Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1464992_0001.png
PDF udgave (322 KB)
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
6. november 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 –
vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EU-koordination, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 6. november 2003
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem
forsvarsministrene den 17.-18. november 2003
Aktuelt notat
1.   Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
2.   Forberedelse af DER/Bruxelles den 12.-13. december 2003
-   Udkast til kommenteret dagsorden
Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2004
Udvidelsen: Præsentation af fremskridtsrapporter og strategipapir
Det vestlige Balkan
Irak
Iran
Mellemøsten
(Evt.) Afghanistan
Opfølgning på EU-Rusland topmødet den 6. november 2003
(Evt.) Forordning vedr. etablering af yderligere told på import af visse
produkter med oprindelse i USA
Den europæiske Sikkerhedsstrategi
(Evt.) Kamp mod spredning af masseødelæggelsesvåben
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
15. (Evt.) Planlægnings- og støttekapacitet til civil krisestyring
16. EU’s særlige repræsentanter: Retningslinjer vedr. udnævnelse, mandat
(side 3)
(side 3)
(side 3)
(side 4)
(side 5)
(side 6)
(side 6)
(side 7)
(side 7)
(side 8)
(side 8)
(side 9)
(side 9)
(side 10)
(side 11)
2
og finansiering
(side 12)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0003.png
17. EU-Afrika-relationerne
18. Årlig rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
Fællesskabets udviklingspolitik og implementering af ekstern assistance
i 2002
19. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og den
Europæiske Økonomiske og Sociale Komite – regeringsførelse og udvikling
(side 12)
(side 13)
(side 14)
20. Den private sektor i udviklingslandene: Støtte til erhvervssektoren og reform
af statsejede selskaber
(side 15)
21. Bomuldssektoren og udvikling i Afrika
22. Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) – budgettet
23. Fredsfacilitet for Afrika
24. Klimaforandringer i en udviklingssammenhæng: Kommissionsmeddelelse
vedr. klimaforandring i relation til udviklingssamarbejde
25. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af
ligestilling i udviklingssamarbejdet
26. Eventuelt
(side 16)
(side 16)
(side 16)
(side 17)
(side 19)
3
1.
Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0004.png
rådsformationer med henblik på at give et genereltden 13.-14. oktober været afholdt en række
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) overblik. Der har siden sidste rådsmøde
rådsmøder, herunder rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. oktober, rådsmøde (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 20. oktober, rådsmøde (miljøministre) den
27. oktober samt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 4. november. Punktet er fast på
dagsordenen og er  en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om  effektivisering af Rådets
arbejdsmetoder. Hensigten med punktet er, at medvirke til at sikre kontinuitet i arbejdet mellem
de forskellige formationer, som Rådet mødes i.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forhold til dette
dagsordenspunkt.  Stillingstagen  til  nærheds-  og  proportionalitetsprincippet  finder  sted  i
forbindelse den konkrete behandling af retsakter på de forskellige ressortråd.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. oktober 2003.
2. Forberedelse af DER/Bruxelles den 12.-13. december 2003
Nyt notat.
-   Udkast til kommenteret dagsorden
Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd i Bruxelles den
12.-13. december 2003 foreligger endnu ikke.
Drøftelserne om regeringskonferencen forventes igen at blive hovedpunktet i forbindelse med
mødet i DER. Herudover forventes der på mødet i DER en drøftelse af opfølgningen på de
sager,  som  blev  drøftet  på  sidste  møde  i  DER  den  16.-17.  oktober  2003  vedrørende
"Relancering af økonomien", asyl, indvandring og grænsekontrol. Endelig forventes en drøftelse
af aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
3. Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram for 2004
4
Nyt notat.
KOM (2003) 645 endelig af 29. oktober 2003
Kommissionen offentliggjorde den 29. oktober 2003 sit årlige lovgivnings- og arbejdsprogram
for 2004. Programmet skal præsenteres på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 17.-18. november 2003. Der forventes ikke substansdrøftelser af punktet.
Rådets to kommende formandskaber (Irland og Holland) fremlægger i december 2003 et fælles
arbejdsprogram for Rådet bl.a. på grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0005.png
arbejdsprogram for 2004. Dette forventes drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 7. december.
I arbejdsprogrammet for 2004 gør Kommissionen indledningsvist opmærksom på de særlige
omstændigheder der gælder for programmeringen af Kommissionens arbejde i 2004, nemlig
tiltrædelsen  af  10  nye  medlemmer,  valg  til  Europa-Parlamentet  og  tiltrædelsen  af  en  ny
Kommission.
I forlængelse af den vedtagne politikstrategi 2004, bekræfter Kommissionen at de væsentligste
politiske prioriteter for 2004 fortsat er:
Gennemførelsen af udvidelsen med de 10 nye medlemmers tiltrædelse den 1. maj 2004.
Initiativer herunder omfatter bl.a. udeståender ifht. tiltrædelsen (bl.a. gennemførelse og
monitorering af EU’s acquis i de nye lande), fortsatte udvidelsesforhandlinger og mulige
fremtidige  udvidelser,  og  justering  af  EU’s  rammebetingelser  mhp.  at  sikre  et
velfungerende, udvidet EU (bl.a. opfølgning på regeringskonferencen, fremsættelse af
lovforslag  om  EU’s  flerårige  finansielle  rammer  fra  2007  og  opfølgning  på
styreformer/bedre lovgivning).
Stabilitet eksternt og internt i EU, hvilket forudses opnået ved gennemførelsen af et
område  for  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighed  (bl.a.  initiativer  vedr.  grænsekontrol,
bekæmpelse af terrorisme og andre områder indenfor retlige og indre anliggender) samt
gennem øgede relationer til EU’s naboer (Wider Europe, Rusland, Balkan etc.).
Bæredygtig vækst og udvikling . Initiativer på dette område omfatter bl.a. øget fokus på
Lissabon-strategien som helhed og en række af Lissabon-strategiens delemner, herunder
økonomisk  politik,  og  styrkelse  af  den  eksterne  dimension  af  bæredygtig  vækst
(Johannesburg, WTO), inklusiv udviklingspolitiske initiativer.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. marts 2003 og 16.-17.
juni 2003.
5
4. Udvidelsen: Præsentation af fremskridtsrapporter og strategipapir
Nyt notat.
Kommissionen vil på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18.
november 2003 præsentere sine rapporter om EU-udvidelsen.
Rapporterne vil blive offentliggjort den 5. november. Rådet forventes at tage Kommissionens
rapporter til efterretning.
Præsentation af Kommissionens monitoreringsrapporter for de 10 tiltrædende lande
Det drejer sig for det første om monitoreringsrapporterne for de 10 tiltrædende lande (Cypern,
Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). I rapporterne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0006.png
gennemgår Kommissionen status for landenes gennemførelse af de forpligtelser, de påtog sig i
tiltrædelsestraktaten. Det forventes, at Kommissionen vil konkludere, at landene generelt vil
kunne opfylde deres forpligtelser ved tiltrædelsen den 1. maj 2004. De enkelte lande vil dog få
påpeget, at en særlig indsats er nødvendig på specifikke områder. Det forventes især at gælde
landbrug,  spørgsmålet  om  fri  bevægelighed  for  personer  og  spørgsmål  om  landenes
administrative kapacitet.
Præsentation  af  Kommissionens  strategipapir  og  fremskridtsrapporterne  for  Bulgarien,
Rumænien  og  Tyrkiet
For det andet vil Kommissionen præsentere fremskridtrapporter og strategipapirer for de to
forhandlende kandidatlande Bulgarien, Rumænien samt for Tyrkiet. Vedrørende Bulgarien og
Rumænien forventes Kommissionen at konkludere, at landene generelt har gjort fremskridt i
forhold til alle tre Københavnskriterier, men at der fortsat udestår visse reformer på enkelte
områder – flere i Rumænien end i Bulgarien. Rumænien forventes f.eks. endnu ikke helt at
kunne  betegnes  som  en  fungerende  markedsøkonomi.  Vedrørende  Tyrkiet  forventes
Kommissionen at konkludere, at landet har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opfylde
det   politiske   Københavnskriterium,   som   er   en   forudsætning   for   indledning   af
optagelsesforhandlinger, og på det økonomiske Københavnskriterium. Det forventes, at det på
en række områder konstateres, at der udestår væsentlige reformer, samt at fuld gennemførelse af
hidtidige reformtiltag er noget ujævn.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.
5. Det vestlige Balkan
6
Nyt notat.
Rådet ventes at have en drøftelse af den seneste udvikling på Det vestlige Balkan, herunder
Kosovo, i lyset af, at der den 14. oktober 2003 blev åbnet en direkte dialog mellem Beograd og
Pristina.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14.oktober 2003.
6. Irak
Nyt notat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0007.png
Der forventes en drøftelse af lyset seneste udvikling vedrørende Irak, med vægt på blandt andet
sikkerhedssituationen i Irak i den af de seneste angreb på de amerikanske styrker. Angrebene
på FN, Røde Kors og andre organisationer i Irak, og konsekvenserne heraf, ventes også drøftet.
Desuden ventes opfølgning på Madrid-konferencen om genopbygningsbistand for Irak drøftet,
herunder mulighederne for at anvende midlerne i en situation hvor flere store internationale
aktører er ved at trække sig ud.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.
7. Iran
Nyt notat.
Dagsordenspunktet forventes fokuseret på forholdet EU-Iran i lyset af den seneste udvikling i
forbindelse med IAEA’s behandling af spørgsmål vedrørende Irans atomprogram.
IAEA’s Styrelsesråd vedtog den 12. september 2003 en resolution, hvori Iran opfordres til at
samarbejde fuldt ud med IAEA med henblik på at afklare spørgsmål om sit atomprogram.
7
Iran har i en fælles erklæring af 22. oktober 2003, der er underskrevet sammen med udenrigsministrene
fra Frankrig, Tyskland og UK, påtaget sig at efterleve alle IAEA’s anbefalinger vedrørende landets
atomprogram, herunder at undertegne og ratificere IAEA’s tillægsprotokol, samt frivilligt at suspendere
uranberigelse og ’processing’.
Samtidig har Iran den 23. oktober indleveret en omfattende rapport om landets atomprogram til IAEA.
IAEA gennemgår nu den modtagne dokumentation og vil fremkomme med en rapport om Irans
atomprogram  forud  for  Styrelsesrådets  møde  den  20.-21.  november  2003  med  henblik  på,  at
Styrelsesrådet kan drage konklusioner i sagen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.- 30. september 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0008.png
8
8.
Mellemøsten
Nyt notat.
På  rådsmødet  ventes  en  drøftelse  af,  hvordan  EU  kan  bidrage  til  at  bedre  situationen,
fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen. I margin af
rådsmødet afholdes associeringsråd med Israel. EU ventes at have en kritisk dialog med Israel
om bl.a. sikkerhedshegnet og bosættelserne.
Situationen  i  Mellemøsten  er  fortsat  alvorlig  og  det  regionale  spændingsniveau  optrappet
væsentligt. Israel holder fortsat størstedelen af de palæstinensiske områder besat, og der er
daglige sammenstød mellem israelere og palæstinensere. Den israelske hær er flere gange rykket
ind i Gaza, og der er rapporter om flere dræbte og mange sårede samt store materielle skader i
forbindelse med aktionerne, herunder i forbindelse med husødelæggelser samt en aktion den 26.
oktober, hvor den israelske hær nedrev tre højhuse i Gaza.
Efter  selvmordsbomben  i  Haifa  erklærede  præsident  Arafat  undtagelsestilstand  i  de
palæstinensiske områder og udnævnte en kriseregering bestående af 9 medlemmer med Ahmed
Qurei (Abu Ala) i spidsen. Regeringen reduceredes efterfølgende til 8 medlemmer, da den
udpegede  indenrigsminister  Nasser  Yussuf  takkede  nej,  idet  Arafat  nægtede  at  overføre
sikkerhedstjenesterne  til  dennes  ressort.  Undtagelsesregeringens  mandat  udløber  den  4.
november med mindre den palæstinensiske lovgivende forsamling godkender en forlængelse.
FN’s Generalforsamling vedtog den 21. oktober med EU’s fulde opbakning en resolution, som
kræver, at Israel standser  og omgør opførelsen af sikkerhedshegnet i de besatte  områder.
Resolutionen opfordrer samtidig det palæstinensiske selvstyre til aktivt at sætte ind over for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0009.png
personer eller grupper, som planlæger og udfører voldelige angreb.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.- 14.oktober 2003.
9. (Evt.) Afghanistan
Nyt notat.
Rådet  forventes  at  drøfte  situationen  i  Afghanistan  med  fokus  på  den  forværrede
sikkerhedssituation. Vigtigheden af øget internationalt bidrag til forbedring af situationen ventes
at  blive  fremhævet  og  FN’s  nylige  vedtagelse  af  en  udvidelse  af  mandatet  for
sikkerhedsstyrkerne ISAF hilst velkommen.  
9
Endvidere ventes den politiske situation drøftet. Særligt ventes det, at Rådet udtrykker håb om
en demokratisk behandling af udkastet til den nye forfatning, når ældrerådet (Loya Jirga) mødes
i  december,  samt  frie  valg  næste  år.  Endvidere  ventes  Rådet  at  drøfte  vigtigheden  af,  at
Afghanistans naboer bakker op om genopbygningen af Afghanistan som aftalt.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14. – 15. april 2003.
10. Opfølgning på EU-Rusland topmødet den 6. november 2003
Nyt notat.
Det halvårlige topmøde mellem EU og Rusland afholdes i Rom den 6. november. Rådet ventes
at drøfte, hvilken opfølgning, topmødet giver anledning til.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
11. (Evt.) Forordning vedr. etablering af yderligere told på import af visse produkter
med oprindelse i USA
Nyt notat.
Kommissionen  forventes  forud  for  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne
forbindelser)  at  fremlægge  et  forordningsforslag,  som  skal  iværksætte  en  yderligere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0010.png
toldpålæggelse af importerede amerikanske den 30. august 2002 afgjorde, attvistafgørelse i den
såkaldte FSC-sag. Baggrunden er, at WTO produkter som følge af WTOs EU er berettiget til
at indføre en straftold overfor USA på godt 4 mia. USD pr. år (ca. 30,5 mia. DKK) pga. USAs
manglende opfyldelse af WTOs afgørelser i FSC-sagen. FSC,
Foreign Sales Corporations Scheme,
giver skattefordele til amerikanske virksomheder, der etablerer sig ekstraterritorialt. FSC er
gentagne gange kendt i strid med WTOs regler. Efter konsultationer med medlemslandene har
Kommissionen udarbejdet en liste over amerikanske produkter til en værdi på godt 4 mia. euro,
der  kan  omfattes af  europæisk  straftold.  I forordningen  bemyndiges  Kommissionen  til at
iværksætte denne liste gradvist gennem en trinvist aktiveret told, som starter med 5% af det
fulde beløb fra 1. marts 2004, hvorefter det forøges med 1% om måneden op til 17%. Herefter
skal Kommissionen fremlægge et nyt forslag i lyset af situationen. Tolden vil være et signal til
den amerikanske lovgivningsproces om at gennemføre de fornødne lovændringer, og vil efter
10
særskilt  rådsbeslutning  blive  suspenderet  i  tilfælde  af  amerikansk  efterlevelse  af
WTO-afgørelsen.  Forslaget  fremsættes  med  hjemmel  i  TEF  art.  133  om  den  fælles
handelspolitik.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0011.png
11
12. Den europæiske Sikkerhedsstrategi
Nyt notat.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november
2003 vil GS/HR Javier Solana præsentere Rådet for en opdateret version af udkastet til
en europæisk sikkerhedsstrategi. Der vil ikke være en substansdrøftelse af det ny
udkast.
På baggrund af et initiativ taget på det uformelle udenrigsministermøde på Rhodos
forelagde GS/HR Javier Solana på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den
19.-20. juni 2003 et udkast til en europæisk sikkerhedsstrategi. Det Europæiske Råd bad
i den forbindelse Solana fortsætte arbejdet med sikkerhedsstrategien med henblik på
vedtagelse på Det Europæiske Råd i december.
Det Europæiske Råd understregede, at det skulle være tale om et dynamisk dokument,
som kunne drøftes offentligt. Siden juni har Solanas udkast været drøftet på en serie af
åbne seminarer. Deltagerkredsen har bl.a. været akademikere, politikere, journalister og
embeds-mænd. Endvidere er dokumentet uformelt blevet drøftet blandt
udenrigsministrene og i andre EU-sammenhænge.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, men
udenrigsministeren orienterede mundtligt om sagen forud for rådsmødet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
13. (Evt.) Kamp mod spredning af masseødelæggelsesvåben
Nyt notat.
Formandskabet forventes at gøre status på området samt at følge op på rådsmødet i
Thessaloniki.
I EU-strategi og handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben indgik, som pkt. 2,
vedtagelse af tilsagn om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter.
Som opfølgning på dette punkt forventes Rådet at vedtage en fælles EU-holdning herom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0012.png
Målet  med  den  fælles ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses  og  tilslutning  til
multilaterale aftaler om  holdning  er  at  styrke  den  universelle  ratificering fremføringsmidler,
samt om nødvendigt at stramme sådanne aftalers bestemmelser. Aftalerne udgør grundlaget for
det  internationale  samfunds  bestræbelser  på  WMD-området,  herunder  bekæmpelse  af
12
terrorisme.
Herudover forventes Rådet at notere sig overvejelserne om, hvorledes
ikke-spredningshensynet bedst inddrages som et fast element i EU’s relationer med
tredjelande.
Der tegner sig enighed om, at en bred tilgang til dette bør omfatte elementer på tværs af
søjlerne, herunder EU’s aftaler med tredjelande, muligheder for sanktioner og
handelsrestriktioner, teknisk bistand og politiske instrumenter som fælles strategier og
den politiske dialog med tredjelande.
Tredjelandes ikke-spredningsadfærd bør kunne indgå som et element i forhandlinger
om fremtidige aftaler, samt genforhandling af eksisterende aftaler med EU. En
ikke-spredningsklausul bør kunne medtages i disse aftaler. Adfærden kunne vurderes i
forhold til faste kriterier som deltagelse i og overholdelse af forpligtelserne i relevante
nedrustnings- og ikke-spredningsaftaler samt effektiv eksportkontrol med henblik på at
hindre overførsel af produkter og teknologi til fremstilling af masseødelæggelsesvåben
og fremføringsmidler dertil.
Klausulens karakter vil i givet fald være afgørende for de mulige sanktioner. Der kan
dels være tale om generelle bestemmelser, som bedst egner sig til opfølgning i den
politiske dialog, dels om specifikke, bindende bestemmelser med nærmere angivne
konsekvenser, herunder eventuelt suspension af aftalen, i tilfælde af manglende
overholdelse.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg som et selvstændigt punkt,
men indgik i ”EU-strategi og handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben”, som
blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  forud  for  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og
eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
14. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
Nyt notat.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003 vil
der  være  et  fællesmøde  med  forsvarsministrene.  Følgende  emner  forudses  drøftet  på
fællesmødet:
Forsvarsagentur
På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni opfordredes GS/HR Solana og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0013.png
13
Formandskabet til at fremme arbejdet med at oprette et mellemstatsligt ”Agentur for udvikling
af  forsvarskapaciteter,  forskning,  anskaffelse  og  forsvarsmateriel”.  Det  officielle  navn  på
Agenturet vil formodentligt blive European Defence Agency (EDA).
Der er blandt medlemslandene uenighed om den videre procedure for oprettelsen af agenturet.
Det kan dog ikke udelukkes, at modaliteterne for agenturet vil være afsluttet i indeværende år.
Såfremt der på et senere tidspunkt skal vedtages en retsakt, der opretter agenturet, vil Danmark
som følge af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage.
Det  vurderes at  være  mest sandsynligt,  at rådsmødet  (almindelige  anliggender og  eksterne
forbindelser)  den  17.-18.  november  vil  nå  til  enighed  om  nedsættelse   af  en
implementerings-gruppe, der skal forberede etableringen af agenturet med henblik på opstart i
2004.
Andre emner
Desuden forventes en drøftelse af udviklingen af de europæiske landes militære kapaciteter og
opfyldelse  af  målene  sat  under  forsvarsdimensionen  (headline  goals).  Det  italienske
formandskab  forventes  at  orientere  om  status  for  kapacitetsudviklingen,  herunder  de
registrerede mangler. Samtidig vil man givetvis gentage de foregående møders opfordring til
fornyede kapacitets- og styrketilsagn, så det bliver muligt i EU regi at gennemføre hele spektret
af militære krisestyringsopgaver (Petersberg-operationer). Headline goal udløber ved udgangen
af 2003, og der er blandt visse medlemslande ønske om at opsætte nye – og mere ambitiøse mål
– for fremtiden.
Desuden ventes en drøftelse af EU-ledede krisestyringsoperationer, herunder erfaringer fra
operationerne i FYROM og Den Demokratiske Republik Congo. Endelig åbnes mulighed for
en drøftelse af EU-NATO-forholdet, spørgsmålet om fælles træning/uddannelse, udviklingen
af Middelhavsdimensionen af ESDP og bekæmpelse af terrorisme.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.-30. september 2003.
15. (Evt.) Planlægnings- og støttekapacitet til civil krisestyring
Nyt notat.
På rådsmødet vil der eventuelt blive truffet beslutning om en styrkelse af Rådssekretariatets
enhed for civil krisestyring og finansieringen heraf.
På Rådets opfordring fremlagde GS/HR Solana den 22. juli 2003 en analyse om planlægnings-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0014.png
14
og støttekapacitet til civil krisestyring, der belyste EU’s politiske ambitioner indenfor civil
krisestyring og understregede behovet for at øge EU’s planlægningsressourcer.
Behovet for en styrkelse af Rådssekretariatet er stigende. På nuværende tidspunkt er der en
igangværende  politimissionen  i  Bosnien,  og  en  tilsvarende  mission  iværksættes  den  15.
december i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Med udgangspunkt i analysen har
formandskabet foreslået en styrkelse af Rådssekretariatet med, i første omgang, yderligere 18
stillinger til at dække det umiddelbare behov på kort sigt.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0015.png
16. EU’s særlige repræsentanter: Retningslinjer vedr. udnævnelse, mandat og
finansiering
Nyt punkt.
Rådet forventes at vedtage nye retningslinjer for EU’s særlige repræsentanter. Formålet er
at  sikre  ensartede  procedurer  for  de  særlige  repræsentanter,  herunder  en  mere  klar
finansiering.
Ifølge  retningslinjerne  skal  de  særlige  repræsentanter  fremover  finansieres  over  det
generelle FUSP-budget for at sikre et solidt finansielt grundlag. Hidtil har de delvist været
finansieret over Rådssekretariatets administrationsbudget.
Rådet træffer ifølge retningslinjerne afgørelse om udnævnelse af en særlig repræsentant
og dennes mandat i form af en standardiseret fælles aktion. Særlige udsendinge vil fortsat
referere til den høje repræsentant. Retningslinjerne lægger op til tæt koordinering med
Kommissionens og medlemsstaternes delegationer i tredjelande.
De  særlige  repræsentanter  skal  fremover  i  udgangspunktet  gives  et  mandat  på  seks
måneder.  Mandaterne  kan  forlænges  efter  en  samlet,  standardiseret  procedure,  der
munder ud i en rådsbeslutning i juni og december.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.   
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
17. EU-Afrika-relationerne
Nyt notat.
EU-Afrika topmødet for stats- og regeringschefer planlagt til at finde sted i Lissabon den 4.-5.
april 2003 blev i foråret på EU’s foranledning aflyst. Årsagen hertil var, at EU’s sanktioner mod
Zimbabwe  forhindrede  Mugabes  deltagelse.  Flere  EU-lande  nægtede  at  dispensere  fra
sanktionsregimet, mens de afrikanske lande ikke ønskede at deltage i mødet, såfremt Mugabe
ikke blev inviteret. EU-Afrika dialogen er siden blevet fortsat dels på EU-AU trojka-niveau,
(som det skete i margenen af AU-topmødet i Maputo den 4.-12. juli 2003), dels som en dialog
mellem AU-sekretariatet i Addis Abeba og EU’s missionschefer (i trojka-formation) samme
sted. Herudover forventes EU-AU dialog-møder påbegyndt i Bruxelles i løbet af kort tid.  
Der vil blive afholdt et nyt AU-EU trojkamøde på ministerniveau i Rom den 10. november
16
2003.  Mødet  vil  blive  brugt  til  at  drøfte,  hvorledes  dialogen  kan  effektiviseres,  herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0016.png
hvorledes  dagsordenen  kan  gøres  kortere  og  mere  operativ.  Herudover  vil  situationen  i
Zimbabwe blive debatteret, og det vil blive drøftet, hvorledes AU og EU’s kan samarbejde
inden for området fred og sikkerhed i Afrika. Under rådsmødet vil det italienske formandskab
afrapportere fra trojka-mødet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.
18. Årlig rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fællesskabets
udviklingspolitik og implementering af ekstern assistance i 2002
Nyt notat.
KOM (2003) 527
Rådet  forventes  med  udgangspunkt  i  Kommissionens  årsrapport  at  drøfte  udviklingen  i
Fællesskabets udviklingsbistand og gennemførelsen af den eksterne bistand i 2002.
Der er de seneste år gjort en stor indsats for at forny og effektivisere Fællesskabsbistanden både
i  forhold  til  overordnede  strategiske  målsætninger  og  i  forbindelse  med  forvaltningen  af
bistanden. Rådet og Kommissionen fastslog således i efteråret 2000 i en fælles erklæring om
Fællesskabets udviklingspolitik, at fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for
Fællesskabets  udviklingspolitik,  og  at  Fællesskabets  solidaritet  med  udviklingslandene  skal
bekræftes i et partnerskab, hvor menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og god
regeringsførelse respekteres. Endvidere valgte man at fokusere Fællesskabsbistanden på seks
hovedprioritetsområder.  Sideløbende  hermed  har  Kommissionen  påbegyndt  en  reform  af
forvaltningen  af  Fællesskabsbistanden  med  det  formål  at  forbedre  projekternes  og
programmernes kvalitet, sikre en hurtigere gennemførelse af bistanden, forbedre procedurerne
for forvaltningen, og at øge virkningen og synligheden af bistanden.
Kommissionens  årsrapport  for  Fællesskabets  udviklingsbistand  og  gennemførelsen  af  den
eksterne bistand i 2002 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt på
fremskridtene  i  reformprocessen.  Rapporten  indeholder  endvidere  en  beskrivelse  af
Fælles-skabets geografiske og tematiske aktiviteter.
Det fremgår af rapporten, at der er udarbejdet landestrategipapirer og regionale strategipapirer
for en stor del af Fællesskabets samarbejdslande og – regioner. Strategipapirerne fastlægger den
strategiske ramme for EU’s samarbejde med et givet land eller region. Der er samtidig sat øget
fokus på bl.a. kvalitetssikring, budgetstyring, forenkling af procedurer og opbygning af et bedre
17
informationssystem. For at sikre en mere effektiv gennemførelse af fællesskabsbistanden har
Kommissionen  endvidere  etableret  samarbejdskontoret  EuropeAid,  der  har  til  opgave  at
gennemføre  den  eksterne  bistand  samt  decentraliseringen  af  projektforvaltningen  til
Kommis-sionens delegationer i samarbejdslandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0017.png
Rådet forventes i forbindelse med drøftelserne bl.a. at understrege de kvalitative forbedringer i
årsrapporten i forhold til tidligere år, og at reformbestræbelserne synes at begynde at vise
resultater i form af øget effektivitet. Rådet forventes endvidere at opfordre Kommissionen til
fremover yderligere at styrke årsrapporten på områder som vurderingen af modtagerlandenes
fremskridt mod 2015-målene og Fællesskabets bidrag hertil, koordination, komplementaritet
mellem  Fællesskabsbistanden  og  medlemslandenes  bilaterale  og  multilaterale  bistand,
sammenhæng  mellem  Fællesskabsbistanden  og  Fællesskabets  øvrige  politikområder  samt
fremskridt i reformbestræbelserne.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets
Europaudvalg har dog i forbindelse med fremlæggelse af Kommissionens årsrapport for 2001
modtaget aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 18.-19. november 2002.
19. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og den Europæiske
Økonomiske og Sociale Komite – regeringsførelse og udvikling
Nyt notat.
KOM (2003) 615
Rådet  forventes  med  udgangspunkt  i Kommissionens  ’Meddelelse  om  Regeringsførelse  og
Udvikling’ at drøfte Fællesskabets indsats og forventes at nå til enighed om støtte hertil med
særlig  vægt  på  at  integrere  regeringsførelse  i  forskellige  udviklingsinstrumenter  (projekter,
sektorprogrammer,  budgetstøtte)  og  relaterede  områder  såsom  humanitær  bistand  og
handelsaftaler.
Selvom der ikke er nogen international definition på ’regeringsførelse’, er det et koncept, som
har fået øget betydning i udviklingsbistanden. Indenfor de sidste ti år har fællesskabet på linie
med andre donorer finansieret en række programmer indenfor dette meget brede felt, der har til
formål  at  forbedre  en  stats  evne  til  tjene  dets  borgere.  Det  er  bredt  anerkendt,  at  god
regeringsførelse  er  nøglen  til  udvikling  og  bedre  udnyttelse  af  udviklingsbistand  i
partner-landene.
18
På baggrund af den erfaring som Fællesskabet, andre donorer samt udviklingslandene har gjort
sig,  søger  EU  Kommissionen  med  en  ’Meddelelse  om  Regeringsførelse  og  Udvikling’,  at
identificere  praktiske  metoder  og  fokusområder  til  forbedring  af  regeringsførelse  i
partner-landene.  Herunder  vil  der  blive  sat  særlig  ind  på  kapacitetsopbygning  inden  for
regeringsførelse,  koordination  mellem  donor  og  partner  landes  prioriteter,  beskyttelse  af
menneskerettigheder,  spredning  af  demokrati,  god  regeringsførelse  og  retssamfund.
Meddelelsen, der kommer rundt om de mange aspekter relateret til regeringsførelse, har til
formål at fokusere EU's tilgang indenfor regeringsførelse og udvikling og identificere tiltag, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0018.png
skal  støttes  og  i  forhold  til  den  internationale  debat  vedr.  dette  emne.  Endvidere  er  det
hensigten, at Meddelelsen skal følges op af en håndbog m.h.p. den praktiske gennemførelse af
politikken på dette område.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
20. Den private sektor i udviklingslandene: Støtte til erhvervssektoren og reform af
statsejede selskaber
Nyt notat.
KOM (2003) 267 og KOM (2003) 326
Rådet  forventes  at  drøfte  Kommissionens  meddelelser  om  støtte  til  udvikling  af
erhvervssektoren i udviklingslande og reform af statsejede virksomheder i udviklingslande.
Den betydning, der tillægges udvikling af erhvervssektoren i udviklingslande, har tidligere bl.a.
fundet  udtryk  i  Rådets  og  Kommissionens  fælles  erklæring  af  10.  november  2000  om
Fællesskabets udviklingspolitik og i Rådets konklusioner af 19. november 2002 om handel og
udvikling.
Kommissionen foreslår at basere fremtidig erhvervssektorstøtte i udviklingslandene bl.a. på:
En overordnet policydialog og støtte bl.a. indenfor makroøkonomisk politik, handelspolitik og
god regeringsførelse især gennem institutionsopbygning og rådgivning.
Fremme af investeringer og aktiviteter med henblik på virksomhedssamarbejde.
Fremme  af  investeringsfinansiering  og  udvikling  af  finansielle  markeder.  Kommissionen
19
frem-hæver i denne forbindelse investeringsfaciliteten, der blev oprettet for udviklingslandene i
Afrika,  Karibien  og  Stillehavet  (AVS-landene)  gennem  Cotonou-aftalen  og  den  ny
investerings-facilitet  i  Den  Europæiske  Investeringsbank  (EIB)  indenfor  rammerne  af
Euro-Middelhavs-partnerskabet.
Støtte til små og mellemstore virksomheder i form af andet end finansielle ydelser (f.eks.
videreuddannelse og bistand til udarbejdelse og gennemførelse af forretningsplaner).
Støtte til mikrovirksomheder herunder kapacitetsopbygning for mikrofinansieringsinstitutter.
I meddelelsen om reform af statsejede virksomheder i udviklingslandene lægger Kommissionen
op til, at Fællesskabet skal tilstræbe en mere aktiv politik på dette område. Kommissionen
foreslår,  at  såfremt  Fællesskabet  direkte  eller  indirekte  er  involveret  i  en  reform,  skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0019.png
Kommis-sionens  delegationer  i  udviklingslandene  gennemføremålsætningen for de  berørte
regeringer og Bretton Woods-institutionerne med hovedvægt på  drøftelser  med reformen,
fastlæggelse og vurdering af reformmulighederne, krav til overvågning efter reformen, samt
behandling af beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger. Beslutning skal bakkes op med
passende  udviklingspolitiske  instrumenter  (f.eks.  orientering  om  lånemuligheder  i  Den
Europæiske Investeringsbank (EIB) og om makroøkonomisk støtte).
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
21. Bomuldssektoren og udvikling i Afrika
Nyt notat.
Efter anmodning fra et medlemsland forventes Rådet at drøfte opfølgning på fire afrikanske
landes  (Benin,  Burkina  Faso,  Mali  og  Tchad)  oplæg  i  WTO  om  situationen  for
bomulds-sektoren i Afrika.
Det foreslås bl.a., at der ydes støtte fra EU i WTO til de fire afrikanske landes initiativ med
henblik  på  at  mindske  markedsforvridninger  som  følge  af  støtte  til  bomuldssektoren  i
industrialiserede lande.  
Med   henblik   især   på   udarbejdelse   af   planer   for   bæredygtig   udvikling   af   de
bomulds-producerende områder i Afrika foreslås afholdt en multipartner konference.
Der foreslås overvejet støtte bl.a. til nationale og regionale prisstabiliserende mekanismer for
20
bomuldsproducenter.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
22. Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) – budgettet
Punktet er taget af dagsorden.
23. Fredsfacilitet for Afrika
Nyt notat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0020.png
Knap halvdelen af de afrikanske stater er involveret i en konflikt. For at bidrage til at sikre en
stabil udvikling på kontinentet, har de afrikanske lande i AU-regi (den Afrikanske Union)
opbygget en sikkerhedsstruktur, som i løbet af kort tid forventes at sætte AU i stand til at
indsætte afrikanske fredsmissioner i konfliktområder i Afrika. EU-Kommissionen har efter
anmodning fra AU foreslået, at der etableres en fredsfacilitet (Peace Facility - PF). Faciliteten
skal  anvendes  til  finansielt  at  støtte  afrikanske  lande  med  konkret  konfliktløsning  og
konflikthåndtering i Afrika.
Rådet vil på mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november
2003 alene skulle træffe beslutning om, hvorledes PF i givet fald skal finansieres. De nærmere
modaliteter  for,  hvorledes  faciliteten  konkret  skal  operere,  vil  skulle  træffes  på  et  senere
tidspunkt. Ifølge hidtidige udmeldinger fra Kommissionen lægges der op til, at PF ikke vil blive
anvendt til at dække militære udgifter som våben, militært udstyr, lønninger til tropper m.m. I
stedet vil der kunne blive tale om at dække udgifter til kommunikation, medicinsk udstyr,
dagpenge  m.m.,  og  der  lægges  vægt  på  kapacitetsopbygning  og  postkonflikt-indsatser.  Et
FN-mandat eller en politisk endossering fra FN vil blive søgt for alle PF-støttede operationer.
EU’s  medlemslande  vil  blive  konsulteret  forud  for  beslutning  om  støtte  til  hver  enkelt
operation.
For så vidt angår finansieringen af en fredsfacilitet for Afrika, vil Rådets beslutning herom
efterfølgende skulle bekræftes af en fælles AVS-EU ministerrådsbeslutning. Med henvisning til
Cotonou  aftalen,  der  regulerer  udviklingssamarbejdet  mellem  udviklingslandene  i  Afrika,
Karibien og Stillehavet og EU, foreslår Kommissionen, at Fællesskabet bidrager med 250 mio.
euro til fredsfaciliteten. Midlerne foreslås overført dels fra Den 9. Europæiske Udviklingsfonds
(EUF) reserve, dels fra de udmeldte bidrag til de afrikanske lande under den 9. EUF. For så vidt
angår de udmeldte bidrag indebærer forslaget, at der fra hver af de afrikanske landes respektive
21
ramme bidrages med et beløb svarende til 1,5% af denne.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
24. Klimaforandringer i en udviklingssammenhæng: Kommissionsmeddelelse vedr.
klimaforandring i relation til udviklingssamarbejde
Nyt notat.
På udviklingsdelen af rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18.
november 2003 forventes der opnået enighed om at tage skridt til at integrere klimaaspekter i
udviklingssamarbejdet.
Behandlingen  af  punktet  tager  udgangspunkt  i  meddelelse  af  17.  marts  2003  fra
Europa-Kommissionen  til  Rådet  og  Europa-Parlamentet  med  titlen:  ”Klimaændring  og
udviklings-samarbejde”.
I Kommissionsmeddelelsen redegøres for, hvorledes klimaforandringer siden vedtagelsen af
FN’s Klimakonvention i 1992 har indtaget en stadig vigtigere placering på den internationale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0021.png
dagsorden.  Samtidig  har  der  været  voksende  erkendelse  af,  at  de  negative  følger  af
klima-forandringer  i  størst  omfang  rammer  og  vil  ramme  fattige  lande  og  sårbare
befolkningsgrupper hvis eksistens beror på naturressourcer (landbrug, fiskeri, skovbrug).
Med Kommissionsmeddelelsen tages skridt til at etablere sammenhæng mellem klimaforandring
og  den  bredere  udviklingspolitiske  dagsorden.  Med  henblik  herpå  er  det  meddelelsens
hovedsigte  at  fremme  integration  af  klimaaspektet  i  udviklingssamarbejdet  for  hermed  at
bidrage til at fremme de overordnede målsætninger om fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af
udviklingspolitiske   målsætninger,   herunder   som   udtrykt   i   2015-målene   fra   FN’s
årtusinderklæring.
Kommissionsmeddelelsen indeholder forslag til en strategi for, hvorledes klimaaspektet styrkes i
samarbejdet  med  udviklingslandene.  Strategien  baseres  på  følgende  seks  principper:  i)
klimaarbejdet må understøtte formålet om fattigdomsbekæmpelse, ii) klimaarbejdet må fremme
opfyldelse af 2015-målene, iii) der må sikres kohærens såvel internt som eksternt i Fællesskabets
og  medlemsstaternes  politik,  herunder  indenfor  udviklingssamarbejdet  og  i  forhold  til
multilaterale  miljøaftaler,  iv)  der  må  sikres  koordinering  og  komplementaritet  mellem
fællesskabsbistanden, medlemslandenes bistand og andre donorers bistand, v) der må sikres
nationalt ejerskab til udviklingsstrategier og -processer og vi) der må sikres bred deltagelse af
berørte institutioner og befolkningsgrupper.
22
I Kommissionsmeddelelsen anføres, at partnerlandenes strategier for fattigdomsbekæmpelse
og/eller nationale bæredygtighedsstrategier kun i få tilfælde tager hensyn til klimaændringer, og
at der sammen med partnerlandene bør arbejdes på at ændre dette forhold.
Med  henblik  på  at  sætte  konkret  handling  bag  de  i  Kommissionsmeddelelsen  indeholdte
anbefalinger  og  strategiske  prioriteringer  er  der  som  bilag  til  meddelelsen  udarbejdet  en
"Handlingsplan".  Handlingsplanen  indeholder  følgende  fire  hovedelementer:  1)  Politisk
opprioritering af klimaændringer, i dialogen og samarbejdet, 2) Støtte til tilpasning, 3) Støtte til
bekæmpelse  af  årsagerne  og  4)  Kapacitetsudvikling.  Med  det  fremlagte  forslag  til
rådskonklusioner  lægges  der  op  til  viderebehandling  af  forslaget  til  Handlingsplan  i  den
relevante  rådsekspertgruppe  med  henblik  på  snarest  muligt  at  forelægge  den  endelige
Handlingsplan til Rådets tiltrædelse.
Et   nøglebegreb   i   Kommissionsmeddelelsen   og   den   ledsagende   Handlingsplan   er
"mainstreaming". Hermed lægges op til at klimaproblemerne behandles "..som en integreret del
af  EUs  udviklingssamarbejde  og  i  fuld  overensstemmelse  med  det  overordnede  mål  om
fattigdomsbekæmpelse".  Skønt  "mainstreaming"  af  klimaproblemerne  kan  blive  mødt  med
skepsis fra aktører, som har interesse i et parallelt spor til behandling af klimaproblemer,
herunder eksempelvis særlige klimaenheder i ulandene, fremstår den i meddelelsen anslåede linie
at være i overensstemmelse den fremherskende holdning blandt ulandene, således som den er
kommet til udtryk under internationale klimaforhandlinger, bl.a. på den 8. partskonference
under FNs klimakonvention i oktober 2002.
Vedtagelse af konklusioner om klima i relation til udviklingssamarbejdet på rådsmødet den
17.-18. november 2003 udgør ét blandt flere elementer som baggrund for EU's deltagelse i
internationale forhandlinger og samarbejde om klimaspørgsmål, herunder deltagelse i den 9.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0022.png
partskonference under FNs Klimakonvention i Milano den 1.-12. december 2003.
Kommissionsmeddelelsen  er  udarbejdet  på  baggrund  af  at  Rådet  (miljøministre)  den  11.
november  1999  opfordrede  Kommissionen  til  snarest  at  rapportere  om  arbejdet  med  at
integrere  klimaaspektet  i  Fællesskabets  udviklingssamarbejde  og  samtidig  inkludere  en
handlingsplan herom i meddelelsen. Meddelelsen har været drøftet i arbejdsgrupper under såvel
Miljørådet  som  under  Rådet  for  almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser.  Skønt
Kommissionen  på  arbejdsgruppemøder  har  været  erindret  om  Rådets  opfordring,  må  det
konstateres at Kommissionen har været længe om at præsentere meddelelsen.
Kommissionsmeddelelsen har i foråret 2003 været i bred høring hos danske statslige og private
institutioner og organisationer uden at høringen har givet anledning til særlige bemærkninger.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen
23
25. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af ligestilling i
udviklingssamarbejdet
Nyt notat.
KOM (2003) 465 endelig
Formålet med forordningsforslaget er at gennemføre foranstaltninger til fremme af ligestilling
mellem mænd og kvinder i Fællesskabets udviklingspolitikker, strategier og indsatser, herunder
særligt  i  udviklingslandene.  Fællesskabsstøtten  skal  supplere  og  styrke  udviklingslandenes
politikker og indsatser på ligestillingsområdet.
Forordningen  skal  i  overensstemmelse  med  FNs  udviklingsmålsætninger  frem  mod  2015
(2015-målene)  støtte  integrering  af  ligestilling  i  alle  dele  af  udviklingssamarbejdet  samt
specifikke foranstaltninger  til fordel  for kvinder med  henblik på at  fremme ligestilling  og
dermed bidrage til fattigdomsreduktion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 179
Der foreslås afsat 9 millioner Euro til forslagets gennemførelse i perioden fra 2004 – 06.
Efter hvert budgetår skal Kommissionen i sin årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om Fællesskabets udviklingspolitik redegøre for indsatser finansieret under forordningen og
vurdere gennemførelsen af disse.
Forslaget  erstatter  forordning  (EF)  nr.  2836/98  om  integrering  af  kønsaspektet    i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464992_0023.png
udviklingssamarbejde, dermod større kønsuligheder. Forordningendele af udviklingssamarbejdet
og støtter indsatser rettet sigter på at integrere kønsanalyser i alle udløber den 31. december
2003.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.