Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1462258_0001.png
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 328)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ALMINDELIGE ANLIGGENDER 2397 den 10. December 2001
Dette rådsmøde 2397 15078/01 (Presse 460) blev behandlet af Europaudvalget på
mødet den 1. December 2001. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig
MØLLER
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER - STATUS; Formålet med denne status er at give et
overblik over de vigtigste spørgsmål samt for at det kan sikre samordning og sammenhæng mellem Rådets aktiviteter
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I LAEKEN; Rådet noterede sig formandens oplysninger om de
emner, der vil kunne drøftes i Laeken
(FO)
*
HVIDBOGEN OM NYE STYREFORMER I EU; Rådet har med interesse noteret sig Kommissionens hvidbog om nye
styreformer i EU
*
EN VELLYKKET UDVIDELSE - KONKLUSIONER; Rådet udtrykker tilfredshed med de bestræbelser,
kandidatlandene har gjort i det forløbne år for at opfylde tiltrædelseskriterierne som nævnt i de periodiske rapporter
*
DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ANGREBENE I USA - KONKLUSIONER; Rådet drøftede i sin
egenskab af koordinator for de foranstaltninger, EU iværksætter i henhold til handlingsplanen til bekæmpelse af
terrorisme
(FO)
*
DEN GENERELLE PRÆFERENCEORDNING 2002-2004; Denne forordning indebærer en forbedring af adgangen til
fællesskabsmarkedet for eksport fra udviklingslandene samt en stor forenkling af GSP
(FO)
*
AFGHANISTAN - KONKLUSIONER; Rådet glæder sig over undertegnelsen den 5. december i Bonn af aftalen om de
midlertidige ordninger, der skal gælde i Afghanistan, indtil der er genoprettet permanente statslige institutioner.
*
MELLEMØSTEN - RÅDETS ERKLÆRING; Vi er overbevist om, at kun en beslutsom og fælles indsats fra Den
Europæiske Union, FN, USA og Den Russiske Føderation kan hjælpe parterne til at bryde voldscyklussen og starte
fredsbestræbelserne igen
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP); Rådet drøftede udkastet til formandskabets
rapport om ESFP til Det Europæiske Råd i Laeken - Se Tekst
*
DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER; Rådet bifaldt den indsats, som alle de berørte parter i Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien har ydet, hvilket har ført til vedtagelse af de nødvendige forfatningsmæssige
ændringer
*
AFRIKA; Rådet noterede sig en oplysning fra formanden om resultaterne af ministertrojkaens mission til De Store Søers
Område den 20.-24. november 2001 - for især at støtte Lusaka-processen...............… …*
766767">*
EVENTUELT..................................................................................................................................... …...
*
støtte Lusaka-processen...............… …*
766767">*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0002.png
−
"Mainstreaming" i Den Europæiske Unions politikker; Formandskabet henledte Rådets opmærksomhed på integration
af ligestillingsaspektet i Unionens politikker og især for så vidt angår Rådet (almindelige anliggender) i Euro-Med-
programmerne
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
UDVIDELSEN
Tiltrædelsespartnerskaber; Rådet vedtog afgørelser om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der
skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland,
Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien
*
Tiltrædelseskonferencer - Unionens fælles holdninger; Rådet vedtog fælles holdninger med henblik på
tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen,
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Forbindelserne med det vestlige Balkan; Rådet vedtog en ændring til forordning nr. 2666/2000. Formålet med
forordningen er at udvide agenturets aktiviteter til ligeledes at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
*
Forbindelserne med Ukraine; Rådet godkendte EU's holdning med henblik på fjerde møde i samarbejdsudvalget med
Ukraine
*
Udpegelse af EU's særlige repræsentant i Afghanistan; Rådet vedtog en fælles aktion om udnævnelse af Klaus Peter
Klaiber til særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Afghanistan
*
Terrortruslens konsekvenser for EU's politik - Konklusioner; Ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol er fortsat et
uundværligt element i sikkerhedssamarbejdet mellem staterne -se tekst
*
Forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område; Rådet vedtog en fælles aktion om
forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område i Afrika, Aldo Ajello, indtil den 31.
december 2002
*
Afrika - menneskerettigheder; Rådet godkendte en rapport i henhold til den fælles holdning vedrørende
menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika.
*
Forbindelserne med AVS-landene; Rådet godkendte budgettet for Det Tekniske Center for Samarbejde på
Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (2002) samt budgettet for Centret for Virksomhedsudvikling (2002)
*
Centralasien - Konklusioner; Rådet bekræftede EU's langsigtede engagement over for Centralasien -se tekst
*
Cuba - Konklusioner; Rådet noterede sig tiende vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba
*
Cypern/Malta - Fiskeri; Rådet vedtog afgørelser om indgåelse af to aftaler mellem EF og henholdsvis Malta og Cypern
om fastsættelse af bestemmelserne for handel med visse fisk og fiskerivarer
*
Cypern/Malta/Tyrkiet - Associeringsudvalg; Rådet vedtog nogle afgørelser, på grundlag hvoraf associeringsrådene EF-
Cypern, EF-Malta og EF-Tyrkiet vil kunne ændre deres forretningsorden .*
Topmødet mellem EU og Canada; Rådet noterede sig forberedelsen af topmødet mellem EU og Canada, der efter planen
finder sted den 18. december 2001 i Ottawa .*
ØKONOMI OG FINANS
Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina; Rådet vedtog en ændring til Rådets afgørelse 1999/325/EF.
*
Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien; Rådet vedtog en ændring til afgørelse 2001/549/EF af 16.
juli 2001
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0003.png
Makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; Rådet vedtog en ændring om supplerende
makrofinansiel bistand
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender; Rådet vedtog en EU-handlingsplan vedrørende udfordringer og
strategiske mål og fastsætter specifikke aktioner på områderne for grænsekontrol, visum og organiseret kriminalitet
*
Epidemiologiske indikatorer; Rådet vedtog en resolution om indførelse af de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer
på narkotikaområdet
*
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet; Rådet noterede sig, at valget til Europa-Parlamentet i 2004 finder sted den
10.-13. juni 2004
*
GENNEMSIGTIGHED
Informations- og kommunikationspolitikken i EU - Konklusioner; Rådet indvilliger i på passende niveau at deltage i
disse nye samarbejdsrammer, som er endnu en etape i den proces, der skal bringe Den Europæiske Union tættere på
borgerne
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ANMINDELIGE ANLIGGENDER behandlet på andre rådsmøder
siden det foregående ANMINDELIGE ANLIGGENDER sministerrådsmøde den 19. November 2001:
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 3. udg.:
Forslag til statut og financiering af europæiske politiske partier
(FO)
Udkast til rådskonklusioner vdr. de centralasiatiske republikker
Godkendelse af rådsbeslutning om ekstra støtte til UNRWA i 2001
Bruxelles, den 12. Februar 2001
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
15078/01 (Presse 460)
(OR. fr)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0004.png
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
2397. samling i Rådet
- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -
den 10. december 2001 i Bruxelles
Formand:
Louis MICHEL
Kongeriget Belgiens udenrigsminister
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER - STATUS
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I LAEKEN
*
HVIDBOGEN OM NYE STYREFORMER I EU
*
EN VELLYKKET UDVIDELSE - KONKLUSIONER
*
DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ANGREBENE I USA - KONKLUSIONER
*
DEN GENERELLE PRÆFERENCEORDNING 2002-2004
*
AFGHANISTAN - KONKLUSIONER
*
MELLEMØSTEN - RÅDETS ERKLÆRING
*
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)
*
DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER
*
AFRIKA
*
EVENTUELT
*
−
"Mainstreaming" i Den Europæiske Unions politikker
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0005.png
UDVIDELSEN
Tiltrædelsespartnerskaber
*
Tiltrædelseskonferencer - Unionens fælles holdninger
*
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Forbindelserne med det vestlige Balkan
*
Forbindelserne med Ukraine
*
Udpegelse af EU's særlige repræsentant i Afghanistan
*
Terrortruslens konsekvenser for EU's politik - Konklusioner
*
Forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område
*
Afrika - menneskerettigheder
*
Forbindelserne med AVS-landene
*
Centralasien - Konklusioner
*
Cuba - Konklusioner
*
Cypern/Malta - Fiskeri
*
Cypern/Malta/Tyrkiet - Associeringsudvalg
*
Topmødet mellem EU og Canada
*
ØKONOMI OG FINANS
Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina
*
Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien
*
Makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender
*
Epidemiologiske indikatorer
*
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet
*
GENNEMSIGTIGHED
Informations- og kommunikationspolitikken i EU - Konklusioner
*
Yderligere oplysninger: tlf. 02 285 87 04 eller 02 285 74 59.
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0006.png
Annemie NEYTS
Danmark:
Per Stig MØLLER
Bertel HAARDER
Friis Arne PETERSEN
Tyskland:
Joschka FISCHER
Christoph ZÖPEL
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOU
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Josep PIQUÉ I CAMPS
Ramón DE MIGUEL Y EGEA
Frankrig:
Hubert VEDRINE
Irland:
Brian COWEN
Italien :
Renato RUGGIERO
Luxembourg:
Lydie POLFER
Nederlandene:
Jozias VAN AARTSEN
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Portugal:
Jaime GAMA
Teresa MOURA
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Kimmo SASI
Sverige:
Anna LINDH
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
Peter HAIN
Viceminister under udenrigsministeren
Udenrigsminister
Europaminister
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
Viceminister, Forbundsudenrigsministeriet
Udenrigsminister
Viceudenrigsminister
Udenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Udenrigsminister
Forbundsudenrigsminister
Udenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Minister for udenrigshandel og Europaminister
Udenrigsminister
Minister for udenrigs- og Commonwealth-
spørgsmål
Viceminister for Europaspørgsmål
***
Kommissionen:
Romano PRODI
Michel BARNIER
Pascal LAMY
Christopher PATTEN
Formand
Medlem
Medlem
Medlem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0007.png
Günther VERHEUGEN
Medlem
***
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående repræsentant for
FUSP
DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER - STATUS
Rådet noterede sig status over de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger.
Formålet med denne status, som formandskabet forelægger regelmæssigt, er at give Rådet (almindelige anliggender) et
overblik over de vigtigste spørgsmål, der er behandlet i Rådets øvrige sammensætninger, for at det kan sikre samordning
og sammenhæng mellem Rådets aktiviteter indbyrdes og med Unionens generelle mål.
I denne forbindelse noterede formanden sig med tilfredshed, at der er gjort betydelige fremskridt, også med spørgsmål,
som Det Europæiske Råd har givet mandat til at behandle, bl. a. vedrørende vedtagelsen af de strukturelle indikatorer i
Lissabon-strategien, aftalerne om sikkerhed til søs, især agenturet, og RIA-spørgsmål om definition af
terroristhandlinger, Eurojust og bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnep ornografi.
Formanden gav desuden udtryk for skuffelse over, at der ikke er gjort fremskridt med Galileo og EF-patentet og over, at
der endnu ikke er opnået enighed om listen over forbrydelser i forbindelse med den europæiske arrestordre. Han
understregede, at det er nødvendigt at øge bestræbelserne på at overvinde de meningsforskelle, der fortsat er om disse
spørgsmål, for at nå frem til konklusioner snarest, idet i det mindste den europæiske arrestordr e vil blive taget op på Det
Europæiske Råd i Laeken.
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD I LAEKEN
Rådet noterede sig formandens oplysninger om de emner, der vil kunne drøftes i Laeken, samt om tilrettelæggelsen og
den forventede afvikling af arbejdet. Det gjorde status over forberedelsen i Rådets forskellige sammensætninger, især for
at se i hvilket omfang de mandater, der er givet på de foregående Europæiske Råd, er blevet opfyldt.
Med forbehold af den sædvanlige indbydelse, som Rådets formand sender sine kolleger en af de kommende dage, skulle
arbejdet på Det Europæiske Råd foregå således:
- på det første arbejdsmøde fredag formiddag efter det traditionelle møde med formanden for Europa-
Parlamentet, Nicole Fontaine, tager Det Europæiske Råd fat på emner vedrørende forbindelserne med
tredjelande, især den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, samt aktuelle emner: opfølgningen af
attentaterne den 11. september, Afghanistan, Mellemøsten, det vestlige Balkan og Afrika
- efter frokosten, som den belgiske konge er vært ved, vil Rådet på det andet arbejdsmøde fredag
eftermiddag drøfte iværksættelsen af de forpligtelser, der blev indgået i handlingsplanen fra Tammerfors på
RIA-området (herunder det åbne spørgsmål om den europæiske arrestordre), udvidelsen samt de
økonomiske og sociale spørgsmål og overgangen til euroen
- under middagen vil Det Europæiske Råds medlemmer drøfte placeringen af visse organer og agenturer
samt udkastet til Laeken-erklæringen om Unionens fremtid.
På mødet lørdag formiddag vil Laeken-erklæringen og udkastet til formandskabets konklusioner blive endeligt udformet.
Dette møde vil blive fulgt af en arbejdsfrokost for Det Europæiske Råds medlemmer og deres kolleger fra
kandidatlandene.
HVIDBOGEN OM NYE STYREFORMER I EU
Rådet har med interesse noteret sig Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU og de foranstaltninger, der
foreslås heri.
Rådet giver tilsagn om at afholde en indgående drøftelse på en senere samling og i god tid meddele Kommissionen sin
reaktion.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0008.png
Rådet har med interesse noteret sig Kommissionens meddelelse af 5. december 2001 vedrørende bedre udformning af
EF-reglerne med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan i første halvår af 2002.
EN VELLYKKET UDVIDELSE - KONKLUSIONER
Rådet bekræfter på ny udvidelsesprocessens historiske betydning og uigenkaldelige karakter samt den politiske vægt,
som det tillægger en vellykket gennemførelse af denne proces.
Rådet har med tilfredshed modtaget de periodiske rapporter om de fremskridt, der er gjort i kandidatlandene, samt det
dokument om en vellykket udvidelse, som Kommissionen har fremlagt. Disse dokumenter viser sammen med de
reviderede tiltrædelsespartnerskaber den prioritering, kandidatlandene skal følge for at forberede sig på tiltrædelsen, med
henblik på den afsluttende fase af forhandlingerne.
Rådet udtrykker tilfredshed med de bestræbelser, kandidatlandene har gjort i det forløbne år for at opfylde
tiltrædelseskriterierne, herunder i forbindelse med gennemførelsen af gældende fællesskabsret. Takket være disse
bestræbelser, der er et led i implementeringen af køreplanen, har det været muligt at komme væsentligt videre i
forhandlingerne. Rådet opfordrer kandidatlandene til at fortsætte deres bestræ ;belser med henblik på iværksættelse,
gennemførelse og anvendelse af gældende fællesskabsret.
Rådet er enigt med Kommissionen hvad angår betydningen af kandidatlandenes faktiske gennemførelse af gældende
fællesskabsret. Dette vil eventuelt indebære, at der gøres brug af peer review, samt at den administrative og retslige
kapacitet forbedres i disse lande. Rådet støtter i princippet den handlingsplan, Kommissionen har foreslået, nemlig at
styrke de administrative og retslige strukturer i disse lande samt de foranstaltninger, der tr&ael ig;ffes med henblik
herpå. Det konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen agter at udarbejde en rapport herom til Det Europæiske Råd i
Sevilla.
Trods de stadig mere komplekse spørgsmål, der skal behandles, er forhandlingerne efter Det Europæiske Råd i Nice
takket være kandidatlandenes betydelige bestræbelser fortsat i uformindsket tempo under overholdelse af køreplanen.
Det skulle gøre det muligt at nå målet om at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne ved udgangen af 2002 med de
kandidatlande, som til den tid er parate, således at disse kan deltage i valget til Europa-Parl amentet i 2004 som
medlemmer i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice og Göteborg. Rådet bekræfter på
ny, at det for sit vedkommende er fast besluttet på at opfylde sine forpligtelser.
Rådet noterer sig, at Kommissionen på grundlag af sine kommende periodiske rapporter vil fremsætte henstillinger om
en rettidig afslutning af forhandlingerne med de kandidatlande, der opfylder tiltrædelsesbetingelserne. Det opfordrer
Kommissionen til så vidt muligt at forelægge de periodiske rapporter for Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002.
Rådet agter at fortsætte udvidelsesprocessen på grundlag af de eksisterende principper og bekræfter på ny, at det er fast
besluttet på at sikre en vellykket gennemførelse af denne proces. Under forhandlingerne vil man således fortsat iagttage
principperne om differentiering, egne forudsætninger og indhentning. De vil finde sted på grundlag af gældende
fællesskabsret, principperne i aftalen fra Berlin og de finansielle overslag, der gælder indtil udgangen af 2006, uden at de
fremtidige reformer af EF-politikkerne foregribes.
Rådet noterer sig, at de bestemmelser vedrørende finansieringen af udvidelsen, der blev opnået enighed om på Det
Europæiske Råd i Berlin i marts 1999, og den interinstitutionelle aftale fra maj 1999 efter Kommissionens opfattelse er
tilstrækkelige til, at de kandidatlande, som Kommissionen mener er parate, kan tiltræde i 2004. Det opfordrer
Kommissionen til under overholdelse af de finansielle overslag, man nåede til enighed om i Berlin, at forelægge det et
forslag til en kohærent finansieringsramme senest i slutningen af januar 2002. Rådet bekræfter, at det er villigt til at
fortsætte arbejdet på dette grundlag, og opfordrer Kommissionen til snarest at fremlægge ethvert hensigtsmæssigt forslag
til fælles holdning, der kan fremme forhandlingerne under overholdelse af køreplanen.
Rådet anmoder Kommissionen om i god tid at forelægge det alle de elementer, der er nødvendige for udarbejdelsen af
traktaterne, der vil blive indledt under det spanske formandskab.
Rådet påskønner Bulgariens og Rumæniens indsats og opfordrer dem til at fortsætte bestræbelserne på at anvende
gældende fællesskabsret. Det bekræfter ligeledes Göteborg-konklusionerne med hensyn til den særlige indsats for at
hjælpe disse lande.
Rådet noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen for så vidt angår de kandidatlande, som ikke kommer med i første
tiltrædelsesrunde, agter at udarbejde en ajourført køreplan, og om nødvendigt en revideret førtiltrædelsesstrategi, hvori
der tages hensyn til de fremskridt, der er sket i løbet af 2002, og skitseres en plan for afslutningen af forhandlingerne
med disse lande.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0009.png
Rådet finder, at åbningen af alle forhandlingskapitlerne vedrørende gældende fællesskabsret i 2002 er et realistisk mål,
når blot de pågældende kandidatlande er tilstrækkelig forberedt.
Rådet støtter de bestræbelser, der gøres inden for den proces, der er i gang i FN-regi, med henblik på at finde en politisk
løsning på Cypern-spørgsmålet i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner. De parter, der er
impliceret i bestræbelserne på at løse Cypern-spørgsmålet, skal i fuldt omfang udnytte den chance, de har til at finde en
løsning på situationen inden afslutning en af tiltrædelsesforhandlingerne. Rådet ser med tilfredshed på møderne den 4. og
5. december mellem Glafkos Clerides og Rauf Denktash og håber, at der vil blive gjort væsentlige fremskridt under de
videre drøftelser i FN-regi i midten af januar 2002. Bestemmelserne i forbindelse med en politisk løsning vil kunne indgå
i vilkårene for Cyperns tiltrædelse af EU i overensstemmelse med de principper, EU bygger på. Hvis der ikke er fundet
en løsning ved afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne, vil Rådets afgørelse om Cyperns tiltrædelse blive truffet i
overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Helsingfors.
De beslutninger, der blev truffet i Helsingfors, har bragt Tyrkiet tættere på EU og åbnet nye fremtidsudsigter for landets
europæiske forhåbninger. Rådet glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, Tyrkiet har gjort i gennemførelsen af
førtiltrædelsesstrategien, og tilslutter sig Kommissionens anbefalinger med hensyn til den nye fase af denne strategi.
Med henblik herpå opfordrer Rådet Tyrkiet til at fortsætte bestr&aeli g;belserne på at gennemføre de nødvendige
politiske, økonomiske og administrative reformer, især med henblik på at opfylde Københavnskriterierne og
implementere tiltrædelsespartnerskabets prioriterede mål. Man skal specielt interessere sig for at øge respekten for
menneskerettighederne. Rådet opfordrer ligeledes Tyrkiet til fortsat at bidrage aktivt til forsøget på at finde en politisk
løsning på Cypern-sp&oslas h;rgsmålet efter ovennævnte principper.
Rådet er af den opfattelse, at det, hvis udvidelsen skal lykkes, er bydende nødvendigt, at der gennemføres en effektiv
kommunikationsstrategi over for befolkningerne i medlemsstaterne og i kandidatlandene. Det opfordrer derfor
Kommissionen til på Det Europæiske Råds næste møde i Sevilla at fremlægge en rapport om de aktioner, der er i gang
og skal iværksættes.
Rådet finder, at det udvidede EU yderligere bør intensivere det snævre samarbejde med EU's fremtidige grænsestater i
alle dets aspekter og bl.a. styrke samarbejdet om retlige og indre anliggender. Hvad mere specifikt angår samarbejdet
over landegrænserne med Rusland vil opmærksomheden særligt blive rettet mod Kaliningradregionen.
Rådet mener, at det i forbindelse med udvidelsen er nødvendigt at forpligte sig til på ny at sætte skub i alle dele af EU's
Middelhavspolitik.
Rådet mener desuden, at Europakonferencen udgør en nyttig ramme for en dialog mellem EU's medlemsstater og de
lande, der har europæiske forhåbninger. Det påskønner det belgiske formandskabs initiativ, hvorved mulighederne på
denne konference er blevet udnyttet til at styrke det europæiske samarbejde om kampen mod terrorismen. Rådet
bekræfter deltagelsen af de lande, der er nævnt i konklusionerne fra Nice og Göteborg.
DEN EUROPÆISKE UNIONS AKTIONER EFTER ANGREBENE I USA - KONKLUSIONER
Rådet drøftede i sin egenskab af koordinator for de foranstaltninger, EU iværksætter i henhold til handlingsplanen til
bekæmpelse af terrorisme, den ajourførte køreplan for, hvor langt man nu er nået med alle de foranstaltninger, der er
foreslået i handlingsplanen. Rådet udtrykte sin tilfredshed med de betydelige fremskridt, der er gjort, navnlig på de
områder, som Det Europæiske Råd har opstillet som prioritet er. Rådet hilste det også velkommen, at formandskabet
agter at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Laeken om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen
af handlingsplanen.
Rådet er nået til politisk enighed om en pakke af retsakter, bl.a. to fælles holdninger og en forordning, der vil sætte EU i
stand til at sætte effektivt ind for at bekæmpe terrorisme, herunder finansieringen heraf, og som er af afgørende
betydning for at kunne opfylde de forpligtelser, der er indeholdt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1373. Rådet blev også
enigt om et initiativ, der skal tilpasse EU's politikker om ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol med henblik på at
reagere effektivt på terrorismetruslen. Rådet udtrykte tilfredshed med de betydelige fremskridt, der blev gjort den
7. december med hensyn til den europæiske arrestordre, en fælles definition af terrorhandlinger og
minimumsstraframmer samt en beslutning om at gøre Eurojust fuldt funktionsdygtig. De er centrale elementer i
handlingsplanen og vil være et vigtigt bidrag til terrorismebekæmpelsen.
De hidtidige resultater vidner om, at EU er fast besluttet på at vinde kampen mod terrorisme. EU giver tilsagn om
intensivt at gå videre med alle de foranstaltninger, der kræver yderligere arbejde. EU føler sig også overbevist om, at
kandidatlandene samt de andre lande, der deltog i Europakonferencens møde den 20. oktober, fortsat vil støtte den
internationale koalition.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0010.png
Tredjelandes holdning til terrorismebekæmpelse vil klart blive afspejlet i alle aspekter af EU's politikker i forhold til
disse lande.
DEN GENERELLE PRÆFERENCEORDNING 2002-2004
Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet Portugal stemte imod, en ny GSP-forordning (generel præferenceordning) for
perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2004. Denne forordning indebærer en forbedring af adgangen til
fællesskabsmarkedet (nedsættelse af værditolden til generelt 3,5 procentpoint af mestbegunstigelsestoldsatsen) for
eksport af mange følsomme produkter fra udviklingslandene samt en stor forenkling a f GSP.
Formålet med den nye ordning er at øge udnyttelsen af GSP som et vigtigt redskab i udviklingspolitikken. Ligesom i den
nugældende forordning vil ikke følsomme produkter fortsat være fritaget for importafgifter. Der bliver ingen
afgiftsforhøjelser for nogen produkter under den nye ordning. Den nye forordning indeholder også bestemmelserne i den
såkaldte "alt undtagen våben"-forordning, således at toldfritagelsen uden kvantitativ begrænsn ing udvides til også at
omfatte de mindst udviklede lande.
Der fastsættes også en forhøjelse af de supplerende toldpræferencer, der er til rådighed under de særlige ansporende
ordninger til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet (yderligere nedsættelse med 5 procentpoint). Med
hensyn til arbejdstagernes rettigheder er betingelserne for at blive omfattet af denne ordning blevet skærpet - ethvert
begunstiget land skal nu sikre, at dets nationale lovgivning indeholder substansen af de norme r, der er fastsat i Den
Internationale Arbejdsorganisations (ILO) otte konventioner om de grundlæggende principper og rettigheder i
forbindelse med arbejde.
Der er også fastsat mulighed for at tilbagetrække præferencer, der er tildelt under GSP-ordningen, i tilfælde af alvorlig
og systematisk overtrædelse af ILO-normerne om de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde,
men efter en procedure, som bl.a. giver det pågældende land mulighed for at undgå en sådan tilbagetrækning, hvis det
forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overhol de disse normer.
Rådet besluttede at tilføje Pakistan på listen over lande, der er omfattet af den særlige ordning til bekæmpelse af
produktion af og handel med narkotika, som fritager alle industriprodukter henhørende under GSP-ordningen og en
række landbrugsprodukter for importafgifter. Denne foranstaltning vil især være til gavn for Pakistans
beklædningssektor. Denne afgørelse skal ses i forbindelse med det internationale samfunds bestræbelser på at støtte dette
land efter begivenhederne den 11. september.
AFGHANISTAN - KONKLUSIONER
Rådet glæder sig over undertegnelsen den 5. december i Bonn af aftalen om de midlertidige ordninger, der skal gælde i
Afghanistan, indtil der er genoprettet permanente statslige institutioner. Det støtter fuldt ud disse ordninger. Det noterer
sig med tilfredshed, at FN's Sikkerhedsråd har tilsluttet sig denne aftale med sin resolution 1383 af 6. december 2001.
Rådet opfordrer alle afghanske grupper til fuldt ud at gennemføre denne aftale. Det noterer sig, at de midlertidige
ordninger skal være første etape på vejen til en multietnisk, fuldt repræsentativ og bredt funderet regering, som lægger
vægt på ligestilling mellem kønnene og forbedring af kvindernes situation. Det bekræfter atter sin faste støtte til FN og
navnlig FN's generalsekretærs særlige repræsentants miss ion i Afghanistan.
Rådet har udnævnt ambassadør Klaus-Peter Klaiber til Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afghanistan
med den opgave at bidrage til gennemførelsen af EU's politik i dette land. Han skal under generalsekretærens/den
højtstående repræsentants myndighed arbejde inden for rammerne af Sikkerhedsrådets resolution 1378 i snæver kontakt
med FN's generalsekretærs særlige repræsentant, hvis indsats han skal støtte.
Rådet er klar over, at det er vigtigt og haster med at skabe et passende sikkert klima i Kabul og omegn, således som det
præciseres under alle aspekter i aftalen af 5. december 2001, navnlig når det drejer sig om eventuelt at oprette en
international sikkerhedsstyrke. EU's medlemsstater er rede til at overveje deres eventuelle bidrag inden for rammerne af
FN's Sikkerhedsråds resolutioner.
Rådet opfordrer ligeledes nabolandene til at udvikle samarbejds- og tillidsforbindelser med den nye midlertidige
administration, som indsættes den 22. december, og således bidrage til Afghanistans stabiliseringsbestræbelser.
Rådet bekræfter endnu en gang Fællesskabets og medlemsstaternes tilsagn om at spille en afgørende rolle i den
internationale indsats under FN's ledelse med henblik på at bidrage til genopbygningen af det afghanske samfund og den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0011.png
afghanske økonomi. I den henseende er det af afgørende betydning, at alle afghanske grupper respekterer deres politiske
løfter. Rådet er af den opfattelse, at det internationale samfunds indsats vil kræve en sammenh& aelig;ngende og
koordineret strategi hvad angår den humanitære bistand, de umiddelbare behov og genopbygningen. Endelig lægger det
vægt på betydningen af, at der hurtigt skabes mærkbare fremskridt for den afghanske befolkning med henblik på at
styrke de politiske aftaler, der blev indgået i Bonn.
Den humanitære bistand er en absolut prioritet for EU. Rådet erindrer om, at Den Europæiske Union allerede har ydet
eller har forpligtet sig til at yde et beløb på 352 mio. EUR i humanitær bistand og nødhjælp siden 11. september. I den
forbindelse er Rådet fortsat bekymret over de gentagne angreb på repræsentanter for de humanitære ngo'er i Afghanistan.
Rådet understreger betydningen af at lette transporten af den humanitære bistand med alle mulige midler.
Rådet fremhæver også betydningen af Støttegruppen for Afghanistan. Denne gruppe spiller en afgørende rolle med
hensyn til at udfylde kløften mellem den humanitære bistand, de umiddelbare behov og genopbygningen af Afghanistan.
På formandskabets initiativ har Den Europæiske Union medformandskabet for det næste møde i styringsgruppen for
Afghanistans genopbygning den 21. december. Formålet med dette møde bør være at fastsætte konkrete og varige
koordineringsordninger med hensyn til behovsevalueringen og identificeringen, gennemførelsen og opfølgningen af
bistanden samt at finpudse mekanismerne til kanaliseringen af den finansielle bistand.
Rådet påskønner det arbejde, der er udført for at udarbejde Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters strategi
for genopbygningen af Afghanistan. Det noterer sig navnlig den støtte, der er ydet via Den Europæiske Unions hurtige
reaktionsmekanisme, og støtter Kommissionens planer om hurtigt at oprette et EF-hold med fuld operationel kapacitet i
Kabul. Rådet ser ligeledes positivt på ECHO's planer om at genåbne sit kontor i Kabul.
Efter at flere journalister har været ofre for angreb, påpeger Rådet, at det haster med at forbedre mediernes sikkerhed.
MELLEMØSTEN - RÅDETS ERKLÆRING
På et tidspunkt, hvor situationen i Mellemøsten er yderst alvorlig, kan vi ikke give op.
Vi er overbevist om, at kun en beslutsom og fælles indsats fra Den Europæiske Union, FN, USA og Den Russiske
Føderation kan hjælpe parterne til at bryde voldscyklussen og endnu en gang engagere sig i fredsbestræbelserne. Dette
kræver:
• bekræftelse og fuld anerkendelse af Israels uigenkaldelige ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt
anerkendte grænser;
• oprettelse af en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, samt ophør med besættelsen af de palæstinensiske
områder.
Der skal i første omgang indgås følgende forpligtelser:
• den palæstinensiske myndighed skal optrevle terroristnettene Hamas og Islamisk Jihad og herunder anholde og
retsforfølge alle mistænkte og skal offentliggøre en appel på arabisk til at bringe den væbnede intifada til ophør;
• den israelske regering skal trække sine militære styrker tilbage og ophøre med udenretslige henrettelser, ophæve
lukningen af de palæstinensiske områder og alle de restriktioner, der er påført det palæstinensiske folk og fastfryse
bosættelserne.
På grundlag af denne EU-holdning og på baggrund af de drøftelser, som vi har haft i dag i Bruxelles med Shimon Peres
og Nabil Chaath, har vi anmodet Javier Solana, generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP, om at besøge
regionen og aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Laeken.
Målet er i samråd med FN, USA og Rusland at bidrage til, at forhandlingerne straks genoptages uden
forhåndsbetingelser.
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)
Rådet drøftede udkastet til formandskabets rapport om ESFP til Det Europæiske Råd i Laeken, som der er bred enighed
om, og sendte det til Det Europæiske Råd til endelig udarbejdelse.
Rapportudkastet vedrører:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0012.png
• den fortsatte styrkelse af EU's beslutnings- og handlekapacitet, herunder forbedring af militærkapaciteten og
styrkelsen af den civile kapacitet (jf. konferencerne den 19.-20. november), styrkelse af de politiske strukturer og
støttestrukturerne samt fastlæggelse af procedurer og forberedelse af øvelser
• EU's operative kapacitet
• samarbejdet med NATO, med de øvrige internationale organisationer, med de europæiske NATO-lande, der ikke
er medlem af EU, og andre lande, som har ansøgt om optagelse i EU, og med andre potentielle partnere
• et mandat for arbejdets fortsættelse under det spanske formandskab.
Under frokosten havde Rådet ligeledes en drøftelse af de igangværende kontakter om spørgsmålet om arrangementerne
vedrørende Unionens adgang til NATOs midler og kapacitet.
DET VESTLIGE BALKAN - KONKLUSIONER
Rådet bifaldt den indsats, som alle de berørte parter i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har ydet, samt
EU's særlige repræsentant Alain Le Roys virke for at fremme iværksættelsen af rammeaftalen af 13. august, hvilket har
ført til vedtagelse af de nødvendige forfatningsmæssige ændringer. Det glædede sig ligeledes over de fremskridt, som
Makedoniens myndigheder har gjort i forhandlingerne med IMF. Det understre gede dog, at det fortsat er nødvendigt, at
der vedtages en lov om lokal autonomi, for at Kommissionen og Verdensbanken straks kan indkalde til et donormøde.
Rådet udtrykte ønske om, at denne lov godkendes snarest muligt.
Med beslutningen den 10. december 2001 om principielt at yde Makedonien supplerende makrofinansiel bistand og med
udvidelsen af Det Europæiske Genopbygningsagenturs mandat understregede Rådet endnu en gang, at Den Europæiske
Union fortsat er fast besluttet på at bidrage til den økonomiske genopretning og stabiliteten i dette land. Rådet mindede
imidlertid om, at denne støtte fortsat er betinget af, at den nye regering og alle de berørte parter i Makedonien aktivt
arbejder for en fuldstændig iværksættelse af Ohrid-aftalen og andre tillidsskabende foranstaltninger.
Rådet udtrykte ligeledes tilfredshed med NATO's beslutning om på Makedoniens anmodning at forlænge operation
"Task Force Fox", hvis opgave er at sikre de EUMM- og OSCE-observatører, der er udstationeret i Makedonien, med en
periode på tre måneder.
Rådet takkede den højtstående repræsentant Javier Solana for hans rapport om sit besøg i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (FRJ). Det glædede sig over, at Beograd og Podgorica har udtrykt vilje til at genoptage dialogen. Rådet
gentog sine konklusioner af 19. november 2001 og sit ønske om et demokratisk Montenegro i en demokratisk FRJ og
opfordrede den højtstående repræsentant til at fortsætte sine bestræbelser på at nå frem til en forhandlingsløsning.
Rådet så med glæde på afholdelsen i dag den 10. december 2001 af det første møde i Kosovos parlamentariske
forsamling. Det gentog sin opfordring til alle parter i forsamlingen om under nøje overholdelse af FN's Sikkerhedsråds
resolution 1244 at virke for et harmonisk, fredeligt og demokratisk forløb af den foreløbige selvstyreproces til gavn for
alle samfundene og stabiliteten i Kosovo og i hele Sydøsteuropa.
Rådet noterede sig med tilfredshed, at Kommissionen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i
Göteborg har fremlagt sin henstilling om et mandat og direktiver for forhandling af en stabiliserings- og
associeringsaftale med Albanien. Det anmodede Rådets kompetente organer om at behandle henstillingen, således at
Kommissionen kan bemyndiges til at indlede forhandlinger med Albanien, om muligt i første halvår af 2002. Rådet
gentog si n støtte til Albaniens forhåbning om en stabiliserings- og associeringsaftale, men understregede samtidig, at
fremskridt i den retning er betinget af en ihærdig videreførelse af reformerne.
Rådet erindrede om sine konklusioner af 19. november 2001 og godkendte udpegelsen af Erhard BUSEK til posten som
EU's særlige repræsentant for stabilitetspagten og pålagde formandskabet at træffe de nødvendige foranstaltninger til
vedtagelse af den fælles aktion herom. Rådet takkede Bodo Hombach for hans store indsats og personlige engagement
med henblik på en vellykket stabilitetspagt.
Rådet udtrykte tilfredshed med fremlæggelsen af et dokument fra den høje repræsentant Wolfgang Petritsch om
rationaliseringen af den internationale civile tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina på mødet i styringskomitéen for
Fredsimplementeringsrådet (PIC) den 5.-6. decem–ber 2001 i Bruxelles. Det udtrykte ønske om, at en aktualiseret
udgave af dette dokument vil kunne vedtages i begyndelsen af næste år. R&ar t understregede vigtigheden af hurtigt at få
gennemført en sådan rationalisering, der vil gøre det internationale samfunds aktion i landet endnu mere effektiv.
Muligheden for, at Den Europæiske Union kan deltage i opfølgningen af den internationale politistyrke i Bosnien-
Hercegovina, vil blive drøftet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0013.png
Rådet mindede i overensstemmelse med sine konklusioner af 9. april 2001 om den store betydning af den årlige
vurdering af stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa og noterede sig, at Kommissionen agter at
forelægge Rådet sin rapport i marts 2002.
AFRIKA
Rådet noterede sig en oplysning fra formanden om resultaterne af ministertrojkaens mission til De Store Søers Område
den 20.-24. november 2001 - for især at støtte Lusaka-processen vedrørende Den Demokratiske Republik Congo og
Arusha-processen vedrørende Burundi - og til Zimbabwe. Det drøftede dette emne.
Med hensyn til
Den Demokratiske Republik Congo
underrettede formanden ligeledes Rådet om sit forslag om i
Bruxelles i januar at samle den ikke væbnede politiske opposition og repræsentanter for civilsamfundet i Congo for at
støtte den gensidige tilnærmelse mellem parterne i konflikten i dette land. Formanden glædede sig desuden over det
informationsmøde mellem donorlandene, der tilrettelægges af Verdensbanken den 19. december 2001 i Bruxe lles.
Med hensyn til undertegnelsen af det nationale vejledende program for Congo noterede Rådet sig, at formandskabet har
til hensigt at gøre Det Europæiske Råd i Laeken opmærksom på dette problem.
Med hensyn til Arusha-processen vedrørende
Burundi
noterede Rådet sig, at formandskabet finder, at den opfordring,
som trojkaen under sit besøg fremsatte til oprørerne i Burundi om straks at indstille fjendtlighederne, forhandle en
våbenhvile og sætte sig til forhandlingsbordet, vil kunne give en positiv reaktion i den nærmeste fremtid.
Med hensyn til
Zimbabwe
noterede Rådet sig formandens oplysninger om trojkaens åbenhjertige og direkte drøftelser
med præsident Mugabe, hvorunder Unionens delegation gav udtryk for sine betænkeligheder ved forværringen af
situationen i Zimbabwe.
Formanden anførte, at han agter selv at lede konsultationerne med Zimbabwes myndigheder i henhold til artikel 96 i
Cotonou-aftalerne, som skal koncentreres om følgende temaer:
• Overholdelse af menneskerettighederne
• Overholdelse af principperne om retsstaten, tolerance og tilrettelæggelse af frie og retfærdige valg
• Overholdelse af ytrings- og pressefriheden.
EVENTUELT
•
"Mainstreaming" i Den Europæiske Unions politikker
Formandskabet henledte Rådets opmærksomhed på dette spørgsmål, som ligeledes blev drøftet på samlingen i Rådet
(beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 3. december og Rådet (økonomi og finans) den 4. december,
nemlig integration af ligestillingsaspektet i Unionens politikker og især for så vidt angår Rådet (almindelige anliggender)
i Euro-Med-programmerne.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse
betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer
findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
UDVIDELSEN
Tiltrædelsespartnerskaber
Rådet vedtog afgørelser om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i
tiltrædelsespartnerskabet med Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta,
Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
Tiltrædelseskonferencer - Unionens fælles holdninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0014.png
Rådet vedtog fælles holdninger med henblik på tiltrædelseskonferencerne på ministerplan med Cypern, Malta, Ungarn,
Polen, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien den 11.-12. december
2001.
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Forbindelserne med det vestlige Balkan
Rådet vedtog en ændring til Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og til Rådets
forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur
Formålet med forordningen er at udvide agenturets aktiviteter til ligeledes at omfatte Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien.
(dok. 12650/01)
Forbindelserne med Ukraine
Rådet godkendte
– EU's holdning med henblik på fjerde møde i samarbejdsudvalget med Ukraine (den 12. december 2001 i
Kiev)
– en rapport til Det Europæiske Råd om gennemførelsen af EU's fælles strategi over for Ukraine.
Udpegelse af EU's særlige repræsentant i Afghanistan
Rådet vedtog en fælles aktion om udnævnelse af Klaus Peter Klaiber til særlig repræsentant for Den Europæiske Union i
Afghanistan.
Den særlige repræsentant skal bidrage til implementeringen af EU's politik i Afghanistan ved navnlig at understøtte EU's
bidrag til at nå det internationale samfunds mål for Afghanistan som fastlagt i FN's Sikkerhedsråds resolution 1378 og
andre relevante sikkerhedsrådsresolutioner gennem nær kontakt med og støtte til FN's generalsekretærs særlige
repræsentant Lakhdar Brahimi. Med henblik herpå skal EU's særlige repr&ae lig;sentant med reference til den
højtstående repræsentant og i nær kontakt med formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen især handle inden for
følgende områder:
a) Støtte dannelsen i Afghanistan af en stabil, lovlig, bredt funderet, multietnisk regering, som de politiske
kræfter, der er knyttet til FN-processen, har givet deres tilslutning til. I den forbindelse skal EU's særlige
repræsentant formidle Unionens synspunkter vedrørende den politiske proces.
b) Etablere og holde nær kontakt med de afghanske ledere både i og uden for Afghanistan.
c) Etablere og holde nær kontakt med relevante internationale og regionale aktører, og især de lokale FN-
repræsentanter.
d) Holde sig i nær kontakt med nabolandene og andre berørte lande i regionen, så deres synspunkter
vedrørende situationen i Afghanistan tages i betragtning i EU's politik.
e) Rådgive den højtstående repræsentant og Rådet vedrørende fremskridt med hensyn til de afghanske
grupperinger og overgangsregeringen - når den er dannet - inden for følgende områder:
– fremskridt hen imod en bredt sammensat og multietnisk regering, der i fuldt omfang er
repræsentativ for hele den afghanske befolkning, og som ønsker fred med Afghanistans nabolande
– respekt for hele den afghanske befolknings menneskerettigheder uanset køn, etnisk tilhørsforhold
eller religion
• respekt for de demokratiske principper, retsstatsprincippet, rettigheder for personer, der tilhører mindretal,
kvinders og børns rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder samt folkerettens principper
• fremme af kvinders deltagelse i den offentlige forvaltning og i samfundslivet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0015.png
– respekt for Afghanistans internationale forpligtelser, herunder deltagelse i den internationale indsats
for at bekæmpe terrorisme og ulovlig narkotikahandel
• lettelse af humanitær bistand og af flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden under velordnede forhold
• bistand til Støttegruppen for Afghanistan og G21.
f) I samråd med repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, bidrage til at sikre, at EU's politiske
linje afspejler sig i EU's indsats for genopbygningen af Afghanistan.
g) Rådgive med hensyn til EU's deltagelse og holdninger på internationale konferencer om Afghanistan.
Terrortruslens konsekvenser for EU's politik - Konklusioner
Ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol er fortsat et uundværligt element i sikkerhedssamarbejdet mellem staterne.
Det kan desuden bidrage væsentligt til den verdensomspændende bekæmpelse af terrorisme ved at nedsætte risikoen for,
at ikke-statslige aktører får adgang til masseødelæggelsesvåben, radioaktivt materiale og fremføringsmidler, samt ved at
forebygge spredningen af konventionelle våben.
Destruktion, begrænsning eller kontrol af visse våben, fremføringsmidler og relevante materialer i henhold til de
relevante bilaterale og multilaterale instrumenter samt nationale initiativer til at gennemføre dette mål og en effektiv
implementering heraf på nationalt plan reducerer i betragtelig grad risikoen for spredning til ikke-statslige aktører.
Ydermere skaber multilaterale instrumenter og ordninger for nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning samt nationale
initiativer til gennemførelse af dette mål tillid mellem staterne og øger sikkerheden. Derved bidrager de til at opbygge og
styrke den internationale koalition mod terrorisme.
I overensstemmelse med handlingsplanen om bekæmpelse af terrorisme som Det Europæiske Råd har godkendt, og det
forhold, at Unionen er fast besluttet på at bidrage til den verdensomspændende koalition mod terrorisme, har Rådet i dag
besluttet at iværksætte et målrettet initiativ, der effektivt skal imødegå den internationale terrortrussel, og som fokuserer
på følgende elementer:
– Multilaterale instrumenter: I tråd med den igangværende revisionsproces heraf finder Rådet, at der er et
presserende behov for at styrke de relevante multilaterale instrumenter vedrørende ikke-spredning,
nedrustning og våbenkontrol, for at gøre dem mere universielle og sikre en effektiv implementering. Rådet
vil fortsat yde aktiv støtte til den internationale forhandlingsproces med henblik på at færdiggøre udkastet til
den i tionale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler.
– Eksportkontrol: Rådet mener, at EU bør fokusere på konkrete foranstaltninger til styrkelse af
eksportkontrollen for at forhindre terroristgrupper og stater, der huser sådanne grupper, i at skaffe
materialer, der kan bruges til masseødelæggelsesvåben. Rådet noterer sig, at medlemsstaternes fulde
implementering af EU's adfærdskodeks for eksport af militært udstyr fortsat til formindske risikoen for, at
våben af europæisk o lse kommer terroristorganisationer i hænde. Rådet anser en målrettet EU-bistand til
visse tredjelande for at være værdifuld med henblik på at hjælpe dem med at styrke eksportkontrollen og
håndhævelsen.
– Internationalt samarbejde: Rådet fremhæver betydningen af at beskytte sig mod og yde bistand til at
bekæmpe anvendelsen eller truslen om anvendelse af kemiske og biologiske våben samt betydningen af
foranstaltninger til opretholdelse af fysisk kontrol med nukleart materiale over hele verden. Rådet anser det
for værdifuldt at fastholde og - om nødvendigt - udbygge bistanden til visse stater for som fastsat i de
relevante traktater at destruere eller re eksisterende lagre af masseødelæggelsesvåben og dermed formindske
risikoen for spredning til ikke-statslige aktører.
– Politisk dialog: Rådet beslutter at styrke den politiske dialog med tredjelande om ikke-spredning,
våbenkontrol og nedrustning. I denne forbindelse vil Unionen fortsat styrke sit partnerskab med de berørte
lande og vil videreudvikle en aktiv dialog med andre lande for at fremme deres støtte til politikken
vedrørende ikke-spredning, nedrustning og våbenkontrol som et middel til at bekæmpe terrorisme.
Rådet noterer sig, at drøftelserne fortsætter med henblik på vedtagelse af en liste med konkrete foranstaltninger på
ovennævnte fire områder.
Forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0016.png
Rådet vedtog en fælles aktion om forlængelse af mandatet for den særlige repræsentant for De Store Søers Område i
Afrika, Aldo Ajello, indtil den 31. december 2002.
Der erindres om, at Rådet den 25. marts 1996 udnævnte Aldo Ajello til EU's særlige repræsentant for De Store Søers
Område i Afrika med henblik på at hjælpe landene i dette område med at komme over den krise, de befinder sig i. Hans
mandat er siden blevet forlænget hvert år.
Afrika - menneskerettigheder
Rådet godkendte en rapport i henhold til den fælles holdning vedrørende menneskerettigheder, demokratiske principper,
retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika.
Denne rapport fra formandskabet, som vil blive offentliggjort, er den syvende i sin art og vedrører perioden fra den 26.
maj til den 25. november 2001.
(dok. 14541/01)
Forbindelserne med AVS-landene
Rådet godkendte for Fællesskabets vedkommende to udkast til afgørelser truffet af AVS-EF-Ambassadørudvalget om:
– budgettet for Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (2002)
– budgettet for Centret for Virksomhedsudvikling (2002).
Centralasien - Konklusioner
Rådet bekræftede EU's langsigtede engagement over for Centralasien. På baggrund af konklusionerne fra samlingen den
17. oktober og den 19. november 2001 samt i lyset af den højtstående repræsentant Javier Solanas og senest EU-
trojkaministrenes besøg i Centralasien drøftede Rådet, hvordan man mere aktivt kan udbygge forbindelserne mellem EU
og landene i den del af verden.
Rådet udtrykte tilfredshed med, at både Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan deltager i
kampen mod terrorismen bl.a. med foranstaltninger, der tilsigter at afskære terrorismens finansiering via
narkotikahandel. Rådet noterede sig ligeledes med tilfredshed disse landes hidtidige bidrag til at lette transit for
humanitær bistand til Afghanistan. Rådet opfordrede alle lande til at udbygge deres fortsatte og fulde samarbejde for at
sikre, at n& oslash;dhjælpen rent faktisk kommer ind i Afghanistan.
Rådet bekræftede, at det er overbevist om, at varig stabilitet og sikkerhed for landene i Centralasien kun kan sikres ved
gennemførelse af reformer. Disse skal tage sigte på at konsolidere de demokratiske kræfter og lette overgangen til en
åben markedsøkonomi, at styrke civilsamfundet og retssamfundet og sikre overholdelse af menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder. Rådet lægger stor vægt på at tage fat om rode n til terrorisme og konflikt i
Centralasien ved at støtte bestræbelserne på at forbedre samfundsforvaltningen og nedbringe fattigdom.
Rådet noterede sig med tilfredshed Kommissionens tilsagn om at fordoble det beløb, der i øjeblikket ydes til landene i
Centralasien.
Rådet understregede, at det lægger stor vægt på ovennævnte prioriterede områder, og det vedtog
– at fortsætte den udvidede politiske dialog med samtlige lande i Centralasien, både gennem partnerskabs-
og samarbejdsaftaler og medlemsstaternes lokale tilstedeværelse;
– at opfordre Kommissionen til at genoptage Tacis-bistanden til Tadsjikistan og indlede forhandlinger om en
opgradering af de bestående aftaleforbindelser med landet;
– at fokusere bistanden på ovennævnte prioriterede områder, herunder nedbringelse af fattigdom, social og
økonomisk udvikling, god samfundsforvaltning samt miljø- og drikkevandsforvaltning under hensyn til
forholdene på stedet;
– at bekæmpe narkotikahandel og fuldt ud udnytte handlingsplanen til narkotikabekæmpelse for EU og
republikkerne i Centralasien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0017.png
– at overveje en aktion vedrørende grænsekontrol og grænseforvaltning, herunder bekæmpelse af ulovlig
våbenhandel og sikring af ikke-spredning, to aspekter der er blevet særdeles relevante i lyset af konflikten i
Afghanistan;
– at arbejde tæt sammen med de relevante internationale organisationer (FN og OSCE), de internationale
finansielle institutioner (Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling samt Den Asiatiske Udviklingsbank) og andre partnere.
Rådet fremhævede, at det er vigtigt at udbygge samarbejdet mellem de fem stater i Centralasien om vigtige emner af
fælles interesse. Det noterede sig med tilfredshed, at der afholdes en OSCE-konference i Bishkek i dagene 13.-14.
december 2001, og opfordrede samtlige lande i regionen til at deltage aktivt.
Cuba - Konklusioner
Rådet noterede sig tiende vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba. Rådet noterede sig tillige de bestræbelser,
der er blevet udfoldet i de seneste måneder i overensstemmelse med Rådets konklusioner i forbindelse med niende
vurdering af den fælles holdning i juni 2001 med henblik på at indlede en konstruktiv og åben dialog om alle emner af
fælles interesse.
Rådet gentog, at Den Europæiske Unions mål i forhold til Cuba fortsat er at tilskynde til en overgang til et pluralistisk
demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt en varig økonomisk
genopretning og en forbedring af den cubanske befolknings levestandard.
Efter indgående drøftelser og udvekslinger af oplysninger - navnlig under EU-trojkaens nylige politiske dialog med Cuba
- konstaterer Rådet, at forholdene i dette land fortsat er meget mangelfulde med hensyn til anerkendelsen og
overholdelsen af de borgerlige og politiske rettigheder og de cubanske myndigheders afvisning af reformer, der fører til
et politisk system, som bygger på disse værdier. Det noterer sig dog enkelte tegn på dette område: en st&osla sh;rre
religionsfrihed, ingen anvendelse af dødsstraf i de sidste to år, et mærkbart fald i antallet af politiske fanger og en
stigning i antallet af ratifikationer af FN's instrumenter vedrørende menneskerettigheder.
Rådet noterer sig desuden med tilfredshed det cubanske parlaments beslutning af 4. oktober 2001 om at godkende Cubas
tiltrædelse af alle FN's konventioner til bekæmpelse af terrorisme.
Rådet mente på denne baggrund, at den fælles holdning fortsat er relevant og fortsat udgør grundlaget for Den
Europæiske Unions politik over for Cuba. Rådet finder det nødvendigt at fortsætte den påbegyndte dialog, således at den
kan føre til konkrete resultater, navnlig for så vidt angår et fremtidigt samarbejde baseret på respekten for de
demokratiske principper, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsr ettigheder og retsstatsprincippet. Rådet
minder i den forbindelse om, at det forventer væsentlige tegn fra den cubanske regerings side i retning af en
virkeliggørelse af målene i den fælles holdning.
Rådet erindrer om, at EU lægger stor vægt på, at Cuba tilslutter sig principperne i De Forenede Nationers konventioner
om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det ser gerne, at Cuba
snarest muligt undertegner disse to konventioner.
På baggrund af de økonomiske vanskeligheder, som Cuba nu befinder sig i, understreger Rådet, hvor vigtig det øgede
økonomiske og handelsmæssige samkvem mellem EU-landene og Cuba og den øgede turisme kan være med henblik på
at forbedre situationen i Cuba. Med henblik herpå opfordrer Rådet Cuba til at udvide og uddybe de påbegyndte
økonomiske og lovgivningsmæssige reformer. I den forbindelse mener Rådet, at EU sk al styrke sine bestræbelser på at
samarbejde i landet, især gennem civile og ikke-statslige organisationer.
Cypern/Malta - Fiskeri
Rådet vedtog afgørelser om indgåelse af to aftaler mellem EF og henholdsvis Malta og Cypern om fastsættelse af
bestemmelserne for handel med visse fisk og fiskerivarer.
Disse aftaler, der tager sigte på gradvis at indføre frihandel for de pågældende varer mellem EF og Malta/Cypern, indgås
i form af tillægsprotokoller til associeringsaftalerne mellem EF og Malta og EF og Cypern.
(14330/01 og 14331/01)
Cypern/Malta/Tyrkiet - Associeringsudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0018.png
Rådet vedtog nogle afgørelser, på grundlag hvoraf associeringsrådene EF-Cypern, EF-Malta og EF-Tyrkiet vil kunne
ændre deres forretningsorden. Afgørelserne tager sigte på at indrette bestemmelserne vedrørende formandskabet og
sekretariatet for disse landes associeringsudvalg på samme måde som for de øvrige kandidatlandes vedkommende.
(13278/01, 13277/01 og 13279/01)
Topmødet mellem EU og Canada
Rådet noterede sig forberedelsen af topmødet mellem EU og Canada, der efter planen finder sted den 18. december 2001
i Ottawa.
Følgende emner skal navnlig drøftes på topmødet: antiterrorisme-kampagnen, Centralasien, Mellemøsten, NACD (ikke-
spredning, våbenkontrol og nedrustning), transatlantiske forbindelser på baggrund af den 11. september, handel og
mellemfolkelige forbindelser mellem EU og Canada.
ØKONOMI OG FINANS
Makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina
Rådet vedtog en ændring til Rådets afgørelse 1999/325/EF om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina.
Ændringen forhøjer gaveelementet i bistanden til højst 40 mio. EUR.
(14166/01)
Makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien
Rådet vedtog en ændring til afgørelse 2001/549/EF af 16. juli 2001 om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken
Jugoslavien.
Ændringen forhøjer gaveelementet i bistanden til højst 120 mio. EUR.
(14169/01)
Makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Rådet vedtog en ændring til Rådets afgørelse 1999/733/EF om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien.
Ændringen forhøjer gaveelementet i bistanden til højst 48 mio. EUR.
(14167/01)
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender
Rådet vedtog en EU-handlingsplan vedrørende retlige og indre anliggender.
Denne handlingsplan fastlægger udfordringer og strategiske mål, samarbejdsgrundlag og samarbejdsområder og
fastsætter specifikke aktioner på områderne for grænsekontrol, visum og organiseret kriminalitet.
Epidemiologiske indikatorer
Rådet vedtog en resolution om indførelse af de fem vigtigste epidemiologiske indikatorer på narkotikaområdet, der er
udarbejdet af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN).
Rådet er enigt om følgende:
"Medlemsstaterne tilskyndes til i tæt samarbejde med EONN at sikre, at oplysningerne om de fem vigtigste
epidemiologiske indikatorer stilles fuldt til rådighed, samt at indkredse og meddele eventuelle vanskeligheder med at
fremskaffe, indsamle og formidle disse oplysninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0019.png
Rådet understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne prioriterer, at oplysningerne om de fem vigtigste
epidemiologiske indikatorer fremskaffes, indsamles og formidles i en sammenlignelig form, og at de koordinerer disse
aktiviteter såvel nationalt som regionalt, idet de navnlig bygger på de nationale kontaktpunkter inden for Reitox-nettet,
der blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 302/93 af 8. februar 1993, samt at de stiller de nødvendig e midler til
rådighed.
Medlemsstaterne opfordres til at anvende ovennævnte nationale kontaktpunkter fuldt ud og sikre sig, at disse nationale
kontaktpunkter har kapacitet til at modtage og forsyne EONN med oplysninger om de fem vigtigste indikatorer i
overensstemmelse med EONN's retningslinjer.
Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i tæt samarbejde med EONN at finde frem til den bedste
fremgangsmåde og undersøge, hvilke navnlig finansielle midler der egner sig bedst til at støtte indførelsen af de fem
vigtigste epidemiologiske indikatorer inden for rammerne af EU's informationssystem inden for folkesundhed og i
overensstemmelse med EONN's retningslinjer, samt med henblik herpå at tage passende initiativer og træffe passende
forans taltninger."
INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Valg til Europa-Parlamentet
Rådet bekræftede formandskabets konklusion og noterede sig, at valget til Europa-Parlamentet i 2004 finder sted på de
datoer, som følger af bestemmelserne i akten fra 1976, dvs. den 10.-13. juni 2004.
GENNEMSIGTIGHED
Informations- og kommunikationspolitikken i EU - Konklusioner
Rådet glæder sig over Kommissionens meddelelse om nye rammer for samarbejde om aktiviteter vedrørende
informations- og kommunikationspolitikken i Den Europæiske Union (KOM(2001) 354 endelig). Det indvilliger i på
passende niveau at deltage i disse nye samarbejdsrammer, som er endnu en etape i den proces, der skal bringe Den
Europæiske Union tættere på borgerne.
Rådet gentager sin støtte til det forslag, der blev fremsat af Det Europæiske Råd i Edinburgh den 12. december 1992 på
grundlag af Birmingham-erklæringen om at udarbejde samordnede strategier på informationsområdet med det dobbelte
formål at optimere de eksisterende midler såvel på EF- som på medlemsstatsniveau og at respektere de involverede
aktørers roller inden for denne form for aktiviteter.
Det erindrer desuden om, at Det Europæiske Råd i Helsingfors den 11. december 1999 tilskyndede "Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til så vidt muligt at forene deres bestræbelser på at formidle
samordnet bred information om Unionen".
Rådet vil gerne bidrage pragmatisk og smidigt til en fastlæggelse på politisk niveau af disse strategier, dog således at
hver enkelt medlemsstat selv skal fastlægge, i hvor høj grad den vil involveres i den konkrete gennemførelse af de
pågældende aktiviteter.
Rådets repræsentation i disse nye interinstitutionelle samarbejdsrammer bør på det politiske niveau varetages af
formandskabet ledsaget af repræsentanter for den medlemsstat, der skal have det følgende formandskab, og med bistand
fra Generalsekretariatet. Informationsgruppen suppleret med de "ansvarlige for de nationale informationstjenester" og
eventuelt med deltagelse af eksperter fastlægger Rådets holdninger på dette område og evaluerer res ultaterne.
Rådet noterer sig, at Kommissionen vil forelægge en ny meddelelse om indholdet af informations- og
kommunikationspolitikken. Det vil til sin tid tage stilling til prioriteterne på baggrund af de beføjelser, det har i medfør
af traktaten.
Med hensyn til det operationelle niveau for samarbejdet mellem EF-institutionerne på informations- og
kommunikationsområdet går Rådet ind for en samordnet anvendelse af de eksisterende ressourcer med det formål at
rationalisere ressourcerne og forbedre serviceniveauet. Audiovisuelle medier og Internettet bør i betragtning af deres
indflydelse og potentiale prioriteres højt. Andre aktivitetsområder som f.eks. publikationer, biblioteker,
informationsbes&osl ash;g, offentlige arrangementer og en indsats for at følge med i offentlighedens og mediernes
holdninger bør ligeledes omfattes af synergier mellem institutionerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462258_0020.png
Hver enkelt EF-institution bør have tilstrækkelige midler til at kunne informere offentligheden om sine egne aktiviteter.
Når det drejer sig om at informere om Den Europæiske Unions resultater og mål som helhed, bør de pågældende
initiativer efter Rådets mening defineres nøjagtigt, navnlig ud fra et budgetmæssigt synspunkt, og de bør gennemføres
inden for de nye rammer for interinstitutionelt samarbejde.
Rådet opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag i løbet af første halvår af 2002 med henblik på sammen med de
interesserede medlemsstater at fortsætte formidlingen af audiovisuelt oplysningsmateriale, der primært er rettet til
tredjelande.
Rådet erindrer om, at det er medlemsstaternes opgave at give oplysninger om Den Europæiske Union. Disse aktiviteter
vil blive endnu mere effektive, hvis de er på linje med aktiviteterne i EF-institutionerne, som bør fremlægge
fuldstændige og objektive grundlæggende oplysninger.
Rådet opfordrer medlemsstaterne til at deltage i de nye rammer for samarbejde om informations- og
kommunikationsaktiviteter i Den Europæiske Union på den måde, de selv vælger, og på grundlag af de retningslinjer,
som man i samråd med de øvrige EF-institutioner når frem til i Rådets relevante instanser.
________________________