Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 693
Offentligt
1461896_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 693)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 299 (Løbenr. 14043)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. maj 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat
vedrørende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige aspekter af informationssamfundsstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (’Direktivet
om elektronisk handel’).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461896_0002.png
Gennemførelse
af
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige
aspekter
af
informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre
marked ("Direktivet om elektronisk
handel")
2. maj 2002
Sag 2000-1352/1-112
• Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF af 8. juni 2000 har til formål at
fremme etableringen af et velfungerende indre
marked for informationssamfundstjenester.
Ved en informationssamfundstjeneste forstås
enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte,
og som leveres online (ad elektronisk vej og
over en vis distance) på individuel anmodning
fra en tjenestemodtager. Eksempler på
onlinetjenester er salg og reklame via
internettet, generel information om en
virksomhed på dennes hjemmeside, WAP- og
SMS-tjenester og søgetjenester som f.eks. Jubii.
Informationssamfundstjenester er kendetegnet
ved, at de i forhold til andre former for
tjenester i større grad er grænseoverskridende.
Det har derfor været nødvendigt at fjerne en
række retlige hindringer som følge af forskelle i
nationale lovgivninger og usikkerhed om,
hvilke nationale regler der finder anvendelse på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461896_0003.png
informationssamfundstjenester.
Direktivet
fjerner disse hindringer ved at indføre et
afsenderlandsprincip, der giver leve randører
mulighed for at tilbyde tjenester overalt i den
Europæiske Union på basis af retssystemet i
etableringslandet. Det har ligeledes være
nødvendigt at fastsætte visse minimumskrav
for
informationssamfundstjenester
fællesskabsplan.
Efter direktivets artikel 22 skulle direktivet
være gennemført i national lovgivning inden
den 17. januar 2002.
• Direktivets gennemførelse
Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov nr.
227 af 22. april 2002 om tjenester i
informationssamfundet,
herunder
visse
aspekter af elektronisk handel. Loven er trådt i
kraft den 25. april 2002. For at sikre en så
korrekt implementering som muligt er lovens
bestemmelser udformet således, at de ligger tæt op ad direktivets tekst.
Loven har til formål at sikre den frie bevægelighed i det indre marked for onlinetjenester og at fremme udviklingen af
elektronisk handel, og dermed medvirke til at skabe en øget konkurrence og handel i det indre marked. Danske virksomheder
får således lettere ved at udbyde onlinetjenester i EU, ligesom det bliver lettere for myndighederne at gribe ind over for
ulovlige onlineaktiviteter.
Loven indfører et afsenderlandsprincip, der bygger på principper om hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse.
Hjemlandskontrol indebærer, at tjenesteydere etableret i Danmark skal overholde de regler, der er fastsat i det danske
retssystem, og som håndhæves af danske myndigheder, uanset om onlinetjenesten alene er rettet mod andre medlemsstater.
Omvendt indebærer gensidig anerkendelse, at danske myndigheder som hovedregel ikke kan gribe ind over for e n
onlinetjeneste rettet mod det danske marked, når tjenesteyderen er etableret i en anden medlemsstat.
For at sikre gennemsigtigheden for modtagerne af onlinetjenester indeholder loven desuden en række oplysningspligter for
leverandørerne af disse tjenester. Til identifikation af leverandøren af en onlinetjeneste stiller loven krav om, at leverandøren
oplyser navn, fysisk adresse og e-postadresse m.v. Loven indeholder også krav til prisoplysninger, anvendelsen af kommerciel
kommunikation, samt pligt til at stille forhåndsinformationer og tekniske hj&a elig;lpefunktioner til rådighed før afgivelse af
en elektronisk bestilling.
Loven indeholder endvidere regler om ansvarsfrihed for formidlere af informationssamfundstjenester i relation til straf og
erstatning for indholdet af det materiale, som de formidler på andres vegne. Bestemmelserne fastlægger alene, hvornår
formidlere er fri for ansvar. Eksempelvis vil formidleren være ansvarsfri i de tilfælde, hvor formidleren ikke har kendskab til
eller kontrol over det ulovlige materiale.
For at effektivisere samarbejdet mellem europæiske tilsynsmyndigheder og sikre tjenesteydere og tjenestemodtagere en
effektiv rådgivning om bl.a. pligter og rettigheder i kontraktsforhold indeholder loven en bestemmelse, der giver økonomi-
og erhvervsministeren beføjelse til at udpege et eller flere kontaktpunkter af administrativ og rådgivende karakter.