Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 585
Offentligt
1460864_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 585)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
12. februar 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat
vedrørende forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, KOM
(2002) 767.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460864_0002.png
Økonomi- og Erhvervsministeriet
11. februar 2003
Forslag til Rådets forordning om ændring
af forordning (EF) nr. 40/94 om EF-
varemærker, KOM(2002)767
Resumé
I notatet redegøres for indholdet af
ændringsforslaget til forordningen om
EF-varemærker
KOM(2002)767.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af to
rapporter, som Kommissionen har
udarbejdet og offentliggjort samtidigt
med ændringsforslaget samt på baggrund
af de indvundne erfaringer med EF-
varemærkesystemet. Forslaget tager sigte
på at forbedre EF-varemærkeordningens
effektivitet og fleksibilitet uden derved at
ændre hovedindholdet i forordningen.
Kommissionen foreslår bl.a., at afskaffe
de
søgningsrapporter
som
medlemsstaterne mod et gebyr udarbejder
til ansøgere af EF-varemærker, en mere
lempelig bestemmelse vedrørende, hvem
der kan ansøge om et EF-varemærke, at
justere reglerne om, hvem der kan
repræsentere
ansøgere
overfor
Harmoniseringskontoret, at effektivisere
appelkamrene,
samt
at
ændre
sagsbehandlingen på en række punkter.
Som konsekvens af ændringsforslaget vil
bekendtgørelse nr. 376 af 19. juni 1998
om ansøgning og registrering m.v. af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460864_0003.png
varemærker
ændres.
•
og
fællesmærker
skulle
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 27. december
2002 et ændringsforslag til Rådets forordning
(EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-
varemærker (KOM (2002) 767).
Hjemmelen til forslaget er artikel 308 i
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab. Kravet til vedtagelse er
enstemmighed.
Ændringsforslaget
blev
fremsendt
til
medlemsstaterne den 8. januar 2003 og vil
formentligt blive sat på dagsordenen til
Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19. maj
2003.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde samtidigt med
ændringsforslaget til forordningen to rapporter
med titlerne: "Rapport om søgningsordningen som fastlagt i artikel 39 i forordningen om EF-varemærker" og "Undersøgelse
af, hvordan repræsentationsordningen som fastlagt i artikel 89 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om
EF-varemærker fungerer". Begge rapporter blev fremsendt til medlemsstaterne den 8. januar 2003. Disse rapporter danner
sammen med de indvundne erfaringer af forordningens virke baggrund for ændringsforslagene.
Varemærkeregistrering
Registrering af varemærker kan i dag ske på tre måder i Europa.
1. National registrering
Den ene måde er ved indlevering af en national ansøgning om registrering af et varemærke til de nationale myndigheder.
2. International registrering
Den anden måde er ved indlevering via Madrid-systemet af en ansøgning om en international registrering. Systemet
administreres i FN-regi af World Intellectual Property Organization (WIPO). Madrid-systemet er en aftale indgået mellem en
række forskellige lande. Kun borgere og virksomheder i disse lande kan benytte sig af systemet til at opnå en
varemærkeregistrering i et eller flere af medlemslandene. Systemet bygger på det princip, at man på basis af en national
ansøgning eller registrering kan opnå en international registrering for de af ansøgeren udvalgte lande, herunder alle landene i
EU. Det er dog op til de enkelte lande at godkende registreringen endeligt med virkning for det pågældende land.
3. EF-varemærkeregistrering
Den tredje måde er ved indlevering af en ansøgning om registrering af et varemærke for alle EU lande ved
Harmoniseringskontoret (OHIM) i Alicante, Spanien. EF-varemærket har enhedskarakter d.v.s. det gælder umiddelbart i alle
medlemsstater og har samme retsvirkning inden for hele Fællesskabet. Et EF-varemærke kan således kun registreres,
overdrages, opgives, erklæres ugyldigt eller bortfaldet og brugen deraf kun forbydes med virkning for hele Fællesskabet.
Indhold
Formålet med forslaget til ændring af forordningen om EF-varemærker er at gøre ordningen mere klar og fuldstændig.
Søgningsordningen
Søgningsordningen foreslås ophævet. Søgningsordningen fungerer således, at medlemslandene mod et gebyr undersøger, om
der er nationale varemærkeansøgninger eller registreringer, som kan være forvekslelige med et ansøgt EF-varemærke.
Medlemslandene har tre måneder til at udarbejde en søgningsrapport. Resultatet af undersøgelsen sendes til ansøgerne af EF-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460864_0004.png
varemærker via OHIM. Søgningsrapporten gør det muligt for ansøgerne af EF-varemærker at få en oversigt over de
forskellige nationale varemærker, som eventuelt vil kunne medføre en konflikt. Alle EU-medlemslandene på nær Tyskland,
Frankrig og Italien foretager denne undersøgelse.
Repræsentation
Som udgangspunkt er en ansøger af et EF-varemærke ikke forpligtet til at lade sig repræsentere af en fuldmægtig ved
Harmoniseringskontoret (OHIM). Vælger ansøgeren imidlertid at lade sig repræsentere, er der regler for, hvem der kan
fungere som dennes repræsentant/fuldmægtig i forhold til Harmoniseringskontoret. Disse regler foreslås ændret således, at
repræsentanten ikke længere behøver at have bopæl eller forretningssted i den medlemsstat, hvor han kan repræsentere
fysiske eller juridiske personer i varemærkesager. Skifter repræsentanten forretningssted eller ansættelsessted inden for de
enkelte EU-medlemsstater, vil han bevare sin repræsentationsret overfor OHIM og skal således ikke til at søge om ny
repræsentationsret med udgangspunkt i den nye medlemsstat, hvortil han er flyttet.
Ligeledes foreslår Kommissionen lempelse af reglerne om, hvornår en repræsentant skal vedlægge en fuldmagt til indleverede
dokumenter.
Appelkamrene
Som i det danske varemærkesystem, er der i EF-varemærkesystemet indbygget en ankeinstans, hvortil afgørelser truffet af
Harmoniseringskontoret kan indbringes. Disse kaldes "appelkamrene".
Udnævnelse af formænd for kamrene.
Udover at der er en formand for hvert enkelt appelkammer, foreslås det i ændringsforslaget, at der som noget nyt udnævnes
én formand for alle appelkamrene (appelafdelingen). Formanden for appelafdelingen vil samtidigt også kunne være formand
for ét af kamrene. Formanden for appelafdelingen vil få et overordnet ansvar i forhold til de enkelte kamre.
Det foreslås i ændringsforslaget, at både medlemmerne og formændene for de enkelte appelkamre udnævnes af
Harmoniseringskontorets administrationsråd (bestyrelse) i stedet for af Ministerrådet. Dog vil formanden for appelafdelingen
stadig skulle udnævnes af Ministerrådet.
Afgørelse af sager
Af hensyn til ensartetheden i afgørelserne foreslås det i ændringsforslaget, at sager af principiel karakter kan afgøres i et
udvidet kammer. Afgørelser truffet i udvidet kammer fastsætter, hvilke retningslinjer appelkamrene skal følge i lignende sager.
Ligeledes foreslås det, at ét enkelt medlem i et kammer skal kunne træffe afgørelse i sager, hvor forholdene tillader det. Der
skal tages hensyn til, om den konkrete sag er af begrænset betydning, om sagen rejser juridiske eller faktiske problemer, og
om der er særlige omstændigheder i øvrigt.
Indehaver af EF-varemærket
Kommissionen foreslår bestemmelsen ændret, således at enhver fysisk eller juridisk person, herunder offentlige
virksomheder, kan være indehaver af et EF-varemærke. Ifølge den nuværende bestemmelse kan en ansøger, der kommer fra
et land, som ikke er tilsluttet Pariserkonventionen og/eller medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO, kun være
indehaver af et EF-varemærke, hvis det pågældende land indrømmer statsborgere og hjemmehørende virksomheder i EU-
medlemsstaterne samme beskyttelse som det pågældende lands egne statsborgere og virksomheder.
Forholdet til anden fællesskabsret
For at skabe overensstemmelse mellem EF-varemærkeforordningen og forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af
geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler foreslår Kommissionen, at det
præciseres, at et EF-varemærke ikke må indeholde eller bestå af en beskyttet geografisk betegnelse eller en beskyttet
oprindelsesbetegnelse.
Herudover foreslås det i ændringsforslaget, at det skal være muligt både at rejse indsigelse mod registreringen af et EF-
varemærke og at begære dette ophævet med henvisning til en fællesskabsbestemmelse (eksempelvis tidligere omtalte
forordning nr. 2081/92 eller Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design)) og ikke blot under henvisning til en
bestemmelse i national ret.
Sagsbehandling
Udover de nævnte forslag til ændring af forordningen foreslår Kommissionen en række ændringer i sagsbehandlingsreglerne.
Som de mest interessante kan nævnes forslaget om, at det skal være muligt at dele en EF-varemærkeansøgning eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460864_0005.png
registrering i flere selvstændige ansøgninger/registreringer. Dette er allerede muligt i henhold til den danske varemærkelov for
så vidt angår danske varemærkeansøgninger/registreringer. Ligeledes i overensstemmelse med den danske varemærkelov,
foreslår Kommissionen, at det i en sag om et EF-varemærkeregistrerings gyldighed skal være muligt for indehaveren af den
angrebne EF-varemærkeret at anmode modparten om at dokumentere, at denne har opfyldt brugspligten af sin påberåbte
varemærkeret.
Fælles for en del af ændringsforslagene er herudover en mere lempelig fristpolitik i forhold til brugerne af systemet.
Endelig foreslår Kommissionen ændringer i nogle af de mere administrative regler.
•
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
•
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen vurderer, at EF-varemærkeforordningen gennem registrering i Fællesskabet har indført en ensartet
beskyttelse af varemærker i alle medlemsstater. Ordningen har også haft en positiv effekt på gennemførelsen af det indre
marked. Derudover vurderer Kommissionen, at vedtagelsen af de foreslåede ændringer kan forbedre ordningens effektivitet.
Kommissionens forslag vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
•
Gældende dansk ret
Udover reglerne i den omhandlede forordning (forordning (EF) 40/94) findes reglerne i lovbekendtgørelse nr. 782 af 30.
august 2001 om varemærker. Ydermere findes bekendtgørelse nr. 376 af 19. juni 1998 om ansøgning og registrering m.v. af
varemærker og fællesmærker, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1081 af 17. december 2001 om ændring af
bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker.
•
Høring
Forslaget er sendt i høring med frist til den 3. marts 2003 hos følgende organisationer:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Dansk forening for industriens Patentingeniører (DIP), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Design
Center, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Opfinderforening,
Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patentagenters Forening, Handelskammeret,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), LEGO
Holding A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Løvens Kemiske Fabrik, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Professor
Dr. Jur. Mogens Koktvedgaard, Københavns Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut.
Supplerende notat om høringssvarene vil blive eftersendt.
•
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af forslaget medfører, at bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker skal
ændres for så vidt angår reglerne om overgang fra et EF-varemærke til ansøgning om registrering som nationalt varemærke.
De andre bestemmelser vil ikke umiddelbart have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
•
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Afskaffelsen af søgningsordningen og gebyret herfor vil gøre det billigere at ansøge om registrering af EF-
varemærker. Samtidigt vil afskaffelsen af søgningsrapporterne formentligt formindske sagsbehandlingstiden
med cirka 3 måneder. Hermed vil brugerne af systemet hurtigere kunne opnå beskyttelse af deres EF-
varemærkeret.
Den effektivisering, som ændringsforslaget i øvrigt sigter til at opnå, skønnes også at kunne have en positiv
effekt på brugernes interesse for systemet og dermed være til gavn for den generelle innovation i samfundet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460864_0006.png
Endelig vurderer Kommissionen, at de foreslåede ændringer til den eksisterende forordning vil gøre
forordningen klar til også at håndtere konsekvenserne af en kommende EU-udvidelse og således være med til
bl.a. at afhjælpe risikoen for længere sagsbehandlingstid uden af den grund at ændre hovedindholdet i
ordningen, som har vist sig at være fuldt på højde med de fastsatte mål.