Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
1461241_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 201)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FLF, Alm. del - bilag 213 (Løbenr. 4436)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
11. november 2002
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 22. oktober 2002 (Alm. del – bilag 110) vedlægges
Fødevareministeriets besvarelse af spørgsmål 9.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461241_0002.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 8. november 2002
J.nr.: 2001-4113-0045
LFM 0689
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 22. oktober 2002 (Alm. del – bilag 110) udbedt sig besvarelse af følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 9:
På baggrund af vedlagte henvendelse fra Greenpeace af 8. oktober 2002 (jf. Europaudvalgets alm. del. Bilag 51) bedes
Fødevareministeren kommentere oplysningerne om
10. at den foreslåede forordning om GMO fødevarer og foderstoffer (dok. 11576/01) åbner for to nye huller, idet den
indeholder en procedure, der tillader udsættelse af GMO’er i naturen, jf. forslagets art. 3 (a) og art. 16 (a).
10. at et flertal i Europa-Parlamentet under dets første høring krævede, at levende GMO’er til brug i fødevarer og
foderstoffer skal godkendes under direktiv 2001/18, før end de kan godkendes under forordningen (dok. 11576/01),,
hvilket vil kunne lukke de førnævnte huller, men ikke overflødiggøre at art. 3(a) og art. 16(a) under alle
omstændigheder bør slettes.
10. at art. 22 i den foreslåede forordning(dok. 11576/01) åbner mulighed for, at en producent kan få op til 8 års
godkendelse af GMO-baserede foderprodukter, uden at disse har været underlagt fyldestgørende risikovurdering, samt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461241_0003.png
10. om regeringen er enig i synspunktet om, at der ikke på nogen måde kan accepteres en grænseværdi for ikke godkendte
GMO’er.
Svar:
Der henvises til vedlagte besvarelse af henvendelsen fra Greenpeace.
Greenpeace
Att.: Dan Belusa
Bredgade 20, bagh. 4. sal
1260 København K
Den 5. november 2002
J.nr.: 2001-4113-0045
Kære Dan Belusa
Tak for dit brev af 8. oktober 2002 vedrørende forordningen om GMO-fødevarer og foderstoffer, hvori du udtrykker
bekymring for huller i forordningen.
Du nævner, at det er helt uacceptabelt, at levende GMO’er omfattes af forordningen, idet levende GMO’er efter din
opfattelse bør godkendes under direktiv 2001/18/EF, før de kan godkendes under forordningen om fødevarer og
foderstoffer.
Det er korrekt, at levende GMO’er, som senere anvendes i fødevarer eller foder, foreslås omfattet af forordningen om
fødevarer og foderstoffer. Men jeg er ikke enig i, at der vil opstå et hul, som betyder en ringere risikovurdering end som
krævet i direktiv 2001/18/EF.
Det fremgår af forslaget, at såfremt ansøgningen vedrører genetisk modificerede organismer, fødevarer eller foderstoffer, der
indeholder eller består af genetisk modificerede organismer (d.v.s. levende GMO’er), gælder de miljøsikkerhedskrav, som er
fastsat i direktiv 2001/18/EF, for evalueringen.
Jeg er derfor ikke foruroliget over, at tilladelser af disse produkter foreslås givet efter forordningen om fødevarer og
foderstoffer, idet der i denne forordning henvises til direktiv 2001/18/EF.
Vedrørende de GMO-baserede foderprodukter, der er på markedet i dag, er det korrekt, at der med forslaget i en
overgangsperiode vil være foderstoffer, som ikke har en godkendelse efter de kommende regler.
Fra dansk side finder vi, at en sådan bør være så kort som praktisk muligt. Den løsning, der kan skabes opbakning til er
formentlig en overgangsperiode på 3 år.
Det skal imidlertid bemærkes, at alle foderstofferne skal anmeldes inden 6 måneder efter ikrafttrædelsen. Der er samtidig i
henhold til forslaget mulighed for at gribe ind overfor produkter, som ikke bør være på markedet. Endvidere vil de foreslåede
regler som noget nyt betyde, at foderstoffer fra anvendelsen af forordningen skal mærkes som GMO.
For foder er dette forslag er et stort skridt i den rigtige retning, da der på nuværende tidspunkt hverken findes bestemmelser
om godkendelse eller mærkning af GMO-foderstoffer.
For så vidt angår utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af genetisk modificeret materiale, hvoraf der er foretaget en
gunstig risikovurdering, har formandskabet for at imødekomme Parlamentet foreslået en overgangsordning, som kun tillader
op til 1 % utilsigtet iblanding af risikovurderede GMO’er i en periode på 3 år. Herefter vil der ikke være mulighed for
utilsigtet indhold af ikke-godkendte GMO’er.
Samlet indebærer forslaget væsentlige fremskridt, selvom der stadig er mulighed for forbedringer.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1461241_0004.png
Mariann Fischer Boel