PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002-03
EUU Alm.del Bilag 766
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 766)

Det Europæiske Råd

(Offentligt)

_____________________________________________

PØU, Alm. del - bilag 23 (Løbenr. 14976)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

20. marts 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles

den 20.-21. marts 2003 Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for 2002, 5441/03.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FØLGESKRIVELSE

fra:

Sylvain BISARRE, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-

Kommissionen

modtaget den:

16. januar 2003

til:

Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant

Vedr.:

Meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer for 2002

Hr. generalsekretær,

Hermed følger en meddelelse fra Kommissionen om gennemførelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

for 2002.

Meddelelsen fremlægges i henhold til EF-traktatens artikel 99, stk. 3.

(Høflighedsformel).

For generalsekretæren

(sign.) Sylvain BISARRE

Direktør

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

: KOM(2003) 4 endelig + SEK(2003) 33 (baggrundspapir)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 14.1.2003

KOM(2003) 4 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

OM GENNEMFØRELSEN AF DE OVERORDNEDE ØKONOMISK-POLITISKE RETNINGSLINJER FOR

2002

(fremlagt i henhold til EF-traktatens artikel 99, stk.3)

{SEK(2003) 33}

DEL I

Generel vurdering

1) Kommissionens meddelelse

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUME

1. Indledning

2. Gennemgang af de vigtigste politikområder

2.1 Sikre vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker

2.2 Forbedring af de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed

2.3 Opstramning af arbejdsmarkedet

2.4 Ny dynamik i strukturreformerne på produktmarkederne

2.5 Fremme effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle tjenester i EU

2.6 Fremme iværksættervirksomhed

2.7 Fremme den videnbaserede økonomi

2.8 Fremme miljømæssig bæredygtighed

3. Kortfattede vurderinger af gennemførelsen i de enkelte medlemsstater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1 Belgien

3.2 Danmark

3.3 Tyskland

3.4 Grækenland

3.5 Spanien

3.6 Frankrig

3.7 Irland

3.8 Italien

3.9 Luxembourg

3.10 Nederlandene

3.11 Østrig

3.12 Portugal

3.13 Finland

3.14 Sverige

3.15 Det Forenede Kongerige

RESUME

De overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for

2002 bekræftede den

veletablerede økonomisk-

politiske strategi

Denne meddelelse omhandler de fremskridt, der er blevet gjort som

respons på de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der

blev vedtaget i 2002, der var et år kendetegnet ved den vellykkede

indførelse af eurosedler og euromønter. De overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer indeholdt en gennemgang og

bekræftelse af den økonomisk-politiske strategi, der skal bidrage til

at realisere dels de grundlæggende målsætninger i traktaten, dels den

politiske dagsorden for Unionen, der blev fastlagt af Det

Europæiske Råd i Lissabon og Stockholm. Denne strategi har

gradvist taget form over de seneste år og er nu velforankret. Sunde

makroøkonomiske politikker kombineret med en konstant indsats

for at få vores økonomier til at fungere mere effektivt gennem

omfattende strukturreformer på arbejds-, produkt- og

kapitalmarkederne skulle kunne medvirke til at styrke opsvinget på

kort sigt, forøge den potentielle vækst på mellemlang sigt og løse de

strukturelle problemer og spørgsmålet om bæredygtig udvikling på

lang sigt. Sådanne politiker vil også kunne bidrage til at styrke den

økonomiske og sociale samhørighed. Denne meddelelse giver en

samlet vurdering af gennemførelsen af henstillingerne i de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002. Den

ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene,

der vurderer gennemførelsen af sidste års landespecifikke

henstillinger. Som opfølgning på Rådets aftale af 3. december 2002

om strømlining af procedurerne for samordning af de økonomiske

politikker fremlægges denne "implementeringsrapport" som en del

af den første implementeringspakke til støtte for og sammen med

Kommissionens forårsrapport.

Meddelelsen indeholder følgende hovedkonklusioner:

O p svi n get b ed s i g i kke f a st

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter afmatningen i 2001 tog væksten til i begyndelsen af 2002, men

det lykkedes ikke at få sat ekstra skub i væksten derefter. Den

allerede svage indenlandske efterspørgsel tog endnu et dyk som følge

af den svigtende tillid blandt forbrugerne og i erhvervslivet i

kølvandet på finansskandalerne i USA, fortsat faldende aktiekurser

og voksende internationale spændinger. Trods den beskedne

økonomiske vækst fortsatte jobskabelsen, om end i et langsommere

tempo, og stigningen i ledighedsprocenten - den første stigning

siden 1996 - var kun marginal. Den samlede inflation er kun faldet

langsomt, hvilket afspejler stigningen i energipriserne og priserne på

ferske fødevarer og, hvad der er endnu vigtigere, den konstant høje

kerneinflation forårsaget af navnlig servicesektoren.

Den makroøkonomiske

politik var stort set i orden,

men blev vanskeliggjort af

den vedholdende inflation

Mens der tidligere i 2002 herskede forventninger om en stramning af

pengepolitikken for at afværge et inflationspres i forbindelse med det

forventede konjunkturopsving, blev der på baggrund af det langsomt

vigende inflationspres og den fortsat beskedne økonomiske vækst

ikke rokket ved den førte pengepolitik før et godt stykke hen på

efteråret. Først hen imod slutningen af året blev pengepolitikken

lempet yderligere. For EU som helhed var den førte finanspolitik

stort set neutral, hvis ikke en anelse ekspansiv. Lønstigningerne viste

kun få tegn på at aftage, trods det svage økonomiske aktivitetsniveau

og den fortsat langsomme vækst i arbejdsproduktiviteten. Alt imens

de understøttede husholdningernes købekraft, bidrog de

vedholdende lønstigninger også til at fastholde en høj kerneinflation

og udhule virksomhedernes fortjenstmarginer, hvilket - hvis denne

udvikling ikke vendes som led i et efterfølgende cyklisk opsving i

produktiviteten - kunne få negative konsekvenser for

investeringsniveauet.

Budgetstillingerne blev tydeligt forværret i 2002, da de automatiske

stabilisatorer dæmpede konsekvenserne af den svage økonomiske

aktivitet, og i nogle tilfælde også fordi der blev gennemført

diskretionære lempelser af finanspolitikken. I mange medlemsstater,

der måtte kæmpe med fortsat store strukturelle underskud, gik

udviklingen i retning af en budgetsaldo tæt på balance eller i

overskud i stå eller i modsat retning, hvilket tvang Kommissionen til

at skride ind inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Efter

at have rettet henstillinger til Tyskland og Portugal i begyndelsen af

2002 for at advare dem mod fremkomsten af et uforholdsmæssigt

stort underskud, indledte Kommissionen proceduren i forbindelse

med uforholdsmæssigt store underskud over for begge

medlemsstater i efteråret. Der blev også rettet en henstilling til

Frankrig i efteråret for at advare landet mod fremkomsten af et

uforholdsmæssigt stort underskud. Andre medlemsstater, der

allerede havde opnået strukturelle budgetstillinger tæt på balance

eller i overskud, kunne med al tydelighed ikke fastholde dem (Irland

og Østrig).

Trods presset på de offentlige budgetter blev det offentlige

investeringsniveau fastholdt eller forøget i samtlige medlemsstater

med undtagelse af Tyskland, Grækenland og Portugal. Tyskland,

Spanien, Italien og Portugal tog skridt til at forbedre kontrollen med

de offentlige udgifter. De pensionsreformer, der blev indledt i 2002 i

Portugal, Grækenland, Finland og Det Forenede Kongerige udgør et

skridt i den rigtige retning, men de offentlige finansers

bæredygtighed på lang sigt er langt fra sikret i de fleste

medlemsstater (og det gælder især Belgien, Tyskland, Grækenland,

Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Portugal). I denne henseende er

det især meget foruroligende, at det ikke er lykkedes at komme

afgørende nærmere sunde budgetstillinger i Tyskland, Grækenland,

Frankrig, Italien og Portugal. Tilsvarende giver det anledning til

Budgetterne forværres på

grund af de automatiske

stabilisatorer, men også på

grund af diskretionære

lempelser i medlemsstater, der

dårligt har råd til det

De offentlige finansers

kvalitet og

bæredygtighed - visse

fremskridt, men

bæredygtigheden på lang sigt

er langt fra sikret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekymring, at det ikke er lykkedes Grækenland og Italien at

tilvejebringe et støt fald i deres fortsat store offentlige gældskvoter.

Arbejdsmarkeder - det

stigende antal tegn på, at

resultaterne af

strukturreformerne begynder

at slå igennem i form af

større elasticitet, er ingen

undskyldning for passivitet,

da der stadig er et reelt behov

for at sætte ekstra skub i

arbejdsmarkedsreformerne for

at nå Lissabon-målene

Reformbestræbelserne i anden halvdel af 1990'erne bidrog til at øge

beskæftigelsen, bl.a. gennem en forøgelse af vækstens

beskæftigelsesindhold, og til at styrke økonomien i EU. Udviklingen

på arbejdsmarkederne var forholdsvis gunstig i 2002, trods den

svage økonomiske vækst. 2002 var således kendetegnet ved en

kontinuerlig vækst i beskæftigelsen og kun en marginal stigning i

arbejdsløsheden. Dette forholdsvis positive resultatet synes i et vist

omfang at kunne tilskrives en vis grad af "labour hoarding", som

måske vil kræve sine ofre i år. Ikke desto mindre er disse de første

foreløbige tegn på, at de seneste års arbejdsmarkedsreformer er

begyndt at bære frugt. På denne baggrund er det skuffende, at det

videre reformtempo i 2002 forblev afdæmpet, og at der hidtil kun er

få - eller slet ingen - tegn på, at man har ænset advarslen i de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 om, at det

vil være nødvendigt at sætte reformtempoet op for at nå de mål, der

blev sat i Lissabon - et budskab, der senere blev gentaget i den fælles

rapport om beskæftigelsen. Skønt de fleste medlemsstater gjorde en

indsats for at ændre deres skatteregler og overførselsindkomstregler

for at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og for at tilskynde flere

til at søge arbejde, var foranstaltningerne generelt set for spredte, og

de fokuserede især på beskatningssiden i stedet for at tackle den

kombinerede effekt af skatter og overførselsindkomster.

Opfordringen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om gradvist at

hæve den faktiske gennemsnitlige alder, ved hvilken folk ophører

med at arbejde, med omkring fem år inden udgangen af 2010 er

endnu ikke blevet fulgt op af gennemgribende og aktive politikker,

der kan løse problemerne forbundet med befolkningens aldring,

herunder

effektive

reformer

pensions-

førtidspensionsordningerne. Kontrollen med, hvor effektivt de

aktive arbejdsmarkedspolitikker fungerer, er generelt set ikke

tilstrækkelig, men Sverige, Danmark og Finland og i mindre omfang

Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige har dog taget skridt

til at styrke kontrollen. Der er kun få tegn på, at medlemsstaterne

har taget skridt til at fjerne hindringerne for arbejdskraftens

geografiske mobilitet. Nogle få medlemsstater (Frankrig, Italien og

Portugal) har truffet nye foranstaltninger for at øge fleksibiliteten på

arbejdsmarkedet, og der er i den forbindelse en voksende tendens til

at efterstræbe en bedre balance mellem sikkerhed og fleksibilitet på

arbejdsmarkederne. Medlemsstaterne har generelt reageret på de

spirende flaskehalse på arbejdsmarkedet, der skyldes misforholdet

mellem de arbejdssøgendes færdigheder og det reelle behov på

arbejdsmarkedet, ved at foretage nye justeringer af deres

efteruddannelsessystemer og strategier for livslang uddannelse. For

at forøge erhvervsfrekvensen blandt kvinder har adskillige

medlemsstater

desuden

taget

skridt

til

forbedre

børnepasningsmulighederne (Tyskland, Spanien, Irland og

Luxembourg) og de finansielle incitamenter (Belgien, Spanien og

Irland).

Det seneste års fremskridt i retning af den endelige fuldførelse af det

indre marked har været skuffende. Kun fem medlemsstater

(Danmark, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forenede

Kongerige) opfylder Det Europæiske Råds mål om et

gennemførelsesunderskud på 1,5 % eller deruden i foråret 2003,

mens tre medlemsstater (Frankrig, Grækenland og Portugal) har et

gennemførelsesunderskud, der er dobbelt så stort som dette mål.

Desuden viser det konstant store antal sager om overtrædelser af

lovgivningen vedrørende det indre marked, især i Frankrig og Italien,

at den fuldstændige gennemførelse af lovgivningen det indre marked

Produktmarkeder - fortsat

vanskeligt at fuldføre det

indre marked, gode

fremskridt med

harmoniseringen af

konkurrencepolitikkerne,

men konkurrencen inden for

de liberaliserede

n e t væ r k s i nd u s t r i e r e r f or t s a t

utilstrækkelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lader meget tilbage at ønske. Det må endvidere konstateres, at

indsatsen for at fjerne de resterende hindringer for den

grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser fortsat

skrider meget langsomt frem. På den anden side er man kommet

langt med styrkelsen af konkurrencemyndighederne og de

regulerende myndigheder. Den faldende tendens i medlemsstaternes

statsstøtte fortsatte (undtagen i Danmark, Irland, Luxembourg og

Nederlandene), og den horisontale støttes andel af den samlede

statsstøtte steg på bekostning af ad hoc-støtten og den

sektorspecifikke støtte. Liberaliseringsprocessen inden for

netværksindustrierne er gået videre, men de tidligere

monopolselskaber nyder fortsat høje markedsandele. Konkurrencen

er stadig utilstrækkelig, selv om forbrugerne begynder at mærke

fordelene af liberaliseringen af telekommunikationssektoren og

energisektoren. Mens Rådet nåede til politisk enighed om el- og

gaspakken, om adgangen til havnefaciliteter og om det fælles

europæiske luftrum, er det skuffende, at det endnu ikke er nået til

enighed om den reviderede finansforordning og retningslinjerne for

transeuropæiske transportnet, public service-kontrakter inden for

passagerbefordring og tildelingen af start- og landingsrettigheder i

lufthavne.

Kapitalmarkeder - de

opmuntrende fremskridt med

gennemførelsen af

handlingsplanen for

finansielle tjenesteydelser

siden Barcelona skal

fastholdes; behov for

tilsvarende at fremskynde

gennemførelsen af

handlingsplanen for

risikovillig kapital

Der er blevet gjort opmuntrende fremskridt med integreringen af de

finansielle markeder, og de ambitiøse målsætninger for 2002, som

blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona, vil stort set blive

opfyldt. Dette positive nye momentum bør fastholdes for at sikre, at

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser gennemføres til fulde

inden fristens udløb i 2005. Der er blevet gjort yderligere fremskridt

med gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital, men

det vil være nødvendigt at gøre en ekstra indsats på de vigtigste af de

politikområder, der er beskrevet i handlingsplanen. Adskillige

medlemsstater har taget skridt til at konsolidere det finansielle tilsyn

på tværs af sektorer, men det vil være af afgørende betydning at få

forbedret koordineringen på tværs af landegrænserne. Der er blevet

taget initiativ til at undersøge, hvordan hindringerne for en effektiv

clearing og afregning på tværs af landegrænserne kan fjernes. Det vil

være nødvendigt at følge dette initiativ op med konkrete forslag og

beslutninger.

På såvel EU-plan som nationalt plan er der blevet taget adskillige

skridt til at forbedre erhvervsklimaet og fremme iværksætterlysten.

De lovgivningsmæssige rammer forbedres til stadighed i alle

medlemsstater. Flere medlemsstater (inkl. Frankrig, Italien Østrig og

Portugal) har taget skridt til at mindske den tid og de omkostninger,

der typisk er forbundet med oprettelsen af en ny virksomhed, til at

lette de administrative byrder og til at stimulere konkurrencen inden

for bestemte sektorer. Der er blevet gennemført reformer med

henblik på at forøge effektiviteten inden for den offentlige sektor i

Belgien, Danmark, Portugal og Sverige, og der er i stigende grad

adgang

til

offentlige

tjenester

via

internettet.

Selskabsbeskatningen blev sænket i Frankrig, Irland, Nederlandene

og Portugal, mens selskabsskatteordningen i Grækenland blev

forenklet. Samtlige medlemsstater har gjort fremskridt med

implementeringen af det europæiske charter om små virksomheder.

Mens EU langsomt er ved at indhente USA, når det gælder

udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi, halter

EU stadig et godt stykke bagefter i henseende til patentering og

erhvervsmæssig forskning og udvikling. Set i lyset af Det

Europæiske Råds gentagne opfordringer til at gøre hurtigere

fremskridt er det en klar skuffelse, at det endnu ikke er lykkedes

Rådet at nå til enighed om EF-patentet. Brugen af internettet

fortsatte med at vokse. Nogle medlemsstater har gennemført

Iværksætterånd –langsom

forbedring af

erhvervsklimaet, men

resultaterne varierer

betydeligt mellem

medlemsstater og mellem

politikområder

Videnbaseret økonomi - EU

er langsomt ved at indhente

USA på den informations-

kommunikationsteknologiske

f r o nt , m e n ha l t e r f or t s at

b ag ef t er i n den f or

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsmæssig F&U og

patentering

forbedringer på uddannelsesområdet, navnlig ved at forøge

udbuddet af efteruddannelsesmuligheder for at sikre en passende

respons på efterspørgslen efter nye færdigheder. Der er blevet taget

adskillige initiativer til at lette overførslen af kvalifikationer og

færdigheder til akademiske og erhvervsmæssige formål.

Skærpet konkurrence på el- og gasmarkederne skulle bidrage til at

gøre de markedsbaserede instrumenter mere effektive, men

åbningen af jernbanefragtmarkedet skrider kun langsomt frem. De

eksisterende energi- og/eller CO

-afgifter blev forøget i Tyskland og

Sverige, mens Nederlandene, Frankrig og Det Forenede Kongerige

tog andre skridt til at forbedre beskyttelsen af miljøet. Der blev også

gjort solidt fremskridt i retning af at få vedtaget Kommissionens

forslag om en EF-ordning for handel med emissionskvoter. Samtidig

trådte Det Forenede Kongeriges ordning for handel med

drivhusgasemissioner i kraft, og Nederlandene arbejdede videre med

indførelsen af en tilsvarende ordning. Der blev ikke gjort fremskridt

med mindskelsen af miljøskadelige tilskud og skattefritagelser.

Selv om der blev gjort fremskridt på visse områder, er det samlede

billede, der tegner sig i denne meddelelse, ikke særlig opmuntrende.

Reaktionen på afmatningen i den økonomiske vækst er kendetegnet

ved politisk inerti og regression. Nok engang har den manglende

evne til på mere beslutsom vis at konsolidere de offentlige finanser i

en periode med gunstig økonomisk vækst haft sin pris. Regeringerne

har igen været for tilbageholdende med at gennemtvinge stærkt

påtrængte strukturreformer og bibringe økonomien den dynamik,

der er nødvendig for at tage afgørende skridt i retning af at opfylde

Lissabon-målene. Det er nødvendigt at skride fra ord til handling og

indse, at det haster. Snarere end at sætte sin lid til en økonomisk

ekspansion, der drives udefra, bør EU stole mere på sine egne stærke

sider. Der er behov for, at EU meget hurtigt gør en indsats for at

forbedre de vækststimulerende rammebetingelser på udbudssiden.

Strukturreformer kan også fremme væksten på kort sigt i kraft af

deres positive tillidsskabende effekt.

Bæredygtig udvikling på

miljøområdet - forskellige nye

foranstaltninger

Snarere end at reagere på

afmatningen ved at gøre en

ekstra indsats for at puste

nyt liv i økonomien hersker

der en udbredt politisk inerti

og regression

1. Indledning

EU’s mellemfristede økonomisk-politiske strategi fastlægges i de overordnede retningslinjer for de økonomiske

politikker, der senest blev opdateret i juni 2002. Strategien tjener ikke kun til at sikre, at der føres sunde

makroøkonomiske politikker, men også til at tilskynde til gennemgribende strukturreformer. Den skal gøre det lettere at

reagere fleksibelt på skiftende økonomiske vilkår på kort sigt og samtidig styrke økonomiens produktive kapacitet på

mellemlang sigt. Den økonomisk-politiske strategi vil imidlertid kun bære frugt, hvis den gennemføres fuldt ud.

Denne meddelelse indeholder en vurdering af, om retningslinjerne er blevet fulgt op af en effektiv politisk indsats. Den

bidrager derfor på afgørende vis til den multilaterale overvågning af medlemsstaternes og Unionens økonomiske

politikker, jf. traktatens artikel 99, stk. 3. Desuden tjener den som et vigtigt udgangspunkt for udarbejdelsen af de næste

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer. I forlængelse af Rådets aftale af 3. december 2002 om en strømlinet

tilgang fremlægges denne "implementeringsrapport" i januar som en del af den første implementeringspakke til støtte for

og sammen med Kommissionens forårsrapport. Den tidlige fremlæggelse af rapporten skulle muliggøre en bedre

opfølgning af implementeringen forud for Det Europæiske Råds møde i marts måned, hvor der bl.a. vil blive fokuseret

på opfølgningen af Lissabon-strategien. Med henvisning til de generelle politiske retningslinjer, der udstikkes på dette

møde, vil Kommissionen fremlægge nye politiske retningslinjer i begyndelsen af april i form af en såkaldt

Guidelines

Package

bestående af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, beskæftigelsesretningslinjerne og de hermed

forbundne beskæftigelseshenstillinger.

Policy-strategien i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

1. Sikre vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker.

2. Forbedre de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Effektivisere arbejdsmarkederne.

4. Genoptage strukturreformer på produktmarkederne.

5. Forbedre effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle tjenester i EU.

6. Fremme iværksættervirksomhed.

7. Fremme den videnbaserede økonomi.

8. Fremme en bæredygtig miljøudvikling.

Denne meddelelse ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder en grundig

vurdering af, hvordan henstillingerne er blevet efterlevet i de enkelte medlemsstater. I denne vurdering indgår

resultaterne af andre samordningsprocesser, og den bygger ligeledes på andre relevante strukturelle indikatorer, der er

blevet udviklet med henblik på at overvåge, hvordan der går med gennemførelsen af Lissabon-strategien. Spørgsmålene

vedrørende bæredygtig miljøudvikling behandles imidlertid ikke i dette dokument, da der mangler systematiske og

sammenlignelige indberetninger om udviklingen i medlemsstaterne.

Ikke desto mindre skal de konklusioner, der præsenteres, fortolkes med forsigtighed. Retningslinjerne er af forholdsvis

ny dato, og siden deres vedtagelse er der kun fremkommet forholdsvis få nye oplysninger, som for en dels

vedkommende desuden er af foreløbig karakter. Nye oplysninger, der betragtes som værende tilstrækkeligt troværdige,

er dog så vidt muligt taget med i betragtning. Dette forklarer, hvorfor de statistiske data og vurderinger undertiden kun

afviger ganske lidt fra dem, man finder i tidligere udsendte rapporter, f.eks. Kommissionens udkast til den fælles

beskæftigelsesrapport. Dette problem er ikke blevet mindre som følge af, at udsendelsen af gennemførelsesrapporten er

blevet fremrykket. Desuden er mange af henstillingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer af mellem-

eller langsigtet karakter. Det gælder især henstillingerne vedrørende strukturreformer. Det er endnu ikke muligt at give

en endelig vurdering af, hvordan disse henstillinger er blevet efterlevet, da det tager længere tid for virkningerne af

sådanne reformer at slå helt igennem.

2. Gennemgang af de vigtigste politikområder

2.1 Sikre vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker

2.1.1 Den økonomiske situation

Mens væksten har undladt at tage fart …

økonomiske situation

Efter en lovende stigning i væksten i første kvartal af 2002 blev der i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

for 2002 tilkendegivet forventninger om en yderligere styrkelse af væksten, således at væksten i EU ville komme tæt på

eller overstige den potentielle vækstrate i anden halvdel af 2002 og i 2003. Det viser sig imidlertid nu, at nogle af

risiciene for en overvurdering af hovedscenariet for væksten rent faktisk er slået igennem. Stigende usikkerhed, der blev

forstærket af kursfald på aktiebørserne og globale politiske spændinger, synes at have undermineret den tillid, der var

nødvendig for at understøtte den vækst i det private forbrug og den internationale handel, der forventedes at ville bidrage

til at fastholde stigningen i den økonomiske vækst. Alt dette betyder, at den forventede vækst i 2002 som helhed

nedjusteres med et halvt procentpoint til under sølle 1 %. Den vækststigning, der dog fortsat forventes i 2003, vil også

blive langt mindre markant.

Trods den svage økonomiske vækst fortsatte arbejdsmarkederne med at udvise en bemærkelsesværdig grad af

modstandskraft. Skønt jobskabelsen faldt betydeligt, oversteg antallet af nye arbejdspladser stadig antallet af nedlagte

arbejdspladser, således at beskæftigelsen - totalt set - fortsatte med at stige. Som følge heraf og i modsætning til tidligere

forventninger skønnes ledigheden i EU nu kun at være steget en anelse i 2002, nemlig med 0,2 procentpoint til 7,6 % af

arbejdsstyrken.

Inflationen har været længe om at falde, og der er fortsat forskelle medlemsstaterne imellem. De stigende priser på olie

og - i begyndelsen af året - ferske fødevarer som følge af henholdsvis internationale spændinger og dårligt vejr har spillet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en rolle i denne forbindelse. Kerneinflationen har imidlertid også været vanskelig at få ned, navnlig på grund af

prisstigninger på tjenesteydelser. Sidstnævnte kan bl.a. forklares med, at tidligere stigninger i importpriserne er slået sent

igennem, lavere produktivitetsgevinster og et mindre konkurrencepres inden for servicesektoren end inden for industrien

(ekskl. energisektoren), et gradvist skifte i sammensætningen af efterspørgslen i retning af tjenesteydelser, stigninger i de

administrerede priser, en svagere prisdæmpende virkning af dereguleringen, visse effekter af overgangen til

eurokontanter inden for bestemte dele af servicesektoren samt den cykliske stigning i enhedslønomkostningerne.

… er de makroøkonomiske politikker forblevet stort set neutrale.

emte dele af servicesektoren samt den cykliske stigning i enhedslønomkostningerne.

Der er blevet ført akkomoderende makroøkonomiske politikker i lyset af de svage økonomiske vækstbetingelser.

Efter de fire rentesænkninger i 2001, som var mulige, fordi inflationsrisikoen mindskedes som følge den faldende

økonomiske vækst, blev der ikke rokket ved pengepolitikken i euroområdet i det meste af 2002. I begyndelsen af 2002

forventede de fleste, at ECB's næste skridt ville være at stramme pengepolitikken som følge af risikoen for et nyt

inflationspres og udsigterne til stigende vækst. Da det kom til stykket, aftog inflationsrisikoen imidlertid, bl.a. fordi

opsvinget ikke slog ordentligt igennem og virkningerne af tidligere chok efterhånden aftog. På denne baggrund var det

først i begyndelsen af december 2002, at ECB besluttede at nedsætte sine centrale rentesatser med 50 basispoint.

Styrkelsen af euroen i forhold til de største handelspartneres valutaer siden andet kvartal vil bidrage til at holde

inflationen nede, understøtte husholdningernes disponible indkomster og flytte den endelige efterspørgsel i retning af det

indenlandske marked. Uden for euroområdet fulgte Danmarks Nationalbank i ECB's fodspor ved først at føre en uændret

pengepolitik og dernæst ved at nedsætte de centrale rentesatser med 50 basispoint i begyndelsen af december. I Sverige

blev renten nedsat med 50 basispoint i to etaper i foråret 2002, men denne udvikling blev vendt i midten af november og

begyndelsen af december. I Det Forenede Kongerige blev der ikke ændret ved pengepolitikken i hele 2002.

Mens budgetpolitikken alt i alt har været stort set neutral i euroområdet, har den manglende budgetkonsolidering i

tidligere år og den direkte lempelse af budgetpolitikken på indeværende tidspunkt i nogle eurolande, som dårligt kan

tillade sig det, lagt pres på de makroøkonomiske politikker og formentlig lagt hindringer i vejen for et mere

hensigtsmæssigt policy-mix. De tydeligvis ekspansive budgetpolitikker i Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige

bevirker, at den budgetpolitiske stilling i EU samlet set har været en anelse ekspansiv. De nominelle budgetstillinger blev

generelt forværret, da de automatiske stabilisatorer afdæmpede virkningerne af den faldende økonomiske aktivitet.

Lønstigningerne, der har været forholdsvis store i betragtning af den matte vækst, har understøttet husholdningernes

købekraft. Forudsat at de seneste stigninger i enhedslønomkostningerne vendes i forbindelse med en efterfølgende

cyklisk stigning i produktiviteten, må den aktuelle lønudvikling stadig anses at være forenelig med hensynet til

prisstabilitet og jobskabelse på mellemlang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2 Budgetudvikling

I de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 blev medlemsstaterne opfordret til:

(i) at opnå eller

fastholde budgetstillinger, som over det økonomiske konjunkturforløb ligger tæt på balance eller udviser overskud, og

sikre, at disse mål på det mellemlange sigt overholdes i senest 2004; (ii) at sikre, at skattereformer finansieres

hensigtsmæssigt, at undgå procykliske finanspolitiske foranstaltninger og at lade de automatiske stabilisatorer virke

fuldt ud, samtidig med at de sikrer en streng implementering af deres budgetter; (iii) at styrke de offentlige finanser

yderligere med henblik på at sikre deres langsigtede holdbarhed.

Budgetudviklingen i 2002

Modsat forventningerne blev budgetstillingerne forværret i 2002 for andet år i træk. Det skyldtes dels de automatiske

stabilisatorers virke som svar på et langsommere makroøkonomisk opsving end forventet i de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer for 2002, dels overskridelser af de planlagte udgifter og/eller ufinansierede skattelettelser i flere

lande (f.eks. Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Østrig Portugal og Finland), som førte til en forværring af deres

underliggende budgetstillinger. Som følge heraf anslås det faktiske budgetunderskud i euroområdet i 2002 til 2,3 % af

BNP.

For samtlige medlemsstaters vedkommende, dog med undtagelse af Finland, Spanien, Belgien, Danmark og Det

Forenede Kongerige, blev budgetresultatet betydeligt værre end forventet i henhold til de stabilitets- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konvergensprogrammer, der blev indsendt i slutningen af 2001, hvor det blev anslået, at det offentlige underskud i

euroområdet som helhed ville udgøre 1,1 % af BNP i 2002 (se tabel 1). Det lykkedes ikke Portugal og Tyskland at

overholde referenceværdien på 3 % i henholdsvis 2001 og 2002, hvorfor Kommissionens har indledt proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det offentlige underskud i Portugal, der ganske vist er faldet

betydeligt, kan stadig komme til at overskride grænsen på 3 % af BNP i 2002. En række andre lande havde ikke held

med at gøre betydelige fremskridt i retning af at opnå eller fastholde budgetstillinger, der ligger tæt på balance eller

udviser et overskud. Den første gruppe tæller f.eks. Frankrig, Italien og Grækenland, mens den anden gruppe tæller f.eks.

Irland og Østrig.

Som følge af den vedholdende og alvorlige afmatning i 2001 og 2002 og budgetoverskridelserne i flere medlemsstater,

der førte til større budgetunderskud end forventet i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, stod det klart ved

udgangen af 2002, at det ville blive meget vanskeligt at nå det mellemsigtede mål senest i 2004 (således som aftalt i de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer blot nogle få måneder tidligere) uden at bringe opsvinget i fare.

Kommissionen og Rådet blev i oktober 2002 enige om, at de medlemsstater, der ikke havde nået målet om en

budgetsaldo, der ligger tæt på balance eller udviser et overskud, skulle gøre en kontinuerlig indsats for at forbedre den

underliggende saldo med mindst 0,5 % af BNP om året i de efterfølgende år.

Budgetterne for 2003

Ved vedtagelsen af deres finanslove for 2003 lod medlemsstaterne sig lede af deres forpligtelse til at undgå

uforholdsmæssigt store underskud og til at opfylde og fastholde stabilitets- og vækstpagtens mellemsigtede mål. Derfor

forventes de nominelle og underliggende budgetsaldi i euroområdet da også at blive forbedret i 2003, om end kun

marginalt. For så vidt angår de af medlemsstaterne, der opererer med store offentlige underskud, viser Kommissionens

økonomiske prognoser fra efteråret 2002, at tilpasningen af den underliggende budgetsaldo kunne blive mindre end

0,5 % i Grækenland, Frankrig, Italien og Østrig, hvorfor der i disse medlemsstater er behov for at sætte ekstra skub i

konsolideringen, også af hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. Som følge af dels en betydelig

afvigelse fra landets budgetmål i 2002, dels forventningerne om et nominelt underskud på 2,9 % af BNP i 2003 i henhold

til Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2002, dvs. et underskud, der ligger faretruende tæt på

underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP, fremsatte Kommissionen en henstilling til Rådet om at udstede en tidlig

advarsel til Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.3 Lønudvikling

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 indeholdt følgende henstillinger:

(i) at de nominelle

lønstigninger skal harmonere med hensynet til prisstabilitet; (ii) at reallønsstigningen ikke må overstige væksten i

arbejdsproduktiviteten; (iii) at de nationale arbejdsmarkedsinstitutioner og systemer for kollektive lønforhandlinger skal

lade lønudviklingen tage hensyn til produktivitets- og kvalifikationsforskelle.

Samlet lønudvikling

Stigningen i de nominelle lønninger med omkring 3 % i 2002 var i det store og hele foreneligt med hensynet til

prisstabilitet på mellemlang sigt. Men ligesom i 2001 skønnes denne lønstigning, i kombination med den cykliske

nedgang i den anslåede arbejdsproduktivitet, at have bidraget til en yderligere stigning i de nominelle

enhedslønomkostninger. Skønt den var en anelse lavere end i 2001, har den forholdsvis store stigning på omkring 2�½ % i

2002 bidraget til at fastholde en høj kerneinflation.

Den relativt stabile stigning i de nominelle lønninger, der for en dels vedkommende skyldes tidligere indgåede flerårige

lønaftaler, har også medført en forholdsvis støt stigning i reallønningerne og dermed bidraget til at fastholde

husholdningernes købekraft. Reallønsstigningen, der har været længe om at aftage i takt med produktivitetsnedgangen,

har imidlertid igen oversteget væksten i arbejdsproduktiviteten. Den heraf følgende ekstra stigning i

enhedslønomkostningerne er gået ud over rentabiliteten.

Ser man på de enkelte lande, var de nominelle lønstigninger forholdsvis kraftige i Grækenland, Irland, Nederlandene og

Portugal, dvs. i lande med forholdsvis stramme arbejdsmarkeder og/eller forholdsvis høj inflation. De faktiske

enhedslønomkostninger steg i særlig grad i Italien, Luxembourg, Nederlandene og Finland.

Løndifferentiering

I 2002 blev der ikke taget nævneværdige politiske initiativer til at fremme nationale arbejdsmarkedsinstitutioner og

lønforhandlingssystemer, der kan sikre, at lønudviklingen i højere grad kommer til at afspejle produktivitetsforskelle.

2.2 Forbedring af de offentlige finansers kvalitet og bæredygtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 blev der rettet følgende henstillinger til medlemsstaterne:

(i) de bør gøre skatte- og overførselsindkomstsystemerne mere beskæftigelsesvenlige; (ii) de bør forbedre kvaliteten af de

offentlige udgifter; (iii) de bør forbedre de offentlige udgifters effektivitet; (iv) de bør forbedre de offentlige finansers

holdbarhed på lang sigt; (v) de bør gennemføre en reform af pensionspolitikkerne for at sikre et tilstrækkeligt

pensionsniveau, beskytte pensionssystemernes finansielle bæredygtighed og tilfredsstille skiftende samfundsmæssige

behov; (vi) de bør fortsætte samordningen på skatteområdet og implementere Rådets aftale fra november 2000 om

skattepakken.

Skatte- og overførselsindkomstsystemer

Der er igen gjort fremskridt i retning af at gøre skatte- og overførselsindkomstsystemerne mere beskæftigelsesvenlige (se

afsnit 2.3).

Kvaliteten i og omlægning af de offentlige udgifter

De offentlige udgifter kan gøres mere effektivitetsfremmende ved at mindske rentebyrden og omlægge de primære

udgifter, bl.a. for at forøge investeringerne på nøgleområder (såsom F&U og menneskelig kapital) for at lægge grunden

for fremtidig konkurrenceevne og vækst. I 2002 fortsatte faldet i rentebetalingerne i flere medlemsstater, men ikke i

samme tempo som i ØMU'ens første år. I nogle lande (Tyskland, Frankrig) forventes rentebetalingerne at forblive på

samme niveau som året før, mens de forventes at blive højere i Østrig.

De offentlige investeringer i EU har ligget på et meget stabilt niveau de seneste år (se tabel 3) i modsætning til de

konjunkturbetingede udsving i de private investeringer. Ikke desto mindre synes der at være indtruffet et betydeligt fald i

flere lande med usunde budgetstillinger såsom Portugal, Grækenland og Tyskland, trods bidragene fra Fællesskabets

struktur- og/eller samhørighedsfonde. De offentlige investeringer opgjort som en andel af BNP fortsatte til gengæld med

at stige i lande med sunde offentlige finanser.

De offentlige udgifters sammensætning

ændrede sig ikke meget i 2002. De sociale overførsler tegner sig stadig for hovedparten (34,5 % af de samlede udgifter i

EU, se tabel 4), og det har ikke ændret sig siden sidste år. Dette afspejler bl.a. den rolle, som de automatiske

stabilisatorer spiller, eftersom de arbejdsløshedsrelaterede overførsler må forventes at være steget en del under de

nuværende konjunkturer. For nogle landes vedkommende kunne dette afspejle de relativt høje strukturelle offentlige

udgifter til pensioner, som til en vis grad vil kunne fortrænge andre sociale overførsler og/eller offentlige investeringer i

fysisk og menneskelig kapital. I EU som helhed faldt de offentlige investeringer (som andel af de samlede offentlige

udgifter) en anelse fra 4,9 % i 2001 til 4,8 % i 2002 for første gang i mange år. Rentebetalingernes andel faldt marginalt

fra 7,6 % i 2001 til 7,4 % i 2002.

Det er vanskeligt at foretage en grundig analyse af de offentlige udgifters kvalitet som følge af manglen på aktualiserede

og tilstrækkeligt dækkende data. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forbedre datakvaliteten gennem en detaljeret

klassifikation af det offentlige forbrugs endemål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlig udgiftseffektivitet og udgiftskontrol

Medlemsstaterne har også i 2002 gjort brug af bestemte budgetregler og budgetprocedurer for at forbedre effektiviteten

og kontrollen. Disse regler varierer landene imellem og omfatter flerårige budgetter, udgiftsregler med et eksplicit loft

over den årlige stigningstakt samt aftaler indgået mellem forskellige dele af den offentlige forvaltning. De konstaterede

afvigelser fra de finanspolitiske mål viser imidlertid, at håndhævelsen af disse regler ikke er konsekvent. Spørgsmålet

om, hvilke midler der kan benyttes til at begrænse de offentlige udgifter på de lokale niveauer, er fortsat højaktuelt i

mange medlemsstater. Tyskland har i år indført en national stabilitetspagt, som gør det muligt for et særligt råd

bestående af repræsentanter for de forskellige myndighedsniveauer at formulere henstillinger om, hvordan der kan sikres

finanspolitisk disciplin. I Portugal er der med loven om budgetstabilitet (gældende fra 2003) blevet sat nogle strengere

(om end midlertidige) grænser for nettolåntagningen på alle niveauer af det offentlige, og i tilfælde af en overskridelse af

de pågældende grænser for låntagningen giver budgetloven mulighed for en automatisk nedsættelse af overførslerne fra

staten i en størrelsesorden, der svarer til den konstaterede overskridelse. I Spanien vil der gælde nye regler fra 2003.

Regnskaberne skal i det mindste balancere på alle myndighedsniveauer, og det vil kun i midlertidige og exceptionelle

situationer være tilladt at køre med underskud. Italien er i færd med at forbedre kontrollen med udgiftsdynamikken i

forskellige statslige organer.

Det er vanskeligt at måle de offentlige udgifters indflydelse på økonomiske og sociale mål. Udgiftseffektivitet vedrører

sammenhængen mellem input (primært, men ikke kun penge) og output. For at kunne foretage en ordentlig vurdering er

der behov for bedre oplysninger, navnlig om input (politikker og udgifter) og resultater (opfyldte mål), samt en detaljeret

mikroøkonomisk vurdering af specifikke politikker.

Pensionsordningernes bæredygtighed på lang sigt og pensionsreformer

Alle medlemsstater har forpligtet sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder især pensionsreformer, for at

sikre de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. I 2002 gennemførte nogle af medlemsstaterne reformer, der

forventes at mindske konsekvenserne af befolkningens aldring for de offentlige udgifter (Portugal), eller som vil styrke

bidragsgrundlaget (Finland). Andre lande har sat yderligere skub i de reformprocesser, der er blevet indledt de seneste år,

f.eks. dem, der tager sigte på at øge incitamenterne til at forblive længere på arbejdsmarkedet, at sænke den fremtidige

kompensationsgrad som led i offentlige ordninger og at fremme etableringen af private pensionsordninger gennem

skatteincitamenter og tilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse reformer er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre den langsigtede bæredygtighed i alle EU-lande. De

offentlige finansers langsigtede bæredygtighed er langt fra sikret i de fleste medlemsstater (især ikke i Belgien,

Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Portugal). Det vil også være meget vigtigt at få hævet

beskæftigelsesfrekvensen og fortsat efterstræbe sunde offentlige finanser for at modstå følgerne af befolkningens aldring.

Flere medlemsstater har endnu ikke tilvejebragt en budgetsaldo, der er tæt på balance, og en yderligere forsinkelse af

opfyldelsen af stabilitets- og vækstpagtens krav vil få langsigtede konsekvenser for de offentlige finansers

bæredygtighed.

I flere lande med høje offentlige gældskvoter, f.eks. Italien og Grækenland, tyder meget på, at der skal udvises en

stærkere vilje til at nedbringe gælden. I Italien er den i forvejen langsomme gældsnedbringelse gået helt i stå, og

gældskvoten forventes at forblive på omkring 110 % af BNP. Den offentlige gæld i Grækenland skønnes at ligge på

omkring 106 % af BNP, dvs. på samme niveau som i 1998. Hvis dette tempo fastholdes, vil det ikke lykkes at mindske

gældskvoten til under referenceværdien på 60 % af BNP, før konsekvenserne af befolkningens aldring melder sig (dvs.

om 15-20 år).

Skattepakken

Beskatning er forsat en kilde til fragmentering af det indre marked. Det har sin pris at skulle leve med 15 forskellige

skattesystemer, og denne situation fungerer som hæmsko for vækst og beskæftigelse. Det er derfor beklageligt, at det

ikke lykkedes Rådet at følge sin aftale fra november 2000 om skattepakken op med fuldstændig enighed om

skattepakken inden udgangen af december 2002. Adfærdskodeksgruppen fortsatte sit arbejde med elimineringen af

skadelige erhvervsbeskatningsordninger og vil snart tage fat på en foreløbig vurdering af, om de forslag, der skal munde

ud i afviklingen af sådanne ordninger, er tilstrækkelige. Efter at der i december 2001 blev opnået politisk enighed om

teksten til direktivet om beskatning af renteindtægter i Fællesskabet, er der nu blevet opnået enighed om udformningen

af det standardformat, der skal benyttes ved udvekslingen af de relevante oplysninger.

2.3

Opstramning af arbejdsmarkedet

I de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002 blev det anbefalet medlemsstaterne:

(i) at indrette skatte-

og overførselsindkomstsystemerne på en sådan måde, at det kan betale sig at arbejde; (ii) at gøre de aktive

arbejdsmarkedspolitikker mere effektive; (iii) at fjerne hindringerne for geografisk mobilitet; (iv) at beskytte

arbejdstagernes beskæftigelsesevne og lette den faglige mobilitet; (v) at fremme en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse

og se nærmere på reglerne vedrørende ansættelseskontrakter; (vi) at fjerne hindringerne for kvinders deltagelse på

arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet har udvist nogen robusthed under den aktuelle afmatning. Beskæftigelsen fortsatte med at stige i EU

som helhed i 2002, om end i et meget lavere tempo end i de forudgående fem år. Skønt virkningerne af afmatningen

kunne mærkes i samtlige medlemsstater, var der store variationer i stigningen i beskæftigelsen, nemlig fra 2,8 % i

Luxembourg til 1,3 % i Spanien og Irland. I Tyskland faldt beskæftigelsen med 0,5 %. Arbejdsløsheden er steget en

anelse i EU og udviser det sædvanlige efterslæb i forhold til BNP-væksten. Også på dette punkt er der store forskelle

medlemsstaterne imellem. For næsten halvdelen af medlemsstaternes vedkommende var den gennemsnitlige

ledighedsprocent i 2002 ikke højere end i 2001. Andelen af langtidsledige er faldet siden 1999 (se figur 3), hvilket

afspejler de strukturelle forbedringer på arbejdsmarkedet. I 2001 (der foreligger endnu ingen tal for 2002) lå den samlede

beskæftigelse på 64 %, dvs. 1,7 procentpoint over beskæftigelsen i 1999 inden indledningen af Lissabon-strategien. I

årene 1999-2001 steg den i samtlige medlemsstater med undtagelse af en enkelt (se figur 4 og 5). I samme tidsrum steg

beskæftigelsen blandt kvinder med 2,1 % til 54,9 % (se figur 6), og beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere steg med

1,5 procentpoint til 38,6 % (se figur 7). I næsten alle de medlemsstater, hvor beskæftigelsen faldt i 2001, lå den

imidlertid allerede under EU-gennemsnittet, hvilket peger klart i retning af, at der eksisterer strukturelle problemer, som

skal løses for at nå Stockholm-målet på 50 % i 2010.

Alt i alt gjorde medlemsstaterne visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer i 2002, men

reformtempoet synes ikke at være steget sammenlignet med året før. Under de nuværende svage økonomiske forhold er

det imidlertid særligt vigtigt at gå ufortrødent videre med disse reformer, især da det fortsat vil kræve en stor indsats at

nå de mål, som EU har sat sig for beskæftigelsesudviklingen (67 % i alt og 57 % for kvinder i 2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskatning og overførselsindkomster

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de fleste medlemsstater er det stadig en stor udfordring at få forbedret incitamenterne til at arbejde og til at forblive i

beskæftigelse, navnlig når henses til den lave erhvervsfrekvens blandt ældre arbejdstagere og det forhold, at

befolkningen bliver ældre. Der blev gjort visse fremskridt i 2002, men de foranstaltninger, der blev truffet, var generelt

af spredt karakter. Der blev således ikke lanceret nogen samlede reformer af skatte- og overførselsindkomstsystemerne

med henblik på at sikre, at det kan betale sig at arbejde. De fleste medlemsstater fortsatte med at fokusere på især

beskatningssiden i stedet for at tackle den kombinerede effekt af skatter og overførselsindkomster. Pensions- og

førtidspensionsordningerne modtog forbavsende lidt opmærksomhed, når henses til Det Europæiske Råds aftale fra

Barcelona om at hæve den faktiske gennemsnitlige alder, ved hvilken folk ophører med at arbejde, med omkring fem år

inden udgangen af 2010. Der blev indledt en gennemgribende reform af pensionssystemet i Grækenland, og Finland tog

nye skridt på samme område, om end med lange overgangsperioder, hvilket betyder, at virkningerne af

reformforanstaltningerne sandsynligvis vil være længe om at slå igennem på arbejdsmarkedet. Flere medlemsstater

reducerede arbejdskraftbeskatningen (Frankrig, Danmark, Italien), mens andre gik videre med implementeringen af

allerede vedtagne reformer. Belgien tog skridt til at strømline de forskellige skatteincitamenter, der skal fremme

rekrutteringen af bestemte grupper af arbejdstagere. Italien besluttede at tillade private arbejdsformidlinger, og Det

Forenede Kongerige gennemførte en sammenlægning af arbejdsformidlingen og forvaltningen af overførselsindkomster

for personer i den arbejdsdygtige alder. "Hartz-kommissionen" i Tyskland har foreslået tilsvarende reformer. I Spanien

er forpligtelsen til at søge arbejde og mobilitetskravene knyttet til dagpengeretten blevet udvidet, og i Luxembourg er

reglerne for retten til invaliditetsydelse blevet skærpet.

Aktive arbejdsmarkedspolitikker

Aktiveringsforanstaltninger, der er tydeligt indrettet på at dække den enkeltes og arbejdsmarkedets behov, kan yde et

vigtigt bidrag til at hindre, at konjunkturbestemt ledighed bliver til langtidsledighed. I 2000 brugte medlemsstaterne i

gennemsnit 1 % af deres BNP på aktive arbejdsmarkedspolitikker, men med ganske få undtagelser føres der ikke

regelmæssig kontrol med, hvor effektive de pågældende foranstaltninger i virkeligheden er. Der blev igen gjort

betydelige fremskridt på dette område i de lande, der allerede i dag fører nøje kontrol med, hvor nyttige udgifterne til de

aktive arbejdsmarkedspolitikker er, f.eks. Sverige, Danmark og Finland. Et lille antal andre lande traf også begrænsede

foranstaltninger på dette område (Tyskland, Spanien og Det Forenede Kongerige).

Geografisk og faglig mobilitet samt færdigheder

I flere medlemsstater er arbejdsmarkedet præget af store regionale forskelle. Der blev kun taget få skridt til at opmuntre

arbejdstagerne til at flytte mellem regionerne. Spanien har taget hul på at tackle de demotiverende faktorer, der skyldes

manglende konsekvens i overførselsindkomstsystemet. Andre hindringer for mobiliteten, f.eks. stivheder på

arbejdsmarkedet, har endnu ikke modtaget nogen særlig opmærksomhed.

Misforholdet mellem de færdigheder, der henholdsvis udbydes og efterspørges på arbejdsmarkedet, bidrager fortsat til at

holde beskæftigelsen nede. Generelt set blev medlemsstaterne ved med at tackle flaskehalsproblemerne med justeringer

af deres erhvervsuddannelsessystemer og strategier for livslang indlæring. Desuden har den økonomiske afmatning i en

vis udstrækning lettet det kortfristede pres på arbejdsmarkedet. De to medlemsstater (Grækenland og Portugal), der på et

tidspunkt modtog individuelle henstillinger om at forbedre arbejdsstyrkens færdigheder og produktivitet, gjorde visse

fremskridt med gennemførelsen af reformer på dette område.

Fleksibilitet og modernisering

I mange medlemsstater lægges der fortsat særlig stor vægt på deltidsarbejde, fleksible arbejdstider og fleksibel

arbejdstilrettelæggelse, alt sammen på grundlag af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. I Frankrig har nye

bestemmelser om fleksibel arbejdstid til en vis grad kompenseret for den generelle nedsættelse af arbejdstiden. Italien og

Portugal forventes om kort tid at vedtage lovforslag om henholdsvis indførelse af nye former or ansættelseskontrakter og

udvidelse af mulighederne for tidsbegrænset ansættelse, mens Spanien forsøger at gøre korttidskontrakter mindre

attraktive, og i denne sammenhæng er der en stigende tendens til at søge en bedre balance mellem sikkerhed og

fleksibilitet på arbejdsmarkederne. Eventuelle reformer af lovgivningen om tryghed i ansættelsen har kun modtaget

begrænset eller slet ingen opmærksomhed. I Østrig er ventepengeordningen blevet udvidet og gjort mere

mobilitetsfremmende, samtidig med at godtgørelsesniveauet er blevet sænket. Spanien har truffet enkelte

foranstaltninger i relation til dels lovgivningen om tryghed i ansættelsen, dels omkostningerne forbundet med

afskedigelse. Frankrig har bebudet tilsvarende foranstaltninger.

Hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vanskelighederne forbundet med at kombinere arbejde og børnepasning og med at blive reintegreret på arbejdsmarkedet

efter en karriereafbrydelse lægger fortsat hindringer i vejen for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. En række

medlemsstater har taget skridt til at forbedre børnepasningsmulighederne, og ti af dem har sat sig selv bestemte mål på

dette område. Pasningsmulighederne for andre plejekrævende personer har imidlertid ikke været genstand for større

opmærksomhed. Andre medlemsstater har koncentreret sig om ændringer af skattesystemet og overførselsindkomsterne

for at forbedre incitamentet for kvinder til at gå i arbejde (Belgien, Spanien og Irland), og flere medlemsstater (Belgien,

Tyskland, Østrig og Det Forenede Kongerige) er begyndt gradvist at gøre den lovbestemte pensionsalder ens for

kvindelige og mandlige arbejdstagere. Trods den stigende opmærksomhed omkring problemet er der intet, der tyder på,

at medlemsstaterne har gjort noget ved de bagvedliggende faktorer, der fører til lønforskelle mellem kønnene.

2.4 Ny dynamik i strukturreformerne på produktmarkederne

I de overordnede retningslinjer for 2002 blev det henstillet til medlemsstaterne at:

i) gennemføre det indre marked fuldt

ud (øge gennemførelsesgraden, fjerne tekniske handelshindringer, skabe et effektivt fungerende indre marked for

tjenesteydelser og åbne markedet for offentlige indkøb yderligere); ii) skabe effektiv konkurrence (sikre, at konkurrence-

og tilsynsmyndighederne er effektive, nedbringe og forbedre statsstøtten); iii) fremskynde reformerne inden for

netværksindustrierne (fremme adgangen til markedet, sikre et frit valg af energileverandør, opbygge en ny infrastruktur

og åbne transportmarkederne).

I det sidste år har udviklingen hen imod fuldstændig gennemførelse af det indre marked været ret skuffende, idet der er

sket et mindre fald i gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, og fjernelsen af de resterende hindringer for

handel og grænseoverskridende serviceaktiviteter er kun skredet langsomt frem. På den anden side er der gjort gode

fremskridt med hensyn til harmonisering af konkurrencepolitikken i hele EU. Liberaliseringsprocessen i

netværksindustrierne er fortsat, men de etablerede operatørers markedsandel er fortsat høj. Konkurrencen er stadig

utilstrækkelig, men der er især gjort fremskridt i tele- og energisektorerne, og i disse sektorer begynder forbrugerne at

kunne mærke fordelene ved liberaliseringen.

Gennemførelsen af det indre marked

For første gang siden 1992 faldt både det samlede forhold mellem handel og BNP og andelen af udenlandske direkte

investeringsstrømme i BNP i 2001, hvilket kunne tyde på en opbremsning i den europæiske økonomiske integration.

Graden af prisspredning mellem EU-landene faldt fra 15,3 % i 2000 til 14,8 % i 2001, svarende til niveauet i slutningen

af 1990'erne. Prisspredningen inden for euroområdet lå fortsat konstant på omkring 12 %.

Gennemførelsesgraden for direktiverne om det indre marked er faldet en smule fra 98 % i november 2001 til 97,9 % i

november 2002, hvilket viser, at medlemsstaterne har slækket på indsatsen på dette område (jf. figur 8). Kun 5

medlemsstater (Danmark, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige) har på nuværende tidspunkt nået

målet på 98,5 %. Ser man på gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, ligger det samlede antal

overtrædelsesprocedurer vedrørende det indre marked fortsat højt, særlig i Frankrig og Italien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke sket nogen væsentlig bedring i den hastighed, hvormed der udvikles nye produktstandarder, og i

effektiviteten af den måde, hvorpå princippet om gensidig anerkendelse anvendes. Den fortsatte mangel på kendskab til

princippet om gensidig anerkendelse og de konstaterede omkostninger ved at anvende det i praksis udgør stadig en

hindring for adgangen til markedet i de fleste eller måske alle medlemsstater.

Kommissionen offentliggjorde for nylig en omfattende oversigt over de barrierer for grænseoverskridende

serviceaktiviteter, som virksomheder og forbrugere kommer ud for. Sådanne barrierer kan f.eks. være langvarige,

bureaukratiske og gentagne administrative formaliteter samt de lokale myndigheders mulighed for at handle efter skøn.

På grundlag af oversigten, som viser problemer, der påvirker alle medlemsstaterne, har Kommissionen til hensigt at

foreslå foranstaltninger til fjernelse af de påpegede barrierer.

Værdien af offentlige indkøb offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende som andel af den samlede værdi af

offentlige indkøb i 2001 (15 %) var uændret i forhold til det foregående år. Tyskland var fortsat bagud med en andel på

6 %. Offentlige indkøb sker i stadig stigende grad online. I 2002 har Danmark, Tyskland og Irland gjort særlig gode

fremskridt i så henseende. Endvidere er der opnået politisk enighed om hovedpunkterne i lovgivningspakken om

offentlige indkøb, men pakken er endnu ikke vedtaget formelt.

Konkurrencepolitik og regulerende politik

Der er truffet foranstaltninger til at gøre konkurrencepolitikken mere effektiv. I alle medlemsstater, undtagen

Luxembourg og Finland, har de nationale konkurrencemyndigheder nu beføjelse til at håndhæve EF-traktatens

artikel 81-82, som omhandler aftaler mellem virksomheder og misbrug af en dominerende stilling. Nogle medlemsstater

(herunder Grækenland, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige) har truffet foranstaltninger til at styrke

konkurrencemyndighedernes ressourcer og kapacitet, mens andre (Belgien, Danmark, Spanien, Irland og Portugal) har

styrket de regulerende myndigheder. På EU-plan er arbejdet med at modernisere anvendelsen af konkurrencereglerne

skredet godt frem. I november 2002 blev der vedtaget en ny forordning om modernisering af

håndhævelsesmekanismerne for EF-traktatens artikel 81 og 82, og i december 2002 forelagde Kommissionen et forslag

for Rådet om ændringer i fusionsforordningen.

I 2000 oversteg statsstøtten (ekskl. støtte til landbrug og fiskeri) 1 % af BNP i Belgien, Danmark, Tyskland og

Luxembourg. Støtteniveauerne i procent af BNP fortsatte imidlertid den nedadgående udvikling i alle EU-lande med

undtagelse af Danmark, Irland, Luxembourg og Nederlandene. Samtidig er der en opadgående tendens i andelen af støtte

til horisontale formål i alle medlemsstater med undtagelse af Østrig. Kommissionens resultattavle og register for

statsstøtte bidrager til gennemsigtigheden i statsstøttepolitikken. Kommissionen er ved at undersøge metoder til at

vurdere statsstøttens effektivitet som politisk instrument.

Strukturreformer i netværksindustrierne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne vedrørende en konkurrencepræget kommunikationssektor er på plads, idet der er opnået enighed om alle

elementer i lovgivningspakken på teleområdet. Ved udgangen af 2001 var den etablerede operatørs markedsandel inden

for lokalopkald imidlertid fortsat høj (dvs. over 80 % i mange medlemsstater, hvilket hjælper til at forklare, hvorfor der

kun har været et marginalt prisfald for sådanne opkald. I nogle lande var de etablerede operatørers markedsandele fortsat

høj selv inden for fjernopkald. Til trods for disse tal er situationen ved at blive bedre, idet fast operatørvalg nu er fuldt

implementeret for lokalopkald.

I 2002 fortsatte liberaliseringen af elmarkedet med stigninger i den lovfæstede åbning af markedet i Belgien,

Grækenland, Spanien, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal. På gasmarkedet steg den lovfæstede åbning af

markedet i Østrig, Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Spanien. Konkurrencen i energisektoren, målt ved

den etablerede operatørs markedsandel eller ved gas- og elbrugernes skift af producenter og leverandører, er dog fortsat

begrænset (jf. tabel 5 og 6).

En af grundene er, at energimarkederne endnu ikke er tilstrækkelig integrerede på EU-plan. Der er imidlertid opnået

politisk enighed i Rådet om el- og gaspakken, herunder enighed om en dato for åbningen af markederne for

husholdningskunder samt om et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende tarifsystem for grænseoverskridende

transaktioner. Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn til at udvide antallet af elsammenkoblinger mellem

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er også konstateret visse forbedringer i effektiviteten af brugen af sammenkoblingsinfrastrukturen (mellem Frankrig

og Det Forenede Kongerige, Grækenland og Italien, og i en vis grad mellem Danmark og Tyskland), idet der i stigende

grad anvendes markedsbaserede mekanismer i forbindelse med fordelingen af denne. Mekanismerne for

kapacitetsfordeling og tariffastsættelse er ikke desto mindre stort set ineffektive og begrænser fortsat konkurrencen.

Danmark, Tyskland, Italien, Nederlandene, Østrig, Sverige og Det Forenede Kongerige har åbnet deres jernbanegodsnet

for konkurrence fra udenlandske tjenester. Det er imidlertid sandsynligt, at de fleste medlemsstater ikke vil have

gennemført den første pakke om jernbaneinfrastrukturen fuldt ud inden dens ikrafttrædelsesdato, den 15. marts 2003.

Endvidere er Rådet og Parlamentet endnu ikke nået til enighed om den reviderede finansforordning og retningslinjerne

for transeuropæiske transportnet, den anden jernbanepakke, public service-kontrakter om passagertransport og tildeling

af slots i lufthavne. Endelig må det med tilfredshed konstateres, at Rådet nåede til enighed om posttjenestedirektivet,

pakken om det fælles europæiske luftrum og om en fælles holdning til adgangen til havnetjenester.

2.5 Fremme effektiviteten og integrationen på markedet for finansielle tjenester i EU

I de overordnede retningslinjer blev det henstillet til medlemsstaterne at:

(i) sikre, at alle relevante parter øger

bestræbelserne på at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenester (FSAP) fuldt ud inden 2005 og lovgivningen

om værdipapirmarkederne inden 2003; (ii) øge bestræbelserne på at gennemføre handlingsplanen for risikovillig kapital

inden 2003; (iii) sikre en yderligere forbedring af ordninger, der kan skabe et effektivt

grænseoverskridende/tværsektoralt samarbejde om tilsynsmæssige spørgsmål; (iv) tilskynde til fjernelse af barrierer for

en effektiv grænseoverskridende clearing og afregning.

Gennemførelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP)

Den finansielle integration skrider frem. Ud af de oprindelige 42 lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger i

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP), som er kernen i Fællesskabets bestræbelser på at integrere EU's

finansielle markeder, er 32 nu færdiggjort. De ambitiøse mål, som Det Europæiske Råd i Barcelona fastsatte for 2002, vil

i stort omfang blive nået. Ud af de 8 foranstaltninger, der skulle vedtages inden årets udgang, er 6 blevet vedtaget

(forordningen om internationale regnskabsstandarder og direktiverne om sikkerhedsstillelse, fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser, forsikringsmæglere, finansielle konglomerater og markedsmisbrug). De foreslåede direktiver om

prospekter og pensionsfonde er forsinket en smule, og direktivet om pensionsfonde forventes nu vedtaget i marts og

direktivet om prospekter i juni 2003. De lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er vedtaget af Rådet, skal nu

gennemføres i medlemsstaternes lovgivning. Den nuværende hastighed i gennemførelsen af FSAP skal fastholdes, hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fristen for fuldstændig gennemførelse i 2005 skal overholdes. Alle udestående foranstaltninger skal vedtages på EU-plan

senest i midten af 2004, således at der bliver tilstrækkelig tid til gennemførelse i medlemsstaterne. For at overvåge

virkningen af FSAP-foranstaltningerne er Kommissionen ved at udarbejde et sæt indikatorer, der vil fokusere på en

opgørelse af udviklingen i integrationen og effektiviteten inden for EU's finansielle marked.

Gennemførelse af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP)

Markedet for risikovillig kapital har gennemgået en større ændring siden midten af 2002. På strukturelt plan står EU's

marked for risikovillig kapital over for en række regulerende, finanspolitiske og juridiske/administrative begrænsninger.

Handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP) blev udarbejdet med det formål at tage fat på disse begrænsninger, og

gennemførelsen af planen er skredet frem i 2002. Foruden fremskridtene med hensyn til indførelsen af en

fælleseuropæisk lovramme via de relevante aspekter af FSAP har medlemsstaterne gennemført en række reformer på

nationalt plan. I nogle medlemsstater (Danmark, Tyskland) er reguleringen af institutionelle investorers investeringer

blevet baseret mindre på kvantitative begrænsninger til fordel for en fremgangsmåde efter forsigtighedsprincippet

("prudent-man"). Flere medlemsstater (Italien, Nederlandene og Spanien) har reduceret perioden for konkursramte

virksomheders indfrielse af restgæld og har lempet andre regler, der nægter fallerede virksomhedsdrivende endnu en

chance. Med hensyn til forbedring af de skattemæssige rammer for investering af risikovillig kapital har de fleste

medlemsstater gennemført skatteforanstaltninger, der bl.a. skulle kunne fremme markedet for risikovillig kapital. Disse

foranstaltninger omfatter reduktioner i virksomhedsskatterne, skatteincitamenter til personer, der opretter nye

virksomheder, skattelempelse for forsknings- og udviklingsudgifter samt generelle investeringsomkostninger. Flere

medlemsstater har også truffet foranstaltninger til at tilpasse de skattemæssige rammer til fordel for

medarbejderaktieordninger (Danmark, UK). Til trods for at der er vedtaget en række foranstaltninger, diskrimineres der

imidlertid stadig i de fleste medlemsstaters skatteordninger mellem behandlingen af renteudgifter og

udbytteudbetalinger. Der er som helhed gjort meget for at fjerne de eksisterende barrierer for et effektivt marked for

risikovillig kapital i EU, men det ser ud til, at det er nødvendigt med hurtigere fremskridt på alle de hovedområder, der er

anført i RCAP.

Ordninger for grænseoverskridende/tværsektoralt samarbejde om tilsynsspørgsmål

En række medlemsstater har ændret deres ordninger for finansielt tilsyn i 2002, således at det tværsektorale samarbejde

er blevet udvidet. I Østrig vil den nyoprettede tilsynsmyndighed for det finansielle marked (FMA) føre tilsyn med alle

finansielle institutioner og markeder. I Tyskland har de tre særskilte tilsynsorganer for bankvirksomhed,

forsikringsvirksomhed og værdipapirhandel sluttet sig sammen til et enkelt føderalt finansielt tilsynsorgan (BAFin). I

Irland er der oprettet en enkelt regulerende myndighed for den finansielle sektor inden for den ændrede centralbank. I

Belgien vil de tre eksisterende tilsynsmyndigheder blive reorganiseret og lagt ind under en finansiel tilsynsmyndighed. I

Nederlandene er tilsynet ved at blive reorganiseret efter politiske målsætninger i stedet for efter sektorer. I Frankrig blev

forslaget om at fusionere de to myndigheder for de finansielle markeder genoptaget. Eftersom medlemsstaterne følger

forskellige modeller for konsolideret finansielt tilsyn, og eftersom integrationen af de finansielle markeder skrider frem,

vil et bedre grænseoverskridende samarbejde være af afgørende betydning. Et af målene for ØKOFIN-Rådets forslag om

at udvide den lovgivningsmæssige fremgangsmåde bestående af fire niveauer (den såkaldte "Lamfalussy-procedure") til

banker, forsikringsvirksomheder og finansielle konglomerater er netop at fremme konvergensen mellem

medlemsstaterne.

Effektiv grænseoverskridende clearing og afregning

Til trods for at der vedvarende er tegn på konsolidering af markedet (f.eks. fusionen mellem Crest og Euroclear), er de

nuværende ordninger for grænseoverskridende clearing og afregning komplekse og fragmenterede, hvilket påfører

investorerne unødige udgifter og risici. Kommissionen udsendte en forespørgende meddelelse i maj 2002 med det formål

at indsamle oplysninger om foranstaltninger, der bør prioriteres. I den anden Giovannini-rapport (i øjeblikket under

udarbejdelse) vil der blive sat fokus på fjernelse af de barrierer, der er påpeget i den første rapport, idet der vil blive

foretaget en undersøgelse af de generelle politiske aspekter af den sandsynlige udvikling i opbygningen af clearing- og

afregningssystemet samt en gennemgang af nogle af de mulige fremtidige "modeller" for clearing og afregning.

2.6 Fremme iværksættervirksomhed

I de overordnede retningslinjer for 2002 blev det henstillet til medlemsstaterne, at de bør:

(i) skabe et erhvervsvenligt

klima (forbedre skatteordningerne og regelsystemet, gøre de offentlige tjenester mere effektive, reducere hindringerne

for den grænseoverskridende økonomiske aktivitet); (ii) træffe foranstaltninger vedrørende det europæiske charter om

små virksomheder; (iii) forbedre adgangen til finansiering.

Der er taget flere initiativer på såvel fællesskabsplan som nationalt plan til at forbedre erhvervsmiljøet og fremme en

iværksætterkultur. Resultaterne varierer imidlertid fra det ene land til det andet og fra det ene område til det andet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsmiljøet

Regelsystemet er ved at blive bedre i alle medlemsstater, om end der skal gøres mere for, at den samlede virkning af

mange små forbedringer bliver mærkbar. På EU-plan er Kommissionen nu ved at indføre sit nye system for

konsekvensanalyse og gennemføre sin handlingsplan vedrørende bedre regulering. En række medlemsstater (herunder

Frankrig, Italien, Østrig og Portugal) har truffet foranstaltninger til at reducere det typiske tidsforbrug og de typiske

omkostninger i forbindelse med oprettelse af et nyt selskab, til at lette de administrative byrder og til at stimulere

konkurrencen inden for visse sektorer.

Der er gennemført store reformer med henblik på at øge effektiviteten af den offentlige sektor i Belgien (nye

ledelsesregler og benchmarking, e-forvaltning), Danmark (større brug af offentlig licitation), Portugal (rationalisering af

de statslige myndigheders struktur) og Sverige (udvikling og brug af benchmarkingdatabase). De offentlige tjenester

bliver i stadig stigende grad tilgængelige on-line (jf. afsnit 2.7).

Slutrapporten fra den højtstående gruppe af selskabseksperter om regnskabsstandarder og regler om selskabsstyring

(corporate governance) er offentliggjort. Denne rapport vil danne grundlaget for reformer af selskabsretten på EU-plan.

Kommissionen har endvidere iværksat en drøftelse med medlemsstaterne af langsigtede omfattende løsninger for

selskabsbeskatningen i EU. I 2002 blev de lovfæstede selskabsskatter sænket i Frankrig, Irland, Luxembourg,

Nederlandene og Portugal, mens selskabsbeskatningssystemet i Grækenland blev forenklet. Endelig bør vedtagelsen af

direktivet om moms på e-handel bidrage til at forbedre vilkårene for e-business (jf. afsnit 2.7).

Det europæiske charter om små virksomheder

I 2002 gjorde alle medlemsstater fremskridt med hensyn til gennemførelsen af henstillingerne i det europæiske charter

om små virksomheder. De fleste medlemsstater traf foranstaltninger til at reducere den tid og de omkostninger, der er

nødvendige ved oprettelse af nye virksomheder, videreudvikle uddannelsesinitiativer med henblik på iværksættere,

fremme virksomhedernes e-handel og forbedre regel- og lovgivningsmiljøet for virksomhederne (jf. ovenfor). Der blev

imidlertid kun gjort lidt for at sikre, at de små virksomheders interesser er bedre repræsenteret.

Adgang til kapital

Adgangen til kapital er fortsat et problem for især små og mellemstore virksomheder. Dette problem er blevet skærpet

gennem et fald i venturekapitalinvesteringer og som følge af de finansielle vanskeligheder, som visse banker oplever.

Inden for rammerne af handlingsplanen for risikovillig kapital har de fleste medlemsstater udarbejdet programmer til

fremme af iværksættervirksomhed og innovation.

2.7 Fremme den videnbaserede økonomi

I de overordnede retningslinjer for 2002 blev det henstillet til medlemsstaterne at:

(i) stimulere F&U og innovation

(forbedre rammevilkårene, tilskynde til videnoverførsel fra universiteterne, forbedre samarbejdet på tværs af Europa,

vedtage det sjette rammeprogram for forskning); (ii) fremme adgangen til og udnyttelsen af IKT (fremskynde udviklingen

af det europæiske

bredbåndsnet, stimulere anvendelsen af internet); (iii) styrke indsatsen på uddannelsesområdet (for at forbedre

uddannelsesniveauet, forbedre uddannelsessystemets muligheder for at tilpasse sig og forbedre gennemsigtigheden i

eksamens- og kvalifikationsbeviserne).

Mens EU fortsat er bag efter USA med hensyn til den videnbaserede økonomi, er der tegn på, at EU er ved at hale ind på

USA (f.eks. med hensyn til anvendelse af IKT). De huller, der består med hensyn til virksomheds-F&U og patenter, ser

imidlertid ud til at være vedholdende. Anvendelsen af internettet stiger fortsat i EU. Udfordringen består nu i at sikre en

yderligere fremskyndelse af udlægningen af bredbånd. Forbedring af uddannelsessystemets effektivitet er fortsat et højt

prioriteret område. Medlemsstaterne har desuden styrket det erhvervsfaglige aspekt af uddannelserne for at kunne

reagere tilfredsstillende på ændringer i kravene til færdigheder.

Forskning, udvikling og innovation

Kommissionen har indledt drøftelser med medlemsstaterne og virksomhederne om, hvordan F&U-udgifterne øges fra de

nuværende 1,9 % af BNP til målet på 3 %, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona. Der fokuseres på at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedre rammebetingelserne for F&U og innovation. Samtidig rettes opmærksomheden endnu mere på, hvordan de

eksisterende finansielle midler udnyttes mere effektivt til støtte for F&U og innovation. En indsats på dette område vil

bidrage til at øge produktiviteten (jf. figur 9).

I forbindelse med initiativet vedrørende det europæiske forskningsområde er der gjort fremskridt med hensyn til at

samordne de nationale forskningsaktiviteter, f.eks. vedrørende AIDS/HIV-forskning. Det nylig vedtagne sjette

rammeprogram for forskning vil styrke denne udvikling. På den anden side er der endnu ikke opnået enighed om

fællesskabspatentet. Grækenland, Italien, Østrig, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige har truffet

foranstaltninger til at forbedre forbindelserne mellem universiteter og virksomheder.

Informations- og kommunikationsteknologier (IKT)

Den lokale konkurrence på telekommunikationsmarkedet er af afgørende betydning for IKT-sektorens videreudvikling i

Europa. Juridisk set er der ubundtet adgang til abonnentledningerne i alle medlemsstater. Den effektive konkurrence

inden for teletjenester, der benytter den etablerede operatørs lokale netværk, er imidlertid stadig utilstrækkelig i praksis

(jf. afsnit 2.4). Udlægningen af "bredbåndstjenester" - dvs. højhastighedstransmission af tale-, data- og videosignaler -

har været langsommere end forventet og er stadig karakteriseret ved de etablerede operatørers store dominans på

engrosmarkedet. I 2001 var udbredelsen af bredbånd forholdsvis stor i Belgien, Danmark, Tyskland, Nederlandene,

Østrig, Finland og Sverige. Handlingsplanen vedrørende eEurope 2005, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i

Sevilla i juni 2002, tager sigte på at fremme udviklingen af bredbåndstjenesterne og brugen af internet som helhed.

Som følge af de øgede IKT-udgifter og et fald i omkostningerne ved adgang til internettet er priserne for adgang til

internettet fortsat steget, om end langsommere end i 2001. Ved midten af 2002 havde 40 % af husstandene i EU adgang

til internettet i forhold til 36 % i 2001. Der var imidlertid stadig store forskelle mellem medlemsstaterne. Spanien,

Frankrig og Portugal så ud til at være ved at nå EU-gennemsnittet, hvilket imidlertid ikke gjaldt for Grækenland.

Internetadgangen i skolerne steg ligeledes. Andelen af elever pr. onlinecomputer faldt fra 25 i

2001 til 17 i 2002, men der er store forskelle mellem medlemsstaterne. De oprindelige eEurope-mål om at forbinde alle

skoler med internettet og uddanne et tilstrækkeligt antal lærere er næsten nået. Udbredelsen af internet i virksomhederne

er langt større end i husstandene. Ikke desto mindre er det fortsat en beskeden andel af aktiviteterne, der rent faktisk

udføres online. 55 % af de grundlæggende offentlige tjenester var tilgængelige online i april 2002 i forhold til 45 % i

oktober 2001. På dette område er det Benelux-landene, Tyskland og Østrig, der er bagud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse og undervisning

For EU som helhed faldt de offentlige uddannelsesudgifter en smule fra 5,2 % af BNP i 1995 til 5,1 % i 2000. Deres

andel inden for de samlede offentlige udgifter steg imidlertid med 1 procentpoint i samme periode. I modsætning til USA

er de private investeringer i uddannelse meget lave. F.eks. udgør de private udgifter til højere uddannelse i EU kun 0,2 %

af BNP i forhold til 1,6 % i USA. De private udgifter til uddannelsesinstitutioner udgør mindre end 0,5 % af BNP i alle

medlemsstater undtagen Tyskland, Grækenland og Spanien. I nogle medlemsstater ser det ud til, at der inden for

uddannelses- og undervisningspolitikken fokuseres mere på behovet for reformer af uddannelses- og

undervisningssystemerne med henblik på at øge effektiviteten end på en forøgelse af udgifterne. Nogle medlemsstater

investerer rent faktisk mindre end andre i uddannelse og undervisning og opnår ikke desto mindre bedre resultater. De

fleste medlemsstater har styrket det erhvervsfaglige aspekt af uddannelserne, bl.a. for at tilbyde alternative muligheder til

de elever, der ellers vil glide ud af uddannelsessystemet. EU har indført flere instrumenter, der tager sigte på at gøre det

lettere at overføre kvalifikationer og færdigheder i akademiske eller erhvervsmæssige sammenhænge. Det europæiske

meritoverførelsessystem, som letter de studerendes mobilitet, bliver stadig mere udbredt, selv uden for Europa. Der er

endvidere ved at blive truffet foranstaltninger til at indføre europæiske bachelor- og master-grader inden for rammerne af

Bologna-processen.

2.8 Fremme miljømæssig bæredygtighed

I de overordnede retningslinjer for 2002 blev det henstillet til medlemsstaterne at:

(i) fremlægge analyser af de sociale

og miljømæssige konsekvenser af de politiske foranstaltninger; (ii) øge konkurrencen for at øge de markedsbaserede

instrumenters effektivitet; (iii) indføre og styrke politikker, der er baseret på økonomiske instrumenter, for at kunne

indregne de eksterne omkostninger og afspejle ressourceanvendelsen; (iv) forberede indførelsen af handel med

emissionskvoter mere generelt på EU-plan, udarbejde passende foranstaltninger og politikker for at opfylde Kyoto-

forpligtelserne, især med henblik på en mere effektiv styring af energi- og transportefterspørgslen; (v) tilskynde til

medtagelse af miljømæssige oplysninger i virksomhedernes årsregnskaber; (vi) nedbringe sektorstøtten og

skattefritagelserne samt andre foranstaltninger, der har en negativ miljøvirkning; (vii) vedtage passende

rammebestemmelser for energibeskatning på EU-plan; (viii) gennemføre foranstaltninger vedrørende energiudnyttelse,

herunder transport, for at forbedre energieffektiviteten.

Konsekvensanalyser

Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2003 anført en række større forslag, hvis økonomiske, sociale og

miljømæssige virkninger den vil vurdere, før de forelægges for Rådet

og Parlamentet. For at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre en strategisk miljøvurdering som krævet i direktiv

2001/42 har Kommissionen til hensigt at udsende et vejledende dokument i 2003.

Styrkelse af effektiviteten af markedsbaserede instrumenter

Strukturreformer på produktmarkederne, nemlig dem, der angår en liberalisering af netværksindustrierne (jf. afsnit 2.4),

forventes at gøre virksomhederne mere følsomme over for prissignaler på inputsiden og få dem til at konkurrere på pris,

kvalitet og innovation snarere end offentligt beskyttede eller fastsætte priser. Disse reformer skulle endvidere kunne øge

kundernes valgmuligheder. Begge dele skulle kunne hjælpe de økonomiske aktører med at reagere mere fleksibelt på

prissignaler og skifte til mindre miljøskadelige energikilder og/eller transportformer. Udviklingen med hensyn til både

strukturreformer og fastsættelse af hensigtsmæssige prissignaler har imidlertid været ret beskeden i 2002 som følge af

omfanget af de miljømæssige udfordringer.

Indregning af miljøomkostningerne

Tyskland og Sverige hævede de eksisterende energi- og/eller kulstofafgifter som en del af deres

skatteomlægningspolitikker. Østrig planlægger at indføre lignende foranstaltninger. Belgien, Nederlandene, Italien og

Spanien tilpassede deres køretøjsbeskatningssystemer for at tage hensyn til miljøkriterierne, og Frankrig tilbød

skattefordele i forbindelse med køb af renere biler og isolering af boliger. Finland har meddelt, at der vil ske en gradvis

stigning i skatten på affald, der går til kommunale lossepladser. Sverige er i færd med at øge afgifterne på affald og grus.

Det Forenede Kongeriges afgift på råmaterialeaggregater trådte i kraft, og det samme gjorde landets system for handel

med emissionskvoter for drivhusgas. Visse aspekter af denne frivillige ordning vil dog formentlig ikke være forenelige

med den kommende EU-ordning for handel med emissionskvoter (se nedenfor).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere medlemsstater (Frankrig, Italien, Sverige, Det Forenede Kongerige) nedsatte punktafgifterne for alternative

brændstoffer til køretøjer, hovedsagelig biodiesel. Disse nationale foranstaltninger skal ses i sammenhæng med

Kommissionens forslag om nedsat beskatning af biobrændsler, som Rådet er nået til politisk enighed om. Luxembourg

og Nederlandene sluttede sig til gruppen af lande, der giver skattenedsættelse for køretøjsbrændstoffer med lavt

svovlindhold som en forløber for indførelsen af de obligatoriske standarder i hele EU fra 2005. Belgien er ved at træffe

lignende foranstaltninger til at reducere svovlindholdet i brændsel, der anvendes til boligopvarmning.

Spanien og Danmark meddelte, at der vil ske en reduktion i støtten til elektricitet fremstillet af vedvarende kilder, og

Danmark ophævede desuden en række miljøafgifter. Nederlandene er ved at omstrukturere støtten til vedvarende kilder

for at gøre den mere målrettet og undgå "overstimulering" af visse typer vedvarende energiproduktion.

Handel med emissionskvoter

Efter ratificeringen af Kyoto-protokollen har Rådet og Parlamentet gjort store fremskridt hen imod vedtagelse af

Kommissionens forslag om en fællesskabsordning for handel med emissionskvoter, idet førstebehandlingen blev

afsluttet inden udgangen af 2002. Sammen med det kommende kommissionsforslag om at knytte kreditter fra

mekanismen for fælles gennemførelse og ren udvikling til fællesskabsordningen for handel med emissionskvoter skulle

dette på en omkostningseffektiv måde kunne tilvejebringe en stor del af de nødvendige

emissionsreduktioner. Som forberedelse til gennemførelsen af fællesskabsordningen for handel med emissionskvoter er

Nederlandene begyndt at undersøge, hvordan emissionskvoterne skal fordeles til de enkelte virksomheder.

Medtagelse af miljøoplysninger

Medlemsstaterne har som helhed taget skridt til at underrette virksomhederne om Kommissionens henstilling om

medtagelse af miljøoplysninger i virksomhedernes regnskaber. Dette er typisk sket gennem industrisammenslutninger

eller revisionsorganer, men nogle lande (Danmark, Spanien) har helt eller delvis indføjet henstillingen i den nationale

lovgivning, mens andre (Frankrig, Tyskland, Grækenland, Portugal, Det Forenede Kongerige) måske vil gøre dette.

Reduktion af tilskud og skattefritagelser, der har en negativ miljøvirkning

Tyskland reducerer fortsat tilskuddene til kulminedrift og har meddelt, at det har til hensigt at reducere

fremstillingsindustriens fritagelser fra visse økologiske afgifter. Kommissionen har ikke kendskab til, at andre

medlemsstater skulle have taget initiativ til at reducere sektorstøtte og skattefritagelser eller andre foranstaltninger, der

har en negativ miljøvirkning.

Fællesskabsrammer for energibeskatning

Rådet har videreført drøftelserne om udkastet til direktiv om omlægning af Fællesskabets rammer for beskatning af

energiprodukter, men nåede ikke til enighed inden december 2002. De vigtigste udestående spørgsmål er muligheden for

at fastsætte nationale niveauer under de nye minimale beskatningsniveauer, ordninger for beskatning af diesel anvendt til

kommercielle formål og varigheden af overgangsperioderne for andre energiprodukter.

Målrettede foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten

En bedre energieffektivitet har i flere år været en vigtig del af EU's energipolitiske dagsorden og er det fortsat. Den

seneste EU-lovgivning om energieffektivitet i bygninger og forslaget om kombineret varme- og kraftfremstilling vil

begge øge energieffektiviteten i de kommende år, især i medlemsstater, der hidtil ikke har været særlig opmærksom på

mulighederne på disse områder. Tyskland indførte strammere energieffektivitetsnormer for nye bygninger.

3. Kortfattede vurderinger af gennemførelsen i de enkelte medlemsstater

Det medfølgende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en dybtgående vurdering af

gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Ud fra vurderingen i dette dokument fremgår det, at Danmark og

Sverige som helhed har været bedst til at følge op på denne del af de overordnede retningslinjer. De følges tæt af

Belgien, Grækenland, Spanien, Irland, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige, mens Tyskland, Frankrig,

Italien,

Luxembourg Østrig og Finland ligger på de sidste pladser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ser man på de enkelte politikområder, fremgår det, at Danmark og Sverige har foretaget den bedste opfølgning af

henstillingerne om offentlige finanser, mens Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig ser ud til at befinde sig i den modsatte

ende. Hvad angår arbejdsmarkederne, tegner Sverige sig for den bedste opfølgning, mens opfølgningen i Tyskland og

Østrig nok må betegnes som den mindst tilfredsstillende. Med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder,

iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi har Danmark og Det Forenede Kongerige tilsyneladende

foretaget den bedste opfølgning, mens det modsatte gælder for Luxembourg og Finland. De øvrige lande befinder sig i

mellemgruppen.

Tabel 7 giver en kort oversigt over vurderingen af de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfølgningen af de

landespecifikke henstillinger i de overordnede retningslinjer. Der skal tages et vigtigt forbehold. De landespecifikke

henstillinger, hvori der tages hensyn til den særlige situation i hver enkelt medlemsstat, kan være mere krævende i nogle

tilfælde end i andre. De kan derfor være vanskeligere at opfylde i nogle tilfælde end i andre. Det bør endvidere

understreges, at vurderingerne af, hvor godt medlemsstaterne fulgte disse henstillinger, ikke giver grundlag for at udlede,

hvordan medlemsstaterne klarer sig i forhold til hinanden med hensyn til absolutte resultater og forbedringer af disse.

Dette forudsætter en langt mere dybtgående analyse, herunder langt mere ajourførte informationer.

Tabel 7: Fremskridt med gennemførelsen af de landespecifikke dele af de

overordnede retningslinjer for den økonomiske politik i 2002

Offentlige finanser

Arbejdsmarkeder

Produktmarkeder

BELGIEN

DANMARK

TYSKLAND

GRÆKENLAND

SPANIEN

FRANKRIG

IRLAND

ITALIEN

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

ØSTRIG

PORTUGAL

FINLAND

SVERIGE

DET FORENEDE

KONGERIGE

VISSE

GODE

BEGRÆNSEDE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

GODE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

GODE

VISSE

GODE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

BEGRÆNSEDE

VISSE

GODE

NB: Angivelserne

gode/visse/begrænsede

fremskridt relaterer til de samlede

vurderinger af fremskridt pr. område som præsenteret i nedenstående

sammenfatninger for medlemsstaterne og - mere detaljeret - i landenoterne i del II

i rapporten om gennemførelse af de overordnede retningslinjer for den

økonomiske politik.

3.1 Belgien

Belgien er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser, især med hensyn til opretholdelsen af en balanceret

budgetstilling. Der forventes ikke i øjeblikket en genoptagelse af budgetkonsolideringen i 2003, som ønsket i de

overordnede retningslinjer. Mens det yderligere støtte fald i gældskvoten i 2002 er positivt, er de foranstaltninger, der er

truffet i 2002 med henblik på de budgetmæssige konsekvenser af aldringen (bl.a. ved at afsætte skatteindtægter til

aldringsfonden), utilstrækkelige til at sikre bæredygtighed på længere sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der blev bl.a. truffet

foranstaltninger til at fremme ældre arbejdstageres fortsatte deltagelse i arbejdsmarkedet, men der vil være behov for

stærkere foranstaltninger for at bremse den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der blev i mindre grad truffet

foranstaltninger til at øge beskæftigelsesgraden for kvinder. Der blev kun truffet få foranstaltninger til at fremme den

geografiske mobilitet eller til at opnå en passende balance mellem fleksibilitet og sikkerhed. Det er endnu ikke klart,

hvordan ordningen med midlertidig orlov påvirker beskæftigelsesgraden.

Endelig blev der også gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Der blev bl.a. truffet foranstaltninger til at reducere den administrative byrde for

virksomhederne og til at forbedre effektiviteten inden for den offentlige administration. Som et skridt hen imod større

konkurrence på elektricitets- og gasmarkederne udpegede regeringen officielt en uafhængig transportsystemoperatør.

Der blev kun truffet få foranstaltninger med hensyn til de konkurrencefordrejninger, der skyldes den manglende

gennemsigtighed som følge af de lokale myndigheders deltagelse i en række servicesektorer.

3.2 Danmark

Danmark er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den bedste opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der er gjort gode fremskridt med opfølgningen af henstillingerne

om de offentlige finanser, bl.a. med hensyn til gennemførelsen og overholdelsen af skattestoppet i alle offentlige led og

den målrettede begrænsning af den reelle vækst i det offentlige forbrug.

Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne, idet der er truffet

foranstaltninger til yderligere at reducere skattebyrden på arbejdskraft og fremlagt et forslag til arbejdsmarkedsreform,

hvori der fokuseres på en forøgelse af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne.

Endelig blev der også gjort gode fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Der blev bl.a. truffet foranstaltninger til ændring af konkurrencelovgivningen med det

formål at reducere antallet af sektorer, der præges af en svag konkurrence. Regeringen fremlagde også en strategi til

styrkelse af konkurrencen fra den private sektor med hensyn til levering af offentlige tjenester. El- og gasmarkederne vil

først blive fuldt liberaliseret i henholdsvis 2003 og 2004, men der blev truffet en beslutning om at omlægge støtten til

elektricitet fremstillet på grundlag af vedvarende energikilder for at give mulighed for større konkurrence i denne sektor.

3.3 Tyskland

Tyskland er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med opfølgningen af

henstillingerne om de offentlige finanser, bl.a. på grund af manglende overholdelse af referenceværdien for det offentlige

underskud på 3 % af BNP, usikkerhed omkring størrelsen af den fornyede budgetkonsolidering i 2003 og den hidtil

begrænsede effektivitet af foranstaltningerne til at bremse stigningen i sundhedsudgifterne. Det er imidlertid

opmuntrende, at ændringerne i loven om budgetprocedurer allerede trådte i kraft fra midten af 2002 i stedet for først fra

2005.

Der blev også gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Selv om der er truffet

foranstaltninger som reaktion på henstillingerne om at styrke indsatsen for at gøre det attraktivt at arbejde, forbedre

effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, fremme en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse og fjerne

hindringerne for kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, anses fremskridtene indtil nu for at være helt utilstrækkelige. Der

blev ikke truffet nogen nye foranstaltninger til at fremme en lønudvikling, der giver mulighed for differentiering efter

produktivitetsudvikling og forskelle i kvalifikationer. Overvågningen og evalueringen af effektiviteten af de aktive

arbejdsmarkedspolitikker bør omgående forbedres.

Endelig blev der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Der blev bl.a. truffet foranstaltninger til forbedring af de studerendes uddannelsesresultater

og til fremme af tilgangen til universitetsuddannelser. De skridt, der er taget til at sikre en effektiv konkurrence på el- og

gasmarkederne, er stadig utilstrækkelige. Endelig er der ikke sket fremskridt med hensyn til at øge gennemførelsen af

direktiverne om det indre marked og hæve værdien af offentlige udbud, der offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

3.4 Grækenland

Grækenland er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Der er foretaget en beskeden reform af pensionssystemet, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det er fortsat tvivlsomt, om denne reform vil være tilstrækkelig til at tage fat på udfordringerne på mellemlang sigt. Selv

om der er truffet foranstaltninger til at sikre, at budgetstillingen ikke bidrager til et inflationspres, til at kontrollere de

primære udgifter og til at sikre et støt fald i den offentlige gæld, anses de for at være utilstrækkelige.

Der blev også gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. De fleste fremskridt på dette

område vedrørte de forbedringer, der blev foretaget inden for undervisnings- og erhvervsuddannelsessystemet med

henblik på at øge arbejdskraftens kvalifikationer og opfylde arbejdsmarkedernes behov. Der blev truffet foranstaltninger

til at ændre de offentlige pensionssystemer, så ældre arbejdstagere tilskyndes til at deltage i arbejdsmarkedet, og til at

forbedre arbejdsincitamenterne gennem skatte-/dagpengereformer, men disse foranstaltninger anses endnu ikke for at

være tilstrækkelige.

Endelig blev der også gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Fremskridtene er ret tilfredsstillende for så vidt angår bestræbelserne på at fremme

overgangen til den videnbaserede økonomi og forbedre erhvervsmiljøet. Der er sket færre fremskridt med hensyn til en

større konkurrence i energisektoren, og der er ikke sket fremskridt med hensyn til at øge gennemførelsen af direktiverne

om det indre marked.

3.5 Spanien

Spanien er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfyldningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Der blev fastholdt en balanceret budgetstilling takket være

udgiftsbegrænsninger og en skatteopkrævning, der var bedre end forventet. Endvidere anses indkomstskattereformen for

at øge incitamenterne til at arbejde og spare op, samtidig med at den nuværende finanspolitiske konsolidering ikke

bringes i fare. På den anden side blev der ikke truffet nogen særlige foranstaltninger som reaktion på henstillingen om at

foretage en omfattende revision af det offentlige pensionssystem, således at dets bæredygtighed på langt sigt styrkes.

Der blev også gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der blev især truffet

foranstaltninger til at tilskynde kvinder til større deltagelse i arbejdsstyrken, bl.a. i form af en udvidelse af en ordning

med reducerede socialsikringsbidrag og supplerende finansiel støtte til børnepasningsfaciliteter. Der blev også truffet

foranstaltninger - om end de anses for at være utilstrækkelige - til at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker,

mindske hindringerne for arbejdskraftens mobilitet og sikre en rimelig balance mellem fleksibilitet og sikkerhed. Der

blev ikke indført nogen nye foranstaltninger til at sikre, at lønningerne i højere grad afspejler de regionale forskelle i

produktivitet og kvalifikationer.

Endelig blev der også gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Fremskridtene var forholdsvis tilfredsstillende for så vidt angår initiativer med henblik

på at øge udbuddet af faglært humankapital og støtte indførelsen af nye teknologier i virksomhederne. Der blev truffet

flere foranstaltninger til at sikre en effektiv konkurrence i telekommunikations- og gassektorerne, og en række

foranstaltninger har taget sigte på at forberede elsektoren til en fuldstændig liberalisering. Der blev bebudet flere

initiativer med det formål at reducere de administrative byrder for virksomhederne, men de er endnu ikke vedtaget. Der

blev kun truffet få foranstaltninger til at fjerne regler, som virker begrænsende på konkurrencen inden for

detaildistribution.

3.6 Frankrig

Frankrig er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med opfølgningen af

henstillingerne om de offentlige finanser. Mens det fremgår, at referenceværdien for det offentlige underskud på 3 % af

BNP ikke blev overskredet i 2002, og at der blev indført visse foranstaltninger til begrænsning af udgiftsstigningerne,

blev der ikke sigtet mod et tilstrækkeligt fald i underskuddet for 2003. Regeringen er endnu ikke gået i gang med den

anbefalede omfattende reform af pensionssystemet. Den har imidlertid forpligtet sig til at gøre det i første halvdel af

2003.

Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der blev bl.a. truffet

foranstaltninger til rette at op på de negative mellemfristede virkninger af 35-timersugen, og i mindre grad til at

konsolidere reformerne af skatte- og dagpengesystemet. Der blev bebudet reformer af lovgivningen om sikkerhed i

beskæftigelsen. På den anden side er gennemførelsen af en sammenhængende aktiv aldringspolitik fortsat en udfordring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig blev der også gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Der blev bl.a. truffet foranstaltninger til at reducere den administrative byrde for

virksomhederne og fremme anvendelsen af internet i skolerne. De foranstaltninger, der er truffet til at liberalisere

energisektoren, forekommer imidlertid utilstrækkelige, og der blev ikke gjort nogen fremskridt med hensyn til

gennemførelsesgraden for direktiverne om det indre marked, som er den laveste i EU.

3.7 Irland

Irland er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Mens budgetstillingen i 2002 formentlig har været ekspansiv

snarere end stort set neutral, som henstillet, blev der truffet en række foranstaltninger til at forbedre udgiftskontrollen, og

der blev bebudet nye foranstaltninger i slutningen af 2002.

Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der blev truffet foranstaltninger

til at øge kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, og selv om der er et mål om lønfastsættelse i overensstemmelse med

produktiviteten, er dette ikke altid blevet nået.

Endelig blev der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Selv om der blev truffet foranstaltninger til at øge konkurrencen i netværksindustrierne, ser

det ud til, at der fortsat vil være behov for reformer, navnlig for at reducere de etablerede operatørers markedsandel. Der

blev truffet en række foranstaltninger til at tage fat på statslige bestemmelser, der kan svække konkurrencen, mens der

ikke skete fremskridt med hensyn til at øge gennemførelsen af direktiverne om det indre marked.

3.8 Italien

Italien er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med opfølgningen af

henstillingerne om de offentlige finanser, bl.a. fordi der ikke er sket en klar reduktion af underskuddet, og det er fortsat

tvivlsomt, om de nuværende foranstaltninger i skattereformen er forenelige med målsætningen om at nå en budgetstilling

tæt på balance. Endvidere blev der ikke truffet nogen nye foranstaltninger til at tage fat på de kritiske aspekter af det

nuværende pensionssystem.

Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne, idet der er truffet foranstaltninger

til at gennemføre den seneste reformpakke på arbejdsmarkedet og reducere skattebyrden på arbejdskraft. Der blev ikke

truffet nogen nye foranstaltninger til at øge kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse i arbejdsstyrken.

Endelig blev der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Bestræbelserne på at reducere de administrative byrder for virksomhederne er bl.a. blevet

fastholdt, og der blev truffet visse foranstaltninger til at støtte innovation og brug af IT samt til at øge konkurrencen i

service- og energisektorerne. Der skete ingen fremskridt med hensyn til at øge gennemførelsen af direktiverne om det

indre marked.

3.9 Luxembourg

Luxembourg er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med opfølgningen af

henstillingerne om de offentlige finanser. Den planlagte udgiftsstigning for 2003 er i overensstemmelse med

henstillingerne, men visse stivheder i de løbende udgifter synes fortsat at være et problem.

Der blev også gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne, idet der blev truffet

foranstaltninger til at øge den nationale beskæftigelsesgrad, især for ældre arbejdstagere og kvinder.

Der blev gjort begrænsede fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Der skete bl.a. ingen afgørende fremskridt med hensyn til reformerne af

konkurrencelovgivningen og lovgivningen om offentlige indkøb. Der er taget et begrænset antal initiativer til at mindske

den fortsat forholdsvis høje administrative byrde for virksomhederne og til at udvikle e-forvaltning, mens der ikke skete

nogen fremskridt med hensyn til at øge gennemførelsen af direktiverne om det indre marked.

3.10 Nederlandene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nederlandene er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Det anslås, at budgetstillingen i 2002 ikke bidrog til at øge

inflationspresset, selv om lønstigningerne i den offentlige sektor fortsat var høje, og der blev truffet foranstaltninger til at

forebygge en forværring af statsfinanserne i 2003.

Der blev også gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne. Der er planlagt nye

foranstaltninger, som skal gøre det lukrativt at arbejde, men der er endnu ikke opnået konkrete resultater.

Arbejdsmarkedets parter og regeringen er endnu ikke nået til enighed om reformen af invalidepensionsordningen. Den

planlagte reform sætter fokus på en reduktion af antallet af nye støttemodtagere.

Endelig blev der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Der blev taget skridt til at styrke konkurrencen i visse servicesektorer, mens der fremover

planlægges foranstaltninger med henblik på at støtte anvendelsen af IKT i skolerne og øge antallet af færdiguddannede

inden for videnskab og teknologi. Endelig skete der en vis reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet, men

der blev kun gennemført få yderligere foranstaltninger for at udvikle det fortsat forholdsvis lave niveau inden for

e-forvaltning.

3.11 Østrig

Østrig er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Fremskridtene med hensyn til de offentlige finanser var

begrænsede. Østrig traf en række foranstaltninger til at reducere de strukturelle udgifter, men der blev ikke nået et

balanceret budget i 2002, idet der snarere skete en betydelig svækkelse af budgetstillingen til et underskud på 1,8 % af

BNP. Skattereduktionerne blev ikke modsvaret af ekstra udgiftsnedskæringer, og inden for det offentlige pensionssystem

blev der ikke truffet eller planlagt nogen nye reformforanstaltninger.

Der blev gjort begrænsede fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedsreformerne. Der blev ikke truffet nogen nye

foranstaltninger til at fremskynde reformen af skatte- og dagpengesystemerne for så vidt angår ældre arbejdstagere.

Regeringen venter nu på, at pensionsreformen fra 2000 skal få virkning. Deltidsordningen for ældre arbejdstagere viste

sig at være langt dyrere end forventet.

Endelig blev der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Der blev afsat store supplerende finansielle ressourcer til F&U-udgifter. Der blev truffet

nye foranstaltninger til at reducere den administrative byrde for virksomhederne, og der er gennemført en omfattende

reform af lovgivningen om offentlige indkøb. Der blev imidlertid ikke gjort fremskridt med hensyn til at øge

gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, og de regulerende rammer i telesektoren blev ikke forbedret.

3.12 Portugal

Portugal er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det drejer sig om

opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt med

opfølgningen af henstillingerne om de offentlige finanser. Mens underskuddet helt klart er faldet i 2002, kan det

offentlige underskud i 2002 stadig vise sig at ligge over referenceværdien for det offentlige underskud på 3 %.

Regeringen ønsker fortsat en vedvarende budgetkonsolidering med henblik på at nå det mellemfristede mål om et

balanceret budget. Det ændringsbudget, der blev præsenteret i juni, overholdes nøje. Dette har reduceret dynamikken i de

offentlige udgifter. Der er også gjort fremskridt med hensyn til pensionsreformen, om end der er behov for yderligere

foranstaltninger.

Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedsreformerne, herunder implementeringen af den nye

nationale strategi for livslang uddannelse. Efter drøftelser med arbejdsmarkedets parter kunne Parlamentet i begyndelsen

af 2003 vedtage en lov, der omfatter en toårig grænse for udløbet af kollektive overenskomster og større fleksibilitet i

arbejdstiden.

Endelig blev der også gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed

og den videnbaserede økonomi. Der blev truffet adskillige foranstaltninger til at forbedre befolkningens

uddannelsesniveau, fremme erhvervslivets engagement i F&U og udvikle brugen af IKT i SMV. Der blev gjort visse

bestræbelser på at styrke konkurrencen på liberaliserede forsyningsområder, men protokollen om oprettelse af et fælles

iberisk elmarked er blevet forsinket. Der holdes fortsat øje med det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende forholdsvis høje statsstøtteniveau. Endelig blev der ikke gjort nogen fremskridt med hensyn til at øge

gennemførelsen af direktiverne om det indre marked.

3.13 Finland

Finland er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den mindst effektive opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Finland har gjort visse fremskridt med hensyn til de offentlige

finanser. Det offentlige overskud i 2002 anslås til 3,6 % af BNP. Statens udgifter oversteg det oprindelige mål for 2002

med 1,0 % i faste priser og endvidere målet for udgiftsloftet, som blev vedtaget i 2001, med 3,1 % i faste priser.

Overskridelsen i 2002 skyldtes hovedsagelig yderligere diskretionære udgifter til forskellige sociale tjenester. I henhold

til 2003-budgettet vil udgifterne i 2003 endvidere overstige retningslinjerne for de offentlige udgifter, som blev vedtaget

i marts 2002, med ca. 0,4 % i faste priser. Regeringen har imidlertid truffet en række foranstaltninger til at forbedre de

lokale myndigheders budgetdisciplin. Den er ligeledes enedes med arbejdsmarkedets parter om en betydelig reform af de

private pensionsordninger.

Der er gjort visse fremskridt med arbejdsmarkedsreformerne. Skattesænkningerne reducerede skatten for lønmodtagere

med lave og mellemhøje indkomster med ca. 1 procentpoint i 2002. Regeringen forventer, at de foreslåede

foranstaltninger for 2003 vil reducere skattebyrden på arbejdskraft yderligere med ca. 1 procentpoint. Der blev foretaget

en gennemgang af de aktive arbejdsmarkedspolitikker for at målrette foranstaltningerne bedre mod individuelle behov.

Endelig blev der gjort begrænsede fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder,

iværksættervirksomhed og den videnbaserede økonomi. Der er truffet visse foranstaltninger til at styrke konkurrencen

inden for offentlige tjenesteydelser. Den tid, det tager at indregistrere et nyt selskab, ser ud til at være blevet reduceret

for nylig, men der kan ikke henvises til nogen væsentlige konkrete foranstaltninger på dette område. Der blev ikke truffet

nogen nye foranstaltninger til at give konkurrencemyndigheden yderligere beføjelser til at anvende EF-traktatens

artikel 81 og 82.

3.14 Sverige

Sverige er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at have foretaget den bedste opfølgning af de

landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort gode fremskridt med implementeringen af

henstillingerne om de offentlige finanser. Skattesænkningerne i 2002, svarende til ca. 1,1 % af BNP, var i

overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for 2002. De offentlige finanser forventes at udvise et pænt

overskud i 2002. Lofterne for de offentlige udgifter er blevet overholdt hvert år siden indførelsen i 1997, og dette har

bidraget til at dæmpe udgifterne og styrke troværdigheden af sunde offentlige finanser. De budgetmargener, der blev

indarbejdet i lofterne for 2003 og 2004, blev imidlertid indsnævret yderligere i finanslovforslaget for 2003.

Der er gjort gode fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne for 2002, idet der er foretaget

yderligere reformer af skatte- og dagpengesystemerne for at fremme incitamenterne til at arbejde, såsom forhøjelse af de

grundlæggende skattefradrag og sænkning af marginalskattesatserne for visse lønmodtagere. Sverige har også sørget for

en markant bedre målretning af de traditionelle arbejdsmarkedsprogrammer. Det har forbedret sammensætningen i de

resterende programmer, hvor der fokuseres mere på kvalitet end kvantitet.

Endelig er der gjort visse fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og den

videnbaserede økonomi. Konkurrencen om udbud af offentlige tjenesteydelser på lokalt plan er fortsat begrænset, om

end der er indført en række yderligere foranstaltninger til at skærpe konkurrencen, som f.eks. en lov, der tillader private

virksomheder at gøre indsigelse mod indkøbsbeslutninger i den offentlige sektor. Der blev truffet en række

foranstaltninger til at styrke konkurrencen i levnedsmiddel- og byggesektoren og i mindre grad i lægemiddelsektoren.

3.15 Det Forenede Kongerige

Det Forenede Kongerige er en af de medlemsstater, der som helhed anses for at befinde sig i mellemgruppen, når det

drejer sig om opfølgningen af de landespecifikke dele af de overordnede retningslinjer. Der blev gjort visse fremskridt

med gennemførelsen af henstillingerne om de offentlige finanser. Efter den seneste afvigelse i forhold til planerne er de

offentlige investeringer godt i gang med at stige og forventes i de seneste officielle prognoser at stige stærkt, som anført i

henstillingerne. De offentlige finanser forventes at udvise et markant underskud i 2002, både fordi væksten ligger under

tendensen, og fordi der er sket en stigning i de diskretionære udgifter. I 2003 forventes der en yderligere mindre

forværring af både det nominelle og det konjunkturjusterede underskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af arbejdsmarkedshenstillingerne for 2002. Selv om hele rækken af

aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som til dels er rettet mod dårligt stillede områder, endnu ikke er evalueret fuldt

ud, tyder tallene for de grundlæggende resultater på, at der er en potentielt positiv, men ringe indvirkning, når det drejer

sig om at forbedre beskæftigelsesevnen. Der er indført foranstaltninger til at yde arbejdsorienteret støtte til alle

dagpengemodtagere. Det ser imidlertid ud til, at de, der ønsker at søge arbejde, kun har et ringe incitament til at opgive

dagpengeydelserne for at gøre dette.

Endelig blev der gjort gode fremskridt med hensyn til henstillingerne om produktmarkeder, iværksættervirksomhed og

den videnbaserede økonomi. Under den nye lovgivning har de uafhængige konkurrencemyndigheder fået flere beføjelser

til at træffe beslutninger inden for konkurrencepolitikken, og der er truffet foranstaltninger til at forbedre konkurrencen i

sektorer som f.eks. detailbankvirksomhed, posttjenester og i mindre grad de liberale erhverv. Der investeres fortsat i

jernbanesektoren, der er oprettet et nyt infrastrukturselskab, og der er sket en mindre forbedring af reguleringen af denne

sektor.