PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 588
Offentligt

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 588)

rådsmødereferater

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 231 (Løbenr. 10339)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. ØKOFIN rådsmøde den 22. januar 2002

Dette rådsmøde 2405 (5523/02 Presse 12) blev behandlet af Europaudvalget på mødet

den 18. januar 2002. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor PEDERSEN

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER - ÅBEN DEBAT; Rådet havde en

offentlig debat om det spanske formandskabs økonomi- og finanspolitiske arbejdsprogram for de kommende seks

måneder samt om Kommissionens program på dette område for 2002.

STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG

KONVERGENSPROGRAMMER; Rådet gennemgik de opdaterede stabilitetsprogrammer for Østrig, Belgien, Finland,

Luxembourg og Nederlandene og konvergensprogrammet for Sverige i forbindelse med stabilitets- og vækstpakken.

ØSTRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

BELGIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005

FINLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

NEDERLANDENE - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

LUXEMBOURG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram 2000-2004

SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2001-2004

RAPPORT OM POLITIKKER TIL FREMME AF FORSKNING OG UDVIKLING; Rådet godkendte efter en kort

debat en rapport fra Det Økonomiske Udvalg (forskning og udvikling) og understregede den vigtige rolle, forskning og

udvikling spiller i bestræbelserne på at forbedre EU's konkurrenceevne og dynamik inden for rammerne af Lissabon-

processen.

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EUROEN; Rådet noterede sig kommissær Pedro SOLBES'

fremlæggelse af de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til euroen.

STATUS OVER RATIFIKATIONSPROCEDURER VEDRØRENDE RÅDET AFGØRELSE AF

29. SEPTEMBER 2000 OM ORDNINGEN FOR EGNE INDTÆGTER; Rådet noterede sig, at ordningen forventes

afsluttet i slutningen af januar.

EURO-MIDDELHAVS-BANK FOR UDVIKLING: Rådet drøftede kort oprettelsen af en Euro-Middelhavs-bank for

udvikling.

EVENTUELT

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER: Forhandlinger med tredjelande; Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra

kommissær Frits BOLKENSTEIN om, hvordan det går med forhandlingerne med tredjelande om beskatningen af

renteindtægter.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

ARGENTINA, Rådet blev enig om erklæring, se tekst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LAMFALUSSY-METODEN; Ministrene noterede sig kommissær Frits BOLKENSTEINs redegørelse for, hvor langt

man er kommet med Lamfalussy-metoden

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ØKOFIN

Den Europæiske Centralbank; Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2531/98 om Den

Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver

Makrofinansiel bistand til Rumænien – konklusioner, se tekst

REVISIONSRETTEN

Særberetning nr. 11/2001 om Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde - konklusioner

Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene

Kommissionens forordninger (EF) nr. 2064/97 og nr. 1681/94 - konklusioner

Særberetning nr. 12/2001 om visse strukturinterventioner til fordel for beskæftigelsen: - EFRU-støttens

beskæftigelseseffekt; - ESF-foranstaltninger mod langtidsledighed - konklusioner

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Slovenien - Deltagelse i Fællesskabets programmer; Rådet har vedtaget en afgørelse om Fællesskabets holdning i

associeringsrådet vedrørende de almindelige vilkår og betingelser for Republikken Sloveniens deltagelse i Fællesskabets

programmer

Slovenien - deltagelse i Kultur 2000-programmet; Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i

associeringsrådet til Sloveniens deltagelse i Kultur 2000-programmet

HANDELSPOLITIK

Laos - Midlertidig anvendelse af tekstilaftalen; Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af

den aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Laos om handel med tekstilvarer

BESKIKKELSE

Regionsudvalget; Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for

perioden 26. januar 2002 til 25. januar 2006

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. ØKOFIN behandlet på andre rådsmøder siden det foregående

Økonomi- og finansministerrådsmøde den 13. december 2001:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen d. 18. januar

2002, 6. udg.:

Pkt. 5. EU’s egne indtægter

Pkt. 6. Tillægsbudget for Europol i 2002

(FO)

Pkt. 7. Rådskonklusioner vedr. makrofinansiel assistance til Rumænien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruxelles, den 25. marts 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

5523/02 (Presse 12)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2405. samling i Rådet

- ØKOFIN -

den 22. januar 2002 i Bruxelles

Formand:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Kongeriget Spaniens anden

viceministerpræsident samt økonomiminister

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER - ÅBEN DEBAT

STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG

KONVERGENSPROGRAMMER

ØSTRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

BELGIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005

FINLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

NEDERLANDENE - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

LUXEMBOURG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram 2000-2004

SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2001-2004

RAPPORT OM POLITIKKER TIL FREMME AF FORSKNING OG UDVIKLING

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EUROEN

STATUS OVER RATIFIKATIONSPROCEDURER VEDRØRENDE RÅDET AFGØRELSE AF

29. SEPTEMBER 2000 OM ORDNINGEN FOR EGNE INDTÆGTER

EURO-MIDDELHAVS-BANK FOR UDVIKLING

EVENTUELT

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER: Forhandlinger med tredjelande

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

ARGENTINA

LAMFALUSSY-METODEN

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN

Den Europæiske Centralbank

Makrofinansiel bistand til Rumænien - konklusioner

REVISIONSRETTEN

Særberetning nr. 11/2001 om Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde - konklusioner

Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene

Kommissionens forordninger (EF) nr. 2064/97 og nr. 1681/94 - konklusioner

Særberetning nr. 12/2001 om visse strukturinterventioner til fordel for beskæftigelsen: - EFRU-støttens

beskæftigelseseffekt; - ESF-foranstaltninger mod langtidsledighed - konklusioner

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Slovenien - Deltagelse i Fællesskabets programmer

Slovenien - deltagelse i Kultur 2000-programmet

HANDELSPOLITIK

Laos - Midlertidig anvendelse af tekstilaftalen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BESKIKKELSE

Regionsudvalget

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Didier REYNDERS

Finansminister

Danmark:

Thor PEDERSEN

Finansminister

Tyskland:

Hans EICHEL

Grækenland:

Nikos CHRISTODOULAKIS

Spanien:

Rodrigo DE RATO Y FIGAREDO

Estanislao RODRÍGUEZ-PONGA Y

SALAMANCA

Frankrig:

Laurent FABIUS

Irland:

Charlie McCREEVY

Italien:

Guilio TREMONTI

Luxembourg:

Jean-Claude JUNCKER

Henri GRETHEN

Nederlandene:

Gerrit ZALM

Østrig:

Alfred FINZ

Portugal:

Guilherme OLIVEIRA MARTINS

Finland:

Sauli NIINISTÖ

Sverige:

Bosse RINGHOLM

Det Forenede Kongerige:

Andrew SMITH

Forbundsfinansminister

Økonomi- og finansminister

Anden viceministerpræsident samt

økonomiminister

Statssekretær for finansielle spørgsmål

Økonomi- og finans- og industriminister

Finansminister

Økonomi- og finansminister

Premierminister og finansminister

Økonomiminister

Finansminister

Statssekretær, Forbundsfinansministeriet

Finansminister

Statssekretær, Finansministeriet

***

Kommissionen:

Frits BOLKESTEIN

Michaele SCHREYER

Pedro SOLBES MIRA

Medlem

***

Endvidere deltog:

Philippe MAYSTADT

Johnny ÅKERHOLM

Formand for Den Europæiske Investeringsbank

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jean-Philippe COTIS

Formand for Det Økonomiske og Finansielle

Udvalg

Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

FORMANDSKABETS OG KOMMISSIONENS ARBEJDSPROGRAMMER - ÅBEN DEBAT

Rådet havde en offentlig debat - som via TV og internettet blev udsendt til pressen og den brede offentlighed - om det

spanske formandskabs økonomi- og finanspolitiske arbejdsprogram for de kommende seks måneder samt om

Kommissionens program på dette område for 2002.

Formanden indledte debatten med at oplyse, at det spanske formandskabs vigtigste økonomiske mål er at fremme

strukturelle reformer, der vil åbne mulighed for en større vækst i den europæiske økonomi på kort sigt, og for en større

vækstkapacitet og jobskabelse på mellemlang og lang sigt.

Det spanske EU-formandskab indledes på et tidspunkt, der er præget af to væsentlige begivenheder, nemlig inførelsen af

eurosedler og -mønter og den økonomiske afmatning i verdensøkonomien. For at nå sit mål på baggrund af disse

begivenheder vil formandskabet koncentrere sin indsats om følgende hovedområder:

▪ Indførelsen af euroen og samordningen af de økonomiske politikker med henblik på at sikre en større

makroøkonomisk stabilitet og en mere synlig tilstedeværelse af EU og euroen på den internationale

økonomiske scene.

▪ Fremme af Lissabon-processen via strukturelle reformer. Økofin-Rådet bør i samarbejde med de

europæiske institutioner og andre rådssammensætninger fremme en større integration og konkurrenceevne

på de vigtigste markeder for produkter, tjenesteydelser og indsatsfaktorer, herunder finansmarkedet,

energimarkedet, telekommunikationsmarkedet, transportmarkedet og arbejdsmarkedet. Skal dette mål nås,

vil det desuden kræve stø ;rre samarbejde og samordning af beskatningssystemerne som en væsentlig

bestanddel af det indre marked.

▪ Samordning med fællesskabsinstitutionerne og andre rådssammensætninger med henblik på at fremme

vedtagelsen af foranstaltninger imod finansiering af terrorisme, bl.a. via øget samarbejde på internationalt

plan.

Formandskabets arbejdsprogram blev generelt positivt modtaget, idet ministrene lagde forskellig vægt på de opstillede

prioriteter og især understregede behovet for strukturreformer, bedre tilpasning af beskatningssystemerne og støtte til

innovation.

Rådet noterede sig ligeledes Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år, således som det blev fremlagt af

kommissærerne Pedro SOLBES MIRA, Frits BOLKESTEIN og Michaele SCHREYER i fællesskab.

STABILITETS- OG VÆKSTPAKKEN - GENNEMGANG AF DE OPDATEREDE STABILITETS- OG

KONVERGENSPROGRAMMER

Rådet gennemgik de opdaterede stabilitetsprogrammer for Østrig, Belgien, Finland, Luxembourg og Nederlandene og

konvergensprogrammet for Sverige i forbindelse med stabilitets- og vækstpakken. Rådet vedtog følgende udtalelser og

besluttede at offentliggøre dem.

ØSTRIG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2005.

Ifølge det opdaterede program forventes der en forbedring af de offentlige finanser fra et underskud på 1,1% af BNP i

2000 til balance på budgettet i 2001-2003 og derefter et lille overskud i de efterfølgende år. Den offentlige

bruttogældskvote forventes at falde fra 61,8% af BNP til lidt under referenceværdien på 60% i 2002 og til 52,1% af BNP

i 2005. Rådet noterer sig med tilfredshed, at trods en vækst, der var lavere end forventet, blev det offentlige underskud

reduceret hurtigere end forudset, nemlig et år tidligere end oplyst i det sidste program.

Rådet glæder sig over de mange strukturelle spareforanstaltninger, der blev gennemført i 2001, navnlig på

pensionsområdet og inden for den offentlige forvaltning. De bidrog til at skabe balance på de offentlige finanser i 2001,

og de vil også i resten af programperioden have en positiv indflydelse på de offentlige udgifter. Dette er i

overensstemmelse med Rådets henstillinger i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. Rådet not erer sig

imidlertid, at nedbringelsen af underskuddet i 2001 i høj grad byggede på foranstaltninger på indtægtssiden. Det betyder,

at det allerede høje skattetryk i Østrig er steget mere end forventet, hvilket har mere end opvejet virkningerne af

indkomstskattereformen fra 2000.

Programmets budgetfremskrivninger bygger på et makroøkonomisk scenario, under hvilket den årlige output-vækst

forventes at stige fra det cykliske lavpunkt på 1,3% i 2001 og 2002 til 2,4% i 2003 og derefter til 2,8% i de efterfølgende

år, hvilket svarer til en årlig gennemsnitsvækst på 2¼% i programperioden som helhed. Rådet finder disse

vækstforudsigelser realistiske, da der ikke optræder nogen nævneværdige makro& oslash;konomiske uligevægt, og

forudsat at lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedet parter også fremover tager hensyn til behovet for at beskytte

Østrigs internationale konkurrencedygtighed.

Den fremskrevne budgetstilling på mellemlang sigt er tæt på balance eller i overskud fra og med 2001 og opfylder

kravene i stabilitets- og vækstpagten. Også de konjunkturkorrigerede fremskrivninger peger i retning af, at Østrigs

offentlige finanser vil kunne modstå et normalt konjunkturtilbageslag uden at overskride underskudsreferenceværdien på

3% af BNP.

Rådet henstiller til de østrigske myndigheder, at de bør sikre en stram budgetpolitik på alle regeringsniveauer. Dette er

altafgørende for at fastholde balancen på budgettet, navnlig under hensyn til usikkerheden omkring konsekvenserne af

den økonomiske afmatning. Der er desuden behov for besparelser på delstatsplan for at tilvejebringe de bæredygtige

strukturelle overskud, som den nationale stabilitetspagt forlanger.

Rådet mener, at det vil være rimeligt for Østrig at opnå et overskud på budgettet i 2004-2005, således som forudset i

programmet. Tilvejebringelsen af et budgetoverskud på mellemlang sigt er af central betydning for den afgørende

nedbringelse af gældsniveauet, som forekommer nødvendig i betragtning af det udgiftspres, der vil opstå på lang sigt

som følge af den aldrende befolkning.

Rådet noterer sig, at fremskrivningerne af de offentlige finanser bygger på en indtægtskvote i forhold til BNP, der er

klart højere end i de fleste andre medlemsstater. Rådet tilskynder derfor de østrigske myndigheder til at overveje et

kraftigere fald i indtægtskvoten end planlagt ledsaget af en tilsvarende reduktion i udgiftskvoten. En afgørende sænkning

af skattebyrden, navnlig beskatningen af arbejdskraft, vil kunne bidrage til at gøre d e offentlige finanser mere

beskæftigelsesfremmende og mere befordrende for output-væksten. På kort sigt opfordrer Rådet den østrigske regering

til at gennemføre reduktionen af de indirekte lønomkostninger, som allerede er blevet udskudt med et år, som planlagt i

2003.

Rådet mener endvidere, at den østrigske regering bør gå videre med de igangværende strukturreformer og styrke

indsatsen for at gennemføre en reform af pensionssystemet og sundhedssektoren, således som anbefalet i de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer for de. Rådet opfordrer navnlig den østrigske regering til at overveje foranstaltninger,

der kan bidrage til at hæve den lave effektive pensionsalder yderligere og øge erhvervsfrekvensen, særligt blandt de

ældre og kvinder. Rådet tilskynder også den østrigske regering til at gå videre med reformerne af produkt-, arbejds- og

kapitalmarkederne med henblik på at øge konkurrencen og dermed tiltrække risikovillig kapital og styrke

iværksætterånden.

BELGIEN - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2002-2005

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR–

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet 2001-opdateringen af Belgiens stabilitetsprogram, der dækker perioden 2002-

2005.

I 2000 var den reale BNP-vækst særlig stærk og nåede op på 4%, drevet af den indenlandske efterspørgsel og en høj

eksport. Der blev opnået et overskud på 0,1% af BNP på de offentlige finanser tidligere end forventet, og den offentlige

gæld blev reduceret med 5,7 procentpoint til 109,3% af BNP.

I 2001 blev økonomien ramt af den generelle økonomiske afmatning, og den reale BNP-vækst faldt til 1,1%. Det

oprindelige mål for det offentlige budget, der lød på et overskud på 0,4% af BNP (inkl. UMTS-indtægter), kunne ikke

nås i 2001, men der blev dog opnået et overskud på 0,2% af BNP. Den offentlige gældskvote forventes at falde til

106,9% af BNP.

2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet bygger på et makroøkonomisk scenario, der tager udgangspunkt i et

vedholdende økonomisk opsving fra andet kvartal af 2002. Den reale BNP-vækst forventes ikke at overskride 1,3% i

2002. Den reale BNP-vækst forventes at accelerere i 2003 for igen at nå op på det potentielle niveau i de sidste år af

programperioden. Grundet den økonomiske afmatning i 2001-2002 satses der i opdateringen på, at den offent lige

budgetsaldo vil være i balance i 2002 snarere end udvise et overskud på 0,3% af BNP, således som forventet i den sidste

opdatering. Fra 2003 skulle den oprindelige planlagte budgettilpasning blive genoptaget, og der forventes et offentligt

overskud på 0,5% af BNP i 2003, som vil stige til 0,7% af BNP i 2005. Den offentlige gæld forventes at falde til 88% af

BNP, jf. den foregående opdatering.

Rådet mener, at den midlertidige afvigelse fra den budgettilpasning, der blev skitseret i 2000-opdateringen, ikke er af

væsentlig karakter og kan begrundes med et samlet tab af real BNP-vækst på 2,6 procentpoint i årene 2001 og 2002.

Rådet noterer sig, at denne afvigelse fandt sted inden for rammerne af et overskud på de belgiske offentlige finanser i

2000. Rådet mener imidlertid, at der bør tilvejebringes en budgetsaldo i balance i 2002. Rådet noterer sig endvidere, at

den planlagte tilbagevenden fra 2003 til den kurs, der blev lagt i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet afhænger af

et kraftigt økonomisk opsving i anden halvdel af 2002. Rådet opfordrer indtrængende den belgiske regering til at sikre, at

den tidligere planlagte budgettilpasning genoptages i 2003. Grundet den stadig meget høje offentlige gæld og i

betragtning af udfordringerne på lang sigt som følge af den aldrende befolknin g anbefaler Rådet, ligesom i sin sidste

udtalelse, at alle ekstraindtægter, der måtte opstå som følge af en kraftigere real BNP-vækst end forventet, anvendes til at

nedbringe gælden.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at den fremskrevne offentlige budgetsaldo vil forblive tæt på balance eller i overskud i

hele programperioden og derfor opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten.

Rådet noterer sig, at sikringen af offentlige primære overskud på over 6% af BNP om året har været særligt

hensigtsmæssig i Belgiens tilfælde, under hensyn til den fortsat meget høje offentlige gæld. Rådet ser derfor med

tilfredshed på tilsagnet om at fastholde sådanne høje primære overskud på omkring 6% i hele perioden frem til 2005.

Rådet mener, at der for at nå dette mål skal føre s en streng budgetkontrol på alle regeringsniveauer, navnlig inden for

socialsikringssektoren og Enhed II, og at klare bindende normer for kontrol med udgifter er fremmende for

budgettilpasningen. Rådet noterer sig, at der henvises til grænsen på 1,5% for stigningen i de reale primære udgifter i

Enhed I (forbundsregeringen og socialsikringen) i det opdaterede program. Det anbefaler derfor, at man holder fast ved

denne grænse i de kommende år.

Rådet noterer sig, at programmet ikke indeholder mere detaljerede fremskrivninger af indtægter og udgifter, navnlig

offentlige investeringsudgifter, således som det anbefalede i sin udtalelse af 12. marts 2001. Der er desuden ikke blevet

fremlagt særskilte regnskaber for forbundsregeringen og socialsikringen således som krævet i henhold til

adfærdskodeksen for vurdering af udviklingen i de offentlige budgetter.

Rådet hilser de i henhold til 2001-opdateringen planlagte strukturreformer velkommen, navnlig skattereformerne, der

tager sigte på at mindske skattetrykket og øge beskæftigelsen, og de økonomisk-politiske indgreb, der skal sikre de

offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINLAND - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2001-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet

noterer sig med tilfredshed, at overskuddet på de offentlige finanser, der oversteg forventningerne i 2000, forventes at

blive fastholdt på et forholdsvis højt niveau i hele programperioden. Den offentlige gældskvote forventes at fortsætte

med at falde, om end i et mere moderat tempo end tidligere anslået. Rådet finder, at det opdate rede program er i

overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.

Det makroøkonomiske scenario i 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet inkluderer en kraftig opbremsning af den

økonomiske vækst i 2001, primært som følge af en betydelig forværring af den eksterne balance. I de efterfølgende år

forventes BNP gradvist at tiltage for i slutningen af programperioden at vokse med noget nær det potentielle. Skønt der

fortsat optræder betydelige risici med hensyn til udviklingen på kort sigt, tyde r de seneste data på, at den finske

økonomi nåede sit lavpunkt i anden del af 2001. Derfor forekommer formodningen om et fornyet opsving fra 2002

plausibel. Dette afhænger imidlertid i allerhøjeste grad af tilvejebringelsen af den forventede beskæftigelsesvækst, der

nødvendiggør løntilbageholdenhed.

Rådet noterer sig, at der ifølge det opdaterede program forventes et fald i det offentlige overskud fra det usædvanligt

høje niveau i 2000 til et niveau på lidt over 2% af BNP i perioden 2002-2004. Dette skal vurderes på baggrund af de

store overskud i 2000 og 2001. Den forventede reduktion af overskuddet skyldes til dels den kraftige nedjustering af

BNP-væksten. Det skyldes imidlertid også, i 2002, skattelettelser og større udgifter end oprindelig t forudset, der

overskrider statens mellemsigtede udgiftslofter. Der fandt en tilsvarende overskridelse sted i 2001. Rådet anbefaler, at

udgiftslofterne nøje respekteres, og at noget af det forsømte indhentes i forbindelse med revisionen af udgiftslofterne i

foråret 2002. Rådet glæder sig endvidere over den nyligt vedtagne lovgivning, der kræver, at lokalregeringerne skal

stræbe efter at skabe balance på deres budgetter på mellemlang sigt. For at sikre, at formålet med lovgivningen opfyldes,

anbefaler Rådet, at der føres nøje kontrol med, at den overholdes. Finland vil være særligt udsat for et stigende

udgiftspres som følge af den aldrende befolkning, og derfor er Rådet af den opfattelse, at det vil være meget vigtigt at

fastholde store offentlige overskud på mellemlang sigt, således at det blive muligt at nedbringe den offentlige gældskvote

i et tilfredsstillende tempo.

Rådet noterer sig, at det forventede overskud på de offentlige finanser til fulde overholder kravene i stabilitets- og

vækstpagten i hele programperioden. Desuden skulle den anslåede konjunkturkorrigerede offentlige saldo på over 2% af

BNP yde tilstrækkelig sikkerhed mod at overskride underskudsreferenceværdien på 3% af BNP under normale

konjunkturforhold.

Rådet glæder sig over, at Finland ifølge det opdaterede program vil fortsætte bestræbelserne på at gennemføre

strukturreformer. Regeringens planer om at indlede en omlægning af dagpengesystemet hilses også velkommen i lyset af

den stigende arbejdsløshed. Den planlagte reform hilses også velkommen som supplement til det positive resultat af de

fortsatte lempelser af arbejdskraftbeskatningen med det formål at mindske den tunge samle de skattebyrde, der i dag

hviler på arbejdskraften, og dermed sætte skub i jobskabelsen. Yderligere strukturreformer inden for den private

tjenestesektor og på arbejdsmarkedet vil også kunne forstærke jobskabelsen. Desuden bør reformen af pensionssystemet

tilendebringes som planlagt.

NEDERLANDENE - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram, 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2000-2004.

Den reale BNP-vækst blev kraftigt svækket i 2001, nemlig til omkring 1% fra 3,5% i 2000. Forværringen af den

offentlige saldo var mindre dramatisk, om end stadig ganske betydelig, idet overskuddet faldt fra 1,5% af BNP til

skønsmæssigt 0,7% af BNP. Forværringen skyldes blandt andet implementeringen af skattereformen fra 1. januar 2001.

Ud over bidraget fra disse overskud fortsatte den offentlige gældskvote med at falde takket være udviklingen i det

nominel le BNP.

Rådet noterer sig, at siden fremlæggelsen af 2001-opdateringen af stabilitetsprogrammet den 17. oktober 2001 er de

makroøkonomiske fremskrivninger blevet kraftigt nedjusteret af det nederlandske institut for økonomisk-politiske

analyser for at tage hensyn til de fulde konsekvenser af den økonomiske nedgang på internationalt plan og de forventede

virkninger af begivenhederne den 11. september. De nederlandske myndigheder, der anerkender, at der er indtruffet en

økonomisk afmatning, og at den vil få indflydelse på de budgetmæssige forudsætninger, har fremlagt reviderede tal, der

afspejler de senest tilgængelige oplysninger (december) om den økonomiske vækst, og som fører til budgetmæssige

overskud på 0,7% af BNP i 2001 og 0,4% i 2002.

Rådet noterer sig, at for årene 2003 og 2004, der falder uden for den nuværende regerings valgperiode, udgør de

budgetmæssige skøn i det opdaterede program tekniske fremskrivninger baseret på et forsigtigt makroøkonomisk

scenario og en forudsætning om uændrede politikker.

Rådet noterer sig, at trods den økonomiske afmatning, forventes der et overskud på de offentlige finanser for 2002. Rådet

forventer, at der fortsat vil regnes med overskud for de resterende år af programperioden, hvilket betyder, at de vil være

på linje med stabilitets- og vækstpagtens krav om en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud. Rådet finder,

at de resultater, som Nederlandene allerede har nået med hensyn til a t forbedre den offentlige budgetsaldo, sikrer landet

den fornødne margen til at kunne håndtere de budgetmæssige konsekvenser af normale makroøkonomiske udsving uden

at overskride underskudstærsklen på 3% af BNP.

Rådet noterer sig beslutningen om, at der i forbindelse med 2002-budgettet vil blive foretaget en ændring af reglen om,

at ekstraindtægter skal fordeles ligeligt mellem nedbringelse af den offentlige gæld og skattelettelser til fordel for

gældslettelse. Det anerkender, at dette blev gjort for at efterkomme Rådets udtalelse fra marts 2001 og for at overholde

de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer samt for at styrke den offentlige budgetstilling og forb erede landet på

konsekvenserne af den aldrende befolkning. Rådet noterer sig, at fastsættelsen af overordnede udgiftsmål har gjort det

muligt at forøge de offentlige udgifter på prioriterede områder og mindske skattetrykket og samtidig opfylde kravene i

stabilitets- og vækstpagten. Rådet glæder sig over de strukturreformer, der er på vej, og som skal bidrage til at forbedre

effektiviteten i det offentlige forbrug, navnlig inden for sundhedss ektoren, undervisningssektoren og den sociale sektor,

og til at forøge erhvervsfrekvensen og forbedre konkurrenceevnen, hvilket skulle lette på det stramme arbejdsmarked og

bidrage til at mindske løntrykket.

Rådet glæder sig over den klare strategi til forbedring af de offentlige finansers bæredygtighed og til imødegåelse af

konsekvenserne af den aldrende befolkning. Rådet tilskynder regeringen til gå videre med bestræbelserne på at mindske

den offentlige gældskvote, forøge arbejdskraftudbuddet og styrke beskæftigelsesgraden for at nå disse mål.

LUXEMBOURG - Rådets udtalelse om det opdaterede stabilitetsprogram 2000-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet 2001-opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram, der dækker perioden

2000-2004.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at en sund forvaltning af de offentlige finanser fortsat er det ledende princip i 2001-

opdateringen. Budgetstrategien bygger på, at der skal fastholdes et overskud på den offentlige saldo, at statens budget

skal forblive i balance, og at stigningen i de ordinære udgifter skal være mindre end stigningen i det samlede budget.

Den reale BNP-vækst var særdeles stærk i 2000, hvor den nåede op på hele 8,5% takket være en dynamisk indenlandsk

efterspørgsel og en høj eksport. Trods den generelle økonomiske afmatning forårsaget af eksterne faktorer forblev den

økonomiske vækst i Luxembourg i 2001 forholdsvis robust på omkring 4%. Den reale BNP-vækst forventes at

accelerere i 2002 og forblive stærk i de efterfølgende to år, som programmet dækker.

Rådet konstaterer, at overskuddet på de offentlige finanser nåede op på 6,2% af BNP i 2000, hvilket var klart højere end

det forventede resultat i henhold til 2000-opdateringen, og hvilket skyldtes de voksende skatteindtægter, der mere end

kompenserede for de betydelige udgiftsstigninger. Svækkelsen af den økonomiske aktivitet såvel som virkningerne af

skattereformen forventes at mindske det offentlige overskud i 2001. Samlet set er det forventede b udgetoverskud i hele

programperioden noget højere end angivet i 2000-opdateringen, hvilket skyldes bedre udgangsvilkår og bedre

vækstudsigter fra og med 2003. Fremskrivningerne af de offentlige finanser i 2001-opdateringen af Luxembourgs

stabilitetsprogram er således i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, da den offentlige

budgetsaldo vil være tæt på balance eller i overskud i hele programperioden.

Rådet noterer sig, at statens løbende udgifter fortsatte med at stige hastigt i 2001 og forventes at accelerere til 10,5% i

2002, hvilket er hurtigere end de samlede budgetudgifter. Skønt Luxembourgs offentlige finanser er særdeles sunde, kan

den i opdateringen nævnte stivhed i de løbende udgifter måske blive en risikofaktor i tilfælde af en betydelig afmatning i

væksten på mellemlang sigt.

Rådet bifalder den fortsatte målretning af de offentlige udgifter mod investeringer, der tjener til at forbedre

infrastrukturer, højne det teknologiske niveau for forskellige aktiviteter og styrke humankapitalen. Det glæder sig over

lettelsen af skattebyrden via skattereformen, der er blevet gennemført under opretholdelse af landets sunde

budgetstilling.

Rådet konstaterer, at Luxembourg er godt rustet til at tackle de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring.

Det er imidlertid vigtigt for landet at være rede til at justere den førte politik i tilfælde af ugunstige udviklingstendenser.

Rådet noterer sig Luxembourgs meget lave offentlige gældskvote, der kan tilskrives mange års sunde offentlige finanser

og budgetoverskud.

SVERIGE - Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram, 2001-2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger

samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 22. januar 2002 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2001-2004. Rådet

konstaterer med tilfredshed, at det ifølge det opdaterede program forventes, at de offentlige finanser vil blive ved med at

udvise et overskud i hele perioden frem til 2004, da den svenske regering fastholder sin mellemsigtede målsætning om et

budgetoverskud på i gennemsnit 2% af BNP over konjunkturforløbet. Strategien med at mindske udgift skvoten

understøttes af dels en forpligtelse for staten til at overholde faste udgiftslofter, hvilket de seneste år har bidraget til at

styrke troen på, at de offentlige finanser er sunde, dels et krav til de lokale myndigheder om budgetter i balance. Dette

ledsages af en mindskelse af skattekvoten, som nu vil blive fremskyndet ved hjælp af de påtænkte ekstra skattelettelser i

2002. Rådet finder denne budgetstrategi passende, og den er i overensstemmelse med R&arin g;dets sidste udtalelse og

de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet konstaterer endvidere med tilfredshed, at gældskvoten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

faldt til under referenceværdien på 60% af BNP i 2000, og at den forventes fortsat at falde betydeligt i resten af

programperioden.

Det makroøkonomiske scenario, der tegnes i programmet, og som indebærer en BNP-vækst på 1,7% i 2001 og 2,4% i

2002, forekommer optimistisk, og det er Rådets opfattelse, at der er stor risiko for en svækkelse af væksten, navnlig i

2002, idet udsigterne på globalt plan er blevet forværret siden færdiggørelsen af programmets makroøkonomiske

scenario. På den anden side fremlægges der et lavvækstsscenario i det opdate rede program, der viser, at budgettet er i

overskud trods en væsentligt lavere vækst i 2002. For 2003 og 2004 forekommer fremskrivningerne i programmet at

være fornuftige.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at med de budgetoverskud, som Sverige stiler efter ifølge det opdaterede program, vil

landet fortsat til fulde overholde vækst- og stabilitetspagtens krav om en budgetsaldo "tæt på balance eller i overskud".

Det vil også være tilfældet, selv om den økonomiske vækst skulle blive svækket og resultere i lavere offentlige overskud

end forventet i programmet, således som Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2001 tyder på. Rådet

glæder sig endvidere over, at der i programmet lægges vægt på holdbarheden i de offentlige finanser. Rådet noterer sig,

at Sveriges strategi på dette punkt bygger på, at der på lang sigt fastholdes et overskud på 2% af BNP. Ved at nedbringe

gælds- og rentebetalingerne vil der blive plads til at dække en stor del af de omkostninger, der senere vil opstå som følge

af b efolkningens aldring. I betragtning af Sveriges forholdsvis høje skattekvote i forhold til andre industrialiserede lande

opfordrer Rådet Sverige til at nedsætte den yderligere.

Rådet noterer sig, at Sverige på nuværende tidspunkt til fulde opfylder konvergenskriteriet om prisstabilitet og kan

forventes at blive ved med at gøre det i årene frem til 2004. Efter flere år med lav inflation indtraf der en skarp stigning i

foråret 2001, og den er forblevet forholdsvis høj siden da. Inflationspresset forventes ikke desto mindre at blive mindre i

2002 og derefter som følge af den forventede afdæmpning af den økonomis ke aktivitet og fortsat løntilbageholdenhed.

De lange renter i Sverige er forblevet på et historisk lavt niveau, skønt de generelt er faldet mindre end i mange andre

medlemsstater i 2001, muligvis som følge af svækkelsen af den svenske krone og usikkerheden omkring den

internationale økonomiske udvikling. Sverige forventes fortsat at opfylde rentekonvergenskriteriet. Sverige opfylder

fortsat ikke konvergenskriteriet vedrørende deltagelse i valutakursmekanismen. Den svenske krone har udvist volatilitet

siden d en sidste opdatering, og Rådet gentager, at Sverige må vise, at det er i stand til at overholde en passende paritet

mellem den svenske krone og euroen i en tilstrækkelig lang periode uden alvorlige spændinger. Med henblik herpå og

som nævnt i Rådets udtalelse om det opdaterede konvergensprogram fra 2000, "forventer Rådet, at Sverige beslutter at

tilslutte sig ERM2 på et passende tidspunkt". For at opnå en høj og holdbar økonomisk v&ae lig;kst fastholdes strategien

fra tidligere programmer, og der er som led heri blevet gennemført en række strukturelle foranstaltninger. Blandt disse

foranstaltninger vil sænkningen af det fortsat høje skattetryk i højere grad tilskynde folk til at arbejde, jf. også de

overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Rådet hilser disse strukturelle foranstaltninger velkommen og

tilskynder den svenske regering til beslutsomt at gå videre med d isse initiativer.

RAPPORT OM POLITIKKER TIL FREMME AF FORSKNING OG UDVIKLING

Rådet godkendte efter en kort debat en rapport fra Det Økonomiske Udvalg (forskning og udvikling) og understregede

den vigtige rolle, forskning og udvikling spiller i bestræbelserne på at forbedre EU's konkurrenceevne og dynamik inden

for rammerne af Lissabon-processen.

Rapporten indkredser en række områder, som fortjener øget opmærksomhed både fra medlemsstaternes og fra EU's side.

Det understreges især, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør sikre, at de rette betingelser er til stede for

fremme af innovation. Dette bør sikres gennem en yderligere gennemførelse af strukturreformer på produkt-, kapital- og

arbejdsmarkeder med henblik på at fremme et vækst- og stabilitetsoriente ret makroøkonomisk miljø, skabe konkurrence

og fremme investering i menneskelig kapital.

På EU-plan anbefaler rapporten, at

• EU bør udvikle alle former for beskyttelse af intellektuel ejendomsret på fællesskabsplan, herunder ophavsret og

designrettigheder, og træffe foranstaltninger til at en bredere anvendelse heraf

• en revision af Fællesskabets rammer for statsstøtte til forskning og udvikling skal sikre, at støtten kan afhjælpe

specifikke markedsfejl gennem innovationssystemer samtidig med at det sikres, at den ikke forstyrrer det indre

marked

• gennemførelsen af sjette rammeprogram bør i højere grad bidrage til at øge strømmen af networking og viden

gennem Europa ved at fremme forskernes mobilitet og netværkssamarbejde mellem erhvervs- og

forskningskredse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På nationalt plan fremhævede rapporten en række markedssvigt til trods for de betydelige fremskridt, der er gjort inden

for de seneste år, og anbefaler derfor følgende:

• Medlemsstaterne bør nærmere undersøge, hvordan de kan rette op på konstaterede markedsfejl gennem

stimulering af investeringer i opstartsfasen ved at skabe de rette finansielle og lovgivningsmæssige rammer.

• Medlemsstaterne bør gøre mere for at give SMV'erne oplysninger, råd og vejledning om værdien og arten af de

intellektuelle ejendomsrettigheder, der er til rådighed.

• Medlemsstaterne kunne undersøge nærmere, om et mix af direkte instrumenter og markedsbaserede incitamenter

kunne stimulere privat forskning og udvikling, da ingen enkelt mekanisme alene kan indeholde alle incitamenter.

• Medlemsstaterne bør sigte mod at forbedre effektiviteten af den offentlige forskning.

• Medlemsstaterne bør styrke overførslen af viden mellem forskningsgrundlaget og industrien.

STATUS I FORBINDELSE MED OVERGANGEN TIL EUROEN

Rådet noterede sig kommissær Pedro SOLBES' fremlæggelse af de seneste oplysninger om den vellykkede overgang til

euroen. Rådet udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der var gjort, og så frem til at modtage yderligere oplysninger om

overgangen til euroen på kommende samlinger.

STATUS OVER RATIFIKATIONSPROCEDURER VEDRØRENDE RÅDET AFGØRELSE AF

29. SEPTEMBER 2000 OM ORDNINGEN FOR EGNE INDTÆGTER

Rådet noterede sig, at ratifikationsproceduren vedrørende afgørelse 2000/59/EF af 29. september 2000 om ordningen for

egne indtægter forventes afsluttet i slutningen af januar.

EURO-MIDDELHAVS-BANK FOR UDVIKLING

Rådet drøftede kort oprettelsen af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling. Det anmodede EIB og Det Økonomiske og

Finansielle Udvalg om at overveje spørgsmålet yderligere med henblik på at indkredse nøglespørgsmål og praktiske

forslag til kommende drøftelser i ØKOFIN.

EVENTUELT

BESKATNING AF RENTEINDTÆGTER: Forhandlinger med tredjelande

Rådet noterede sig et mundtligt indlæg fra kommissær Frits BOLKENSTEIN om, hvordan det går med forhandlingerne

med tredjelande om beskatningen af renteindtægter.

Frits BOLKENSTEIN orienterede Rådet om møder med de relevante myndigheder fra San Marino og de kommende

møder, der afholdes inden for de næste par uger, med Andorra, Liechtenstein, USA, Monaco og Schweiz.

PUNKTER, DER BLEV DRØFTET UNDER FROKOSTEN

ARGENTINA

Under frokosten drøftede ministrene situationen i Argentina og blev enige om følgende erklæring:

"EU støtter fuldt ud det igangværende samarbejde mellem den argentinske regering og Den Internationale Valutafond,

der sigter mod udarbejdelse af et holdbart, sammenhængende og troværdigt økonomisk program. Den umiddelbare

udfordring for den nye regering er at lægge grunden til sund økonomisk vækst med lav inflation og samtidig mindske de

sociale spændinger.

Det økonomiske program, der forhandles om, skal være ambitiøst, levedygtigt og troværdigt både for det argentinske og

det internationale samfund. Det skal også kunne holde på mellemlang sigt for at kunne støtte en vedvarende

genopretning af den argentinske økonomi, og det bør tage passende hensyn til de voksende sociale problemer. Ud over at

genoprette sunde makroøkonomiske politikker og rette op på de væsentligste strukt urelle mangler, bør programmet

fremme retlige og forskriftsmæssige rammer, der kan føre til en genoptagelse af indenlandske og udenlandske

investeringer.

De vigtigste prioriterede områder bør være rammerne for den monetære politik og finanspolitikken, banksystemet og

valutasystemet.

Det er meget vigtigt, at programmet bygger på markedsøkonomiske principper og at undgå at forskelsbehandle

udenlandske direkte investorer og kreditorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den seneste tid har det i vid udstrækning været nationale private kreditorer herunder oversøiske datterselskaber og

filialer, der har søgt at løse Argentinas gældsproblemer. En tilbundsgående og retfærdig international omlægning af

gælden bør baseres på en passende inddragelse af den private sektor for at sikre, at Argentina kan klare betalingen af

renter og afdrag, hvilket er absolut højeste prioritet.

Der bør også tages særligt hensyn til de sociale konsekvenser af den nuværende krise. Vi opfordrer Verdensbanken og

Den Interamerikanske Udviklingsbank til i nært samarbejde med IMF og sammen med den argentinske regering at

undersøge, hvilke foranstaltninger der kan mildne de sociale virkninger af den nuværende krise.

Et velfungerende finansielt system kommer til at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at komme ud af den

økonomiske krise. Den finansielle sektor i Argentina bør ikke bære en urimelig del af omkostningerne ved devalueringen

som følge af administrative beslutninger. I den forbindelse bør den argentinske regering tage hensyn til de negative

konsekvenser af en eventuel "konkurs", som vil kunne få alvorlige følger for banksystemet.

Vi er villige til at tilbyde den argentinske regering teknisk samarbejde om udformningen og gennemførelsen af penge-,

valuta- og finanspolitikkerne.

Vi tror på, at der kan fastlægges en holdbar og troværdig strategi, og det er vigtigt at den gennemføres med det samme,

så de nuværende problemer kan løses. Dette vil få en positiv indflydelse ikke kun på Argentinas økonomiske udsigter,

men også på de langsigtede økonomiske udsigter for hele Latinamerika."

LAMFALUSSY-METODEN

Ministrene noterede sig kommissær Frits BOLKENSTEINs redegørelse for, hvor langt man er kommet med Lamfalussy-

metoden og især de igangværende drøftelser mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om dens gennemførelse.

BILAG

Euro-Middelhavs-banken for udvikling

Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs arbejdsmandat

22. januar 2002

Det Europæiske Råd i Laeken opfordrede Rådet og Kommissionen "til at undersøge, om der kan oprettes en Euro-

Middelhavs-bank for udvikling".

Rådet giver på sin side Det Økonomiske og Finansielle Udvalg mandat til på grundlag af input fra EU-formandskabet,

Kommissionen og EIB at udarbejde et udkast til en rådsrapport, der skal vurdere fordele og ulemper ved en eventuel

oprettelse af en Euro-Middelhavs-bank for udvikling samt eventuelle andre muligheder for at fremme effektiviteten af

EU's udviklingsbistand i området.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udkast bør være færdigt til samlingen i Rådet (økonomi og finans) den

5. marts 2002, så det kan vedtages i tide inden Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. marts 2002.

Udkastet bør især tage følgende aspekter i betragtning:

Områdets

finansielle behov

og midlerne til at stimulere udviklingen i den private sektor, idet der tages hensyn til de

nuværende hindringer for udviklingen og modtagerlandenes absorptionskapacitet.

Eksisterende

finansieringsmuligheder,

især fra de europæiske og multilaterale udviklingsinstitutioner, der i øjeblikket

fungerer i området, herunder finansiering gennem fællesskabsprogrammer og Den Europæiske Investeringsbank,

flaskehalsene i forbindelse med forvaltningen af disse midler og muligheder for forbedringer.

vurdering af omkostningerne

i forbindelse med de forskellige institutionelle valgmuligheder og især de finansielle

konsekvenser for EU's medlemsstater og budget samt en vurdering af sammenhængen med reformen af de eksterne

politikker.

Den potentielle

ekstra fordel og effektivitet

ved en eventuel Euro-Middelhavs-bank for udvikling, hvor

modtagerlandene er inddraget i beslutningstagningen om udviklingsstrategier. Komplementaritet, risiko for overlapning

med og konsekvenser for andre internationale finansielle institutioner bør indgå som en integrerende del af vurderingen

sammen med muligheder, der er baseret på en forbedring af eksisterende institutioner. På baggrund af den rolle, EIB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spiller i Middelhavs området, bør vurderingen især gennemgå alternative muligheder for yderligere at fremme EIB's

effektivitet i området.

Medlemsskab/repræsentation og

geografisk område

for et eventuelt nyt finansieringsinstrument-/institut.

Mulige aktiviteter med særlig vægt på støtte til den private sektor, udvikling af menneskelig kapital og teknisk bistand.

Støtte til EU's målsætninger i området, som fastlagt i Barcelona-processen.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse

betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer

findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

ØKOFIN

Den Europæiske Centralbank

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2531/98 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af

mindstereserver (dok.

15261/01).

Ifølge forordningen udvides fristen for at pålægge sanktioner for manglende

efterlevelse af forpligtelsen til at holde de krævede mindstereserver fra 15 dage til to måneder.

Makrofinansiel bistand til Rumænien - konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet tilkendegiver sin tilfredshed med Rumæniens nylige fremskridt med makroøkonomisk stabilisering og den aftale,

der blev opnået i slutningen af 2001 med Den Internationale Valutafond om et omfattende økonomisk program, hvortil

der vil blive ydet endnu en standby-kredit. Rådet noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen agter at stille et beløb

på 100 mio. EUR til rådighed for Rumænien i henhold til Rådets afgørelse 99/732 /EF af 8. november 1999 i to delrater,

forudsat at standby-aftalen gennemføres på tilfredsstillende måde og der gøres de nødvendige fremskridt i landets

strukturtilpasningsproces."

(dok. 5272/02)

REVISIONSRETTEN

Særberetning nr. 11/2001 om Tacis-programmet for grænseoverskridende samarbejde - konklusioner

"1. Rådet har gennemgået ovennævnte beretning med stor interesse. Det er stort set enigt i Revisionsrettens

kommentarer og anbefalinger og i bemærkningerne om de store forsinkelser i iværksættelsen af Tacis-

programmet for grænseoverskridende samarbejde (Tacis-CBC). Rådet har noteret sig Komissionens

indledende svar. Det udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen agter at forbedre Tacis-CBC yderligere på

grundlag af Rettens beretning, og med de foranstaltninger, der allerede er truffet i den henseende.

2. Rådet fremhæver endnu en gang betydningen af regionalt og grænseoverskridende samarbejde, især i

forbindelse med EU's udvidelse, som det blev slået fast for nylig i EU's centrale politikdokumenter (EU's

fælles strategier over for Rusland og Ukraine og handlingsplanen for den nordlige dimension i politikkerne

over for tredjelande og på tværs af grænserne). EU prioriterer en effektiv og sikker overvågning af det

udvidede EU's grænse mo d øst og en forbedring af levestandarden på tværs af denne grænse.

3. Rådet anser det for vigtigt, at alle og herunder alle berørte partnere gør sig de største bestræbelser for at

forbedre Tacis-CBC-programmets effektivitet, bl.a. ved at fremskynde gennemførelsen, omfordele midlerne

inden for programmet og især øge synergien mellem Tacis-CBC, Phare og Interreg.

4. Rådet noterer sig de fremskridt, der er gjort siden revisionsperiodens afslutning, men er betænkeligt ved

den langsomme gennemførelse af Tacis-CBC-programmet, især for så vidt angår dets væsentligste element,

nemlig grænseovergangsfaciliteter og grænseovervågning. Kommissionen tilskyndes derfor til at fortsætte

og intensivere sine bestræbelser på at fremskynde programmets gennemførelse, især på dette o mråde, og til

hurtigt at overveje, hvordan EU's bistand i højere grad kan centreres om at forbedre effektiviteten af

grænsekontrollen og transitten ved Phare-Tacis-grænseovergangene.

5. Rådet udtrykker tilfredshed med den vellykkede finansiering under faciliteten for små projekter (SPF) og

tilskynder Kommissionen til yderligere at øge SPF-andelen af den samlede finansiering. Rådet udtrykker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også tilfredshed med intensiveringen af det arbejde, der foregår vedrørende Tacis-Phare-grænserne under

CBC-programmet.

6. I forbindelse med udviklingen af en strategi for EU's nuværende og fremtidige ydre grænser opfordres

Kommissionen til at fortsætte og intensivere sine bestræbelser på at forbedre koordineringen og

interoperabiliteten mellem Tacis, Phare og Interreg. Koordineringen med tredjelande kan også forbedres

ved, at der etableres en dialog mellem de støttemodtagende NIS-lande på den ene side og EU- og Phare-

landene på den anden side. Kommissionen opfordr es i den forbindelse til at overveje, hvordan man kan

sikre, at Phare-finansieringen bliver mere lettilgængelig for projekter ved Tacis-Phare-grænserne.

7. Rådet noterer sig Rettens anbefaling om en forhøjelse af midlerne til dette program.

8. På baggrund af disse konklusioner og Rettens beretning opfordres Kommissionen til senest inden

udgangen af juni 2002 at aflægge rapport til Rådet om de foranstaltninger, den har truffet for at øge

virkningen af Tacis-CBC-programmet."

Særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene

- Kommissionens forordninger (EF) nr. 2064/97 og nr. 1681/94 - konklusioner

"Rådet finder, at Kommissionens vedtagelse af forordning (EF) nr. 2064/97 og nr. 1681/94 er et positivt skridt til

forbedring af den finansielle kontrol af strukturfondene.

Imidlertid har medlemsstaternes gennemførelse af disse forordninger i den første tid ikke været let, således som

Revisionsretten også har påpeget det i sin særberetning nr. 10/2001. Dette skyldes overvejende, at det har været

nødvendigt at ændre visse administrative procedurer i medlemsstaterne, men også at der fra Kommissionens side har

manglet klare retningslinjer for anvendelsen af disse forordninger.

I den henseende finder Rådet, at Kommissionen fortsat bør give klare og sammenhængende anvisninger, og navnlig

fastlægge ansvarsområderne, inden for rammerne af de forordninger, der er anvendt i programmeringsperioden 1994-

1999, samt dem, der skal anvendes i perioden 2000-2006.

Endelig finder Rådet, at medlemsstaterne i de senere år har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at gøre den

finansielle kontrol af strukturfondene mere effektiv, og det agter at sikre sig, at de erfaringer, der er gjort, vil medvirke til

at forbedre kontrolsystemernes effektivitet i den nuværende programmeringsperiode 2000-2006."

(dok. 14148/01)

Særberetning nr. 12/2001 om visse strukturinterventioner til fordel for beskæftigelsen: - EFRU-støttens

beskæftigelseseffekt; - ESF-foranstaltninger mod langtidsledighed - konklusioner

"Rådet er generelt enigt i Revisionsrettens generelle analyse for så vidt angår de svagheder, som er konstateret i de

foregående programmeringsperioder. Det finder imidlertid, at de lovgivningsmæssige tiltag i programmeringsperioden

2000-2006 for en stor del tager hensyn til de problemer, Revisionsretten har gjort opmærksom på.

Rådet finder endvidere, at evalueringen af strukturinterventionernes virkning på beskæftigelsen bør forbedres, for at de

kan blive så effektive som muligt.

Rådet finder, at en forbedring af evalueringen under alle omstændigheder bør tage hensyn til den forskelligartede

karakter af interventionerne og de metoder, der anvendes til at måle interventionernes effekt, samt den nationale og

regionale praksis, og at man derfor ikke bør omsætte evalueringen til en harmonisering af procedurerne, metoderne eller

teknikkerne.

Endelig finder Rådet for så vidt angår Den Europæiske Socialfonds rolle i støtten til den europæiske

beskæftigelsesstrategi, at der er behov for supplerende foranstaltninger for at sikre, at Fonden integreres fuldt og helt i

strategien, og påpeger samtidig, at der med reformen af ESF nu er en tættere forbindelse mellem de aktiviteter, der

støttes af ESF, og de fire søjler i den europæiske beskæftigelsesstrategi."

FORBINDELSERNE MED KANDIDATLANDENE

Slovenien - Deltagelse i Fællesskabets programmer

Rådet har vedtaget en afgørelse om Fællesskabets holdning i associeringsrådet vedrørende de almindelige vilkår og

betingelser for Republikken Sloveniens deltagelse i Fællesskabets programmer (dok.

5141/02).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelsen baner vejen for associeringsrådets vedtagelse af en rammeafgørelse om Sloveniens deltagelse i Fællesskabets

programmer, som vil blive vedtaget ved skriftlig procedure. Rammeafgørelsen er resultatet af en udvidet

førtiltrædelsesstrategi. Hensigten er at opnå en væsentlig forbedring af den nuværende ordning, hvor der træffes

afgørelse om deltagelse i Fællesskabets programmer i hvert enkelt tilfælde, hvil ket har ført til lange behandlingstider på

grund af det store antal afgørelser i associeringsrådene og som følge heraf forsinkelser i den 'konkrete" deltagelse i

programmerne.

Rammeafgørelsen fastlægger en række generelle principper:

▪ muligheden for, at det berørte land kan deltage i alle de programmer, som den "interne" retsakt åbner for

CØE-landene

▪ landenes pligt til at yde et finansielt bidrag til fællesskabsbudgettet

▪ deltagelsen af repræsentanter for de berørte lande (som observatører) i programudvalgene

▪ der skal gælde samme betingelser for de projekter, som CØE-landene forelægger, som for

medlemsstaternes projekter.

På Fællesskabets side overdrages fastlæggelsen af de specifikke vilkår og betingelser for deltagelse til Kommissionen,

som udfører denne opgave sammen med det berørte lands myndigheder.

Derfor vil det, når rammeafgørelsen er trådt i kraft, ikke mere være nødvendigt at anvende "ad hoc"-afgørelser truffet af

associeringsrådet.

Slovenien - deltagelse i Kultur 2000-programmet

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i associeringsrådet til Sloveniens deltagelse i Kultur 2000-

programmet (dok.

15538/01).

I henhold til afgørelsen vil Associeringsrådet EU-Slovenien herefter ved skriftlig

procedure kunne vedtage af afgørelse om vilkår og betingelser for Sloveniens deltagelse i Kultur 2000-programmet.

Da de tidligere fællesskabsprogrammer på kulturområdet (Ariane, Kalejdoskop og Raphael) er udløbet og er blevet

erstattet med det nye Kultur 2000-program, der løber fra 2000 til 2004, var det nødvendigt, at

associeringsrådet træffer en ny afgørelse for at give Slovenien mulighed for at deltage.

HANDELSPOLITIK

Laos - Midlertidig anvendelse af tekstilaftalen

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den aftale mellem Det Europæiske Fællesskab

og Den Demokratiske Folkerepublik Laos om handel med tekstilvarer, der paraferedes den 3. december 2001 i Bruxelles

(dok. 15378/01).

Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2002.

BESKIKKELSE

Regionsudvalget

Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden 26. januar

2002 til 25. januar 2006 (jf. dok. 5524/02, Presse 13).