Europaudvalget 2001-02 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 908
Offentligt
1461683_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 908)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 789 (Løbenr. 17835)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
25. juni 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til
Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles
fiskeripolitik, KOM(2002) 185.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461683_0002.png
om forslag til Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i
den fælles fiskeripolitik
KOM (2002) 185
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 185 endelig udg. af 28. maj 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om
bevaring og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne under den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt
til Rådet den 31. maj 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget udgør
grundlaget for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461683_0003.png
Forslaget skal afløse den tidligere grundforordning (Rådets forordning nr. 3760/92 af 20. december 1992 om
en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur) samt Rådets forordning nr. 101/76 af 19. januar 1976 om
etablering af en fælles strukturpolitik i fiskerisektoren.
I forhold til den eksisterende grundforordning er forslaget bygget væsentligt anderledes op, og flere
væsentlige politikområder har fået en mere fremtrædende placering. Det gælder bl.a. emnerne
kapacitetspolitik, kontrolpolitik og beslutningstagning. Samtidig er den nuværende grundforordnings
hovedafsnit om adgang til farvande og ressourcer splittet op i to selvstændige kapitler, og især
bestemmelserne om ressourceudnyttelsen er blevet væsentligt omskrevne.
Forslaget er opdelt i følgende kapitler:
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Bilag I: Historiske rettigheder inden for 12-sømilegrænsen
Bilag II: Shetlandskassen
Kap. I: Ramme og målsætninger – art. 1-3
Kapitel I er en videreførelse af de eksisterende indledende bestemmelser – om end i omskrevet og udbygget
form.
Den fælles fiskeripolitik udvides på to punkter. For det første til også at omfatte ferske vande (living aquatic
resources), da bestemmelsen i den eksisterende artikel 2 om alene at beskæftige sig med marine ressourcer er
faldet bort. For det andet inkluderes EU-borgere udøvende fiskeri, hvad enten det er inden for eller uden for
fællesskabets område (art. 1).
Der lægges fremover større vægt på bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, indførelse af en
økosystembaseret tankegang og anvendelse af forsigtighedsprincippet, hvorimod hensynet til erhvervet
nedtones (art. 2, stk. 1).
Der formuleres principper for god forvaltning (ʺgood governanceʺ), herunder krav om inddragelse af
interessentgrupper og kohærens med andre EU-politikker (art. 2, stk. 2).
Listen med definitioner er udbygget (art. 3).
Kap. II: Bevaring og bæredygtighed – art. 4-9
Forudsætningen om at Rådet – efter rådgivning fra den videnskabelige komité (SCFA, tidl. STECF) -
fastsætter de nærmere regler for adgang til farvande og ressourcer og udnyttelse af ressourcer, bevares (art.
4).
Anvendelsen af flerårige forvaltningsplaner forudsættes udbygget, og reglerne præciseres, så de især tager
sigte på bestande, for hvilke der skønnes behov for en genopbygningsplan (art. 5).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461683_0004.png
Vedtagelse af flerårige forvaltningsplaner skal ske i Rådet, hvorefter kompetencen – som noget nyt –
overdrages til forvaltningskomitéen, for så vidt angår følgende års forvaltning. For bestande, der ikke
omfattes af flerårige forvaltningsplaner videreføres den eksisterende ordning med TAC/kvote-fastsættelse
(art. 6).
Kommissionens hidtidige hjemmel til nødforanstaltninger ændres, så Kommissionens suveræne beslutning
fremover kan have varighed i op til et år mod tidligere 6 måneder. Desuden gives Kommissionen fremover
en frist på 15 arbejdsdage i stedet for 10 til at træffe afgørelse om nødforanstaltninger efter anmodning fra en
medlemsstat. Kun sidstnævnte beslutning vil kunne indbringes for Rådet i modsætning til tidlige re, hvor
begge typer beslutninger kunne forelægges Rådet (art. 7).
Medlemslandenes mulighed for ensidigt at gennemføre nødforanstaltninger (hidtil fastlagt i de tekniske
bevaringsforanstaltninger) præciseres og gives virkning i op til tre måneder efter behørig underretning af
andre berørte medlemslande, Kommissionen og evt. et regionalt råd. Kommissionen kan dog modsætte sig
nødforanstaltningerne, og Kommissionens beslutning kan indbringes for Rådet (art. 8).
Herudover får medlemslandene mulighed for at indføre særlige bevaringsfremmende foranstaltninger inden
for 12-sømilegrænsen, hvis der ikke i forvejen er sket fællesskabsregulering, dog ikke uden inddragelse af
Kommissionen, et evt. rådgivende råd og andre medlemslande, hvis sidstnævnte måtte blive berørt af
foranstaltningerne (art. 9).
Kap. III: Tilpasning af fiskerikapacitet – art. 10-16
Den nuværende flådepolitik fastsætter mål for medlemslandenes fiskerikapacitet eller samlede fiskeriindsats.
Denne ordning, som er fastlagt i de såkaldte flerårige udviklingsprogrammer (FUP), udløber med udgangen
af 2002. Mål og principper for fiskerflådernes udvikling efter 2002 skal indgå i revisionen af fiskeripolitikken
og som noget nyt tildeles kapacitet et selvstændigt kapitel med det mål at skabe balance m ellem
flådekapacitet og fiskerimuligheder (art. 10).
Kommissionens forslag indebærer at medlemslandene fremover pålægges at tilpasse kapaciteten til
fiskerimulighederne. Der etableres en informationsudvekslingsproces mellem medlemsstaterne og
Kommissionen og medlemsstaterne indbyrdes. Nærmere retningslinjer for denne proces fastlægges
efterfølgende af Kommissionen i forvaltningsprocedure.
Der indføres et loft for kapaciteten svarende til de nuværende FUP-programmål (art. 11). Disse
referenceniveauer reduceres løbende med den kapacitet, der udgår med støtte (art. 10, stk. 3 og 4). Endvidere
etableres en ordning for tilgang og afgang af kapacitet, som skal forhindre en forøgelse af kapaciteten (art.
12).
Det foreslås, at manglende overholdelse af kapacitetslofterne skal kunne medføre, at det pågældende
medlemsland mister tilskudsmulighederne til fiskerisektoren og at det skal kunne fratages fiskerimuligheder.
Forslagene til ny flådepolitik skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen samtidig foreslår at ændre
strukturforordningen for fiskeri så tilskud til nye fiskerfartøjer afskaffes og mulighederne for at yde støtte til
modernisering af eksisterende fartøjer indskrænkes. Støtten til ophugning af fartøjer bevares, men suppleres
med en ny ordning med forhøjet ophugningsstøtte til fartøjer, som er omfatte t af genopbygningsplaner.
Kap. IV: Regler om adgang til ressourcer – art. 17-20
Den (nye) hovedregel om adgang til ressourcer er i overensstemmelse med Traktatens principper om lige
adgang til erhvervsudøvelse formuleret således, at alle fællesskabsfartøjer får lige adgang til fællesskabets
ressourcer, dog under respekt af 12-sømileregimet (som således videreføres uændret) og forslagets kapitel II
om bevaring og bæredygtighed (art. 17).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461683_0005.png
Shetlandskassen videreføres uændret i 2 år (art. 18), idet der inden udgangen af 2004 skal træffes afgørelse
om kassens fortsatte eksistens. Ligeledes vil alle andre adgangsbestemmelser med undtagelse af 12-
sømileregimet blive gjort til genstand for en revurdering med henblik på eventuelle ændringer også inden
udgangen af 2004 (art. 19).
Fordeling af eksisterende fiskerimuligheder skal som hidtil foregå efter princippet om relativ stabilitet
Kommissionen lægger dog op til, at fordelingen skal justeres ved en ny beregningsmetode (art. 20).
Kap. V: Fællesskabskontrol- og håndhævelse – art. 21-28
Kontrolpolitikken får i forslaget en væsentlig mere fremtrædende placering end i den eksisterende
grundforordning, og indholdsmæssigt sker der omfattende udvidelser.
Som betingelse for adgang til farvande og ressourcer stilles blandt andet krav om fiskerilicens, montering af
fartøjsovervågningssystemer (satellitudstyr) og rapporteringspligt i nærmere defineret omfang (art. 22, stk.
1). Også distributionsleddet stilles over for en række detaljerede krav, der giver mulighed for at følge
fangsternes vej til forbrugerne (art. 22, stk. 2).
Gennemførelsen af disse krav og eventuelle undtagelser skal foregå i forvaltningskomitéprocedure (art. 22,
stk. 3).
Som noget nyt fordeles ansvarsområderne inden for kontrolpolitikken mellem medlemslandene og
Kommissionen, og der stilles blandt andet krav om en enstrenget kontrolstruktur i medlemslandene (art. 23,
stk. 3).
Tab af ressourcer på grund af overtrædelser af reglerne kan medføre sanktioner i form af kvotereduktioner
eller en beregnet værdi heraf (art. 23, stk. 4).
Herudover stilles krav til retsforfølgning og sanktionering af overtrædelser i et omfang, der fratager fiskeren
en ulovligt erhvervet gevinst samt virker forebyggende mod tilsvarende overtrædelser fremover (art. 25).
Rådet bemyndiges til at fastsætte sanktionsstørrelser ved alvorlige overtrædelser af fiskeripolitikken som
defineret i forordning nr. 1447/1999 (art. 25, stk. 5).
Kommissionen forpligtes til at overvåge medlemslandenes kontrolindsats samt tage initiativ til
forholdsregler, der skal sikre medlemslandenes opfyldelse af deres kontrolforpligtelser, herunder i yderste
konsekvens give påbud om standsning af relevante fiskerier (art. 26). Kommissionen bemyndiges til at
foretage kontrol af tredjelandsfartøjers fiskeriaktiviteter i EU-farvand, hvor fællesskabsretten giver mulighed
herfor (art. 26, stk. 5).
Kommissionen bemyndiges desuden til at foretage inspektion og kontrol i meget vidt omfang, herunder på
fartøjer, i forarbejdningsvirksomheder og i distributionskæden (art 27).
Endvidere forudsættes tæt samarbejde mellem Kommissionen og den nationale kontrol samt mellem flere
medlemslandes kontrolmyndigheder, herunder udveksling af kontrollører. Kommissionen forventer
herudover at kunne deltage aktivt i kontrolaktiviteter med egne inspektører (art. 28).
Detaljerede bestemmelser for hele kontrolkapitlet forudsættes gennemført i forvaltningskomitéprocedure.
Kap. VI: Beslutningstagning og rådgivning – art. 29-34
Komitéen for fiskeri og akvakultur vil fremover skulle behandle forslag dels i forvaltningskomitéprocedure,
dels i forskriftskomitéprocedure (art. 31).
Blandt andet vil implementering af internationale regionale fiskeriaftaler skulle ske i
forskriftskomitéprocedure (art. 30). Fordelingen af EU-rådighedsmængder, der følger af internationale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461683_0006.png
aftaler, foreslås også fastsat i forskriftskomitéprocedure, efter at Rådet har vedtaget de overordnede rammer
herfor.
Der etableres regionale rådgivende råd, der skal rådgive Kommissionen om lokale og regionale
fiskeriforhold. Rådene skal bestå af repræsentanter fra fiskerierhvervet, forbrugerorganisationer,
miljøorganisationer, videnskabelige eksperter m.fl. og skal inddrages, når Kommissionen planlægger at
fremsætte forslag i henhold til Traktatens art. 37, der har særlig lokal eller regional interesse. Rådene får
derudover mulighed for af egen drift at tage sager op over for Kommissionen samt komme med anbefalinger
og opfordringer til Kommissionen (art. 32).
Ministerrådet nedsætter rådene, der skal dække havområder omfattet af to eller flere medlemslandes
jurisdiktion (art. 33).
STECF fortsætter under navnet ʺden videnskabelige komité for fiskeri og akvakulturʺ, SCFA (art. 34).
Kap. VII: Afsluttende bestemmelser – art. 35-37
Ophævelses- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Der indsættes en klausul om revision af forslaget inden udgangen af 2008 (art. 36).
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der kan forventes øgede udgifter til kontrolindsats, især til fartøjsovervågning, hvis forslaget gennemføres i sin
nuværende udformning
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. juni 2002, jf. aktuelt notat af 30. maj 2002
(LFM 2103).