Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 509
Offentligt
1462077_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 509)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 155 (Løbenr. 8382)
SOU, Alm. del - bilag 362 (Løbenr. 8384)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
18. marts 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets
redegørelse for rådsmøde (beskæftigelses- og socialministre) den 7. marts 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462077_0002.png
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
SOCIALMINISTERIET
Rådsmødet for beskæftigelses- og socialministre den 7. marts 2002:
Referat.
Dagsordenens punkt 1: Godkendelse af dagsordenen.
Dagsordenen blev godkendt.
Dagsordenens punkt 2: Godkendelse af "A" punkts listen.
Listen over A-punkter blev godkendt.
Dagsordenspunkt 3: Forberedelse af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. - 16. marts 2002
Rådet havde en orienterende debat på baggrund af dels formandskabets diskussionspapir vedr. beskæftigelsesstrategien
og dels en række meddelelser og rapporter fra Kommissionen, herunder synteserapporten, den årlige resultattavle over
gennemførelsen af den sociale og arbejdsmarkeds-politiske dagsorden, handlingsplanen for kompetencer og mobilitet,
meddelelsen vedr. livslang læring samt udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapp ort vedr. erhvervsfrekvenser og
aktiv aldring. Sidstnævnte rapport blev samtidig godkendt af Rådet. Endvidere vedtog Rådet under dette punkt en
foreløbig rapport til Det Europæiske Råd i Barcelona vedr. sundhedspleje og pleje af ældre personer.
På baggrund af drøftelserne vil et sæt formandskabskonklusioner blive fremsendt til Det Europæiske Råd i Barcelona.
Formandskabskonklusionerne afspejler, at der i Rådet syntes at være støtte til følgende forslag:
• forenkling af beskæftigelsesretningslinierne og reduktion af antallet - uden at svække dem,
• synkronisering af beskæftigelsesretningslinjerne med de overordnede økonomiske retningslinjer og forbedret
koordination af de eksisterende processer,
• aktiv involvering af arbejdsmarkedet parter, herunder afholdelse af sociale topmøder,
• iværksættelse af en særlig indsats for udsatte grupper, ældre og kvinder, herunder bedre børnepasningsfaciliteter,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462077_0003.png
• øget indsats for at reducere fattigdom.
Flere ministre debatterede Kommissionens forslag om at halvere fattigdommen inden 2010. Alle var principielt enige
om, at det var et godt mål, men henset til at der er uenighed om definitionen af fattigdom, og at der ikke foreligger et
tilstrækkeligt datamateriale, herunder at indikatorer om fattigdom fortsat er under udvikling, fandt man det ikke
hensigtsmæssigt at fastsætte et sådant præcist mål. Rådet tilsluttede sig således udtalel sen herom fra SPC.
Dagsordenspunkt 4: Arbejdsprogram for udvalget for Social Beskyttelse (SPC) 2002
Arbejdsprogrammet blev taget til efterretning
af Rådet.
Dagsordenenspunkt 5: Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget
(EMCO) 2002
Arbejdsprogrammet blev taget til efterretning af Rådet.
Dagsordenspunkt 6: Vold mod kvinder
Den offentlige debat om vold mod kvinder viste bred enighed om de spanske forslag vedr. udarbejdelse af en håndbog om
god praksis vedrørende indsatsen mod vold mod kvinder, udvikling af indikatorer til måling af fremskridt i indsatsen mod
vold og fastlæggelse af årlige temaer for nationale og regionale kampagner.
Dagsordenspunkt 7: Ændringsforslag til Rådets direktiv, der supplerer statutten for Det Europæiske Andelsselskab
for så vidt angår arbejdstagernes medindflydelse
Delegationerne noterede sig statusrapporten vedr. forhandlingerne. Eneste minister, der tog ordet, var
beskæftigelsesministeren, der med henvisning til mandatet fra Folketingets Europaudvalg understregede den store vægt, man
fra dansk side lægger på, at danske lønmodtagere bevarer deres rettigheder, hvis deres selskab omdannes til et Europæisk
Andelsselskab, herunder at danske lønmodtagere fortsat kan være repræsenteret og stemme på generalforsamlingen.
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 83/477/EØF vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne mod risici i forbindelse med udsættelse for asbest i
forbindelse med arbejdet
Formanden vurderede, at medlemslandene stort set var enige om revisionen af det eksisterende direktiv.
En række lande (et blokerende mindretal) fastholdt, at man fortsat ønskede et generelt forbud i asbestdirektivet mod
aktiviteter, hvor der sker udsættelse for asbest, bortset fra f.eks. nedrivningsaktiviteter. Man henledte opmærksomheden på,
at direktiv 1999/77/EC forbød anvendelse og markedsføring af asbest undtagen i forbindelse med salg til tredjelande.
Arbejdstagerne var derfor ikke tilstrækkeligt beskyttet af de eksisterende regler.
Kommissionen, støttet af en række andre medlemslande, vurderede, at der ikke var hjemmel i asbestdirektivet til at indføre et
generelt forbud.
Under forbehold af Folketingets godkendelse understregede beskæftigelsesministeren, at Danmark kunne acceptere det
foreliggende direktivudkast, såfremt man kunne få en garanti for, at Kommissionen kunne finde en måde at forbyde
anvendelsen af asbest i forbindelse med salg til tredjelande i anden sammenhæng. I modsat fald støttede Danmark forslaget
om et forbud i asbestdirektivet.
Formanden konkluderede, at Rådet ville sende sagen tilbage til Coreper med en anmodning om, at Coreper i samarbejde med
Kommissionen arbejdede videre med et generelt forbud.
Dagsordenspunkt 9: Fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdet
Kommissæren præsenterede sine planer for en ny strategi for 2002-2006, der indeholdt målsætninger om øget kvalitet på
arbejdspladsen, målrettet uddannelse og livslang læring, øget deltagelse af kvinder og ældre arbejdstagere samt nye
arbejdsformer. Der blev også lagt vægt på faktorer som stress, psykisk vold og alkohol.
Man understregede, at formålet med strategien var at skabe konvergens mellem medlemsstaternes "bedste praksis" i
forbindelse med EU's beskæftigelsesstrategi. Man lagde endvidere særlig vægt på fællesskabets rolle i forbindelse med kontrol
af arbejdspladsen og efterlyste den nødvendige ekspertise. Endelig blev det anført, at virksomhederne skulle inddrages i
større omfang med henblik på at udvise ansvarlig adfærd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1462077_0004.png
Dagsordenspunkt 10: FN's Verdenskonference om aldring
Formandskabet orienterede om forberedelsen af Madrid-konferencen, herunder status for forberedelserne i New York.
Kommissionen oplyste, at en meddelelse om "Europas svar på en aldrende befolkning" var på vej.
Dagsordenspunkt 11: Rapport om formandskabets aktiviteter for så vidt angår
Formandskabet fremlagde en skriftlig rapport om det uformelle ministermøde (Burgos, den 18.- 19. januar 2002), et seminar
om forlængelse af det erhvervsaktive liv og systemer for gradvis og fleksibel tilbagetrækning (Lanzarote, den 4. - 5. februar
2002), konferencen om beskæftigelsespolitik i Europa: fra Luxembourg til Barcelona (Madrid, den 11. - 12. februar 2002) og
ministerkonferencen om vold mod kvinder (Santiago de Compostela, den 18. - 19.  februar 2002). Rådet tog orienteringen til
efterretning.
Dagsordenspunkt 12: Eventuelt
Kommissæren resumerede kort indholdet af rapporten om den sociale
situation i Europa. Forslaget vedr. forordning 1408/71 og rapporten fra
gruppen om arbejdsmarkedsforhold blev omtalt under ministrenes frokost.