Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 461
Offentligt
1460985_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 461)
rådsmødereferater
(Offentligt)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2463 almindelige anliggender den 18. november 2002 14183/02 (Presse 350).
Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. november 2002.
Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig Møller, Minister for flygtninge, indvandrere og integration
samt minister uden portefølje (Europaminister) Bertel HAARDER og Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis
Arne PETERSEN.
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER; grundlag i rapport fra formandskabet (Dok.
14057/02)
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København
*
UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN; Godkendelse
*
UDVIDELSEN; drøftelse om afsluttende tiltrædelsesforhandlinger og forslag til køreplaner for Rumænien og Bulgarien
fremlagt af Kommissionen
*
REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB; Drøftelse af modeller for formandskabet
*
KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003
*
OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002); Orientering ved
formandskabet
*
TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles
FORBINDELSERNE UDADTIL
Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner; se tekst
*
Sri Lanka - Rådets konklusioner; se tekst
*
Forbindelserne med det vestlige Balkan; godkendelse af retningslinjer for styrket samordning
*
Associeringsaftale mellem EU og Chile; vedtagelse af afgørelse om midlertidig anvendelse af bestemmelser i
associeringsaftale
*
Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002); Notering af fremskridt
*
Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning; fremlæggelse
(dok. 13779/02)
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0002.png
LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA
Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg; enighed om holdning (13625/02)
*
Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet; Afgørelse om fælles holdning
(dok. 13707/02)
*
UDVIDELSEN
Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne; Vedtagelse af fælles holdninger
*
Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet – Landbrug; Vedtagelse af fælles holdninger
*
Ordninger for interimsperioden; Godkendelse
*
EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner
(dok. 13894/02)
Se
tekst
*
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets konklusioner;);
(dok. 14095/02)
se tekst
*
Oprindelige folk - Rådets konklusioner;
(dok. 13466/02)
se tekst
*
RÅVARER
Den internationale kakaooverenskomst;
(dok. 13165/02)
Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse
*
Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation; Midlertidig udsættelse
*
Den internationale kaffeoverenskomst 2001;
(dok. 13471/02)
opfølgning
*
MILJØ
Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre rådssammensætninger –
Konklusioner;
(dok. 14195/02)
se tekst
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige
stoffer;
(dok. 11248/02) Vedtagelse af afgørelse
*
ØKOFIN
Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget - Rådets udtalelse;
(dok. 13682/02) se tekst
*
Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner ;
(dok. 13244/1/02
REV1)
se tekst
*
ENERGI
Anvendelse af biobrændstoffer til transport; vedtagelse af fælles holdning
(dok. 13244/1/02 REV1)
*
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender og eksterne forbindelser behandlet på andre
rådsmøder siden det foregående almindelige anliggender ministerrådsmøde den 22. oktober 2002:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0003.png
Ingen
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, D. 15.
November 2002 udg.6:
Der gøres opmærksom på at punkter der fremgår af dagsordenen, og som er nævnt her kan være behandlet på
dagsordenen for eksterne forbindelser.
5. Mellemøsten
7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik
8. Nordkorea
9. Handel og udvikling
10. Afbinding
11. Opfølgning af internationale konferencer
13. Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde i Sevilla om illegal indvandring: Finansiering af migrationshåndtering
16. De store søers område
17. Belarus
18. Kommissionens årsrapport om fællesskabsbistanden
28. Kimberley-processen
29. Humanitære situation i det sydlige Afrika
30. Nye naboers initiativ
31. Moldova
Bruxelles, den 9. januar 2003
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
14183/02 (Presse 350)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0004.png
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER*
2463. samling i Rådet
- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -
den 18. november 2002 i Bruxelles
Formand:
Per Stig MØLLER
Kongeriget Danmarks udenrigsminister
* 2464. samling vedrørende eksterne forbindelser er gengivet i en separat pressemeddelelse (dok. 14184/02
Presse 351)
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
*
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København
*
UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN
*
UDVIDELSEN
*
REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB
*
KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003
*
OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002)
*
TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN
*
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles
FORBINDELSERNE UDADTIL
Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner
*
Sri Lanka - Rådets konklusioner
*
Forbindelserne med det vestlige Balkan
*
Associeringsaftale mellem EU og Chile
*
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0005.png
Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002)
*
Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning
*
LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA
Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg
*
Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet
*
UDVIDELSEN
Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne
*
Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet - Landbrug
*
Ordninger for interimsperioden
*
EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner
*
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets konklusioner
*
Oprindelige folk - Rådets konklusioner
*
RÅVARER
Den internationale kakaooverenskomst
*
Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation
*
Den internationale kaffeoverenskomst 2001
*
MILJØ
Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre rådssammensætninger -
Konklusioner
*
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige
stoffer
*
ØKOFIN
Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget - Rådets udtalelse
*
Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner
*
ENERGI
Anvendelse af biobrændstoffer til transport
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0006.png
Danmark:
Per Stig MØLLER
Bertel HAARDER
Friis Arne PETERSEN
Tyskland:
Joschka FISCHER
Hans Martin BURY
Grækenland:
Anastasios GIANNITSIS
Spanien:
Ramón DE MIGUEL Y EGEA
Frankrig:
Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN
Noëlle LENOIR
Irland:
Brian COWEN
Italien:
Franco FRATTINI
Roberto ANTONIONE
Luxembourg:
Lydie POLFER
Nederlandene:
Jakob G. de HOOP SCHEFFER
Atzo NICOLAΪ
Østrig:
Benita-Maria FERRERO-WALDNER
Portugal:
António MARTINS DA CRUZ
Carlos COSTA NEVES
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Jari VILÉN
Sverige:
Anna LINDH
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
Denis MACSHANE
Udenrigsminister
Minister for flygtninge, indvandrere og
integration samt minister uden portefølje
(Europaminister)
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
Viceminister, Udenrigsministeriet
Viceudenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Viceminister under udenrigsministeren, med
ansvar for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Udenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Forbundsudenrigsminister
Udenrigsminister og minister for de portugisiske
samfund i udlandet
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Minister for udenrigshandel
Udenrigsminister
Minister for udenrigs- og Commonwealth-
spørgsmål
Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og
Commonwealth-spørgsmål
***
Kommissionen:
Günter VERHEUGEN
Christopher PATTEN
Medlem
Medlem
***
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0007.png
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER
Som led i opgaven med at sikre koordineringen af Rådets aktiviteter og den indbyrdes sammenhæng mellem politikkerne
og med EU's generelle mål gjorde Rådet (almindelige anliggender) status over de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket
drøftes i Rådets andre sammensætninger, på grundlag af en rapport fra formandskabet (dok.
14057/02).
I denne rapport
peges der på en række spørgsmål, der drøftes i rådssammensætningerne miljø, Økofin samt uddannelse, ungdom og
kultur. Formandskabet henledte navnlig Rådets opmærksomhed på nogle afgørelser, der blev truffet på samlingen i
Rådet (økonomi og finans) den 5. november, og som er vigtige i forbindelse med udvidelsen, navnlig ændringerne af
EIB's vedtægter og forøgelsen af ECB's kapital og valutareserver, og de fremskridt, der blev gjort på mødet i retning af at
gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København
UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN
Rådet godkendte udkastet til kommenteret dagsorden, som er udarbejdet af formandskabet (dok.
14257/02)
for at
forberede drøftelserne til Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december.
Formandskabet agter at begrænse dagsordenen til to punkter: udvidelsen og Rådets arbejdsgange på baggrund af
udvidelsen. Det Europæiske Råd vil endvidere af konventets formand blive orienteret om det seneste arbejde med
Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid samt afholde sit sædvanlige møde med formanden for Europa-
Parlamentet.
For så vidt angår udvidelsen vil Det Europæiske Råd skulle træffe alle nødvendige beslutninger for at afslutte
forhandlingerne med de ti kandidatlande, der blev nævnt af Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober (Cypern, Den
Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien) og træffe beslutning om
en detaljeret køreplan med tidsplaner og øget førtiltrædelsesbistand til Bulgarien og Rumænien samt om næste etape af
Tyrkiets kandidatur.
Under overskriften Rådets arbejdsgange vil Det Europæiske Råd drøfte de første rapporter fra formandskabet om
reformen af Rådets formandskab og om sprogordningen i forbindelse med udvidelsen.
UDVIDELSEN
Rådet drøftede, hvordan det videre arbejde skulle forløbe for at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Malta,
Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien på Det Europæiske Råds
møde i København den 12. og 13. december i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske
Råd på mødet i Bruxelles i oktober.
Under hensyn til drøftelserne på ministermødet med disse lande i tilknytning til Rådets samling besluttede Rådet, at
landene vil kunne tiltræde EU den 1. maj 2004. I overensstemmelse hermed blev det bekræftet, at disse lande vil deltage
som medlemsstater i valgene til Europa-Parlamentet i 2004. Kommissærerne fra de nye medlemsstater vil indtræde i
Kommissionen ved tiltrædelsen. Det blev endvidere bekræftet, at de tiltrædende stater i overensstemmelse med artikel 8 i
erklæring 23, der er knyttet som bilag til Nice-traktaten, vil deltage fuldt ud i den kommende regeringskonference,
medens kandidatlande, der ikke har afsluttet forhandlingerne, deltager som observatører.
Med henblik på afslutningen af forhandlingerne med disse ti kandidatlande vil formandskabet med bistand fra
Kommissionen udarbejde et tilbud til hvert kandidatland om alle udestående spørgsmål, herunder spørgsmål, der har
finansielle følger. Dette tilbud skal give den nødvendige fleksibilitet i forhold til kandidatlandenes behov, men skal
samtidig overholde gældende fællesskabsret, de lofter for finansiering af tiltrædelsen, der blev fastsat i Berlin, og de
beslutninger, Det Europæiske Råd traf i Bruxelles.
Rådet noterede sig endvidere Kommissionens præsentation af forslag til køreplaner og øget finansiel bistand til
Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Bruxelles, med
henblik på at forberede de relevante beslutninger, der skal træffes af Det Europæiske Råd i København.
REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0008.png
Med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råd havde Rådet en bred drøftelse af reformen af Rådets formandskab
på baggrund af den første rapport, som formandskabet skal forelægge for Det Europæiske Råd i december i København i
overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla i juni.
Formanden konkluderede, at drøftelserne havde vist, at der var støtte til, at formandskabet forelægger udkastet til rapport
som grundlag for drøftelserne på Det Europæiske Råd og fortsætter arbejdet med eventuelle afgørelser, der skal træffes
ved den lejlighed. Flere medlemsstater foretrak model 1 (jf. nedenfor) med henvisning til den bredere debat om EU's
fremtidige institutionelle struktur inden for rammerne af konventet og den efterfølgende regeringskonference, mens
andre understregede, at det ville være nødvendigt at overveje foranstaltninger, der gik endnu videre.
Under hensyn til de udfordringer, som udvidelsen vil indebære for arbejdsgangen i Rådet, indledte Det Europæiske Råd
en reformproces på mødet i Helsingfors i december 1999. Drøftelserne fortsatte i Göteborg og Barcelona på grundlag af
rapporter fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant. Efterfølgende vedtog Det Europæiske Råd i Sevilla i juni
2002 et sæt detaljerede foranstaltninger, der skulle iværksættes uden traktatændringer. Det Europæiske Råd gav også
udtryk for, at det var rede til at fortsætte drøftelserne og anmodede det danske formandskab om at forelægge en første
rapport for Det Europæiske Råd i december.
Formandskabets udkast til rapport består af to dele. Den første del gennemgår de vigtigste spørgsmål, der er opstået
under de hidtidige drøftelser, mens den anden del beskriver løsningsmuligheder for en reform af formandskabet især i
form af tre modeller.
Model 1
bevarer de vigtigste elementer af den nuværende ordning med skiftende formandskaber, men udvider
samarbejdet mellem de på hinanden følgende formandskaber, ud over det der blev besluttet i Sevilla. Der ville være en
systematisk forpligtelse til at dele og uddelegere beføjelser.
Model 2
består af en kombination af et "institutionelt" formandskab for Rådets koordinationskæde (Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) og Coreper), der f.eks. skulle ledes af generalsekretæren/den højtstående
repræsentant eller dennes repræsentanter, og en ordning med enten skiftende formandskaber eller valgte formænd for de
fleste af de øvrige rådssammensætninger og forberedende organer.
Model 3
bygger på idéen om et formandskabsteam. Dette team kunne bestå af 3-5 medlemmer, der udvælges efter
kriterier som f.eks. geografi og størrelse for en given periode (1 �½ eller 2 �½ år), der skal fornyes enten med faste
mellemrum eller efter en rotationsordning. Formandskabet for de forskellige rådssammensætninger skulle deles mellem
dette teams medlemmer. Det kunne som en variant være muligt ydermere at bibeholde elementet med halvårligt
formandskab med henblik på koordinationskæden (AGEX + Coreper).
Formandskabet foreslår også, at den højtstående repræsentants rolle styrkes for at løse det særlige problem med
formandskabets opgaver med hensyn til de eksterne forbindelser. Forslagene omfatter f.eks. at varetage formandskabet
for visse rådssamlinger, repræsentere EU i internationale organisationer eller på møder med tredjelande, forhandle
internationale aftaler inden for FUSP/ESFP, forelægge forslag, orientere Europa-Parlamentet og overvåge EU's særlige
udsendinge.
Endelig gøres der rede for de idéer, der er fremsat af flere medlemsstater, om en valgt formand for Det Europæiske Råd.
Denne variant kunne kombineres med model 2 eller 3. Formanden for Det Europæiske Råd kunne vælges for en længere
periode (op til fem år), forberede og varetage formandskabet for Det Europæiske Råd og repræsentere EU i
forbindelserne med tredjelande på stats- og regeringschefsniveau.
KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003
Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003
(dok. 13905/02).
Det er
det første program, der udarbejdes efter en indgående dialog mellem de tre institutioner, Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet, efter forelæggelsen af den årlige politikstrategi i februar 2002.
Kommissionens arbejdsprogram er bygget op omkring tre prioriteter: gøre udvidelsen til en succes,
sikkerhed og stabilitet (terrorismebekæmpelse, indvandringspolitik, initiativet vedrørende nye nabolande) og en holdbar
økonomi med plads til alle (gennemførelse af EU's strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien samt Doha-
udviklingsdagsordenen).
OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0009.png
Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af det nylige topmøde mellem EU og Rusland den 11. november, navnlig
for så vidt angår den enighed, der blev opnået om at lette transit mellem Kaliningrad og resten af Rusland (jf.
også
pressemeddelelse, dok. 13970/02, Presse 347).
TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN
Rådet noterede sig køreplanen for gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af terrorisme (dok.
13909/1/02).
Køreplanen, der blev udarbejdet efter terrorangrebene den 11. september 2001, ajourføres jævnligt. Den seneste
ajourføring dækker perioden juli til november 2002. Køreplanen redegør for de fremskridt, der er gjort på de områder,
der er indkredset i handlingsplanen, og de næste skridt, der skal tages for at gennemføre den.
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles
Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog en afgørelse vedrørende konklusionerne fra
Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles. De blev enige om, at punkt 12 "Direkte betalinger" i
konklusionerne fra Det Europæiske Råd giver følgende tal:
UDGIFTSOMRÅDE 1A for EU-25 i løbende priser
mio. euro
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012 2013
Samlet loft 42 979 44 474 45 306 45 759 46 217 46 679 47 146 47 617 48 093 48
for EU-25
574
FORBINDELSERNE UDADTIL
Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner
(dok. 14078/02)
"1. Med den forestående udvidelse, der bliver EU's hidtil største, får EU grænser til en række nye nabolande.
Udvidelsen udgør en fortræffelig lejlighed til at fremme forbindelserne med EU's nye nabolande, der bør
bygge på fælles politiske og økonomiske værdier.
2. EU ønsker især at skabe yderligere betingelser for at kunne styrke forbindelserne med de østeuropæiske
nabolande Ukraine, Moldova og Belarus. EU vil skulle formulere en ambitiøs, langsigtet og integreret
strategi over for hvert af disse lande, med henblik på at fremme demokratiske og økonomiske reformer,
bæredygtig udvikling og handel og dermed bidrage til at sikre større stabilitet og velstand både ved og på
den anden side af Unionens nye grænser.
3. Initiativet vil skulle bygge på en nuanceret tilgang, hvor der tages hensyn til det enkelte lands særlige
politiske og økonomiske situation, potentiale og mål. Udviklingen af forbindelser med de pågældende lande
vil selvfølgelig være betinget af, at de gennemfører yderligere reformer og er villige til at overholde
internationale forpligtelser og respektere fælles værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincipper og
menneskerettigheder.
4. Dette initiativ skal ses i sammenhæng med EU's vedholdende indsats for at uddybe samarbejdet med Den
Russiske Føderation, der er en særdeles vigtig partner.
5. EU tilskynder også til yderligere udvikling af samarbejde på tværs af grænserne, herunder bekæmpelse af
organiseret kriminalitet og illegal indvandring, og regionalt samarbejde med og blandt nabolandene i
Østeuropa. Desuden vil samarbejde med relevante internationale organisation på området, såsom OSCE og
Europarådet, være et vigtigt element i virkeliggørelsen af initiativet. Kandidatlandene vil spille en vigtig
rolle i denne sammenhæng.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0010.png
6. På baggrund af erfaringerne med dette initiativ vil Rådet senere kunne overveje, hvilke elementer der kan
være relevante for forbindelserne med partnere i andre tilgrænsende områder.
7. Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordres på denne baggrund til snarest muligt at
udarbejde mere detaljerede forslag til, hvordan dette initiativ kan følges op. Kandidatlandene vil blive
rådspurgt i forbindelse med dette arbejde."
Sri Lanka - Rådets konklusioner
(dok. 13976/1/02 REV1)
"Rådet bekræftede sin støtte til fredsprocessen mellem Sri Lankas regering og frihedsbevægelsen, De Tamilske Tigre
(LTTE), og bifaldt den positive og forsonlige holdning, parterne har lagt for dagen, såvel som deres stærke tilsagn om at
ville afslutte den væbnede konflikt, som Sri Lankas befolkning har lidt under i 19 år.
Rådet bifaldt de betydningsfulde skridt, parterne allerede har taget, og navnlig beslutningen om at indlede
fredsforhandlinger i Thailand. Endvidere udtrykte Rådet sin tilfredshed med parternes faste beslutning om at konsolidere
våbenhvileaftalen og træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre sikkerhedssituationen, det inter-etniske
samarbejde og overholdelsen af menneskerettighederne i det nordlige og østlige Sri Lanka.
Rådet erklærede, at det i høj grad støtter Norges regering i dens rolle som mægler i fredsprocessen. Enhver form for
implicering af EU vil blive nøje koordineret med andre internationale bestræbelser, og navnlig Norges.
Rådet understregede nødvendigheden af, at der tages hensyn til de legitime forhåbninger i alle befolkningsgrupper på Sri
Lanka, men erindrede om, at det lægger vægt på Sri Lankas territoriale integritet og enhed på grundlag af demokratiske
principper.
Med hensyn til fremtidig EU-støtte til fredsprocessen i Sri Lanka konkluderede Rådet, at EU fortsat vil følge udviklingen
i landet nøje, ikke mindst menneskerettighedssituationen, og det opfordrede alle parter til at samarbejde og udnytte de
muligheder, der nu byder sig, og i fællesskab arbejde i retning af en løsning på konflikten.
Med det overordnede mål at støtte fredsprocessen, herunder post-konfliktrehabilitering af landet, vil EU navnlig:
– engagere sig stærkere i fredsprocessen i Sri Lanka og i den forbindelse også forpligte diasporatamilerne i Europa til at
støtte processen,
– udvide dialogen med alle parter i processen og i den forbindelse udbygge EU's forbindelser med frihedsbevægelsen,
De Tamilske Tigre (LTTE),
– rejse midler til støtte for direkte aktiviteter med fokus på prioriterede områder så som minerydning og internt
fordrevnes tilbagevenden og rehabilitering,
– deltage i donorkonferencen den 25. november 2002 i Oslo og bidrage til den Fælles Task Force donor fond.
Forbindelserne med det vestlige Balkan
Rådet godkendte retningslinjerne for en styrket operationel samordning og underretning om EU's indsats i det vestlige
Balkan.
Associeringsaftale mellem EU og Chile
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i en associeringsaftale
mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side med
henblik på undertegnelse af aftalen den 18. november 2002
(jf. ligeledes 13971/02 Presse 348).
Aftalen skal løbe på ubestemt tid og vil bane vejen for en uddybning af forbindelserne på en lang række områder, baseret
på gensidighed og partnerskab. Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten samt
fremme af bæredygtig udvikling udgør nøgleprincipper, som aftalen baseres på.
Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002)
Rådet noterede sig de fremskridt, der var sket i forberedelserne af ministermødet i Ouagadougou den 28. november
2002, navnlig med hensyn til EU's oplæg til en erklæring om terrorisme, der skal fremsættes på mødet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0011.png
Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning
(dok. 13779/02)
Rådet noterede sig den fjerde årsberetning forelagt i overensstemmelse med punkt 8 i de operative bestemmelser i
adfærdskodeksen for våbeneksport i Den Europæiske Union. Rapporten vil efterfølgende blive offentliggjort i EFT
(C-udgaven).
LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA
Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg
(dok. 13625/02)
Rådet nåede til enighed om den holdning, Fællesskabet skal indtage med henblik på en afgørelse i Associeringsrådet EU-
Bulgarien om nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg mellem De Europæiske Fællesskabers Regionsudvalg og
Bulgariens Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med De Europæiske Fællesskabers Regionsudvalg.
Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet
(dok. 13707/02)
Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i Associeringsrådet EU-Bulgarien om Bulgariens deltagelse i
Fiscalis-programmet.
Afgørelsen, som fastsætter vilkår og betingelser for Bulgariens deltagelse i programmet, vil efterfølgende blive vedtaget
af associeringsrådet ved skriftlig procedure.
Fiscalis er en fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked. Det blev indført ved
beslutning nr. 888/98/EF af den 30. marts 1998.
UDVIDELSEN
Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne
Med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer vedtog Rådet fælles holdninger for så vidt angår følgende kapitler:
– Kapitel 14 (energi) for forhandlinger med Bulgarien;
– Kapitel 19 (telekommunikation og informationsteknologi) for Rumænien;
– Kapitel 25 (toldunionen) for Rumænien;
– Kapitel 31 (andet) Punkt 5: Beskyttelsesklausuler for Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland,
Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien
Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet - Landbrug
Rådet vedtog fælles holdninger om kapitel 7 (Landbrug) med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn
og Slovakiet.
Ordninger for interimsperioden
Rådet godkendte ordningerne for perioden mellem den formelle afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne og
tiltrædelsestraktatens ikrafttræden (interimsperioden) på baggrund af præcedens fra de tidligere udvidelser, herunder
fastlæggelse af en informations- og konsultationsprocedure efter den formelle afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne
samt en aktiv observatørstatus efter traktatens undertegnelse.
EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner
(dok. 13894/02)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0012.png
"1. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors skal EU's mål på lang sigt fortsat
være en integreret, samlet og velafbalanceret politik, der skal takle de grundlæggende årsager til den ulovlige
indvandring. På sit møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002 fremhævede Det Europæiske Råd betydningen af, at
indvandringspolitikken integreres i EU's forbindelser med tredjelande og af, at der etableres et tættere samarbejde med
tredjelande om håndteringen af migration, herunder forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og
menneskehandel. Rådet henviser til sine konklusioner af 15. oktober 2002 om hurtig gennemførelse af konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Sevilla med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel
og hilser med tilfredshed det arbejde, der er iværksat og planlagt til opfølgning af Sevilla-konklusionerne med henblik på
at fremme dialogen og indlede operationelle projekter med tredjelande.
2. EU har siden Det Europæiske Råd i Tammerfors - i samarbejde med de relevante tredjelande - indarbejdet en række
migrationsrelaterede spørgsmål i sin langsigtede samarbejdspolitik. Migrationsspørgsmålet har med godt resultat været
sat på dagsordenen for dialogen mellem EU og forskellige lande, og der er planlagt en omfattende direkte og indirekte
fællesskabsbistand til støtte for tredjelandene i deres bestræbelser på at tage fat på problemet med lovlig og ulovlig
migration.
3. Rådet henviser til Sevilla-konklusionerne om samarbejde med hjem- og transittredjelande
4. med henblik på fælles bekæmpelse af ulovlig indvandring og tilkendegiver, at det ønsker at intensivere EU-
partnerskabssamarbejdet med særligt relevante lande og regioner. Rådet understreger, at det overordnede sigte
med initiativerne er at tilbyde disse lande et tættere samarbejde på indvandringsområdet for yderligere at forbedre
deres evne til at varetage deres rolle i forbindelse med de internationale tiltag, der gøres for at løse de
mangefacetterede problemer, som den ulovlige indvandring forårsager.
4. Under hensyntagen til Rådets konklusioner af 25.-26. april 2002 om kriterier for fastlæggelse af de tredjelande, der
skal forhandles nye tilbagetagelsesaftaler med, er følgende kriterier lagt til grund for at identificere de hjem- eller
transitlande, som der efter Rådets opfattelse bør indgås et tættere samarbejde med:
– arten og størrelsen af migrationsstrømmene til EU
– den geografiske beliggenhed i forhold til EU
– behovet for kapacitetsopbygning til håndtering af migrationsstrømme
– de nuværende samarbejdsrammer
– holdningen til samarbejde om migrationsspørgsmål.
5. På baggrund af disse kriterier finder Rådet, at det er vigtigt i første omgang at udbygge samarbejdet med
følgende lande, som EU allerede har et samarbejde med, der kan danne grundlag for yderligere fremskridt:
Albanien, Kina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Marokko, Rusland, Tunesien og Ukraine. Det
understreges, at migrationsspørgsmål i relation til netop disse lande er af en sådan betydning, at det ikke blot
er ønskeligt, men også nødvendigt. Rådet anser det også for væsentligt, at der indledes et samarbejde med
Libyen. Endelig anser Rådet det for vigtigt, at samarbejdet med kandidatlandet Tyrkiet styrkes yderligere,
bl.a. på grund af landets geografiske beliggenhed. Rådet understreger, at der vil blive fulgt en regional
strategi, når det er relevant, med særlig vægt på nabolandene.
6. Rådet er på grundlag af ovennævnte liste enigt om, at der skal føres en omfattende dialog med hvert
enkelt land med henblik på at styrke samarbejdet. Initiativer skal bygge på en behovsvurdering for hvert
enkelt land, som gennemføres i samråd med de pågældende lande. Rådet vil vende tilbage til dette punkt
senest i maj 2003 på grundlag af en situationsrapport, som Kommissionen vil udarbejde.
7. Det er nødvendigt at øge samarbejdet, og Rådet fremhæver derfor den politiske betydning af at udbygge
bestræbelserne på i fuldt omfang at integrere den eksterne dimension af RIA-problematikken i EU's
nuværende og fremtidige forbindelser med tredjelandene. Alle nuværende og fremtidige omfattende dialoger
med de identificerede lande skal derfor, når det er relevant, omfatte emner som f.eks. hjemsendelse,
tilbagetagelse og dokumentation, gennemførelse af aftaler om håndtering af migrationsstrømme,
forebyggelsespolitikker og teknisk bistand med henblik på opbygning af den institutionelle kapacitet. Rådet
og Kommissionen vil inden for deres respektive beføjelser fortsat sikre, at migration integreres i Den
Europæiske Unions eksterne forbindelser, og samarbejde med relevante internationale organisationer og
processer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0013.png
8. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla anmodes der indtrængende om, at der i alle fremtidige
samarbejdsaftaler, associeringsaftaler eller tilsvarende aftaler, som Det Europæiske Fællesskab indgår med
et hvilket som helst land, indsættes en bestemmelse om fælles håndtering af migrationsstrømmene og
tvungen tilbagetagelse i tilfælde af ulovlig indvandring, og Rådet mener på den baggrund, at det er vigtigt, at
en sådan bestemmelse indeholder følgende elementer:
– En dybtgående dialog om migrationsspørgsmålet
– Forpligtelse til - inden for rammerne af nationale strategier for økonomisk og social udvikling - at
inddrage de strukturelle begrænsninger i tilknytning til migrationsstrømme med henblik på at støtte
den økonomiske og sociale udvikling i de regioner, hvorfra migranterne kommer.
– Samlet behandling af spørgsmål, der vedrører ulovlig indvandring og menneskehandel, herunder
spørgsmålet om, hvordan ulovlig indvandring og indslusernet kan bekæmpes, for om nødvendigt at
fastlægge grundlaget for en forebyggende politik.
– Hjemsendelse under menneskelige og værdige forhold af tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer med ulovligt ophold.
– Bekræftelse af forpligtelsen til efter anmodning og uden yderligere formaliteter at tilbagetage alle
egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts område, at udstyre deres statsborgere
med de nødvendige identitetspapirer og at bistå dem med alle de administrative faciliteter, der er
nødvendige herfor.
– Indgåelse af tilbagetagelsesaftaler. Sådanne aftaler skal også, som fastlagt i Kommissionens
forhandlingsmandat, omfatte ordninger for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse
personer.
– Samarbejde vedrørende migrationsstrømme for at fremme en retfærdig behandling af personer, der
opholder sig lovligt på parternes område, via en integrationspolitik, der fremmer ikke-diskriminering
og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Det Europæiske Fællesskab er rede til at yde passende bistand til gennemførelsen af sådanne bestemmelser,
hvor det er relevant.
Det Europæiske Fællesskab forventer, at tredjelande opfylder deres tilbagetagelsesforpligtelser i
overensstemmelse med international ret og reagerer positivt på anmodninger fra Fællesskabet eller dets
medlemsstater herom. Rådet er enigt om, at indtil Kommissionen har fået forhandlingsdirektiver til at
forhandle om tilbagetagelsesaftaler, bør det pågældende land være rede til på anmodning fra en af Det
Europæiske Fællesskabs medlemsstater at indgå en bilateral aftale med denne om specifikke forpligtelser
om tilbagetagelse mellem dette land og den anmodende medlemsstat, herunder en forpligtelse til at
tilbagetage andre landes statsborgere og statsløse personer."
UDVIKLINGSSAMARBEJDE
Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets
konklusioner
(dok. 14095/02)
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Idet Rådet erindrer om sine konklusioner af 31. maj og 8. november 2001 om opfølgningen af EF's udviklingspolitik
samt om Kommissionens og Rådets erklæring fra november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik,
udtrykker det sin tilfredshed med Kommissionens årsberetning 2001 til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende EF's
udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande.
Rådet betragter årsberetningen for 2001 som et betydeligt fremskridt. Både i struktur og indhold forsøger den at følge op
på Rådets konklusioner fra maj og november 2001. Rådet udtrykker tilfredshed med den indsats, der er gjort for at kæde
vurderingen af virkningerne af Fællesskabets bistand sammen med gennemførelsen af millenniummålsætningerne, og
glæder sig over, at Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Komitéen for Udviklingsbistand (DAC)
under OECD agter at forfølge dette aspekt i sit arbejde ved at udvikle et sæt indikatorer til overvågning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0014.png
landeresultaterne. Rådet gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge forslag om et sæt klare
resultatindikatorer til brug for overvågning og fremtidig planlægning, således at Rådet kan vedtage dem inden udgangen
af 2003.
Rådet udtrykker tilfredshed med oplysningerne om reformen af forvaltningen af den eksterne bistand og opfordrer
Kommissionen til i de kommende beretninger at informere både om de fremskridt, der gøres med reformprocessen, og
om virkningerne af denne proces. Det opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om situationen
med hensyn til reformen som oplæg til den årlige debat om Unionens optræden udadtil i 2003.
Årsberetningen om EF's bistand til tredjelande bør ses både som et vigtigt styringsinstrument og som det centrale
offentlige dokument i Det Europæiske Fællesskabs program for udviklingssamarbejde, som øger gennemsigtigheden og
kontrollerbarheden af EF's eksterne bistand. Beretningens primære funktion er at vurdere resultaterne og den samlede
gennemslagskraft, effektivitet og virkning af EF's udviklingssamarbejde i den periode, den omhandler. Den skal danne
grundlag for Rådets årlige vurdering af effektiviteten af gennemslagskraften i EF's politik for udviklingssamarbejde som
oplæg til den årlige debat om Unionens optræden udadtil (den orienterende debat).
Rådet glæder sig over, at Kommissionens har til hensigt at forelægge årsberetningen tidligere og tidligere i det år, der
følger efter beretningsperioden, og opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på at forelægge beretningen for 2002 i
juli 2003. Beretningen bør indgå i forberedelsen af den årlige orienterende debat, handlingsprogrammet, budgetforslaget
samt det flerårige strategiske program og det årlige arbejdsprogram, der er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske
Råds møde i juni 2002 i Sevilla.
Rådet er klar over, at det er vanskeligt at finde en passende balance mellem opfyldelse af kravene om at medtage
tilstrækkelige og detaljerede oplysninger og omfanget af årsberetningen, men opfordrer Kommissionen til at anvende en
mere koncis og analytisk tilgang, når den vurderer de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af den
politiske erklæring om udviklingspolitik fra november 2000, således at beretningen kan blive et mere effektivt
styringsinstrument og derved bidrage til at udstikke strategiske retningslinjer for EF's udviklingspolitik. Dette indebærer
en vurdering af merværdien ved alle horisontale budgetposter og en åben drøftelse af, hvorledes EF's udviklingspolitik
gennemføres i de forskellige regioner og lande - og disse imellem.
Rådet finder, at følgende områder bør udbygges yderligere:
Beretningen bør
•
vise virkning målt i forhold til mål og resultatindikatorer på globalt plan og inden for hver enkelt region i
relation til udryddelse af fattigdom og de prioriterede områder for Fællesskabets udviklingsbistand, bl.a. ved
hjælp af
– oplysninger om hvert lands fremskridt hen imod milleniummålsætningerne på grundlag af vedtagne
resultatindikatorer, og
– oplysninger om konklusionerne af resultatorienteret overvågning af projekterne, og
– oplysninger om evaluering af Fællesskabets programmer i relation til udryddelse af fattigdom og de
prioriterede områder for Fællesskabets udviklingspolitik;
•
indeholde mere fyldestgørende oplysninger om samordning, komplementaritet og sammenhæng;
•
sikre sammenhæng i oplysningerne om de fremskridt, der er sket med hensyn til mainstreaming af
horisontale aspekter for hver enkelt region og sektor;
•
indeholde en kvalitetsvurdering, herunder konstaterede svagheder og forslag til afhjælpning heraf;
•
indeholde oplysninger, herunder finansielle oplysninger, om forpligtelser, udbetalinger i forhold til
beløbene i de respektive programmer og om budgetposter, som dokumenterer, hvilke fremskridt der gøres i
forbindelse med reformen af forvaltningen af den eksterne bistand, samt virkningerne heraf;
•
indeholde et resumé;
•
opstille perspektiver for de kommende år."
Oprindelige folk - Rådets konklusioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0015.png
(dok. 13466/02)
"Rådet
1. understreger, at det fortsat står helt og fuldt bag den resolution, som det den 30. november 1998 vedtog
om oprindelige folk i forbindelse med Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingssamarbejde
2. bekræfter sine konklusioner af 25. juni 2001 om menneskerettigheder og demokratiseringsprocessen i
tredjelande og noterer sig Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. maj 2001 om,
hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i
tredjelande, idet det påpeger, at Kommissionen bør overveje at støtte FN-mekanismer og prioritere sit
arbejde med oprindelige folk højere
3. noterer sig med tilfredshed initiativet fra Kommissionen om at medvirke ved organiseringen af konferencen med titlen
"Speaking Out: Indigenous Views of Development and the Implementation of the EU policy on Indigenous Peoples", der
fandt sted den 18.-20. juni 2002, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at den bliver fulgt op
4. noterer sig med tilfredshed beretningen fra Kommissionen med status over arbejdet med oprindelige folk
af 11. juni 2002
5. erkender, at der er gjort visse fremskridt i bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af EF's arbejde med
spørgsmål om oprindelige folk. Der er mere specifikt gjort fremskridt i bestræbelserne på at integrere
hensynet til oprindelige folk i politikker, programmer og projekter, i høring af oprindelige folk om politikker
og aktiviteter, der har betydning for dem, og i tilvejebringelsen af støtte til oprindelige folk på vigtige
tematiske områder
6. noterer sig de områder, hvor der ifølge Kommissionens beretning er behov for en yderligere indsats, og
erkender, at en sådan indsats skal ses som en del af en langsigtet og fortløbende proces
7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af ovennævnte
rådsresolution fra 1998 og til
•
at sikre, at der gøres en indsats for at lette identificeringen af kontaktpunkter for spørgsmål om
oprindelige folk i alle de tjenestegrene i Kommissionen, hvis programmer vedrører oprindelige folk
direkte eller indirekte, og i medlemsstaternes nationale administrationer. En langsigtet og direkte
dialog mellem EF, oprindelige folk og internationale organisationer, der arbejder med dem, bør
styrkes, hvis det er muligt.
•
at sikre samordning og sammenhæng i overensstemmelse med retningslinjerne for styrkelse af den
operationelle samordning mellem Fællesskabet, som er repræsenteret ved Kommissionen, og
medlemsstaterne i forbindelse med bistand til tredjelande. Der bør også sikres sammenhæng og
samordning i multilaterale fora. Etablering af et netværk for udveksling af relevante oplysninger
mellem de forskellige kontaktpunkter i Kommissionen og de specialiserede enheder, der beskæftiger
sig med disse spørgsmål i medlemsstaterne, og udveksling af oplysninger mellem repræsentanter for
de oprindelige folk vil kunne bidrage positivt til dette
8. opfordrer desuden Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af EF's politik over for oprindelige folk
og til
•
at sikre, at dens personale uddannes i spørgsmål om menneskerettigheder og demokratisering
generelt og især om oprindelige folk og i måder, hvorpå der kan opnås større deltagelse. Dette er
særlig vigtigt for personalet i delegationerne med henblik på dekoncentration
•
at sikre fuld anerkendelse af køns- og aldersaspekternes betydning i forbindelse med de muligheder
og begrænsninger, der gør sig gældende for oprindelige folks eksistens. Børns ønsker kræver særlig
opmærksomhed
•
at lade en analyse af den politiske, sociale, økonomiske og kulturelle situation for oprindelige folk i
partnerlande indgå i landestrategipapirer på grundlag af den betydning, som oprindelige folk er tillagt
i nationale strategier og planer for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Disse analyser bør også
omfatte en vurdering af virkningen af EU's udviklingsamarbejdspolitikker, -programmer og -projekter
for oprindelige folk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0016.png
•
at inddrage oprindelige folks ønsker i den politiske dialog med partnerlande som en integrerende del
af menneskerettighedsbestemmelserne i de forskellige samarbejds- og associeringsaftaler og andre
relevante bestemmelser, idet der tages hensyn til, at forskellige konkrete situationer kræver forskellige
metoder. Partnerlandene kunne f.eks. tilskyndes til at etablere en dialog og et samarbejde mellem de
forskellige kulturer
•
generelt at integrere spørgsmål om oprindelige folk i Den Europæiske Unions politikker,
praksisformer og arbejdsmetoder. Hvis det er relevant, bør oprindelige folk kunne tage fuld og
effektiv del i alle faser af projektforløbet (programmering, identifikation, planlægning, gennemførelse
og evaluering)
•
at udvælge et antal pilotlande med EF-finansierede udviklingsprogrammer for at finde ud af,
hvordan oprindelige folk mere konkret kan inddrages i det civile samfund i alle faser af
projektforløbet gennem partnerskab, samarbejde og konsultation. Særlige procedurer bør gøre det
nemmere at gennemføre programmer i partnerskab med oprindelige folk. Der bør gøres en indsats for
at fremme kapacitetsopbygning i organisationer, der repræsenterer oprindelige folk
•
at sikre, at der i årsberetningen om gennemførelsen af Fællesskabets bistand til tredjelande og Den
Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder indgår en redegørelse for de fremskridt, der
er gjort i gennemførelsen af EF's politik over for oprindelige folk."
RÅVARER
Den internationale kakaooverenskomst
(dok. 13165/02)
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og indgåelse af den internationale kakaooverenskomst 2001 på Det
Europæiske Fællesskabs vegne. Denne nye overenskomst, der blev forhandlet inden for rammerne af en særlig
konference, der blev nedsat af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), vil til sin tid
træde i stedet for de internationale kakaooverenskomst fra 1993, som udløber den 30. september 2003.
Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation
På baggrund af den politiske situation i Côte d'Ivoire noterede Rådet sig et brev til formanden for Den Internationale
Kakaoorganisation om midlertidig udsættelse af Det Internationale Kakaoråds afgørelse på samlingen i maj 2002 om at
flytte organisationen fra London til Abidjan.
Den internationale kaffeoverenskomst 2001
(dok. 13471/02)
Rådet noterede sig opfølgningen af dets afgørelse af 24. september 2001 om undertegnelse og indgåelse på vegne af Det
Europæiske Fællesskab af den internationale kaffeoverenskomst 2001, der midlertidigt trådte i kraft den 1. oktober 2001.
MILJØ
Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre
rådssammensætninger - Konklusioner
(dok. 14195/02)
"RÅDET:
SOM HENVISER TIL, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for, at det er fast besluttet på at gå i
spidsen for opfølgningsprocessen til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD);
SOM HENVISER TIL Rådets konklusioner (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 30. september og 1.
oktober 2002 om verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Vurdering, prioriteter og opfølgning;
SER MED TILFREDSHED PÅ de konklusioner, som er blevet vedtaget af Rådet (landbrug og fiskeri) den 14.-15.
oktober 2002, Rådet (miljø) den 17. oktober 2002 og Rådet (økonomi og finans) den 5. november 2002 samt på
meddelelsen om, at Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 25. november og 5. december 2002 og Rådet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0017.png
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 2.-3. december 2002 vil vedtage konklusioner, hvori disse
rådssammensætninger gennemgår de tilsagn, som blev givet på Johannesburg-topmødet, inden for deres respektive
kompetenceområder og afklare, hvordan disse tilsagn kan omsættes til specifikke aktioner med henblik på at forberede
Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 og det videre arbejde;
SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen i sin kommende rapport for 2003 og på grundlag af meddelelsen
"Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" samt med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds
forårsmøde 2003 har til hensigt at gøre status over fremskridtene og pege på centrale foranstaltninger, som effektivt kan
omsætte de interne og eksterne EU-forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, der er indgået som følge af
Johannesburg-topmødet, til praktisk politisk handling, som tager hensyn til nationale strategier og afspejler balancen i de
tre søjler i en bæredygtig udvikling samt opfølgningen af de tilsagn, EU gav på den internationale konference om
udviklingsfinansiering, og andre lignende tilsagn vedrørende den eksterne dimension af bæredygtig udvikling;
HENSTILLER til Kommissionen, at den med henblik på sin forårsrapport til forberedelse af Det Europæiske Råds
forårsmøde 2003 følger de relevante rådssammensætninger forslag til indikatorer, for at de økonomiske, sociale og
miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling kan afspejles på en afbalanceret måde. I den forbindelse ERINDRER
Rådet OM, at det vil vedtage hele sættet af indikatorer på sin samling i december;
FREMHÆVER den vigtige rolle, som Kommissionen spiller for tilvejebringelse af en regelmæssig og omfattende
evaluering og analyse af samt politikforslag vedrørende bæredygtig udvikling som grundlag for Rådets fremtidige
overvejelser;
BESLUTTER på grundlag af de konklusioner, Rådet har vedtaget i alle relevante sammensætninger, og på grundlag af
de forslag fra Kommissionen, der skal indgå i dens forårsrapport, at behandle dette spørgsmål på sin samling i februar
2003 med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds revision i foråret 2003 af den overordnede strategi for
bæredygtig udvikling med fokus på en praktisk udmøntning af resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,
som besluttet af Det Europæiske Råd i Barcelona samt på Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering, bl.a. ved at
fastsætte hvilke aktioner Rådet i alle relevante sammensætninger skal iværksætte gennem en ajourføring af køreplanen
for opfølgningen af Det Europæiske Råd i Göteborg om EU's strategi for bæredygtig udvikling omfattende såvel de
interne som de eksterne dimensioner."
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og
skadelige stoffer
(dok. 11248/02)
Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere
eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med
søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen).
HNS-konventionen er af ganske særlig betydning, idet den gør det muligt at forbedre beskyttelsen af skadelidte i de
internationale forskrifter om erstatningsansvar i forbindelse med havforurening helt i tråd med FN's havretskonvention af
1982.
ØKOFIN
Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget - Rådets udtalelse
(dok. 13682/02)
"Rådet har under henvisning til artikel 183 i Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,
under henvisning til udkastet til Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget og under henvisning til Kommissionens anmodning om udtalelse ved skrivelse af 26. juli 2002
afgivet følgende udtalelse om dette udkast:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0018.png
1. Med hensyn til artikel 3 og 4 i forordningsudkastet finder Rådet, at man bør holde sig til ordlyden i artikel
5 i Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen") og ændre
"institutionens
ejendom"
til "De
Europæiske Fællesskabers ejendom".
2. Med hensyn til fremførsler foreslår Rådet at bevare status quo, når der er tale om fremførsel af
personaleudgiftsbevillinger.
3. Med hensyn til artikel 6 i udkastet foreslår Rådet at tilføje følgende nye stykke: "Kommissionen
underretter inden den
15. april budgetmyndigheden om bevillinger, der er annulleret i overensstemmelse med stk. 3.".
4. Med hensyn til artikel 22 i udkastet foreslår Rådet følgende affattelse: "Snarest
muligt forud for den officielle
offentliggørelse, men senest fire uger efter den dato, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, offentliggøres på
Kommissionens initiativ en oversigt over budgettallene på institutionernes Internetsted.".
5. Med hensyn til artikel 23 i udkastet finder Rådet, at litra b), nr. ii), bør affattes således: "en
begrundelse for forskelle i
bevillingerne fra det ene regnskabsår til det andet".
6. Med hensyn til artikel 26 i udkastet finder Rådet, at stk. 2 bør affattes således: "Kommissionens
administrationsudgifter, hvis art er fælles for alle afsnit, opføres ligeledes i en separat oversigt, klassificeret efter art.".
7. Med hensyn til artikel 28 i udkastet bør henvisningen til artiklen i finansforordningen affattes således:
"Finansforordningens
artikel 46, stk. 1, nr. 1, litra g".
8. Rådet opfordrer med hensyn til artikel 36, stk. 2, i udkastet Kommissionen til at bringe teksten i overensstemmelse
med artikel 54, stk. 2, litra c), i finansforordningen, dvs. slette "fortrinsvis
i form af en offentlig garanti".
9. Rådet anbefaler med hensyn til artikel 37, stk. 1, i udkastet Kommissionen følgende affattelse: "De
nationale,
offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der tildeles en offentlig forvaltningsopgave, henhører under
lovgivningen i den medlemsstat eller i det land, de er undergivet.".
10. Med hensyn til artikel 39, stk. 2, i udkastet opfordrer Rådet Kommissionen til at affatte litra b) således: "de
nærmere
betingelser for opgavernes gennemførelse, herunder relevante bestemmelser med henblik på at afgrænse
ansvarsområderne og etablere kontrolordninger".
11. Med hensyn til artikel 51 i udkastet finder Rådet, at tredje punktum ikke har hjemmel i finansforordningen, og at det
under alle omstændigheder bør affattes således: "Institutionen
fremsender en rapport til budgetmyndigheden.".
12. Med hensyn til artikel 88, stk. 1, i udkastet finder Rådet, at andet afsnit bør affattes således: "Finansieringsaftaler
i
forbindelse med makrofinansiel bistand og budgetbistand, der er retlige enkeltforpligtelser, kan give anledning til
betalinger.".
13. Rådet foreslår at holde fast ved den nuværende praksis med hensyn til forskud i henhold til tjenestemandsvedtægten
og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte (AØAF).
14. Med hensyn til artikel 103 i udkastet foreslår Rådet, at indledningen til stk. 2, andet afsnit, affattes således:
"Medmindre
betalingsfristen er udtrykkeligt fastsat i kontrakter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, kan fristen for
godkendelse ikke overstige:".
15. Rådet opfordrer med hensyn til kapitel 8 i del I i udkastet, der vedrører den interne revisor (artikel 106-113),
Kommissionen til at affatte artikel 109, stk. 1, i udkastet således: "Den
interne revisor vedtager sit arbejdsprogram og
sender det til institutionen.".
Rådet finder desuden, at hver institution bør vedtage de nødvendige supplerende interne bestemmelser for at sikre den
interne revisors uafhængighed, især for så vidt angår den pågældendes vedtægtsmæssige eller funktionsmæssige stilling
og de ressourcer, der stilles til rådighed.
16. Med hensyn til afsnit V i del I i udkastet om indgåelse af offentlige aftaler (artikel 114-157) opfordrer Rådet
Kommissionen til at tilføje følgende i betragtning 25: "Kommissionen
tager artiklerne i gennemførelsesbestemmelserne
om indgåelse af offentlige aftaler op til revision, når det nye konsoliderede direktiv er vedtaget.".
Rådet opfordrer desuden Kommissionen til:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0019.png
– at tilføje "forpagtning" i artikel 114, stk. 1, i udkastet
– at præcisere affattelsen af artikel 116, stk. 2, i udkastet således: "En
forhåndsmeddelelse er en
meddelelse, hvorved de ordregivende myndigheder til orientering bekendtgør den forventede samlede
værdi ..."
– at affatte artikel 122, stk. 1, i udkastet således: "For
at nå til det fordelagtigste bud på basis af
kriterierne i artikel 136 forhandler de ordregivende myndigheder med de bydende om de bud, som de
har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til kravene i udbudsbekendtgørelsen, jf. artikel 116, i
udbudsbetingelserne og i eventuelt supplerende dokumenter."
17. Med hensyn til affattelsen af artikel 158, stk. 1, artikel 162, stk. 3, og artikel 168 i udkastet er Rådet af
den opfattelse, at teksten bør gøres tydeligere.
18. Med hensyn til artikel 181 i udkastet er Rådet af den opfattelse, at indledningen til stk. 1 bør affattes
således: "Afhængig
af, hvor langt man er nået i proceduren, suspenderer den kompetente
anvisningsberettigede betalingerne og reducerer tilskuddet eller anmoder modtageren eller modtagerne om
at tilbagebetale en passende del af det:".
19. Rådet foreslår med hensyn til artikel 238, stk. 1, i udkastet, at Kommissionen affatter det således:
"Forhåndsmeddelelsen
tilsendes Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer
hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 31. marts i hvert regnskabsår for indkøbs- og
tjenesteydelsesaftaler og for bygge- og anlægsaftaler hurtigst muligt efter afgørelsen om godkendelsen af
programmet.".
20. Rådet opfordrer med hensyn til artikel 253 og 254 i udkastet Kommissionen til at ændre
"Kommissionen" til "hver
institution".
21. Med hensyn til artikel 266 i udkastet foreslår Rådet følgende affattelse: "Organer
nedsat af
Fællesskaberne, der rent faktisk modtager tilskud over budgettet, og som er opført på en liste, der vedlagt
Den Europæiske Unions almindelige budget for hvert regnskabsår, er omfattet af bestemmelserne i artikel
14, stk. 2, artikel 46, stk. 1, nr. 3, litra d), og artikel 185 i finansforordningen.".
*
**
Afslutningsvis skal Rådet anmode Kommissionen om at tage behørigt hensyn til bemærkningerne og forslagene i denne
udtalelse."
Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner
(dok. 13244/1/02 REV1)
"Rådet:
1. Noterer sig Kommissionens årsberetning for 2001 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
og bekæmpelse af svig.
2. Anerkender, at beretningen henhører under Kommissionens ansvar; Rådet gentager imidlertid det ønske,
som kom til udtryk i Rådets konklusioner om årsberetningen for 2000, om at Det Rådgivende
Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af svig (Cocolaf) for fremtiden høres om hele beretningen i god tid,
før den fremlægges og offentliggøres.
3. Noterer sig de omfattende bestræbelser, som der er gjort både på fællesskabsplan og i medlemsstaterne,
på at vedtage retlige foranstaltninger, som yder en mere effektiv beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser og bekæmpelse af svig, og opfordrer alle berørte parter til at fortsætte disse bestræbelser.
Understreger i den forbindelse betydningen af, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
fortsat kan udføre sine opgaver uafhængigt og effektivt.
4. Understreger betydningen af på forhånd at høre Cocolaf om alle lovgivningsinitiativer inden for Den
Europæiske Unions rammer, som vedrører beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0020.png
bekæmpelse af svig, samt betydningen af OLAF i forbindelse med indarbejdelse af effektive
foranstaltninger til bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder i lovforslag.
5. Finder, at den nye finansforordning, som Rådet vedtog den 25. juni 2002, vil bidrage til forbedring af
finansforvaltningen og -kontrollen og dermed styrke beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser
og bekæmpelsen af svig.
6. Noterer sig, at der er konstateret et fald i antallet af tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder, der blev
afsløret, eller som der var mistanke om, og som medlemsstaterne anmeldte i 2001.
7. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med harmoniseringen af den
metode, der anvendes til at skelne mellem mistanke om svig og andre uregelmæssigheder.
8. Noterer sig de fremskridt, der er gjort for at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og
medlemsstaterne. Finder, at udviklingen af et sådant samarbejde er væsentligt for beskyttelsen af
Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Finder, at der f.eks. bør gøres fremskridt
med hensyn til inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.
Lægger stor vægt på styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til beskyttelsen af
Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Understreger især behovet for et forbedret
samarbejde mellem OLAF, Europol og Eurojust.
9. Gentager, at det lægger stor vægt på, at tredjelande - og især kandidatlande - deltager i bekæmpelsen af
svig og samarbejder med OLAF. Opfordrer Kommissionen til at fremlægge en komplet fortegnelse over
aktiviteter og aktioner på dette område i årsberetningen for 2002.
10. Ser med tilfredshed på, at samtlige medlemsstater har ratificeret konventionen af 26. juli 1995 om
beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser samt en række protokoller. Opfordrer de medlemsstater,
som ikke har gjort det, til at ratificere de resterende tillægsprotokoller.
Noterer sig forløbet af drøftelserne i Rådet den 28. februar 2002 om grønbogen om strafferetlig beskyttelse
af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.
11. Ser med tilfredshed på, at kontrollen med de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, beskrives
særskilt i årsberetningen. Opfordrer imidlertid Kommissionen til for fremtiden at udbygge indholdet af
denne beskrivelse.
12. Beklager, at Kommissionen i årsberetningen for 2001 ikke har efterkommet den anmodning, der var
indeholdt i Rådets konklusioner vedrørende årsberetningen for 2000, om at gøre status over resultater og
omkostninger i forbindelse med handlingsplanen for 2001-2003 om en samlet strategisk tilgang til
beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Anmoder Kommissionen om i
årsberetningen for 2002 at gøre status over de resultater og omkostninger, som vedrører OLAF's aktiviteter.
13. Minder om, at Kommissionen på baggrund af en anmodning i Rådets konklusioner af 17. juli 2000, har
fremlagt en tidsplan for iværksættelsen af den samlede strategi til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle
interesser i form af en handlingsplan for 2001-2003. Understreger i den forbindelse betydningen af at:
– fortsætte med etableringen af en fællesskabsplatform af tjenester, herunder en liste over de tjenester,
som OLAF kan tilbyde
– udarbejde en efterforskningspolitik baseret på strategiske og operationelle analyser af oplysninger
om svig, andre uregelmæssigheder og inddrivelser, som medlemsstaterne har rapporteret.
14. Afventer den evalueringsrapport, som er omhandlet i artikel 15, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999, som det agter at gennemgå meget nøje."
ENERGI
Anvendelse af biobrændstoffer til transport
(dok. 12695/02)
(Offentligheden kunne overvære vedtagelsen af dette punkt)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0021.png
Rådet vedtog en fælles holdning om udkastet til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport.
Teksten fremsendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren med fælles
beslutningstagning.
Forslagets formål er at bidrage til at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået i Kyoto-protokollen om klimaændringer,
overholdes, og at EU's afhængighed af energi fra tredjelande nedsættes.
I den fælles holdning fastsættes der vejledende mål for anvendelsen af biobrændstoffer - i stedet for de obligatoriske mål,
der oprindelig blev foreslået af Kommissionen - og en revisionsklausul, der kan føre til, at disse mål tilpasses i 2007 eller
senere. Målene er som følger:
•
senest den 31. december 2005 skal biobrændstoffer udgøre mindst 2% af alle brændstoffer, der markedsføres til
transport, beregnet på grundlag af energiindhold,
•
senest den 31. december 2010 øges denne andel efter en skala til mindst 5,75 %.
________________________
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460985_0022.png