PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 382)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

SOU, Alm. del - bilag 301 (Løbenr. 6446)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK den 3.

december 2001

Dette rådsmøde 2392 14762/01 (Presse 451) blev ikke behandlet af Europaudvalget på

grund af folketingsvalg, men istedet debateret på partilederniveau i Statsministeriet.

Dansk delegationsleder: Socialminister og minister for ligestilling Henriette KJÆR

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER (REFORM AF FORORDNING 1408/71)

- Fastsættelse af parametre; Rådet har vedtaget en række parametre, som skal danne rammerne for moderniseringen af

forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere

- Udvidelse af forordningen til at omfatte tredjelandsstatsborgere - konklusioner -se tekst

BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002; Rådet tilsluttede sig de tre elementer for beskæftigelse; Retnigslinier,

den fælles rapport og henstillinger om gennemførelse af beskæftigelsespolitik

INDIKATORER FOR KVALITET I ARBEJDET - Konklusioner; formanden for Beskæftigelsesudvalget forelagt

rapporten om indikatorer for kvalitet i arbejdet og havde en udveksling af synspunkter

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE I TILFÆLDE AF ARBEJDSGIVERENS INSOLVENS; Direktiv

80/987/EØF har til formål at sikre arbejdstagerne et minimum af beskyttelse i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Med

henblik herpå pålægger direktivet medlemsstaterne en pligt til at etablere garantiinstitutioner

FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE

- Indikatorer for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse; Rådet vedtog på grundlag af rapporten fra Udvalget for

Social Beskyttelse en række indikatorer og godkendte den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet

- Fælles rapport; Rådet vedtog også den første fælles rapport

PENSIONERS KVALITET OG BÆREDYGTIGHED; Rådet gav sin tilslutning til rapporten vedrørende pensioners

kvalitet og bæredygtighed, medlemsstater støttede den anvendte metode men samtidig manede til forsigtighed på grund

af spørgsmålets følsomme art.

DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR 2003; Rådet vedtog endeligt forslaget til den afgørelse, der skal gøre 2003 til

europæisk handicapår

FORLIGSPROCEDURE - Konklusioner - se tekst

STRUKTURELLE INDIKATORER - Konklusioner - Rådet vedtog konklusioner vedrørende de sociale aspekter ved de

strukturelle indikatorer, der således supplerer det allerede fastlagte sæt indikatorer

BESKÆFTIGELSESFREKVENS OG AKTIV ALDRING; Kommissæren Anna DIAMANTOPOULOU informerede

om status for arbejdet med dette

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002; Rådet vedtog det

fælles bidrag fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse med henblik på forelæggelse for Økofin-

Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET EUROPÆISKE ANDELSSELSKAB; Rådet tog en rapport fra formandskabet om status for arbejdet med udkastet

til direktiv til efterretning.

LØNFORSKELLE: BEIJING-HANDLINGSPLANEN - Konklusioner; Rådet noterede sig endvidere en rapport fra

formandskabet med oplysninger om lønforskellene, hvori der foreslås i alt ni kvantitative og kvalitative indikatorer

INTEGRERING AF KØNSASPEKTET I EU'S ØVRIGE POLITIKKER; Rådet noterede sig formandskabets orientering

om integrering af kønsaspektet i EU's politikker

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - Resolution; Rådet vedtog følgende resolution om opfølgning af

Kommissionens grønbog af juli 2001 med titlen "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar"

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE MOD FARERNE VED ASBEST; Rådet noterede sig en orientering fra

formandskabet om status for arbejdet med forslaget til direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være

udsat for asbest

EVENTUELT

- Et europæisk område for livslang læring; Rådet noterede sig kommissær Anna DIAMANTOPOULOU's forelæggelse

af Kommissionens meddelelse med titlen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring"

- Aktiviteter tilrettelagt af formandskabet; Rådet blev af formandskabet orienteret om de aktiviteter, der er tilrettelagt i

andet halvår 2001.

BILAG

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Forbindelser med Balkanlandene; Rådet vedtog fire tillægsprotokoller vedrørende vine og spirituosa

- AVS; Rådet vedtog den holdning, som Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget vedrørende

anvendelsen af ikke-tildelte midler fra 8. EUF.

LANDBRUG

- Råsukker af sukkerrør til raffinering; Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftaler i form af brevveksling mellem EF

på den ene side og forskellige AVS-lande og mellem EF og Indien om levering af råsukker af sukkerrør til raffinering.

FISKERI

- Fiskebestande*; Rådet vedtog forordningen om ændring for år 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser

for visse fiskebestande

SUNDHED

- Medicinsk udstyr; Rådet vedtog direktivet om ændring af direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr

FORBRUGERE

- Kosttilskud; Rådet fastlagde en fælles holdning om indbyrdes tilnærmelse af medlemstaternes lovgivninger om

kosttilskud.

MILJØ

- Overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling - Konklusioner; Rådet vedtog følgende konklusioner om

miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling - se tekst

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK behandlet på andre rådsmøder siden det foregående BESKÆFTIGELSE OG

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK sministerrådsmøde den 8. November 2001:

Rådsmøde

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

d. 16. November 2000;

-Det

årlige arbejdsprogram for Cepol (Det Europæiske Politiakademi) for 2001

-Intensivering af samarbejdet mellem CIREFI (Oplysnings-, Analyse- og Udviklingscenter for

Grænsepassage og Indvandring) og Europol vedrørende ulovlig indvandring og dertil knyttede spørgsmål

-Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civilret

-Tjernobyl-reaktorfonden

Bruxelles, den 19. februar 2001

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

14762/01 (Presse 451)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2392. samling i Rådet

- BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK -

den 3. december 2001 i Bruxelles

Formand:

Laurette ONKELINX

Kongeriget Belgiens vicepremierminister og

arbejdsminister

Frank VANDENBROUCKE

Kongeriget Belgiens minister for sociale

spørgsmål og pensioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER (REFORM AF FORORDNING 1408/71)

- Fastsættelse af parametre

- Udvidelse af forordningen til at omfatte tredjelandsstatsborgere - konklusioner

BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002

INDIKATORER FOR KVALITET I ARBEJDET - Konklusioner

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE I TILFÆLDE AF ARBEJDSGIVERENS INSOLVENS

FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE

- Indikatorer for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse

- Fælles rapport

PENSIONERS KVALITET OG BÆREDYGTIGHED

DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR 2003

FORLIGSPROCEDURE - Konklusioner

STRUKTURELLE INDIKATORER - Konklusioner

BESKÆFTIGELSESFREKVENS OG AKTIV ALDRING

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002

DET EUROPÆISKE ANDELSSELSKAB

LØNFORSKELLE: BEIJING-HANDLINGSPLANEN - Konklusioner

INTEGRERING AF KØNSASPEKTET I EU'S ØVRIGE POLITIKKER

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - Resolution

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE MOD FARERNE VED ASBEST

EVENTUELT

- Et europæisk område for livslang læring

- Aktiviteter tilrettelagt af formandskabet

BILAG

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- Forbindelser med Balkanlandene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- AVS

LANDBRUG

- Råsukker af sukkerrør til raffinering

FISKERI

- Fiskebestande*

SUNDHED

- Medicinsk udstyr

FORBRUGERE

- Kosttilskud

MILJØ

- Overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling - Konklusioner

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Laurette ONKELINX

Johan VANDE LANOTTE

Frank VANDENBROUCKE

Renaat LANDUYT

Danmark:

Henriette KJÆR

Claus Hjort FREDERIKSEN

Tyskland:

Gert ANDRES

Vicepremierminister og arbejdsminister

Vicepremierminister og minister for budget,

social integration og den sociale økonomi

Minister for sociale spørgsmål og pensioner

Flamsk arbejdsminister og minister for turisme

Socialminister og minister for ligestilling

Beskæftigelsesminister

Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under

forbundsministeren for arbejds- og

socialspørgsmål

Arbejds- og socialminister

Statssekretær for social sikring

Minister for beskæftigelse og solidaritet

Viceminister, Ministeriet for Erhvervspolitik,

Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for

arbejdsspørgsmål, forbrugerrettigheder og

international samhandel

Grækenland:

Dimitrios REPPAS

Spanien:

Juan Carlos APARICIO PÉREZ

Gerardo CAMPS DEVESA

Frankrig:

Elisabeth GUIGOU

Irland:

Tom KITT

Italien:

Pasquale VIESPOLI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statssekretær for arbejdsmarkeds- og

socialpolitik

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Marie-Josée JACOBS

Premierminister, ministre d'Etat og

finansminister

Minister for familiespørgsmål, social solidaritet

og ungdomsspørgsmål, minister for fremme af

kvinders vilkår

Arbejds- og socialminister

Statssekretær for arbejds- og socialspørgsmål

Forbundsminister for social sikkerhed og

generationsspørgsmål

Arbejdsminister og minister for solidaritet

Statssekretær for solidaritet og sociale spørgsmål

Arbejdsminister

Social- og sundhedsminister

Minister, Erhvervsministeriet, med ansvar for

arbejdsmarkedsspørgsmål, integrationsspørgsmål

og storbypolitik

Statssekretær under ministeriet for erhverv og

handel

Statssekretær under ministeriet for social sikring

Arbejds- og pensionsminister

Viceminister for arbejdsmarkedsforhold og

regionerne

***

Kommissionen:

Anna DIAMANTOPOULOU

Medlem

***

Endvidere deltog:

Clive TUCKER

Raoul BRIET

Formand for Beskæftigelsesudvalget

Formand for Udvalget for Social Beskyttelse

Nederlandene:

Willem VERMEEND

Hans HOOGERVORST

Annelies VERSTAND-BOGAERT

Østrig:

Herbert HAUPT

Portugal:

Paulo FERNANDES PEDROSO

José Manuel SIMÕES DE ALMEIDA

Finland:

Tarja FILATOV

Maija PERHO

Sverige:

Mona SAHLIN

Lise BERGH

Agneta KARLSSON

Det Forenede Kongerige:

Alistair DARLING

Alan JOHNSON

KOORDINERING AF DE SOCIALE SIKRINGSORDNINGER (REFORM AF FORORDNING 1408/71)

Rådet har i dag taget et meget vigtigt skridt hen imod fremme af den frie bevægelighed for personer inden for EU, en af

grundpillerne i opbygningen af Europa, idet Rådet har vedtaget en række parametre, som skal danne rammerne for

moderniseringen af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere samt

deres familiemedlemmer, og idet Rådet har besluttet at udvide denne forordning til også at gælde for tredjelandssta

tsborgere, der opholder sig og arbejder lovligt i medlemsstaterne og som følge deraf bidrager til de nationale sociale

sikringsordninger.

Fastsættelse af parametre

I fortsættelse af drøftelsen i Rådet den 8. oktober 2001 og i henhold til mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm

har Rådet i form af konklusioner fastsat parametre (grundlæggende principper) med henblik på moderniseringen af

forordning 1408/71 (jf. bilag). Disse parametre udgør grundlaget for reformen af denne forordning, som er mere end 30

år gammel og som ofte er blevet ændret og i tidens løb er blevet meget komplek s og vanskelig at anvende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er fastsat i alt 12 parametre, nemlig en række generelle parametre, som gælder for forordningen horisontalt, og nogle

særlige parametre, som gælder for forskellige kategorier af ydelser. Blandt disse parametre skal især nævnes dem, der

har til formål at forbedre de forsikredes rettigheder ved en udvidelse af forordningens personkreds (parameter 2) og

materielle rækkevidde (parameter 3), en forbedring af grænseoverskridende adgang til behandling fo r tidligere

pensionerede grænsearbejdere (parameter 8), en udvidelse af kapitlet om arbejdsløshed til også at omfatte ordninger for

selvstændige erhvervsdrivende og en forenkling af vilkårene for udbetaling af arbejdsløshedsydelser i en anden

medlemsstat (parameter 10), en udvidelse af pensionisters og forældreløses ret til familieydelser (parameter 11).

På grundlag af disse parametre vil de fremtidige formandskaber fortsætte gennemgangen af forordningen og affattelsen

af selve teksten.

Der mindes om, at Kommissionen i 1998 forelagde et forslag om koordinering af de sociale sikringsordninger med

henblik på at modernisere og forenkle den gældende forordning fra 1971, som med tiden som følge af gentagne

ændringer er blevet meget kompliceret både for myndighederne, der skal anvende den, og for borgerne, der skal forstå

den. Forslaget er baseret på traktatens artikel 18, 42 og 308, er i overensstemmelse med proceduren med fælles be

slutningstagning sammen med Europa-Parlamentet og kræver enstemmighed i Rådet. Mellem 1999 og 2001 er forslaget

under finsk, portugisisk, fransk og svensk formandskab blev gennemgået grundigt, hvilket har gjort det muligt at

indkredse de vigtigste problemområder. Der er forelagt statusrapporter ved udgangen af hvert formandskab.

Udvidelse af forordningen til at omfatte tredjelandsstatsborgere - konklusioner

I fortsættelse af mandatet fra Rådet den 8. oktober 2001 og på grundlag af en henstilling fra De Faste Repræsentanters

Komité vedtog Rådet de konklusioner, der findes vedlagt og som fastslår, at EF-traktatens artikel 63, stk. 4, er det

relevante retsgrundlag for en udvidelse af koordineringen af de sociale sikringsordninger til at omfatte

tredjelandsstatsborgere, der opholder sig og arbejder lovligt i Fællesskabet. Rådet har således ful gt konklusionerne fra

Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999, som fastslog, at tredjelandsstatsborgere bør have rettigheder, der

ligger så tæt som muligt på de rettigheder, som gælder for Den Europæiske Unions borgere.

Artikel 63, stk. 4, er grundlaget for vedtagelsen af foranstaltninger vedrørende fastsættelsen af rettigheder og betingelser

for, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i én medlemsstat, kan opholde sig i en anden medlemsstat.

Rådets konklusioner vedrørende retsgrundlaget:

"RÅDET, som tager følgende i betragtning:

1) I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 skal Den Europæiske

Union sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på medlemsstaternes område,

indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sammenlignes med dem, der gælder for EU-borgere, fremme ikke-

forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og tilnærme deres rets stilling til EU-borgernes;

2) Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 besluttede, at der skal tages behørigt hensyn til

situationen for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i EU;

3) anvendelsen af Fællesskabets koordinering af de sociale sikringsordninger, navnlig forordning (EØF) nr. 1408/71 på

tredjelandsstatsborgere er et middel til at nå disse mål;

4) Kommissionen foreslog den 12. november 1997 (KOM(97) 561) at udvide forordning (EØF) nr. 1408/71 til at omfatte

tredjelandsstatsborgere;

5) Rådet fastslog den 8. oktober 2001, at der er meget bred enighed om en sådan udvidelse;

6) EF-traktatens artikel 42, der er fortolket i lyset af Domstolens retspraksis, navnlig ved dom afsagt i sagen Khalil

(C-95/99), synes ikke at udgøre et tilstrækkeligt retsgrundlag for denne udvidelse;

7) i medfør af EF-traktatens artikel 63, stk. 4, vedtager Rådet foranstaltninger til definition af de rettigheder og

betingelser, hvorefter tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i en medlemsstat, kan opholde sig i andre

medlemsstater,

ER ENIGT I,

at EF-traktatens artikel 63, stk. 4, kan anvendes som retsgrundlag for en udvidelse af koordineringen af

de sociale sikringsordninger, der gælder for EU-statsborgere, til at omfatte tredjelandsstatsborgere;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ER ENIGT I

at sørge for, at en sådan udvidelse til at omfatte alle medlemsstaternes sociale sikringsordninger

principielt finder anvendelse under overholdelse af de særlige bestemmelser i de relevante protokoller, der er knyttet som

bilag til EF- og EU-traktaterne, for så vidt angår Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark;

FINDER

i øvrigt i denne forbindelse, at forordningens bestemmelser bør finde ensartet anvendelse;

FINDER,

at den koordinering, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, bør give dem en række ensartede

rettigheder, der ligger så tæt som muligt på EU-borgernes rettigheder, i overensstemmelse med Tammerfors-mandatet;

OPFORDRER

De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte drøftelserne på dette grundlag."

BESKÆFTIGELSESPAKKEN FOR 2001/2002

Rådet gav sin tilslutning til de tre elementer, der udgør dette års beskæftigelsespakke, som er den femte udgave siden

indførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi på Det Europæiske Råd i Luxembourg i 1997, nemlig:

a) retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002

b) den fælles rapport (Kommissionen og Rådet) om beskæftigelsen i 2001

c) henstillingerne om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik.

Pakken vil nu blive forelagt for Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001, jf. bestemmelserne i traktaten

(artikel 128).

I år er der navnlig lagt vægt på kvalitetsdimensionen i arbejdet. Dette afspejler den vilje, som stats- og regeringscheferne

gav udtryk for på De Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm til ikke kun at skabe flere arbejdspladser, men også

bedre arbejdspladser.

a) Retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002

Rådet gav på grundlag af en fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik sin

tilslutning til forslaget til beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2002 med henblik

på fremsendelse af teksten til Det Europæiske Råd i Laeken og den formelle vedtagelse heraf på en senere samling i

Rådet.

Den vigtigste nyskabelse for 2002 er indførelsen af et nyt generelt mål vedrørende kvaliteten i arbejdet. Desuden

opfordres medlemsstaterne til at fastsætte de nye midlertidige mål, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i

Stockholm for beskæftigelsesfrekvensen, nemlig de midlertidige mål - som skal nås i 2005 - vedrørende den samlede

beskæftigelsesfrekvens og frekvensen for kvinder (hhv. 67% og 57%) og det nye mål, d er fastsætter en

beskæftigelsesfrekvens på 50% for ældre (55-64 år) - som skal nås i 2010.

For den øvrige del repræsenterer retningslinjerne kun relativt begrænsede ændringer i forhold til i år, da de vigtigste

nyskabelser blev indført i 2001 som følge af beslutningerne på Det Europæiske Råd i Lissabon. Der vil i øvrigt blive

foretaget en generel revision af beskæftigelsesstrategien (kaldet Luxembourg-processen) i marts, og den bør have

indflydelse på retningslinjerne for 2003.

b) Fælles rapport om beskæftigelsen 2001

Rådet har vedtaget den fælles rapport (Kommissionen og Rådet) om beskæftigelsen med henblik på forelæggelse for Det

Europæiske Råd i Laeken. Rapporten giver en oversigt over beskæftigelsessituationen i Den Europæiske Union. Den

indeholder en politisk vurdering af de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af

retningslinjerne for 2001 og fremhæver de udfordringer, der stadig skal tages op.

Rapporten konstaterer med tilfredshed, at der er sket en stigning i beskæftigelsen og et fald i arbejdsløsheden i Den

Europæiske Union, idet beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 62,3% i 1999 til 63,3% i 2000 og dermed har nærmet sig

de 70%, der blev fastsat som mål for 2010 i Lissabon. Den understreger ligeledes udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen

for kvinder, som er steget fra 52,8% i 1999 til 54% i 2000 (idet der stræbes efter at nå et må ;l på 57% i 2005 og 60% i

2010). Den konstaterer dog også den lave beskæftigelsesfrekvens for ældre (55-64 år) med et gennemsnit på 37,7%, som

er et godt stykke under de 50%, der blev fastsat i Stockholm for 2010. Rapporten opfordrer også medlemsstaterne til at

gøre en større indsats med hensyn til uddannelse, forbedring af kvaliteten i arbejdet og ligestilling mellem mænd og

kvinder, navnlig ved at reducere forskellen mellem mænds og kvind ers løn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Henstillinger om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

Rådet gav på baggrund af en fælles udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Økonomisk Politik sin

tilslutning til forslaget til henstillinger med henstillinger rettet til medlemsstaterne om gennemførelsen af deres

beskæftigelsespolitik. Teksten vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Laeken og vedtaget formelt på en kommende

samling.

De 57 henstillinger, der er foreslået for 2002, udgør for hovedpartens vedkommende en ajourføring af henstillingerne fra

året før. De går især på politikker til bekæmpelse af ungdoms- og langtidsledighed, livslang uddannelse, skattetrykket på

arbejde og ligestilling mellem mænd og kvinder.

INDIKATORER FOR KVALITET I ARBEJDET - Konklusioner

Rådet fik af formanden for Beskæftigelsesudvalget forelagt rapporten om indikatorer for kvalitet i arbejdet og havde en

udveksling af synspunkter. I rapporten anbefaler Beskæftigelsesudvalget otte nøgleindikatorer til måling af de

fremskridt, der er sket på de 10 områder( 1), der er nævnt i Kommissionens meddelelse, samt 23 kontekstindikatorer til

supplement heraf. Formanden for Beskæftigelsesudvalget mindede om, at indikatorerne var udvalgt på grundlag af

eksisterende, pålidelige og sammenlignelige data, at de skal ses i et samlet hele, og at det drejer sig om en evolutionær

proces.

Formanden bemærkede ved afslutningen af debatten, at arbejdet fortsætter med hensyn til sammenligneligheden af de

statistiske data og indførelsen af indikatorerne i den europæiske beskæftigelsesstrategi, både på europæisk og nationalt

plan.

Rådet vedtog de konklusioner, der findes nedenfor, hvori det godkender rapporten fra Beskæftigelsesudvalget og den

heri foreslåede liste over indikatorer. Rådet besluttede også at forelægge disse indikatorer for Det Europæiske Råd i

Laeken den 14.-15. december 2001, jf. mandatet fra Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.

Investering i kvalitet - Konklusioner

"RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

– Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 understreger betydningen af at sikre en

positiv, gensidigt styrkende interaktion mellem vore politikker inden for økonomi, beskæftigelse samt social- og

arbejdsmarkedsforhold. Det blev også besluttet, at det overordnede mål er at opnå fuld beskæftigelse ved ikke kun at

skabe

flere,

men også

bedre

arbejdspladser.

– Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice understreger, at den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske

dagsorden, for at disse nye udfordringer kan tages op, "bør tjene til at sikre at der sker en forbedring af kvaliteten på alle

social- og arbejdsmarkedspolitikkens områder. Kvaliteten af uddannelserne, af arbejdet, af forholdet mellem ledelsen og

arbejdstagerne samt kvaliteten af social- og arbejdsmarkedspolitikken som helhed udgør fa , der er af væsentlig

betydning for EU's evne til at opfylde de mål, den har sat sig for så vidt angår konkurrenceevne og fuld beskæftigelse".

– Konklusionerne fra Stockholm minder om, at "genskabelse af fuld beskæftigelse indebærer, at man ikke kun fokuserer

på flere job, men også på bedre job". Der anmodes heri ligeledes om, at kvaliteten i arbejdet medtages "som et generelt

mål i retningslinjerne for beskæftigelsen i 2002", og det anføres, at "Rådet sammen med Kommissionen vil udvikle

indikatorer for kvaliteten i arbejdet og gøre de kvantitative indikatorer mere nø e; disse indikatorer skal forelægges inden

Det Europæiske Råd i Laeken".

– Kommissionens meddelelse om "beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet"

fastlægger de overordnede rammer for, hvorledes man behandler begrebet kvalitet i forbindelse med den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og der fokuseres her på målet vedrørende forbedring af kvaliteten af arbejdet.

– Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) anmodede på samlingen den 8. oktober 2001

Beskæftigelsesudvalget om at fortsætte sit arbejde med hensyn til indikatorer for kvaliteten i arbejdet,

UNDERSTREGER,

at det er vigtigt at lægge vægt på kvaliteten for at nå de kvantitative mål i strategien fra

Lissabon, nemlig at øge erhvervsfrekvensen, hvorved der på arbejdsmarkedet indføjes nye kategorier af personer med

særlige kvalitative behov: bl.a. ældre arbejdstagere, ikke-erhvervsaktive kvinder og personer, som befinder sig i en

udstødelsessituation;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MINDER OM,

at de kvalitative og kvantitative mål er komplementære og styrker hinanden gensidigt. Med henblik

herpå gør kvaliteten det muligt at forbedre konkurrencedygtigheden, og at støtte bestræbelserne med hensyn til

økonomisk vækst, samtidig med at den forbedrer arbejdstagenes livskvalitet og opfylder deres forventninger. Den støtter

alles deltagelse i arbejdsmarkedet og gør det muligt at sikre, at enhver kan starte, forbli ve og komme videre i sin

karriere;

UNDERSTREGER,

at det er nødvendigt at udvikle bedre arbejdspladser, idet kvaliteten er et vigtigt element i

bestræbelserne på at gøre det attraktivt at arbejde;

UNDERSTREGER,

at det er nødvendigt at opfylde de forpligtelser på mellemlang og lang sigt, som blev indgået

inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi, og at kvalitetsdimensionen medtages som et generelt mål i

retningslinjerne for beskæftigelsen;

SER MED TILFREDSHED PÅ

det arbejde Kommissionen og Beskæftigelsesudvalget har udført i forbindelse med

forberedelsen af en oversigt over indikatorer;

MINDER OM,

at beskæftigelseskvaliteten er et koncept med mange dimensioner, og at de indikatorer, som

Beskæftigelsesudvalget har anbefalet, er baseret på de 10 områder, der er nævnt i Kommissionens meddelelse; de

indikatorer, som Beskæftigelsesudvalget har anbefalet, skal vurderes som en helhed;

GODKENDER

rapporten fra Beskæftigelsesudvalget samt den dertil knyttede oversigt over indikatorer (dok.

14263/01), idet det tager hensyn til, at udviklingen af indikatorer for kvalitet i arbejdet er en løbende proces, hvor man

både bør tage de allerede identificerede indikatorer op til fornyet overvejelse og identificere nye relevante indikatorer,

navnlig under hensyntagen til udviklingen af målene og tilgængeligheden af data;

GODKENDER

de definitioner, som Beskæftigelsesudvalget har foreslået for nøgleindikatorerne og indikatorerne for

den mere generelle sammenhæng;

ANMODER OM,

at disse indikatorer allerede fra og med 2002 integreres i den europæiske beskæftigelsesstrategi, og

finder, at indikatorerne bør anvendes hurtigst muligt som led i gennemgangen af de nationale handlingsplaner for

beskæftigelse;

10.

OPFORDRER

Kommissionen og Beskæftigelsesudvalget til at fortsætte deres arbejde i 2002, for at supplere

oversigten over nøgleindikatorer og indikatorer for den mere generelle sammenhæng, at tage de allerede definerede

indikatorer op til fornyet overvejelse, samt på Beskæftigelsesudvalgets næste møde i februar 2002 at se nærmere på den

konkrete anvendelse af disse indikatorer inden for rammerne af gennemgangen af de nationale hand lingsplaner for

beskæftigelse og i givet fald, til sin tid, aflægge rapport for Rådet."

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE I TILFÆLDE AF ARBEJDSGIVERENS INSOLVENS

Rådet nåede til politisk enighed med henblik på en fælles holdning vedrørende forslaget til direktiv om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Det drejer sig om et forslag til ændring af direktiv 80/987/EØF fra

1980, som Kommissionen forelagde den 15. januar 2001. Det er en vigtig tekst for beskyttelsen af arbejdstagerne set i

lyset af virksomhedernes virke på tværs af grænserne, navnlig i den nuv& aelig;rende periode med omstrukturering og

omlægning af virksomhederne.

Efter den juridiske og sproglige gennemgang af teksten vil den fælles holdning blive vedtaget formelt på en kommende

samling i Rådet, inden den sendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren for

fælles beslutningstagning

Direktiv 80/987/EØF har til formål at sikre arbejdstagerne et minimum af beskyttelse i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens. Med henblik herpå pålægger direktivet medlemsstaterne en pligt til at etablere garantiinstitutioner, der sikrer

arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender. Det pågældende forslag har til formål at tilpasse og forbedre det

eksisterende direktiv og tager hensyn til Domstolens retspraksis, ændringerne på arb ejdsmarkedet og udviklingen i

medlemsstaternes konkursret.

Med henblik på især at garantere arbejdstagernes retssikkerhed i forbindelse med insolvens hos virksomheder, der virker

i flere medlemsstater, er der indføjet en bestemmelse i teksten, hvori det eksplicit fastsættes, hvilken garantiinstitution

der skal dække løntilgodehavender, idet det er garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor den pågældende arbejdstager

sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betali ngen.

Desuden kan følgende ændringer nævnes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præcisering af anvendelsesområdet som følge af en streng begrænsning af mulighederne for undtagelser

forenkling af artikel 3 og 4, der vedrører garantiinstitutionerne, og

indførelse af to artikler, 8a og 8b, der vedrører tværnationale tilfælde af insolvens og navnlig fastlæggelse af, hvilken

garantiinstitution der skal dække, og indførelse af et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne i sådanne

tilfælde.

FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE

I forbindelse med den åbne koordinationsmetode mellem medlemsstaterne, der blev indført på Det Europæiske Råd i

Lissabon i 2000 for at udrydde fattigdom og social udstødelse i Den Europæiske Union inden 2010, vedtog Rådet på

grundlag af rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse en række indikatorer og godkendte den fælles rapport fra

Kommissionen og Rådet. Sidstnævnte er udarbejdet på basis af medlemsstatern es nationale handlingsplaner.

Indikatorerne og rapporten vil blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001.

Samarbejdsmetoden på dette område begynder således at tage form. De første grundsten blev lagt på Det Europæiske

Råd i Nice i december 2000, som fastlagde fælles mål. Med udgangspunkt i disse mål blev medlemsstaterne opfordret til

at udarbejde nationale handlingsplaner, som blev fremlagt for første gang i juni i år. Under det belgiske formandskab har

det også været muligt at vedtage EF-støttehandlingsprogrammet e ndeligt efter afslutning af forligsproceduren med

Europa-Parlamentet.

Indikatorer for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse

Rådet fik af formanden for Udvalget for Social Beskyttelse forelagt hans rapport, hvori der foreslås i alt 18 indikatorer

for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder 10 primære indikatorer vedrørende nøgleaspekterne i

forbindelse med fattigdom og social udstødelse - som f.eks. lav indkomst og langtidsledighed - og 8 sekundære

indikatorer. Disse indikatorer skal tjene til at beskrive og vurdere social udstødelse p&arin g; en præcis og

sammenlignende måde i de enkelte medlemsstater samt til at følge udviklingen. Denne første gruppe af indikatorer

omfatter fire dimensioner ved social udstødelse, nemlig økonomisk fattigdom, beskæftigelse, sundhed og uddannelse.

Listen over indikatorerne er således udtryk for, at fattigdommen har mange dimensioner, og den er grundlaget for

handling og analyse i forbindelse med de nationale politikker og samarbejdet mellem medlemsstaterne. De t står

medlemsstaterne frit for at inddrage indikatorer på et tredje niveau for at kunne tage højde for særlige forhold ved deres

situation.

Fælles rapport

Rådet vedtog også den første fælles rapport (Kommissionen og Rådet) om dette område; den er udarbejdet af Udvalget

for Social Beskyttelse og baseret på et forslag, der blev forelagt af Kommissionen den 10. oktober 2001 i form af en

meddelelse.

Rapporten analyserer de handlingsplaner, som medlemsstaterne forelagde for første gang i juni 2001. Den er struktureret

omkring de fire fælles mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i Nice i december 2000, nemlig:

1. Fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og alle borgeres adgang til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser.

2. Forebyggelse af risikoen for udstødelse.

3. Indsats til fordel for de mest sårbare.

4. Mobilisering af alle aktører.

Rapporten består af tre dele, hvoraf første del behandler Den Europæiske Union, anden del handler om medlemsstaterne

og tredje del indeholder bilagene.

PENSIONERS KVALITET OG BÆREDYGTIGHED

Rådet gav sin tilslutning til rapporten vedrørende pensioners kvalitet og bæredygtighed, som Udvalget for Social

Beskyttelse og Udvalget for Økonomisk Politik har udarbejdet i fællesskab, og havde en udveksling af synspunkter,

under hvilken de pågældende medlemsstater støttede den anvendte metode men samtidig manede til forsigtighed på

grund af spørgsmålets følsomme art.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet besluttede ligeledes at forelægge rapporten for Det Europæiske Råd i Laeken med henblik på forberedelsen af Det

Europæiske Råds forårsmøde i Barcelona i 2002. Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 havde nemlig pålagt de

to udvalg at udarbejde denne rapport i fællesskab med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002.

I rapporten foreslås der en række målsætninger og arbejdsmetoder til anvendelse af den åbne koordinationsmetode på

pensionsområdet. Medlemsstaterne står alle over for ensartede demografiske udfordringer, og formålet med dette

samarbejde på europæisk plan er at bistå dem i udviklingen af deres egne strategier på dette område uden at ændre den

nuværende kompetencefordeling mellem det nationale plan og fæll esskabsplanet.

Rapporten opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge deres politikker og prioriteringer med henblik på

pensionsreformerne på grundlag af de fastlagte målsætninger og inden september 2002 at fremlægge deres første

nationale strategirapport. Kommissionen opfordres til at analysere de nationale rapporter med henblik på udarbejdelsen

af en fælles rapport (Kommissionen og Rådet) med afdækning af god praksis og innovative tilgange af fæll es interesse.

Den fælles rapport skal forelægges første gang på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003.

DET EUROPÆISKE HANDICAPÅR 2003

Rådet vedtog endeligt forslaget til den afgørelse, der skal gøre 2003 til europæisk handicapår, og markerede således den

europæiske handicapdag, som fandt sted samme dag.

Afgørelsen har til formål på den ene side at skabe forståelse i offentligheden for handicappedes rettigheder og det

positive bidrag, de yder til samfundet, for de problemer, de møder på grund af deres handicap og for de utallige former

for forskelsbehandling, de bliver udsat for. På den anden side er formålet at tilskynde til overvejelser om, hvilke

foranstaltninger der er nødvendige for at løse deres problemer, fremme udvekslingen af god pr aksis og styrke

samarbejdet mellem alle de aktører, der er berørt af dette spørgsmål.

Afgørelsen, som indebærer et budget på 12 mio. EUR, har til formål at bidrage til en bedre integration af handicappede

ved hjælp af aktioner på fællesskabsplan og navnlig på nationalt plan.

FORLIGSPROCEDURE - Konklusioner

"RÅDET, som tager følgende i betragtning:

I henhold til traktatens artikel 136 skal Fællesskabet og medlemsstaterne søge at fremme dialogen på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at fremme en positiv holdning til forandringer, en indstilling, som er grundlæggende for den strategi, som

blev bekræftet på Det Europæiske Råd i Lissabon.

Kommissionen har fået til opgave at fremme høring af arbejdsmarkedets parter på EF-plan og at lette og støtte dialogen

mellem parterne.

Der har udviklet sig en rig og omfattende social dialog på europæisk plan både horisontalt og sektorvis.

Der har på det seneste vist sig nye tendenser i den måde, arbejdsmarkedets parter varetager forbindelserne på inden for

Den Europæiske Union.

Det er vigtigt at støtte udviklingen af redskaber, der kan bidrage til en bedre styring af forandringer og til forebyggelse

og bilæggelse af eventuelle konflikter.

Der er en stigende interesse for frivillige og udenretslige metoder til løsning af stridigheder, som f.eks. forlig og

mægling, som kan betragtes som en hurtigere og billigere måde til bilæggelse af stridigheder,

ANERKENDER

at arbejdsmarkedets parters nøglerolle i medlemsstaterne som primære aktører til løsning af stridigheder på

arbejdsmarkedet er anerkendt og i tidens løb er blevet veletableret;

at der derudover i de fleste medlemsstater findes mekanismer til udenretslig løsning af stridigheder, som det offentlige

har stillet til rådighed, for at bidrage til at løse stridigheder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

at en sådan mekanisme bidrager til at løse stridigheder på nationalt plan og således spiller en vigtig rolle i de

eksisterende arbejdsmarkedsrelationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ER AF DEN OPFATTELSE, at det i lyset af disse mekanismers gode resultater på medlemsstatsplan vil være relevant

indgående at undersøge, om en mekanisme på EU-plan for bilæggelse af tvister vil kunne bidrage til at løse

arbejdsmarkedsstridigheder, som rækker ud over de nationale områder.

SER POSITIVT PÅ, AT KOMMISSIONEN VIL

øge forståelsen af, hvorledes mekanismer til bilæggelse af stridigheder på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne er

tilrettelagt og fungerer, ved at gennemføre en detaljeret undersøgelse af spørgsmålet og ved i vid udstrækning at formidle

resultaterne;

fortsætte sine overvejelser i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Europa og medlemsstaterne om, hvorvidt en

mekanisme til bilæggelse af stridigheder på europæisk plan kunne give en ekstra værdi, og hvorledes en sådan

mekanisme i så fald eventuelt kan fungere.

OPFORDRER KOMMISSIONEN

til at aflægge rapport om resultatet af høringen af arbejdsmarkedets parter om behovet for på europæisk plan at indføre

frivillige mekanismer til bilæggelse af stridigheder."

STRUKTURELLE INDIKATORER - Konklusioner

Rådet vedtog konklusioner vedrørende de sociale aspekter ved de strukturelle indikatorer, der således supplerer det

allerede fastlagte sæt indikatorer. Disse konklusioner er udarbejdet på basis af dels udtalelser fra Beskæftigelsesudvalget

og Udvalget for Social Beskyttelse, dels den anden meddelelse fra Kommissionen om spørgsmålet af 30. oktober 2001.

De vil blive fremsendt til Rådet (almindelige anliggender), som koordinerer bidragene fra de forskellige

sammensætninger af Rådet i forbindelse med dette spørgsmål.

De strukturelle indikatorer tjener navnlig som grundlag for udarbejdelsen af den sammenfattende rapport om

fremskridtene vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer, social samhørighed og miljø, som

Kommissionen skal forelægge for Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, jf. konklusionerne fra Det Europæiske

Råd i Lissabon i marts 2000.

Konklusioner vedrørende meddelelsen fra Kommissionen om strukturelle indikatorer:

"Rådet, som tager følgende i betragtning:

Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 skal Det Europæiske Råd hvert forår holde møde

om økonomiske og sociale spørgsmål.

Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede Kommissionen til hvert år at udarbejde en sammenfattende rapport om

fremskridtene på grundlag af strukturelle indikatorer vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og

social samhørighed; Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 anmodede om, at også miljø tages med i den

sammenfattende rapport.

Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira konkluderede i juni 2000, at det vil holde sit forårsmøde på grundlag af den

sammenfattende årsrapport, som Kommissionen skal forelægge, og under hensyntagen til bidragene fra de forskellige

sammensætninger af Rådet.

Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) understregede på samlingen den 6. juni 2000 nødvendigheden

af, at det bidrager for så vidt angår de indikatorer, der henhører under dets beføjelser, og bemærkede, at det er vigtigt, at

det deltager i forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde.

Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) understregede på samlingen den 17. oktober 2000, at

definitionen eller videreudviklingen af strukturelle indikatorer og udarbejdelsen af den sammenfattende rapport til Det

Europæiske Råds forårsmøde udgør vigtige konkrete foranstaltninger til iværksættelse af den integrerede strategi, som

Det Europæiske Råd fastlagde i Lissabon.

Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) mindede på samlingen den 17. oktober 2000 i den forbindelse

ligeledes om behovet for sammenhæng mellem de forskellige typer indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 noterede sig, at Rådet og Kommissionen har til hensigt at udvikle

indikatorer for kvaliteten i arbejdet, og anmodede Rådet om at nå til enighed om indikatorer for bekæmpelse af social

udstødelse inden årets udgang,

minder om, at hensigtsmæssige indikatorer skulle muliggøre en effektiv og gennemsigtig overvågning af politikkerne, og

at de derfor er af afgørende betydning for den europæiske beskæftigelsesstrategi og for den faktiske gennemførelse af

den åbne koordinationsmetode i EU's samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse og inden for social beskyttelse;

fremhæver behovet for at sikre troværdigheden af de forskellige indikatorer, der anvendes på EU-plan, og anerkender det

princip, at de strukturelle indikatorer både med hensyn til terminologi og definition (f.eks. den faktiske beregning) skal

være i overensstemmelse med de indikatorer, der anvendes til overvågning af de forskellige processer;

understreger den rolle, som Rådet (almindelige anliggender) spiller i den integrerede strategi, der blev fastlagt af Det

Europæiske Råd i Lissabon, og især i samordningen af de henstillinger, som Rådet fremsætter om de strukturelle

indikatorer i sine sammensætninger økonomi og finans, miljø og beskæftigelse samt social- og arbejdsmarkedspolitik på

disses respektive ansvarsområder;

understreger betydningen af arbejdet med indikatorerne i Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse,

herunder muligheden for især at inddrage arbejdsmarkedets parter og, hvor det er hensigtsmæssigt, ikke-statslige

organisationer i indikatorprocessen;

udtrykker tilfredshed med Kommissionens anden meddelelse om strukturelle indikatorer af 30. oktober 2001;

udtrykker tilfredshed med den opmærksomhed, der er rettet mod spørgsmålene om datas tilgængelighed, kvalitet og

sammenlignelighed med henblik på en passende gennemførelse af de nuværende beskæftigelsesindikatorer og sociale

indikatorer og de indikatorer, der skal udvikles;

understreger i den forbindelse det påtrængende behov for at styrke EU's statistiske kapacitet på beskæftigelsesområdet

og det sociale område uden at lægge en for stor administrativ og budgetmæssig byrde på medlemsstaterne,

arbejdsgiverne, borgerne og andre berørte;

udtrykker tilfredshed med og godkender de udtalelser, det har modtaget fra Udvalget for Social Beskyttelse og

Beskæftigelsesudvalget om denne meddelelse (jf. dok. 14096/01);

støtter især medtagelsen af en indikator for lønforskelle mellem mænd og kvinder i en utilpasset form, der i fremtiden

skal suppleres med indikatorer i en tilpasset form;

støtter også medtagelsen af en indikator for arbejdsulykker, men foreslår, at denne indikator koncentreres om nationale

tendenser i stedet for niveauer, i betragtning af de nuværende vanskeligheder med datasammenligneligheden mellem

medlemsstaterne;

anerkender behovet for at anvende et begrænset antal indikatorer i den årlige sammenfattende rapport for at målrette den

orienterende debat, idet der tilstræbes en afbalanceret vurdering af resultater og fremskridt på tværs af de fem områder,

men mener, at det vil give et bedre overblik over beskæftigelsesresultaterne, hvis man sammen med indikatorerne for

beskæftigelsesniveauer beholder indikatoren for vækst i beskæftigelsen. Den foresl&a ring;ede indikator for

arbejdsløshedsfrekvensen under overskriften generel økonomisk baggrund forbliver relevant for og vil også blive brugt i

forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi;

fremhæver behovet for at sikre overensstemmelse mellem Lissabon-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi,

især med hensyn til arbejdskvalitet;

noterer sig for så vidt angår indikatorerne for social samhørighed, at der er forskelle mellem arbejdet i Udvalget for

Social Beskyttelse (dok. 13509/01) og meddelelsen, og understreger behovet for overensstemmelse mellem EU's

sektorindikatorer og EU's strukturelle indikatorer;

anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at tage hensyn til resultatet af dette arbejde, især:

Nødvendigheden af at anvende den terminologi, der er fastlagt af Udvalget for Social Beskyttelse for indikator IV.2

("fattigdomsprocent før og efter overførselsindkomster") og IV.3 ("vedholdende fattigdom"), dvs. at erstatte ordet

fattigdom

med

risiko for fattigdom.

Nødvendigheden af, at det i rapporter om lavindkomster systematisk understreges, at medianen på 60% kun er en af en

række lavindkomstindikatorer. Dette kan fremhæves ved at vise spredningen omkring medianlavindkomsttærsklen på 60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

%, dvs. ved hjælp af yderligere lavindkomstprocenter for en tærskel på 40%, 50% og 70% af medianen som foreslået af

Udvalget for Social Beskyttelse i sin rapport om indikatorer (dok. 13509/01).

Nødvendigheden af, at der anvendes nøjagtig de definitioner, der er vedtaget af Udvalget for Social Beskyttelse for

indikator IV.2 ("fattigdomsprocent før og efter overførselsindkomster"), IV.3 ("vedholdende fattigdom") og IV.4

("regional samhørighed").

beklager, at der ikke er nogen indikatorer for sundhed, og anmoder derfor indtrængende Kommissionen om på den

nuværende liste at tilføje en yderligere indikator for dette emne for bedre at afspejle de mange dimensioner af social

udstødelse, således at det samlede antal indikatorer inden for social samhørighed kommer op på syv;

anmoder Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse om fortsat at samordne deres arbejde på dette

område og at sikre effektive forbindelser med eventuelt relevant arbejde i Kommissionen, andre udvalg eller

ekspertgrupper som f.eks. Udvalget for Økonomisk Politik.

BESKÆFTIGELSESFREKVENS OG AKTIV ALDRING

Rådet blev af kommissær Anna DIAMANTOPOULOU orienteret om forslaget til en rapport vedrørende forøgelse af

arbejdsstyrken og fremme af aktiv aldring, som skal godkendes af Kommissionen i nær fremtid. Kommissæren

informerede om status for arbejdet med dette spørgsmål og om de store linjer med hensyn til de påtænkte aktioner.

Det er Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001, der har anmodet om rapporten, og den skal ses i sammenhæng

med ønsket om at forøge beskæftigelsesfrekvensen for ældre (55-64 år), som blev fremsat i Stockholm.

Der er planlagt en mere grundig gennemgang af denne sag under det spanske formandskab med henblik på

fremlæggelsen af den endelige rapport for Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002.

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DE ØKONOMISKE POLITIKKER FOR 2002

Rådet vedtog det fælles bidrag fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse med henblik på

forelæggelse for Økofin-Rådet som bidrag fra Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2002.

(Dok. 14088/01)

Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 bestemte i sine konklusioner, at andre rådssammensætninger i højere grad

bør inddrages i Økofin-Rådets udarbejdelse af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, da disse i

stigende omfang udgør rammerne for fastlæggelsen af de generelle retningslinjer og mål for de økonomiske og monetære

politikker, og også for at sikre sammenhængen mellem Luxembourg- (beskæftigelsen), Cardiff- (økonomiske reformer)

og Köln- (makroøkonomisk dialog) processerne.

DET EUROPÆISKE ANDELSSELSKAB

Rådet tog en rapport fra formandskabet om status for arbejdet med udkastet til direktiv om supplerende bestemmelser til

statutten for det europæiske andelsselskab (SCE) for så vidt angår medarbejderindflydelse til efterretning.

I forlængelse af enigheden om det europæiske selskab (SE) blev arbejdet med en revision af teksten vedrørende det

europæiske andelsselskab sat i gang i marts 2001 under det svenske formandskab. Gennemgangen af tekstforslaget er

fortsat under det belgiske formandskab, og arbejdet er skredet godt frem. Der erindres om, at den grundlæggende

forordning om statutten for det europæiske andelsselskab (SCE) behandles parallelt inden for rammerne af Rådet (det

indre mark ed). Da de to tekster hænger uløseligt sammen, er det målet at vedtage dem samtidigt.

LØNFORSKELLE: BEIJING-HANDLINGSPLANEN - Konklusioner

Rådet vedtog nedenstående konklusioner om gennemgangen af medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-

handlingsplanen og i år specielt om lønforskellene mellem mænd og kvinder.

Rådet noterede sig endvidere en rapport fra formandskabet med oplysninger om lønforskellene, hvori der foreslås i alt ni

kvantitative og kvalitative indikatorer (ratio for arbejdstagere, ratio for lønsummen, ratio efter aldersgruppe og

uddannelsesniveau, lønefterslæb i de erhverv, hvor der er en stor andel af kvinder, indikator vedrørende

deltidsbeskæftigelse og midlertidige afbrydelser af den erhvervsmæssige karriere).

Der erindres om, at efter FN's fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske Råd i Madrid

i december 1995 om en årlig gennemgang af medlemsstaternes og fællesskabsinstitutionernes gennemførelse af Beijing-

handlingsplanen. Derfor drejer det sig om formandskabets sædvanlige gennemgang i andet halvår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner om gennemgangen af gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

Efter FN's fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske Råd i Madrid den 15.-16.

december 1995 om en årlig gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen.

opfølgningsprocessen i 1996 og 1997 viste, at der er behov for en mere sammenhængende og systematisk EU-

overvågning og -vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen.

Rådet besluttede den 2. december 1998, at den årlige vurdering af gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen skulle

indeholde et forslag til et simpelt sæt kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarking.

Rådet vedtog derfor den 22. oktober 1999 nogle konklusioner, hvori det noterede sig de foreslåede indikatorer

vedrørende kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen, og den 27. november 2000 nogle

konklusioner, hvori det noterede sig de foreslåede indikatorer vedrørende en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og

familieliv.

fremme af ligestilling mellem kønnene er blevet en central opgave for Fællesskabet efter Amsterdam-traktatens

ikrafttræden.

kvindernes beskæftigelsesfrekvens og deltagelse stiger, uden at forskellen mellem mænds og kvinders løn samtidig

mindskes nævneværdigt.

det er nødvendigt at tilvejebringe en bedre forståelse af denne lønforskels struktur og udvikling, og en bedre vurdering af

såvel den potentielle som den faktiske virkning af visse karakteristiske arbejdsmarkedspolitikker.

som led i Luxembourg-processen forbereder Beskæftigelsesudvalget en række indikatorer vedrørende lige muligheder

for mænd og kvinder, herunder vedrørende lønforskellen, og der vil blive taget hensyn til disse indikatorer i forbindelse

med beskæftigelsesprocessen.

også Det Europæiske Råd gav på sit møde i Stockholm udtryk for et ønske om at få forelagt indikatorer for kvaliteten i

arbejdet, bl.a. indikatorer, der sikrer, at der ikke forekommer diskriminerende lønforskelle mellem mænd og kvinder.

på grundlag af medlemsstaternes besvarelse af et spørgeskema har det belgiske formandskab fremlagt en rapport med

oplysninger om lønforskellene og har foreslået følgende 9 kvantitative og kvalitative indikatorer (som er defineret i

bilag 1 til disse konklusioner

(Dok. 14485/01)):

Ratio for alle arbejdstagere

Ratio for lønsummen

Ratio for deltidsbeskæftigelse

Ratio efter aldersgruppe og uddannelsesniveau

Lønefterslæb i de erhverv, hvor der er en stor andel af kvinder

Analyse af forskellen mellem mænds og kvinders timeløn ved hjælp af Oaxaca-teknikken

Indikator vedrørende love, bestemmelser og ordninger til bekæmpelse af diskrimination og erhvervsmæssige uligheder

Indikator vedrørende de offentlige myndigheders indflydelse på lønforhandlinger

Indikator vedrørende deltidsbeskæftigelse og midlertidige afbrydelser af den erhvervsmæssige karriere,

NOTERER SIG det belgiske formandskabs rapport og de 9 indikatorer, der er foreslået med henblik på den næste

opfølgning af Beijing-handlingsplanen;

NOTERER SIG, at analysen har påvist de forskellige databasers utilstrækkelighed, hvilket gør det nødvendigt at

supplere indikatorerne med angivelser vedrørende kvaliteten af de benyttede data;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at undersøge, hvilken virkning beskæftigelsespolitikken, den

fiskale politik og andre politikker har på lønforskellen mellem mænd og kvinder;

OPFORDRER indtrængende regeringerne til at træffe de nødvendige foranstaltninger og tilskynde arbejdsmarkedets

parter til at vedtage yderligere aktive foranstaltninger og strategier for at nå målet om lige løn for mænd og kvinder;

TILSKYNDER Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at ændre deres nuværende systemer for

dataindsamling og -behandling med henblik på at forbedre dem, bl.a. ved at overveje følgende ændringer:

medtage sektionerne L, M, N og O i NACE-klassifikationen i den europæiske undersøgelse af lønstrukturen (ESES)

allerede i 2002 og undgå at benytte den fastsatte fakultative ordning (Rådets forordning nr. 530/1999) efter 2002;

anvende trecifrede stillingsdata efter ISCO-stillingsklassifikationen, i det mindste for ISCO-kategorierne 1-5;

virksomheder med under ti ansatte;

arbejde videre med SILC-undersøgelsen( 2) og navnlig forbedre de indsamlede data om lønforhold (brutto- og nettoløn);

sørge for bedre adgang til individuelle statistiske oplysninger med fuld respekt for privatlivets fred, således at det bliver

muligt at gennemføre analyser af Oaxaca-typen på grundlag af den europæiske husholdningspanelundersøgelse (ECHP)

og den europæiske undersøgelse af lønstrukturen (ESES);

OPFORDRER Beskæftigelsesudvalget til at fortsætte sit arbejde med at inddrage indikatorer vedrørende lige muligheder

for mænd og kvinder, bl.a. under hensyn til de foreliggende indikatorer vedrørende lønforskellen mellem mænd og

kvinder, og således til at sørge for en regelmæssig opfølgning af spørgsmålet;

ANMODER Europa-Kommissionen om at foretage en undersøgelse med henblik på at få udarbejdet et permanent

værktøj til gennemførelse af Oaxaca-analysen (indikator 6) på grundlag af ESES;

ANMODER Europa-Kommissionen om at indføre en ordning for udveksling af god praksis med hensyn til de emner, der

er blevet drøftet som led i opfølgningen af Beijing-handlingsplanen, og for hvilke der allerede er fastsat indikatorer,

eventuelt samordnet med andre tilsvarende ordninger som f.eks. den, der blev indført som led i Luxembourg-processen;

PÅTAGER SIG jævnligt at gennemgå de fremskridt, der opnås med hensyn til de drøftede emner, på grundlag af de

indikatorer, der fastlægges i samarbejde med Europa-Kommissionen;

VIL under de kommende formandskaber i forbindelse med aktiviteter inden for rammerne af programmet for ligestilling

mellem mænd og kvinder eller andre fællesskabsaktiviteter FORTSÆTTE med at udvikle indikatorer og benchmarking

på andre af de væsentlige områder, der er nævnt i Beijing-handlingsplanen;

VIL BEHANDLE emnet "vold mod kvinder" i forbindelse med Rådets næste gennemgang af gennemførelsen af Beijing-

handlingsplanen;

TILSKYNDER de kommende formandskaber til i fællesskab at foretage den årlige gennemgang, herunder udviklingen

af indikatorer og benchmarking, og til at fordele byrden med indsamling og analyse af dataene mellem flere

medlemsstater."

INTEGRERING AF KØNSASPEKTET I EU'S ØVRIGE POLITIKKER

Rådet noterede sig formandskabets orientering om integrering af kønsaspektet i EU's politikker,

– dels vedrørende de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker,

– dels i forbindelse med Euro-Middelhavs-partnerskabet.

Integration af kønsaspektet er en fremgangsmåde, som medlemsstaterne og Europa-Kommissionen udviklede under

konferencen i Beijing om kvinders rettigheder, og i henhold til denne fremgangsmåde skal et punkt på dagsordenen for

en samling i Rådet, og ikke blot Rådet i dets sammensætning af ministrene med ansvar for beskæftigelse og social- og

arbejdsmarkedspolitik, drøftes med hensyn til punktets eventuelle differentierede virkninger for kvinder og m&a elig;nd.

Det belgiske formandskab har taget initiativ til at udvikle emnet "integration af kønsaspektet" i de

overordnede

retningslinjer for de økonomiske politikker.

Der blev afholdt et teknisk seminar den 18. oktober 2001 i samarbejde

med Kommissionen. Punktet står på dagsordenen for samlingen i Økofin-Rådet den 4. december 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det andet tema, som det belgiske formandskab ønsker omfattet af denne fremgangsmåde, er

Euro-Middelhavs-

partnerskabet,

som vil blive behandlet af Rådet (almindelige anliggender) den 10. december 2001. Under det

ministermøde, der blev afholdt inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet den 6. november 2001, blev det

regionale ekspertforums konklusioner om "Kvinders rolle i den økonomiske udvikling" forelagt.

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR - Resolution

Rådet vedtog følgende resolution om opfølgning af Kommissionens grønbog af juli 2001 med titlen "Fremme af en

europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar":

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HENVISER TIL,

opfordringen fra Det Europæiske Råd i Lissabon til virksomhederne om at udvise socialt ansvar vedrørende god praksis

med hensyn til livslang uddannelse, arbejdstilrettelæggelse, lige muligheder, social inddragelse og bæredygtig udvikling.

opfordringen fra Det Europæiske Råd i Nice til Kommissionen til som led i gennemførelsen af den europæiske sociale

og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden at støtte initiativer i tilknytning til virksomhedernes sociale ansvar og styring af

forandringer gennem en meddelelse fra Kommissionen samt med henblik på at bekæmpe alle former for udstødelse og

forskelsbehandling at fremme den sociale inddragelse, at skabe betingelser for et effektivt partnerska b med

arbejdsmarkedets parter, ngo'er, lokale forvaltninger og organisationer, der forvalter sociale tjenester, og at inddrage

virksomhederne i dette partnerskab for at styrke deres sociale ansvar.

at Det Europæiske Råd i Stockholm stillede sig positivt til de initiativer, virksomhederne har taget for at fremme

virksomhedernes sociale ansvar.

Kommissionens grønbog "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar" (KOM(2001) 366), som

iværksætter en høring om virksomhedernes sociale ansvar.

5. Kommissionens meddelelser om kvalitet, sociale normer og styringssystemer( 3),

MENER, at virksomhedernes sociale ansvar kan bidrage til at nå de mål, som er udstukket i grønbogen, navnlig:

6. – det mål, der blev fastlagt på topmødet i Lissabon: "At blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske

videnbaserede økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og

større social samhørighed";

7. – målene for de europæiske strategier for beskæftigelse og social samhørighed, og i overensstemmelse med den i Nice

godkendte sociale dagsorden at udnytte forholdene ved forandringen;

8. – målet for strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg,

TILSLUTTER SIG med forbehold af bemærkningerne fra samtlige interessenter grønbogens definitioner, nemlig:

9. a) et konstruktivt bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategien, der tager sigte på at tilskynde til en debat om

virksomhedernes øgede sociale ansvar på nationalt, europæisk og internationalt plan;

en bred deltagelse af alle interessenter i en indgående debat om grønbogen på grundlag af bidrag fra de økonomiske

aktører og fra samfundet generelt, navnlig arbejdsmarkedets parter;

på initiativ af virksomhederne selv, disses frivillige integration af sociale og miljømæssige hensyn i deres

forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter,

ER BEVIDST OM, AT

virksomhedernes sociale ansvar kan være et redskab til at tage udfordringerne op i forbindelse med de

organisationsmæssige forandringer i virksomhederne og de nye produktionsvilkår. Iværksættelse af virksomhedernes

sociale ansvar inden for virksomhederne kan fremmes via arbejdstagernes og deres repræsentanters deltagelse i en

dialog, som fremmer stadige udvekslinger og tilpasninger. Ud over denne interne dimension kan den eksterne dimension

af virksomhedens sociale ans var under visse omstændigheder knyttes til realiseringen af mål, der er opstillet sammen

med interessenterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det sociale ansvar kan ikke blot bidrage til at fremme et højt niveau med hensyn til social samhørighed, miljøbeskyttelse

og respekt for de grundlæggende rettigheder, men ligeledes til at forbedre konkurrenceevnen, i alle virksomhedstyper fra

SMV'er til multinationale selskaber, og i alle erhvervssektorer.

virksomhedernes sociale ansvar kan supplere og fremme anvendelsen af regler og love om sociale rettigheder og

miljøstandarder. Navnlig adfærdskodekser kan fremme de internationale arbejdsstandarder og fremme den ansvarlige

holdning hos dem, som tilslutter sig disse kodekser på grundlag af ILO's grundlæggende konventioner, ILO’s

trepartserklæring om principperne vedrørende de multinationale virksomheder og socialpolitikken, samt OECD's

overordnede principper for nationale selskaber.

det sociale ansvar er i første række virksomhedernes, men alle interessenter, navnlig de ansatte, forbrugerne og

investorerne, kan spille en afgørende rolle ved at tilskynde virksomhederne til at anvende en socialt ansvarlig praksis.

samtidig med at virksomhedernes sociale ansvar bør være foreneligt og i overensstemmelse med fællesskabs- og

internationale normer, skal det forstås som et supplement til reglerne eller lovgivningen eller normerne vedrørende

sociale rettigheder eller miljøstandarder, som det ikke kan træde i stedet for,

UNDERSTREGER, at en europæisk strategi for virksomhedernes sociale ansvar vil kunne:

supplere de eksisterende aktioner på lokalt og nationalt plan og give dem øget værdi med henblik på at bidrage til

udviklingen af virksomhedernes samfundsmæssige ansvar.

indgå som støtte for de aftaler og initiativer, der findes på internationalt plan, såsom OECD's overordnede principper for

multinationale virksomheder, ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, ILO’s trepartserklæring om principperne

vedrørende de multinationale virksomheder og socialpolitikken eller FN's "global compact"-initiativ. Den nye tilgang

skal være et supplement til og bidrage til disse aftaler og initiativer i de internationale organisatione en private sektor,

ANSER det for hensigtsmæssigt at fremme:

initiativer, der tager sigte på udveksling af god praksis og nyskabende idéer i forbindelse med praksis og fremme af

virksomhedernes sociale ansvar;

øget viden og analyse af indvirkningen af socialt ansvarlig praksis på virksomhedernes økonomiske resultater for at

fremme udbredelsen i alle virksomheder, specielt i SMV'er;

initiativer, der tager sigte på at inddrage virksomhedernes sociale ansvar i efteruddannelsen af ledere og arbejdstagere,

således at de bedre kan inddrage disse nye udfordringer og kriterier i virksomhedernes strategiske planlægning og

daglige drift,

ER ENIG OM FØLGENDE:

20. SER POSITIVT PÅ Kommissionens grønbog: "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar"

og bifalder initiativet til høring.

21. OPFORDRER ENDVIDERE Kommissionen til

– i sin næste meddelelse så vidt muligt at indarbejde konklusionerne af de debatter, der har fundet sted i medlemsstaterne

og under konferencer om dette emne, og

– præcist at evaluere nytteværdien af enhver ny aktion, der foreslås på europæisk plan.

22. UNDERSTREGER endelig betydningen af bidraget fra arbejdsmarkedets parter til høringsprocessen på nationalt og

europæisk plan."

BESKYTTELSE AF ARBEJDSTAGERNE MOD FARERNE VED ASBEST

Rådet noterede sig en orientering fra formandskabet om status for arbejdet med forslaget til direktiv om beskyttelse af

arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for asbest. Det drejer sig om en ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF.

Målet er at nå frem til en fælles holdning under det spanske formandskab.

Kommissionens forslag er fra den 20. juli 2001 og tager sigte på at modernisere direktivet fra 1983. Det centrale element

i forslaget er indførelsen af en grænseværdi for udsættelse af arbejdstagerne for asbest (fastsat til 0,1 fibre per cm

) i

stedet for to i det oprindelige direktiv. Andre ændringer vedrører bl.a. anvendelsesområdet (udelukkelsen af skibsfart og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftfart ophæves), forenklingen af bestemmelserne i tilfælde af begr& aelig;nsede eksponeringer, metoden til måling af

luftens asbestindhold, sporing af asbest og uddannelse af arbejdstagerne.

EVENTUELT

Et europæisk område for livslang læring

Rådet noterede sig kommissær Anna DIAMANTOPOULOU's forelæggelse af Kommissionens meddelelse med titlen

"Realiseringen af et europæisk område for livslang læring", som blev vedtaget den 21. november 2001.

Aktiviteter tilrettelagt af formandskabet

Rådet blev af formandskabet orienteret om de aktiviteter, der er tilrettelagt i andet halvår 2001.

BILAG

Rådets konklusioner om vedtagelse af parametre med henblik på

at modernisere koordineringen af de sociale sikringsordninger

(reform af forordning (EØF) nr. 1408/71)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som tager følgende i betragtning:

Kommissionen forelagde i 1998 et forslag til forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger (dok. 5133/99

SOC 5 - KOM(98) 779 endelig udg.). Formålet med forslaget er at modernisere og forenkle bestemmelserne i forordning

(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende samt

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet;

Forslaget er blevet gennemgået under det finske, portugisiske, franske og svenske formandskab, og hvert formandskab

har forelagt Rådet en situationsrapport;

Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000 anbefalede en modernisering af reglerne, der sikrer, at

vandrende arbejdstagere bevarer deres ret til social sikring, for derved at lette de europæiske borgeres mobilitet i

gennemførelsesperioden for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som det har vedtaget.

Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 gav Rådet følgende mandat: "På grundlag af det tekniske

arbejde, der er udført på ekspertniveau, og under hensyntagen til alle de ovennævnte faktorer opfordrer Det Europæiske

Råd Rådet til inden udgangen af 2001 og på grundlag af en gennemgang af valgmulighederne at blive enigt

parametre for en modernisering af forordning nr. 1408/71

om koordinering af de sociale si kringsordninger, således

at Rådet og Europa-Parlamentet kan komme videre i arbejdet med at få den vedtaget." (§ 33 i konklusionerne),

GODKENDER parametrene med henblik på modernisering af forordning (EØF) nr. 1408/71, således som de findes i

bilaget;

OPFORDRER Coreper til hurtigst muligt at udarbejde et udkast til fælles holdning på baggrund af Kommissionens

forslag og parametrene, idet der til sin tid ligeledes tages hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse;

OPFORDRER det spanske formandskab til at begynde udformningen af teksten til dette udkast til fælles holdning med

affattelsen af de almindelige bestemmelser og bestemmelserne om, hvilken lovgivning der skal anvendes (afsnit I og II i

Kommissionens forslag), således at de efterfølgende formandskaber kan fortsætte arbejdet;

FORETAGER ved afslutningen af hvert formandskab en evaluering af det arbejde, der er udført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

________________________

Bilag til BILAGET

Parametre med henblik på modernisering af

forordning (EØF) nr. 1408/71

I - INDLEDNING

Stockholm-mandatet

Kommissionen forelagde i 1998 Rådet et forslag til forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger (dok.

5133/99 SOC 5 - KOM(98) 779 endelig udg.). Formålet med forslaget er at modernisere og forenkle bestemmelserne i

forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende samt deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Kommissionen har med sit forslag

definitivt sat gang i debatten i Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af koordineringen. Forslaget betragtes af

delegationerne som et meget vigtigt initiativ, der tjener som grundlag for al videre drøftelse.

Det finske, portugisiske, franske og svenske formandskab har i Rådets Socialgruppe iværksat gennemgangen af dette

forslag og har foranlediget en drøftelse af de forskellige kapitler i forslaget. Det har ved nyttige drøftelser i

Socialgruppen samt i Rådet været muligt at klarlægge medlemsstaternes holdninger til forslaget. Hvert formandskab har

forelagt Rådet en situationsrapport.

Ud fra ønsket om at fremme drøftelserne gav Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2001 i Stockholm Rådet

følgende mandat:

"33. På grundlag af det tekniske arbejde, der er udført på ekspertniveau, og under hensyntagen til alle de ovennævnte

faktorer opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til inden udgangen af 2001 og på grundlag af en gennemgang af

valgmulighederne at blive enigt om

parametre for en modernisering af forordning nr. 1408/71

om koordinering af de

sociale sikringsordninger, således at Rådet og Europa-Parlamentet kan komme videre i arbejdet med at få den vedtaget."

Rådet skal altså blive enigt om disse parametre.

Parametrene

kan defineres som

de grundlæggende valgmuligheder,

Rådet har fastlagt, og på grundlag af hvilke forordningen skal moderniseres.

Grundlæggende principper for koordineringen

Traktaten sikrer med forbehold af de begrænsninger og betingelser, den fastsætter, fri bevægelighed for

europæiske borgere inden for Den Europæiske Union. Denne frihed kan kun udøves fuldt ud, hvis de personer,

der flytter, har sikkerhed for, at de ikke taber deres ret til social sikring.

I den europæiske konstruktions historie har den frie bevægelighed primært kun omfattet arbejdstagere og deres

familiemedlemmer. Den omfatter i dag Den Europæiske Unions borgere.

Forordning nr. 3 af 25. september 1958 om vandrende arbejdstageres sociale sikring og siden forordning (EØF)

nr. 1408/71 af 14. juni 1971 blev vedtaget for at sikre de vandrende arbejdstageres ret til social sikring under iagttagelse

af de nationale lovgivninger. De sikrer

koordineringen

af medlemsstaternes sociale sikringsordninger, idet formålet i

første omgang er at sikre denne ret til social sikring i tilfælde af flytning inden for F&aeli g;llesskabets område.

Oprettelsen og styrkelsen af de sociale sikringsordninger er dybt forankret i hver medlemsstats sociale historie; de

sociale sikringsordninger er generelt et af de væsentligste grundlag i hver stats samfundskontrakt. Disse ordninger er

mangeartede, og denne mangfoldighed er anerkendt og skal fortsat være det under overholdelse af

fællesskabslovgivningen.

Koordineringen regulerer forholdene mellem de nationale ordninger for social sikring på grundlag af nogle overordnede

principper, der hidrører fra traktaten, særlig artikel 39 og 42. Disse principper udgør den gældende fællesskabsret og kan

ikke anfægtes. De udgør den sokkel, som en modernisering af forordningen om koordinering skal bygges på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om:

ligebehandling,

som sikrer, at en person, der er bosat på en medlemsstats område, har de samme pligter og rettigheder

som statsborgerne i denne medlemsstat;

bevarelse af erhvervede rettigheder,

dvs. muligheden for at overføre sociale sikringsydelser;

bevarelse af rettigheder, der er ved at blive erhvervet,

dvs. sammenlægning af de forsikrings-, bopæls- og

beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i en medlemsstat, i forbindelse med åbning af adgang til en ret i en anden

medlemsstat.

Fastsættelse af parametrene

For at fastsætte de parametre, der skal danne grundlag for en modernisering af koordineringen, er der taget hensyn til de

drøftelser, der har været ført i Socialgruppen og i Rådet under det finske, portugisiske, franske og svenske formandskab

vedrørende forslaget til forordning om koordinering, som Kommissionen har forelagt.

Betydningen og værdien af Kommissionens forslag til modernisering af koordineringen anerkendes, men det var

nødvendigt i Rådet at skabe bred enighed om disse parametre på grundlag af de tidligere drøftelser. Med henblik herpå

syntes en pragmatisk tilgang at være væsentlig og helt nødvendig, uden at de vigtigste mål for moderniseringen herved

glemmes.

Fastsættelsen af parametre vil gøre det muligt for Rådet at fastlægge grundlaget for en modernisering af forordning

1408/71 for at sikre beskyttelse af de personer, der flytter inden for Den Europæiske Union, under iagttagelse af de

nationale lovgivninger, på grundlag af gældende fællesskabsret og i den europæiske borgers interesse.

Der sondres mellem to typer parametre:

generelle parametre,

som gælder for hele forordningen horisontalt, og

særlige

parametre

for de forskellige kategorier af ydelser.

Blandt disse parametre skal især nævnes dem, der har til formål at forbedre de forsikredes rettigheder ved en udvidelse af

forordningens personkreds (parameter 2) og materielle rækkevidde (parameter 3), en forbedring af grænseoverskridende

adgang til behandling for tidligere pensionerede grænsearbejdere (parameter 8), en udvidelse af kapitlet om

arbejdsløshed til også at omfatte ordninger for selvstændige erhvervsdrivende og en forenkling af vilk&ari ng;rene for

udbetaling af arbejdsløshedsydelser i en anden medlemsstat (parameter 10), en udvidelse af pensionisters og

forældreløses ret til familieydelser (parameter 11).

Det er i andre parametre foreslået at fortsætte drøftelserne med en undersøgelse af det hensigtsmæssige i at tilpasse

forordningen på baggrund af Domstolens retspraksis vedrørende fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (parameter

8) og en undersøgelse af grænsearbejderes situation i forhold til arbejdsløshedsbestemmelserne (parameter 10).

II - PARAMETRENE

A. Generelle parametre

Parameter 1

Hovedmålet for moderniseringen af koordineringen af de sociale sikringsordninger er en forenkling til fordel for

borgeren uden uforholdsmæssigt store komplikationer for administrationerne. Det andet formål med

moderniseringen er reformen af den faktiske koordinering; den skal bidrage til at forbedre systemet til gavn for

borgeren.

Det Europæiske Råd i Stockholm gav Rådet mandat til at blive enigt om parametre til modernisering af forordning nr.

1408/71.

Moderniseringen af koordineringen har to aspekter: en forenkling og en reform af de nugældende regler.

Der er allerede ved flere lejligheder( 4) blevet henvist til behovet for en forenkling af fællesskabsreglerne til

koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Udvidelsen af forordningens anvendelsesområde,

særreglerne og forskellige ændringer har således ikke gjort læseligheden bedre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af de drøftelser, der er ført under de foregående formandskaber, at det er vigtigt straks at gå i gang med at

forenkle koordineringsreglerne.

At forenkle forordningen er at forbedre dens læsbarhed og effektivitet og præcisere bestemmelserne, for at borgeren

omgående og uden for meget besvær kan nyde godt af den sociale sikring, han har ret til.

Forenklingen til fordel for borgeren bør imidlertid ikke bringe administrationerne i umulige situationer. Der bør findes en

rimelig balance, således at det administrativt bliver muligt at gennemføre forenklingen for borgeren. En forenkling for

administrationerne vil i øvrigt have en gunstig virkning for borgerne, idet deres sager derved vil kunne behandles

hurtigere og mere effektivt.

At reformere koordineringen betyder at forbedre den til gavn for borgeren for på passende vis at tage hensyn til hans

behov, når han flytter inden for EU. En sådan reform kan ligeledes ske, navnlig når den tjener målet om en forenkling af

forordningen, og specielt når denne reform gør det muligt at ophæve specifikke bestemmelser for særlige kategorier af

forsikrede.

Kommissionens forslag, hvis værdi allerede er blevet anerkendt, skal tjene som grundlag.

Parameter 2

Koordineringen skal principielt finde anvendelse på alle personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen

om social sikring i en eller flere medlemsstater. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere vil drøftelsen om

udvidelse af anvendelsesområdet finde sted sideløbende med drøftelsen om moderniseringen i overensstemmelse

med mandatet fra Det Europæiske Råd i Tammerfors.

Udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte alle europæiske statsborgere

Nøglen til en virkelig forenkling af koordineringen synes at være, at den finder anvendelse på alle, som er eller har været

sikret gennem en social sikringsordning i en medlemsstat. Den nugældende forordnings kompleksitet skyldes i vid

udstrækning, at den gælder for forskellige kategorier af personer (arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende,

studerende), hvilket kræver indførelse af komplekse definitioner og særbestemmelser. Anv endelsen af koordineringen

på alle de forsikrede opfylder ligeledes behovet for at tilpasse den til udviklingen af den frie bevægelighed inden for EU,

idet man går fra en ret udelukkende til fordel for økonomiske aktører til en ret og en realitet for alle europæiske borgere.

Situationen er imidlertid den, at visse medlemsstater har vanskeligt ved at acceptere alle konsekvenser af et sådant

personelt anvendelsesområde for koordineringen som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte ikke-

erhvervsaktive personer. Det er derfor vigtigt at finde en løsning, som tager hensyn til enhver begrænsning, der måtte

være forbundet med de særlige karakteristika, der kendetegner ordninger, der bygger på bopæl ssted, idet der til

stadighed tilstræbes en forenkling.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte tredjelandsstatsborgere

Udvidelsen af koordineringen til også at omfatte tredjelandsstatsborgere er en forenklende faktor for administrationerne,

eftersom den gør det muligt at anvende ens regler uafhængigt af den forsikredes nationalitet. Men denne udvidelse er

især et socialt og politisk krav, navnlig siden Det Europæiske Råd i Tammerfors. Drøftelsen om udvidelsen af

anvendelsesområdet til at omfatte tredjelandsstatsborgere vil finde sted sideløbende med drøf telsen om

moderniseringen.

Parameter 3

Listen over de områder af social sikring, som koordineringen finder anvendelse på, skal være udtømmende og

omfatte de områder, der på nuværende tidspunkt er medtaget, samt efterlønsordningerne. Endvidere skal

koordineringen principielt kun omfatte lovpligtige ordninger, der på visse betingelser gør det muligt at indføre

overenskomstfastsatte ordninger.

Af hensyn til klarhed og retssikkerhed såvel for borgerne som for administrationerne er det vigtigt meget præcist at

fastlægge den materielle rækkevidde af koordineringen gennem en udtømmende liste over de medtagne områder. Den

nuværende liste har navnlig gennem Domstolens retspraksis vist sig at være tilstrækkelig fleksibel til at kunne tilpasses

til de nye former for social sikring, som f.eks. tilfældet med ikke-bidragspligtige ydelser af blandet type og

afhængighedsydelser. Indførelsen af en åben liste, som foreslået af Kommissionen, synes således ikke nødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal imidlertid ligeledes på baggrund af Domstolens retspraksis findes en løsning på problemet med udelukkelse af

efterlønsordninger, i det mindste for så vidt angår overførsel af ydelser og dækning ved sygdom og modtagernes

familieydelser. Derimod synes det at være for tidligt at indføre ufravigelige regler vedrørende deres beregning, som

regler om sammenlægningen af perioder, navnlig fordi lovpligtige efterlønsordni nger ikke findes i alle medlemsstaterne.

I modsætning til, hvad Kommissionen har foreslået, synes det heller ikke at være relevant at medtage

overenskomstfastsatte ordninger, selv om de er gjort obligatoriske ved en afgørelse truffet af de offentlige myndigheder.

Arten af disse egner sig ofte ikke til anvendelse af de koordineringsregler, der gælder for lovpligtige ordninger. Andre

koordineringsteknikker synes undertiden mere hensigtsmæssige. Derimod bør der med koordineringen fastsættes en

smid ig mekanisme, der gør det muligt at medtage overenskomstfastsatte ordninger i dens anvendelsesområde efter

regler, der bygger på de nugældende bestemmelser, navnlig gennem en erklæring fra den berørte medlemsstat.

Parameter 4

Overførslen af ydelser skal sikres, behørigt begrundede og præcist definerede undtagelser kan imidlertid

godkendes.

Overførsel af ydelserne (ophævelse af bopælsklausuler) er blandt kravene til en koordinering, der respekterer de

grundlæggende principper i fællesskabsretten.

Imidlertid synes der at være accept af, selv fra Kommissionens side i dens forslag, at visse ydelser ikke bør kunne

overføres, navnlig når de hænger nøje sammen med den sociale kontekst i en bestemt medlemsstat (de "ikke-

bidragspligtige ydelser af blandet type") eller kun bør kunne overføres inden for visse grænser eller i visse situationer

(arbejdsløshedsydelser). Det er imidlertid vigtigt - under overholdelse af princippet om fri bevægelighed - nøje at

afgrænse og definere den kategori af ydelser, for hvilke princippet om overførsel ikke vil gælde eller vil gælde

restriktivt.

Parameter 5

Personerne er kun undergivet lovgivningen i én medlemsstat, som principielt for erhvervsaktive personer er den

stat, på hvis område de udøver deres beskæftigelse, og for ikke-erhvervsaktive personer den stat, hvor de har

bopæl. Der bør udarbejdes særlige og velafbalancerede regler i tilfælde af udstationering og i tilfælde af samtidig

udøvelse af beskæftigelse på flere medlemsstaters område.

Det princip, hvorefter en person kun er undergivet lovgivningen i én medlemsstat, opfylder bedst de pågældendes og

administrationernes behov for klarhed. Undtagelser fra denne regel om, at der kun er én gældende lovgivning, synes ikke

mere at være berettiget.

Den valgmulighed, at en person er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne udøver sin

erhvervsaktivitet, svarer til princippet om ligebehandling af alle erhvervsaktive personer inden for en medlemsstat. For

de personer, som ikke er erhvervsaktive, synes anvendelse af lovgivningen i bopælsstaten at være det mest relevante,

med forbehold af specifikke bestemmelser, som sikrer dem ydelser i henhold til en eller flere medlemsstaters lovgivning.

Navnlig me d hensyn til ikke-erhvervsaktive familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere skal koordineringen

imidlertid sikre de afledte rettigheder, der er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på arbejdstageren. Imidlertid

bør kategorierne af erhvervsaktive personer og ikke-erhvervsaktive personer nøje defineres for at undgå usikkerhed i

anvendelsen af koordineringsreglerne, navnlig anvendelsen af de regler, som fastsætter, hvilken lovgivning der finder

anvendelse.

Der bør udarbejdes særlige og velafbalancerede regler navnlig i tilfælde af udstationering og i tilfælde af samtidig

udøvelse af beskæftigelse på flere medlemsstaters område. Det samme gælder for meget specifikke undtagelser og den

mulighed, medlemsstaterne har til efter aftale og til fordel for de berørte personer, at gøre undtagelser fra

lovvalgsreglerne. Kommissionens forslag i denne forbindelse er et godt udgangspunkt for drø ;ftelserne.

Parameter 6

Principielt erstatter forordningen om koordinering med hensyn til sit anvendelsesområde de aftaler, der er

indgået mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bevarer dog muligheden for indbyrdes at indgå

overenskomster, der bygger på principperne og ånden i forordningen. Eksisterende overenskomster

kan

anvendes, når resultatet af disse er gunstigere for den pågældende, eller hvis de angår specifikke historiske

omstændigheder og har en ti dsbegrænset virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med en forordning om fællesskabskoordinering er naturligvis at erstatte de koordineringsinstrumenter, der er

aftalt mellem medlemsstaterne. Dette udgangspunkt skal bibeholdes. Men modsat Kommissionens forslag bør

medlemsstaternes adgang til indbyrdes at indgå mere fordelagtige overenskomster bevares, på betingelse af at de

overholder principperne og ånden i forordningen, navnlig princippet om ligebehandling i overensstemmelse med

fællesskabsr etten.

På den anden side kan anvendelsen af eksisterende overenskomster opretholdes under forudsætning af, at disse

overenskomster gør det muligt for de pågældende at blive omfattet af en mere gunstig ordning i forhold til anvendelsen

af fællesskabsforordningen. Opretholdelse af visse eksisterende overenskomster kan ligeledes være berettiget, når disse

overenskomster er knyttet til specifikke historiske omstændigheder eller klart identificerede grupper af p ersoner, hvilket

gør deres virkning tidsbegrænset.

Fællesskabslovgiveren bør på baggrund af kriterier, der er fastsat i forordningen, opstille en liste, der føjes som bilag til

denne forordning, over overenskomster, som fortsat finder anvendelse. Disse overenskomster bør finde anvendelse på

baggrund af Den Europæiske Domstols retspraksis.

Parameter 7

Principielt bør forhold eller begivenheder, som forekommer på en anden medlemsstats område, have samme

retsvirkning som forhold eller begivenheder, der forekommer på den kompetente stats område, idet dette princip

bør finde anvendelse efter særlige bestemmelser, som skal vedtages i hvert enkelt kapitel i forordningen.

Et væsentligt princip ved den koordinering, der direkte følger af traktaten, er, at forhold eller begivenheder, der

forekommer på en anden medlemsstats område, i forbindelse med anvendelsen af national lovgivning, skal have samme

retsvirkning, som tilsvarende forhold eller begivenheder, der forekommer i den medlemsstat, der f.eks. har til opgave at

træffe afgørelse om udbetaling af ydelserne. Hidtil har der i de forskellige kapitler vedrørende ydelserne v& aelig;ret

fastsat specifikke bestemmelser, og Domstolen har i de konkrete tilfælde truffet afgørelse i de situationer, hvor der ikke

er fundet en løsning. Disse afgørelser viser, at en sådan ligestilling af forhold og begivenheder, ud over teksten i den

nugældende forordning, er nødvendig i talrige situationer, men at undtagelser er berettigede i specifikke tilfælde.

Af hensyn til gennemsigtigheden skal de forpligtelser, der følger af dette princip, så vidt muligt integreres i teksten til

den nye forordning. Princippet om ligestilling af forhold og begivenheder bør således bekræftes i en generel

bestemmelse, idet det præciseres, at dette princip bør finde anvendelse efter særlige bestemmelser, som skal vedtages i

hvert enkelt kapitel i forordningen.

B. Særlige parametre

Da formålet med de generelle parametre er, at de skal anvendes horisontalt på hele forordningen, skal de naturligvis

ligeledes anvendes på de forskellige kapitler vedrørende de særlige kategorier af ydelser, og de vil således få indvirkning

på deres udarbejdelse. Særlige parametre finder endvidere anvendelse på visse kapitler.

Parameter 8

Kapitlet om sygdom skal forenkles for så vidt angår den nuværende affattelse af dets bestemmelser under

hensyntagen til de generelle parametre. Imidlertid bør der indføres en ordning for refusion af naturalydelser

mellem institutioner på grundlag af de faktiske omkostninger eller på grundlag af faste beløb for de

medlemsstater, hvis retlige og/eller administrative strukturer er af en sådan art, at anvendelsen af refusion på

grundlag af de faktiske omkostninger ikke er hensigtsmæssig.

Det bør endvidere undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt at tilpasse forordningen på baggrund af

Domstolens retspraksis vedrørende fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

Det skal foreløbigt være muligt for tidligere pensionerede grænsearbejdere at fortsætte en behandling, der er

påbegyndt på den tidligere beskæftigelsesstats område.

De nuværende bestemmelser i kapitlet om sygdom kan forenkles på grundlag af de generelle parametre.

Endvidere bør refusion af naturalydelser mellem institutioner ske på grundlag af de faktiske omkostninger eller faste

beløb for de medlemsstater, hvis retlige og/eller administrative strukturer er af en sådan art, at anvendelsen af refusion på

grundlag af de faktiske omkostninger ikke er hensigtsmæssig. Muligheden for, at medlemsstaterne bilateralt eller

multilateralt fortsat kan aftale andre refusionsregler eller give afkald på enhver refusion, bevares ligeled es.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har Domstolen flere gange haft lejlighed til at udtale sig om anvendelsen af princippet om fri bevægelighed

for varer og tjenesteydelser i forbindelse med forsikredes adgang til behandling. Det forekommer hensigtsmæssigt at

tage dette spørgsmål op og undersøge konsekvenserne af denne retspraksis for bestemmelserne i forordningen og

hensigtsmæssigheden af at tilpasse forordningen på baggrund af denne retspraksis.

Tidligere pensionerede grænsearbejderes situation skal undersøges. Grænsearbejdere kan efter bestemmelserne i den

nugældende forordning få tilkendt naturalydelser i anledning af sygdom på den kompetente stats område, men er ikke

længere omfattet af denne ret, når han er pensioneret. Af hensyn til kontinuitet og for at give ham mulighed for at kunne

fortsætte en påbegyndt behandling, skal en tidligere grænsearbejder fortsat kunne mod tage naturalydelser i anledning af

sygdom på den tidligere beskæftigelsesstats område.

Vedrørende udgifterne til naturalydelser til pensionister skal der udarbejdes regler med henblik på at foretage en

velafbalanceret fordeling af udgifterne mellem de berørte institutioner.

Parameter 9

Kapitlerne om invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt

begravelseshjælp skal forenkles for så vidt angår den nuværende affattelse af bestemmelserne heri under

hensyntagen til de generelle parametre.

Anvendelsen af de generelle parametre på kapitlerne om invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner), arbejdsulykker

og erhvervssygdomme samt begravelseshjælp vil medføre en klar forenkling af visse af disse kapitler. Generelt skal

grundprincipperne i de nuværende kapitler indtil videre opretholdes, dog således at affattelsen af bestemmelserne heri

forenkles. Bestemmelserne i kapitlerne om invaliditet, alderdom og dødsfald (pensioner) er allerede blevet &a elig;ndret

en gang i 1992.

Parameter 10

Kapitlet om arbejdsløshed skal forenkles under iagttagelse af de nuværende koordineringsregler. Det skal

imidlertid udvides til at omfatte de ordninger for selvstændig erhvervsdrivende, som findes i nogle

medlemsstater. Endvidere skal den arbejdsløse sikres ret til aktivt at søge arbejde i Unionen med opretholdelse af

kontante arbejdsløshedsydelser i en periode på mindst tre måneder på forenklede betingelser.

Der skal ske en forenkling af affattelsen af kapitlet om arbejdsløshed for at forbedre læsningen og gennemsigtigheden

heraf under hensyntagen til de generelle parametre.

Opretholdelsen af retten til arbejdsløshedsydelser i den periode, hvor der søges arbejde i en anden medlemsstat,

konkretiserer tanken om mobilitet inden for de europæiske arbejdsmarkeder. Retten til at søge arbejde i EU med

opretholdelse af arbejdsløshedsunderstøttelse skal sikres den arbejdsløse i en periode på mindst tre måneder. De

betingelser, hvorunder den arbejdsløse søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, bø r endvidere forbedres, så det

bliver lettere at søge beskæftigelse. Efter bestemmelserne i den nugældende forordning udredes arbejdsløshedsydelserne

af den medlemsstat, hvor arbejdstageren søger beskæftigelse, idet denne stat senere får tilbagebetalt beløbet af den

kompetente stat. Praksis viser, at denne procedure meget ofte forsinker udbetalingen af ydelserne til den arbejdsløse. For

at den arbejdsløse kan opnå stabile finansiel le forhold, når der søges beskæftigelse, foreslås det, at den kompetente stat

fortsat udbetaler arbejdsløshedsydelserne direkte til den arbejdsløse. Det bør dog fortsat sikres, at den arbejdsløse

kontrolleres.

Modsat Kommissionens forslag bør de ydelser, som den arbejdsløse er sikret efter koordineringsforordningen, kun

omfatte kontante ydelser som i den nugældende forordning.

Endelig er det, for så vidt angår den arbejdsløse, som i forbindelse med sin seneste beskæftigelse havde bopæl på en

anden medlemsstats område end den kompetente stat, hovedmålet at integrere ham bedst muligt i arbejdsmarkedet.

Endvidere bør den arbejdsløse sikres social beskyttelse, der bør tages hensyn til spørgsmålets finansielle aspekter og der

bør garanteres en effektiv kontrol.

Parameter 11

Der skal i kapitlet om familieydelser fastsættes regler, der sikrer udbetaling af de højeste ydelser til alle

modtagere efter de nugældende regler for arbejdstagere. Der vil imidlertid kunne fastsættes passende regler for

ikke-erhvervsaktive.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allerede ved inkorporeringen af de generelle parametre i kapitlet om familieydelser bør der ske en reel forenkling.

Endvidere foreslår formandskabet ikke at medtage Kommissionens forslag vedrørende dette kapitel, hvori det blev

foreslået, at når der findes en ret i flere medlemsstater, udbetales familieydelserne af den medlemsstat, som opererer med

det højeste ydelsesbeløb, idet udgifterne til ydelserne senere fordeles mellem de berørte stater. De tidligere drøftelser har

således vist, at det vil medføre uforholdsmæssigt store administrative kompl ikationer.

Det foreslås at samle de gældende regler i et enkelt kapitel og ikke mere i to, som det er tilfældet i den nugældende

forordning, og gøre den nugældende ordning for arbejdstagere generel. Denne ordning prioriterer anvendelsen af

beskæftigelsesstatens lovgivning, idet der eventuelt udbetales et supplement af de øvrige berørte medlemsstater, hvis der

i disse medlemsstaters lovgivning er fastsat et højere beløb for familieydelser. Denne ordning bør i givet fald tilpasses

den særlige situation for pensionister for at sikre, at opholdsstaten ikke skal afholde urimelige udgifter for pensionister,

som ikke har udøvet erhvervsaktivitet på deres område.

Ved at samle de gældende regler opnår man, at alle, herunder pensionister og personer, som har forsørgerpligt over for

forældreløse, får tildelt samme vifte af familieydelser i samme omfang som arbejdstagere og arbejdsløse, hvilket ikke er

tilfældet på nuværende tidspunkt.

Der kan fastsættes passende regler for andre ikke-erhvervsaktive under overholdelse af EF-rettens principper.

Parameter 12

Der skal vedtages overgangsforanstaltninger, således at de mest gunstige rettigheder, som de pågældende

personer har erhvervet, sikres.

Selv om man ved udarbejdelsen af koordineringsreglerne hele tiden forsøger at tage mest muligt hensyn til borgerens

interesse, er det alligevel muligt, at de nye gældende bestemmelser i en særlig situation er mindre gunstige for den

forsikrede end de, der gjaldt for den forsikredes situation inden ændringen. Der skal således fastsættes

overgangsbestemmelser for at opretholde de rettigheder, som den forsikrede har erhvervet på grundlag af den nuværende

forordning, og som er mere gunstige for ham.

________________________

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Forbindelser med Balkanlandene

Rådet vedtog fire tillægsprotokoller vedrørende vine og spirituosa til stabiliserings- og associeringsaftalerne og

interimsaftalerne med Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Der mindes om, at i henhold til de forhandlingsdirektiver, som Rådet har vedtaget, og til artikel 27 i stabiliserings- og

associeringsaftalerne (SAA) og interimsaftalerne med Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien fremlagde Kommissionen i august 2001 resultaterne af sine forhandlinger med Republikken Kroatien og

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tillægsprotokollerne vedrørende vin og spirituosa til SAA og

interimsaftalerne med disse to la nde.

Hver protokol omfatter følgende tre elementer:

– en bilateral handelsaftale om vin

– en aftale om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser

– en aftale om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer.

AVS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog den holdning, som Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ambassadørudvalget vedrørende anvendelsen af

ikke-tildelte midler fra 8. EUF.

Rådet vedtog ligeledes den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til en afgørelse om fastlæggelse

af forretningsordenen for AVS-EF-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering.

LANDBRUG

Råsukker af sukkerrør til raffinering

Rådet vedtog afgørelsen om indgåelse af aftaler i form af brevveksling mellem EF på den ene side og forskellige AVS-

lande på den anden side og mellem EF og Indien om levering af råsukker af sukkerrør til raffinering.

(Dok. 13890/01)

Disse aftaler omfatter for perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2006 indførelsen af årlige toldfrie kontingenter under

anvendelse af en minimumspris; for AVS-landene gælder kontingentet varierende mængder, mens det fastsættes til 10

000 tons for Indien.

FISKERI

Fiskebestande*

Rådet vedtog forordningen om ændring for år 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet

af fangstbegrænsninger.

Formålet med forordningen er at ændre forordning (EF) nr. 2848/2000 som følge af afgørelser, der for nylig er truffet i

internationale fora eller bilateralt med tredjelande, og at afhjælpe mangelen på en nærmere angivet TAC for dele af

Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhavs (NEAFC's) regulerede område.

(Dok. 14118/01)

SUNDHED

Medicinsk udstyr

Rådet vedtog direktivet om ændring af direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr.

(Dok. 3660/01)

Formålet med direktivet er at præcisere ordlyden af det tidligere vedtagne direktiv (2000/70/EF).

FORBRUGERE

Kosttilskud

Rådet fastlagde en fælles holdning om indbyrdes tilnærmelse af medlemstaternes lovgivninger om kosttilskud.

(Dok.

12394/01)

MILJØ

Overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling - Konklusioner

I fortsættelse af den debat, der fandt sted på samlingen i Rådet (miljø) den 29. oktober 2001 vedtog Rådet følgende

konklusioner om miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling. De supplerer de eksisterende

økonomiske og sociale indikatorer og gør det muligt at overvåge, hvilke fremskridt der sker med gennemførelsen af den

EU-strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på Det Europ&a elig;iske Råd i Göteborg i juni 2001:

"RÅDET, som tager følgende i betragtning:

Det Europæiske Råd i Stockholm besluttede, at Det Europæiske Råd på sit forårsmøde i 2002 bl.a. på ny skal drøfte,

hvor langt man er nået med at integrere målene for bæredygtig udvikling i Lissabon-strategien. Det Europæiske Råd i

Göteborg nåede til enighed om en strategi for bæredygtig udvikling, hvormed miljøet blev tilføjet som en tredje

dimension til Lissabon-strategien, og bad Rå ;det udarbejde ordninger til gennemførelse af strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien bygger på det princip, at samtlige politikkers økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger skal

undersøges samordnet og tages i betragtning, når der træffes beslutninger. Det er derfor nødvendigt, at der tages ligeligt

hensyn til de tre dimensioner i den bæredygtige udvikling og at de i overensstemmelse hermed afspejles tilstrækkeligt i

antallet og valget af indikatorer.

Det Europæiske Råd i Göteborg bad Kommissionen evaluere gennemførelsen af EU-strategien for bæredygtig udvikling

i sin sammenfattende årsrapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådets skal fastlægge inden Det

Europæiske Råds møde i Barcelona.

For at Kommissionens næste sammenfattende årsrapport kan omfatte en sådan evaluering, må Rådet fastlægge et første

sæt af miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling for at komplettere de indikatorer, der er fastlagt

for social samhørighed, økonomiske reformer, beskæftigelse, innovation og forskning samt indikatorerne for den

generelle økonomiske baggrund.

De miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling bør bygge på og komplettere de relevante

indikatorer i sjette miljøhandlingsprogram (overordnede indikatorer på miljøområdet, indikatorer for miljøets tilstand og

miljøtendenser og integrationsindikatorer), som bidrager til EU-strategien for bæredygtig udvikling, bl.a. ved at opstille

miljøprioriteter for strategien.

Indikatorerne bør tages op til revision med regelmæssige mellemrum og suppleres for at øge deres relevans og for at

ajourføre dem i forhold til nye tilgængelige oplysninger.

Indikatorerne bør fortolkes sammen med de sociale og økonomiske indikatorer i overensstemmelse med en samlet

anskuelse af de strukturelle indikatorer og bør lægges til grund for gennemførelsen af bæredygtighedsvurderinger, som i

fremtiden skal foretages forud for alle vigtige politikforslag fra Kommissionen.

Blandt andre faktorer bør afkoblingen mellem økonomisk vækst og presset på naturressourcerne og miljøet som et første

skridt måles ved at tværlæse relevante indikatorer i det samlede sæt af strukturelle indikatorer; som et næste skridt bør

der udvikles indikatorer for afkobling på nøgleområder som f.eks. energi, landbrug og transport.

Rådet finder, at de miljørelaterede overordnede indikatorer for bæredygtig udvikling også bør bygge på andre

rådssammensætningers arbejde med at udvikle integrationsstrategier i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råd

i Cardiff.

Rådet noterer sig Rådets fælles holdning af 31. juli 2001 med henblik på vedtagelse af et program for Fællesskabets

indsats inden for folkesundhed, som indfører sundhedsindikatorer, herunder miljørelaterede indikatorer.

Rådet noterer sig, at Rådet (transport) i sin rapport af 6. oktober 1999 hilste Det Europæiske Miljøagenturs mekanisme

for transport- og miljørapportering (TERM) velkommen og opfordrede Kommissionen til sammen med Miljøagenturet at

fortsætte udviklingen af overvågnings- og informationssystemet, som er baseret på TERM-indikatorerne, og endvidere at

Rådet (transport) i sin resolution af 4. april 2001 noterede sig, at Kommissionen havde til hens igt at foreslå regler, som

skal sikre, at mekanismen for transport- og miljørapportering (TERM) fortsat fungerer.

Rådet noterer sig, at Rådet (energi) i sin rapport af 4. december 1999 til Det Europæiske Råd i Helsingfors vedtog et

foreløbigt sæt indikatorgrupper og indikatorer til at følge, hvor langt man er nået med integrationsstrategien.

Rådet noterer sig, at Rådet (landbrug) den 24. april 2001 udtrykte tilfredshed med Kommissionens arbejde med at

opstille miljøindikatorer og indikatorer for de økonomiske og sociale dimensioner af et bæredygtigt landbrug og

udvikling af landdistrikterne.

Rådet noterer sig, at Rådet (fiskeri) den 25. april 2001 støttede Kommissionens initiativ til at udvikle et sæt indikatorer

til på en integreret måde at måle økologisk, økonomisk og social bæredygtighed samt specifikke indikatorer til at

kontrollere de langsigtede virkninger på og ændringer af biodiversiteten for vigtige målarter og ikke-målarter og deres

levesteder.

Rådet finder, at Kommissionens, herunder Eurostats, arbejde og Det Europæiske Miljøagenturs arbejde i samarbejde

med medlemsstaterne med udvikling af de overordnede indikatorer på miljøområdet samt det relevante arbejde, der

udføres i andre internationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og De Forenede Nationers Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD),

også bør tages i betragtning i fuldt omfang for at undgå dobbeltarbejde og gøre fuld brug af eksisterende

dataindsamlingssystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet finder, at indikatorernes indbyrdes sammenhæng bør sikres ved udvikling af fælles redskaber og

evalueringsmetoder, og at udviklingen heraf er en langsigtet proces, der løbende skal revideres, hvilket i givet fald

forudsætter en målrettet anvendelse af ressourcer på fællesskabs- og medlemsstatsplan,

VEDTAGER det sæt indikatorer, der findes i bilag I til disse konklusioner med henblik på, at Kommissionen medtager

dem i sin næste sammenfattende årsrapport til Barcelona, GODKENDER, at denne liste vil blive ajourført med henblik

på de kommende årsrapporter;

ANBEFALER det sæt indikatorer, der findes i bilag II til disse konklusioner og som skal udgøre et godt grundlag for en

åben liste, der vil blive videreudbygget og udviklet med henblik på de kommende sammenfattende rapporter;

OPFORDRER Kommissionen til at anvende det vedtagne sæt indikatorer og den anbefalede åbne liste med henblik på

at:

arbejde videre med at færdiggøre og udvikle indikatorerne i bilag II i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på,

at Rådet hvert efterår kan vedtage det sæt indikatorer, der er nødvendigt med henblik på det næste forårsmøde i Det

Europæiske Råd;

ajourføre bilag I og II, i hver af de kommende sammenfattende årsrapporter efter Barcelona, idet der sikres passende

kontinuitet af indikatorer, i overensstemmelse med de politiske prioriteter, således som de udvikler sig og opstilles ved

hver årlig gennemgang, under hensyntagen til, at kvalitetskriterier, såsom adgang til og sammenlignelighed mellem data

i det mindste i begyndelsen har betydning for valget af sådanne indikatorer;

FORPLIGTER SIG til på sine årlige efterårsmøder at fastlægge prioriteter for så vidt angår indikatorerne i bilag II. Fra

og med 2002 vil disse prioriteter blive fastlagt på grundlag af en situationsrapport, som Kommissionen forelægger;

ANMODER Kommissionen, herunder Eurostat, samt Miljøagenturet i samarbejde med medlemsstaterne, om yderligere

at færdiggøre og udvikle indikatorerne i bilag II og andre, der måtte komme til, og forbedre deres datagrundlag og

periodeforhold med henblik på efterfølgende sammenfattende rapporter; ANMODER derfor disse institutioner om i god

tid inden samlingen i Rådet (miljø) i marts 2002 at udarbejde, med hensyn til de i punkt (20) fastlagte prioriteter, en

analyse af den eksisterende metode og af tilgængeligheden af de data, der er nødvendige for at foretage beregninger af

indikatorerne i bilag II, samt et forslag til en detaljeret arbejdsplan for udvikling af disse indikatorer.

BILAG I

Miljørelaterede overordnede indikatorer:

Indikatorer, der er udvalgt til gennemgangen i foråret 2002 (Barcelona)

Bekæmpelse af klimaændringer

1.- Drivhusgasemissioner (6 gasser), i absolutte tal (i relation til Kyoto-målene)

2.- De vedvarende energikilders andel af elforbruget

Sikring af bæredygtig transport

3.- Transportmængde i forhold til BNP (passagerer - km, gods i t - km)

4.- Fordeling mellem forskellige transportformer (passagerer - km, gods i t - km)

Trusler mod folkesundheden

5.- Bybefolkningens udsættelse for luftforurening

En mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne

6.- Kommunalt affald indsamlet, deponeret på losseplads og forbrændt, i kg/indb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generel økonomisk baggrund

7.- Energiintensiteten i økonomien (energiforbrug/ BNP)

BILAG II

Åben liste over miljørelaterede overordnede indikatorer:

Indikatorer, der skal færdiggøres og udvikles yderligere

Bekæmpelse af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (6 gasser); sektorspecifik opdeling og i forhold til BNP

(= kulstofintensiteten i økonomien)

Sikring af bæredygtig transport

Transportmængde og BNP (køretøjer x km)

Fordeling mellem forskellige transportformer (køretøjer x km)

Befolkningens udsættelse for høje støjniveauer fra transport

Gennemsnitlig rejselængde og -tid pr. person fordelt på transportform og -formål

Investering i transportinfrastruktur fordelt på transportform (passagerer og gods)

Internalisering af de eksterne omkostninger

Brændstofforbrug til transport

Trusler mod folkesundheden*

By- og landbefolkningens udsættelse for luftforurening

Emissioner af ozonprekursorer (NOx og NMVOC), partikler og SOx

Udsættelse for giftige kemikalier (herunder pesticider)

Forbrug af giftige kemikalier (herunder pesticider)

Indikatorerne for strategien for bæredygtig udvikling i relation til folkesundheden

skal drøftes med sundhedseksperter

En mere ansvarlig forvaltning af naturressourcerne

Kommunalt affald indsamlet og deponeret på losseplads, i relation til BNP

Kommunalt affald indsamlet, forbrændt og deponeret på losseplads, (inklusive fordelingen af

energiudnyttelsen)

Affaldsforebyggelse

Genvindingsprocent for udvalgte materialer (glas og papir/pap)

Genvindingsprocent for udvalgte materialer (udvidet til andre materialer)

Nyttiggørelsesprocent for udvalgte materialer

Farligt affald

Bæredygtigt fiskeri af udvalgte arter i EU's farvande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Koncentration af N og P i floder

Udledning af forurenende stoffer (næringssalte, organiske og kemiske stoffer) i vand

(presindikator)

Drikkevandskvalitet

Vandanvendelse fordelt på sektorer

Indikatorer for ressourceproduktiviteten eller materialeintensiteten (BNI/Samlet materialebehov)

(fordelt på ressourceart)

Intensiteten i materialeanvendelsen (i hele økonomier)

Indeks for biodiversitet

Beskyttede områder (med henblik på biodiversitet)

Forbrug af pesticider

Økologisk landbrug

Kvælstofbalance

Udviklingen i arealanvendelsen fordelt på hovedkategorier (kan erstattes med udviklingen af

bebyggede områder)

Kontamineret og eroderet jord

________________________

Footnotes:

( 1) De 10 områder er: 1. kvaliteten af jobbets indhold, 2. færdigheder, livslang uddannelse og karriereudvikling, 3.

ligestilling mellem mænd og kvinder, 4. arbejdsmiljø, 5. fleksibilitet og tryghed, 6. integration og adgang til

arbejdsmarkedet, 7. arbejdets organisering og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, 8. dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter og arbejdstagernes medbestemmelse, 9. diversificering og ikke-forskelsbehandling, 10. samlede

økonomiske resul tater og produktivitet.

( 2) Statistics on Income and Living Conditions.

( 3) "Beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken: investering i kvalitet" (KOM(2001) 313) og "Fremme af

grundlæggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de sociale styringssystemer i en globaliseret økonomi" (KOM

(2001) 416).

( 4) Det Europæiske Råd i Edinburgh i 1992, konferencen i Stockholm i juni 1996.

RÅDET FOR Bruxelles, den 22. november 2001 (27.11)

DEN EUROPÆISKE UNION (OR. en)

13643/01

ADD 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LIMITE

PECHE 230

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

til:

Coreper/Rådet

Komm. forsl. nr.:

13485/01 PECHE 218 - KOM(2001) 614 endelig

Vedr.:

Vedtagelse af Rådets forordning om første ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 2848/2000 om fastsættelse for år 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede

betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-

farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

Erklæring fra Det Forenede Kongerige

Det Forenede Kongerige beklager, at man med denne ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2848/2000 ikke har benyttet

lejligheden til at forhøje de samlede tilladte fangstmængder, der er fastsat i denne forordning, for så vidt angår nephrops i

ICES-område IV, VI og VII.

Det Forenede Kongerige forelagde i juli og september 2001 Kommissionen, hvad det betragter som et afgørende bevis

for, at forhøjelser ville være (a) relevante for disse nephropsbestande og (b) forenelige med beskyttelsen af torsk og

kulmule. En sådan foranstaltning ville have været i overensstemmelse med det tilsagn, Kommissionen gav i sin

erklæring på samlingen i Rådet i december 2000 om at forelægge forslag, når disse to betingelser va r opfyldt.

Det Forenede Kongerige forventer af Kommissionen, at den handler omgående for at gennemføre dette tilsagn.

________________________