiske og tekniske grundlag for fremme af en sådan

konstruktiv forpligtelsesstrategi. Den definerede strategi kan imidlertid kun være effektiv, hvis den bygger

på: åbne og vidtspændende konsultationer med alle aktører (med særlig fokus på sårbare og berørte grupper

i alle konfliktens faser), rettidig indgåelse af forpligtelser og anvendelse af passende ressourcer, permanent

tilstedev ærelse på stedet og integrering i strategien af behovene for nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

Erfaringerne fra felten støtter brugen af rammeprocedurer.

Rådet konklusioner om sammenkobling af

nødhjælp, rehabilitering og udvikling

(dok. 8976/01) giver et grundlag for at indføre den nødvendige

fleksibilitet i landestrategipapirerne. Derudover giver Cotonou-aftalen et nyt system med rullende

programmering.

13. Vi understreger betydningen af regionale strategier parallelt med landestrategier, da de fleste konflikter

har tendens til at brede sig til hele regionen og somme tider er affødt af regionale kriser:

flygtningebevægelser, oprørsbevægelser, våbenhandel, plyndring af nationale ressourcer osv. Nogle

spørgsmål kræver regionale strategier, f.eks. demobilisering, genbosætning og forvaltning af

naturressourcer. Rådet erindrer om Cotonou-aftal ens bestemmelser om regionale foranstaltninger til

konfliktforebyggelse, konfliktløsning og fredsopbygning, herunder også behovet for en styrkelse af

eksisterende regionale initiativer og institutioner.

14. For så vidt angår den anden prioritet, styrkelse af en vidtspændende politisk dialog, noterer vi, at

Cotonou-konventionen henstiller til parterne, at de integrerer brugen af den politiske dialog som et

nøgleinstrument i forbindelserne med partnerskabslandene. Dette er især relevant for krise- og konfliktramte

lande, da det kan lette den fælles identifikation af en relevant EU-indsats med henblik på fredsopbygning.

Den vidtspændende politiske dialog i konfliktsituationer skal også inddrage alle de parter, der er impliceret i

konflikten, i dialogen på lokalt (statsligt og ikke-statsligt), regionalt og internationalt plan. Tidligere

erfaringer i felten viser imidlertid, at hvis en politisk dialog, der omfatter alle parter, skal være effektiv,

gennemsigtig og upartisk, bør man: undgå at handle hen over hovedet på regeringen i allerede sårbare

politiske miljøer, undgå at skærpe konkurrencen mell em aktørerne, afveje princippet om en vidtspændende

dialog med en kritisk bevidsthed om aktørernes legitimitet, sammenkæde den politiske dialog og de

stridende parters vilje til at gøre fremskridt i den officielle fredsproces, og udnytte eksisterende net og fora i

stedet for at skabe nye. Slutresultatet bør være ikke at gøre nogen skade og undgå alt, der trækker konflikten

i langdrag.

15. Den politiske dialog vil kunne gøres mere effektiv ved målrettet og sideløbende at støtte de kritiske

områder, der er omfattet af dialogen, såsom menneskerettigheder, demokrati, retsstat og god

regeringsførelse. Dette kræver øget synergi mellem EU's politiske retningslinjer og den måde, hvorpå de

tekniske instrumenter i udviklingssamarbejdet i felten.

16. Med hensyn til den tredje prioritet (dvs. vedtagelse af en strategi med hensyn til at styrke de forskellige

partnerskabsaktørers kapaciteter) mindes der om, at det i Cotonou-aftalen anerkendes, at "ikke-statslige

aktører kan spille en supplerende rolle i og potentielt bidrage til udviklingsprocessen" (artikel 4) ved siden af

lokale, nationale og regionale statslige aktører, samt at der er behov for at støtte et "aktivt, organiseret

civilsamfund" i forbindelse med l&osla sh;sning af konflikter (artikel 11).

17. Hvis disse bestemmelser (artikel 4 og 11) skal føres ud i livet, skal arbejdet med de forskellige offentlige

og private aktører gribes mere strategisk an. EU bør være opmærksomt på, at det kan komme til at

legitimere nogle regeringer, der er inddraget i konflikter, men EU bør i sit analysearbejde og sine aktioner

også anlægge et langsigtet perspektiv på institutionsopbygningen. Det betyder, at der skal søges efter

åbninge r for gradvis at genopbygge demokratiske, ansvarlige og effektive stater. Den private sektor kan

f.eks. være en støttende stabilitetsfaktor både med hensyn til at forebygge konflikter og med hensyn til at

genopbygge samfund. At give målrettet teknisk støtte til individuelle ministerier, lokale myndigheder eller

samfund (f.eks. inden for sundhed og uddannelse) bør ikke nødvendigvis sidestilles med at give regeringer

politisk legitimitet og anerkendelse, men er of te nødvendigt for at sikre, at bistanden kommer ud til

nødstedte befolkningsgrupper.

18. På samme måde er det nødvendigt at forholde sig strategisk til ikke-statslige aktører (civilsamfundet,

sociale og økonomiske aktører, den private sektor) og respektere, at de er uafhængige af statsmagten. EU

bør fortsat søge at finde veje og midler til at udvikle en omfattende og sammenhængende strategi for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte en aktiv rolle til ikke-statslige aktører i forbindelse med forebyggelse, styring og løsning af konflikter,

herunder passende kapacitetsopbyggende foranstaltninger og en meget mere sammenhængende udnyttelse af

alle instrumenter til støtte for civilsamfundet (f.eks. ressourcerne og budgetposterne i det nationale

vejledende program og medlemsstaternes udviklingsinstrumenter).

19. Med hensyn til den fjerde prioritet (dvs. instrumenter og styringsprocedurer, der er skræddersyet til det

enkelte lands specifikke behov, og hurtigere og smidigere reaktioner ved hjælp af de nødvendige

institutionelle tilpasninger) skal der i praksis sikres optimal udnyttelse af de eksisterende instrumenter på en

hurtig og fleksibel måde. Det bemærkes, at forbedring af udviklingsindsatsen i mindre grad er et spørgsmål

om at indføre nye instr umenter end om at udnytte de allerede eksisterende kreativt (såsom systemet med

"rullende programmering"). Dette gælder også situationer efter konflikten, hvor der bør tages alle

hensigtsmæssige skridt til at lette en tilbagevenden til fredelige og stabile forhold på et holdbart grundlag.

III. OPERATIONELLE KONKLUSIONER

20. Cotonou-aftalen og den igangværende reform af EU's eksterne bistand frembyder nye muligheder for en

nærhedsbaseret form for EU-samarbejde. Tilsvarende giver reformen af den eksterne bistand mulighed for at

prioritere disse lande som led i dekoncentrationsprocessen ud fra et øget hensyn til, hvorledes

udviklingsindsatsen indvirker på konfliktramte lande. Der er planer om eller er allerede ved at blive

gennemført mange ændringer med henblik på at sikre større fleksibilitet ( f.eks. systemet med rullende

programmering), en hurtigere indsats og en mere decentraliseret styring. For at støtte og styre disse

processer erkendes det, at der findes afprøvede metoder for tilpasning af styringsprocedurerne, og at der bør

lægges større vægt på disse. Med henblik herpå og for at udnytte potentialet i Cotonou-aftalens artikel 11

fuldt ud anerkender vi betydningen af at gribe de muligheder, der byder sig. Dett e indebærer følgende:

21. Kohærens, komplementaritet og koordination i forbindelse med gennemførelsen af artikel 11

i) Større kohærens og komplementaritet mellem EF og medlemsstaterne med henblik på en integreret tilgang

til konflikter i de berørte lande prioriteres højt. Dette indebærer, at der fortsat skal lægges vægt på, at

udenrigs- og sikkerhedspolitikken og bistandspolitikken arbejder sammen, og at undgå, at divergerende

hensyn modvirker en fælles indsats fra EU's side over for en given krise.

ii) Operationel koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt med andre større

udviklingsaktører er af største betydning. Politikker og instrumenter bør integreres i EU-støttens forskellige

dimensioner, både den politiske, den bistandsmæssige, den handelsmæssige og den militære. Der bør

tilstræbes mere effektive operationelle koordinations- eller samarbejdsmekanismer blandt de EU-aktører, der

er til stede i s&ari ng;danne lande.

iii) Sikring af EU's kapacitet til politisk analyse af særlige konfliktsituationer og deres dynamik navnlig på

ikke-traditionelle områder (såsom reform af sikkerhedssektoren eller DDRR (afvæbning, demobilisering,

reintegration og hjemsendelse), herunder kapacitet til at vurdere virkningen af samarbejdsstrategier og

-programmer på en given konflikts dynamik.

iv) Fremme af indførelsen af regionale strategier, der tager sigte på fredsskabelse, og sammenkædning af

EU's indsats på nationalt plan og de foranstaltninger, der iværksættes på regionalt plan.

v) Forbedring af den eksisterende konfliktovervågnings- og -evalueringskapacitet gennem: evaluering af de

landestøttestrategier, der allerede er godkendt af EUF-Udvalget, med henblik på at blive opmærksom på

konflikter efter retningslinjerne i meddelelsen om konfliktforebyggelse og Cotonou-aftalens artikel 11;

vurdering af, om årsberetningen om EU's bistandspolitik omhandler de virkningsindikatorer for

konfliktforebyggelse, som Kommissionen i øjeblikket g&os lash;r brug af i forbindelse med

landestrategipapirerne; kontrol af, om de retningslinjer for operationel koordination mellem EF og

medlemsstaterne, som Rådet vedtog i januar 2001, udnyttes til forebyggelse, styring og løsning af konflikter.

vi) Fælles støtte til specifikke pilotundersøgelser eller -programmer i centrale konfliktlande eller

konfliktområder, der skal anvendes som et forsøgs- og læreredskab.

vii) Udnyttelse af den potentielle ekstra fordel ved en EU-indsats i forbindelse med håndteringen af

konfliktsituationer som afspejlet i EU's langvarige indsats på området, i dets evne til at agere som en "ærlig

mægler". Tildeling af en effektiv rolle til EU's formandskaber på dette område samt til nogle medlemsstater

i overensstemmelse med de beføjelser, der er indeholdt i traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viii) Sagsbaseret fremgangsmåde med udpegning af udvalg i en international og alsidig sammensætning i

lande eller regioner, der kræver særlig opmærksomhed og koordination, med bedre udnyttelse af de

eksisterende fora, hvor dette er muligt (baseret på erfaringer som f.eks. IGAD for Afrikas Horn).

22. Andre grundlæggende principper i forbindelse med gennemførelsen af artikel 11

ix) Fremme af en strategi for konstruktivt engagement gennem en langsigtet forpligtende indsats og vision,

med afvejning af positive og negative incitamenter (herunder målrettede eller "smarte" sanktioner i ekstreme

tilfælde) baseret på de lande- eller regionsspecifikke forhold, og gennem en inklusiv politisk dialog, der

inddrager alle parter i konflikten med sigte på at tilvejebringe betingelserne for fred.

x) Mere fleksible programmeringsmekanismer baseret på systemer med rullende programmering på linje

med rammestrategier. Det langsigtede engagement og den fleksible strategi indebærer, at der skal findes den

rigtige blanding af humanitære, udviklingssamarbejdsmæssige og politiske instrumenter, som gør det muligt

at reagere på dynamiske situationer under hurtig udvikling i konfliktramte lande.

xi) På samme måde er tilpassede og fleksible finansieringssystemer afgørende for, at bistanden kan komme

hurtigt frem i sådanne situationer under hurtig udvikling. En vifte af finansielle instrumenter skal udnyttes

strategisk efter de forskellige behov, mål og aktører. Dette kan indebære lokal forvaltning af midler,

mekanismer for direkte finansiering til ikke-statslige fredsskabere og andre tilpasninger af finansielle

procedurer baseret på nuvær ende afprøvet god praksis.

xii) Øget brug af lokale eksperter og medarbejdere, hvor det er muligt, for at øge den "institutionelle

hukommelse" og bidrage til lokalt ejerskab og kapacitetsopbygning. Optimal udnyttelse af lokale ressourcer

og fredsskabende kapacitet, idet der gøres brug af lokale eksperter og processer med henblik på rådgivning

og oplysning i forbindelse med bistandsinterventioner."

EVENTUELT

Handlingsprogram vedrørende klimaændringer

Efter anmodning fra den belgiske delegation meddelte kommissær Poul Nielson, at Kommissionen i øjeblikket arbejder

med spørgsmålet om at integrere de forskellige fællesskabspolitikker, herunder udviklingspolitikken, i et

handlingsprogram vedrørende klimaændringer.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

LANDBRUG

Produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttræer*

Rådet fastlagde sin fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om statistiske

undersøgelser, der skal foretages af medlemsstaterne for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter

af frugttræer.

Forslaget, der blev fremsat af Kommissionen den 24. november 2000, tager sigte på at ophæve direktiv 76/625/EØF og

erstatte det af et nyt direktiv, der er enklere og klarere at anvende. Det lægger navnlig op til en højere grad af smidighed,

ikke mindst for så vidt angår undersøgelsesmetoderne og tidspunktet for undersøgelserne. Rådet godkendte substansen i

Kommissionens forslag, idet det foretog en række ændringer med udgangspunk t i Europa-Parlamentets ændringsforslag,

navnlig på nøgleområder som listen over de arter, der indgår i undersøgelsen, de kendetegn, der skal undersøges, samt

beregningsgrundlaget for beplantningstætheden.

(Dok. 12008/01)

ØKOFIN

Swap-aftaler og rentesikringsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med henblik

på omklassificering af betalinger som led i Swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler.

(Dok. PE-CONS 3649/01)

UDNÆVNELSER

Den Europæiske Revisionsret

Rådet godkendte udnævnelsen af ni medlemmer af Den Europæiske Revisionsret (jf. pressemeddelelse 13523/01 Presse

402)

Footnotes:

( 1) 22. og 23. januar 2001.

( 2) Artikel 178:

"Fællesskabet tager hensyn til de i artikel 177 omhandlede mål i de politikker,

som det iværksætter, og som vil kunne berøre udviklingslandene".

Artikel 177:

"1. Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde, som er et

supplement til medlemsstaternes politik, skal fremme:

– en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og særlig i de mest

ugunstigt stillede blandt disse

– en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien

– bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene. [...]".

( 3) Adfærdskodeksen er blevet undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og næsten alle de

udviklingslande, som det har fiskeriaftaler med.

( 4) Rådets konklusioner vedrørende standardrammen for landestrategipapirer,

10. november 2000, dok. 13357/00.

( 5) KOM (2001) 295 endelig af 21. juni 2001.