PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 431
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 431)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

7. marts 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde

(landbrugsministre) den 18.-19. marts 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen for rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 7. marts 2002

LFM nr. 0606

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 18.–19. marts 2002

Rådskonklusioner vedr. veterinære- og phytosanitære aftaler med 3. lande

KOM dok. foreligger ikke

Vedtagelse

Side 3

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af præmier og garantitærskler for tobak i blade efter sortsgruppe og

medlemsstat for høsten 2002, 2003, 2004 og om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92

KOM dok. (2001) 684 endelig

Vedtagelse

Side 5

Forslag til Rådets forordning om videreførelse af finansieringen af de planer for forbedring af kvalitet og fremme

af afsætning af visse nødder og johannesbrød, der blev godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning 1035/72 , og

om et særligt tilskud til hasselnødder.

KOM dok. (2001) 667 endelig

Vedtagelse

Side 7

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter

KOM dok. (2001) 101 endelig

Evt. vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Memorandum fra formandskabet om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering indenfor landbrug og

husdyrbrug

KOM dok. foreligger ikke

Drøftelse

Side 14

Udvidelsen og den fælles landbrugspolitik

Forberedelse af møde med kandidatlandene den 19. marts

KOM dok. foreligger ikke

Drøftelse

Side 17

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) DEN 18.-19. MARTS 2002

1. Rådskonklusioner vedr. veterinære- og phytosanitære aftaler for 3. lande

Nyt notat

Baggrund og indhold

Det spanske EU-formandskab har sat tredjelandsaftaler vedr. veterinære og phytosanitære forhold på dagsordenen til det

kommende rådsmøde (landbrug) den 18.-19. marts 2002 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

I udkastet til rådskonklusionerne henvises til de drøftelser, som fandt sted på rådsmødet (landbrug) den 21. januar 2002.

Drøftelserne omhandlede veterinær- og plantesundhedsaftaler med baggrund i erfaringerne med eksisterende aftaler og

oplysninger fra Kommissionen om de igangværende forhandlinger med bl.a. Chile.

Følgende fremgår af udkast til rådskonklusionerne:

• Flere delegationer har givet udtryk for, at aftalerne er vigtige instrumenter med henblik på at lette handelen mellem

Fællesskabet og dets samhandelspartnere, idet de sikrer opretholdelsen af det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som

Fællesskabet har fastsat.

• Nogle delegationer finder, at en aftale med Chile skal tjene som model for aftalerne med Mercosurlandene (som omfatter

Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay). Nogle delegationer finder desuden, at det i forbindelse med forhandlingerne

med Chile og Mercosurlandene er nødvendigt at udnytte de erfaringer, der er høstet fra allerede indgåede aftaler særligt med

fokus på de svage punkter, der er blevet påpeget i de eksisterende aftaler. På de nne måde sikres, at nye aftaler hurtigt bliver

effektive og operationelle.

• Delegationerne har endvidere understreget, at forhandlingerne med Chile skal afsluttes hurtigst muligt under hensyn til den

forestående undertegnelse af en associeringsaftale. Af udkast til rådskonklusioner fremgår, at delegationerne tager til

efterretning, at Kommissionen har til hensigt at arbejde tæt sammen med de nationale veterinære og phytosanitære

myndigheder om forhandlingerne med Chile og forvaltningen af aftalen.

• Kommissionen bliver i udkastet til rådskonklusioner opfordret til aktivt at fortsætte forhandlinger og løbende underrette

Rådet, der har besluttet at vende tilbage til sagen, når resultaterne af de kommende kontakter med de chilenske

myndigheder foreligger.

• Parallelt med disse nye forhandlinger bliver Kommissionen anmodet om at løse de udestående spørgsmål i de eksisterende

aftaler, herunder gøre alt for, at aftalen med New Zealand hurtigt sættes i værk, og at de forpligtelser, som USA påtog sig

med hensyn til sundhedsstatus ved aftalens undertegnelse, hurtigt kan få virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Idet der ikke foreligger forslag til retsakt, er forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke behandlet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til rådskonklusioner.

Gældende dansk ret

Regler vedrørende veterinære og phytosanitære aftaler med tredjelande er fastsat i følgende bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse nr. 723 af 25. juli 2000 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.

• Bekendtgørelse nr. 232 af 23. april 1998 om ind- og udførsel af planter m.m., med senere ændringer.

Konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, ligesom en vedtagelse af konklusionerne ikke vil indvirke på beskyttelsesniveauet.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg har Landbrugsraadet påpeget, at det bør have meget høj prioritet at

løse de udestående spørgsmål i relation til de allerede indgåede aftaler med USA og New Zealand. Endvidere har Landbrugsraadet

udtalt, at man gerne ser, at Kommissionen arbejder for en bilateral aftale med Chile.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 18. januar 2002, jf. aktuelt notat af 10. januar 2002.

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af præmier og garantitærskler for

tobak i blade efter sortsgruppe og medlemsstat for høsten 2002, 2003, 2004 og om ændring af

forordning (EØF) nr. 2075/92

KOM(2001) 684 endelig

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. februar 2002. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har med KOM (2001) 684 af 21. november 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af

præmier og garantitærskler for tobak i blade efter sortsgruppe og medlemsstat for høsten 2002, 2003, 2004 og om ændring af

forordning (EØF) nr. 2075/92.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Forslaget falder i to dele; dels en fastsættelse af præmier og garantitærskler for en treårig periode og dels en ændring af visse

bestemmelser i den fælles markedsordning for tobak.

Rådsforordning nr. 2075/92 blev ændret ved Rådsforordning nr. 1636/98. Kommissionen skal i medfør af ændringerne, der havde

virkning fra høsten 1999, inden 1. april 2002 fremlægge en rapport om, hvordan markedsordningen for råtobak fungerer.

Rapporten vil kun kunne omfatte oplysninger fra høsten 1999 og delvis høsten 2000.

Kommissionen har imidlertid i forbindelse med den systematiske evaluering af landbrugsforanstaltningerne iværksat en

evaluering af den fælles markedsordning for råtobak, hvorved der gøres status over virkningerne af EU reguleringen på området.

Kommissionen forventer, at disse konklusioner foreligger ved udgangen af 2002. På baggrund heraf forventes der i første kvartal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 2003 at blive fremsat et forslag, som vil følge retningslinie rne fra Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for en

bæredygtig udvikling (KOM(2002) 264).

I forslaget anføres derfor i 5. betragtning følgende: "Ifølge Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en

bedre verden: En EU-stategi for en bæredygtig udvikling" planlægges der følgende foranstaltninger: "Omdirigering af støtten fra

den fælles landbrugspolitik, så der ydes støtte til kvalitet og ikke kvantitet i produktionsmetoder og produkter; fra 2002 vurdering

af markedsordningen for toba k, tilpasning af ordningen med henblik på udfasning af tobaksstøtte, samtidig med at der træffes

foranstaltninger til udvikling af alternative indtægtskilder og erhvervsmuligheder for tobaksarbejdere og –producenter;

fastsættelse af den tidligst mulige frist under hensyntagen til forholdene."

Kommissionen ønsker på denne baggrund, at fastsætte støttesatserne for en tre-årig periode, således at der er tid til at afslutte den

igangværende evaluering, at vedtage nye retningslinier for en reform af området og at gennemføre en omstilling af sektoren.

Forslaget indeholder bestemmelser om nedsættelse af præmien for sortsgruppe V. Dette skyldes, at denne sortsgruppe har

afsætningsvanskeligheder, og med en præmienedsættelse tilskyndes producenterne til enten at omstille produktionen til andre

sorter eller til at nedlægge produktionen som led i programmet for tilbagekøb af kvoter. Forslaget indeholder endvidere en

ajourføring af produktionsprofilen for de forskellige sorter fordelt på lande. Dette sker på grundlag af de seneste tre høstårs

anmodninger om overførelser inden for garantitærsklerne. Dette har gjort det muligt at omlægge produktionen til de sorter, der er

størst efterspørgsel efter. Endelig sker der en tilpasning mellem mængderne inden for visse sortsgrupper, hvor der tages højde for

de seneste års udbud og efterspørgsel efter de pågældende sorter. Dette vil medføre en budgetbesp arelse på 13,7 MEUR det første

år og på 31,4 MEUR for hvert af de to følgende år.

For så vidt angår ændringerne i den gældende markedsordning indebærer forslaget bl.a. en ændring af den hidtidige

auktionsordning, således at der i modsætning til tidligere vil blive mulighed for auktion af en enkelt sortsgruppe samlet, hvilket vil

kunne medføre bedre priser.

Der foreslås herudover en ophævelse af den nationale reserve, der havde til formål at fremme dannelsen af mere effektive

bedriftsstrukturer. Dette er imidlertid ikke lykkedes efter hensigten, men har i stedet medført administrative og driftsmæssige

komplikationer.

Der foreslås endeligt en ændring af aktiviteterne for Fællesskabsfonden for tobak. Fællesskabsfonden blev oprettet for at udvikle

agronomisk forskning i en mindre skadelig og mere miljøvenlig produktion samt for at iværksætte informationskampagner om

tobakprodukters skadelige virkninger. Den agronomiske forskning har imidlertid ikke givet tilstrækkelig merværdi i forhold til de

administrative vanskeligheder, hvorfor det foreslås , at den agronomiske forskning udskiftes med foranstaltninger, der skal

fremme omlægning af tobaksproduktionen til andre afgrøder samt omstilling til andre jobskabende aktivitetsområder.

Forslaget indebærer, at der sker en øget overførsel til Fællesskabsfonden for tobak, således at der nu i alt foretages en

tilbageholdelse af præmien med 2% i 2002, 3% i 2003 og 5 % i 2004.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark udover indvirkningerne på EU-budgettet.

Forslaget medfører en besparelse på EU-budgettet på 13,7 MEUR i 2003 og på 31,4 MEUR i 2004 og 2005.

Høring

I §2- udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet anført, at støtteforanstaltningerne til tobak principielt bør afvikles.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 28. december 2002. Sagen har tillige været forelagt Folketingets Europaudvalg

(orientering) den 14. februar 2002, jf. aktuelt notat af 7. februar 2002.

3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om videreførelse af finansieringen af de planer for

forbedring af kvalitet og fremme af afsætning af visse nødder og johannesbrød, der blev godkendt i

henhold til afsnit IIa i forordning 1035/72 , og om et særligt tilskud til hasselnødder.

KOM(2001) 667 endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genoptryk af grundnotat af 28. december 2001.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 667 af 21. november 2001 fremsendt forslag til Rådets forordning om videreførelse af

finansieringen af de planer for forbedring af kvalitet og fremme af afsætningen af visse nødder og johannesbrød, der blev

godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning (EØF) nr. 1035/72, og om et særligt tilskud til hasselnødder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af den fælles

landbrugspolitik.

Formål og indhold

På verdensplan udgør produktionen af nødder ca. 4 mio. tons om året. Hovedproducenterne er USA, hvad mandler angår (82 pct.

af verdensproduktionen af mandelfrø), og Tyrkiet, når det gælder hasselnødder (70 pct. af verdensproduktionen af hasselnødder

med skal).

EU har en lang tradition for at producere nødder. Med en samlet produktion på et areal, der dækker over 1 mio. ha, tegner EU sig

for 34 pct. af det globale høstareal. EU står dog kun for 20 pct. af verdensproduktionen. Spanien og Italien er

hovedproducentlande. EU er nettoimportør og den største forbruger af nødder på verdensplan.

I 1989 blev der ved forordning (EØF) nr. 1035/72 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (afsnit IIa) indført

særlige foranstaltninger for nødder med det formål at afhjælpe utilstrækkelige produktions- og afsætningsfaciliteter.

Foranstaltningerne omfatter fem produkter: mandler, hasselnødder, valnødder, pistachenødder og johannesbrød.

Den væsentligste foranstaltning er finansiering af tiårige planer for forbedring af kvalitet og fremme af afsætning, som

fremlægges af producentorganisationer. Forbedringsplanerne finansieres dels ved offentlig støtte (55 pct.) dels af

producentorganisationerne (45 pct.). Støtten er gradvis aftagende.

De særlige foranstaltninger blev ophævet ved forordning (EF) nr. 2200/96. Allerede eksisterende planer kan imidlertid fortsætte,

indtil de udløber ved udgangen af deres tiårsperiode. De sidste planer udløber i 2006/07. Planer, hvis tiårsperiode udløb i 2000,

forblev ved Rådets forordning (EF) nr. 558/2001 fortsat støtteberettigede i endnu en periode på op til et år, dvs. indtil 15. juni

2001.

En række planers tiårsperiode udløber endvidere i 2001.

Ved hjælp af forbedringsplanerne er det Kommissionens opfattelse, at udbuddet er blevet omlagt i Frankrig og Spanien, og

konkurrencedygtige producentorganisationer i alle medlemslande har investeret i produktionen, bl.a. sortsomstilling og i

infrastruktur og udstyr i forbindelse med afsætning. Imidlertid er det ifølge Kommissionen trods ti års støtte via

forbedringsplanerne ikke lykkedes for EU's nøddeproduktion at blive konkurrencedygtig på ve rdensplan - specielt er EU-

produktionen sårbar over for import af mandler (USA) og hasselnødder (Tyrkiet).

Kommissionen anfører, at mange ugunstigt stillede områder kan kategoriseres som "kronisk ikke-konkurrencedygtige", og

bemærker, at hvis der ikke fremover investeres mere end hidtil, vil disse områder ikke blive økonomisk konkurrencedygtige.

Kommissionen oplyser videre, at nødder dog for mange producenter er den vigtigste indkomstkilde, og at der kun er få

dyrkningsalternativer. Endelig gør Kommissionen opmærksom på, at n&osla sh;ddeproduktion spiller en vigtig rolle for miljøet,

fordi beplantningerne modvirker erosion og fungerer som brandbælter, og har betydning for turismen. På den baggrund

konkluderer Kommissionen, at nøddesektoren giver beskæftigelsesmuligheder og er derfor i høj grad med til at bevare den sociale

struktur i landdistrikterne.

Ud over støtte til forbedringsplaner er EU's nøddeproduktion også omfattet af andre støtteforanstaltninger, herunder

strukturforanstaltninger i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (udviklingsplaner for landdistrikter) og ordningen med driftsfonde

i Rådets forordning (EF) nr. 2200/1996 (almindelig støtteordning for frugt og grøntsager, som er beregnet på

producentorganisationer).

Kommissionens rapport til Rådet fra januar 2001 (KOM (2001) 36) indeholdt en beskrivelse af situationen i nøddesektoren for så

vidt angår støtteforanstaltningerne i EU. På baggrund af denne rapport og efterfølgende drøftelser i Rådet, Europa-Parlamentet og

andre institutioner samt i sektoren som helhed, noterede Rådet den 23. juli 2001 sig, at Kommissionen har indledt en nøje analyse

af alle aspekter af nøddesek torens fremtid, specielt økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Rådet opfordrede

Kommissionen til at fremlægge konklusionerne af denne analyse og eventuelle forslag så hurtigt som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventer, at analysen er afsluttet i slutningen af maj 2002.

Det anses for nødvendigt indtil da at finde en løsning for de producentorganisationer, hvis forbedringsplaner udløber i 2001, og

som derfor ikke er omfattet af budgettet for 2002.

På baggrund af ovennævnte forslår Kommissionen følgende:

Vedrørende forbedringsplaner:

• Producentorganisationer, hvis planer omfatter arealer, der udløb i 2001 (som oprindeligt begyndte i 1990 eller 1991) kan

ansøge om fortsat finansiering af nøddearealer i en periode på op til et år.

• Der kan kun ansøges om fortsat finansiering af planerne indtil den 15. juni 2002, så udgifterne falder ind under budgettet for

2002.

• Der kan kun ydes offentlig støtte for arealer, der modtager støtte i planens sidste år, og støtten kan højst være på 241,40

EUR/ha; EF-bidraget må højst udgøre 75 pct.

Støtte til producentorganisationer, som ikke er berettiget til at videreføre forbedringsplaner:

I ét produktionsår ydes der en særlig støtte for hasselnødder til de producentorganisationer, som ikke har nogen gavn af

bestemmelserne under pkt. 1. Det foreslås således, at der for hasselnødder, der høstes i produktionsåret 2001/02, ydes et tilskud på

15 EUR/100 kg til godkendte producentorganisationer, som iværksætter en plan for forbedring af kvaliteten eller et driftsprogram,

og som ikke modtager s tøtte efter ovennævnte bestemmelser om videreførelse af forbedringsplaner.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet.

Fra 1990 til og med 2000 udgjorde EU's udgifter til de særlige foranstaltninger mere end 830 mio. EUR.

Forslaget indebærer ekstra udgifter til nødder på budgettet på 54,3 mio. EUR (404,5 mio. DK. kr.) for 2002, fordelt på 50,5 mio.

EUR (376,2 mio. DK.kr.) til forlængelse af forbedringsplaner og 3,8 mio. EUR (28,3 mio. DK. kr.) til særlig hektarstøtte til

hasselnødder i de tilfælde, hvor producentorganisationerne ikke modtager støtte efter de foreslåede bestemmelser om videreførelse

af forbedringsplaner.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Øgruppen understreget vigtigheden af, at spørgsmålet om kvaliteten af nødder indgår i en analyse af

nøddesektoren, idet der er stor forskel på nøddekvaliteten i og uden for EU. I §2-udvalget (frugt og grønt) har FødevareIndustrien

ikke haft særlige bemærkninger til, at ordningerne forlænges endnu et år, indtil der tages endelig stilling til dem. FødevareIndust

rien har imidlertid anført, at det er nødvendigt, at ordningerne revurderes, da de tilsyneladende ikke har haft særlig effekt med

hensyn til forbedring af kvaliteten. Endelig har FødevareIndustrien bemærket, at det er forkert, at der føres en socialpolitik via

landbrugspolitikken, og at der de sidste ti år forgæves er blevet anvendt mange penge til forbedring af kvaliteten af de pågældende

produkter i Europa.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 28. december 2001.

4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for ethanol

fremstillet af landbrugsprodukter

KOM(2001) 101 endelig

Revideret genoptryk af grundnotat af 24. april 2001. Ændringer er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 101 af 21. februar 2001 sendt forslag fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af

forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter. Forslaget er oversendt til Rådet den 23.

februar 2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen vil være et led i gennemførelsen af EU's fælles

landbrugspolitik.

Formål og indhold

Som led i det kompromis vedrørende landbrugspriserne 2000/01, der godkendtes af Rådet på landbrugsministrenes møde den 17.

juli 2000, opfordredes Kommissionen af Rådet til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre rammebestemmelser

for landbrugsalkohol. Følgende aspekter skulle inddrages: definitioner, gennemsigtighed af markedet gennem statistiske

oplysninger, import- og eksportlicenser og en komité ; for sektoren.

Af Kommissionens forslag fremgår, at produktionen af landbrugsalkohol udgør en vigtig afsætningsmulighed for

visse EF-råvarer som f.eks. korn, sukkerroer, melasse, kartofler, frugt og vin. Den bidrager til en opretholdelse af

produktionen af råvarer i landdistrikterne og af de forarbejdningsvirksomheder, der anvender denne alkohol.

Landbrugsalkohol afsættes traditionelt til sektorerne for spiritus, kosmetiske o g farmaceutiske produkter, og i

mindre omfang til industrien.

På EF-markedet for alkohol er udbuddet større end efterspørgslen. Efterspørgslen er på ca. 17 mio. hl årligt, mens

produktionen er på ca. 20 mio. hl (hvoraf de 13 mio. hl er af landbrugsoprindelse).

Der er i de seneste 5 år opstået en række problemer for sektoren, hvilket navnligt skyldes en øget konkurrence på det

indre marked. Årsagen er bl.a. en stigning i importen fra tredjelande (importen er steget fra ca. 400.000 hl i 1995 til lidt

over 1,1 mio. hl i 1999). Hertil kommer, at stadig større mængder indføres i form af blandinger af alkohol med

denatureringsmidler til meget lavere toldsatser. Efter indførslen kan alkoh olen i blandingen ekstraheres og benyttes

til de traditionelle anvendelsesformål. I kraft af den nultold, der gælder for spiritus, har det endvidere siden januar

2000 været muligt at indføre alkohol fortyndet med vand (der efterfølgende kan fjernes) under toldpositionen for

uaftappet vodka.

Presset på sektoren forventes i fremtiden at blive øget, idet nogle af ansøgerlandene til EU producerer store mængder

landbrugsalkohol. Hertil kommer, at de næste WTO-forhandlinger formentligt vil føre til nye sænkninger af

toldsatserne. Endelig kan EF’s alkoholindustri på de traditionelle afsætningsmarkeder forvente øget konkurrence fra

alkohol, der produceres som led i programmer for produktion af biobrændstoffe

Kommissionen har fundet, at etableringen af en forenklet fælles markedsordning for ethanol fremstillet af

landbrugsprodukter er den bedste løsning på problemerne. Der har ikke tidligere været en fælles markedsordning for

landbrugsalkohol.

Hovedformålet med Kommissionens forslag er, at tilvejebringe bedre oplysninger om markedet, at overvåge

samhandlen, at skabe et forum for drøftelser og at forbedre en eventuel beslutningstagning.

For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandlen foreslås indført en ordning med import- og eksportlicenser

med krav til sikkerhedsstillelse, der skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives

licensansøgning for.

Kommissionen gives mulighed for at åbne og forvalte de toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er

indgået i henhold til traktaten, eller andre af Rådets retsakter.

Der foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om anvendelsen af proceduren for aktiv

forædling og for, når markedssituationen kræver det, at forbyde en sådan anvendelse, ligesom forslaget indeholder en

traditionel statsstøttebestemmelse.

Landbrugsalkohol medtages under Forvaltningskomitéen for Vin. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at

følge markedsudviklingen og forbedre de beslutninger, der eventuelt måtte være nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreslåede foranstaltninger anses at ville være til gavn for hele sektoren for landbrugsalkohol, herunder også de

regioner, hvor produktionen foregår i små og mellemstore virksomheder.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

Konsekvenser

For de statsfinansielle konsekvenser omfatter den foreslåede fælles markedsordning ingen støtteordning,

interventionsordning mv., og indebærer derfor ifølge Kommissionen ingen udgifter på fællesskabsbudgettet. Såfremt

forslaget vedtages i den foreliggende form, må det forventes at ville medføre nationale udgifter til administration af

ordningen.

Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Dansk Industri støtter principielt forslaget, men mener ikke, at der er behov for

en så omfattende regulering, idet der snarere er behov for overvågning af markedet. Landbrugsraadet stiller

spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en ny markedsordning.

Foreningen af danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Frugtvinsfabrikanter i Danmark, Vin og

Spiritusorganisationen i Danmark og Vin og Tobakhandlernes Landsforening er blevet hørt. De Danske Spritfabrikker

har svaret på vegne af Foreningen af danske Spiritusfabrikanter. Foreningen har meddelt, at man kan tilslutte sig

forslaget, idet det synes at opfylde sit formål uden at skabe unødige administrative problemer for virksomheder og

myndigheder. Foreningen udtr ykker dog tvivl overfor rækkevidden af art. 2 (definitioner), idet foreningen frygter, at

der kan fastsættes regler om angivelse af den anvendte råvare til fremstillingen af alkoholen i det produkt, som

alkoholen indgår i. Endvidere findes forslagets krav i art. 3 om kvartalsvis afrapportering af produktionen af alkohol

og afsætningen heraf, at medfører betydelige administrative byrder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 24. april 2001

5. Memorandum fra formandskabet om landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering indenfor

landbrug og husdyrbrug

KOM dok foreligger ikke

Drøftelse

Nyt notat

Baggrund

Spanien vil på det kommende rådsmøde(landbrug) den 18.-19. marts 2002 præsentere et memorandum om

landbrugsforsikringsordninger og risikohåndtering inden for landbrug og husdyrbrug.

Formål og indhold

Spanien ønsker at sætte fokus på de muligheder, der efter Spaniens mening er for at styrke konkurrenceevnen og tilpasningsevnen i

landbrugssektoren gennem at fremme redskaber til at håndtere de risici, der er karakteristiske for landbrugssektoren. Disse redskaber

omfatter blandt andet landbrugsforsikringsordninger.

I det spanske memorandum påpeges det, at forekomsten af naturskabte risici varierer i EU’s produktionsområde, men at landbruget

overalt udsættes for følgerne af disse ukontrolable fænomener. På samme måde har prissvingningerne på de mindre regulerede

markeder for landbrugsprodukter indflydelse på landbrugsbedrifterne overalt i EU uanset deres geografiske beliggenhed. I den

forbindelse fremhæves BSE og mund- og klovsyge.

Spanien beskriver de redskaber som landbrugere almindeligvis råder over til at stabilisere deres indkomster:

• Den enkelte bedrifts mulighed for produktionsspredning og opsparing.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• Muligheden for risikodeling med andre bedrifter gennem eksempelvis produktionskontrakter, forsikringsordninger og lignende.

• Statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer.

Derudover råder bedrifterne imidlertid også over en række redskaber inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Den direkte

støtte og andre støtteforanstaltninger under de fælles markedsordninger betyder for nogle produktioner en vis beskyttelse af deres

indkomstniveau. Spanien fremhæver dog, at sektorer som frugt og grønt, kartofler og svineavl ikke er omfattet.

Der er store forskelle i anvendelsen af landbrugsforsikringsordninger mellem medlemsstaterne både med hensyn til organisering og

udvikling. Spanien fremhæver, at enkelte medlemsstater, herunder Spanien, gennem et tæt samarbejde mellem landbrugssektoren,

forsikringsselskaberne og den offentlige sektor har fremmet og udviklet forsikringssystemer. Spanien mener, at der er en række risici,

der vil spille en større rolle i fremtiden for landbrugsproduktionen i EU .

• Økonomiske tab i forbindelse med epidemier som BSE og mund- og klovsyge,

• Erstatningskrav i forbindelse med miljøforurening,

• Erstatningskrav i forbindelse med brud på fødevaresikkerhed, og

• Klimatiske ændringer.

Spanien mener ikke, at den fælles landbrugspolitik i tilstrækkelig grad kan håndtere ovennævnte risici.

Spanien fremhæver eksempler fra USA, Canada og Spanien, hvor det er muligt i samarbejde mellem landbrugssektoren,

forsikringsselskaberne og den offentlige sektor at udvikle landbrugsforsikringsordninger, der omfatter både beskyttelse mod

naturskabte risici og sikring af landbrugernes indkomster. Spanien understreger, at fordelen ved at indføre forsikringsordninger er, at

det udfra et økonomisk synspunkt er mere effektivt, at staten deltager i finansieringen med t ilskud til forsikringer, der tegnes af

landbrugere, frem for efterfølgende statsstøtte i forbindelse med katastrofesituationer. Et yderligere argument fra spansk side er, at

forsikringsordninger er omfattet af den såkaldte grønne boks, og derfor i WTO sammenhæng kan opfattes som intern støtte uden

reduktionsforpligtigelse. Spanien konkluderer på denne baggrund, at det vil være en fordel både for landbrugssektoren og de offentlige

myndigheder at indf& oslash;re forsikringsordninger på EU-plan.

På grund af den øgede liberalisering og konkurrence i landbrugssektoren mener Spanien, at det er nødvendigt at give den europæiske

landbrugssektor de samme instrumenter, som er anvendt i andre sektorer og andre lande, og som er tilpasset landbrugets

karakteristiske produktionsvilkår.

Spanien foreslår, at Rådet overvejer muligheden for at indarbejde landbrugsforsikringsordningerne i den fælles landbrugspolitik som en

del af en fælles strategi for risikohåndtering, hvor der opstilles en fælles ramme med henblik på at udvikle forsikringsordninger i EU’s

medlemsstater. Endvidere forslår Spanien, at der forberedes sektorprogrammer for

Stabilisering af indkomsterne i forskellige produktionsektorer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om det spanske memorandum.

Konsekvenser

Spaniens præsentation af sine holdninger og eventuel drøftelse på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige,

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet udtalt, at det spanske memorandum påpeger en række risici, som

landbrugserhvervet er udsat for. En del af disse risici kan imødegås gennem foranstaltninger på de enkelte bedrifter

og i andre tilfælde forsikringsordninger. Landbrugsraadet forudsætter, at formandskabet med ordet

"forsikringsordninger" mener ordninger, som er etableret ved offentlig mellemkomst og medfinansiering, men som i

øvrigt tegnes af de individuelle bedrifter. Endvidere forudsætter Landbrugsraadet, at et hovedsigte med det spanske

memorandum er, at den offentlige medfinansiering skal helt eller delvis varetages af EU. På dette område deler

Landbrugsraadet i vidt omfang Kommissionens holdninger, som de bl.a. er kommet til udtryk i et arbejdspapir fra

januar 2001 (dok RMI(00)51X1), hvor der bl.a. lægges vægt på, at forhold og behov er så forskellige i medlemslandene,

at det vil være yderst vanskeligt at etablere fælles EU-ordninger, som kan dække disse behov. Landbrugsraadet

mener, at behovet for forsikringsordninger skal vurderes i forhold til forskellige former for risici. For så vidt angår de

klimatiske risici, påpeger Landbrugsraadet, at der netop er tale om et område, hvor forholdene varierer utroligt meget

mellem landene. Landbrugsraadet mener afgjort ikke, at EU bør engagere sig i dette område, idet der uvæge rligt vil

blive tale om at yde indkomsttilskud til områder med jævnlig misvækst. For så vidt angår det forhold, at den fortsatte

liberalisering af landbrugspolitikken vil medføre øgede risici, og at det kan medføre behov for forsikringsordninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er det Landbrugsraadets opfattelse, at man foreløbig er dækket godt ind gennem de gældende markedsordninger,

men at den fortsatte liberalisering kan ændre dette billede. Landbrugsraadet men er derfor, at forsikringsordninger

bør indgå i fremtidige reformovervejelser som en mulig erstatning for nogle af de nuværende stabiliserende

foranstaltninger i markedsordningerne. Endelig udtaler Landbrugsraadet, at man uanset deres generelle

tilbageholdenhed over for fælles forsikringsordninger i EU, lægger afgørende vægt på, at der sikres lige

konkurrencevilkår på området.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Udvidelsen og den fælles landbrugspolitik

Forberedelse af møde med kandidatlandene den 19. marts

KOM dok. foreligger ikke

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. februar 2002. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved SEC(2002) 95 og SEC(2002) 102, begge af 30. januar 2002 fremsendt et rammedokument om

udvidelsesforhandlingerne om kapitel 7 (den fælles landbrugspolitik) samt en informationsnote om den fælles

finansielle ramme 2004-2006 for udvidelsesforhandlingerne. Dokumenterne er oversendt til Rådet den 30. januar 2002.

Formål og indhold

Kommissionens udspil koncentrerer sig om de overordnede rammer for tiltrædelsesforhandlingerne om kapitlerne

landbrug, strukturfonde og budgettet. I overensstemmelse med "road map" for forhandlingerne er det det spanske

formandskabs ambition at fastlægge fælles holdninger til disse tre budgettunge kapitler i første halvår 2002.

Kommissionen ventes at fremlægge udkast til fælles EU holdninger til disse kapitler i løbet af febr uar og marts.

I sit udspil tager Kommissionen udgangspunkt i eksisterende acquis og lægger op til, at en udvidelse med op til 10

lande kan holdes inden for det samlede finansielle overslag fra DER/Berlin. Med respekt for denne ramme foreslår

Kommissionen visse justeringer, der giver mulighed for, at 10 lande optages i 2004 (og ikke seks lande i 2002 som

forudset i Berlin). Kommissionen understreger, at de opstillede løsningsmodeller ikke pr&a elig;judicerer fremtidige

ændringer i f.eks. den fælles landbrugspolitik og principperne for EU’s fremtidige finansiering.

Der lægges i Kommissionens udspil op til hovedvægt på landdistriktsstøtte for at støtte omstrukturering og

modernisering af landbrugssektoren i kandidatlandene. Der foreslås en gradvis indfasning i den direkte støtte i to

tempi. De nye medlemmer modtager 25% af fuld direkte støtte i 2004, 30% i 2005 og 35% i 2006. Derefter fortsætter

indfasningen gradvist procentuelt, så kandidatlandene i 2013 deltager fuldt ud i den fæ lles landbrugspolitik, som den

måtte se ud til den tid. Kommissionen behandler ikke eksplicit spørgsmålet om fødevaresikkerhed.

Kommissionens udspil har været drøftet på det uformelle rådsmøde (udenrigsministre) den 8.-9. februar, på Ecofin

den 12. februar samt behandlet på udenrigsrådsmødet den 18.-19. februar 2002 og på landbrugsrådsmødet den 18.

februar 2002.

Formandskabet har udarbejdet et spørgeskema om landbrugsaspekterne, knyttet til udvidelsen, som kan danne

grundlag for drøftelserne med ansøgerlandene på rådsmødet den

19. marts 2002. Temaerne og drøftelserne vil ikke præjudicere kommende drøftelser af Kommissionens udkast til

fælles holdning for de enkelte ansøgerlande.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens udspil.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsrådet udtalt en positiv holdning til Kommissionens udspil og bl.a. hæftet sig

ved, at forslaget sikrer overholdelse af Berlinloftet. Landbrugsrådet har påpeget, at det er vigtigt at fastholde det

nuværende niveau for fødevaresikkerhed i Fællesskabet, og at der på dette område ikke kan gåes på kompromis.

Landbrugsrådet har endvidere anført, at tidsperioden frem til år 2006 levner tid til nærmere undersøgelser med

henblik på reformer. Det er understreget, at udvidelsen skal ses som en samfundsmæssig opgave og ikke en

landbrugsopgave isoleret set.

Dansk Industri har anført, at man hellere havde set en mere grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik for

at sikre bedre lighed mellem de nuværende EU-lande og kandidatlandene og overholdelse af WTO-forpligtelserne.

Det foreliggende forslag er dog en farbar vej.

Mejeriforeningen har generelt udtalt en positiv holdning, men samtidig udtrykt bekymring for, at der kan opstå

problemer med kvoterne især på mejeriområdet, såfremt kandidatlandene opnår højere kvoter.

Udvalget har fremhævet kandidatlandenes behov for strukturudvikling, hvorfor det er i kandidatlandenes egen

interesse at begrænse omfanget af den direkte støtte.

Endvidere har udvalget peget på behovet for at vurdere evt. problemer i relation til eksportloftet i GATT samt

veterinære og dyrevelfærdsmæssige problemer vedr. eksport af levende dyr fra kandidatlandene bl.a. som følge af et

lavt prisniveau i disse lande.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg (orientering) den 8. februar 2002 i forbindelse med

rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 12. februar 2002, jf. supplerende aktuelt notat af 5. februar 2002 . Sagen

har endvidere været forelagt den 14. februar 2002 i forbindelse med rådsmøder (landbrug) og (udenrigsministre) den

18. februar 2002, jf. aktuelle notater af den 6. og 7. februar 2002.