PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 251
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 251)

telekommunikationsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

21. november 2002

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 29. november 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde

(transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 – vedlægges Ministeriets for Videnskab,

Teknologi og Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva.

telekommunikationsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6.

december 2002

Dagsordenen for Rådsmødets telekommunikationsdel forventes at omfatte:

• Situationen i Telekommunikations sektoren

– Information ved formandskabet s. 3

• Rådets resolution om implementeringen af eEurope 2005 handlingsplanen

– Politisk enighed s. 5

• Forslag til Rådets beslutning om et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen, formidling af

god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS)

– KOM (2002) 425

– Generel orientering s. 8

• Forslag til en forordning om etablering af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed

– Præsentation ved Kommissionen s. 11

• Rådets resolution om en europæisk tilgang til en kultur for netværks- og informationssikkerhed

– Politisk enighed s. 13

• Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors

dokumenter

KOM(2002) 207

– Generel orientering s. 16

• Rådets konklusioner om IT og e-business kompetencer

– Vedtagelse s. 27

• Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende den 8. rapport om implementeringen af

telereguleringen

– Præsentation ved Kommissionen s. 29

• International forvaltning af internettet (omstrukturering af ICANN)

– Information ved Kommissionen s. 31

• a. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for adgang til informationssamfundets

nye tjenester og applikationer gennem åbne platforme for digitalt tv og 3. generations mobilkommunikation

– Præsentation ved Kommissionen s. 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. Statusrapport om udviklingen af eHandel og eGovernment og den rolle elektroniske identifikations- og

autentifikationssystemer spiller i den sammenhæng

– Præsentation ved Kommissionen s. 35

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Situationen i Telekommunikations sektoren

– Information ved formandskabet

Resumé: Forventningerne til IT- og telesektorens vækstpotentiale er siden 2000 blevet reduceret markant. De

europæiske teleselskaber står imidlertid overfor store investeringstunge opgaver – ikke mindst i forbindelse med

udrulningen af 3G-mobilkommunikation. Det danske formandskab vil på Rådsmødet informere om udfordringerne i EU

med at sikre fortsat vækst og dynamik i telesektoren.

Baggrund og indhold

Det europæiske telemarked blev liberaliseret med en fælles deadline den 1. januar 1998. Liberaliseringen kombineret

med informationssamfundets stigende efterspørgsel efter telekommunikationstjenester betød, at teleselskaberne i EU har

ekspanderet voldsomt både i volumen og på forretningsområder. Denne udvikling afspejles også i aktiekurserne på de

europæiske teleselskaber, som steg eksplosivt i perioden fra 1996 – 2000 (aktiekurserne blev mellem fem- og tidoblet).

I marts 2000 brast IT-boblen og med den forventningerne til IT- og telesektorens vækstpotentiale. Aktiekurserne blev

sendt ud på en stejl glidebane, og de europæiske teleselskabers kursværdi ligger nu samlet set på omkring 20% af

højdepunktet. Selvom en stor del af teleselskaberne fortsat tjener penge - særligt på kerneområderne - er mange af de

europæiske teleselskaber tynget af store gældsbyrder.

Den europæiske telesektor står i øjeblikket over for store udfordringer, herunder med at gøre den kommende generation af

mobilkommunikation (3G) til en succes. Udrulningen af 3G-netværk forudsætter store investeringer i de enkelte

medlemsstater. Såfremt Europas position som førende i verden inden for mobilkommunikation skal opretholdes og styrkes,

forudsætter dette en løbende dialog mellem medlemsstaterne med henblik på at etablere et europæisk hjemmemarked for 3.

generations mobilkommunikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 128/1999 af 14.

december 1998 om en koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i

Det Europæiske Fællesskab.

På Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)den 5.-6. december 2002 planlægger det danske formandskab at

informere om udfordringerne i EU med at sikre fortsat vækst og dynamik i telesektoren.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har løbende drøftet situationen i telesektoren, herunder i særdeleshed udfordringerne med

introduktionen af 3G mobilkommunikation.

Nærhed og proportionalitet

Formandskabets information om situationen i telesektoren forventes at være fuldt ud i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Informationspunktet har potentielt relation til den samlede danske regulering af telesektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men været har forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets

møde den 18. november 2002.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Rådets resolution om implementeringen af eEurope 2005 handlingsplanen

- Politisk enighed

Resumé:

I forslaget til Rådets resolution inviteres medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fremme IT-sikkerhed og udbredelsen af bredbånd

samt at fremme digital forvaltning, eBusiness, eSundhed og eLæring. Rådet hilser Kommissionens intention om at identificere, analysere og udveksle

god praksis for gennemførelse af eEurope til medlemsstaterne velkommen. Rådet tilslutter sig den omfattende benchmarking analyse, som

Kommissionen vil gennemføre i samarbejde med de nationale statistikkontorer og EUROSTAT, og som skal bruges til at sammenligne

medlemsstaternes fremskridt i opfyldelse af de enkelte målsætninger i handlingsplanen.

Baggrund og indhold

På Det Europæiske Rådsmøde i Sevilla 21.–22. juni 2002 tilsluttede stats- og regeringscheferne sig de overordnede mål i

handlingsplanen "eEurope 2005 – et informationssamfund for alle" og henstillede til alle EU-institutionerne om at sørge for

en rettidig gennemførelse af planen.

eEurope 2005 udstikker mål og prioriteter for EU’s politik for informationssamfundet. Handlingsplanen indgår i Lissabon-

processen, og målet er at fremme EU’s globale konkurrenceevne, fremme vækst og jobskabelse. Handlingsplanen er alene

politisk forpligtende og indeholder ingen selvstændig finansiel ramme. Handlingsplanen løber i perioden 1. januar 2003 til 31.

december 2005.

Handlingsplanen er inddelt i fire centrale mål.

1. udvikling af moderne offentlige online tjenester

• digital forvaltning

• e-læring tjenester

• e-sundhed tjenester

1. udvikling af et dynamisk e-business miljø

2. udbredt anvendelse af bredbåndsadgang til konkurrencedygtige priser

3. en sikker informationsinfrastruktur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget til Rådets resolution understeges det, at attraktivt indhold af høj kvalitet spiller en nøglerolle for udviklingen af

interaktive bredbåndstjenester. Endvidere fremhæves betydningen af 3G mobiltelefoni og digitalt tv som adgangsveje til

bredbåndstjenester. Medlemsstaterne inviteres til at gøre deres yderste for at fremme IT-sikkerhed og udbredelsen af

bredbånd samt at fremme digital forvaltning, eBusiness, eSundhed og eLæring.

Rådet hilser i resolutionen planerne om at etablere en styregruppen, som skal følge udviklingen med gennemførelsen af

eEurope 2005 og fungere som forum for informationsudveksling og for koordinering, velkommen. Rådet hilser ligeledes

Kommissionens intention om at identificere, analysere og udveksle god praksis for gennemførelse af eEurope til

medlemsstaterne velkommen.

Endelig tilslutter Rådet sig den omfattende benchmarkinganalyse, som Kommissionen vil gennemføre i samarbejde med de

nationale statistikkontorer og EUROSTAT. Benchmarkinganalysen baseres på de retningslinjer og de statistiske indikatorer,

som er indeholdt i bilaget til resolutionen.

I bilaget til resolutionen fastsættes 16 politiske indikator samt et antal underindikatorer, som skal bruges til at sammenligne

medlemsstaternes fremskridt i opfyldelse af de enkelte målsætninger i handlingsplanen. Indikatorerne indeholder dels

eksisterende EUROSTAT-data, dels nye data, som skal indsamles af de nationale statistikkontorer. Endelig vil

Kommissionen selv gennemfører undersøgelser på udvalgte områder.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til udkastet til resolution om implementeringen af eEurope 2005 handlingsplanen.

Nærhed og proportionalitet

eEurope er en del af Lissabon-processen og er baseret på den "åbne koordinationsmetode", hvor der fastsættes politisk

forpligtende mål med specifikke tidsfrister. Der opstilles kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks for

målopfyldelsen og der etableres metoder til identifikation af "best practice". Gennemførelse af målsætningerne i resolutionen

vil dels skulle gennemføres af medlemsstaterne og dels af Kommissionen. Resolutionen vurderes at være i overensstemmelse

med både nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke relevant lovgivning i Danmark i forhold til resolutionen om eEurope-initiativet.

Dansk høring

Forslaget til Rådets resolution om implementering af eEurope 2005 Handlingsplanen har ikke været sendt i høring. Udkastet

til resolution har løbende været drøftet i en inter-ministeriel arbejdsgruppe om eEurope. Sagen har været forelagt EU-

Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 18. november 2002.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Rådets resolution har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Forslaget til resolution har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets beslutning om et flerårigt program (2003-2005) for tilsyn med eEurope-handlingsplanen,

formidling af god praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS)

- KOM (2002) 425

- Generel orientering

Resumé: Forslaget vedrører etableringen af et treårigt program MODINIS, der skal understøtte eEurope-handlingsplanen 2005, samt formidle god

praksis og forbedre sikkerhed for kommunikation i netværk. Der er tale om et nyt program, som skal afløse Promise-programmet, som udløber i

2002. Programmidlerne skal især bruges til at finansiere supplerende statistiske udredninger, der er aftalt som led i benchmarking af

eEurope2005. Hertil kommer informationsindsatser med henblik på spredning af good-practice-erfaringer. Programmet skal endvidere understøtte

arbejde med netværks- og informationssikkerhed gennem dataindsamling, analyse og informationsindsatser. Danmark støtter vedtagelse af Rådets

beslutning.

Baggrund og indhold

Det 5-årige Promise-program indledtes i 1998 med det formål at fremme informationssamfundets udvikling i Europa.

Promise-aktiviternes betydning voksede stærkt efter det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000. På dette

topmøde satte man sig det mål, at EU skulle blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi

inden 2010.

Forslaget vedrørende etableringen af et treårigt program for tilsyn med eEurope 2005-handlingsplanen, formidling af god

praksis og forbedring af netværks- og informationssikkerheden (MODINIS) er et nyt program, der skal afløse Promise-

programmet, som udløber med udgangen af 2002.

Forslaget til Rådets beslutning om MODINIS-programmet er baseret på Traktatens artikel 157, stk. 3, hvor Rådet træffer

afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

MODINIS-programmet har til formål at finansiere eEurope 2005. I programmet formuleres der fire hovedformål:

• At følge resultaterne i medlemsstaterne og sammenligne dem med de bedste i verden samt træffe passende politiske

foranstaltninger, idet man i det omfang det er muligt, bruger de officielle statistikker, som har udviklet sig betydeligt i denne

sektor indenfor de sidste par år.

• At støtte medlemsstaternes indsats som led i eEurope 2005, på lokalt, nationalt og regionalt plan, ved at analysere god

praksis vedrørende eEurope 2005 og etablere ordninger til udveksling af erfaringer.

• At analysere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af informationssamfundet med henblik på at reagere med

passende politiske tiltag, navnlig hvad angår erhvervslivets konkurrenceevne og samhørigheden.

•

At øge indsatsen på nationalt og europæisk plan for at forbedre netværks- og informationssikkerheden.

Med vedtagelsen af eEurope 2005 er der fortsat behov for at kunne udvikle benchmarking, som supplerer de nationale

statistiske bureauers data. Benchmarking er en central del af eEurope 2005, som skal hjælpe med til at holde

medlemsstaternes fokus på at opnå de fælles mål, som er sat i handlingsplanen.

MODINIS skal kunne støtte aktiviteter, som fremmer kendskab til good-practice indenfor eEurope 2005’s område. Herved

skal det gøres lettere at sprede kendskabet til god og effektiv problemløsning i netværks- og vidensamfundet.

Netværks- og informationssikkerhed er et særligt opmærksomhedsområde, da netop sikkerhedsforhold tegner sig som et

stadigt mere afgørende felt for sikring af en fortsat positiv udvikling af mulighederne i netværks- og vidensamfundet. For at

understøtte udviklingen af dette arbejde lægges op til, at en del af MODINIS-programmet kan benyttes til specifikt at støtte

undersøgelser, analyser og informationsindsatser på sikkerhedsområdet.

MODINIS strækker sig over en treårig periode (2003-2005) med et budget på 25 mio. EUR. Programmet vil inden udløb

blive evalueret med det formål at vurdere dets omkostningseffektivitet og afgøre, om det er relevant at videreføre

programmet. Promise-programmet havde en budgetramme på 5 år og en bevilling på 25 mio. ECU, mens MODINIS

opererer med den samme ramme for en 3-årig periode.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhed og proportionalitet

Forslaget vurderes, at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet eEurope 2005

benchmarking i sig selv er en kombination af nationale statistiske bureauers arbejde og tværgående supplerende opbygning af

data på EU-niveau. Tilsvarende er såvel good-practice som informationsindsatser og styrkelse af netværks- og

informationssikkerheden karakteriseret ved, at gå på tværs af lokale og nationale enheder.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation, og forslaget har været forelagt EU-

Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 18. november 2002.

Forslaget har endvidere løbende været drøftet i en inter-ministeriel arbejdsgruppe om eEurope.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, udover de konsekvenser som en forøgelse af

den 3-årige budgetramme fra 15 til 25 mio. EUR. kan have for EU’s samlede budget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til en forordning om etablering af en europæisk enhed for netværks- og informationssikkerhed

–

Præsentation ved Kommissionen

Resumé:

Med baggrund i eEurope 2005 handlingsplanen præsenterer Kommissionen et oplæg til beslutning om etablering

af en særlig enhed for netværks- og informationssikkerhed. Enheden, der forventes etableret med en tidsbegrænset

funktionsperiode på 5 år, skal bl.a. formidle samarbejde mellem de nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de

enkelte lande både nationalt og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

Kommissionens oplæg forventes at blive sendt til forhandling i Rådets arbejdsgruppe med henblik på en senere

vedtagelse.

Baggrund og indhold

I en Rådsresolution (transport og telekommunikation) fra 28. januar 2002 om netværks- og informationsvirksomhed

udtrykte Rådet tilslutning til Kommissionens planer om at fremsætte et forslag til oprettelse af en "internet-sikkerheds

task-force".

I eEurope 2005 handlingsplanen er dette forslag under titlen "Cyber Security Task Force" konkretiseret og medtaget som

et særligt initiativ i strategien for at stimulere udviklingen af en sikker informations infrastruktur.

I den planlagte præsentation forventes Kommissionen at fremlægge et forslag til en forordning om etablering af en

"Europæisk Netværks- og Informations Sikkerheds Enhed". Forslaget forventes at beskrive rammer og opgaver for den

nye enhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for initiativet er, at informations- og netværkssikkerhed er et område, som kræver både nationalt og

internationalt samarbejde for at sikre udveksling af viden og erfaringer og for at skabe den bedste forebyggelse.

De overordnede mål for den nye enhed forventes at være:

• at formidle samarbejde mellem de nationale IT-sikkerheds-funktioner, således at de enkelte lande både nationalt

og i fællesskab bedre kan imødegå trusler omkring netværks- og informationssikkerhed.

• at forbedre koordineringen mellem de forskellige interessenter (offentlig sektor, private virksomheder og borgere)

omkring netværks- og informationssikkerhed.

• at virke som et kompetencecenter vedrørende netværks- og informationssikkerhed.

Det er planen, at Enheden skal etableres i en tidsbegrænset funktionsperiode fra starten af 2004 til udgangen af 2008.

De konkrete opgaver skal fastlægges i et årligt arbejdsprogram i et tæt samarbejde med en komité med repræsentanter

for medlemslandene.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhed og proportionalitet

Forslaget vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke lovgivning i Danmark vedrørende dette forslag.

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men været har forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets

møde den 18. november 2002.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke at have lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Rådets resolution om en europæisk tilgang til en kultur for netværks- og informationssikkerhed

- Politisk enighed

Resumé: Det danske formandskab har udarbejdet et forslag til en rådsresolution om en europæisk tilgang til en kultur for

netværks- og informationssikkerhed. Forslaget er et første skridt i udarbejdelsen af en sammenhængende EU-strategi på

området, hvor der arbejdes for en helhedsorienteret tilgang til håndtering af sikkerhed i forhold til netværk og

informationssystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund og indhold

I løbet af 2001 og 2002, hvor brugen af internettet i Europa er øget betragteligt, er det blevet klart, at netværks- og

informationssikkerhed er en nøglefaktor i den økonomiske og samfundsmæssige udvikling.

I dag er alle aktører i den globale økonomi fra internationale koncerner over offentlige administrationer til den enkelte borger

i stigende grad forbundet gennem lokale, nationale og internationale netværk.

Netværk og informationssystemer understøtter kritiske infrastrukturer så som energi, transport, finansielle transaktioner og

spiller en stor rolle i, hvordan virksomhederne driver forretning, hvordan det offentlige leverer serviceydelser til borgere og

virksomheder og endelig hvordan borgere kommunikerer og udveksler information.

Karakteren og typen af teknologier, som udgør kommunikations- og informationsinfrastrukturer har på afgørende måder

forandret sig. Der er kommet langt flere adgangsveje, og de omfatter i dag faste, trådlåse og mobile enheder samtidig med at

et stigende antal adgange er "altid på" forbindelser. Som konsekvens heraf er karakteren, volumen og følsomheden af den

information, der udveksles, vokset kolossalt.

Forslaget til en rådsresolution om en europæisk tilgang til en kultur for netværks- og informationssikkerhed anerkender

grundlæggende, at den øgede betydning af sikre og velfungerende netværk og informationssystemer kræver en særlig indsats i

forhold til at beskytte og sikre tillid til dem.

Forslaget understreger således behovet for øget opmærksomhed og forståelse af sikkerhedsspørgsmål og i den forbindelse

behovet for udviklingen af en egentlig sikkerhedskultur.

Forslaget signalerer, at EU behøver en proaktiv tilgang til sikkerhed, som tager hensyn til alle interessenter og til at alle

aspekter af netværks- og informationssikkerhed kan inddrages i udmøntningen af et effektivt fungerende og højt

sikkerhedsniveau. Der lægges i forslaget op til, at aktører i alle hjørner og på alle niveauer af samfundet bør være opmærksom

på både risici og mulige sikkerhedsforanstaltninger. Endvidere bør aktørerne tage ansvar og skridt til at fremme sikkerheden

forbundet med netværks- og informationssystemer.

I konsekvens heraf adresserer forslaget en række tiltag i forhold til udviklingen af målet om en sikkerhedskultur blandt andet:

a. Fremme af en helhedsorienteret tilgang til de risici, som er knyttet til netværk og informationssystemer.

b. Afklaring af ansvaret for sikkerhed omkring netværk og informationssystemer i relation til alle berørte aktører.

c. Fremme af netværks- og informationssikkerhed som en grundlæggende del af ledelsen i den offentlige og private

sektor.

d. Udvikling af passende uddannelse og faglig træning såvel som oplysningsaktiviteter om netværks- og

informationssikkerhed rettet mod unge mennesker.

e. Fremme af samarbejde og partnerskaber mellem det akademiske miljø og erhvervslivet

f. Tiltag til at forebygge og reagere på sikkerhedstruende hændelser bl.a. dialog og informationsudveksling mellem lokale,

nationale og europæiske aktører.

g. Nedsættelse af en midlertidig arbejdsgruppe med deltagelse af alle medlemsstater med henblik på at forberede arbejdet

omkring netværks- og informationssikkerhed. Arbejdet forventes formaliseret i en europæisk Cyber Security Task

Force (europæisk enhed, der skal løfte det koordinerende arbejde med netværks- og informationssikkerhed mellem

medlemsstaterne).

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhed og proportionalitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk Høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men været har forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets

møde den 18. november 2002.

Forslaget har løbende været drøftet i en inter-ministeriel arbejdsgruppe om netværks- og informationssikkerhed.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genanvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige

sektors dokumenter

- KOM(2002) 207

- Generel orientering

Resumé:

Den offentlige sektor oparbejder information og viden i elektronisk form, som allerede i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne.

Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse

offentlige informationer. Der eksisterer barrierer i form af eksklusivaftaler og uafklarede betalingsvilkår. Kommissionens direktivforslag skal

fastsætte ensartede minimumsregler for adgangen til den offentlige sektors dokumenter på europæisk plan.

Baggrund

Den offentlige sektor oparbejder information og viden, som allerede i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne.

Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private og virksomheder kan skabe yderligere

værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer.

Kommissionen godkendte den 5. juni 2002 forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel

udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Forslaget indgår som et initiativ i

eEurope-handlingsplanen

2002 "Et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informationssamfund for alle", KOM(2000) 330, og bidrager til dens målsætninger især inden for eForvaltning og digitalt

indhold.

Tidligere har Kommissionens den 20. januar 1999 fremkommet med en grønbog om information i den offentlige sektor

KOM(1998) 585, som blev fulgt op af Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2001 eEurope 2002: "Et europæisk

retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information KOM(2001) 267, som havde til formål at fremlægge en række forslag til en

forbedret kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor."

I forlængelse af de ovennævnte initiativer har Kommissionen godkendt direktivforslaget om anvendelse og kommerciel

udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter, hvis formål er at forbedre de retlige vilkår for udnyttelse af information i

den offentlige sektor.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i

artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Indhold

Direktivforslaget sigter mod at etablere ensartede minimumsregler i EU for adgang til og betaling for kommerciel og

ikke-kommerciel udnyttelse af de informationer, som offentlige institutioner har gjort eller gør alment tilgængelige.

Direktivforslaget ændrer ikke ved de eksisterende nationale regler for aktindsigt. Direktivets bestemmelser skal fungere i

forlængelse af de nationale regler om aktindsigt, således at i hvert tilfælde, hvor det offentlige vælger at give adgang til

kommerciel genanvendelse af dokumenter, skal visse minimumsregler overholdes. Disse minimumsregler omfatter bl.a.

tidsfrist for behandling af anmodninger, et prisloft, transparens i prisfastsættelsen og ikke-diskrimination.

Direktivforslaget finder anvendelse på statslige, regionale og lokale offentlige myndigheder og offentligretlige

institutioner. Definitionerne af offentlige myndigheder og offentligretlige institutioner er kopieret fra direktiverne om

offentlige indkøb, og dækker offentligt finansierede eller –kontrollerede organer med undtagelse af statsejede selskaber.

Offentlige myndigheders dokumenter omfatter alment tilgængelige dokumenter uanset medium, hvor medlemsstaters

eksisterende regler om aktindsigt lægges til grund for vurderingen om, hvorvidt et dokument er alment tilgængeligt.

Undtaget herfra er dog dokumenter, som ikke er udarbejdet som led i den offentlige myndigheds lovbestemte opgaver.

Dette omfatter f.eks. en offentlig myndigheds kommercielle aktiviteter. Her kan nævnes markedsundersøgelser baseret

på statistiske data eller særlige vejrudsigter, som udarbejdes med henblik på videresalg.

I tilfælde af indtægtsdækket virksomhed, som falder udenfor direktivets anvendelsesområde, gælder dog, at såfremt der

anvendes grunddata, der er indsamlet som en del af de lovfastsatte opgaver, og som forædles som led i den

indtægtsdækkede virksomhed, skal disse grunddata stilles til rådighed for kommerciel anvendelse på samme betingelser

og betalingsvilkår, som gælder for den offentlige myndigheds egen kommercielle virksomhed.

Undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde er endvidere dokumenter, der er omfattet af 3. parts intellektuelle

ejendomsret, samt dokumenter, som indeholder persondata, som ikke må gøres offentligt tilgængelige jf.

fællesskabslovgivningen og nationale regler om databeskyttelse. Desuden er en række offentlige organer eksplicit

undtaget. Disse omfatter public service radio- og tv-virksomhed, samt kultur-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Direktivforslaget fastlægger, at dokumenter skal gøres tilgængelige i allerede-eksisterende formater eller sprog. De

offentlige organer forpligtes således ikke til at oprette eller tilpasse dokumenter til et andet format eller sprog. Hvor det

er muligt og hensigtsmæssigt, skal dokumenter leveres ad elektronisk vej.

I direktivforslaget fastsættes krav og frister for behandling af anmodninger om adgang til dokumenter. Der er krav om en

begrundelse ved afslag samt oplysning om klagemulighed. I det tilfælde, hvor der i de nationale regler om aktindsigt er

fastsat svarfrister, finder disse svarfrister anvendelse for besvarelse af anmodninger om genanvendelse. Kun i det

tilfælde, hvor der ikke er fastsat svarfrister for behandling af anmodninger om aktindsigt, anvendes en svarfrist på 3 uger

efter anmodningens modtagelse.

Gebyrer skal baseres på omkostningsægte priser. Såfremt der opkræves gebyrer, må den samlede indtægt for adgangen

til og retten til genbrug af dokumenter ikke overstige omkostningerne til dokumenternes produktion, reproduktion og

formidling af disse, samt en rimelig fortjeneste. Der kan sætte lavere priser eller slet intet gebyr for dokumenters

genbrug. I tilfælde af tvister, har det offentlige organ bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsægte.

I direktivforslaget fastlægges det, at gebyrer og adgangsbetingelser skal være ikke-diskriminerende, uanset om der er tale

om ikke-kommercielle eller kommercielle aktiviteter. Som udgangspunkt indføres der forbud mod offentlige organers

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for at indgå eksklusivaftaler om genbrug af offentlig information, hvis sådanne aftaler unødigt begrænser

konkurrencen eller begrænser den kommercielle genbrug af informationen. I tilfælde, hvor eksklusivaftaler vurderes at

være berettiget, f.eks. for at sikre en offentlig serviceydelse, skal disse eksklusivaftaler revurderes som minimum hvert 3.

år. Eksklusivaftaler skal være genstand for offentlig indsigt.

For at øge gennemskueligheden af retstilstanden på området stilles der krav om, at generelle betingelser og prisvilkår for

adgang til og genbrug af offentlige dokumenter skal fastlægges på forhånd og offentliggøres, samt at disse skal være

klart og tydeligt formuleret. Endvidere stilles der krav om standardlicenser for kommerciel genbrug, som skal være

tilgængelige on-line og skal kunne behandles on-line.

Direktiv skal være gennemført i national ret senest den 31. december 2004.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at forslaget vil være i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet, da der

vil være behov for fælleseuropæiske tiltag for at sikre grænseoverskridende udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter

for private virksomheder med henblik på værdiforøgende tjenester og produkter, samt sikring mod konkurrenceforvridning

på det europæiske marked og endvidere sikring af, at grundlaget for genanvendelse af offentlige information sker i samme

tempo i fællesskabet, så der ikke sker en fragmentering i medlemsstaterne. Disse mål kan ikke ske i fuldt omfang, såfremt de

gennemføres af medlemsstaterne hver for sig. Direktivet begrænses til den minimale harmonisering, der er nødvendig for at

gennemføre målsætningerne.

Gældende dansk ret

Kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter er ikke underkastet selvstændig regulering. En række regler,

herunder f.eks. offentlighedsloven, fastsætter rammer for videregivelse af informationer, der beror hos offentlige

myndigheder.

Dansk høring

Kommissionens direktivforslag blev sendt i bred høring den 4. juli 2002.

Der indkom høringssvar fra Advokatrådet, Amtrådsforeningen, CSC Danmark A/S, Danske Dagblades Forening,

Datatilsynet, Den danske Forlæggerforening, KL, Orange A/S, Realkreditrådet og TDC A/S.

Der var ingen bemærkninger fra Realkreditrådet.

Der blev modtaget følgende svar:

Generelle bemærkninger:

Advokatrådet bemærker endvidere, at direktivforslaget så vidt ses opererer med en sondring mellem privates "adgang" til

dokumenter fra en offentlig myndighed og privates "brug" af dokumenter, som hidrører fra en offentlig myndighed, og

som der er adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.

Advokatrådet kan tiltræde, at spørgsmålet om privates muligheder for at få adgang til dokumenter fra en offentlig

myndighed falder uden for direktivforslagets område, jf. det tidligere anførte.

Advokatrådet finder det fundamentalt i et retssamfund, at der ikke gælder begrænsninger i privates brug af dokumenter,

som kan tillægges retskildemæssig betydning, og som dermed har en normerende karakter, og som den pågældende har

adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.

Dette er en opfattelse, som synes at have været sigtet med undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 9, hvoraf

fremgår, at administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret.

Ligeledes fastslås det i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 1, at man kan reproducere ethvert værk i forbindelse med

retssager, således at man f.eks. kan kopiere offentlige aktstykker, domme fra UFR (inkl. hovederne, der ellers er

ophavsretligt beskyttede) o.s.v. til fremlæggelse i sagen og som bestanddel i juridiske materialesamlinger m.v., der

anvendes i retten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet bemærker, at udgangspunktet efter dansk ret således er, at der er fri adgang til at bruge administrative

forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker. Så vidt ses er brug af sådanne dokumenter netop

hovedområdet for den regulering, der fremgår af direktivforslaget, jf. forslagets artikel 1, stk. 2, a)e.c.

Advokatrådet finder, at direktivforslaget indeholder regler, som forudsætter, at private skal indgive en ansøgning til en

offentlig myndighed, om at bruge sådanne dokumenter, som hidrører fra myndigheden (artikel 5), ligesom der efter

forslaget kan fastsættes gebyrer for anvendelsen af sådanne dokumenter (artikel 6). Sådanne regler finder Advokatrådet

af retssikkerhedsmæssige grunde uacceptable. Advokatrådet finder således ikke, at man fra dansk side bør benytte

direktivet som inspiration til at lægge begrænsninger i og kræve gebyrer i forbindelse med brug af offentlige aktstykker

m.v.. Idet der så vidt ses er tale om minimumsregler, jf. forslagets artikel 1, dvs. regler der udgør den øvre grænse for,

hvilke betingelser, der må knyttes til privates brug af offentlige myndigheders dokumenter, er det imidlertid

Advokatrådets opfattelse, at en gennemførelse af direktivet i den foreliggende form ikke vil have konsekvenser for de

nævnte bestemmelser i ophavsretsloven.

CSC Danmark A/S finder, at det foreslåede direktiv er en nødvendig – men ikke en tilstrækkelig – forudsætning for at

skabe adgang til offentlige data og dokumenter for at sikre udviklingen af den digitaliserede offentlige sektor.

Danske Dagblades Forening (DDF) konstaterer, at direktivforslaget alene vedrører anvendelse og kommerciel udnyttelse

af offentlige myndigheders dokumenter, der er alment tilgængelige, og at forslaget derfor ikke påvirker dagbladenes

ophavsretligt beskyttede frembringelser.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at den i direktivforslaget beskrevne behandling af følsomme personoplysninger vil ske

efter reglerne i direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet).

Datatilsynet har noteret sig, at direktivforslaget ikke åbner mulighed for en videre adgang til behandling af

personoplysninger, end hvad der følger af databeskyttelsesdirektivets regler samt af national

persondatabeskyttelseslovgivning.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at reglerne i persondatalovens kapitel 8 om oplysningspligt skal iagttages,

hvis en dataansvarlig indsamler oplysninger eksempelvis gennem aktindsigt efter de gældende regler herom.

Bestemmelserne i persondatalovens kapitel 8 har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 10, 11 og 13.

KL finder det vigtigt, at der er klare retslige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. KL

ser meget positivt på en bred udnyttelse af offentlig information, og at private virksomheder kan give disse dokumenter

en værditilvækst og udvikle nye informationsprodukter og tjenester.

KL finder, at direktivets forskellige bestemmelser er i god overensstemmelse med anden relevant lovgivning, men at der

i direktivet mangler nogle bestemmelser, som stiller krav til de kommercielle virksomheders anvendelse. Her tænkes

bl.a. på krav om, at de offentlige informationers kvalitet og aktualitet skal bevares, samt at de anvendes korrekt og ikke

misfortolkes. Det bør sikres, at informationerne bevarer deres autencitet og ikke anvendes uden en korrekt

kildeangivelse.

Orange A/S finder det hensigtsmæssigt, at der gives adgang til brug af offentlige information til videreudvikling af

informationsprodukter og services, idet offentlig information vil kunne komme til at udgøre et vigtigt element i elektroniske

informationsprodukter til bl.a. det trådløse internet.

Orange A/S finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der indføres harmoniserede minimumsregler for medlemsstaterne

vedrørende kommercielle udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Harmoniserede regler vil ikke alene sikre

gennemskuelighed, men vil også virke fremmende på virksomheders brug af offentlig information i informationsprodukter

og serviceydelser samt virke fremmende på investeringer og innovation på informationsmarkedet, hvilket vil skabe større

vækst og konkurrence indenfor den digitale indholdsindustri.

TDC A/S finder, at det er fornuftigt og konstruktivt at harmonisere reglerne om adgang til offentlige informationer gerne

i form af et direktiv. Det generelle udgangspunktet for adgang til kommerciel udnyttelse af offentlige dokumenter bør

være, at den er åben, ikke-diskriminatorisk og så vidt mulig gratis. Det skyldes ikke mindst, at offentlige myndigheder

ellers vil komme i en dobbelt rolle, hvor de på den ene side kan kræve afgivelse af informationer fra borgerne og

virksomheder samt på den anden side kan udbyde disse informationer på markedsvilkår stort set uden konkurrence.

Specifikke bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1: Formål og anvendelsesområde

CSC Danmark A/S mener ikke, at retten til kommerciel udnyttelse af offentlige data alene skal begrænses til EU’s borgere og

virksomheder – hvis en tjeneste baseret på offentlige data og som er hjemmehørende i fx Norge eller USA, vil det være

uheldigt at man på den måde ikke skaber mest mulig global konkurrence – i tråd med intentionerne i GATS – indenfor IT-

serviceområdet.

CSC støtter direktivets forslag om at friholde visse områder. Dog må det fremhæves, at der under pkt. c (der siger, at

undtaget er "dokumenter, der indeholder persondata, med mindre anvendelse af sådanne persondata er tilladt i henhold til

fælleskabslovgivningen og nationale foranstaltninger om behandling af persondata og privatlivets beskyttelse) skal sikres

fokus på, at metadata til persondata (d.v.s. ikke personhenførbare data om persondata) ikke friholdes fra potentiel anvendelse

i kommerciel sammenhæng. Som et eksempel på en kommerciel tjeneste, der ikke vil kunne realiseres i såfald, er en tjeneste,

der sammenholder indkomstprofiler med postnummerområder.

Den danske Forlæggerforening

finder, at der er behov for at skride ind over for unfair konkurrence fra offentlige

myndigheder og virksomheder, hvilket understreges af, at forlagene i disse år i stigende omfang og navnlig på

undervisningsområdet mødes med konkurrence på forlagenes kerneforretningsområder fra offentligt subsidierede

virksomheder. Som et eksempel kan nævnes, at Danmarks Radio er i færd med at etablere et selskab, der i konkurrence

med forlagene vil udgive såkaldte "online læremidler" til brug for undervisning. Folketinget har bevilget 50 millioner

kroner til digitalisering af DR's arkiver, der jo oven i købet i forvejen er finansieret via licensmidler.

Den danske Forlæggerforening finder på denne baggrund ikke, at det forekommer hensigtsmæssigt at undtage

dokumenter hos public service radio- og tv-selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner fra

direktivets anvendelsesområde, som det er foreslået i direktivforslagets artikel 1, stk. 2, litra d-f. Der synes således ikke

at være saglige grunde til at undtage sådanne institutioner, tværtimod.

Den danske Forlæggerforening vil opfordre den danske regering til at arbejde for, at public service radio- og tv-

selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner omfattes af direktivets anvendelsesområde.

Artikel 2: Definitioner

CSC Danmark A/S

finder det fornuftigt, at de definitioner som direktivforslaget støtter sig på, er så tilpas brede, at der

ikke vurderes at være hindringer for en øget kommercialisering af offentlige data og dokumenter.

Danske Dagblades Forening (DDF) har med tilfredshed noteret, at direktivets definition af dokument omfatter alt

indhold uanset medium, men finder det derimod problematisk, at statsejede selskaber – og derved deres dokumenter – er

undtaget fra direktivets anvendelsesområde, idet disse virksomheder – uanset selskabsformen – reelt er ejet, domineret

og/eller finansieret af offentlige midler. Det er derfor Danske Dagblades Forenings opfattelse, at direktivforslaget

ligeledes skal gælde for statsejede selskabers dokumenter, men at der gives mulighed for, at oplysninger om visse drifts-

eller forretningsforhold kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, såfremt det er af væsentlig økonomisk

betydning for selskabet. Undtagelse af visse drifts- eller forretningsforhold fra direktivets anvendelsesområde vil

varetage de forretningsmæssige hensyn, som er begrundelsen for undtagelsen, og vil ydermere være i tråd med de danske

regler om aktindsigt, samt sikre, at de EU-medlemsstater, hvis nationale regler om aktindsigt ikke beskytter oplysninger

af denne karakter, ligeledes opnår den fornødne beskyttelse.

Artikel 3: Generelt princip

Amtsrådsforeningen finder det vigtigt, at frivilligheden mht., hvorvidt en offentlig myndighed tillader kommerciel eller

ikke-kommerciel genanvendelse, fastholdes.

CSC Danmark A/S

finder ikke, at valgfriheden for offentlige myndigheder til at tillade kommercialisering eller ej, er i

overensstemmelse med hensigten i direktivet og ej heller befordrende for den nødvendige spredning og genbrug af

offentlige data og dokumenter, som er en forudsætning for at skabe et velfungerende IT-servicesamfund. Gennem

valgfriheden indføres en de facto risiko for, at offentlige virksomheder, som ligger inde med værdifulde – og

kommercielt anvendelige data og dokumenter, forfordeles gennem semi-statslige monopoler.

Det er CSC’s holdning, at offentligt tilgængelige data, uanset form, skal kunne gøres til genstand for kommerciel

udnyttelse. Offentlige data, som er offentlige, skal være at betragte som et frit gode, hvor alene de ekstraomkostninger,

som en offentlig institution har ved at stille dem til rådighed, kan gebyrsættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Dagblades Forening (DDF) opfordrer til, at offentlige myndigheder pålægges en reel forpligtelse til at tillade

genbrug af offentlige dokumenter, som er alment tilgængelige. Den samlede virkning af et direktiv, hvis

gennemslagskraft afhænger af, hvorvidt de enkelte offentlige myndigheder er indstillet på at tillade genbrug af deres

informationer, må i høj grad anses som tvivlsom.

Den danske Forlæggerforening er positiv over for forslagets fundamentale princip om, at betingelserne for kommerciel

anvendelse og udnyttelse af alment tilgængelige dokumenter hos offentlige myndigheder skal være ikke-

diskriminerende.

KL bemærker med tilfredshed, at det er frivilligt om en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel

genanvendelse, samt at dokumenter, som indeholder persondata, generelt er undtaget således at man ikke med direktivet

risikerer, at der opstår tvivl og usikkerhed om reglerne for persondatabeskyttelse.

Artikel 4: Tilgængelighed

Amtsrådsforeningen

finder, at der kan være en modstrid mellem på den ene side, at den offentlige myndighed skal gøre

dokumenter tilgængelig i eksisterende formater, og på den anden side, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til

at tilpasse dokumenter. Således mener Amtsrådsforeningen, at det er vigtigt, at dét der vejer tungest er, at den offentlige

myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter.

CSC Danmark A/S

finder forslaget om tilgængelighed fornuftigt. Dog bør det sikres, at offentlige institutioner ikke kan

modarbejde intentionen i artikel 3, ved at anvende lidet kendte data-udvekslingsformater eller helt egenudviklede

proprioritære formater.

Artikel 5: Frister og krav i tilfælde af en negativ beslutning

Amtsrådsforeningen

anser kravet om, at offentlige myndigheder skal behandle anmodninger om anvendelse af

dokumenter inden for en frist, der ikke er længere end frister for behandling af aktindsigt (10 dage), som en meget kort

tidsfrist, når det handler om adgang til kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse af den offentlige sektors

dokumenter. Amtsrådsforeningen mener, at den offentlige sektor i sin prioritering af arbejdsopgaver bør have mulighed

for at prioritere f.eks. borgernes ret til aktindsigt over et privat firmas anmodning om genanvendelse af dokumenter i

kommerciel øjemed.

Artikel 6: Principper for gebyropkrævning

Amtsrådsforeningen

mener, at det er rimeligt, at indtægten foruden omkostningerne til produktion,

reproduktion og formidling også må dække den forbrugte arbejdstid.

CSC Danmark A/S

finder, at alene de ekstraomkostninger, som en dataformidler (offentlige virksomhed) har i

forbindelse med at stille særlige data tilrådighed, skal gebyrsættes. Dog bør der fastlægges retningslinier for almindelig

og kommerciel brug af fx offentlige web-sites for derigennem at sikre, at den almindelige borger ikke unødigt svækkes i

sin mulige anvendelse af offentlige tjenester.

Danske Dagblades Forening (DDF) finder, at direktivforslagets gebyrprincipper – navnlig muligheden for at indberegne

et rimeligt afkast – er for vidtgående, idet offentlige myndigheder herved får adgang til at fastsætte gebyrer, der er højere

end de faktiske omkostninger forbundet med videreformidlingen af informationer. Det er Danske Dagblades Forenings

opfattelse, at gebyrer for offentlig information, som er indsamlet som led i offentlige opgaver og finansieret med

offentlige midler, højst må udgøre omkostninger forbundet med dokumenternes reproduktion og formidling. Danske

Dagblades Forening peger i den forbindelse på, at høje gebyrer alt andet lige vil kunne modvirke en bedre udnyttelse af

offentlig information.

Den danske Forlæggerforening

støtter princippet om, at gebyrer for adgang til og for anvendelse af offentlige

myndigheders dokumenter ikke overstiger omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling af disse, foruden

et rimeligt afkast, og at bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningseffektive påhviler den offentlige myndighed.

TDC A/S finder, at direktivforslagets artikel 6 indeholder en meget vag regel, der skal sætte en øvre grænse for,

hvorledes en offentlig myndighed kan beregne sine priser for at levere oplysninger. Det fremgår af EU Kommissionens

begrundelse for forslaget, at analyser viser, at lave gebyrer giver de største samfundsmæssige fordele. TDC er enig i den

opfattelse og foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gebyrprincippet baseres på at skulle dække

marginalomkostningerne til reproduktion og formidling af de offentlige dokumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TDC A/S mener, at det under alle omstændigheder bør præciseres nøjere, hvilke omkostningselementer, som må indgå i

prisfastsættelsen. Forklaringerne/definitionerne i betragtning 12 er næppe tilstrækkelig klare og detaljerede til at sikre

imod for høje priser. I det mindste bør disse præciseringer flyttes over i selve direktivteksten som en del af art. 2.

Artikel 7: Ikke-diskriminering

Den danske Forlæggerforening

anser bestemmelsen i forslaget til artikel 7, stk. 3, som meget vigtig. Bestemmelsen

fastlægger nemlig, at hvis en offentlig myndighed anvender dokumenter til dens kommercielle aktiviteter, skal den være

underlagt samme gebyrer og andre betingelser som andre brugere.

Artikel 8: Gennemskuelighed

TDC A/S finder, at formuleringen i art. 8 er uklar, idet formuleringen ikke klart angiver om det afsluttende "såfremt det

er muligt og hensigtsmæssigt" relaterer sig til fastlæggelse af gebyrer på forhånd eller til offentliggørelse ad elektronisk

vej. Det centrale må være, at i det omfang der fastsættes gebyrer, skal det ske på forhånd og gøres offentligt tilgængeligt

for mulige aftagere på en hensigtsmæssig måde. Man bør forbedre den retsstilling, aftagere af oplysninger fra det

offentlige har, ved at vende formodningen om, således at en myndighed skal fastlægge sine gebyrer, "medmindre dette

ikke er muligt eller vil medføre væsentlig ulempe".

TDC A/S finder, at samme ændring af formuleringen kan anvendes i art. 8.2 om øvrige betingelser for dokumenters

anvendelse, hvor der ligeledes er forslået en afsluttende lempelsesmulighed om "såfremt det er muligt og

hensigtsmæssigt".

Artikel 10: Forbud mod eksklusivaftaler

CSC Danmark A/S støtter princippet om forbud mod eksklusiv aftaler. Dersom det er nødvendigt, at der indgås eksklusiv

aftaler, bør denne aftale være bundet op på et offentlige udbud, således at nepotisme undgås.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en implementeringslovgivning. Forslaget vurderes ikke at få

statsfinansielle konsekvenser, idet direktivets øvre prisgrænse for genanvendelse af offentlig sektor information ligger højere

end det prisloft, som er fastsat i Finansministeriets vejledning om priskalkulation. Direktivforslaget vurderes derfor ikke at få

negative konsekvenser for den eksisterende prisfastsættelsespraksis i Danmark. Forslaget må desuden forventes indirekte at

kunne bidrage positivt til øget økonomisk aktivitet og forbedrede vilkår for kommerciel produktion af indhold.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved samlenotat af 6. juni forud for Rådsmøde

(transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002, og Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (FSKT

0109) fremsendt med brev dateret den 29. august 2002 samt supplerende og revideret grundnotat (FSKT0110) fremsendt

med brev dateret den 31. oktober 2002.

Ad dagsordenens punkt 7

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Rådets konklusioner om IT og e-business kompetencer

– Vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé: Med udgangspunkt i Kommissionens uformelle arbejdsgruppe ICT Skills Monitoring Group afholdtes den 17.-18. oktober 2002 en

konference, eSkills Summit 2002, omhandlende IT-kompetencer. Fokus var, at der på europæisk niveau er et mismatch mellem udbud og

efterspørgsel af IT-kompetencer, hvorfor både EU-medlemslande og Industrien opfordredes til arbejde for at sikre et højere niveau af IT-kompetencer

i Europa. På den baggrund fremkommer det danske formandskab med et udkast til rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

Kommissionen oprettede i 2001 en arbejdsgruppe – ICT Skills Monitoring Group. Målet var at undersøge manglen på IT-

kompetencer i Europa og vurdere best practise omkring nationale initiativer til at fremme IT-kompetencer.

Det blev ligeledes bestemt at afholde en højt profileret konference i København – eSkills Summit 2002 – for at give alle

interessenter mulighed for at deltage i debatten omkring IT-kompetencer. På konferencen blev vedtaget et sæt

konferencekonklusioner, som i en åben dialog (på Internettet) er blevet diskuteret af medlemslandene, industrien,

universitetsverdenen, brancheorganisationer og andre interessenter.

Det danske formandskab bakker op omkring problemstillingen og vigtigheden af at styrke IT-kompetencer over hele Europa.

Stærke IT-kompetencer er helt afgørende for opfyldelsen af Lissabon ambitionerne om at gøre Europa til verdens mest

konkurrencedygtige og dynamiske videnøkonomi i år 2010. Derfor er der på dansk initiativ udarbejdet et sæt

rådskonklusioner om IT-kompetencer.

Rådskonklusionerne består af tre substantielle afsnit. Et med opfordring til handlinger i Kommissionen, et med opfordring til

handling i medlemsstaterne og en med opfordring til handling i den private sektor.

Afsnittet med opfordring til handling i Kommissionen indeholder følgende elementer:

• Støtte til etablering af European eSkills Forum.

• Overvågning af udviklingen inden for IT-kompetencer.

• At arbejde for en anerkendelse af certificerede uddannelser.

Afsnittet med opfordring til handling i medlemslandene indeholder følgende elementer:

• Styrket samarbejde mellem den private sektor, universiteter og øvrige uddannelsessteder.

• Styrkelse af indsatsen for livslang læring på IT-området.

• Fremme af IT-kompetencer for alle befolkningsgrupper uanset køn, race eller social oprindelse.

• Udvikling af nye initiativer til at afhjælpe industrien og SMVers behov for IT og eBusiness kompetencer.

Afsnittet med opfordring til handling i den private sektor indeholder følgende elementer:

• at definere de efterspurgte jobprofiler inden for IT og e-business.

• at bistå med livslang læring af medarbejdere.

• at tage socialt ansvar mht. inkludering af hele arbejdsstyrken.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til Rådets konklusioner.

Nærhed og proportionalitet

Rådskonklusionerne vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning på området.

Dansk høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring, men været har forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation

på udvalgets møde den 18. november 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller direkte statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 8

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende den 8. rapport om implementeringen

af telereguleringen

– Præsentation ved Kommissionen

Resumé: Kommissionen ventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse om 8. rapport om implementeringen af telereguleringen. Meddelelsen

forventes at indeholde en undersøgelse af gennemførelsen af EU-regelsættet i de enkelte medlemsstater og status for konkurrencen på de europæiske

markeder. Meddelelsen er den sidste i rækken af implementeringsrapporter, der vedrører det nuværende telereguleringsregime.

Baggrund og indhold

Kommissionen forventes den 25. november 2002 at offentliggøre meddelelsen om 8. rapport om implementeringen af

telereguleringen.

Kommissionen har siden 1997 hvert år foretaget en undersøgelse af gennemførelsen af EU-regelsættet i medlemsstaterne og

udviklingen i konkurrencen på de europæiske markeder. Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres i de såkaldte

implementeringsrapporter. Kommissionen har nu udarbejdet den ottende rapport i denne række. Rapporten adskiller sig fra

de foregående ved i højere grad end tidligere at tage udgangspunkt i markedssituationen og udbydernes

meningstilkendegivelser.

Implementeringsrapporten forventes at sammenfatte resultaterne af de nationale konsultationer, som Kommissionen har

gennemført over sommeren og efteråret 2002 med de nationale teleselskaber, forbrugerorganisationer, konkurrencestyrelsen

og telemyndigheder. Kommissionen forventes i meddelelsen at sætte fokus på følgende udvalgte områder:

• de nationale tilsynsmyndigheders rolle i forhold til at fremme konkurrence på markedet,

• udviklingen i samtrafikpriserne

• konkurrencen på abonnentsledningsnettet (det rå kobber)

• forbrugerforhold,

• mobiltelefoni – herunder prisen for opkaldsterminering

• modeller for beregning af omkostninger i forbindelse med samtrafik – herunder introduktionen af LRAIC-modellen,

• priser for lejede kredsløb og

• nummerportabilitet

På baggrund af konsultationerne med Kommissionen i løbet af efteråret forventes meddelelsen for så vidt angår beskrivelsen

af Danmark at indeholde følgende hovedkonklusioner:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er kun få formelle adgangsbarrierer på det danske marked, som følge af det lette tilladelsesregime.

IT- og Telestyrelsen har styrket effekten af sin tilsynsvirksomhed – særligt i rollen som mægler i forbindelse med

forhandlinger mellem udbydere. Dette, sammen med IT- og Telestyrelsens indsats i forbindelse med uformel rådgivning, har

været med til at begrænse antallet af formelle klager.

Priserne for samtrafik er blevet reduceret væsentligt inden for de sidste måneder, som resultat af bedste praksis

sammenligningerne. Reguleringen af adgangen til abonnentledningerne (det rå kobber) har resulteret i en væsentlig

vækst i antallet af aftaler om leje af abonnentledninger. På forbrugerområdet fremhæves IT- og Telestyrelsens prisguider.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om den kommende meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

8. implementeringsrapport har ikke implikationer for gældende dansk ret.

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men været har forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets

møde den 18. november 2002.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad dagsordenens punkt 9

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

International forvaltning af internettet (omstrukturering af ICANN)

- Information ved Kommissionen

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet for den nuværende organisering af ICANN, som blev etableret for tre år siden, har været at opbygge en

privat amerikansk organisation, der på non-profit basis kunne varetage domænenavneadministrationen. Denne model har –

ifølge ICANN’s præsident – imidlertid vist sig at indeholde nogle grundlæggende svagheder, som bl.a. betyder, at ICANN i

dag er underfinansieret og har for megen fokus på proces.

Reformprocessen tog afsæt i en rapport udarbejdet af ICANN’s præsident M. Stuart Lynn, som blev offentliggjort i februar i

år. Efterfølgende har ICANN nedsat en reform komite, der har udarbejdet et forslag til nye bylaws (vedtægter) for ICANN

med det formål at implementere en ny struktur, der bl.a. omfatter en ny måde at vælge kandidater til bestyrelsen på og en ny

finansieringsmodel, der i praksis betyder, at de hidtidige problemer vedrørende underfinansiering er søgt løst.

Regeringerne er repræsenteret i den rådgivende komite GAC under ICANN. GAC er nedsat med henblik på, at ICANN

herigennem kan få medlemsstaternes holdning vedrørende alle policy spørgsmål.

GAC har under reformprocessen søgt at opnå en øget indflydelse vedrørende policy spørgsmål i et omstruktureret ICANN.

Reformprocessen har været drøftet på GAC-møder i Accra/Ghana (marts 2002), Bukarest/Rumænien (juni 2002) og senest i

Shanghai/Kina (oktober 2002). Resultatet er, at GAC’s rådgivende rolle vedrørende policy spørgsmål, og procedurerne for

høring er styrket og mere klart indskrevet i ICANN’s nye bylaws.

Herudover kan nævnes, at ICANN’s aftale med den amerikanske regering i et såkaldt Memorandum of Understanding

(MoU) er blevet forlænget med 1 år.

Da Australien ikke længere ønsker at varetage GAC-sekretariatet pr. 15. november 2002, har EU-Kommissionen tilbudt at

varetage sekretariatet i en mellemlang periode (12-18 mdr.)

Indhold

Reformprocessen af ICANN er nu afsluttet (den vil formelt blive afsluttet ved et ICANN-møde i Amsterdam i december

2002, hvor overgangsformaliteterne vil blive fastlagt).

Den 12. juni 2002 blev EU-guidelines vedrørende ICANN vedtaget i COREPER. Disse guidelines blev udbygget d. 23.

oktober 2002. Sidstnævnte indholder angivelse af den ønskede reformproces i ICANN og GAC samt medlemsstaternes

tilslutning til EU-Kommissionens tilbud om at varetage GAC-sekretariatet i en mellemlang periode (12-18 mdr.).

Fra dansk side har det primære mål været at øge regeringernes indflydelse i ICANN gennem et styrket GAC. Dette resultat er

opnået via en ændring i ICANN’s bylaws (vedtægter) vedrørende procedurerne for høring af GAC i forbindelse med policy

spørgsmål. Herudover har GAC-formanden nu en plads i ICANN’s bestyrelse (dog uden stemmeret).

I lyset af at GAC ønsker en styrket indflydelse i ICANN har det været relevant at se på den interne organisering af GAC,

herunder GAC-sekretariatet. Australien har indtil nu varetaget GAC-sekretariatet, men afslutter denne opgave pr. 15.

november 2002. Derfor har der været behov for at finde en ny løsning mht. organisering og varetagelse af GAC-sekretariatet.

Resultatet er, at EU-Kommissionen har tilbudt at varetage GAC-sekretariatet i en mellemlang periode (12-18 mdr.). Dette

tilbud har GAC accepteret.

Den konkrete model vedrørende GAC-sekretariatet indebærer at EU-Kommissionen stiller personale, IT-infrastruktur og

lokaler til rådighed i EU-Kommissionens bygninger i Bruxelles. Samtidig inviterer EU-Kommissionen andre medlemsstater

til at deltage i GAC-sekretariatet. Sekretariatet vil dog blive adskilt fra EU-Kommissionens almindelig arbejde vedrørende

internet-området og EU-Kommissionen vil fortsat være medlem af GAC. Udover daglige administrative opgaver, logistik i

forbindelse med GAC-møder og sekretariatsbetjening af formand og viceformænd vil GAC-sekretariatet i samarbejde med

medlemsstaterne udarbejde policy-dokumenter med henblik på at kvalificere diskussionen ved GAC-møderne.

Herudover kan nævnes, at valg af ny formand og viceformænd vil blive gennemført i november 2002-januar 2003.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i spørgsmålet om forvaltning af internet domæne navns systemet (omstrukturering af

ICANN).

Nærhed og proportionalitet

ICANN er en privat international organisation, og de enkelte medlemsstater deltager på individuel basis i den rådgivende

komite (GAC). EU-medlemsstaterne samt Norge og Schweiz koordinerer den europæiske holdning i IIG (Internet Informel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Group) og der etableres formel europæisk koordination ved alle ICANN/GAC-møder. En drøftelse af spørgsmålet om

ICANN i Rådet er i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berører en omstrukturering af ICANN, idet der er tale om en privat amerikansk

organisation.

Dansk høring

Spørgsmålet om omstrukturering af ICANN har været drøftet med DIFO med henblik på at afdække eventuelle danske

særsynspunkter. Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for IT og Telekommunikation på udvalgets møde den 18.

november 2002.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Orientering om ICANN på Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 herunder

etableringen af et midlertidigt GAC-sekretariatet, der forudsættes finansieret under det eksisterende budget for

Kommissionen, vurderes ikke at få statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelser

Spørgsmålet har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (transport og

telekommunikation) den 25.-26. marts 2002 og forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002.

Ad dagsordenens punkt 10.a.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om barrierer for adgang til

informationssamfundets nye tjenester og applikationer gennem åbne platforme for digitalt tv og 3. generations

mobilkommunikation

– Præsentation ved Kommissionen

Baggrund og indhold

På stats- og regeringschefernes møde i Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 blev Kommissionen

opfordret til at følge op på sin rapport om de sidste hindringer for udbredelsen af 3G-mobilkommunikationsnet og

–tjenester, herunder til at rapportere om dette spørgsmål og om de fortsatte hindringer for åbningen af platforme for

digitalt tv og 3G-mobilkommunikation, om udviklingen af e-handel og digital forvaltning og om den rolle, som de

elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse.

Kommissionen forventes få dage inden Rådsmødet den 5.-6. december at offentliggøre denne rapport.

Ad dagsordenens punkt 10.b.

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statusrapport om udviklingen af eHandel og eGovernment og den rolle elektroniske identifikations- og

autentifikationssystemer spiller i den sammenhæng

– Præsentation ved Kommissionen

Baggrund og indhold

På stats- og regeringschefernes møde i Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 blev Kommissionen

opfordret til at følge op på sin rapport om de sidste hindringer for udbredelsen af 3G-mobilkommunikationsnet og

–tjenester, herunder til at rapportere om dette spørgsmål og om de fortsatte hindringer for åbningen af platforme for

digitalt tv og 3G-mobilkommunikation, om udviklingen af e-handel og digital forvaltning og om den rolle, som de

elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse.

Kommissionens statusrapport om udviklingen af eHandel og eGovernment og den rolle elektroniske identifikations- og

autentifikationssystemer vil kunne spille i den forbindelse forventes at omhandle en præsentation og vurdering af, hvor

Europa står i dag på eHandel og eGovernment-områderne baseret på de seneste statistiske og faktuelle oplysninger. Det er

hensigten, at give baggrunden for at fremme relevante tiltag på områderne, under hensyn til eEurope 2005 handlingsplanen,

som netop vil fremme disse områder yderligere.

Kommissionen forventes få dage inden Rådsmødet den 5.-6. december at offentliggøre denne rapport.