Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 341
Offentligt
1462245_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 341)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
18. februar 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (forligsprocedure).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0002.png
MILJØstyrelsen
13. februar 2002
Transport- og Luftkvalitetskontoret M4011/17-0043
HLy/JH/17
MEM-409-MST
GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg.
Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (forligsprocedure)
1. Status
Rådet modtog den 26. juli 2000 ovennævnte forslag fra Kommissionen.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF og skal behandles efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251
TEF.
Forslaget er en opfølgning på Kommissionens grønbog om fremtidens støjpolitik, KOM (96) 540.
Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2000 som del af det samlenotat, som blev
fremsendt forud for Rådsmødet (miljø) den 10. oktober 2000.
Folketingets Europaudvalg har fået forelagt sagen den 6. oktober 2000 til orientering forud for Rådsmøde (miljø) den 10.
oktober 2000.
Europa-Parlamentet afsluttede den 14. december 2000 i sin første læsning..
Rådets fælles holdning blev endeligt og formelt vedtaget den 7. juni 2001.
Europa-parlamentet afsluttede den 3. oktober 2001 i sin anden læsning.
Rådet har den 16. januar 2002 besluttet at indkalde forligsudvalget, da ikke alle Parlamentets ændringsforslag kunne
accepteres.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0003.png
Kommissionen anfører, at forslagets formål er at definere en fælles fremgangsmåde for at undgå, forhindre eller begrænse
skadelige virkninger på menneskers sundhed forårsaget af eksponering for ekstern støj ved at:
a) vurdere ekstern støj i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder
b) sørge for, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden.
Ekstern støj, som defineret i forslaget, er lyd fra vejtrafik, jernbaner, flytrafik, industri m.v., som belaster mennesker i og nær
deres bolig, i offentlige parker, skoler m.v. Forslaget omfatter ikke støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra
hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen og støj i transportmidler.
Kommissionen opererer i forslaget med følgende elementer:
• Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
• Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
• Handlingsplaner
• Rapportering af de indsamlede oplysninger samt orientering af borgerne.
En støjindikator er et fysisk mål for støj. En indikator giver altså ikke nogle grænser for støjen, men er alene et redskab til at
vurdere en given støjbelastning i et givent område. Der foreslås to forskellige indikatorer for den støjgene, som mennesker
udsættes for i deres hjemmemiljø: L
den
(dag-aften-nat værdi) og L
night
(nat værdi). L
den
-værdien udtrykker de n samlede
støjgene set over døgnet, mens L
night
-værdien bestemmes som det gennemsnitlige støjniveau alene i natperioden.
De nævnte to støjindikatorer skal anvendes til støjkortlægning/handlingsplaner og fysisk planlægning.
Forslaget søger ikke at fastsætte fælles europæiske støjgrænser. Medlemsstaterne skal inden 18 måneder efter
ikrafttrædelsesdatoen for direktivet meddele Kommissionen de forventede, nationale grænseværdier for de to støjindikatorer.
Efter forslaget skal der inden 3 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato gennemføres støjkortlægning for
• Alle byområder med over 250.000 indbyggere
• Regionale, nationale eller internationale veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer om året (svarende til 8.000
køretøjer pr. døgn)
• Jernbaner, hvor der passerer over 30.000 tog om året (svarende til 80 togpassager pr. døgn)
• Lufthavne, hvor der tilsammen afvikles over 50.000 starter og landinger om året.
Støjkortlægningen skal opgøres i intervaller både for L
den
og L
night
. I forbindelse med støjkortlægningen skal det samlede
antal personer i boliger, der udsættes for en støjbelastning udtrykt i L
den,
opgøres for hvert af følgende intervaller: <55, 55-59,
60-64, 65-69, 70-74 og >79. Tilsvarende skal antallet af støjbelastede personer i boliger, der udsættes for en st&oslas
h;jbelastning målt i L
night,
opgøres for hvert af følgende intervaller: <45, 45-49, 50-54, 55-59, 60-64, 65-69, 70-74 og >74.
Opgørelserne skal ske for vej-, tog- og flytrafik og virksomheder for sig.
Støjkortlægninger skal 5 år senere omfatte alle byområder med over 100.000 indbyggere. Kortlægninger skal revideres hvert 5
år.
Der skal udarbejdes handlingsplaner inden et år efter fristen for støjkort. Der er angivet en række mindstekrav til disse
handlingsplaner. Der er i forslaget ikke fastsat en frist for gennemførelse af handlingsplanerne.
Direktivforslaget indeholder ikke bestemmelser, der forpligter medlemslandene til at gribe ind over for overskridelser af de
nationale grænseværdier.
Medlemsstaterne skal sikre, at støjkortene offentliggøres på Internettet, andre on-linefaciliteter eller på en anden passende
måde inden 2 måneder efter deres godkendelse. Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at der foretages en offentlig høring og
resultaterne tages i betragtning, inden handlingsplanerne godkendes. Handlingsplanerne skal offentliggøres skal offentliggøres
på en tilsvarende måde.
Støjkort og resuméer af handlingsplaner skal sendes til Kommissionen senest 3 måneder efter deres godkendelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0004.png
2.2 Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget
Den 14.december 2000 vedtog Europa-Parlamentet 36 ændringsforslag til Kommissionens direktivudkast.
Parlamentet foreslog at direktivet forandredes til et rammedirektiv, hvor der efterfølgende kunne udformes datterdirektiver,
der satte nærmere rammer for støjkilderne.
Til direktivets indledende betragtninger foreslog Parlamentet bl.a. :
- en maksimalværdiindikator af hensyn til natteroen,
• at der indføres EU-grænseværdier for ekstern støj fra trafik og industri, i første omgang for lufthavne.
En maksimalværdiindikator giver et fysisk mål for støjens øjebliksværdi, f.eks. ved enkelthændelser som overflyvning med fly
eller anvendelse af støjende køretøjer i korte perioder.
Til direktivets artikler havde Parlamentet 25 ændringsforslag. Parlamentet ønskede bl.a. :
• at der medtages militære lufthavne (i kommissionens forslag nævnes kun civile lufthavne),
• at direktivet også gælder indendørs støj,
• at der skulle udarbejdes støjkort og handlingsplaner i tilfælde af alvorlige klager.
Parlamentet ønskede endvidere øgede krav til begrænsning af støjemissioner fra transportmidler.
2.3 Fælles holdning
På Rådsmødet (Miljø) den 18. – 19. december 2000 blev der opnået politisk enighed om en fælles holdning. Det indebar
følgende væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag:
Støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder, skal ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde. Det betyder også,
at militærlufthavne skal undtages.
Støj fra udendørs materiel medtages i direktivets anvendelsesområde. Udendørs materiel kan fx være gravkøer, gaffeltrucks
eller andre køretøjer, der ikke er direkte beregnet til kørsel på veje.
Støjkortlægning og handlingsplaner skal udarbejdes mindst hvert 5. år, hvilket giver mulighed for at tilpasse kortlægningen og
handlingsplanerne til kadencen for region- og kommuneplanlægningen.
I forhold til Kommissionens forslag med hensyn til hvilke veje og jernbaner, der skal kortlægges for, ønskede Rådet at
indføre to faser;
• I første omgang skal der kortlægges for veje, hvor der passerer mere end 6 millioner køretøjer om året, samt jernbaner
med mere end 60.000 togpassager om året.
• I anden omgang, fem år senere, skal der også kortlægges for veje, hvor der passerer mere end 3 millioner køretøjer om
året, samt jernbaner med mere end 30.000 togpassager om året.
Bekæmpelsen af støjens virkninger skal ske på et prioriteret grundlag, der nærmere fastlægges af de enkelte medlemslande.
Den fælles holdning har indsnævret antallet af støjintervaller i kortlægningen i forhold til Kommissionens forslag. Dette vil
reducere omkostningerne til støjkortlægning og gøre det lettere for myndighederne at koncentrere indsatsen til de støjende
områder. Kommissionen skal desuden tage den nedre intervalgrænse op til fornyet overvejelse, når det første sæt støjkort er
modtaget.
2.4 Europa-Parlamentets udtalelse om den fælles holdning
Parlamentet har behandlet Rådets fælles holdning til direktivforslag den 3. oktober 2001. Parlamentet vedtog at stille 10
ændringsforslag til den fælles holdning.
De væsentligste af Parlamentets vedtagne ændringsforslag er:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0005.png
1) Europa-Parlamentet ønsker fortsat, at direktivet skal være et rammedirektiv således at Kommissionen senest 3 år efter
direktivets ikrafttrædelse skal fremsætte forslag til datterdirektiver, hvori der fastlægges kvalitetsstandarter der, som der
omfatter samtlige støjemissionskilder.
2) Parlamentet ønsker endvidere, at en formulering i formålsartiklen ændres
fra
at der etableres en fælles fremgangsmåde med
henblik på, på et prioriteret grundlag, at bekæmpe de virkninger, der er forårsaget af eksponering af støj,
til
at der etableres en
fælles fremgangsmåde med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse virkninger på menneskers sundhed. Formuleringen
p& aring; et prioriteret grundlag
er altså ikke med længere.
3) Parlamentet ønsker, at der skal laves handlingsplaner, der allerede i første fase af implementeringen af direktivet omfatter
større veje med 3 millioner køretøjer pr. år, og jernbaner med 30.000 togpassager pr. år. Det er altså en stramning i forhold til
fælles holdning, der opererer med to faser.
4) Endelig ønsker Parlamentet at udvide rapporteringsomfanget betydeligt. Det betyder, at der også skal rapporteres for lave
støjintervaller (50-54 decibel), herunder særligt lave intervaller om natten (40-45, 45-49 decibel). På dette punkt havde Rådet i
sin fælles holdning indsnævret antallet af støjintervaller. Til sammenligning er den danske vejledende grænseværdi 55 decibel,
og de hidtidige politiske mål herhje mme har koncentreret sig om de boliger, der er stærkt støjbelastede, dvs. over 65 decibel i
gennemsnit set over et døgn.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen har i sit forslag til direktiv anført, at forslaget skal beskytte menneskers sundhed og velvære mod skadelige
virkninger af miljøforurening, og som sådan bidrager det til traktatens målsætninger - Artikel 175. Kompetencen på området
er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.
Kommissionen henviser til, at lovgivning om ekstern støj hidtil har været opdelt i to større kategorier, nemlig EU-lovgivning
om støjemission fra produkter (biler, lastbiler, fly og industriudstyr) og medlemsstaternes lovgivning om tilladelige
støjniveauer i boligmiljøet..
I det omfang der kræves fælles produktstandarder for at begrænse ekstern støj, er fælles måle- og vurderingsmetoder
imidlertid nødvendige.
Bekæmpelsen af ekstern støj indebærer således indførelse af fælles indikatorer, beregningsmetoder og målemetoder for
støjpåvirkning, overvågning af støjforurening i EU og udarbejdelse af en fællesskabsstrategi for at forbedre situationen,
informationsudveksling og lovgivning om støjemission.
Dette overblik er et væsentligt element i at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til fastsættelse af støjkrav i førnævnte
fælles produktstandarder – produktstandarter som er væsentlige for implementeringen af det fælles marked.
Regeringen er enige i Kommissionens betragtninger.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Varetagelse af støjhensyn fra større trafikanlæg herunder lufthavne og flyvepladser og industri varetages primært i
Miljøbeskyttelsesloven og Lov om planlægning, de fleste anlægslove, i boliglovgivningen, samt Lov om offentlige veje.
Den nuværende støjregulering i Danmark, som omfatter de fleste former for ekstern støj, er baseret på andre støjindikatorer,
end der er lagt op til i direktivforslaget.
Miljøstyrelsen vurderer, at der som konsekvens af direktivforslaget er behov for at ændre lovgivningen, sådan at der etableres
en hjemmel til at udpege de ansvarlige myndigheder, der skal forestå de relevante opgaver vedrørende støjkort,
handlingsplaner, inddragelse af offentligheden mv.
Miljøstyrelsen vurderer, at forslaget medfører behov for, at der udarbejdes og ændre vejledninger til myndigheder eller
organer, der bliver gjort ansvarlige for de pågældende opgaver.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Direktivforslaget vurderes at få økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0006.png
Følgende opgørelser over de økonomiske konsekvenser er alene Miljøstyrelsens vurdering af de samlede omkostninger ved
implementering af direktivet som fremgår af Rådets fælles holdning. Der er således ikke gennemført forhandling med de
kommunale parter.
Til gennemførelse af direktivets 1. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 4 mio. kr.,
som forventes at skulle afholdes 2007 – 2008. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 1,5 mio. kr. og udgifterne for de
berørte amter og kommuner at blive ca. 2,5 mio. kr.
Til gennemførelse af direktivets 2. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 4 mio. kr.,
som forventes at skulle afholdes 2012 – 2013. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 1,5 mio. kr. og udgifterne for de
berørte amter og kommuner at blive ca. 2,5 mio. kr.
Til efterfølgende revisioner af kortlægninger og handlingsplaner hvert 5’te år vurderes de samlede udgifter at blive ca. 1,5
mio. kr. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 0,5 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 1
mio. kr.
Vedtages direktivet som fremlagt i Rådets fælles holdning vil de samlede omkostninger for gennemførelse af fase
1 og fase 2, samt en første revision af kortlægning og handlingsplaner udgøre ca. 9, 5 mio. kr.
Europaparlamentets ændringsforslag
til den fælles holdning indebærer en væsentlig udvidelse af rapporteringsomfanget, som vil
påvirke ovennævnte omkostninger.
Med
det udvidede rapporteringsomfang
vurderes de samlede omkostninger til kortlægning og handlingsplaner i direktivets 1. fase at
blive ca. 5,5 mio. kr., som forventes at skulle afholdes 2007 – 2008. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 2,0 mio. kr. og
udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca. 3,5 mio. kr.
Tilsvarende for direktivets 2. fase vurderes de samlede udgifter til kortlægning og handlingsplaner at blive ca. 5,5 mio. kr.,
som forventes at skulle afholdes 2012 – 2013. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 2,0 mio. kr. og udgifterne for de
berørte amter og kommuner at blive ca. 3,5 mio. kr.
Til efterfølgende revisioner af kortlægninger og handlingsplaner hvert 5’te år vurderes de samlede udgifter at blive ca. 2,1
mio. kr. Heraf vurderes statens udgifter at blive ca. 0,7 mio. kr. og udgifterne for de berørte amter og kommuner at blive ca.
1,4 mio. kr.
Vedtages direktivet med Europaparlamentets ændringsforslag vil de samlede omkostninger for gennemførelse af
fase 1 og fase 2, samt en første revision af kortlægning og handlingsplaner udgøre ca. 13,1 mio. kr.
Omkostningerne ved de forskellige udformninger af direktivet er sammenfattet i nedenstående tabel:
1. Fase
(2007-
08)
Forskel i f.t.
fælles
holdning
(Parlamentets
forslag)
Fælles
4,0 mio.
holdning
kr.
Udvidet
rappor-
tering
5,5 mio.
kr.
1,5 mio. kr.
4,0 mio.
kr.
5,5 mio.
kr.
1,5 mio. kr.
2. Fase
(2012-
13)
Forskel i f.t.
fælles
holdning
(Parlamentets
forslag)
Løbende
efterfgl.
ajourføring
(3)
1,5 mio. kr.
Forskel i f.t.
fælles
holdning
(Parlamentets
forslag)
9,5
mio.
kr.
0,6 mio. kr.
13,1
mio.
kr.
I alt
1+2+3
2,1 mio. kr.
Spørgsmålene vedr. rapporteringsomfang (kortlægning for flere støjintervaller) er stadig til forhandling, og det er derfor ikke
muligt at komme med en endelig vurdering af omkostningerne ved implementering af støjdirektivet i Danmark. Danmark har
arbejdet for et udgiftsniveau svarende til Fælles holdning.
Hverken Trafikministeriet eller Miljøministeriet har inden for de eksisterende bevillingsrammer midler forudsat at finansiere
udgifterne til gennemførelse af direktivet.
Beskyttelsesniveau:
Direktivforslaget vurderes i sig selv at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, men
forslaget må ses som et første led i en langvarig proces, som senere kan give en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462245_0007.png
Det er således forventningen, at de efterfølgende initiativer på fællesskabsniveau i forhold til støjkilderne (biler,
jernbanevogne, fly m.v.) vil have en positiv effekt p&ar ing; det eksterne støjniveau.
5. Høring
Kommissionens forslag til direktiv blev udsendt i høring den 7. september 2000 til 48 interessenter med frist til 2. oktober
2000. Miljøstyrelsen har modtaget 23 høringssvar. 8 interessenter havde ikke bemærkninger til forslaget.
Generelt findes det positivt, at forslaget lægger op til en styrkelse af arbejdet med ekstern støj på grundlag af de foreslåede
fælles støjindikatorer og vurderingsmetoder. Det fremgår af flere af de modtagne svar, at:
• Det er imod den gældende praksis i Danmark, at støjen skal bestemmes i 4 meters højde og ikke der, hvor mennesker
befinder sig.
• De foreslåede frister på 5 år for revisioner af støjkortlægninger og handlingsplaner ikke harmonerer med 4 års rytmen i
den sammenhængende fysiske planlægning i Danmark.
• Gennemførelse af direktivet vil medføre en omfattende revision af det administrative grundlag på både stats-, amts- og
kommuneniveau.
Amtsrådsforeningen fremhæver, at forbedringer af støjforholdene forudsætter tilført tilstrækkelige midler til støjbekæmpende
foranstaltninger m.v. Såfremt direktivet fremmes, forbeholder Amtsrådsforeningen sig kompensation over bloktilskuddet for
såvel administrative udgifter til opgaver, som vil skulle varetages af amterne, som til gennemførelse af de støjhandlingsplaner,
som amterne vil blive ansvarlige f or. Der vil være behov for at revidere en række dokumenter, som indeholder
grænseværdier for støj, herunder regionplaner og kommuneplaner.
Kommunernes Landsforening påpeger, at en gennemførelse af direktivet vil betyde øgede administrative opgaver for de
ansvarlige myndigheder. Det er landsforeningens holdning, at konkrete støjbekæmpelsestiltag skal forankres lokalt.
Københavns Kommune finder det positivt, at der gennem et EU-direktiv fastsættes retningslinier om ensartet kortlægning af
ekstern støj, om formidling af oplysninger herom til offentligheden samt iværksættelse af handlingsplaner til imødegåelse af
støjproblemer. Hvis kommunen skal stå for den lokale implementering af direktivet, vil det kræve yderligere ressourcer og
deraf følgende kompensation.
Dansk Industri bemærker, at støj i forvejen er reguleret i Danmark i medfør af Miljøbeskyttelsesloven, og at det er Dansk
Industris forventning, at der ikke i medfør af direktivet vil være behov for at skærpe støjkravene over for virksomhederne.
Sagen har været forelagt EF- specialudvalget den 24. november 2000, hvorved der ikke fremkom yderligere bemærkninger.