Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 1195
Offentligt
1466029_0001.png
PDF udgave (87 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. september 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets
notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 7. maj 2004
vedrørende investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Danmark og Indonesien.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466029_0002.png
Notat
til
Folketingets Europaudvalg
om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 7. maj 2004
vedrørende investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Danmark og
Indonesien
1. Kommissionens åbningsskrivelse
Kommissionen har ved skrivelse af 7. maj 2004 (2004/2053) fremsendt en
åbningsskrivelse vedrørende den bilaterale overenskomst om
investeringsbeskyttelse, der er indgået mellem Danmark og den Indonesiske
Republik (Indonesien) . Det er Kommissionens opfattelse, at overenskomsten,
som trådte i kraft forud for Danmarks tiltrædelse af EU, er uforenelig med
fællesskabsretten på områder, hvor Fællesskabet har enekompetence.
Kommissionen fremhæver, at problemet særligt opstår fordi Indonesien er et
tredjeland.
Kommissionen anser således bl.a. overenskomsten for uforenelig med
fællesskabsretten på området for kapitalbevægelser. Dette begrundes med, at
EF-traktaten indeholder bestemmelser, der giver Fællesskabet mulighed for at
vedtage fællesskabsforanstaltninger inden for området af kapitalbevægelser, som
kunne være i strid med visse af bestemmelserne i overenskomsten.
Kommissionen peger i den forbindelse på, at Fællesskabet i 59 har mulighed for,
- med hensyn til kapitalbevægelser, der under ganske særlige omstændigheder
medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den
Økonomiske og Monetære Unions funktion - at træffe
beskyttelsesforanstaltninger over for tredjelande, hvis sådanne foranstaltninger
er strengt nødvendige. Kommissionen henviser endvidere til EF-traktatens
artikel 60, stk. 1, hvorefter Fællesskabet i overensstemmelse med
fremgangsmåden i artikel 301 kan træffe foranstaltninger for at begrænse
kapitalbevægelser og betalinger til visse tredjelande.  Kommissionen henviser
endelig til EF-traktatens artikel 57, stk. 2, hvorefter der bl.a. kan vedtages
foranstaltninger om kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører
direkte investeringer.
Kommissionen fremhæver, at de førnævnte artikler giver Rådet vide beføjelser
til at anvende, ændre eller fjerne restriktioner for transaktioner med tredjelande,
herunder investeringstransaktioner, og konstaterer at overenskomsten mellem
2
Danmark og Indonesien ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af
sådanne foranstaltninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466029_0003.png
Som følge af, at det er Kommissionens opfattelse, at overenskomsten er
uforenelig med fællesskabsretten har Kommissionen i åbningsskrivelsen
anmodet Danmark om at oplyse, hvilke foranstaltninger der er truffet for at
opfylde forpligtelserne i EF-traktatens artikel 307 om at bringe alle midler i
anvendelse med henblik på at fjerne sådanne uoverensstemmelser.
Det bemærkes, at Kommissionen har sendt tilsvarende åbningsskrivelser til
andre medlemsstater, herunder Sverige og Finland
2. Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesoverenskomster
Danmark har indgået bilaterale investeringsfremme- og -beskyttelsesaftaler med
41 lande,  heraf 8 med de nye EU-lande – sidstnævnte aftaler forventes efter
landenes EU-medlemsstatus at skulle bringes til ophør i nær fremtid. Herudover
er  11  aftaler  underskrevet,  men  endnu  ikke  trådt  i  kraft,  fordi  den  anden
kontraherende part endnu ikke har ratificeret aftalen. 3 aftaler er paraferet, men
endnu ikke underskrevet.
Disse investeringsbeskyttelsesaftaler, som alle i henhold til deres ordlyd sikrer
investorer og foretagne investeringer, varierer på enkelte områder afhængig af
tidspunktet for aftalernes indgåelse. Visse grundlæggende træk er dog fælles.
Alle investeringsbeskyttelsesaftalerne indeholder således en bestemmelse om
ekspropriation. Der findes imidlertid ingen international anerkendt juridisk
bindende definition af begrebet ekspropriation, og begrebet er heller ikke
nærmere defineret i de danske bilaterale aftaler.
Alle aftaler, på nær aftalen med Indonesien, der er den ældste nugældende aftale,
indeholder endvidere retningslinier for behandling af tvister mellem investorer
og myndighederne i investeringslandet, typisk i form af henvisning af tvister til
voldgift  hos  Det  Internationale  Center  for  Bilæggelse  af  Investeringstvister
og/eller hos en voldgiftsmand eller en international ad hoc voldgiftsdomstol
nedsat i henhold til de voldgiftsregler, der gælder for FN’s Kommission for
International Handelsret.
Også EU's aftaler med en række tredjelande indeholder bl.a. bestemmelser om
behandling af investeringer.
3
I  princippet  er  det  af  værdi  for  danske  virksomheder,  der  i  stigende  grad
foretager investeringer i tredjelande, at være sikret på de nævnte områder.
De  hidtidige  erfaringer  har  imidlertid  ikke  kunnet  dokumentere,  hvorvidt
Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler i praksis har været og er af
reel værdi for danske firmaer, der påtænker eller har foretaget investeringer i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466029_0004.png
tredjelande, i tilfælde af  konflikter med myndigheder i investeringslandet.
virksomhed samt hvorvidt de har værdi som juridisk instrument for den enkelte
Der har senest i forbindelse med forhandlingerne i WTO’s Doha-Runde været
søgt  skabt  basis  for  forhandling  og  indgåelse  af  en  multilateral  aftale  om
investeringer. Disse bestræbelser har imidlertid ikke ført til et positivt resultat.
Det vil derfor efterfølgende blive genstand for særskilt overvejelse hvorledes
Danmarks øvrige eksisterende bilaterale aftaler eventuelt videreføres.
Kommissionens konkrete henvendelse vedrører alene aftalen med Indonesien
og har ingen præjudice herfor.
3. Aftalen med Indonesien
Kommissionens åbningsskrivelse og spørgsmålet om aftalens videreførelse har i
høring været forelagt de relevante hovederhvervsorganisationer: Danmarks
Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Dansk Tekstil & Beklædning, Finansrådet, HTS, Håndværksrådet,
Landbrugsraadet og PAR-F.R.I. Rådet.
Det er af høringssvarene fremgået, at der fra dansk side ikke består nogen særlig
interesse i at opretholde den konkrete overenskomst med Indonesien i dens
nuværende form. Høringssvarene har ligeledes taget til efterretning, at aftalen
reelt ville være værdiløs efter de tilpasninger, der ville være nødvendige for at
imødekomme Kommissionen, og de modtagne høringssvar har tilsluttet sig en
ophævelse af aftalen. Dansk Industri har dog understreget et ønske om, at det
inden Danmark accepterer at opsige overenskomsten med Indonesien
undersøges, hvorvidt der består mulighed for, at EU ved Kommissionen
påbegynder forhandlinger med Indonesien om en tilsvarende aftale. Dansk
Industri anfører i høringssvaret, at det ligeledes bør nærmere afklares, om
Kommissionen påtænker at forfølge de øvrige bilaterale aftaler, som Danmark
har indgået.
4. Regeringens svar
4
Regeringen  har  i  sit  svar  på  åbningsskrivelsen  over  for  Kommissionen
tilkendegivet, at man ved først givne lejlighed vil tage spørgsmålet om aftalens
fortsatte  beståen  op  med  de  indonesiske  myndigheder  og  herunder  foreslå
aftalen  ophævet,  uden  at  man  forholder  sig  til  Kommissionens  juridiske
argumentation.
I svaret anmoder regeringen om at få oplyst, hvorvidt Kommissionen
planlægger at indlede forhandlinger med Indonesien om en bilateral aftale
mellem EU og Indonesien om investeringsbeskyttelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1466029_0005.png