Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 462
Offentligt
1460984_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 462)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 113 (Løbenr. 8352)
FOU, Alm. del - bilag 93 (Løbenr. 8353)
UPN, FT del - bilag FT 66 (Løbenr. 8354)
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2464 Eksterne forbindelser den 19. november 2002 14184/02 (Presse 351)
Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. november 2002.
Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig MØLLER, Forsvarsminister Svend
Aage JENSBY, Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne PETERSEN og
Statssekretær for udvikling, Udenrigsministeriet Carsten STAUR
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
MELLEMØSTEN; Drøftelse på baggrund af rapport fra Den høje Repræsentant og Konklusioner om Irak
*
CYPERN; Drøftelse og Erklæring fra formandskabet
*
BELARUS ; Drøftelse af situationen
*
NORDKOREA - Rådets konklusioner; SE TEKST
*
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner; SE TEKST
*
ESFP (Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik) - Rådets konklusioner; SE TEKST
*
DEN INTERNATIONALE HANDEL MED KAFFE; Udveksling af synspunkter om krise
*
HANDEL OG UDVIKLING - Rådets konklusioner; SE TEKST
*
AFBINDING AF BISTAND; Forlæggelse af Kommissionen
*
OPFØLGNING AF INTERNATIONALE KONFERENCER
*
Monterrey; Udveksling af synspunkter
*
Den HUMANITÆRe KRISE I DET SYDLIGE AFRIKA; anmodning om vurdering af behov for yderligere bistand
*
EVENTUELT
*
Côte d'Ivoire og Den Centralafrikanske Republik; indlæg fra den franske delegation
*
Moldova; Kort drøftelse af situationen i Moldova
*
EF-SADC-ministermøde; Indlæg fra den portugisiske regering
*
Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika (OHADA)
*
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
Ingen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0002.png
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. eksterne forbindelser behandlet på andre rådsmøder siden det
foregående eksterne forbindelser ministerrådsmøde den 21-22. oktober 2002:
Rådsmøde 2460 økofin den 5.november 2002 (alm. del – bilag 278)
EKSTERNE FORBINDELSER
Bekæmpelse af håndskydevåben og lette våben – Anden rapport
SADC-EU-ministerkonferencen i Maputo (den 7.-8. november 202), Tilslutning om afholdelse af møde
EØS – Deltagelse i sjette rammeprogram for forskning; Godkendelse på EU’s vegne af udkast til afgørelse truffet af Det
blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen for så vidt angår samarbejde på særlige områder ud
over de fire friheder.(13701/02)
Israel – Forhandlinger vedrørende aftalen om videnskabeligt og teknisk arbejde; Vedtagelse af afgørelse om
bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger
Associering med Malta/Cypern; Vedtagelse af forhandlingsmandat til Kommissionen.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 15.
november udg.6:
Der gøres opmærksom på at dagsordenspunkter fra denne udgave kan være behandlet på rådsmøde for almindelige
anliggender d. 18. november 2002
16. De store søers område
28. Kimberley Processen
30. Nye naboers initiativ
Bruxelles, den 9. januar 2003
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0003.png
14184/02 (Presse 351)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
Vedr.:
ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER*
2464. samling i Rådet
- EKSTERNE FORBINDELSER -
den 19. november 2002 i Bruxelles
Formand:
Per Stig MØLLER
Kongeriget Danmarks udenrigsminister
(Georgios PAPANDREOU
Den Hellenske Republiks udenrigsminister,
for de militære aspekter af ESFP)
* 2463. samling vedrørende almindelige anliggender er gengivet i en separat pressemeddelelse (dok.
14183/02 Presse 350)
INDHOLD
DELTAGERE
*
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MELLEMØSTEN
*
CYPERN
*
BELARUS
*
NORDKOREA - Rådets konklusioner
*
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
*
ESFP (Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik) - Rådets konklusioner
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0004.png
DEN INTERNATIONALE HANDEL MED KAFFE
*
HANDEL OG UDVIKLING - Rådets konklusioner
*
AFBINDING AF BISTAND
*
OPFØLGNING AF INTERNATIONALE KONFERENCER
*
Monterrey
*
Den HUMANITÆRe KRISE I DET SYDLIGE AFRIKA
*
EVENTUELT
*
Côte d'Ivoire og Den Centralafrikanske Republik
*
Moldova
*
EF-SADC-ministermøde
*
Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika (OHADA)
*
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
André FLAHAUT
Forsvarsminister
Eddy BOUTMANS
Statssekretær for udviklingssamarbejde under
udenrigsministeren
Danmark:
Per Stig MØLLER
Udenrigsminister
Svend Aage JENSBY
Forsvarsminister
Friis Arne PETERSEN
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Carsten STAUR
Statssekretær for udvikling, Udenrigsministeriet
Tyskland:
Heidemarie WIECZOREK-ZEUL
Peter STRUCK
Hans Martin BURY
Grækenland:
Giorgios PAPANDREOU
Giannos PAPANTONIOU
Anastasios GIANNITSIS
Andreas LOVERDOS
Forbundsminister for økonomisk samarbejde og
udvikling
Forbundsforsvarsminister
Viceminister, Udenrigsministeriet
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Viceudenrigsminister
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
(udviklingsbistand og internationale økonomiske
forbindelser)
Forsvarsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Forsvarsminister
Viceminister under udenrigsministeren, med
ansvar for udviklingssamarbejde og frankofone
spørgsmål
Spanien:
Federico TRILLO-FIGUEROA
Ramón DE MIGUEL Y EGEA
Ramón GIL-CASARES SATRUSTEGUI
Frankrig:
Michèle ALLIOT-MARIE
Pierre-André WILTZER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0005.png
Irland:
Brian COWEN
Michael SMITH
Tom KITT
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Viceminister, Udenrigsministeriet, med særligt
ansvar for udviklingsbistand og
menneskerettigheder
Udenrigsminister
Statssekretær for forsvarsspørgsmål
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
Forsvarsminister
Minister for udviklingssamarbejde
Forsvarsminister
Ambassadør, fast repræsentant
Udenrigsminister og minister for de portugisiske
samfund i udlandet
Ministro de Estado og forsvarsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Minister for udenrigshandel
Forsvarsminister
Udenrigsminister
Forsvarsminister
Forsvarsminister
Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og
Commonwealth-spørgsmål
Minister for international udvikling
***
Italien:
Franco FRATTINI
Filippo BERSELLI
Roberto ANTONIONE
Luxembourg:
Lydie POLFER
Charles GOERENS
Nederlandene:
Anna Maria Agnes van ARDENNE-van der
HOEVEN
Albert Hendrik KORTHALS
Østrig:
Gregor WOSCHNAGG
Portugal:
António MARTINS DA CRUZ
Paulo PORTAS
Carlos COSTA NEVES
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Jari VILÉN
Jan-Erik ENESTAM
Sverige:
Anna LINDH
Leni BJÖRKLUND
Det Forenede Kongerige:
Geoff HOON
Denis MACSHANE
Clare SHORT
Kommissionen:
Christopher PATTEN
Poul NIELSON
Medlem
Medlem
***
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
***
Deltagere fra europæiske NATO-lande uden for EU og fra de lande, der ansøger om tiltrædelse af EU, i møderne den 19.
november med EU's udenrigsministre i forbindelse med Rådets samling:
Bulgarien:
Solomon PASSY
Udenrigsminister
Cypern:
Ioannis KASOULIDES
Udenrigsminister
Estland:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0006.png
Margus RAHOJA
Ungarn:
András HAJDÚ
Letland:
Maris RIEKSTINS
Litauen:
Rytis MARTIKONIS
Malta:
Godwin GRIMA
Polen:
Joanna STEPIÚSKA
Den Slovakiske Republik:
Ivan KORCOK
Den Tjekkiske Republik:
Jan KOHOUT
Rumænien:
Mihnea MOTOC
Slovenien:
Ciril STOKELJ
Tyrkiet:
Oğuz DEMIRALP
Island:
Stefan SKJALDARSON
Norge:
Kim TRAAVIK
Chargé d'affaires, Estlands mission ved EU
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Statssekretær, Indenrigsministeriet
Vicedirektør for sikkerhedsafdelingen,
Udenrigsministeriet
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Viceudenrigsminister for sikkerhedsspørgsmål
Statssekretær, Udenrigsministeriet
Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,
chef for Sloveniens mission ved EU
Overordentlig og befuldmægtiget ambassadør,
fast delegeret, chef for Tyrkiets mission ved EU
Ambassadør, politisk direktør
Viceudenrigsminister
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MELLEMØSTEN
Under middagen drøftede ministrene på grundlag af en rapport fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant
(GS/HR) situationen i Mellemøsten samt de internationale bestræbelser, især arbejdet med en køreplan. Der blev udtrykt
bekymring over de fortsatte voldshandlinger samt den fortsatte etablering af bosættelser.
Rådet vedtog følgende konklusioner om IRAK:
"Rådet udtrykker tilfredshed med den enstemmige vedtagelse af Sikkerhedsrådets resolution 1441 af 8. november 2002,
der baner vej for, at våbeninspektørerne kan vende tilbage til Irak på grundlag af en styrket inspektionsordning.
EU's politik over for Irak har et klart mål - afvikling af Iraks masseødelæggelsesvåben i overensstemmelse med FN's
Sikkerhedsråds resolutioner.
Sikkerhedsrådets resolution 1441 er et utvetydigt signal til Iraks regering. Hele det internationale samfund er fast
besluttet på at afvikle Iraks masseødelæggelsesvåben. Resolutionen angiver, hvorledes Irak kan løse krisen på fredelig
vis. Rådet fremhæver Iraks forpligtelser til at samarbejde øjeblikkeligt, betingelsesløst og aktivt med
våbeninspektørerne. Rådet appellerer til Iraks regering om at gribe denne sidste mulighed for at opfylde sine
nedrustningsforpligtelser. Dette er den eneste måde, hvorpå Irak kan undgå yderligere konfrontation. I denne forbindelse
noterer Rådet sig Iraks accept af resolutionen som det første skridt hen imod opfyldelsen af dets
nedrustningsforpligtelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0007.png
EU vil fortsat helhjertet støtte FN og især FN's Sikkerhedsråd, som har hovedansvaret for løsningen af dette problem.
Sikkerhedsrådets rolle i opretholdelsen af international fred og sikkerhed skal respekteres.
Rådet udtrykker sin fulde støtte til Hans Blix fra UNMOVIC og El-Baradei fra IAEA, som vil lede inspektionerne. EU
er rede til at yde en hvilken som helst politisk og praktisk bistand, det kan, herunder også personale til UNMOVIC- og
IAEA-inspektionsholdene, for at sikre, at deres mission opfylder det internationale samfunds målsætning om et Irak uden
masseødelæggelsesvåben.
CYPERN
Ministrene drøftede under middagen Cypern-spørgsmålet, efter at FN's Generalsekretær havde forelagt sin plan for en
ordning.
Rådet noterede sig også følgende erklæring fra formandskabet:
"1. Formandskabet ser med stor tilfredshed på, at FN's generalsekretær har besluttet at forelægge de to cypriotiske parter
sine forslag med henblik på at slå bro over den kløft, som stadig skiller dem efter elleve måneders forhandlinger.
Formandskabet finder, at dette initiativ kommer på et velvalgt tidspunkt, og håber, at forslagene vil danne grundlag for
en forhandlingsaftale.
2. Formandskabet bekræfter, at EU er villig til at indrette sig efter betingelserne i en samlet FN-ordning i
overensstemmelse med det princip, som Den Europæiske Union bygger på, og at EU agter at tilskynde alle involverede
til at nå frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne inden Det Europæiske Råds møde i København i december,
så man på dette møde kan byde en genforenet ø velkommen i EU."
BELARUS
Rådet drøftede situationen i Belarus som opfølgning til sin erklæring af 21. oktober - hvori det endnu en gang udtrykte
alvorlig bekymring over situationen og indtrængende anmodede myndighederne om at undgå, at OSCE's Bistands- og
Overvågningsgruppe (AMG) blev forhindret i at udføre sine aktiviteter i Minsk - og i lyset af den nylige faktiske lukning
af AMG.
Rådet noterede sig, at de fleste af medlemsstaterne, især de fleste af dem, der anvender Schengen-reglerne, er rede til at
træffe de nødvendige nationale foranstaltninger til at hindre, at Belarus's præsident, chefen for præsidentens kontor,
premierministeren og fire regeringsministre samt formanden for Komitéen for Statssikkerhed rejser ind på deres område.
NORDKOREA - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1. Rådet gentog, at det er alvorligt bekymret over afsløringerne vedrørende Nordkoreas program for berigelse af uran til
nukleare våben. Det er dybt foruroliget over, at programmet krænker Nordkoreas forpligtelser i henhold i ikke-
spredningstraktaten, IAEA's beskyttelsesaftale, den fælles nord-syd erklæring vedrørende afskaffelse af nukleare våben
og de vedtagne internationale rammer. Rådet opfordrede indtrængende Nordkorea til omgående at afvikle programmet
på en kontrollerbar måde og til fuldt ud at efterkomme alle sine internationale forpligtelser. Det understregede, at
Nordkoreas fremtidige forbindelser med det internationale samfund afhænger af, at Pyongyang omgående træffer
kontrollerbare foranstaltninger til afvikling af programmet. Rådet bekræftede på ny den afgørelse, som KEDO's
bestyrelse traf den 14. november 2002 i New York. Det gentog også, at IAEA har dets fulde støtte.
Rådet understregede Den Europæiske Unions tilsagn om at handle i samråd med alle relevante parter og bidrage til en
fredelig løsning på denne situation, som udgør en alvorlig trussel mod international og regional fred og stabilitet.
Rådet erklærede sig overbevist om, at Nordkorea ved at udvikle masseødelæggelsesvåben (nukleare eller andre) samt
midler til at anvende dem alvorligt vil undergrave den atmosfære af tillid, der er afgørende for at løsningen af de
udestående spørgsmål vedrørende fred og stabilitet på den koreanske halvø, og for fremskridt i forsoningsprocessen
generelt. På baggrund af Nordkoreas kernevåbenprogram opfordrede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til at
tage deres aktiviteter til fordel for Nordkorea, herunder teknisk bistand og handelsforanstaltninger, op til fornyet
overvejelse på grundlag af en opgørelse over alle de midler, de har til deres rådighed. Den humanitære bistand og
fødevarebistanden til Nordkoreas befolkning forbliver uantastet.
2. Rådet opfordrede Nordkorea til at søge at blive et ansvarligt medlem af det internationale samfund. Dette indebærer
først og fremmest, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0008.png
Nordkorea betingelsesløst efterkommer ikke-spredningstraktaten, tilslutter sig de internationale traktater om afvæbning
og våbenkontrol samt andre internationale forpligtelser på dette område
Nordkorea implementerer den bebudede udvidelse af moratoriet vedrørende missilsprængninger, tilslutter sig den
internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler og indstiller eksporten af langdistanceraketter og
dertil knyttet teknologi.
Desuden opfordrede Rådet Nordkorea til fuldt ud at samarbejde om den internationale bekæmpelse af terrorisme.
3. Rådet gentog, at der ikke er noget bæredygtigt alternativ til dialog mellem Nord- og Sydkorea og erklærede, at det
fortsat støtter forsoningsprocessen på den koreanske halvø. Samtidig tilskyndede det Nordkorea til at opfylde sine
forpligtelser i denne proces, som er afgørende for stabiliteten i regionen.
4. Rådet erklærede, at det vil bringe den fremtidige udvikling i forbindelserne mellem EU og Nordkorea i fare, hvis der
ikke findes en løsning på kernevåbenspørgsmålet. Rådet vil fortsat følge udviklingen på halvøen nøje og i givet fald tage
EU's politik over for Nordkorea op til fornyet overvejelse."
DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN
Rådet så med tilfredshed på den enighed, som de politiske ledere i Serbien var nået frem til den 5. november 2002, og
opfordrede dem indtrængende til at sikre den nødvendige politiske stabilitet til fortsættelse af de vigtige reformer,
herunder et afgørende resultat af det kommende serbiske præsidentvalg. Rådet mindede om, at yderligere styrkelse af
demokratiet i FRJ og Serbien kræver hurtige løsninger på de udestående spørgsmål. Det opfordrede alle politiske ledere i
FRJ til at følge demokratiske principper for at sikre, at institutionerne fungerer effektivt. Det opfordrede dem også til
hurtigt at vedtage det forfatningsmæssige grundlag og handlingsplanerne for det indre marked og handel og told for at
gøre fremskridt i tilnærmelsen til EU.
FRJ/KOSOVO
Rådet så med tilfredshed på de nylige frie og retfærdige kommunalvalg i Kosovo. Det beklagede dog, at den serbiske
befolkning i Mitrovica som følge af sin boykot af valgene ikke har nogen demokratisk repræsentation. Rådet gav på ny
sin fulde støtte til decentraliseringsbegrebet. Det gentog desuden, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 stadig udgør
grundlaget for Kosovos fremtid. Rådet så med tilfredshed på det vellykkede donorkoordinationsmøde den
5. november 2002, hvor det blev understreget, at der fortsat er behov for et kontinuerligt engagement fra det
internationale samfunds side, og at de lokale politiske ledere fortsat må gøre en stor indsats.
DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN
Rådet så med tilfredshed på parlamentets bekræftelse af den nye regering og den vægt, der i regeringsprogrammet
lægges på Ohrid-rammeaftalen. Rådet mindede alle parter, der har underskrevet Ohrid-rammeaftalen, om deres tilsagn
om at støtte fuld gennemførelse af aftalen.
VÅBENSALG
Rådet udtrykte dyb bekymring over de nylige rapporter om ulovlige våbensalg fra FRJ og Bosnien-Hercegovina til Irak
og Liberia, der udgør et klart brud på FN-sanktionerne. Sådanne ulovlige salg pletter de berørte landes internationale ry
og vanskeliggør deres fremskridt i tilnærmelsen til EU. Rådet så med tilfredshed på de første skridt, som de kompetente
myndigheder har taget med henblik på at undersøge disse spørgsmål, og understregede, at de ansvarlige skal stilles til
regnskab. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at sådanne overtrædelser af sanktionsordningerne ikke sker igen.
Rådet opfordrede alle potentielle kandidater til EU-medlemskab til uden tøven at tiltræde og tilslutte sig EU's
adfærdskodeks for våbeneksport for at sikre demokratisk civil kontrol med militæret og til at leve op til deres
internationale forpligtelser.
DEN INTERNATIONALE KRIGSFORBRYDERDOMSTOL VEDRØRENDE DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN
(ICTY)
Rådet bekræftede på ny, at det tillægger samarbejdet med ICTY stor betydning. Det udtrykte skuffelse og voksende
bekymring over det utilstrækkelige samarbejde med FRJ, Bosnien-Hercegovina og i visse tilfælde Kroatien. Rådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0009.png
gentog, at hvis disse lande ikke på alle måder samarbejder med ICTY, vil det skade al videre tilnærmelse til Den
Europæiske Union.
STABILITETSPAGTEN FOR SYDØSTEUROPA
Rådet gav udtryk for fuld støtte til den særlige koordinator for stabilitetspagten, dr. Erhard Busek, navnlig med hensyn til
nøgleopgaverne med at sikre øget komplementaritet til EU's stabiliserings- og associeringsproces, forbedret effektivitet
og øget regionalt samarbejde og ejerskab. Det opfordrede den særlige koordinator til at forelægge en rapport herom
inden Zagreb-processens topmøde i juni 2003 i Thessaloniki. Rådet udtrykte tilfredshed med de resultater, der var opnået
med pagten i 2002, og så frem til i god tid inden det kommende møde i det regionale panel at modtage forslag til
målsætninger for pagtens aktiviteter i 2003, der afspejler disse principper."
ESFP (Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik) - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla har formandskabet fortsat arbejdet med at fremme
udviklingen af militære og civile kapaciteter til krisestyring inden for rammerne af ESFP. Rådet understregede
betydningen af at sikre koordinering af EU's civile og militære krisestyringsinstrumenter, så der kan reageres effektivt på
en krise. Rådet noterede sig i den forbindelse med tilfredshed handlingsplanen for yderligere styrkelse af den civil-
militære koordination i EU's krisestyring, som skal færdiggøres inden afslutningen af det græske formandskab.
Processen med henblik på styrkelse af den civil-militære koordination vil fortsætte derefter.
Militære kapaciteter
1. Rådet drøftede alle relevante aspekter af udviklingen af EU's militære kapaciteter og udviklingen af koncepter og
procedurer for de beredskabsenheder til hurtig udsendelse, der er omhandlet i det overordnede mål, fælles uddannelse og
Middelhavsdimensionen.
2. Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med rapporten fra generalsekretær/højtstående repræsentant Javier Solana, om
hans bestræbelser på at opnå en aftale mellem EU og NATO, som Det Europæiske Råde havde givet ham mandat til på
mødet den 24.-25. oktober i Bruxelles. Rådet opfordrede ham til at fortsætte kontakterne og melde tilbage herom på den
næste samling den 9. december.
3. Rådet noterede sig med tilfredshed PSC's situationsrapport om militære kapaciteter på grundlag af udtalelsen fra
EUMC, herunder den europæiske kapacitetshandlingsplan, hvori medlemsstaterne tilskyndes til at træffe passende
beslutninger om, hvordan det ud fra de forskellige optioner kan lade sig gøre at nå kapacitetsmålene. Det bemærkede, at
den generelle vurdering på grundlag af de foreløbige rapporter fra ECAP-panelerne er opmuntrende, da 19 paneler i
øjeblikket er ved at drøfte de fleste af de væsentlige mangler, der skal afhjælpes. Processen synes generelt at være
effektiv, idet der er udarbejdet et passende antal brugbare optioner. Der må dog fortsat gøres en ekstra indsats på en
række områder. Senest den 1. marts 2003 skal der foreligge endelige rapporter fra alle ECAP-paneler. Rapporterne skal
danne grundlag for en vurdering af de militære konsekvenser af hver af de foreslåede optioner og for en undersøgelse af,
om der er behov for flere midlertidige optioner til at udfylde potentielle huller, om der er andre mulige løsninger, og
endelig om eventuelle resterende mangler indebærer hindringer eller begrænsninger for opfyldelsen af det overordnede
mål. Dette arbejde vil styrke EU's militære kapaciteter med henblik på at gennemføre mere krævende Petersberg-
operationer. Rådet konkluderede, at det vil være hensigtsmæssigt at holde offentligheden løbende orienteret om
fremskridtene.
4. I næste fase, der vedrører implementeringen af de optioner, som panelerne har identificeret, vil ECAP komme til at stå
over for nye og endnu større udfordringer, hvor der kræves præcise tilsagn og konkrete beslutninger fra
medlemsstaternes side; der kan i den forbindelse gøres brug af eksisterende mekanismer eller nye redskaber (f.eks.
projektgrupper), som kan aktiveres inden for rammerne af ECAP. Disse redskaber skal tage sigte på at støtte
gennemførelsen af de specifikke konkrete løsninger, som ECAP-panelerne har identificeret.
Der var med henblik herpå enighed i Rådet om, at der må tilføres yderligere politiske impulser og overvejes passende
foranstaltninger til strømlining af de finansielle, materielforsyningsmæssige og alle andre forsvarspolitiske aspekter af
militære kapaciteter, som bør bruges til støtte for ECAP-processen.
5. Rådet understregede nødvendigheden af en yderligere indsats inden for forsvarsmaterielsamarbejdet, i det omfang
medlemsstaterne finder det relevant, under hensyntagen til følgende anbefalinger fra det græske formandskab:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0010.png
de nationale forsvarsmaterieldirektører opfordres til at stille deres ekspertise til rådighed for ECAP-panelerne og støtte
de mellem- og langsigtede materielforsyningsløsninger, som skal defineres af relevante grupper
for så vidt angår forskning og teknologi på forsvarsområdet og i tråd med det spanske formandskabs konklusioner bør de
nationale forsvarsmaterieldirektører undersøge potentialet i eksisterende strukturer yderligere med henblik på at styrke
grundlaget for den europæiske forsvarsindustri og -teknologi
de nationale forsvarsmaterieldirektører opfordres til at overveje, hvordan det bedst kan sikres, at forsvarsindustrien
inddrages i ECAP-processen
6. Rådet godkendte Helsingfors-kataloget vedrørende det overordnede mål for 2002 (HHC 2002). På grundlag af denne
nye udgave af kataloget og med henblik på en kapacitetsbidragskonference i maj 2003 opfordres medlemsstaterne til at
tilbyde mere fokuserede bidrag til det overordnede mål eller til at finjustere de eksisterende bidrag for at afhjælpe visse
mangler. På baggrund heraf vil styrkekataloget for 2003 (HFC 2003) skulle tjene som et input i forbindelse med
udarbejdelsen af et ajourført Helsingfors-fremskridtskatalog for 2003 (HPC 2003) i foråret 2003 og som grundlag for det
videre arbejde.
7. Rådet noterede sig, at arbejdet er fortsat dels med at fastlægge procedurer og udarbejde koncepter for de
beredskabsenheder til hurtig udsendelse, der indgår i det overordnede mål, og dels med at forbedre de nationale og
multinationale hovedkvarterers kommando- og kontrolordninger med henblik på at lette en effektiv og hurtig reaktion i
krisesituationer. Det bekræftede behovet for en styrkelse af EU's kapacitet til at reagere på en krise, hvor der er behov for
en hurtig reaktion med henblik på især humanitære opgaver og redningsopgaver, og det vil kræve hurtig
beslutningstagning og deployering. Rådet noterede sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i udviklingen af EU's
militære udrykningskoncept, og understregede, at arbejdet hermed må afsluttes snarest muligt og den videre vej frem
fastlægges. Rådet anmodede i den forbindelse det græske formandskab om at udarbejde en situationsrapport med særlig
vægt på EU's militære udrykningskoncept inden for den overordnede EU-krisestyringkontekst.
Rådet besluttede at pålægge PSC og EUMC at afslutte arbejdet med spørgsmålet om beredskabsenheder til hurtig
udsendelse så hurtigt som muligt på grundlag af følgende generelle principper:
reaktion inden for 5 til 30 dage eller hurtigere
strømlining af krisestyringsprocedurer i overensstemmelse med de operative krav i forbindelse med hurtig udrykning
forhåndsplanlægning på grundlag af illustrerende scenarier
specifik identificering i styrkekataloget af beredskabsenheder til hurtig udsendelse
retningslinjer for anvendelse af det vedtagne koncept med en koordinerende nation og andre koncepter, som måtte blive
vedtaget.
8. Rådet noterede sig med tilfredshed formandskabets initiativ vedrørende fælles uddannelse på forskellige niveauer og
understregede dets betydning for bedre interoperabilitet og yderligere styrkelse af en europæisk sikkerhedskultur inden
for ESFP. Gøres der markante fremskridt med dette aspekt af fælles uddannelse, vil det blive lettere at arbejde tæt
sammen med relevante initiativer på det civile område.
9. Rådet gav udtryk for tilfredshed med de fortsatte bestræbelser på at videreudvikle Middelhavsdimensionen af ESFP.
Der var enighed i Rådet om, at det er nødvendigt at fortsætte den regelmæssige dialog med Middelhavspartnerne for at
øge gennemsigtigheden og styrke den gensidige forståelse i forbindelse med ESFP yderligere og udforske mere konkrete
idéer og forslag til samarbejde.
Civil kapacitet
Rådet godkendte den erklæring (jf. bilaget), som udenrigsministrene fra Den Europæiske Unions medlemsstater vedtog
på samlingen den 19. november 2002 i Bruxelles på en kapacitetskonference om civil krisestyring.
I erklæringen fastslås det, at der allerede findes en EU-politiplanlægningskapacitet, og at der hurtigst muligt skal oprettes
en passende EU-planlægnings- og missionsstøttekapacitet i Generalsekretariatet for Rådet for de øvrige områder af civil
krisestyring. Med henblik herpå gav Rådet de kompetente instanser instrukser og opfordret generalsekretæren/den
højtstående repræsentant til hurtigst muligt at arbejde videre med at etablere en sådan kapacitet på grundlag af en
vurdering af de specifikke behov og af synergierne med de kapaciteter, der allerede findes i Kommissionen. I den
forbindelse skal de budgetmæssige konsekvenser undersøges.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0011.png
**********
BILAG
Ministrenes erklæring vedtaget af kapacitetskonferencen om civil krisestyring
den 19. november 2002
EU har siden 1999 udviklet sin omfattende krisestyringskapacitet inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESFP). I dag mødtes udenrigsministrene fra EU's medlemsstater for at drøfte de fremskridt, der er gjort
med hensyn til de civile aspekter af krisestyring, og for at vurdere de udfordringer, der ligger forude.
Ministrene udtrykte tilfredshed med, at medlemsstaterne gennem deres frivillige indsats er nået videre end de konkrete
mål på de prioriterede områder (politi, retsstatsprincippet, civil beskyttelse, civil forvaltning), som Det Europæiske Råd
besluttede skulle være nået inden 2003. De understregede, at dette er et stort skridt fremad i overensstemmelse med
Laeken-erklæringen om funktionsmåder og sætter EU i stand til at påtage sig en bred vifte af krisestyringsoperationer.
De noterede sig Det Europæiske Fællesskabs krisestyringsinstrumenter. Disse civile og militære kapaciteter gør det
muligt for EU at tilføre områderne konfliktforebyggelse og krisestyring øget værdi.
Som et resultat af de hidtidige tilsagn har EU kunnet oprette Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-
Hercegovina, der skal tage over fra FN's internationale politistyrke (IPTF) den 1. januar 2003. Som EU's første civile
krisestyringsoperation inden for rammerne af ESFP udgør EUPM en vigtig milepæl. Den vil bidrage til andre EU-
bestræbelser og internationale bestræbelser på at støtte retsstatsprincippet og demokratiske strukturer i Bosnien-
Hercegovina og være en vigtig kilde til erfaringer for EU i den fremtidige udvikling af krisestyringskapaciteter.
Ministrene udtrykte stor tilfredshed med, at ikke-EU-medlemsstater vil deltage i EUPM.
Ministrene understregede på ny betydningen af, at tredjelande deltager i civil krisestyring. De så med tilfredshed på den
videre udvikling af bestemmelserne for bidrag fra ikke-EU-stater til EU's civile krisestyringsoperationer under det
danske EU-formandskab.
Ministrene noterede sig, at der allerede findes en EU-politiplanlægningskapacitet. De understregede, at der hurtigst
muligt bør oprettes en passende EU-planlægnings- og missionsstøttekapacitet i Generalsekretariatet for Rådet, der
dækker de øvrige områder af civil krisestyring. Ministrene noterede sig, at de budgetmæssige konsekvenser skal
undersøges.
Ministrene understregede, at udviklingen af EU's civile krisestyringskapacitet er en løbende proces. Der er stadig vigtige
spørgsmål, der skal behandles for at gøre kapaciteterne så operationelle, effektive og sammenhængende som muligt.
Disse omfatter:
at fortsætte med at forbedre koordinationen på stedet mellem de forskellige civile aspekter af en mission og at sikre en
fælles kommandovej i EU-missionerne
at sikre fuld synergi mellem Det Europæiske Fællesskab og EU-instrumenterne
at sikre koordination af EU's civile og militære krisestyringsinstrumenter for at sikre en effektiv reaktion på en krise.
Ministrene så i den forbindelse med tilfredshed på udarbejdelsen af en handlingsplan for den videre styrkelse af civil-
militær koordination
at øge de kvalitative aspekter af EU's kapacitet på dette område, navnlig gennem uddannelse.
De understregede, at en løsning på finansieringen af civile krisestyringsoperationer under afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union skal prioriteres for at leve op til EU's ambitioner på området.
Ministrene understregede, at EU's kapaciteter tager sigte på at øge den samlede kapacitet til at imødegå udfordringerne
med hensyn til konfliktforebyggelse og krisestyring. De vil gøre det muligt for EU at foretage selvstændige missioner,
der dækker hele rækken af opgaver, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union, de såkaldte "Petersberg-
opgaver", samt at bidrage til krisestyringsoperationer, der ledes af internationale organisationer som f.eks. FN eller
OSCE. De så frem til en fortsat dialog og til yderligere at udvikle samarbejdet med relevante internationale
organisationer.
Ministrene gav tilsagn om yderligere at udvikle EU's civile krisestyringskapacitet i lyset af de indhøstede erfaringer."
DEN INTERNATIONALE HANDEL MED KAFFE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0012.png
Rådet havde en udveksling af synspunkter om krisen i den internationale kaffehandel. Det udtrykte alvorlig bekymring
over den nuværende situation, som berører mange udviklingslande, hvoraf nogle er afhængige af kaffe for så vidt angår
deres eksportindtægter. Da der ikke er nogen hurtige, kortsigtede løsninger, der kan rette op på situationen, er det
nødvendigt at se på spørgsmålet i en bredere sammenhæng, som omfatter handel og udvikling, bæredygtig udvikling og
fattigdomsbekæmpelse.
Rådet bekræftede, at det kraftigt støtter Det Internationale Kafferåds kvalitetsinitiativ for kaffe, og udtrykte tilfredshed
med, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte idéer til, hvorledes der generelt kan gøres noget ved råvaresituationen,
herunder kaffe.
HANDEL OG UDVIKLING - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"GENERELLE KONKLUSIONER
RÅDET
Handel og fattigdomsbekæmpelse
1. Noterer sig med tilfredshed Kommissionens meddelelse om handel og udvikling, og erindrer om Rådets og
Kommissionens fælles erklæring af november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, hvori handel og
udvikling fremhæves som et prioriteret målområde for EU's udviklingsaktiviteter, der skal bidrage til det overordnede
mål, at bekæmpe fattigdom
*
.
2. Understreger, at når landene fører en sund indenrigspolitik, spiller international handel en central rolle for økonomisk
vækst, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. En væsentlig forøgelse af eksporten på områder, hvor der er stor
mulighed for at øge beskæftigelsen, herunder landbrug og arbejdskraftintensive industrier, er af overordnet betydning for
bekæmpelse af fattigdommen.
3. Erkender, at manglende ligestilling, f.eks. for så vidt angår ejendomsret og adgang til finansielle tjenesteydelser,
hindrer kvinder i at deltage fuldt ud i indenrigshandel og eksport. Minder om konklusionerne fra samlingen i Rådet
(udviklingssamarbejde) i november 2001, hvor ministrene understregede betydningen af at gennemføre
handlingsprogrammet for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde.
4. Anerkender, at liberalisering af handelen ikke i sig selv er nok til at bekæmpe fattigdommen i udviklingslandene.
Handelsreformer skal være led i en bredere national strategi for bekæmpelse af fattigdommen, som skal omfatte en
kombination af sund indenrigspolitik, herunder god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, og supplerende
ekstern støtte. Økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdommen forudsætter, at handels- og
udviklingspolitikkerne integreres bedre gennem udarbejdelse af nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse. Det er
væsentligt for en mere effektiv fattigdomsbekæmpelse, at der er sammenhæng mellem de interventioner, der foretages af
multilaterale organisationer, der arbejder i partnerskab med andre donor- og udviklingslande.
Internationale forpligtelser
5. Minder om Doha-erklæringens mål og dens tilsagn om at sætte udvikling i centrum for arbejdsprogrammet. Rådet
understreger især, at der er behov dels for afbalancerede regler, der kommer alle lande til gode, og dels for at tage særligt
hensyn til de mindst udviklede lande. Bekræfter EU's tilsagn om at nå frem til et udviklingsvenligt resultat af Doha-
dagsordenen for udvikling med hensyn til: a) bedre markedsadgang for udviklingslandene generelt gennem
tilfredsstillende forhandlingsresultater med hensyn til bl.a. substantiel nedsættelse af handelsforvridende national støtte
til landbrugsprodukter og særligt høje toldsatser, optrapning af toldsatser o g høje toldsatser for ikke-landbrugsprodukter;
b) afbalancerede handelsregler, som udviklingslandene kan anvende gradvist og fleksibelt, og som kan hjælpe dem med
at gennemføre den interne reform og praktisere en sund indenrigspolitik; c) en omhyggelig gennemgang af den særlige
og differentierede behandling og en løsning for handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) og offentlig
sundhed i betragtning af den frist, der er sat til udgangen af 2002; og d) effektiv markedsadgang gennem
handelsfremmende foranstaltninger, der modvirker ikke-toldmæssige handelshindringer og styrker kapaciteten til at
overholde tekniske normer og forskrifter, især inden for sundheds- og plantesundhedsnormer.
6. Noterer sig med tilfredshed resultatet af FN's konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002, hvor
udviklingslandene forpligtede sig til at praktisere sund indenrigspolitik, mens industrilandene forpligtede sig til at
arbejde for et udviklingsvenligt resultat af Doha-forhandlingerne og til at øge overførslen af ressourcer til
udviklingslandene. Monterrey-konferencen definerede handel som en nødvendig forudsætning for at kunne opfylde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0013.png
2015-målene for international udvikling, der blev vedtaget på millenniumtopmødet i 2000. Dette er senest blevet
bekræftet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) i september 2002 i Johannesburg.
Forbedring af de nuværende rammer
7. Understreger sin fulde støtte til Cotonou-aftalen. Udtrykker tilfredshed med indledningen af forhandlingerne om de
økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) mellem AVS-landene og EU i september 2002. ØPA'erne vil være
medvirkende til at understrege den regionale integration, som spiller en afgørende rolle for opnåelsen af bæredygtig
udvikling, opbygning af mere effektive hjemmemarkeder og tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet. Som fastsat
i direktiverne for forhandling af ØPA'er, som blev vedtaget af Rådet i juni 2002, skal ØPA'erne yderligere forbedre den
nuværende markedsadgang til EU for alle produkter med oprindelse i AVS-staterne og stimulere syd-syd-handelen og
den regionale integration. Rådet minder om betydningen af de igangværende forhandlinger med Mercosur og
Middelhavslandene. EU er overbevist om, at ØPA'er og andre handels- og samarbejdsaftaler ved at fremme handel og
regional integration vil bidrage væsentligt til fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig vækst og gradvis integration af
udviklingslandene i verdensøkonomien.
8. Understreger, at "Alt undtagen våben"-initiativet viser EU's føring inden for handel og udvikling, og det bekræfter sit
tilsagn om at hjælpe de mindst udviklede lande, så de kan drage størst mulig fordel af dette initiativ, og anmoder andre
industrilande om at tage samme initiativ.
9. Understreger, at foranstaltninger med henblik på at øge markedsadgangen og hjælpe udviklingslandene med at udnytte
bedre handelsmuligheder bør være komplementære og tage hensyn til deres forskellige behov og udviklingsniveau. Det
bekræfter på ny EU's tilsagn om at integrere handel i Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingsbistand samtidig
med, at udviklingslandenes ejerskab respekteres og fremmes. EU er fast besluttet på at øge sin støtte til handelsrelateret
teknisk bistand og kapacitetsopbygning, både bilateralt og multilateralt. I den forbindelse ser EU med tilfredshed på det
arbejde, der udføres inden for rammerne af det fælles integrerede program for teknisk bistand (JITAP).
HENSTILLINGER
10. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med andre relevante donorer at gøre en fælles
indsats for at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået i Doha, Monterrey, Rom og Johannesburg, omsættes til konkrete
og håndgribelige resultater, der kommer udviklingslandene til gode, særlig de mindst udviklede lande.
Integrering af handelsaspektet i udviklingsstrategierne
11. Opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsspørgsmål sættes øverst på dagsordenen for dialogen med
partnerlandene, især med henblik på en bedre integration af handelspolitiske spørgsmål i strategidokumenterne om
fattigdomsbekæmpelse eller lignende mekanismer.
12. Opfordrer Kommissionen til at sikre, at den handelsrelaterede bistand øges som en del af en sammenhængende
strategi inden for landestrategierne og de regionale strategier. I den forbindelse noterer Rådet sig med tilfredshed
Kommissionens tilsagn om at tilskynde modtagerlandene til at foretage en grundig analyse af handelsspørgsmål og til at
sikre tilstrækkelig finansiering af aktiviteter i forbindelse med handelsrelateret bistand i hvert land og hver region.
13. Landestrategierne og de regionale strategier vil søge fuldt ud at udnytte synergieffekten mellem handelsrelateret
bistand og støtten til de områder, der især har betydning for reaktionen på udbudssiden, såsom den makroøkonomiske
politik og skattepolitikken, udviklingen af landdistrikterne og landbrugsforskningen, transport og
telekommunikationsinfrastrukturerne, den finansielle sektors effektivitet, retlige og institutionelle rammer, økonomiske
og strukturmæssige reformer, udbygning af infrastrukturer og produktionskapacitet og andre initiativer, der skal frigøre
udviklingslandenes produktionspotentiale. Dette er i overensstemmelse med de prioriterede målområder for EU's
udviklingspolitik, som det fremgår af ovennævnte fælles erklæring.
Fremme af handelsrelateret bistand
14. Tilslutter sig Kommissionens forslag om at koncentrere handelsrelateret bistand om tre områder:
a. bistand med henblik på tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), multilaterale handelsforhandlinger og
andre forhandlinger, herunder ØPA'er, der også bør omfatte fremme af udviklingslandenes kapacitet til at analysere og
udforme en handelspolitik
b. støtte til gennemførelsen og anvendelsen af eksisterende og fremtidige WTO-aftaler, især de aftaler, som har stor
betydning for udviklingen af forskriftsmæssige og institutionelle rammer, og som kan udbygge udviklingslandenes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0014.png
eksport, herunder forbedrede muligheder for at tilslutte sig sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) og regler
for tekniske handelshindringer (TBT) og andre normer på eksportmarkeder, og
c. støtte til de politikreformer og investeringer, der er nødvendige for at forbedre landenes økonomiske effektivitet og
sikre større deltagelse i det multilaterale handelssystem, ved bl.a. at fremme den private sektors evne til at udnytte
eksportmulighederne, herunder støtte på områder vedrørende f.eks. markedsføring, oplysninger om markedskrav og
institutioner, der er nødvendige for en velfungerende handel.
De områder, der skal omfattes, og detaljerne for ydelse af EU-bistand afhænger af de specifikke forhold i de enkelte
lande, hvilket klarlægges ved en behovsvurdering , der tager hensyn til det pågældende lands egne prioriteter, som anført
i dets PRSP eller lignende ordning. Rådet understreger, at det er vigtigt at inkludere alle interessenter inden for den
offentlige og private sektor og civilsamfundet.
15. Opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at udnytte fleksibiliteten for omfordeling af midler inden for
områder i de eksisterende landestrategier og regionale strategier for at undgå forsinkelser i forbindelse med opfyldelsen
af de forpligtelser, der blev indgået i Doha og for systematisk at behandle handels- og udviklingsspørgsmål under den
fornyede gennemgang af landestrategierne og de regionale strategier.
16. Støtter Kommissionens forslag om at have opmærksomheden særlig rettet på de mindst udviklede lande og andre
lavindkomstlande ved fordelingen af midler til handelsrelateret bistand.
Integrering af udviklingsaspektet i handelspolitikken
17. Opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til i endnu højere grad at tilpasse
Fællesskabets handelspolitik til udviklingslandenes behov, under hensyn til de interesser og særlige omstændigheder, der
gør sig gældende for lande på forskellige udviklingsniveauer, og sikre, at Fællesskabets udviklingspolitik integrerer og
udnytter handelsrelaterede instrumenter for således at styrke synergien mellem handel og udvikling, så de gensidigt
forstærker hinanden.
18. Opfordrer Kommissionen til (gennem teknisk bistand, praktiske foranstaltninger etc.) at arbejde på at øge effektiv
markedsadgang og til yderligere at øge udviklingslandenes fordel af markedsadgangen. EU har inden for rammerne af
Doha-dagsordenen for udvikling og i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 26. oktober 1999 foreslået et
dristigt initiativ, der skal fremme betydelig liberalisering på tværs af alle ikke-landbrugsprodukter og lægge særlig vægt
på sektorer med særlig høje toldsatser, høje toldsatser og ikke-toldmæssige handelsbarrierer, herunder også på markeder
af særlig interesse for udviklingslandene. Rådet opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at føre forhandlinger med
henblik på, at optrapningen af toldsatserne nedbringes væsentligt for produkter af særlig interesse for udviklingslandene
ved at sænke niveauet for relevant værditold og særlig toldbeskyttelse. Sådanne initiativer skal omfatte
arbejdskraftintensive industrier og skal fjerne særlig høje og høje toldsatser, der vil kunne forhindre udviklingslandene
og de mindst udviklede lande i at høste gevinsterne ved liberalisering. Bekræfter på ny sit tilsagn, som vedtaget i Doha-
erklæringen, om omfattende forhandlinger om landbrugsprodukter, der tager sigte på en væsentligt forbedret
markedsadgang, nedbringelse af alle former for eksportstøtte med henblik på afvikling og væsentlig nedbringelse af
konkurrenceforvridende støtte på hjemmemarkedet. Bekræfter, at der under forhandlingerne vil blive taget hensyn til
ikke-handelsmæssige forhold. Understreger betydningen af at reducere toldsatserne og de ikke-toldmæssige
handelsbarrierer mellem udviklingslandene for at fremme syd-syd handel og regional integration.
19. Minder om, at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.-25. oktober anførte, at dets afgørelser om visse aspekter af
den finansielle ramme for den udvidede Union træffes "uden at det foregriber fremtidige afgørelser om den fælles
landbrugspolitik og om finansieringen af Den Europæiske Union efter 2006 eller eventuelle resultater som følge af
gennemførelsen af punkt 22 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Berlin, og uden at det berører de
internationale forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, bl.a. i forbindelse med iværksættelsen af Doha-
udviklingsrunden".
Opfordrer Kommissionen til at fortsætte samtlige initiativer, der sikrer, at handels-, udviklings og miljøpolitikker støtter
hinanden med henblik på at opretholde bæredygtig udvikling uden at pålægge udviklingslandene unødvendige
protektionistiske handelshindringer.
20. Opfordrer Kommissionen til at arbejde for tilfredsstillende forhandlingsresultater med hensyn til toldsatser,
handelsforvridende støtteordninger samt en forbedring af disciplinen med anvendelse af antidumping, især på områder,
der er af særlig interesse for udviklingslandene, herunder men ikke udelukkende landbrug og tekstilvarer, således at
handelen spiller en rolle i forbindelse med udryddelsen af fattigdom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0015.png
21. Opfordrer Kommissionen til at arbejde på at sikre et ambitiøst resultat af de regeludstedende områder af Doha-
udviklingsdagsordenen, da disse områder vil øge udviklingsmulighederne i hele verden, især med hensyn til investering,
konkurrence, handelslettelse og offentlige indkøb.
22. Opfordrer Kommissionen til at finde yderligere løsninger (teknisk bistand, praktiske foranstaltninger,
servicetjenester, osv.) på TBT- og SPS-området, der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet beskytter liv og
helbred for mennesker, dyr og planter, uden at der derved skabes unødvendige hindringer for udviklingslandenes
eksportmuligheder.
23. Opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere praktiske foranstaltninger til at fremme eksporten fra
udviklingslande og navnlig de mindst udviklede lande, især i de tilfælde hvor eksporten støder på administrative og
bureaukratiske procedurer og problemer, som kan skabe utilsigtede hindringer.
24. Opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer i EF's generelle præferencearrangement (GSP) for
udviklingslandene, herunder en forenkling af oprindelsesreglerne med henblik på GSP-revisionen i 2004.
25. Understreger, at det, således som det blev understreget i punkt 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og
folkesundhed, er af meget stor betydning, at der bliver bedre adgang til medicin i udviklingslandene for at fremme
udviklingen ved at bevare menneskeliv, samt at det er nødvendigt at integrere denne dimension fuldt ud i EU's
udviklingspolitik, og opfordrer Kommissionen til at spille en ledende rolle med hensyn til at sikre multilateralt vedtagne
løsninger vedrørende effektiv adgang til medicin. Bekræfter på ny EU's tilsagn om bl.a. at undersøge forholdet mellem
TRIPS-aftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed, beskyttelsen af traditionel viden og folklore og
beskyttelsen af geografiske betegnelser med henblik på at tage hensyn til udviklingslandenes særlige interesser.
26. Opfordrer Kommissionen til for at opnå et hurtigt og positivt resultat at behandle visse særlige forslag fra WTO-
medlemmer med henblik på at styrke bestemmelserne om særlig og differentieret behandling og gøre dem mere præcise,
effektive og operationelle. Opfordrer desuden Kommissionen til at udarbejde et sæt af nye retningslinjer for bedre at
forstå formålet med bestemmelser om særlig og differentieret behandling, som kan være nyttige ved vurdering af
eventuelle særlige eller generelle forslag samt bidrage til en hurtigere beslutningstagning i forbindelse med disse forslag,
og til at skabe grundlag for gennemførelsen af grundbegrebet særlig og differentieret behandling på alle relevante
områder af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen.
27. Opfordrer Kommissionen til at arbejde for en fremskyndet og forenklet WTO-tiltrædelsesproces for de mindst
udviklede lande.
Samordning, komplementaritet og sammenhæng
28. Opfordrer til fælles aktion, samråd og komplementaritet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I denne
forbindelse forpligter Kommissionen og medlemsstaterne sig også til samordning og samarbejde med andre donorer,
som sigter mod at støtte partnerlande, som ønsker at integrere handel i deres strategier for fattigdomsbekæmpelse, samt
til at støtte partnerlandet i overtagelsen af ledelsen af denne samordning på landeplan inden for rammerne af en strategi
for fattigdomsbekæmpelse, der omfatter alle stakeholders.
29. Opfordrer Kommissionen til nøje at følge og samarbejde med aktiviteterne i internationale organisationer og netværk
(bl.a. FN-organerne), herunder den integrerede ramme, for at forbedre samordningen både politisk og på det
operationelle plan og for at undgå dobbeltarbejde. Når det er hensigtsmæssigt bør et sådant samarbejde indebære, at
bistanden kanaliseres gennem internationale organisationer, der har en komparativ fordel på særlige områder.
Kommissionen og medlemsstaterne opfordres især til at spille rollen som "facilitator" på landeplan for den integrerede
ramme.
30. Bekræfter, at det er fast besluttet på at forbedre samordningen af udviklings- og handelspolitikker og samordning af
EU's aktioner til støtte for princippet om udvikling af udviklingslandenes ejerskab. Dette omfatter koordinering og
samarbejde mellem handels- og udviklingsafdelinger på nationalt plan i medlemsstaterne og i Kommissionen samt
mellem hovedkvarterer og landeprogrammer og blandt medlemsstaterne og Kommissionens repræsentationer på stedet
inden for den samlede ramme for donorkoordination.
31. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra maj 2002 at sikre
bedre sammenhæng mellem EU's udviklingsbistandspolitikker og andre EU-politikker med eksterne dimensioner, bl.a.
ved at foretage systematiske og grundige analyser af alle politikforslags direkte og indirekte indvirkninger på
udviklingslandene og deres virkning på en bæredygtig udvikling (konsekvensanalyser af en bæredygtig udvikling) samt
på fattigdomsbekæmpelsen, herunder en evaluering af forbedringen af sammenhængen i den årlige rapport. Med henblik
herpå opfordres Kommissionen til i samordning med andre internationale organisationer at overveje at oprette et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0016.png
overvågnings- og oplysningsnet med lokale kontaktpunkter i hvert enkelt partnerland, hvor spørgsmål vedrørende
handelens udvikling og fattigdomsvirkning kan indberettes og undersøges.
32. Opfordrer Kommissionen til med henblik på den generelle revision i 2005 i samråd med medlemsstaternes handels-
og udviklingseksperter at udarbejde praktiske retningslinjer for handelsrelateret bistand på grundlag af oplysningerne i
den årlige rapport om handels- og udviklingsaktiviteterne og på grundlag af politikrammen i Kommissionens meddelelse
og under hensyn til bedste praksis og relevante erfaringer fra internationale organisationer for at opnå større samordning
og komplementaritet.
33. Noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen agter at forelægge en generel revision af EU's handelsrelaterede
bistand, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en samlet rapport for Rådet med henstillinger til yderligere aktioner
inden for handel og udvikling i første halvdel af 2005."
AFBINDING AF BISTAND
Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af den nyligt vedtagne meddelelse "Afbinding: Forbedre bistandens
effektivitet". Kommissionen foreslår fuld afbinding af Fællesskabets udviklingsbistand på to betingelser: det er
nødvendigt, at modtagerlandet giver sin accept, og der kan kun ske fuld afbinding på grundlag af gensidighed mellem
donorlande. Formålet er at fjerne sammenkædningen mellem bistand og indkøb af varer eller tjenesteydelser med denne
bistand i donorlandet, så der kan ydes mere retfærdig og effektiv bistand. I meddelelsen slås der også til lyd for en
fuldstændig afbinding af fødevarehjælp og transport af denne, og det foreslås, at dette inddrages i fremtidige
genforhandlinger af konventionen om fødevarehjælp.
Kommissionen agter med denne meddelelse ikke blot at holde sig til, men at gå videre end ånd og formål i henstillingen
fra OECD's komité for udviklingsbistand (DAC) om afbinding af ODA (statslig udviklingsbistand) fra april 2001 og at
opfylde det tilsagn, som EU gav på Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 om at fortsætte behandlingen af dette
emne.
Rådet noterede sig de første indledende bemærkninger og anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte
behandlingen af spørgsmålet.
OPFØLGNING AF INTERNATIONALE KONFERENCER
Monterrey
Rådet havde en udveksling af synspunkter om Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters opfølgning af de tilsagn,
de har givet især på de internationale konferencer i Monterrey om udviklingsfinansiering (marts 2002) og i Johannesburg
om bæredygtig udvikling (september 2002). Rådet understregede betydningen af en passende overvågning af opfyldelsen
af de givne tilsagn for at nå de vedtagne millenniumudviklingsmål. Rådet udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har
til hensigt at sikre overvågningen, især med hensyn til de finansielle tilsagen, som EU gav på Det Europæiske Råd i
Barcelona i marts 2002 om at forøge den statslige udviklingsbistand (ODA). Med henblik herpå vil Kommissionen
udsende et spørgeskema til medlemsstaterne og aflægge rapport til Rådet om resultaterne i foråret 2003.
Den HUMANITÆRe KRISE I DET SYDLIGE AFRIKA
Rådet drøftede den humanitære krise i det sydlige Afrika og især Lesotho, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og
Zimbabwe. Under hensyn til situationens alvor opfordrede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til at se på
mulighederne for at øge bistanden yderligere som reaktion på FN's appeller. Kommissionen blev anmodet om at foretage
en mere detaljeret vurdering af behovene med henblik på Rådets samling i december. Den humanitære krisesituation, der
er under udvikling i Afrikas Horn, blev også nævnt i denne forbindelse.
EVENTUELT
Côte d'Ivoire og Den Centralafrikanske Republik
Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om krisestyringsforanstaltninger for Côte d'Ivoire og Den
Centralafrikanske Republik, især gennem eventuelle bidrag til oprettelsen af to regionale styrker (ECOWAS i Côte
d'Ivoire og CEMAC i Den Centralafrikanske Republik).
Moldova
Rådet berørte kort situationen i Moldova. Arbejdet vil fortsætte i Rådets relevante organer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460984_0017.png
EF-SADC-ministermøde
Ministrene påhørte under middagen et indlæg fra den portugisiske minister om det nylige EU-SADC-møde i Maputo og
besluttede at vende tilbage til spørgsmålet om forbindelserne mellem EU og Afrika på næste samling med henblik på det
topmøde mellem EU og Afrika, der er planlagt i foråret 2003.
Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika (OHADA)
Rådet noterede sig et indlæg fra den franske minister, der orienterede sine kolleger om de aktiviteter og problemer, som
Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika (OHADA) møder, og mærkede sig ministerens
anmodning om støtte hertil.
_______________________