Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1461309_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 132)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
23. oktober 2002
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets reviderede grundnotat om
forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige
foranstaltninger for humle, KOM(2002) 493 endelig/3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461309_0002.png
Revideret Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige
foranstaltninger for humle.
KOM(2002) 493 endelig/3
Ændringer er markeret med streg i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2002) 493 af 10. september 2002 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle. Forslaget er oversendt til
Rådet den 10. september 2002.
Efterfølgende har Kommissionen ved KOM(2002) 493 endelig/2 af 7. oktober 2002 fremsat korrigeret forslag til Rådets
forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle.
Det korrigerede forslag er oversendt til Rådet den 8. oktober 2002. Korrektionen vedrører alene hjemmelsgrundlaget.
Kommissionen har efterfølgende ved KOM(2002) 493 endelig/3 af 17. oktober 2002 fremsat endnu et korrigeret forslag
til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1098/98 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger
for humle. Korrektionen vedrører alene rent tekniske forhold i oversættelsen.
Forslaget er nu fremsat med hjemmel i artikel 16a i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles
markedsordning for humle senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1514/2001 af 23. juli 2001, og forslaget kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. (Forslaget dateret den 10. september 2002 var fremsat med hjemmel i TEF
artikel 37).
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en
allerede vedtaget retsakt.
Formål og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461309_0003.png
Med henblik på at mindske arealerne beplantet med humle indførte Rådet med forordning (EF) nr. 1098/98 af 25. maj
1998 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle, mulighed for at producenter som midlertidigt eller
permanent ophører med produktion af humle kan få en særlig støtte.
Foranstaltningerne blev indført i henhold til artikel 16a i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den
fælles markedsordning for humle senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1514/2001 af 23. juli 2001, hvorefter
Rådet i tilfælde af uligevægt på markedet kan træffe passende foranstaltninger med henblik på at skabe ligevægt. Disse
foranstaltninger kan omfatte tilpasning af produktionskapac iteten, den udbudte mængde og/eller
afsætningsbetingelserne.
I henhold til Rådets forordning nr. 1098/98 kan producenter, i de medlemsstater som beslutter at træffe foranstaltninger
til midlertidigt ophør og/eller endelig rydning, anvende sådanne foranstaltninger fra 1998 høsten til og med 2002 høsten.
Producenter der anvender ordningen, og som giver afkald på at udvide humledyrkningen til andre arealer på deres
bedrift, modtager en kompensation som er lig med den støtte, de ville have modta get, hvis høsten havde fundet sted.
De særlige foranstaltninger har i løbet af de første fire år af programmets løbetid kun resulteret i en formindskelse af
humlearealerne med 10 % i forhold til arealerne i 1997, og der er stadig behov for en yderligere formindskelse. Det
foreslås derfor, at tidsperioden for de midlertidige foranstaltninger forlænges med et år.
Endvidere vil den evalueringsrapport, som Kommissionen skal forelægge Rådet senest den 31. december 2003 i henhold
til artikel 18 i Rådets forordning nr. 1696/71 senest ændret ved Rådets forordning nr. 1514/2001, omfatte alle
bestemmelser vedrørende den fælles markedsordning for humle, herunder også de særlige foranstaltninger.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Ingen.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser udover
indvirkningerne på EU-budgettet. Forlængelsen af denne foranstaltning har dog reelt ikke konsekvenser på EU’s budget,
idet kompensationen er lig med den støtte producenterne ville have modtaget, hvis de havde høstet afgrøden. På længere
sigt vil en reduktion af arealerne endvidere kunne medføre besparelser p&a EU’s budget.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt i forbindelse med den første udgave af forslaget og havde ingen bemærkninger til
forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen den 4. oktober 2002.