Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 878
Offentligt
1461713_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 878)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
20. juni 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde
(landbrugsministre) den 27. maj 2002.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461713_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2. afdeling, 1. kontor
Den 19. juni 2002
J.nr. 2000-521-0057
LFM 0640
Referat af møde i Rådet (landbrug) den 27. maj 2002
1. Åben debat om lige muligheder i landdistrikterne
Under den åbne debat om lige muligheder i landdistrikterne var der i Rådet en meget positiv indstilling overfor det
spanske initiativ om at give ligestilling større politisk vægt. Rådet vedtog med enstemmighed rådskonklusioner, hvoraf
det bl.a. fremgik, at Rådet tilskynder Kommissionen til, hvor det er muligt, at foretage en kvalitativ vurdering af effekten
for mænd og kvinder ved fremtidige fremsættelser af forslag.
2. Kvoteordning for produktion af kartoffelstivelse
Kommissionens forslag om en tre-årig forlængelse af kvoteordningen for produktionen af kartoffelstivelse blev vedtaget.
I forbindelse med vedtagelsen har Kommissionen forpligtet sig til at udarbejde en evalueringsrapport på området senest
med udgangen af september 2004 med henblik på en eventuel reform af ordningen eller med henblik på endnu en 3-årig
forlængelse.
3. Ethanol
Formandskabet gav en statusrapport for arbejdet med forslaget, herunder for det fremlagte kompromisforslag.
Kommissionen pointerede, at der ikke var planlagt støtte eller finansielle indgreb med forslaget. Rådet, der bad
Specialkomitéen for Landbrug arbejde videre med sagen, ville vende tilbage til sagen på juni-rådsmødet efter Europa-
Parlamentets udtalelse, der forventedes medio juni.
4. Import af oksekød af høj kvalitet
Punktet var ikke på dagsordenen.
5. Geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461713_0003.png
Formandskabet gav en statusrapport for behandlingen af forslaget. Man var kommet langt med arbejdet og der var kun
tre større udestående spørgsmål, nemlig anvendelsesområdet, sameksistens af enslydende geografiske betegnelser samt
varemærker. En endelig beslutning måtte afvente Europa-Parlamentets udtalelse, som forventedes i oktober 2002.
6. Plantegenetiske ressourcer for landbrug og fødevarer
Rådets afgørelse om undertegnelse af traktaten blev vedtaget som a-punkt uden debat.
Øvrige spørgsmål
Den græske delegation fremlagde sine holdninger til "Landbrugspolitikken i lyset af midtvejsrevisionen af
Agenda 2000" i form af et positionspapir. Kommissionen pointerede, at landbrugspolitikken burde være
bæredygtig, så den tog højde for de krav der blev stillet til den.
På fransk foranledning blev den nye landbrugslovgivning i USA taget op. Kommissionen fandt, at Farm Bill var
kritisabel set i lyset af udviklingen omkring frihandel og fri konkurrence. Farm Bill var ifølge Kommissionen et skridt
tilbage i forhold til Doha. Kommissionen ville afvente de makroøkonomiske undersøgelser, der ville underbygge en
kommende forhandling med USA, og man ville derfor være nødsaget til at udskyde fremlæggelse n af
midtvejsevalueringen til den 10. juli 2002.