PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 704
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 704)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 596 (Løbenr. 14797)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

16. maj 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre)

den 27. maj 2002 – vedlægges Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2. afdeling, 1. kontor

Den 15. maj 2002

LFM nr. 0628

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 27. maj 2002

Lige muligheder i landdistrikterne

Åben debat og evt. vedtagelse af Rådets konklusioner

Side 2

Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

KOM dok. (2001) 677 endelig

Vedtagelse/politisk enighed

Side 4

Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter.

KOM dok. (2001) 101 endelig

Vedtagelse/politisk enighed

Side 7

Forslag til Rådets forordninger om åbning af autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet.

a. Paraguay

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a. Argentina

KOM dok. (2002) 94 og KOM dok. (2002) 199 endelig.

Vedtagelse

Side 10

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske

betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

KOM (2002)139 endelig

Statusdrøftelse

Side 13

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) DEN 27. MAJ 2002

Lige muligheder i landdistrikterne

Nyt notat

Baggrund

Spørgsmålet om integrering af ligestillingsaspektet i forbindelse med arbejdet i Rådet (landbrug) vil være emne for en åben debat

på rådsmødet 27. maj 2002. Det fremlagte dokument fra formandskabet indeholder udkast til Rådets konklusioner om emnet, med

henblik på vedtagelse af Rådet (landbrug) formentlig først på mødet i juni måned. Rådskonklusionerne skal vedtages med

enstemmighed.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Udkastet vurderes ikke at berøre nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Det er i henhold til art. 2 og 3 i Traktaten et grundlæggende princip i EU’s politikker at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd

og Fællesskabets rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) opstiller rammerne for Fællesskabets

aktiviteter på dette område.

I den fælles landbrugspolitik er ligestillingsaspektet søgt fremmet i forbindelse med vedtagelsen af landdistriktsforordningen

(RFO 1257/1999) og det samme gør sig gældende på strukturfondsområdet med vedtagelsen af strukturfondsfordningen (RFO

1260/1999), som bl.a. danner grundlag for Fællesskabsinitiativet LEADER+, hvor det bl.a. er et mål at styrke beskæftigelsen for

kvinderne.

Det Europæiske Råd besluttede i november 1997, inden for rammerne af en koordineret strategi på beskæftigelsesområdet at

styrke ligestillingspolitikken på arbejdsmarkedet. Lignende tiltag er siden fulgt på andre politikområder. Det spanske formandskab

ønsker i tråd hermed at tilføje integrering af ligestillingsaspektet i forbindelse med arbejdet i Rådet (landbrug), især hvad angår

udviklingen af landdist rikterne.

I formandskabets udkast til rådskonklusioner foreslås det, at medlemsstaterne erkender, at

a. ligestilling mellem mænd og kvinder samt ligelig deltagelse af alle er nødvendig for at kunne gennemføre en effektiv

strategi for udviklingen af landdistrikterne,

a. konsolidering af den territoriale og sociale samhørighed i EU og forståelsen mellem land og by forudsætter, at

landbokvinderne inddrages i udviklingen af landdistrikterne,

a. kvinderne spiller en væsentlig og voksende rolle i landsbysamfundene,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a. ligestillingen for kvinderne er blevet bedre, men at der forsat findes diskrimination af kvinder på landet, hvorfor må der

tilskyndes til, at der foretages systematiske diagnoser og forudgående analyser i forbindelse med politikker, som vedrører

udviklingen af landdistrikterne, for at hindre diskrimination af kvinderne,

a. arbejdsløshed i højere grad rammer kvinder end mænd i landdistrikterne,

a. kvinders integration på arbejdsmarkedet i landdistrikterne, herunder nye beskæftigelsesområder som IT og lokale

tjenesteydelser, bør fremmes ved at styrke kvindernes adgang til uddannelse,

a. kvindernes repræsentation i beslutningsprocesserne på alle niveauer i samfundet og dermed også i landdistrikterne, er

sparsom, hvorfor kvinder bør tilskyndes til øget deltagelse i beslutningsprocesserne, hvilket vil bidrage til mere demokrati

på lokalt plan med positiv virkning for udviklingen i landdistrikterne,

a. lige muligheder for mænd og kvinder bør fremmes yderligere på EU-niveau, som tilfældet i dag er med programmer under

strukturfondene. Der skal skabes instrumenter hertil med henblik på måling af effekten af sådanne tiltag,

a. kvinderne har en selvstændig rolle at spille i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne også i medlemsstaternes

nationale landdistriktspolitik,

a. der er behov for kønsspecifikke statistikker, der kan bruges som grundlag for udarbejdelse af politikker på området

vedrørende udviklingen af landdistrikterne, og at

a. der er behov for, at Kommissionen fortsat støtter projekter under strukturfondene, som fremme iværksætterånd,

kvalitetsbeskæftigelse, uddannelse og serviceydelser for kvinder. Lige som medlemsstaterne opfordres til at vedtage

politikker, der styrker kvindelige iværksættere i landdistrikterne på alle niveauer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om udkastet til rådskonklusioner.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Ligestillingsaspektet i den fælles landbrugspolitik har været forelagt §2-udvalget i forbindelse med rådsmødet (landbrug) i april

2002 i forbindelse med drøftelsen af formandskabets memorandum om ligestilling i landdistrikterne. §2-udvalget havde ingen

bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget

Ligestillingsaspektet i den fælles landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. april 2002,

jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Udkastet til rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Beretning fra Kommissionen til Rådet om kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag

til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af

kartoffelstivelse.

KOM dok. (2001) 677 endelig

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 10. januar 2002. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM (2001) 677 af 16. november 2001 fremlagt beretning fra Kommissionen til Rådet om

kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse og forslag til rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94

om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles

landbrugspolitik.

Formål og indhold

Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse skulle

Kommissionen senest den 31. oktober 2001 forelægge Rådet en beretning om kvotetildelingen i Fællesskabet, om fornødent

ledsaget af relevante forslag.

Efter samme forordnings artikel 3, stk. 2, fordeler Rådet senest den 31. december 2001 og derefter med tre års mellemrum kvoten

for de følgende tre produktionsår mellem medlemsstaterne på grundlag af nævnte beretning.

Stivelse produceres i EU dels af korn og ris dels af kartofler. Støtten til stivelse ydes i henhold til markedsordningen for korn.

Kartoffelstivelse konkurrerer direkte med kornstivelse. Kvoteordningen for kartoffelstivelse blev indført i 1994.

Beretningen indeholder bl.a. en beskrivelse af kvoteordningen og oplysninger om udvikling i produktion og stivelseskvoter.

Det særlige støttesystem for kartoffelstivelse omfatter følgende instrumenter:

• Der er fastsat en mindstepris for kartofler bestemt til fremstilling af stivelse.

• Der ydes en betaling pr. ton stivelse i de kartofler, kartoffelproducenterne leverer til stivelsesvirksomhederne. Denne støtte

kan sammenlignes med hektarstøtten til producenter af korn og andre markafgrøder. Beløbet gælder for den mængde

kartofler, der medgår til fremstilling af 1 tons stivelse.

• Stivelsesvirksomhederne modtager en præmie (den såkaldte "balancepræmie") inden for deres delkvote for at kompensere

for visse strukturelle ulemper i forhold til producenterne af kornstivelse (færre biprodukter, der kan anvendes, kortere

fremstillingsperiode, ekstra miljøomkostninger). Præmien betales på den betingelse, at stivelsesproducenten har betalt

minimumsprisen til producenter af kartofler til fremstilling af stiv else.

Kartoffel- og stivelsesproducenter skal hvert år indgå dyrkningskontrakter for at forhindre overskridelse af kvoten.

Det anføres i beretningen, at den samlede produktion af kartoffelstivelse i EU siden 1996/97 svinger inden for snævre rammer,

mellem 1,8 og 1,9 mio. tons om året, undtagen i 1998/1999, da produktionen faldt til 1,66 mio. tons på grund af ugunstige

vejrforhold.

Kvoterne er for produktionsåret 2001/02 fordelt mellem medlemslandene som følger:

Danmark 168.215 tons

Tyskland 656.298 tons

Spanien 1.943 tons

Frankrig 265.354 tons

Nederlandene 507.403 tons

Østrig 47.691 tons

Finland 53.178 tons

Sverige 62.066 tons

I alt 1.762.148 tons

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af de i beretningen fremlagte oplysninger, herunder den interne markedsbalance mellem kartoffel- og kornstivelse,

foreslår Kommissionen, at de i produktionsåret 2001/02 gældende kvoter videreføres i tre år (produktionsårene 2002/03, 2003/04

og 2004/05).

Kommissionen fremsætter forslaget med det forbehold, at der i givet fald kan blive tale om at forelægge andre relevante forslag

relateret til kvoteordningen for kartoffelstivelse på et senere tidspunkt på grundlag af følgende undersøgelser:

• Revisionsretten offentliggjorde den 1. oktober 2001 en rapport om sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Det anføres, at

Revisionsretten i rapporten fremfører en række bemærkninger og henstillinger, som Kommissionen nu undersøger nærmere.

Analysen er ikke afsluttet, hvorfor Kommissionen ikke har kunnet drage konklusioner inden den 31. oktober.

Kommissionen har derfor heller ikke indføjet de pågældende elementer og ændri nger i beretningen og forslaget til

forordning.

• Kommissionen har bestilt en evaluering af sektoren for korn- og kartoffelstivelse. Kommissionen forventer, at den endelige

rapport vil foreligge i løbet af de kommende måneder. Kommissionen vil tage hensyn til undersøgelsen, når den er blevet

offentliggjort, og drage de fornødne konklusioner.

Kommissionen gør samtidig opmærksom på, at det i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1766/92, ændret ved forordning (EF) nr.

1253/99, er fastsat, at minimumsprisen og betalingen til kartoffelproducenterne skal tilpasses, hvis der træffes beslutning om en

sidste nedsættelse af interventionsprisen for korn i forbindelse med Dagsorden 2000 (midtvejsevalueringen).

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men forventes at foreligge inden rådsmødet.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 241 af 25. marts 1997 om ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det fremgår af finansieringsoversigten, at en uændret videreførelse af kvoterne for kartoffelstivelse indirekte medfører udgifter på

234 mio. EUR (1.743,3 mio. Dk.kr.) årligt med de nuværende præmiebeløb til kartoffelavlere i form stivelsespræmie og

virksomheder i form af den såkaldte "balancepræmie".

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet anført, at forslaget er et godt udgangspunkt for drøftelser, og henledt

opmærksomheden på, at der ensidige anmodninger om kvoteforhøjelser fra andre medlemsstater bør afvises.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 18. januar 2002, jf. aktuelt notat af 10. januar 2002.

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 17. december 2001 til Folketingets Europaudvalg..

3. Forslag til Rådets forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter.

KOM dok. (2001) 101 endelig

Revideret genoptryk af grundnotat af 24. april 2001. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2001) 101 af 21. februar 2001 sendt forslag fra Kommissionen til Rådet om gennemførelsen af

forordning om en fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. februar

2001.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen vil være et led i gennemførelsen af EU's fælles

landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Som led i det kompromis vedrørende landbrugspriserne 2000/01, der godkendtes af Rådet på landbrugsministrenes møde den 17. juli

2000, opfordredes Kommissionen af Rådet til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre rammebestemmelser for

landbrugsalkohol. Følgende aspekter skulle inddrages: definitioner, gennemsigtighed af markedet gennem statistiske oplysninger,

import- og eksportlicenser og en komité ; for sektoren.

Af Kommissionens forslag fremgår, at produktionen af landbrugsalkohol udgør en vigtig afsætningsmulighed for visse EF-råvarer som

f.eks. korn, sukkerroer, melasse, kartofler, frugt og vin. Den bidrager til en opretholdelse af produktionen af råvarer i landdistrikterne

og af de forarbejdningsvirksomheder, der anvender denne alkohol. Landbrugsalkohol afsættes traditionelt til sektorerne for spiritus,

kosmetiske og farmaceutiske prod ukter, og i mindre omfang til industrien.

På EF-markedet for alkohol er udbuddet større end efterspørgslen. Efterspørgslen er på ca. 17 mio. hl årligt, mens produktionen er på

ca. 20 mio. hl (hvoraf de 13 mio. hl er af landbrugsoprindelse).

Der er i de seneste 5 år opstået en række problemer for sektoren, hvilket navnlig skyldes en øget konkurrence på det indre marked.

Årsagen er bl.a. en stigning i importen fra tredjelande (importen er steget fra ca. 400.000 hl i 1995 til lidt over 1,1 mio. hl i 1999). Hertil

kommer, at stadig større mængder indføres i form af blandinger af alkohol med denatureringsmidler til meget lavere toldsatser. Efter

indførslen kan alkoho len i blandingen ekstraheres og benyttes til de traditionelle anvendelsesformål. I kraft af den nultold, der gælder

for spiritus, har det endvidere siden januar 2000 været muligt at indføre alkohol fortyndet med vand (der efterfølgende kan fjernes)

under toldpositionen for uaftappet vodka.

Presset på sektoren forventes i fremtiden at blive øget, idet nogle af ansøgerlandene til EU producerer store mængder

landbrugsalkohol. Hertil kommer, at WTO-forhandlingerne formentligt vil føre til nye sænkninger af toldsatserne. Endelig kan EF’s

alkoholindustri på de traditionelle afsætningsmarkeder forvente øget konkurrence fra alkohol, der produceres som led i programmer

for produktion af biobrænd-stoffer.

Kommissionen har fundet, at etableringen af en forenklet fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter er den

bedste løsning på problemerne. Der har ikke tidligere været en fælles markedsordning for landbrugsalkohol.

Hovedformålet med Kommissionens forslag er, at tilvejebringe bedre oplysninger om markedet, at overvåge samhandlen, at skabe et

forum for drøftelser og at forbedre en eventuel beslutningstagning.

For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandlen foreslås indført en ordning med import- og eksportlicenser med krav til

sikkerhedsstillelse, der skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives licensansøgning for.

Kommissionen gives mulighed for at åbne og forvalte de toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold

til traktaten, eller andre af Rådets retsakter.

Der foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om anvendelsen af proceduren for aktiv forædling og for,

når markedssituationen kræver det, at forbyde en sådan anvendelse, ligesom forslaget indeholder en traditionel statsstøttebestemmelse.

Landbrugsalkohol skal i henhold til forslaget overvåges under Forvaltningskomitéen for Vin. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det

muligt at følge markedsudviklingen og forbedre de beslutninger, der eventuelt måtte være nødvendige.

De foreslåede foranstaltninger anses at ville være til gavn for hele sektoren for landbrugsalkohol, herunder også de regioner, hvor

produktionen foregår i små og mellemstore virksomheder.

Som led i forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, hvorefter ordningen ikke længere benævnes

"markedsordning", men i stedet "specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet".

I kompromisforslaget er det endvidere også bl.a. foreslået at lade bestemmelsen om statistiske oplysninger omfatte såvel

landbrugsalkohol som syntetisk alkohol.

Udtalelser

Parlamentets udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har den 27. februar 2002 afgivet betænkning om forslaget.

Europa-Parlamentet behandlede forslaget i plenarsamlingen den 11. april, men afgav ikke udtalelse, idet sagen blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling.

Konsekvenser

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser omfatter den foreslåede fælles markedsordning ingen støtteordning,

interventionsordning eller lignende, og indebærer derfor ingen udgifter på fællesskabsbudgettet. Såfremt forslaget vedtages i den

foreliggende form, må det forventes at ville medføre nationale udgifter i begrænset omfang til administration af ordningen.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt. Dansk Industri støtter principielt forslaget, men mener ikke, at der er behov for en omfattende

regulering, men at der snarere er behov for overvågning af markedet. Landbrugsraadet stiller spørgsmålstegn ved, om det er

nødvendigt med en ny markedsordning.

Foreningen af danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Frugtvinsfabrikanter i Danmark, Vin og Spiritusorganisationen i

Danmark og Vin og Tobakhandlernes Landsforening er blevet hørt. De Danske Spritfabrikker har svaret på vegne af Foreningen

af danske Spiritusfabrikanter. Foreningen har meddelt, at man kan tilslutte sig forslaget, idet det synes at opfylde sit formål uden

at skabe unødige administrative problemer for virksomheder og myndigheder. Forening en udtrykker dog tvivl overfor

rækkevidden af art. 2 (definitioner), idet foreningen frygter, at der kan fastsættes regler om angivelse af den anvendte råvare til

fremstillingen af alkoholen i det produkt, som alkoholen indgår i. Endvidere findes forslagets krav i art. 3 om kvartalsvis

afrapportering af produktionen af alkohol og afsætningen heraf, at medfører betydelige administrative byrder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om sagen den 24. april 2001

4. Forslag til Rådets forordninger om åbning af autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet.

a. Paraguay KOM dok. (2002) 94

a. Argentina KOM dok. (2002) 199 endelig

Ad a) Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet (Paraguay)

Uændret genoptryk af aktuelt notat af 11. april 2002.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 94 af 21. februar 2002 fremsendt forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af

oksekød af høj kvalitet på 1000 t. Forslaget er oversendt til Rådet den 21. februar 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i EU's handelspolitik.

Formål og indhold

Forslagets formål er, at der åbnes et årligt EF-importtoldkontingent på 1000 t, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset oksekød

af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201 3000 og 0202 3090 i den fælles toldtarif. Der vil for kontingentet blive anvendt en

værditoldsats på 20%, og der skal forelægges et ægthedscertifikat til garanti for produkternes art og oprindelse. Kontingentåre t skal

løbe fra 1. juli til 30. juni.

I begrundelsen for forslaget anfører Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at udvikle harmoniske handelsforbindelser med

tredjelande. BSE-krisen har forhindret, at lande, der af Kommissionen er klassificeret som producenter af oksekød af høj kvalitet får

fordel af ordningerne for oksekød af høj kvalitet. Et supplerende kontingent med nedsat told for oksekød af høj kvalitet vil både kunne

tilfredstille forbruger e og leverandørernes interesser, og det vil ikke have nogen nævneværdig indflydelse på den samlede mængde

oksekød, der importeres til EU.

Kommissionen har oplyst, at hensigten med forslaget er at give Paraguay mulighed for at eksportere 1.000 tons kvalitetsoksekød til

EU. Paraguay har ikke haft del i den såkaldte Hilton kvote på 50.000 tons oksekød - fordi Paraguay først indtrådte i GATT-aftalen i

1993 efter, at den omtalte kvote var fordelt.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Konsekvensen for EU-budgettet anslås at blive en mindre nettoudgift, idet indtægten fra tolden ikke opvejer den ekstra eksport med

restitutioner, der må forventes som følge af importen. Det importerede kød skal opfylde Fællesskabets gældende veterinære regler.

Beskyttelsesniveauet påvirkes derfor ikke.

Høring

I §2-udvalget har Landbrugsraadet udtalt, at man ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om indførelse af en kvote på 1.000

tons til Paraguay til nedsat told oveni den eksisterende GATT-aftalte "Hiltonkvote" på 50.000 tons oksekød. Landbrugsraadet har

anført, at der er en stigende import af oksekød under betaling af fuld importtarif, hvorunder Paraguay har mulighed for at

eksportere til EU.

Landbrugsraadet har endvidere anført, at EU-markedet ikke er normaliseret efter BSE-krisen, og at der ligger omkring 25.000 tons

kød på interventionslagrene, som skal markedsføres indenfor de kommende år. Endelig har Landbrugsraadet anført, at mange

tredjelande fortsat har lukket for import af oksekød fra EU, hvorved afsætningen ud af EU vedbliver af være vanskelig.

Landbrugsraadet kan derfor ikke anbefale en udvidelse af markedsadgangen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget

Forslaget vedrørende Paraguay har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. april 2002, jf. akuelt

notat af 11. april 2002.

Ad b) Forslag til Rådets forordning om åbning af et autonomt kontingent for import af oksekød af høj kvalitet (Argentina)

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 199 af 22. april 2002 fremsendt forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af

oksekød af høj kvalitet. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af

Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i EU's handelspolitik.

Formål og indhold

Forslagets formål er, at der åbnes et EF-importtoldkontingent på 10.000 t, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset oksekød

af høj kvalitet henhørende under KN-kode 0201 3000, 0202 3090 og 0206 2992 i den fælles toldtarif. Der vil for kontingentet

blive anvendt en værditoldsats på 20%, og der skal forelægges et ægthedscertifikat til garanti for produkternes art og oprindelse.

Foranstaltningen g& aelig;lder kun for 1 år og omfatter perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2003.

I begrundelsen for forslaget anfører Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at udvikle harmoniske handelsforbindelser

med tredjelande. En række af disse lande, som fuldt ud har fordel af ordningerne for oksekød af høj kvalitet, er inde i en meget

alvorlig økonomisk og social krise. Med baggrund i disse vanskeligheder foreslås det at åbne for et supplerende kontingent på

10.000 t oksekød af høj kvalitet, som kan tilfredsstille såvel leverandørernes som forbrugernes interesser.

Kommissionen har oplyst, at hensigten med forslaget er at give Argentina mulighed for at eksportere yderligere 10.000 tons

oksekød af høj kvalitet til EU på baggrund af de væsentlige økonomiske og sociale problemer, som Argentina er inde i. Argentina

har som led i WTO-aftalen adgang til EU's marked gennem en årlig importkvote på 28.000 t oksekød af høj kvalitet (del af den

såkaldte Hiltonkvote). Forslaget skal ses i sammenh& aelig;ng med, at Argentina kun i begrænset omfang har udnyttet

Hiltonkvoten de seneste 2 år grundet mund- og klovesyge i landet. I GATT-året 2000/01 var underudnyttelsen på knap 8.000 t, og

i indeværende år resterer ifølge de seneste oplysninger knap 27.000 t, men denne underudnyttelse reduceret til 15.000 t i

indeværende år. I de seneste 2 GATT-år forventes dermed en samlet underudnyttelse på ca. 23.000 t. Uudnyttede mængder

bortfalde r ved GATT-årets udgang den 30. juni.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Dog anslås konsekvensen for EU-budgettet at blive en mindre nettoudgift på maksimalt 2,6 mio. €, idet indtægten fra tolden ikke

opvejer den ekstra eksport med restitutioner, der må forventes at skulle ske som følge af importen. Det importerede kød skal

opfylde Fællesskabets gældende veterinære regler. Beskyttelsesniveauet påvirkes derfor ikke.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsrådet har haft bemærkninger til forslaget.

Landbrugsrådet finder endnu ikke, at EU-markedet for oksekød er normaliseret efter BSE-krisen. Der ligger betydelige mængder

på interventionslagrene, som skal markedsføres inden for de kommende år. Endvidere har mange 3.-lande fortsat lukket for import

af oksekød fra EU, hvilket vanskeliggør afsætningen ud af EU. Landbrugsrådet kan på den baggrund ikke tiltræde Kommissionens

forslag om åbning af et autonomt kontingent for import af 10.000 t oksekød.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser for

landbrugsprodukter og levnedsmidler.

KOM (2002)139 endelig

Revideret genoptryk af grundnotat af 14.maj 2002. Ændringerne er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2002) 139 endelig af 15. marts 2002 fremsendt forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 2081/92

om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Forslaget er

oversendt til Rådet den 15. marts 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelse af den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Det primære formål med forslaget er at fastsætte procedurer, som sikrer, at produkter fra WTO-lande og andre tredjelande gives

adgang til beskyttelse under ordningen, ligesom berørte borgere i de pågældende lande tillægges mulighed for at gøre indsigelse

mod ansøgninger indgivet af medlemslande. Herudover foreslås en justering af produktgrupperne omfattet af ordningen samt

visse opdateringer. Der er bl.a. tale om tilpasnin ger til TRIPS-aftalen, som i dag på fødevareområdet kun omfatter beskyttelse af

vin og spiritus, men hvor der pågår forhandlinger i WTO-regi om at udvide beskyttelsesområdet til andre produktgrupper.

Men hensyn til forslagets relationer til TRIPS-aftalen peger Kommissionen specielt på, at man i forslaget tager hensyn til TRIPS-

aftalens artikel 22 om anerkendelse af geografiske betegnelser og TRIPS-aftalens artikel 25, stk. 5 vedrørende muligheden for at

anvende enslydende geografiske betegnelser og varemærker.

Forslaget åbner mulighed for, at også betegnelser for vineddike kan beskyttes under ordningen, uagtet at vin og spiritus ikke er

omfattet af forordningens bestemmelser. Samtidig foreslås det, at mineral- og kildevand fjernes fra forordningens

anvendelsesområde, da det ikke ses hensigtsmæssigt eller nødvendigt at medtage disse produkttyper. Der foreslås en

overgangsordning på 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen før sletning af allerede registrerede betegnelser i den pågældende kategori.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nugældende bestemmelser om høring af andre medlemsstater, på hvis territorium der findes et geografisk område med samme

betegnelse, som der ansøges om beskyttelse på basis af, foreslås udvidet til også at gælde for tredjelande, som er anerkendt at

opfylde ækvivalensbetingelser og godkendt i forskriftskomitéprocedure. Det foreslås, at enslydende betegnelser skal kunne

registreres under behørig hensyntagen til lokal skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling, samt at man i sådanne

tilfælde skal angive oprindelsesstaten på etiketten.

Det foreslås endvidere

• præciseret, at private kontrolorganer for at blive godkendt af en medlemsstat skal opfylde kravene i den seneste gældende

udgave af standard EN 45011,

• at Kommissionens afgørelser i sager, hvor en medlemsstat klager over, at et krav i en varespecifikation fra en anden

medlemsstat ikke er opfyldt, skal offentliggøres,

• medtaget en bestemmelse om, at en sammenslutning, som har fået imødekommet en ansøgning om registrering af en

betegnelse, efter behørig begrundelse kan få registreringen annulleret,

• at det som supplerende betingelse for at anvende forordningens bestemmelser på landbrugsprodukter og levnedsmidler fra

tredjelande skal kræves, at der i det pågældende tredjeland findes en indsigelsesret, som svarer til forordningens

bestemmelser,

• indsat en bestemmelse, hvorefter Kommissionen på anmodning fra et tredjeland og under iagttagelse af

forskriftskomitéproceduren kan konstatere, at det pågældende tredjeland opfylder de ækvivalensbetingelser, som er en

forudsætning for anvendelse af forordningens bestemmelser på produkter fra tredjelande,

• medtaget en procedure for, hvorledes ansøgninger fra tredjelande om registrering af betegnelser under forordningen skal

ske, herunder om håndtering af indsigelser fra hhv. borgere i EU-medlemslande, borgere i WTO-medlemslande og borgere i

tredjelande, hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen. Der foreslås tillige fastsat mulighed for

ændring af specifikationer for betegnelser fra tredjelande parallelt med de for betegnelser fr a EU-lande gældende, og

• fastsat en indsigelsesprocedure for fysiske og juridiske personer, der er statsborgere i WTO-medlemslande samt tredjelande,

hvis lovgivning er konstateret ækvivalent i henhold til forordningen, således at retmæssigt berørte kan gøre indsigelse mod

ansøgninger fra EU-medlemsstater. De pågældende tredjelande pålægges i denne forbindelse at sikre, at deres statsborgere

får adgang til at gøre sig bekendt med regis treringsansøgninger under ordningen.

Muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede

procedure under artikel 17 foreslås slettet. Samtidig foreslås den tilsvarende bestemmelse for ansøgninger under normal procedure

udvidet til at omfatte også ansøgninger fra tredjelande.

Der indføres en ny type overgangsperiode, hvorefter der samtidig kan anvendes en registreret betegnelse og en betegnelse for et

sted i EU eller i et tredjeland, hvis system er anerkendt som ækvivalent, såfremt den pågældende betegnelse har været anvendt

retmæssigt og i overensstemmelse med god skik og sædvane på EU’s område i mindst 25 år før ikrafttrædelsen af forordning

2081/92 den 24. juli 1993; s&ari mt det godtgøres, at formålet med anvendelsen på intet tidspunkt har været at udnytte den

registrerede betegnelses ry og at anvendelsen ikke kan eller har kunnet vildlede med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Den samtidige anvendelse kan ske i 15 år under forudsætning af, at oprindelsesstaten anføres på etiketten.

Endvidere foreslås, at ansøgninger om varemærker, der strider mod beskyttelse opnået i henhold til forordningen, skal afvises,

såfremt ansøgningen indgives efter datoen for Kommissionens modtagelse af ansøgning om registrering i stedet for som nu efter

tidspunktet for offentliggørelse af ansøgningen i EF-tidende. Bestemmelserne om, hvornår man ved god tro under anvendelse på

EU’s område kan opretholde et va lig;rke, foreslås udvidet til også at omfatte situationer, hvor ansøgningen er indgivet men

registreringen endnu ikke sket, eller hvor varemærket er hævdvundet.

Bestemmelserne vedrørende forskriftskomitéproceduren foreslås justeret i henhold til de nu gældende komitologibestemmelser i

henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999.

Bestemmelsen vedrørende indgivelse af ansøgninger under den begrænsede procedure foreslås slettet, da muligheden herfor for

længst er udløbet.

Udtalelser

Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.

Gældende dansk ret

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige

karakteristika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og en vedtagelse skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget må dog vurderes at være problematisk i forhold til markedsføringen af danske fødevarer og vil derfor også kunne

medføre samfunds- og erhvervsøkonomiske omkostninger.

Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser beror dog på de fremtidige endnu ukendte tredjelandeansøgninger om

anerkendelse af geografiske betegnelser, som forslaget åbner mulighed for, at tredjelande kan indgive.

Høring

I §2-udvalget har Forbrugerrådet anført, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne muligheden for at fastsætte en overgangsperiode i

forbindelse med registrering af en betegnelse i henhold til den begrænsede procedure under artikel 17.

Mejeriforeningen har efterfølgende i et skriftligt høringssvar anført, at levnedsmiddelproduktion i Danmark har en karakter, der både

aktuelt og i fremtiden vanskeliggør, at danske virksomheder vil kunne få gavn af EU’s system for beskyttelse af betegnelser. Udbredelse

af systemet og lempeligere adgang til beskyttelse af betegnelser kan derfor efter Mejeriforeningens mening ikke være i dansk interesse.

Mejeriforeningen forventer, at listen over beskyttede betegnelser, der ud fra en dansk betragtning er uønsket, med forslaget vil

forlænges ganske betragteligt. Mejeriforeningen finder, at denne udvikling vil være meget uheldig for danske producenter, så længe der

endnu ikke er udarbejdet den liste over generiske betegnelser, som forordningen kræver.

Mejeriforeningen modsætter sig de foreslåede ændringer i overgangsbestemmelser. Mejeriforeningen anmoder Fødevareministeriet om

stærkest muligt at modsætte sig Kommissionens forslag til ændring af forordning 2081/92. Mejeriforeningen gør opmærksom på, at

man fra dansk side ved selve forordningens vedtagelse i 1992 var stærkt modstander af forordningen og frygtede, at den ville blive

misbrugt. Mejeriforeningen finder, at d enne frygt har vist sig absolut berettiget, og Mejeriforeningen forudser, at de skader, som dansk

fødevareproduktion nu påføres gennem 2081/92 ved dennes "ophøjelse" til TRIPS, vil blive udstrakt til ikke blot at dække Europa,

men hele WTO-området.

FødevareIndustrien kan i et efterfølgende skriftligt høringssvar fuldt ud tilslutte sig Mejeriforeningens kommentarer. Ændringsforslaget

bør efter FødevareIndustriens opfattelse ses i lyset af, at visse dele af EU ønsker etablering af et globalt dækkende netværk af gensidige

anerkendte systemer for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser. FødevareIndustrien deler ikke dette ønske og kan ku n fraråde enhver

støtte til forslaget. FødevareIndustrien opfordrer til, at der fra dansk side udvises størst mulig modstand i forhold til forslaget.

Landbrugsraadet henviser i et efterfølgende skriftligt høringssvar til den foreløbige drøftelse i §2-udvalget (landbrug), hvor

Landbrugsraadet bl.a. anførte, at det især var vigtigt at sikre passende overgangsperioder på områder, hvor det kunne blive nødvendigt

at ændre navne på produkter. Landbrugsraadet kan i øvrigt fuldt ud tilslutte sig Mejeriforeningens kommentarer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den

22. april 2002, jf. aktuelt notat af 11. april 2002. Der er endvidere fremsendt grundnotat om sagen den 14. maj 2002 til

Folketingets Europaudvalg.