Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 270
Offentligt
1465113_0001.png
77
Konvergensprogram for
Danmark
Opdatering for perioden
2003-2010
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning…………………………………………………………………..
Strategi og målsætninger frem til 2010………………………….….
2
3
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
Målsætninger for den økonomiske politik…………………. 3
Penge- og valutakurspolitik………………………………… 4
Finanspolitisk holdbarhed……………………………………5
Skatte- og udgiftspolitikken………………………………… 6
Struktur- og arbejdsmarkedspolitik…………………………. 7
Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010
…
10
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
4.
International økonomi og finansielle forudsætninger………. 10
Konjunkturudsigterne……………………………………… 11
Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger til 2010….. 13
Løn og priser……………………………………………….. 16
Betalingsbalance og udlandsgæld………………………..
17
Udsigterne for de offentlige finanser……………………………… 18
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
5.
De offentlige finanser i hovedtræk………………………….. 18
Finanspolitikken………………………………………….. 19
De offentlige indtægter…………………………………… 22
De offentlige udgifter……………………………………… 24
Saldoen for de offentlige delsektorer………………………. 25
Den offentlige gæld………………………………...……… 26
Langsigtede fremskrivninger, befolkningsaldring og
finanspolitisk holdbarhed……………………………………………… 28
5.1.
5.2.
6.
Langsigtet pres på de offentlige finanser ………………….. 28
Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud…. 29
Følsomhedsanalyse…………………………………………………….
32
6.1.
6.2.
Konjunkturmæssige risici……………………………………32
Langsigtede risici og finanspolitisk holdbarhed……………. 34
Appendiks 1: Langsigtede fremskrivninger af de offentlige finanser.. 37
Appendiks 2: Sammenligning med Konvergensprogram 2002 ………. 40
Bilagstabeller ………………………………………………..………………………. 43
Finansministeriet
November 2003
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0003.png
Konvergensprogram 2003
Opdateret konvergens-
program for Danmark
1.
Indledning
Dansk økonomi er påvirket af den internationale afmatning, men
fremstår fortsat forholdsvis robust. Der er overskud på de offentlige
finanser, lav inflation og store overskud på betalingsbalancen.
Beskæftigelsen er faldet, mens arbejdsløsheden er steget siden starten af
2002. Men ledigheden er fortsat lav i historisk og international
sammenhæng. Det forventes fortsat, at ledigheden vil aftage i løbet af
2004, bl.a. som følge af forholdsvist lavt renteniveau, bedrede
internationale konjunkturer og den aftalte finanspolitik for 2004.
På den baggrund er de centrale udfordringer i finanspolitikken navnlig
koncentreret om at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser, bla.
i lyset af det fremtidige aldersbetingede udgiftspres. Det stiller som
udgangspunkt krav om en stram og prioriteret styring af de offentlige
udgifter og en yderligere strukturpolitisk indsats i de kommende år, som
kan skabe grundlag for en varig stigning i beskæftigelsen. Der er nedsat en
Velfærdskommission, som bla. skal komme med forslag til at øge
beskæftigelse og arbejdsstyrke på mellemfristet sigt.
Konvergensprogrammet for 2003 (KP03) indregner de overordnede
finanspolitiske målsætninger frem mod 2010
1
. I forhold til KP02 er de
mellemfristede krav til finanspolitikken og beskæftigelsen genberegnet
blandt andet i lyset af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og
aftalen om ændret beskatning af Nordsø-aktiviteterne. Forløbet indebærer
overordnet, at de opstillede mål og forudsætninger for beskatning, service
og beskæftigelse frem mod 2010 er afstemt med en holdbar udvikling i de
offentlige finanser.
1
Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Rådsforordningen om Stabilitets- og
Vækstpagten (nr. 1466/97). Ifølge forordningen skal eurolandene udarbejde stabilitets-
programmer, mens de øvrige lande udarbejder konvergensprogrammer. Det foreliggende
konvergensprogram følger de retningslinier, der er tiltrådt på ECOFIN rådet 10. juli
2001. Opdateringen af det danske konvergensprogram sendes til Folketinget.
2
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
Fremskrivningen er baseret på de seneste konjunkturskøn fra
Økonomisk
Redegørelse,
august 2003, som bl.a. indregner forslaget til Finanslov for
2004. Nye konjunkturskøn, som indregner aftalen om finanslov for
2004, offentliggøres medio december 2003,
jf. afsnit 3.
Det forventes at
vækst og beskæftigelse i 2003 reduceres i forhold til grundlaget fra august,
mens de fremadrettede udsigter og kravene til finanspolitikken ikke
påvirkes væsentligt.
2.
Strategi og målsætninger frem til 2010
2.1. Målsætninger for den økonomiske politik
Det overordnede mål for den økonomiske politik er navnlig at sikre høj
og stabil beskæftigelse, holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for
vækst. Hovedelementerne i makro- og strukturpolitikken er følgende:
•
•
Penge- og valutakurspolitik:
Fortsat pris- og valutakursstabilitet i kraft
af den faste kronekurs over for euroen.
Finanspolitisk holdbarhed.
Holdbare overskud på de offentlige
finanser på 1�½-2�½ pct. af BNP i
gennemsnit
frem mod 2010.
Målsætningen giver plads til at lade de automatiske stabilisatorer
virke, hvilket bidrager til at dæmpe konjunkturbevægelserne. Det er
samtidig regeringens mål at halvere den offentlige ØMU-gæld som
andel af BNP frem mod 2010.
Skatte- og udgiftspolitik.
En sænkning af beskatningen i kraft af
skattestoppet og lavere skat på arbejdsindkomst. Bedre offentlig
service især på borgernære kerneområder skal nås inden for rammerne
af en stram offentlig udgiftsstyring. Det kræver en skarp prioritering
og større effektivitet, bl.a. i form af mere frit valg mellem offentlige
og private udbydere af serviceydelser.
Struktur- og arbejdsmarkedspolitik.
Reformer, der gør det muligt at nå
de ambitiøse målsætninger for beskæftigelsen. Desuden skal
produktivitetsvæksten styrkes bl.a. gennem øget konkurrence og
åbenhed, bedre rammevilkår og mindre administrative byrder for
private og offentlige virksomheder.
•
•
Disse målsætninger er i overensstemmelse med EU-traktaten og opfylder
kravene i Stabilitets- og Vækstpagten. De er endvidere i tråd med EU’s
Finansministeriet
November 2003
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0005.png
Konvergensprogram 2003
overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (Broad Economic
Policy Guidelines, BEPG).
2.2. Penge- og valutakurspolitik
Pengepolitikken fastlægges med henblik på at holde kronekursen inden
for et snævert bånd på ±2¼ pct. over for euroen i overensstemmelse med
ERM2 aftalen. Afvigelser fra centralkursen har i praksis været langt
mindre end båndbredden.
Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i det danske folketing, og
regeringen lægger afgørende vægt på, at troværdigheden omkring
fastkurspolitikken fastholdes. Med fokus på stabilitet og holdbarhed vil
finanspolitikken bidrage til at understøtte fastkurspolitikken.
Fastkurspolitikken har medført, at inflationen i en årrække har været lav
og stabil. Med en fast kronekurs overfor euro, tjener euroområdets lave
inflation som et anker for dansk inflation og danske
inflationsforventninger. Siden euroens indførelse har den danske inflation
i store træk fulgt inflationen i euroområdet.
De pengepolitiske renter følger i praksis ECBs toneangivende rente, med
en positiv risikopræmie, som typisk har ligget i intervallet 15-50
basispoint siden 1999. Risikopræmien, som også afspejles i de lange
renter, er udtryk for en omkostning ved at stå uden for eurosamarbejdet.
Danmark opfyldte i 2002 alle fire konvergenskriterier,
jf. tabel 2.1.
Tabel 2.1. Konvergenskriterier i 2002
Forbrugerpris-
inflation
(HICP)
Pct.
Danmark..................
2,4
Euroområdet ............
2,3
Konvergenskriterie ...
2,9
1)
Kilde:
Langfristede
rentesatser
(10 årig stat)
Pct.
5,1
4,9
6,8
Offentlig saldo Offentlig gæld
---------- Pct. af BNP -----------
1,7
1
45,5
-2,2
69,0
-3,0
60,0
Opgjort i henhold til proceduren om uforholdsmæssigt store underskud
(EDP),
jf. bilagstabel B.3.
På nationalregnskabsbasis udgør saldoen 1,6 pct. af
BNP. Konvergensprogrammet i øvrigt benytter nationalregnskabsbasis.
EU-kommissionen og Danmarks Statistik.
4
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0006.png
Konvergensprogram 2003
2.3. Finanspolitisk holdbarhed
Det er et centralt sigtepunkt, at finanspolitikken overordnet skal opfylde
kravet om holdbarhed. Finanspolitisk holdbarhed indebærer, at de
opstillede forudsætninger omkring beskatning og service frem mod 2010
kan fastholdes i årene herefter, uden at der bliver behov for
opstramninger for at forhindre ukontrollerede stigninger i den offentlige
gæld.
I henhold til fremskrivningen kræver en holdbar finanspolitik et
gennemsnitligt
overskud på de offentlige finanser på ca. 2 pct. af BNP i
perioden 2003-10 (det præcise krav er et gennemsnitligt overskud på 1,9
2
pct. af BNP,
jf. afsnit 5)
. Det indebærer, at den offentlige gæld – og
rentebetalingerne på gælden – falder markant, hvilket bidrager til at skabe
plads til at finansiere de beregnede fremtidige udgiftsstigninger.
På den baggrund er det operationelle mål for finanspolitikken at fastholde
et overskud på 1�½-2�½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2010.
Fastlæggelsen af målsætningen som et interval afspejler den usikkerhed,
der er forbundet med beregningen af de langsigtede krav til den
finanspolitiske holdbarhed.
Det offentlige overskud kan i enkeltår afvige fra det opstillede målinterval
som følge af konjunkturbevægelser eller midlertidige aktiekursudsving.
Målsætningen om det
gennemsnitlige
overskud til 2010 giver således plads
til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud, og dermed bidrage
til at dæmpe konjunkturudsving. Målsætningen kræver tilbageholdenhed
i finanspolitikken, når ledigheden er lav og konjunkturerne er gode, og
sikrer finanspolitiske handlemuligheder i tilfælde af større tilbageslag.
Det er vurderingen, at finanspolitikken i 2003 og 2004 er på sporet i
forhold til de fastlagte mål. Overskuddet på den
strukturelle
offentlige
saldo (som er den faktiske saldo korrigeret for konjunkturbetingede og
andre midlertidige forhold) skønnes til 2,0 pct. af BNP i 2003 og ligger
dermed midt i det opstillede målinterval.
I tekniske termer indebærer finanspolitisk holdbarhed, at regeringen skal overholde sin
intertemporale budgetrestriktion baseret på et “kravforløb” til 2010 og et “neutralt”
scenarie efter 2010, hvor forløbet for udgifter og indtægter i forhold til nominelt BNP
hovedsageligt er påvirket af demografiske forskydninger.
Finansministeriet
November 2003
2
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
I 2004 skønnes overskuddet på den strukturelle saldo at udgøre 1,7 pct.
af BNP. Det lavere overskud skal ses i lyset af aftalen om lavere skat på
arbejdsindkomst, hvoraf den største del indfases i 2004.
De mellemfristede mål for de offentlige finanser er i overensstemmelse
med Stabilitets- og Vækstpagtens regler. Målet for det offentlige overskud
er således mere ambitiøst end pagtens krav om ”tæt på balance eller i
overskud” på mellemfristet sigt, netop for at tage ”højde for det
fremtidige udgiftspres forbundet med befolkningsaldringen”, som
efterspurgt i adfærdskodeksen for stabilitets- og vækstprogrammer.
Målsætningen tager endvidere højde for ”muligheden for ugunstige
konjunkturer og andre uforudsete risici under samtidig overholdelse af
referenceværdien for den offentlige budgetbalance [på -3 pct. af BNP]”.
2.4. Skatte- og udgiftspolitikken
Omdrejningspunktet i skattepolitikken er skattestoppet.
Skattestoppet indebærer, at ingen skat eller afgift må stige, uanset om den
er fastsat i procentstørrelse eller i kronebeløb. Desuden lægges loft for den
nominelle ejendomsværdiskat. På grund af nominalprincippet for
punktafgifter og ejendomsværdiskat indebærer skattestoppet – som er
forudsat videreført til 2010 – et fald i den betalte skat på ¾ pct. af BNP
sammenlignet med et forløb, hvor punktafgifter mv. fastsat i kronebeløb
aktivt øges i takt med priserne.
Udover at sætte en stopper for den historiske tendens til højere
beskatning (navnlig på kommune- og amtsniveau), vil skattestoppet
isoleret set bidrage til at sikre en strammere styring af udgifterne, jf. også
afsnit 4.4.
Med implementeringen af skatteaftalen i Finanslovsforslag 2004 sænkes
skatten på arbejdsindkomst. Grænsen for 6-pct. mellemskatten hæves
trinvist fra 2004-07, og der indføres et beskæftigelsesfradrag, som øger
efter-skat indtjeningen ved arbejde i forhold til at være på
overførselsindkomst,
jf. afsnit 4.3.
Reduktionen af arbejdsindkomstbeskatningen er finansieret inden for de
mellemfristede rammer, som bl.a. forudsætter begrænset vækst i det
offentlige forbrug og større (strukturel) beskæftigelse.
6
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
De samlede beløb til henholdsvis lavere skat og bedre service (dvs.
realvækst i det offentlige forbrug ift. det beregnede demografiske træk)
frem mod 2010 svarer til det afsatte beløb i den oprindelige 2010-
fremskrivning
En holdbar fremtid – Danmark 2010,
som blev fremlagt af
den tidligere regering i 2001, men prioriteringen mellem offentlige
udgifter og beskatning – og dermed privat forbrug – er lagt om.
Målsætningen om realvækst i det offentlige forbrug er således 0,7 pct. i
2004 og �½ pct. i perioden 2005-10, mod 1 pct. årligt i 2004 og 2005 og
�½ pct. i perioden 2006-10 i den oprindelige 2010-plan.
Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug overstiger det såkaldte
reale demografiske træk, som kan beregnes med baggrund i
befolkningsforskydningerne og aldersfordelingen af de offentlige udgifter.
Den demografiske komponent vokser således med ca. ¼ pct. årligt i
perioden 2003-10. Der er derfor i gennemsnit plads til en vis vækst i de
offentlige servicestandarder. Mervækst derudover på nogle områder skal i
så fald modgås af mindrevækst på andre områder.
Den i historisk sammenhæng begrænsede ramme for realvækst i det
offentlige forbrug prioriteres til kerneområder som fx sygehuse, ældrepleje
og uddannelse.
Det er et mål at styrke effektiviteten i offentlig administration og service,
navnlig ved at se nærmere på de regionale strukturer og
opgavefordelingen mellem amter og kommuner, fremme digitaliseringen,
øge brugen af offentlig-private partnerskaber og fortsætte privatiseringen
af offentlige selskaber. Frit valg mellem offentlige og private udbydere af
serviceydelser skal udbygges og styrkes, herunder inden for
daginstitutionsområdet, skolevalg og på sundhedsområdet.
Disse skatte- og udgiftsmålsætninger er på linje med anbefalingen i EU’s
overordnede retningslinjer for den økonomiske politik om at sikre
udgiftskontrol på alle niveauer i den offentlige sektor.
2.5. Struktur- og arbejdsmarkedspolitik
Et centralt mål i det mellemfristede forløb er at øge den
strukturelle
beskæftigelse med ca. 52.000 personer fra 2003 til 2010 (svarende til
omtrent 2 pct.). Kravet til beskæftigelsen er afstemt efter, at
Finansministeriet
November 2003
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0009.png
Konvergensprogram 2003
finanspolitikken skal være holdbar givet målsætningerne om lavere skat og
bedre offentlig service.
I fravær af yderligere strukturreformer er det vurderingen, at den
strukturelle beskæftigelse vil være stort set uændret fra 2003 til 2010 (der
skønnes et lille fald på 1.000 personer). Dette skøn omfatter bl.a.
virkningen af
Lavere skat på arbejdsindkomst
og
Flere i arbejde.
Et sådant
forløb ville isoleret set indebære en svækkelse af de offentlige finanser på i
størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP sammenlignet med de mellemfristede
2010-forudsætninger.
Tabel 2.2. Strukturel beskæftigelse fra 2003-2010 og finanspolitisk
holdbarhed
Strukturel beskæftigelse
Forløb:
Ændring, 1.000 personer
Ingen yderligere reformer .........
-1
2010-fremskrivning .................
52
Kilde:
Egne beregninger.
Finanspolitisk tilpasning
Pct. af BNP
0,9
0,0
I fravær af yderligere strukturpolitiske tiltag ville der således ifølge
beregningerne udestå en finanspolitisk tilpasning på 0,9 pct. af BNP for
at sikre stabil offentlig gældskvote på langt sigt (eller tilsvarende større
beskæftigelse på den anden side af 2010),
jf. tabel 2.2.
Provenuvirkningerne af skattestoppet, lavere skat på arbejdsindkomst og
vækst i de reale servicestandarder fra 2003 til 2010 svarer samlet til 1,7
pct. af BNP,
jf. afsnit 5.2.
Det er dermed kun ca. halvdelen af disse
provenuvirkninger, som i henhold til beregningerne forudsætter større
beskæftigelse frem mod 2010.
Samlet kræver 2010-forløbet dermed nye strukturreformer, i tillæg til de
allerede gennemførte, som kan øge den strukturelle beskæftigelse med ca.
53.000 personer eller knap 2 pct. frem mod 2010. For at nå dette mål
skal der sættes ind på flere fronter:
•
•
Bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.
Hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet.
8
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0010.png
Konvergensprogram 2003
•
•
•
Større fleksibilitet i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
3
.
Et mere rummeligt arbejdsmarked.
Forøgelse af det effektive arbejdsudbud ved mindskelse af
sygefraværet.
Nominalprincippet i skattestoppet indebærer endvidere lavere reale
afgifter, hvilket isoleret set styrker incitamentet til at øge den
gennemsnitlige arbejdstid. Det kan ved videreførelse til 2010 potentielt
aflaste kravet om større beskæftigelse, måske med op mod 5.000 personer,
fordi nominalprincippet er finansieret inden for de mellemfristede
rammer.
Der er nedsat en Velfærdskommission, som skal analysere og komme med
konkrete forslag til reformer af den danske velfærdsmodel, bl.a. med sigte
på at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. Forslagene skal være forenelige
med og understøtte målsætningen om finanspolitisk holdbarhed, således
at finansieringen af velfærdsydelserne kan ske uden at beskatningen
forøges. Velfærdskommissionen er blevet bedt om at iværksætte en bred
offentlig debat om de centrale temaer og skal fremlægge sin endelige
rapport inden udgangen af 2005.
Endelig er vækststrategien
Vækst med Vilje
blevet opdateret med
regeringens
Vækstredegørelse 03.
Vækststrategien omfatter overvågning og
benchmarking på de områder, der har betydning for vækstmulighederne.
På den baggrund er der, som en del af vækststrategien, igangsat konkrete
initiativer, som bl.a. sigter på at fremme iværksætterkulturen, styrke
konkurrencen og reducere de administrative byrder. Der følges løbende
op på indsatsen (jf. den danske Cardiff-rapport).
Strategierne for beskæftigelse og vækst er i overensstemmelse med
Lissabon strategien og EU’s overordnede retningslinjer for den
økonomiske politik. Danmark opfylder Lissabon beskæftigelsesmål-
sætningerne.
Som et skridt i retning af mere fleksibel seniorpolitik indeholder Finansloven for 2004
mulighed for
opsat pension,
dvs. mulighed for at udsætte udbetalingen af folkepension
for dem, som ønsker at arbejde længere end den normale pensionsalder. Beregninger
viser, at opsat pension ikke bidrager til at øge det finanspolitiske råderum.
Finansministeriet
November 2003
3
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0011.png
Konvergensprogram 2003
3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010
3.1. International økonomi og finansielle forudsætninger
4
Der er mere overbevisende tegn på fremgang i den internationale
økonomi, om end udviklingen fortsat er svag i euroområdet.
Aktivitetsvæksten blandt Danmarks handelspartnere ventes gradvist at
tage til og nå lidt over den underliggende potentielle vækst i 2004. Det
globale opsving ledet af USA understøttes af historisk lave pengepolitiske
styringsrenter, lempelig finanspolitik særlig i USA, og aftagende effekter
af de stedfundne korrektioner på aktiemarkedet.
Konjunkturfremgangen forudsættes at medføre en gradvis indsnævring af
outputgabet frem mod 2006, hvorefter den internationale BNP-vækst
antages at følge det underliggende vækstpotentiale. Udlandets
vækstpotentiale skønnes til omkring 2¼ pct., sammenvejet med danske
eksportmarkedsvægte.
Væksten i verdenshandlen har historisk været større end væksten i BNP
som følge af stigende international arbejdsdeling. Det videreføres i
fremskrivningen, hvor væksten på eksportmarkederne (og i dansk import)
overstiger væksten i BNP,
jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Udlandsforudsætninger
2007-
10
--------------------- Årlig stigning, pct. -------------------
1)
Realt BNP ................................
1,5
1,5
2,5
2,4
2,2
2,2
1,4
4,0
7,5
5,3
4,6
4,6
Real markedsvækst, industri .......
-------------------- Pct., niveau i slutår -------------------
4,8
4,0
4,5
4,9
5,2
5,6
Tyskland, 10-årig eurorente .......
2002
2003
2004
2005
2006
1)
Handelsvægtet.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2003, OECD og egne beregninger.
Konvergensprogram 2003 er baseret på seneste offentliggjorte konjunkturvurdering,
jf.
Økonomisk Redegørelse, august 2003.
Forudsætningerne vedrørende den internationale
økonomi er baseret på Kommissionens forårsprognose, som er opdateret på baggrund af
senere tilkomne informationer herunder fsva. renter og valutakurser. Kommissionen
venter i efterårsprognosen svagere vækst i euroområdet og højere vækst i USA end lagt til
grund for Konvergensprogram 2003. Dansk eksportmarkedsvækst skønnes dog kun at
ændres marginalt som følge heraf (svarende til en opjustering på henholdsvis 0,2 og 0,1
pct.enheder i 2003 og 2004). De anvendte rente- og valutakurs-forudsætninger (jf. tabel
B.8) ligger ligeledes tæt op ad Kommisionens efterårsprognose.
4
10
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
I takt med forbedrede internationale udsigter er statsobligationsrenterne i
euroområdet steget fra deres historisk lave niveau i midten af 2003.
Renten på den tyske 10-årige statsobligation er således steget fra 3,7 pct.
medio juni til 4,3 pct. ultimo oktober. I konvergensprogrammet
forudsættes en yderligere stigning til ca. 5 pct. i 2005 i takt med øget
aktivitet.
Rentespændet mellem tyske og danske 10-årige statsobligationer har siden
begyndelsen af 1999 i gennemsnit udgjort 0,3 pct.enheder. Det aktuelt
lave renteniveau i udlandet og sunde offentlige finanser i Danmark har
medvirket til det lave rentespænd.
Rentespændet til Tyskland skønnes – på baggrund af den historiske
sammenhæng mellem rentespænd og inflationsforskelle mv.,
jf. Finans-
redegørelse 2002
– at stige til omkring 0,5 pct.enhed i 2006, svarende til
en ekstrapræmie på omkring 0,35 pct.enhed i forhold til det skønnede
niveau ved dansk deltagelse i euroen.
3.2. Konjunkturudsigterne
I konjunkturvurderingen fra august, som bygger på nationalregnskabstal
til og med 1. kvartal 2003, forventedes et moderat opsving, som gradvist
tager til henimod slutningen af 2003 og med tiltagende styrke i 2004.
Udviklingen i erhvervstilliden siden midten af 2003, og de internationale
nøgletal understøtter fortsat disse forventninger (i augustvurderingen
skønnedes en vækst i BNP på 1,4 pct. i 2003 og 2,3 pct. i 2004,
jf. tabel
3.2).
Udviklingen i beskæftigelse og produktion har imidlertid været svagere i
2. kvartal i 2003 end forudsat i augustvurderingen. Den næste
konjunkturvurdering – som indarbejder de nye oplysninger –
offentliggøres først medio december. Vurderingen kan medføre en
nedjustering af skønnet for BNP-væksten i 2003, men
konjunkturforløbet skønnes fortsat at indebære et gradvist opsving, som
tager til i styrke i løbet af 2004. De mulige revisioner for bl.a. de
offentlige finanser ligger inden for de grænser, som er angivet i
følsomhedsberegningerne i afsnit 6.2.
Forventningen om et moderat dansk opsving understøttes også af en
række indenlandske forhold. For det
første
vil aftalen om lavere skat på
Finansministeriet
November 2003
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0013.png
Konvergensprogram 2003
arbejdsindkomst fra og med 2004 – som gennemføres for at øge
tilskyndelsen til at arbejde – give et bidrag til større aktivitet fra
begyndelsen af 2004 i kraft af højere disponible indkomster og
privatforbrug. For det
andet
vil indsatsen med at fremrykke investeringer i
støtte byggeri, jernbaner mv. bidrage til at modvirke faldet i
beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, der i særlig grad har været
berørt af det økonomiske tilbageslag. For det
tredje
er renteniveauet
fortsat meget lavt, og de stedfundne renteændringer skønnes at give et
mærkbart vækstbidrag i 2004. For det
fjerde
er den private sektors
opsparing på et højt niveau, hvilket understøtter forventningerne om
tiltagende vækst i det private forbrug.
Tabel 3.2. Nøgletal
2003 2004 2005 2006 2007-
10
--------------------- Pct. --------------------
BNP-vækst (faste priser) ............... B1g
2,1
1,4
2,3
2,2
1,9
1,7
BNP-deflator................................
0,9
2,1
1,8
2,2
2,1
2,1
Vækstkomponenter
------------ Realvækst, pct. -------------
Privat forbrug............................... P3
1,9
1,3
3,0
2,4
2,5
2,3
Offentligt forbrug......................... P3
2,1 -0,2
0,7
0,5
0,5
0,5
Faste bruttoinvesteringer .............. P51
0,3
1,1
3,2
2,9
2,6
2,4
1)
.......................... P52/3
-0,3
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
Lagerændringer
Eksport ........................................ P6
5,8
2,9
4,5
4,4
3,5
3,5
Import ......................................... P7
4,2
2,8
5,4
4,3
4,1
4,1
Bidrag til BNP-vækst
------------ Realvækst, pct. -------------
Indenlandsk efterspørgsel .............
1,5
0,8
2,3
1,9
1,9
1,8
Lagerændringer ............................ P52/3 -0,3
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
Nettoeksport ................................ B11
0,9
0,2 -0,1
0,3 -0,0 -0,1
Arbejdsmarked
--------------------- Pct. --------------------
Beskæftigelse ................................
-0,4 -0,6
0,5
0,5
0,4
0,2
Ledige (pct. af arbejdsstyrken) ......
5,0
5,9
5,6
5,3
5,1
4,5
Do, EU definition ........................
4,2
5,1
4,9
4,6
4,4
3,9
Timeproduktiviteten i de private
byerhverv .....................................
1,6
2,5
1,7
2,0
2,0
2,0
Produktivitet (BNP per beskæf.)...
2,4
2,0
1,7
1,7
1,5
1,6
1)
Kilde:
Bidrag til BNP-vækst.
Danmarks Statistik samt egne beregninger.
ESA
2002
12
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0014.png
Konvergensprogram 2003
Ledigheden er steget siden første del af 2002, men skønnes at toppe hen
over årsskiftet og udvise et mindre fald i løbet af 2004. Udviklingen
afspejler det ventede vækstforløb med en vis forsinkelse.
5
Den aktuelle ledighed er lidt større end det beregnede strukturelle niveau,
hvilket indikerer et svagt negativt outputgab i 2003. Outputgabet
skønnes indsnævret de kommende år og forudsættes lukket i 2005.
Væksten i realt BNP antages teknisk at følge væksten i det underliggende
6
potentiale efter 2006.
3.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010
For perioden 2004-2010 forudsættes en vækst i produktionspotentialet på
1,8 pct,
jf. tabel 3.3.
Afdæmpningen i produktionspotentialet i forhold til
perioden 1993-2000 skyldes især, at det kraftige fald i ledigheden i denne
periode ikke kan gentages.
Tabel 3.3. Bidrag til produktionspotentialet og BNP
1980-00
Vækst i produktionspotentiale ............
Heraf bidrag fra:
- Timeproduktivitet .......................
- Strukturel ledighed ......................
- Arbejdsstyrke ...............................
- Arbejdstid....................................
- Bruttoværditilvækst......................
Vækst i BNP ....................................
1993-00
2001-10
2004-10
------- Årlig vækst, pct. ------
1,5
2,5
1,9
1,8
2,3
0,6
-0,0
-0,4
2,8
2,7
1,9
0,1
0,1
-0,2
1,9
1,8
1,8
0,1
0,1
-0,2
1,9
1,9
1,8
-0,3
0,3
-0,3
1,9
1,8
Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.
De seneste beskæftigelsestal er behæftet med mere end normal usikkerhed som følge af
indarbejdelsen af nye datakilder. Omkring en tredjedel af stigningen i ledigheden siden
begyndelsen af 2002 afspejler endvidere et fald i aktiverings-omfanget. Internationalt set
er ledigheden fortsat forholdsvis lav, og den er ikke steget mere siden det seneste
lavpunkt, end i de fleste andre vestlige lande.
6
En antaget betydelig reduktion i omfanget af olie- og gasudvindingen i Nordsøen
medfører, at den gennemsnitlige BNP-vækst i 2007-10 ikke overstiger 1,7 pct.
Finansministeriet
November 2003
5
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
Beskæftigelsen
Som nævnt forudsætter fremskrivningen, at den strukturelle beskæftigelse
stiger med ca. 52.000 personer (knap 2 pct.) mellem 2003 og 2010. Den
faktiske beskæftigelse, som aktuelt ligger under det strukturelle niveau,
øges med rundt regnet 65.000 personer i samme periode og opsuger
dermed den anslåede konjunkturbetingede del af den aktuelle ledighed.
I fravær af yderligere strukturelle tiltag skønnes den strukturelle
beskæftigelse at falde marginalt med 1.000 personer frem til 2010 (jf.
tabel 3.4,
det udmøntede forløb). Det stort set uændrede
beskæftigelsesniveau skyldes to modsatrettede effekter:
På den ene side reducerer den rent demografiske udvikling den
strukturelle beskæftigelse frem til 2010 med ca. 42.000 personer, hvis
beskæftigelsesfrekvenserne for hver alders-, køns- og herkomstgruppe
forudsættes at forblive på niveauet i 2003.
På den anden side medfører lavere tilgang til førtidig tilbagetrækning
navnlig i perioden fra 1996 til 2001 og den skønnede virkning af allerede
vedtagne reformer en øget erhvervsdeltagelse og dermed et bidrag til
højere strukturel beskæftigelse på ca. 41.000 personer eller 1�½ pct. fra
2003 til 2010.
De skønnede effekter af allerede vedtagne reformer kan blandt andet
henføres til afskaffelsen af overgangsydelsen, førtidspensionsreformen og
efterlønsreformen. Initiativerne i
Flere i arbejde
skønnes endvidere at øge
beskæftigelsen med ca. 10.000 personer.
Endelig bidrager aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst til øget vækst
i beskæftigelse og arbejdsudbud. For det første styrker indførelsen af
beskæftigelsesfradraget tilskyndelsen til at tage et arbejde, hvilket skønnes
at øge beskæftigelsen med ca. 3.500 personer. For det andet ventes den
højere indtægtsgrænse for mellemskat at øge arbejdsudbuddet, navnlig via
længere gennemsnitlig arbejdstid. De to tiltag vurderes samlet set at øge
beskæftigelsen målt i fuldtidspersoner med 10-12.000. Idet længere
arbejdstid gavner de offentlige finanser mindre end øget beskæftigelse,
svarer den samlede effekt på den finanspolitiske holdbarhed til en
14
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0016.png
Konvergensprogram 2003
forøgelse af beskæftigelsen på ca. 9.000 personer, hvorfor kravet til nye
7
initiativer kan reduceres i dette omfang .
Tabel 3.4. Bidrag til stigningen i beskæftigelsen
Ændring fra 2003 til 2010
1.000 personer
Demografisk forløb (konstant erhvervsdeltagelse m.v.) ........
-42
Fald i tilgang til førtidig tilbagetrækning samt skønnede
bidrag fra (andre) reformer m.v. ..........................................
41
-
heraf bidrag fra: Flere i arbejde..........................................
10
-
heraf bidrag fra: Beskæftigelsesfradrag ..................................
3�½
Udmøntet forløb.................................................................
-1
Krav til yderligere strukturelle tiltag (ikke-udmøntet krav) ..
53
Samlet krav til stigning i strukturel beskæftigelse .................
52
Kilde: Egne beregninger.
Beskæftigelsesforudsætningerne i 2010-fremskrivningen kræves yderligere
strukturpolitiske tiltag, der øger den strukturelle beskæftigelse med ca.
53.000 personer (ca. 2 pct.). I fremskrivningen antages disse bidrag
beregningsteknisk at komme fra reduceret strukturel ledighed med
21.000 personer og en stigning i arbejdsstyrken med ca. 32.000 personer,
bl.a. som følge af bedre integration af indvandrere og hurtigere
gennemløb i uddannelsessystemet,
jf. afsnit 2.5.
Den strukturelle ledighed antages dermed at falde fra 5�½ pct. i 2003 til
4�½ pct. i 2010. Det kræver under gældende regler, at ledigheden i 2010
overvejende er af kortere varighed relateret til jobskifte og særlige forhold
som dagpenge under ferie, midlertidige hjemsendelser, supplerende
dagpenge mv.
Produktivitet og arbejdstid
Timeproduktiviteten antages at vokse med omkring 2 pct. om året i
gennemsnit fra 2004 til 2010 i de private byerhverv og lidt mere i hele
den private sektor, svarende til den historiske trend siden 1980. Da
nationalregnskabet ikke måler produktivitetsstigninger i den offentlige
sektor, som står for ca. 30 pct. af den samlede beskæftigelse, vokser
timeproduktiviteten for hele økonomien med ca. 1¾ pct. pr. år,
jf. tabel
Det bemærkes, at det umiddelbare provenutab som følge af skatteaftalen som tidligere
nævnt er finansieret inden for de mellemfristede finanspolitiske rammer.
Finansministeriet
November 2003
7
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0017.png
Konvergensprogram 2003
3.3.
Initiativerne i
Vækst med vilje
bidrager til at nå eller måske endda
overgå den forudsatte vækst i produktiviteten
8
.
Den gennemsnitlige arbejdstid i timer skønnes at falde med godt 1 pct.
fra 2003 til 2010, selv om aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst
(navnlig forhøjelsen af grænsen for mellemskat) isoleret set skønnes at øge
den gennemsnitlige arbejdstid med ca. ¼ pct. Faldet i arbejdstiden
afspejler allerede indgåede aftaler om flere feriefridage, og en stigende
andel af ældre og unge i arbejdsstyrken, da disse generelt arbejder færre
timer end gennemsnittet. Herudover er der ikke forudsat fald i
arbejdstiden (afsnit 6.2 indeholder følsomhedsberegninger vedrørende
arbejdstidsforudsætninger).
3.4. Løn og priser
Lønstigningerne i Danmark har i en årrække ligget højere end i
euroområdet. Den højere lønstigningstakt er imidlertid i betydeligt
omfang blevet modsvaret af en højere produktivitetsvækst i Danmark. De
højere lønstigninger har således ikke afspejlet sig mærkbart i inflationen,
som siden 2000 har ligget relativt tæt op af inflationen i euroområdet.
Lønstigningstakten skønnes at aftage til 3¾ pct. i 2004 mens inflationen
falder til under 2 pct. Det skal ses i lyset af, at ledigheden i øjeblikket som
nævnt er lidt over den beregnede strukturelle ledighed, og at
importpriserne ventes at falde, navnlig som følge af den stigende effektive
kronekurs i kølvandet på apprecieringen af euroen over for USD.
Fremskrivningen indebærer en mellemfristet lønstigningstakt på 3,8 pct.
frem mod 2010 og en stigningstakt for nettoprisindekset på 1,8 pct. Som
følge af skattestoppet stiger forbrugerpriserne lidt langsommere end
nettoprisindekset, nemlig med 1,7 pct.,
jf. tabel 3.5.
Højere produktivitet er den væsentligste drivkraft bag fortsat fremgang i produktion og
velstand. Større produktivitetsvækst vil dog som udgangspunkt ikke styrke de offentlige
finanser. Selvom skatteindtægterne vokser, når produktiviteten og dermed indkomsterne
øges, så stiger udgifterne i nogenlunde samme omfang, fordi næsten alle offentlige
udgifter reguleres med lønudviklingen i den private sektor i kraft af satsreguleringen og
de offentlige overenskomster. Af samme årsag er den skønnede udvikling i de offentlige
finanser robust over for afvigelser i den forudsatte produktivitetsvækst. Hvis
overførselsindkomster antages reguleret mindre end lønudviklingen, ville
produktivitetsvækst kunne have en positiv indvirkning på de offentlige finanser.
8
16
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0018.png
Konvergensprogram 2003
Tabel 3.5. Deflatorer og prisindeks
2002
BNP-deflator ..............................
Forbrugerprisdeflator ..................
Forbrugerprisindeks ....................
Do, EU-harmoniseret HICP.......
Nettoprisindeks ..........................
Timelønninger............................
Løn per beskæftiget.....................
Euro-området (HICP) ................
Euro-området (løn per besk.) ......
2007-
10
--------------------- Årlig vækst, pct. ------------------
0,9
2,1
1,8
2,2
2,1
2,1
2,4
2,1
1,7
1,8
1,7
1,7
2,5
2,3
1,9
1,8
1,7
1,7
2,4
2,3
1,8
1,7
1,7
1,7
2,6
2,5
2,2
1,9
1,8
1,8
4,2
3,9
3,7
3,8
3,8
3,8
3,6
3,7
3,4
3,6
3,6
3,7
2,3
2,1
1,7
-
-
-
2,9
2,8
2,8
-
-
-
2003
2004
2005
2006
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
3.5. Betalingsbalance og udlandsgæld
Fortsat store overskud på vare- og tjenestebalancen og faldende
nettorenteudgifter resulterer i et overskud på betalingsbalancen på 3-4
pct. af BNP frem til 2010. De vedholdende betalingsbalanceoverskud
bidrager til en reduktion af udlandsgælden, som derfor bliver vendt til
nettotilgodehavender inden 2010, dog med forbehold for eventuelle
værdireguleringer,
jf. tabel 3.6.
Tabel 3.6. Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet
Betalingsbalancen ............
Nettofordringer på
-18,2
-14,6
-10,9
udlandet..........................
Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger.
2002
2003
2004
2005
2006
2010
-------------------------Pct. af BNP ------------------------
2,9
3,1
3,1
3,5
3,5
3,6
-7,0
-3,2
11,0
Finansministeriet
November 2003
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0019.png
Konvergensprogram 2003
4.
Udsigterne for de offentlige finanser
4.1. De offentlige finanser i hovedtræk
I vurderingen fra august 2003 blev overskuddet på de samlede offentlige
finanser i 2002 anslået til 1,7 pct. af BNP. Det var lavere end Danmarks
Statistiks officielle opgørelse, som dengang viste 2,0 pct. af BNP, idet
augustvurderingen inddrog nyere oplysninger om provenuet fra
personskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Danmarks Statistik har for nylig
revideret deres opgørelse for 2002 til 1,6 pct. af BNP. Tabellerne i kon-
vergensprogrammet viser de seneste officielle tal for 2002 og august-
redegørelsens skøn for 2003-2004
9
.
I henhold til vurderingen fra august skønnes overskuddet på de offentlige
finanser i 2003 at falde til 1,2 pct. af BNP som følge af konjunk-
turudviklingen. Med den ventede aktivitetsfremgang anslås overskuddet
at stige svagt til 1,3 pct. af BNP i 2004,
jf. tabel 4.1,
på trods af
reduktionen af skatten på arbejdsindkomst.
I den mellemfristede fremskrivning udgør overskuddet på de samlede
offentlige finanser 1,9 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010. Det er
stort set midt i målintervallet på 1�½-2�½ pct. af BNP.
Tabel 4.1. Offentlige finanser
Indtægter .........................
- heraf skatter ....................
Udgifter ............................
Offentlig saldo ..................
- Nettorenteindtægter .......
- Primære offentlige saldo..
ØMU-gæld.......................
Kilde:
ESA
ESA
ESA
B9
2002
55,9
48,8
54,4
1,6
-1,4
2.9
45,5
2003
55,2
48,5
54,0
1,2
-1,1
2,3
42,7
2004
54,5
48,1
53,2
1,3
-1,0
2,3
41,2
2005
54,4
47,9
52,6
1,8
-0,9
2,7
38,7
2006
54,2
47,6
52,3
1,9
-0,8
2,6
36,4
2010
53,9
47,4
51,8
2,1
-0,2
2,3
27,5
Danmarks Statistik samt egne beregninger.
De fortsatte overskud indebærer, at den samlede offentlige bruttogæld
(ØMU-gælden) skønnes at falde fra 42,7 pct. af BNP i 2003 til omkring
27�½ pct. af BNP i 2010. Fremskrivningen indregner ikke mulige
fremtidige salg af statslige aktiver eller andre politiske initiativer, som i
9
Det bemærkes, at indtægterne fra salg af UMTS-licenser behandles forskelligt i
Danmarks Statistiks tal (som fordeler indtægterne over 20 år) og Eurostats tal (som
indregner dem fuldt i 2001).
18
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0020.png
Konvergensprogram 2003
givet fald kan øge gældsnedbringelsen og dermed bidrage til at opfylde
målsætningen om at halvere den offentlige gæld i procent af BNP ved
udgangen af 2010.
4.2. Finanspolitikken
Den strukturelle saldo skønnes at blive forbedret fra 1,6 pct. af BNP i
2002 til 2,0 pct. af BNP i 2003 (boks 4.1 beskriver opgørelsen af den
strukturelle saldo). Forbedringen af den strukturelle saldo afspejler
navnlig lavere renteudgifter og i et vist omfang diskretionære
finanspolitiske beslutninger, især forudsætningen om stort set uændret
realt offentligt forbrug (jf.
afsnit 4.4).
I 2004 skønnes det faktiske overskud som nævnt at udgøre 1,3 pct. af
BNP. De positive virkninger af det ventede konjunkturopsving modvirkes
af en vis forringelse af den strukturelle saldo,
jf. tabel 4.2.
Det lavere
strukturelle overskud skal ses i lyset af indkomstskattelettelserne i 2004.
Skattenedsættelserne er finansieret inden for de mellemfristede rammer i
kraft af de indbyggede reserver (sikkerhedspuljen) i den oprindelige
Danmark 2010-plan
og lavere offentlig forbrugsvækst. Forringelsen af den
strukturelle saldo i 2004 som følge af skatteaftalen er således af
midlertidig karakter, i den forstand at forudsætningerne om finanspolitik
og beskæftigelse i de efterfølgende år medfører en gradvis forbedring af de
offentlige finanser.
Tabel 4.2. Strukturel offentlig saldo, 2002-2010
2002
2003
2004
2005
2006
2010
---------------- Pct. af BNP, niveau i slutår ---------------
Offentlig saldo (1) ........................
Bidrag fra konjunktur (2) .............
Bidrag fra særlige poster(3)...........
Strukturel saldo
(1)-(2)-(3)....................................
Memo poster
Potentiel BNP vækst, pct.. ...........
Real BNP vækst, pct.....................
Output gab...................................
1,6
0,2
-0,2
1,6
2,4
2,1
0,3
1,2
-0,5
-0,4
2,0
2,4
1,4
-0,7
1,3
-0,2
-0,3
1,7
1,8
2,3
-0,2
1,8
-0,1
-0,0
1,8
2,1
2,2
-0,1
1,9
0,0
0,0
1,9
1,8
1,9
0,0
2,1
0,0
0,0
2,1
1,7
1,7
0,0
Anm.: De særlige poster omfatter primært pensionsafkastskatten, selskabsskatten (ekskl.
provenu fra kulbrinteskat) og nettorenteudgifterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Finansministeriet
November 2003
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0021.png
Konvergensprogram 2003
Boks 4.1. Beregning af den strukturelle saldo
Konjunkturbevægelser har en betydelig indflydelse på de offentlige finanser i Danmark
som følge af relativt højt niveau for beskatning og arbejdsløshedsdagpenge. Når
beskæftigelsen og indkomsterne under en lavkonjunktur falder, bliver de offentlige
finanser påvirket negativt af såvel lavere skatteindtægter som højere udgifter til
overførsler, især arbejdsløshedsdagpenge. Modsat under en højkonjunktur.
Den faktiske saldo i et givet år giver derfor ikke nødvendigvis et pålideligt indtryk af,
hvorvidt de offentlige finanser flugter med de mellemfristede mål. For bedre at kunne
vurdere den underliggende budgetstilling beregnes den
strukturelle
saldo ved at korrigere
den faktiske saldo for påvirkninger fra konjunkturudsving, midlertidige aktiekursudsving
mv.
Beregningen af den strukturelle saldo kræver: (1) Et skøn over, i hvilken grad
konjunktursituationen afviger fra det normale. Dette udtrykkes oftest ved det såkaldte
outputgab. (2) En vurdering af de offentlige finansers konjunkturfølsomhed. (3) Korrek-
tioner for særlige forhold.
Ad (1): Der anvendes en statistisk model (en såkaldt
unobserved components
model) til at
beregne niveauet for den strukturelle ledighed (eller NAIRU,
the Non-Accelerating
Inflation Rate of Unemployment).
Skøn over den potentielle produktion og outputgabet
foretages inden for samme analyseramme.
Ad (2): For at opnå et skøn over saldoens konjunkturfølsomhed anvendes en ret
detaljeret opdeling af henholdsvis indtægter og udgifter (10 indtægts- og 2
udgiftskategorier). Det anslås på dette grundlag, at den samlede offentlige saldos følsom-
hed over for en ændring i outputgabet på 1 pct.enhed er ca. 0,7 pct. af BNP.
Ad (3): Der korrigeres for indflydelsen af særlige forhold, som ikke systematisk følger
konjunkturudviklingen, men som kan have betydelig og stærkt varierende indflydelse på
de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatten (der
afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne og hvor provenuet kan fluktuere
meget kraftigt), selskabsskatten (bortset fra beskatningen af olie- og gasudvindingen i
Nordsøen, der betragtes som strukturel) og forskydninger i nettorenteudgifterne.
Den højere detaljeringsgrad i vurderingen af indtægter og udgifters
konjunkturfølsomhed og korrektionen for særlige forhold kan indebære en afvigelse af
vurderingen af den strukturelle saldo i forhold til skøn fra internationale økonomiske
institutioner som EU, OECD og IMF.
Forslaget til finanslov for 2004 og aftalerne med kommuner og amter for
samme år, giver samlet et bidrag til væksten, som skønnes til 0,4 pct. af
20
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0022.png
Konvergensprogram 2003
BNP (den såkaldte finanseffekt) ,
jf. tabel 4.3.
Det skyldes især indkomst-
skattelettelserne, skattestoppet, og afgiftsnedsættelser på spiritus mv.
Tabel 4.3. Bidrag til BNP-vækst, 2000-2004
BNP-vækst ..............................
Et-årig finanseffekt ..................
Stedfundne renteændringer
1)
....
Andre forhold..........................
2000
2,9
-0,1
0,8
2,2
2001
1,4
0,5
-0,1
1,0
2002
2,1
0,3
0,3
1,5
2003
1,4
-0,1
0,5
1,0
2004
2,3
0,4
1,0
0,9
10
1)
Opgjort som de isolerede virkninger på væksten af renteudviklingen siden 1993.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
De senere års rentefald ventes endvidere at give et betydeligt vækstbidrag,
jf. tabel 4.3.
Den samlede virkning af finans- og pengepolitikken er
således klart ekspansiv i 2004, mens apprecieringen af euroen trækker
ned.
Ledigheden er steget siden starten af 2002, men er stadig historisk lav og
ikke meget over det skønnede strukturelle niveau. Med udsigterne til
større vækst i 2004 ventes tiltagende kapacitetsudnyttelse og en gradvis
lukning af outputgabet.
Samlet vurderes finanspolitikken at være rimeligt afstemt i forhold til den
aktuelle økonomiske situation og udsigterne for 2004. Det gælder også,
selv om ledigheden skulle stige mere end forudsat.
På baggrund af forslaget til finanslov indgik regeringen den 8. november
en samlet aftale om finansloven for 2004,
jf. boks 4.2.
Aftalen er for
samtlige nøgletal på linie med forslaget. Konkret gælder at:
•
•
Finanseffekten – dvs. finanspolitikkens bidrag til den økonomiske
aktivitet – er uændret 0,4 pct. af BNP i 2004
Stigningen i det offentlige forbrug er uændret 0,7 pct. i 2004
Beregning af finanseffekten er gennemført i en lang årrække, og baseres på den
makroøkonomiske model ADAM. Diskretionær finanspolitik fastlægges i forhold til
klart definerede nulpunkter for de enkelte udgifts- og indtægtsposter, og den samlede
indvirkning på BNP beregnes vha. modelbaserede multiplikatorer for hver af disse poster
(jf. Finansredegørelse 2000). I 2004 giver finanseffekten og ændringen i den strukturelle
saldo stort set enslydende bud på finanspolitikkens aktivitetsvirkning.
Finansministeriet
November 2003
10
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0023.png
Konvergensprogram 2003
•
I forhold til forslaget til finanslov, indebærer aftalen en mindre
reduktion af overskuddet på de offentlige finanser med ca. �½ mia.
kr. i 2004.
Boks 4.2. Aftale om finanslov, 2004. Centrale initiativer
•
•
•
•
•
•
•
•
Nye flerårsaftaler til styrkelse af politi og kriminalforsorg
Bevillingsløft på godt 9 mia. kr. i 2005-2014 til bedre togforbindelser, og 3,4
mia. kr. til nye vejinvesteringer
Ældreydelsen til pensionister med lav indkomst videreføres
Klarhed om forskningsbevillinger i perioden 2004 til 2007
Handlingsplan for bedre samspil mellem erhverv og vidensinstitutioner
Reduktion af erhvervstilskud
Børnefamilieydelsen og boligsikring reguleres fremover i takt med
prisudviklingen frem for lønudviklingen.
Byfornyelsesindsatsen reformeres, med større private bidrag.
4.3. De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 56,3 pct. af BNP i
2002 til 54,5 pct. af BNP i 2004 og yderligere til knap 54 pct. af BNP i
2010, hovedsagelig som følge af en reduktion af skattetrykket med 1,8
pct. af BNP. De vedtagne nedsættelser af indkomstskatten udgør godt en
tredjedel af denne reduktion.
Skattelettelserne består som nævnt af to elementer. For det første sker der
en forhøjelse af grænsen for mellemskatten med 12.000 kr. i hvert af
årene fra 2004 til 2007. For det andet indføres der i 2004 et beskæf-
tigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomst op til grænsen for
mellemskatten. Beskæftigelsesfradraget øger gevinsten ved at arbejde med
op til ca. 2.400 kr. om året. Lempelserne skønnes at medføre et provenu-
tab på 5,7 mia. kr. (i 2003-niveau) i 2004 (0,4 pct. af BNP) stigende til
9,7 mia. kr. (i 2003-niveau) i 2007 (0,7 pct. af BNP).
Nominalprincippet i skattestoppet, der forudsættes videreført til 2010,
bidrager til faldet i det målte skattetryk med 0,45 pct. af BNP
11
.
11
Der er her tale om to modsatrettede virkninger. På den ene side vil skattestoppet
isoleret set føre til et fald i skattetrykket på 0,75 pct. af BNP (i 2002-niveau). På den
anden side vil langsommere vækst i afgifterne (som indgår i BNP i markedspriser)
dæmpe BNP-væksten, hvilket medfører en teknisk forøgelse af det målte skattetryk på
22
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0024.png
Konvergensprogram 2003
Tabel 4.4. Sammensætning af de offentlige finanser
ESA
Offentlig sektors saldo.................. B9
Offentlige udgifter........................
- Primære udgifter .......................
- Offentligt forbrug ....................
- Offentlige investeringer,...........
- Indkomstoverførelser ...............
- Renteudgifter ............................
Offentlige indtægter .....................
- skatter (skattetryk) ...................
- Personskat og AM-bidrag .....
-
heraf
ejendomsværdiskat ......
- Ejendomsskat .......................
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskatter......................
- Obligatoriske bidrag.............
- Afgifter .................................
- Renteindtægter ........................
- Øvrige indtægter......................
ESA
P32
P51
2002
2007-
10
-------------------- Pct. af BNP ---------------------
2003
2004
2005
2006
ESA
D41
1,6
54,4
50,7
26,3
1,5
17,5
3,7
55,9
48,8
25,3
0,7
1,1
0,1
2,8
1,2
14,8
2,3
4,2
1,2
54,0
50,7
26,1
1,4
17,8
3,3
55,2
48,5
25,4
0,7
1,2
0,2
2,7
1,2
14,5
2,2
3,8
1,3
53,2
50,1
26,0
1,4
17,5
3,1
54,5
48,1
24,9
0,7
1,2
0,6
2,6
1,2
14,5
2,1
3,7
1,8
52,6
49,6
25,8
1,3
17,2
3,1
54,4
47,9
24,6
0,7
1,1
0,8
2,6
1,1
14,3
2,2
3,6
1,9
52,3
49,3
25,7
1,3
17,0
3,0
54,2
47,6
24,4
0,7
1,1
0,9
2,6
1,1
14,2
2,3
3,6
2,1
51,8
49,4
25,5
1,2
17,2
2,4
53,9
47,4
24,4
0,7
1,1
1,1
2,5
1,1
13,9
2,3
3,6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ophævelsen af 24-timers-reglen for indførelse af spiritus mv. skønnes at
medføre et provenutab på lidt over 1 mia. kr. (knap 0,1 pct. af BNP).
Den ledsagende nedsættelse af de danske spiritusafgifter mv. skønnes at
have en omtrent neutral eller svagt positivt effekt på de offentlige
finanser, som følge af afledte virkninger navnlig via reduceret
grænsehandel (netto).
Normalisering af selskabsskatteindtægterne fra et relativt højt niveau
bidrager til faldet i skattetrykket med 0,3 pct.enheder fra 2002 til 2010.
På den anden side vil en forudsat normalisering af afkastet på
pensionsformuen sammen med forøgelsen af pensionsformuerne øge
provenuet af pensionsafkastskatten til 1,1 pct. af BNP i 2010 mod 0,1
pct. af BNP i 2002. De usædvanligt lave provenuer i de seneste år skyldes
det betydelige fald i aktiekurserne i 2001-02, der bl.a. har medført en
fremførsel af negativ skat til modregning i provenuet i 2003.
ca. 0,3 pct. af BNP. Af samme årsag øges det målte udgiftstryk med omkring 0,3 pct. af
BNP.
Finansministeriet
November 2003
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
4.4. De offentlige udgifter
De offentlige udgifters andel af BNP skønnes at falde fra 54,4 pct. i 2002
til 53,2 pct. i 2004. Næsten halvdelen af faldet kan henføres til lavere
renteudgifter, og resten skyldes fald i det offentlige forbrug, de offentlige
investeringer og subsidierne i forhold til BNP.
I vurderingen fra august er det forudsat, at det reale offentlige forbrug er
stort set uændret i 2003 (-0,2 pct.). Skønnet for det offentlige forbrug er
baseret på finansloven for 2003 samt kommuner og amters budgetter.
Den større vækst i det reale offentlige forbrug i 2002 (2,1 pct.) i forhold
til det forventede afspejler dermed, at den samlede forventede vækst i det
offentlige forbrug for 2002 og 2003 fandt sted allerede i 2002. For de to
år under ét vil det reale offentlige forbrug dermed stige med ca. 1 pct. pr.
år i gennemsnit, hvilket svarer til de opstillede målsætninger.
Det foreløbige nationalregnskab for første og andet kvartal 2003 tyder
imidlertid på en vis risiko for, at det reale offentlige forbrug i 2003 kan
blive større end forudsat. Nationalregnskabstallene i løbende priser ligger
tættere på de nominelle udgiftsskøn baseret på de kommunale og statslige
budgetter. Nationalregnskabstallene er foreløbige og usikre og kan
undergå betydelige revisioner.
Det har i en længere årrække været et problem med budgetoverskridelser
og manglende efterlevelse af de aftaler, som er indgået mellem regeringer
og kommuner og amter. Regeringen har derfor taget initiativer til at
styrke budgetdisciplinen. Det gælder særlig skattestoppet, som indebærer
at den gennemsnitlige kommuneskat ikke må stige. Regeringen har
tilkendegivet, at en eventuel forhøjelse af den gennemsnitlige kommune-
skat vil blive modsvaret af en reduktion af bloktilskuddene og tilsvarende
nedsættelse af statsskatten. Da kommunerne skal have omtrentlig balance
på deres budgetter, er skattestoppet med til at begrænse den mulige
udgiftsvækst. Kommunerne har overholdt skattestoppet i 2003 og 2004.
På grundlag af finanslovforslaget og kommuneaftalerne skønnes det
offentlige forbrug at vokse realt med 0,7 pct. i 2004. Forbrugsvæksten
prioriteres til kommunale og amtskommunale kerneydelser, herunder
bl.a. sundhedsområdet (sygehuse og medicin), socialområdet og
uddannelse.
24
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0026.png
Konvergensprogram 2003
Fra 2005 til 2010 er målsætningen for den reale vækst i det offentlige
forbrug �½ pct. pr. år. Det er lidt mere end det beregnede demografiske
træk, og indebærer derfor en forøgelse af de gennemsnitlige reale
servicestandarder. Det offentlige forbrugs andel af BNP falder dermed fra
26 pct. i 2003 til 25�½ pct. i 2010.
Som følge af lavere renteudgifter og færre overførselsmodtagere falder det
samlede udgiftstryk mere, fra 54,4 pct. af BNP i 2002 til 51,8 pct. af
BNP i 2010.
4.5. Saldoen for de offentlige delsektorer
Fremskrivningen indebærer, at der er overskud på statens finanser i hele
perioden frem til 2010,
jf. tabel 4.5.
Statens finanser
(nettofordringserhvervelsen) forbedres blandt andet på grund af det
ventede konjunkturopsving i 2004-05 og faldet i renteudgifterne på
statens gæld (efter 2005 er outputgabet lukket, og det skønnede overskud
svarer til det strukturelle overskud).
Tabel 4.5. Offentlige finanser
ESA
Nettofordringserhvervelser
Offentlig sektor................. S13
Heraf:
- Staten ............................. S1311
- Kommunerne ................. S1313
- Fonde (ATP mv.) ........... S1314
Kilde:
2002 2003 2004 2005 2006 2010
---------------------- Pct. af BNP ----------------
1,6
1,2
1,3
1,8
1,9
2,1
1,0
-0,4
1,0
0,2
0,0
1,0
0,4
0,0
0,9
1,0
0,0
0,8
1,0
0,0
0,8
1,3
0,0
0,8
Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Den kommunale økonomi skal som udgangspunkt balancere, således at
de løbende udgifter finansieres af de løbende indtægter. Der kan dog i
enkelte år optræde positive eller negative udsving i kassebeholdningerne.
Overskuddet i de sociale kasser og fonde ventes at være stort set uændret i
forhold til BNP frem mod 2010.
4.6. Den offentlige gæld
Den offentlige gæld (ØMU-gælden) skønnes at falde fra 45�½ pct. af BNP
ved udgangen af 2002 til lidt over 41 pct. af BNP i slutningen af 2004.
Finansministeriet
November 2003
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0027.png
Konvergensprogram 2003
Fremskrivningen indebærer, at gælden falder yderligere til ca. 27�½ pct. af
BNP i slutningen af 2010, mod 47,3 pct. af BNP ved udgangen af 2000.
Gældsudviklingen i fremskrivningen er påvirket af den indgåede Nordsø-
aftale mellem regeringen og A.P. Møller-Mærsk, som har eneretsbevilling
til olie- og gasudvinding i den danske del af Nordsøen. Aftalen, der skal
godkendes af Folketinget, vil øge statens indtægter fra Nordsø-
aktiviteterne. Det øgede provenu skal medgå til hurtigere
gældsnedbringelse. Det resulterer i en gældskvote, der er omkring 1
pct.enhed mindre i 2010, end den ellers ville have været. Aftalen
forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med omkring 0,1 pct. af BNP.
Tabel 4.6. ØMU-gælden
ESA
2002
2003
2004
2005
2006
2010
----------------------- Pct. af BNP -----------------------
ØMU gæld, niveau i slutår....................
45,5
Ændring i ØMU gælden .......................
0,2
Bidrag til ændring i gæld:
- Stat og kommuners primære saldo ......
-2,7
- Renteudgifter
2,2
- Nominel BNP-vækst...........................
-1,4
- Konsolidering
1)
...................................
-0,5
- Finansielle poster, m.v. .....................
2)
42,7
-2,8
-2,1
1,9
-1,5
-0,5
-0,6
41,2
-1,5
-2,2
1,8
-1,7
-0,2
0,8
38,7
-2,5
-2,7
1,7
-1,7
-0,2
0,4
36,4
-2,3
-2,7
1,7
-1,5
-0,2
0,3
27,5
-8,9
-12,9
7,1
-6,3
-0,7
4,0
3,0
1)
Denne post afspejler, at fondenes (ATP m.v.) og DSP’s beholdning af
statsobligationer fradrages i den målte ØMU-gæld.
2)
Denne post indeholder indtægter fra salg af statslige aktiver (privatiseringer m.v.).
betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab, genudlån m.v.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
ØMU-gælden inkluderer især statens og kommunernes inden- og
udenlandske obligationsgæld, konsolideret for de sociale fonde og kassers
beholdning af statsobligationer.
ØMU-gælden opgøres brutto og påvirkes dermed af finansielle
transaktioner. Således vil f.eks. øget genudlån fra staten til
statsgaranterede selskaber (f.eks. A/S Øresundsforbindelsen), der
indebærer en samtidig opskrivning af statens aktiver og passiver, medføre
en stigning i ØMU-gælden. Sådanne genudlån påvirker imidlertid
hverken statens saldo eller den finanspolitiske holdbarhed.
26
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0028.png
Konvergensprogram 2003
I fremskrivningen til 2010 forudsættes stigende udlån til statslige
selskaber. Korrigeret herfor skønnes ØMU-gælden reduceret fra 47,1 pct.
af BNP i 2000 til 25,1 pct. af BNP i 2010.
Tabel 4.7. Udviklingen i forskellige offentlige gældsbegreber
Den offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ...
- ekskl. genudlån til statslige selskaber ..............
Offentlig nettogæld...........................................
- ekskl. offentlige fonde (ATP mv.) ..................
2000
2003
2005
2010
--------------- Pct. af BNP --------------
47,3
42,7
38,7
27,5
47,1
41,5
37,0
25,1
11,1
6,1
2,1
-8,9
30,3
25,1
21,7
12,4
Den offentlige sektors finansielle aktiver er ikke inkluderet i ØMU-
gælden. I Danmarks Statistiks nationalregnskabsbaserede opgørelse af den
offentlige nettogæld inkluderes alle finansielle aktiver og passiver. I 2000
udgjorde denne offentlige nettogæld 11,1 pct. af BNP og den skønnes i
2010 vendt til en nettofordring på ca. 9 pct. af BNP.
Ved beregning af finanspolitikkens holdbarhed indgår størrelsen af
nettogælden eksklusive nettoaktiver i offentlige fonde, herunder ATP. I
fremskrivningen skønnes dette gældsmål reduceret fra 30,3 pct. af BNP i
2000 til 12,4 pct. af BNP i 2010, hvilket er mere end en halvering.
I ØMU-gældsfremskrivningen er der forudsat, at statslige genudlån til
statsgaranterede selskaber mv. øges med 3 mia. kr. pr. år. Desuden
indregner fremskrivningen ikke mulige fremtidige salg af statslige aktiver
og andre politiske initiativer, som i givet fald kan øge gældsnedbringelsen
og dermed bidrage til at opfylde målsætningen om en halvering af den
offentlige gæld i procent af BNP frem mod 2010.
Finansministeriet
November 2003
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0029.png
Konvergensprogram 2003
5. Langsigtede fremskrivninger,
finanspolitisk holdbarhed
befolkningsaldring
og
5.1. Langsigtet pres på de offentlige finanser
Overordnet er fremskrivningerne baseret på et
politik-forløb
frem til 2010
og et såkaldt
økonomisk-politisk neutralt forløb
i årene efter, hvor der på
grund af den lange tidshorisont ikke formelt er taget stilling eller
gennemført beslutninger om specifikke mål for den konkrete udformning
af den overordnede økonomiske politik. Sigtepunktet er dermed, at
planlagt politik og kravene til strukturpolitikken frem mod 2010
indrettes på en sådan måde, at det potentielle (finanspolitisk neutrale)
udgiftspres i årene efter kan finansieres, uden at der skal gennemføres
finanspolitiske stramninger, som ikke på forhånd er planlagt.
Fremskrivningerne efter 2010 bygger på følgende hovedprincipper:
•
•
•
•
Udgifter til nominelt offentligt forbrug følger lønudviklingen og
det beregnede demografiske træk på de offentlige ydelser;
Offentlige transfereringer reguleres beregningsteknisk med
lønstigningen i den private sektor;
Beskæftigelsesfrekvenser og befolkningsandele på diverse
overførselsordninger opdelt på alder, køn og herkomst antages
konstante;
Skatteprovenuer antages at udgøre en konstant andel af BNP,
med undtagelse af særlige poster (herunder beskatning af netto-
pensionsudbetalinger, og beskatning af overførsler og indtægter
fra olie- og gasudvinding i Nordsøen).
Med disse beregningsprincipper øges statens og kommunernes
nettoudgifter (eksklusiv nettorenteudgifter) med 3�½-3¾ pct. af BNP i
2035 og igen i 2070 i forhold til 2003,
jf. figur 5.1a
12
. Stigningen i
nettoudgifterne dæmpes, fordi beskæftigelsen som nævnt antages at stige
frem til 2010. I fravær af yderligere strukturreformer (således at den
strukturelle beskæftigelse er omtrent uændret frem til 2010) øges
nettoudgifterne ifølge beregningerne med omkring 4¾ pct. af BNP frem
mod 2035.
12
De centrale elementer i den langfristede fremskrivning af de offentlige finanser er
kort ridset op i Appendix 1.
28
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0030.png
Konvergensprogram 2003
Nettobelastningen af de offentlige finanser afspejler i store træk
udviklingen i den såkaldte “korrigerede forsørgerbrøk”, som måler
forholdet mellem antallet af personer uden for beskæftigelse i forhold til
antallet af personer i beskæftigelse,
jf. figur 5.1b.
Figur 5.1. Samlet belastning af stat og kommuners primære saldo,
ændring i forhold til 2003
Figur 5.1a. Belastning af primær saldo
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Figur 5.1b. Belastning af primær saldo og
den korrigerede forsørgerbrøk
Pct. af BNP
Indeks 2003=100
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2000 10
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
20
30
40
50
60
70
80
Udgiftstryk
Skattetryk
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2000 10
130
120
110
100
90
80
20
30
40
50
60
70
80
Korrigeret forsørgerbrøk
Belastning af saldo
Belastning af primær saldo
Anm.:
Kilde:
Den vandrette (røde) linje angiver ændringen i pct. af BNP omregnet til en
fast årlig ændring i forhold til 2003 (annuitet).
Egne beregninger.
5.2. Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud
Den beregnede stigning i de offentlige nettoudgifter som følge af den
aldrende befolkning og andre forhold, kan omregnes til en fast årlig
udgift (annuitet) på 2,1 pct. af BNP fra og med 2003 (den vandrette streg
i figur 5.1a).
Finanspolitisk holdbarhed indebærer et overskud i stat og kommuner,
som kan dække disse fremtidige nettoforpligtigelser og rentebyrden af
statens og kommunernes nettogæld (nettogælden svarer til 25,2 pct. af
BNP i 2003). Rentebyrden består af den del af renteudgifterne, der ikke
udhules af den nominelle BNP-vækst, og derfor kræver finansiering for at
undgå, at gælden stiger som andel af BNP. Rentebyrden beløber sig til
1,0 pct. af BNP i 2003.
Finansministeriet
November 2003
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0031.png
Konvergensprogram 2003
De fremtidige nettoforpligtigelser inklusive rentebyrden af gælden stiller
således krav om et strukturelt overskud på den primære saldo ekskl. fonde
på 3,2 pct. af BNP i 2003.
Tabel 5.1. Langsigtede krav til de offentlige finanser
1. Fremtidige nettoforpligtigelser, fast årlig udgift: ............................
Bidrag fra:
- Offentlige nettoudgifter .................................................................
- Skat af privat pensionsudbetalinger, netto ......................................
- Udfasning af indtægter fra udvinding i Nordsøen ..........................
- Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst .................................
2. Rentebyrde af den offentlige nettogæld
1)
........................................
3. Krav til stat og kommuners strukturelle primære saldo ..................
4. Stat og kommuners strukturelle primære saldo..............................
5. Holdbarhedsindikator (stramningsbehov).........................................
1)
Kilde:
2003
Pct. af BNP
2,1
1,9
-1,4
0,5
1,2
1,0
3,2
3,2
0,0
Rentebyrden af den offentlige nettogæld er beregnet ud fra de offentlige
nettorenteudgifter, der er vækst- og inflationskorrigeret.
Egne beregninger.
I fremskrivningen svarer dette krav nøjagtigt til staten og kommunernes
strukturelle primære saldo i 2003 (dvs. 3,2 pct. af BNP). Det skyldes, at
den forudsatte stigning i beskæftigelsesfrekvenserne i den konkrete
fremskrivning ret præcist er afstemt efter, at kriteriet om en holdbar
finanspolitik opfyldes givet den planlagte skatte- og udgiftspolitik frem til
2010.
Tabel 5.2. Krav til den offentlige sektors strukturelle saldo
Krav til stat og kommuners strukturelle primære saldo.................
+ Krav til stat og kommuners strukturelle nettorenteudgifter ..........
+ Strukturel saldo i sociale kasser og fonde......................................
= Krav til den offentlige sektors strukturelle saldo................................
Den offentlige sektors strukturelle saldo ...........................................
Holdbarhedsindikator (stramningsbehov) ......................................
Kilde:
Egne beregninger.
2003
Pct. af BNP
3,2
-2,0
0,8
2,0
2,0
0,0
Kravet til
stat og kommuners primære
saldo i 2003 kan omregnes til et krav
om et overskud på den
samlede strukturelle offentlige saldo
på 2,0 pct. af
30
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0032.png
Konvergensprogram 2003
BNP i 2003, ved at tillægge nettorenteudgifter og saldoen i sociale kasser
og fonde,
jf. tabel 5.2.
Det præcise krav til den offentlige saldo (2,0 pct. af BNP i 2003) vil
ændres over tid. Det
gennemsnitlige
krav til overskud på den strukturelle
offentlige saldo fra 2003 til 2010 er således beregnet til 1,9 pct. af BNP.
Det ligger midt i det operationelle målinterval for gennemsnitligt
overskud på de offentlige finanser på 1�½-2�½ pct. af BNP frem til 2010.
Det samlede råderum til skat og service fra 2003 til 2010 udgør ca. 1,7
pct. af BNP (opgjort som virkningen på den finanspolitiske holdbarhed).
Nominalprincippet i skattestoppet lægger beslag på et råderum svarende
til 0,6 pct. af BNP, mens lavere skat på arbejdsindkomst kræver et
råderum på 0,7 pct. af BNP. Den forudsatte forbedring af de reale
servicestandarder kræver et råderum på 0,5 pct. af BNP i forhold til en
neutral antagelse om uændrede reale standarder,
jf. tabel 5.3.
Det vil sige, at godt halvdelen af det afsatte råderum til skat og service
frem til 2010 modsvares af det bidrag til de offentlige finanser, som kan
tilskrives kravet om nye beskæftigelsesfremmende initiativer frem mod
2010.
Tabel 5.3. Bidrag til den finanspolitiske holdbarhed i 2003
Holdbarhedsindikator, demografisk forløb .....................................
Råderum sfa. udmøntede krav til beskæftigelsen.............................
Skattestop frem til 2010.................................................................
Lavere skat på arbejdsindkomst ......................................................
Realvækst i offentlige service standarder .........................................
Holdbarhedsindikator, reform-neutralt/udmøntet forløb ...............
Råderum sfa. ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen .....................
Holdbarhedsindikator i 2010-fremskrivning ..................................
Kilde: Egne beregninger.
2003
Pct. af BNP
0,0
0,8
-0,6
-0,7
-0,5
-0,9
0,9
0,0
Finansministeriet
November 2003
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
6.
Følsomhedsanalyse
6.1. Konjunkturmæssige risici
Den uventet svage udvikling i beskæftigelse og produktion i den første
halvdel af 2003 afspejler først og fremmest svagere indenlandsk
efterspørgsel, især som følge af lavere private erhvervsinvesteringer.
Derimod ligger den seneste efterårsprognose fra EU-Kommissionen tæt
op ad de udlandsforudsætninger, der lå til grund for
Økonomisk
Redegørelse, August 2003.
Der er fortsat usikkerhed omkring styrke og timing i det ventede opsving,
ikke mindst i euroområdet. Sandsynligheden for at forløbet i Danmark
bliver stærkere end ventet frem mod 2005, er imidlertid ikke blevet
mindre siden august, på trods af de svagere tal i starten af 2003. De
vedtagne indkomstskattenedsættelser i 2004 kan fx have større
forbrugsvirkning end forudsat. Det skal ses i sammenhæng med fortsat
lave renter, relativt høje huspriser og opsparingskvoter, og nye fleksible
lånemuligheder.
For at vurdere disse usikkerhedsmomenter er konsekvenserne af to
supplerende scenarier simuleret på den makroøkonomiske model ADAM.
De svarer henholdsvis til et lavvækst og et højvækst scenarie.
I
lavvækstscenariet
antages lavere private investeringer at medføre svagere
vækst i Danmark i 2003 og 2004 således at BNP reduceres med 2 pct. i
2004 i forhold til det centrale forløb. Det må anses som en relativ kraftig
svækkelse, som antages at aftage gradvist, således at væksten tiltager igen i
2005 og 2006.
Den lavere økonomiske aktivitet medfører en stigning i ledigheden og en
forværring af de offentlige finanser, som indebærer at overskuddet falder
til tæt på nul i 2004 (se tabel 6.1). Finanspolitikken ændres ikke
diskretionært, mens de automatiske stabilisatorer slår fuldt igennem og
bidrager til at stabilisere forløbet. Med den efterfølgende fremgang i
aktiviteten forbedres de offentlige finanser, og ledigheden falder igen med
en vis forsinkelse. Ledigheden når i dette forløb op på knap 7 pct. og
medfører ikke nævneværdige ændringer i de kortsigtede krav til
finanspolitikken.
32
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0034.png
Konvergensprogram 2003
I
højvækstscenariet
øges forbrugskvoten med 1�½ pct.enheder i forhold til
grundforløbet. Det skal ses bl.a. i lyset af den nuværende høje
opsparingskvote, som indebærer råderum for øget forbrug.
Tabel 6.1. Alternative forløb
2003
BNP vækst, pct.
Centralt forløb .....................................
Lav-vækst forløb ..................................
Høj-vækst forløb..................................
Output gab, pct. af BNP
Centralt forløb .....................................
Lav-vækst forløb ..................................
Høj-vækst forløb..................................
Ledighedsprocent, pct.
Centralt forløb .....................................
Lav-vækst forløb ..................................
Høj-vækst forløb..................................
Offentlige finanser, pct. af BNP
Centralt forløb .....................................
Lav-vækst forløb ..................................
Høj-vækst forløb..................................
Kilde:
1,4
0,3
1,4
-0,7
-1,8
-0,7
5,9
6,5
5,9
1,2
0,6
1,2
2004
2,3
1,4
3,3
0,2
-1,8
1,2
5,6
7,0
5,1
1,3
0,1
1,9
2005
2,2
2,7
1,8
0,1
-1,4
0,7
5,3
6,9
4,7
1,8
0,7
2,4
2006
1,9
2,9
1,3
0,0
-0,5
0,0
5,1
6,1
4,7
1,9
1,5
2,1
Egne beregninger på baggrund af ADAM-modellen.
Aktivitetsstigningen øger det positive outputgab med 1 pct. i 2004 og
medfører lavere ledighed, hvilket konjunkturmæssigt øger tempoet i
gældsnedbringelsen. Ledigheden reduceres til et niveau på 4¾ pct.,
hvilket er relativt lavt og med de gældende strukturer på arbejdsmarkedet
indebærer risiko for ophedning og flaskehalse på arbejdsmarkedet.
De to scenarier indebærer forskellige forløb for de offentlige finanser,
hvilket udelukkende afspejler konjunkturudsving. Den strukturelle saldo
antages uændret.
Selv i lavvækstscenariet er afstanden mellem den modelsimulerede
offentlige saldo og EU-Traktatens 3 pct. grænse for det offentlige
underskud så stor, at en konflikt med Stabilitets- og Vækstpagtens regler
aktuelt fremstår mindre sandsynlig.
De offentlige finansers
rentefølsomhed
er illustreret i tabel 6.2. En
permanent stigning i den uden- og indenlandske rente langs hele
rentekurven skønnes at forværre den offentlige saldo med ca. 1 pct. af
Finansministeriet
November 2003
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0035.png
Konvergensprogram 2003
BNP efter 4 år, især som følge af lavere økonomiske aktivitet. Den direkte
indvirkning på den offentlige sektors nettorentebetalinger er begrænset
bla. i kraft af, at den samlede offentlige nettogæld kun er godt 6 pct. af
BNP i 2003,
jf. afsnit 4.6.
Kombinationen af højere realrente og lavere
vækst i udlandet må anses for relativt usandsynlig, eftersom højere renter
typisk vil være en følge af bedre vækstudsigter.
Tabel 6.2. Indvirkning af 1 pct. højere rente i ind- og udland
2003
BNP-niveau .........................................
Offentlig saldo .....................................
Offentlig primær saldo .........................
Offentlig ØMU-gæld...........................
Offentlig nettogæld..............................
Kilde:
-0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
2004
Pct.
-1,0
-1,3
Pct. af BNP
-0,4
-0,7
-0,3
-0,5
0,7
1,5
0,6
1,3
-1,4
-0,8
-0,6
2,4
2,2
2005
2006
Egne beregninger på baggrund af ADAM- og Nigem-modellerne.
6.2. Langsigtede risici og finanspolitisk holdbarhed
Langfristede fremskrivninger af de offentlige finanser er forbundet med
en betydelig usikkerhed. Tabel 6.3 opsummerer virkningen på den
finanspolitiske holdbarhed af ændringer i forudsætningerne.
Hovedkonklusionerne er:
•
Beskæftigelsesgraden
har en central betydning for den finanspolitiske
holdbarhed. Realiseres de ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen ikke
– svarende til at fremgangen i den strukturelle beskæftigelse fra 2003
til 2010 bliver 53.000 personer mindre – forringes
holdbarhedsindikatoren alt andet lige med 0,9 pct. af BNP.
Et fald i
arbejdstiden
har en væsentlig negativ effekt på de offentlige
finanser. Et fald i den gennemsnitlige arbejdstid på 2 pct. – omtrent
svarende til 50.000 helårspersoner – svækker det finanspolitiske
råderum med 0,6 pct. af BNP. Et tilsvarende fald i den aftalte – og
gennemsnitlige – arbejdstid, har en mindre effekt, fordi det samtidig
medfører en reduktion i reguleringen af indkomstoverførslerne.
Produktivitetsvækst
har ved gældende regler som udgangspunkt ikke
betydning for den finanspolitiske holdbarhed. På trods af at
produktivitetsvækst øger velstanden og derved skattebasen stiger de
offentlige udgifter stort set i samme takt, idet de ved gældende regler
•
•
34
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0036.png
Konvergensprogram 2003
som udgangspunkt følger lønnen i den private sektor (primært løn til
offentlige ansatte og overførsler).
•
Øget
middellevetid
kan ved given tilbagetrækningsalder medføre en
betydelig forværring af den finanspolitiske holdbarhed som følge af et
øget udgiftspres fra befolkningsaldringen.
Senere gennemsnitlig
tilbagetrækning
bidrager positivt til den
finanspolitiske holdbarhed. Den negative effekt af ét års øget
middellevetid kan fx modsvares af et �½ års senere tilbagetrækning.
Ændret
indvandring
(som fordeler sig ligeligt på personer fra mindre
og mere udviklede lande) har en nogenlunde neutral effekt på den
finanspolitiske holdbarhed. Indvandring fra mindre udviklede lande
har, ved gældende regler mv., en moderat negativ virkning på
holdbarheden, da disse indvandrere har en relativ lav
beskæftigelsesfrekvens. Til gengæld er de potentielle gevinster ved
bedre integration af disse indvandrere på det danske arbejdsmarked
tilsvarende højere.
Fertilitet
har, ved gældende regler, en omtrent neutral virkning på
holdbarheden. På langt sigt påvirker ændringer i fertiliteten således
størrelsen af befolkningen snarere end dens alderssammensætning.
•
•
•
Tabel 6.3. Følsomhedsanalyser: Virkning på holdbarhedsindikatoren
Ændring i forhold til det demografiske grundforløb
Pct. af BNP
Erhvervsdeltagelse:
Strukturel beskæftigelse mindskes med 53.000 personer
-0,9
(svarende til at ikke-udmøntet krav til beskæftigelsen ikke realiseres) ...
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder øges med �½ år ............................
0,25
Arbejdstid:
Fald i gnst. årlig arbejdstid med 2 pct.
-0,6
Fald i gnst. og aftalt årlig arbejdstid med 2 pct.
-0,4
Demografi:
Fertilitet øges med 4.000 børn årligt fra 2004 ......................................
-0,02
Middellevetid øges med 1 år.................................................................
-0,22
Indvandring øges med 5.000 personer årligt
- fra et gennemsnitsland ......................................................................
0,00
- fra mindre udviklede lande ...............................................................
-0,12
- fra mere udviklede lande ...................................................................
0,12
Kilde: DREAM samt egne beregninger.
Finansministeriet
November 2003
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram 2003
Appendix og bilagstabeller
36
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0038.png
Konvergensprogram 2003
Appendiks 1. Langsigtede fremskrivninger af de offentlige
finanser – centrale elementer
Den gradvise aldring af befolkningen indebærer en kraftig stigning i
ældrekvoten (antallet af personer ældre end 64 år i forhold til antallet i
den arbejdsdygtige alder 15-64 år) og en samtidig stigning i den samlede
forsørgerkvote (antallet af personer yngre end 15 år eller ældre end 64 år i
forhold til antallet i den arbejdsdygtige alder),
jf. figur A1.1.
Figur A1.1a. Forsørgerkvoter
Indeks 2003=100
Indeks 2003=100
Figur A1.1b. Arbejdsstyrke
Indeks 2003=100
Indeks 2003=100
180
160
140
120
100
80
2000 10
20 30 40 50 60 70
Ældrekvote
Forsøgerkvote
Korrigerede forsørgerkvote
80
180
160
140
120
100
80
105
100
95
105
100
95
90
90
2000 10 20 30 40 50 60 70 80
Personer i alderen 20-64 år
Arbejdsstyrken, målt i personer
Arbejdsstyrken, målt i arbejdstimer
Anm.:
Kilde:
Forsørgerkvoten defineres som forholdet mellem antal personer under 15 år
og over 64 år i forhold til resten. Ældrekvoten defineres som forholdet
mellem de 65+ årige i forhold til de 15-64 årige. Den korrigerede
forsørgerkvote defineres som forholdet mellem personer, der ikke er i
beskæftigelse i forhold til antal beskæftigede.
Egne beregninger.
Offentlige udgifter og indtægter
De offentlige serviceudgifter kan med gældende aldersfordeling i
udgifterne forventes at stige i takt med aldringen af befolkningen,
eftersom det gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug vedrørende
ældre er markant højere end udgiften til børn og unge, som igen er højere
13
end udgiften til personer i de erhvervsaktive aldre,
jf. figur A1.2b
. På
13
Det individuelle
offentlige forbrug omfatter udgifter, der direkte eller indirekte kan
henføres til brugerne, som fx. ældrepleje, sundhedsydelser, uddannelse og børnepasning
m.v., og er således afhængig af befolkningens alderssammensætning. Udgifter til
administration, forsvar, retsvæsen og infrastruktur m.v. henføres til det ikke-
aldersafhængige kollektive offentlige forbrug. Det individuelle offentlige forbrug udgør
størstedelen (ca. 2/3) af det samlede offentlige forbrug.
Finansministeriet
November 2003
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0039.png
Konvergensprogram 2003
baggrund af de anvendte udgiftsregler vil udgifterne til offentligt forbrug i
pct. af BNP toppe omkring 2040 og igen i 2070, hvor det skønnes at
være rundt regnet 3 pct. af BNP højere end i 2003
14
.
Figur A1.2. Offentligt forbrug
Figur A1.2a. Udvikling i aldersgrupper
Indeks 2003=100
Indeks 2003=100
Figur A1.2b. Aldersfordelt individuelt
offentligt forbrug i 1998, pr. person
1.000 kr.
200
1.000 kr.
200
200
180
160
140
120
100
80
2000 10 20
Under 15 år
30
40 50
60 70
65+ år
80
200
180
160
140
120
100
80
15-64 år
85+ år
150
150
100
100
50
50
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Pleje
0
Alder
B ørn epasn ing
Un dervisn in g
Su ndhed
Figur A1.2c. Offentligt forbrug på
undergrupper, ændring i forhold til 2003
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Figur A1.2d. Samlet offentligt konsum,
ændring i forhold til 2003
Pct. af BNP
Pct. af BNP
4
3
2
1
0
-1
2000 10 20 30 40
Børnepasning
Sundhed
Kollektivt konsum
50 60 70 80
Undervisning
Pleje
4
3
2
1
0
-1
4
3
2
1
0
-1
2000 10
20
30
40
50
60
70
80
4
3
2
1
0
-1
Anm.:
Kilde:
Den vandrette (røde) linje i figur A1.2d angiver ændringen i pct. af BNP
omregnet til en fast årlig ændring i forhold til 2003 (annuitet).
Egne beregninger.
14
I fremskrivningen er der søgt taget højde for, at behovet for sundhedsydelser for
personer i en given aldersgruppe formentlig vil falde over tid i takt med den bedre
gennemsnitlige sundhedstilstand, som må antages at ligge til grund for den forudsatte
stigning i middellevetiden.
38
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0040.png
Konvergensprogram 2003
Udgifterne til overførsler efter skat øges med 1,6 pct. af BNP frem til
2070. Her tages der bl.a. højde for, at stigende udbetalinger fra
pensionsordninger vil medføre en reduktion i de indkomstafhængige
sociale ydelser. Med de gældende regler for modregning af
folkepensionens tillægsbeløb og boligydelse dæmpes stigningen i
overførslerne efter skat isoleret set med op mod 0,6 pct. af BNP på sigt.
De indkomstskattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger skønnes at
skifte fra nettoindbetalinger på ca. 2 pct. af BNP i 2003 til
nettoudbetalinger på omtrent 3�½ pct. af BNP i 2040. (Den private
sektors pensionsformue skønnes at stige fra 116 pct. af BNP i 2003 til
godt 220 pct. af BNP i 2040). Skatteindtægterne fra nettoudbetalinger fra
disse ordninger skønnes at stige med godt 2�½ pct. af BNP frem til 2070.
De stigende nettoskatteindtægter fra den private sektors
pensionsopsparing modsvares delvist af et forventet fald i indtægter fra
olie- og gasindvinding i Nordsøen, hvor indtægterne på ca. ¾ pct. af
BNP i 2003 beregningsteknisk forudsættes at blive udfaset frem til 2043.
Figur A1.3. Overførsler og skatteindtægter, ændring i forhold til 2003
Figur A1.3a. Overførsler (netto)
1)
,
herunder folkepension.
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Figur A2.3b. Skatteindtægter fra
nettoudbetalinger fra pensionsordninger.
Pct. af BNP
Pct. af BNP
4
3
2
1
0
4
3
2
1
0
4
3
2
1
0
-1
2000 10
20
30
40
50
60
70
80
4
3
2
1
0
-1
-1
-1
2000 10 20 30 40 50 60 70 80
Samlede overførsler
Folkepension
Anm.:
1)
Kilde:
Den vandrette (røde) linje angiver ændringen i pct. af BNP omregnet til en
fast årlig ændring i forhold til 2003 (annuitet).
Efter skat, afgifter og modregning.
Egne beregninger.
Finansministeriet
November 2003
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0041.png
Konvergensprogram 2003
Appendiks 2. Sammenligning med Konvergensprogram 2002
A2.1. Overordnede ændringer siden Konvergensprogram 2002
Væksten i BNP blev større end forventet i 2002. Det kan i betydelig grad
tilskrives en uventet stor stigning i værditilvæksten indenfor sø-transport,
med et højt målt produktivitetsniveau. Derfor har den højere vækst haft
relativ beskeden effekt på beskæftigelsen og de offentlige finanser i 2002.
I takt med nedjusteringen af væksten i euro-området i 2003 er skønnet
for dansk BNP-vækst ligeledes lavere end før (med yderligere
nedadgående risici,
jf. afsnit 3).
I fremskrivningen antages derimod en
anelse højere vækst i 2004-2005 end i KP2002. Det skal ses i lyset af en
opjustering i antagelserne om de udenlandske vækstrater i 2005, mere
lempelig pengepolitik end ventet, og en vis indhentning af
vækstefterslæbet fra første del af 2003.
Den offentlige saldo er nedjusteret i alle år, hvilket delvist afspejler
tekniske revisioner relateret til fx behandlingen af swaps, der rent teknisk
reducerer overskuddet på de offentlige finanser med omkring ¼ pct. af
15
BNP . Denne tekniske justering har ingen effekt på holdbarheden af
finanspolitikken. Ophævelsen af 24 timers reglen bidrager til en lille
forringelse og den nye aftale vedrørende beskatning af aktiviteterne i
Nordsøen til en vis forbedring af finanserne fra 2004 og frem (jf.
afsnit 4).
På trods af opjusteringen af væksten i 2002 blev den offentlige saldo i
2002 forværret i forhold til KP2002, blandt andet fordi vækstbidraget fra
sø-transport som nævnt havde en relativ lille effekt på de offentlige
indtægter, og indtægterne fra pensionsafkastskatten var lavere end
forventet. I 2003 påvirkes den offentlige saldo desuden af lavere aktivitet,
og i 2004 af de vedtagne skattenedsættelser. Det forventede moderate
konjunkturelle opsving, strukturelle reformer og en stram udgiftsstyring
indebærer at den offentlige saldo bringes tilbage til omtrent samme
niveau i 2010 som forventet i KP2002.
ØMU-gælden blev større end ventet i 2002 som følge af et mindre
offentligt overskud, større kommunal gæld og et lavere omfang af
statsobligationer i de sociale kasser og fonde (ATP) end forudsat. Da
15
For yderligere detaljer se
Statistiske Efterretninger,
Offentlige finanser 2002:29,
Danmarks Statistik.
40
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0042.png
Konvergensprogram 2003
beholdningen af statsobligationer modregnes i opgørelsen af ØMU-
gælden giver det sig udslag i et højere gældsniveau. Hertil kommer en
teknisk effekt fra en historisk nedrevision af BNP-niveauet foretaget af
Danmarks Statistik. ØMU-gælden er stadig klart under
konvergenskriteriet på 60 pct. af BNP og reduceres til 27,5 pct af BNP i
2010 (sammenlignet med 26 pct. i KP2002).
Tabel A2.1. Sammenligning med tidligere konvergensprogram
ESA
BNP vækst
Blg
Konvergensprogram 2002 ......
Konvergensprogram 2002 ......
Ændring.................................
Offentlig saldo
B9
Konvergensprogram 2002 ......
Konvergensprogram 2003 ......
Ændring.................................
Offentlig gæld
Konvergensprogram 2002 ......
Konvergensprogram 2003 ......
Ændring.................................
2002
2006 2007-
2010
------------------- Pct. af BNP --------------------
1.5
2.1
0.6
2.1
1.7
-0.4
43.9
45.5
1.6
2.2
1.4
-0.8
2.2
1.2
-1.0
42.1
42.7
0.6
1.8
2.3
0.5
2.5
1.3
-0.8
39.2
41.2
2.0
1.7
2.2
0.5
2.4
1.8
-0.6
36.7
38.7
2.0
1.8
1.9
0.1
2.2
1.9
-0.3
34.5
36.4
1.9
1.8
1.7
-0.1
2.2
2.1
-0.1
26.0
27.5
1.5
2003
2004
2005
A2.2. Ændringer i de mellemfristede antagelser frem til 2010
Antagelserne om skatte- og udgiftspolitikken er ændret siden KP2002
som følge af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst, og den tilknyttede
nedjustering af målet for væksten i det offentlige forbrug. Aftalen
reducerer skatteprovenuet med omkring 0,7 pct. af BNP frem til 2010.
Det lavere skatteprovenu er finansieret af de indbyggede reserver
(sikkerhedspuljen) i den oprindelige
DK2010-plan
og en reduktion af den
offentlige forbrugsvækst på 0,3 pct-enheder i 2004 og 0,5 pct.-enheder i
2005 sammenlignet med KP2002.
Den mellemfristede fremskrivning af beskæftigelsen er kun ændret en
anelse siden sidste års Konvergensprogram. Det demografiske grundforløb
indebærer en marginalt lavere strukturel beskæftigelse i 2010, hvilket dog
modvirkes af nye data for tilgangen til førtidig tilbagetrækning. I forløbet
med konstante tilgangsfrekvenser til førtidig tilbagetrækning falder den
strukturelle beskæftigelse med 26.000 personer fra 2003 til 2010, hvilket
er det samme som i KP2002,
jf. tabel A2.2.
Finansministeriet
November 2003
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0043.png
Konvergensprogram 2003
Ændrede antagelser om den fremtidige tilgang til efterløn medfører et
bidrag på –7.500 personer til beskæftigelsen i 2010 sammenlignet med et
positivt bidrag på 3.000 personer i KP2002.
Det opvejes delvist af et bidrag fra indførslen af beskæftigelses-fradraget
på 3.500 personer. Alligevel skønnes den strukturelle beskæftigelse at
falde med 1.000 personer fra 2003 til 2010 i fravær af yderligere
strukturelle tiltag, hvilket skal sammenlignes med en stigning på 5.000
personer i KP2002.
Tabel A2.2. Bidrag til stigning i strukturel beskæftigelse mellem 2003
og 2010, 1.000 personer
konv2002 konv2003
Demografisk grundforløb (uændret erhvervsdeltagelse)...............
-40
-42
Konstant tilgang til overgangsydelse ...........................................
+9,5
+10,5
Konstant tilgang til førtidspension .............................................
+7
+9,5
-3
-3,5
Konstant tilgang til efterløn .......................................................
-26
-26
Konstant tilgangsforløb..............................................................
Ændret tilgang til førtidspension, førtidspensionsreform m.v. .... +19,5
+17
Ændret tilgang til efterløn, efterlønsreform mv...........................
+3
-7,5
-2,5
-2
Omlægning af barselsorlov mv. ..................................................
+10
+10
Flere i arbejde .............................................................................
Effekten af beskæftigelsesfradrag i skatteaftalen, 2003.................
-
+3,5
+1,5
+4
Andre bidrag (primært som følge af konjunkturskøn for 2004) ..
5
-1
Reform neutralt/udmøntet stigning i strukturel beskæftigelse .....
Krav til yderligere tiltag der øger erhvervsdeltagelsen ..................
+41
+32
Krav til yderligere tiltag der reducerer ledigheden .......................
+21
+21
+62
+53
Krav til yderligere tiltag i alt .......................................................
Samlet stigning i strukturel beskæftigelse....................................
66
52
Kilde: Egne beregninger.
På den anden side har den skønnede stigning i arbejdstiden som følge af
lettelsen af marginalskatten en positiv effekt på de offentlige finanser. Det
reducerer kravet til den samlede stigning i den strukturelle beskæftigelse
med ca. 5.500 personer og står dermed for knap halvdelen af nedsættelsen
af dette krav (fra 66.000 til 52.000 personer).
Samlet er kravet til yderligere strukturelle reformer dermed reduceret fra
62.000 personer i KP2002 til 53.000 personer.
42
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0044.png
Konvergensprogram 2003
Bilagstabeller
Tabel B.1 Nøgletal for dansk økonomi
Privat forbrug ............................
Offentligt forbrug .....................
Boligbyggeri...............................
Erhvervs investeringer ................
Offentlige investeringer..............
Lagerinvesteringer
1)
....................
Endelig indenlandsk eftersp. ......
Eksport .....................................
Heraf industrieksport ...............
Import .......................................
BNP...........................................
BVT, private byerhverv..............
Timelønsomkostninger ..............
Timelønninger...........................
Timeproduktivitet, byerhverv ....
Private disp.indkomster .............
Eksportpriser..............................
Importpriser...............................
Forbrugerpriser ..........................
Kontantprisen på ejerboliger ......
Obligationsrente ........................
Betalingsbalance.........................
Renter og udbytter.....................
Offentlig sektors saldo ...............
Heraf renter ..............................
Betalingsbalance.........................
Offentlig sektors saldo ...............
Privat finansiel opsparing...........
Skattetryk, pct. af BNP ..............
Udgiftstryk, pct. af BNP ............
Samlet beskæftigelse...................
Heraf offentlig ..........................
Heraf privat ..............................
Arbejdsstyrke .............................
Registrerede ledige .....................
Som pct. af arbejdsstyrken .........
Do. EU-definition
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
------------------------------------------ Realvækst i pct. ------------------------------------------
-1,9
0,4
1,9
1,3
3,0
2,4
2,5
2,6
2,2
2,3
2,3
1,1
2,1
2,1
-0,2
0,7
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
9,9
-14,2
6,6
5,0
2,0
2,5
2,4
2,3
2,4
2,3
2,3
8,5
4,8
-0,7
0,6
3,6
3,1
2,7
2,6
2,4
2,4
2,4
5,6
13,3
-3,1
-2,9
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
0,6
-0,3
-0,3
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,9
0,9
1,2
1,2
2,5
2,0
2,0
2,0
1,8
1,9
1,9
13,0
3,0
5,8
2,9
4,5
4,4
3,5
3,6
3,5
3,4
3,5
11,1
1,6
5,5
3,4
5,4
5,0
4,3
4,3
4,3
4,3
4,3
11,3
1,9
4,2
2,8
5,4
4,3
4,1
4,1
4,0
4,0
4,0
2,9
1,4
2,1
1,4
2,3
2,2
1,9
1,9
1,7
1,7
1,7
4,9
2,8
0,7
1,5
2,4
2,5
2,4
2,4
2,3
2,3
2,3
-------------------------------------------- Vækst i pct. ----------------------------------------------
3,9
4,3
4,5
4,0
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,6
4,2
4,2
3,9
3,7
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,8
3,2
3,2
1,6
2,5
1,7
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,0
2,2
1,0
2,3
2,0
2,6
2,2
2,5
2,6
2,2
2,3
2,3
9,2
2,2
-2,9
0,3
0,9
1,9
1,7
1,7
1,6
1,6
1,6
9,7
2,3
-0,2
-1,0
0,7
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
2,9
2,4
2,5
2,3
1,9
1,8
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
6,5
6,0
2,7
3,5
1,5
2,0
1,9
2,1
2,3
2,4
2,5
------------------------------------------------ Pct. ----------------------------------------------------
5,6
5,1
5,1
4,2
4,8
5,2
5,7
6,1
6,1
6,1
6,1
------------------------------------------------- Mia. kr. --------------------------------------------------
19,9
40,7
39,3
43,5
46,0
53,8
56,4
60,4
63,0
64,7
67,3
-32,1
-24,8
-21,2
-26,4
-24,9
-24,1
-23,1
-21,0
-20,2
-18,7
-16,8
31,7
36,6
26,6
16,6
18,7
27,4
30,0
32,8
35,4
37,2
39,6
-23,3
-18,9
-18,4
-15,8
-14,8
-13,6
-12,1
-10,0
-7,7
-5,3
-2,9
--------------------------------------------- Pct. af BNP---------------------------------------------
1,6
3,1
2,9
3,1
3,1
3,5
3,5
3,6
3,6
3,6
3,6
2,5
2,8
1,6
1,2
1,3
1,8
1,9
2,0
2,0
2,1
2,1
-0,9
0,3
0,9
1,9
1,9
1,7
1,7
1,7
1,6
1,5
1,5
49,5
49,8
48,8
48,5
48,1
47,9
47,6
47,5
47,4
47,4
47,4
53,8
54,2
54,4
54,0
53,2
52,6
52,3
52,2
52,0
51,9
51,8
---------------------------------------------- 1.000 personer -----------------------------------------------
2.734 2.750 2.740 2.723 2.738 2.751 2.762 2.770 2.776 2.783 2.789
821
829
840
840
843
845
848
849
851
853
855
1.913 1.921 1.900 1.883 1.895 1.906 1.914 1.920 1.925 1.929 1.934
2.884 2.895 2.885 2.893 2.901 2.907 2.910 2.913 2.915 2.917 2.919
150
145
145
170
163
155
148
143
139
134
130
5,2
5,0
5,0
5,9
5,6
5,3
5,1
4,9
4,8
4,6
4,5
4,4
4,3
4,2
5,1
4,9
4,6
4,4
4,2
4,1
4,0
3,9
2000
1)
Lagerændringernes bidrag til BNP vækst.
Finansministeriet
November 2003
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0045.png
Konvergensprogram 2003
Tabel B.2. Vækstdekomponering
ESA
BNP-vækst (faste priser) ........
BNP (løbende priser).............
BNP-deflator.........................
Forbrugerprisindeks (HICP) .
Beskæftigelsesvækst................
Produktivitet .........................
Vækstkomponenter:
Privat forbrug........................
Offentligt forbrug .................
Faste bruttoinvesteringer .......
Lagerændringer
1)
....................
Eksport .................................
Import ..................................
Bidrag til BNP vækst
Indenlandsk efterspørgsel ......
Lagerændringer
1)
....................
Nettoeksport .........................
1) Bidrag til BNP-vækst.
B1g
B1g
2002
2,1
1365
0,9
2,4
-0,4
2,4
1,9
2,1
-1,2
-0,3
5,8
4,2
1,5
-0,3
0,9
2003
2004
2005
2006
2007-
10
1,7
1863
2,1
1,7
0,2
1,6
2,3
0,5
2,4
0,0
3,5
4,1
1,8
0,0
-0,1
P3
P3
P51
P52+53
P6
P7
1,4
2,3
2,2
1,9
1413 1471 1536 1598
2,1
1,8
2,2
2,1
2,2
1,8
1,7
1,7
-0,6
0,5
0,5
0,4
2,0
1,7
1,7
1,5
----- Realvækst i pct. -----
1,3
3,0
2,4
2,5
-0,2
0,7
0,5
0,5
2,4
3,5
2,9
2,6
0,3
0,1
0,0
0,0
2,9
4,5
4,4
3,5
2,8
5,4
4,3
4,1
0,8
0,3
0,2
2,3
0,1
-0,1
1,9
0,0
0,3
1,9
0,0
0,0
P52+53
B11
44
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0046.png
Konvergensprogram 2003
Tabel B.3. Offentlige finanser
ESA
Nettofordringserhvervelser
Offentlig sektor .....................
Staten....................................
Kommuner............................
Fonde....................................
Offentlig sektor
Indtægter i alt........................
Udgifter i alt .........................
Nettofordringserhvervelser ....
Nettorentebetalinger .............
Primære saldo........................
Indtægter
Skatter...................................
Sociale bidrag ........................
Renteindtægter......................
Andet ....................................
Indtægter i alt........................
Udgifter
Offentligt forbrug..................
Indkomstoverførsler
til
husholdninger .......................
Indkomstoverførsler til priv.
institutioner og udland .........
Renteudgifter ........................
Subsidier ...............................
Investeringer..........................
Andet ....................................
Udgifter i alt..........................
S13
S1311
S1313
S1314
ESA
ESA
B9
2002 2003 2004 2005 2006 2010
---------------- Pct. af BNP---------------
1,6
1,2
1,3
1,8
1,9
2,1
1,0
0,2
0,4
1,0
1,0
1,3
-0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,0
1,0
0,9
0,8
0,8
0,8
55,9
54,4
1,6
1,4
2,9
48,8
1,7
2,3
3,2
55,9
26,3
17,5
2,6
3,7
2,2
1,8
0,4
54,4
55,2
54,0
1,2
1,1
2,3
48,5
1,6
2,2
2,8
55,2
26,1
17,8
2,6
3,3
2,1
1,7
0,4
54,0
54,5
53,2
1,3
1,0
2,3
48,1
1,6
2,1
2,6
54,5
26,0
17,5
2,5
3,1
2,0
1,7
0,4
53,2
54,4
52,6
1,8
0,9
2,7
47,9
1,6
2,2
2,8
54,4
25,8
17,2
2,5
3,1
2,0
1,7
0,4
52,6
54,2
52,3
1,9
0,8
2,6
47,6
1,6
2,3
2,8
54,2
25,7
17,0
2,5
3,0
2,0
1,7
0,4
52,3
53,9
51,8
2,1
0,2
2,3
47,4
1,6
2,3
2,7
53,9
25,5
17,2
2,5
2,4
2,1
1,7
0,4
51,8
D2+D5
D61
D41
ESA
Co
ty
taou
D41
D3
P51
res
ESA
Tabel B.4. Dekomponering af udviklingen i ØMU-gælden
ESA
Offentlig gæld ..........................
Ændring i offentlig gæld...........
Bidrag til ændring i offentlig gæld
Primær saldo (excl. fonde) ........
Renteudgifter ........................... D41
Nominel BNP-vækst ................ B1g
Andre faktorer med indflydelse
på gældsudviklingen ...................
Heraf:
Privatiserings indtægter
Implicit rente af gæld ...............
2002 2003 2004 2005 2006 2010
----------------- Pct. af BNP ---------------
45,5 42,7 41,2 38,7 36,4 27,5
0,2
-2,8
-1,5
-2,5
-2,3
-8,9
-2,7
2,2
-1,4
2,5
0,0
6,9
-2,1
1,9
-1,5
-1,1
0,0
6,5
-2,2
1,8
-1,7
0,6
0,0
6,3
-2,7
1,7
-1,7
0,2
0,0
6,3
-2,7
1,7
-1,5
0,2
0,0
6,4
-12,9
7,1
-6,3
3,2
0,0
6,1
Finansministeriet
November 2003
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0047.png
Konvergensprogram 2003
Tabel B.5 Konjunkturrensning af de offentlige finanser
ESA
BNP vækst (faste priser) ........... B1g
Offentlig saldo ......................... B9
Nettorenteudgifter ...................
Potentiel BNP-vækst ................
Output gab ..............................
Strukturel saldo ekskl. fonde.....
Strukturel primære saldo
ekskl. fonde ..............................
2002 2003 2004 2005 2006 2010
----------------- Pct. af BNP ---------------
2,1
1,4
2,3
2,2
1,9
1,7
1,6
1,2
1,3
1,8
1,9
2,1
1,4
1,1
1,0
0,9
0,8
0,2
2,4
2,4
1,8
2,1
1,8
1,7
0,3
-0,7
-0,2
-0,1
0,0
0,0
1,6
2,0
1,7
1,8
1,9
2,1
2,6
3,2
2,8
2,7
2,6
2,4
Tabel B.6. Ændringer i forhold til tidligere konvergensprogram
ESA
BNP-vækst
Blg
Konvergensprogram 2002 .....
Konvergensprogram 2003 .....
Ændring................................
Offentlig saldo
B9
Konvergensprogram 2002 .....
Konvergensprogram 2003 .....
Ændring................................
Offentlig gæld
Konvergensprogram 2002 .....
Konvergensprogram 2003 .....
Ændring................................
2002 2003 2004 2005 2006 2010
---------------- Årlig stigning ---------------
1.5
2.1
0.6
2.1
1.7
-0.4
43.9
45.5
1.6
2.2
1.4
-0.8
2.2
1.2
-1.0
42.1
42.7
0.6
1.8
2.3
0.5
2.5
1.3
-0.8
39.2
41.2
2.0
1.7
2.2
0.5
2.4
1.8
-0.6
36.7
38.7
2.0
1.8
1.9
0.1
2.2
1.9
-0.3
34.5
36.4
1.9
1.8
1.7
-0.1
2.2
2.1
-0.1
26.0
27.5
1.5
46
Finansministeriet
November 2003
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0048.png
Konvergensprogram 2003
Tabel B.7. Langsigtede offentlige finanser og udvalgte antagelser
2003 2005 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070
Pct. af
---------------- Ændring i forhold til 2003 ---------------
BNP
Offentlige udgifter i alt
ekskl. rentebetalinger .......
- Offentligt forbrug.........
- Sundhed og pleje .........
1)
- Offentlige overførsler ...
- Folkepension ...............
Offentlige indtægter i alt ..
- Skat af pensions-
udbetalinger, netto .......
Pensionsformue ...............
Antagelser
Nominelt BNP pr.
beskæftiget .......................
Nominelt BNP ................
Real BNP.........................
Erhvervsfrekvens, mænd
(20-64 år) ........................
Erhvervsfrekvens, kvinder
(20-64 år) ........................
Erhvervsfrekvens, i alt
(20-64 år) ........................
Ledighed (pct. af
arbejdsstyrken).................
Strukturel ledighed ..........
50,7
24,3
8,1
17,2
4,4
55,2
-0,3
-0,1
-0,1
-0,3
0,2
-0,8
-0,8
-0,4
-0,2
-0,4
1,0
-1,5
0,4
-0,1
0,5
0,7
1,9
-0,7
3,4
1,8
1,8
1,8
2,7
0,4
4,7
2,9
2,4
1,7
3,2
1,2
3,3
2,5
2,3
0,8
2,5
0,7
4,5
3,0
2,3
1,2
2,6
1,2
5,2
3,3
2,3
1,4
2,9
1,5
-
0,0
0,2
0,9
1,7
2,5
2,7
2,7
2,7
------------------------------ Pct. af BNP -----------------------------
117 124 144 180 209 220 217 226 227
----------------------------------- Pct. ---------------------------------
4,1
3,9
3,6
3,9
3,8
3,8
3,8
3,7
3,8
3,5
1,4
86,2
76,3
81,3
5,9
5,4
4,4
2,2
86,2
76,3
81,3
5,3
5,2
3,9
1,7
85,8
76,6
81,2
4,5
4,5
3,6
1,9
85,3
75,8
80,5
4,5
4,5
3,3
1,6
84,2
74,3
79,2
4,5
4,5
3,8
2,0
84,5
75,0
79,7
4,5
4,5
3,8
2,1
84,3
74,7
79,5
4,5
4,5
3,6
1,8
83,4
73,5
78,5
4,5
4,5
4,0
2,2
83,8
74,3
79,1
4,5
4,5
Anm.: Fremskrivningen indebærer at ledighed og erhvervsdeltagelsen opdelt på køn,
alder og herkomst efter 2010 fastholdes konstante. Ændringer i erhvervs-
deltagelsen efter 2010 afspejler udelukkende ændringer i befolkningens
sammensætning på køn, alder og herkomst. Skatteindtægter følger underliggende
udviklingen i BNP efter 2010, men med centrale antagelser blandt andet for så
vidt angår pensionsopsparing. Udgifterne til overførsler er før skat (og således
ikke direkte sammenlignelige med figur A1.3, hvor udgifterne er efter skat og
afgifter).
1)
Overførsler fra sociale kasser og fonde (ATP m.v.) er ikke medtaget.
Finansministeriet
November 2003
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465113_0049.png
Konvergensprogram 2003
Tabel B.8. Eksogene antagelser
ESA
Kort-rente (årsgns.) ..................
Lang-rente (årsgns.)..................
USA: Lang-rente (10 års)..........
USD/EURO valutakurs
(årsgns.)....................................
Valutakurs vis-á-vis EURO.......
BNP-vækst verden (ekskl.EU) ..
USA .......................................
Japan......................................
BNP-vækst EU-15 ...................
Real markedsvækst, industri .....
Import volumen verden
(ekskl.EU)................................
Olie priser (Brent.
USD/barrel) .............................
Ikke-olie råvarepriser ................
2002
2007-
2010
----------------- Pct. af BNP ---------------
3,5
2,4
2,4
3,3
4,1
4,9
5,1
4,2
4,8
5,2
5,7
6,1
4,6
4,0
4,6
5,1
5,6
6,0
1,12
7,43
3,5
2,1
1,2
0,8
4,0
6,3
27,5
10,3
1,13
7,44
4
2,5
1,3
2,2
7,5
7,1
25,0
2,5
1,13
7,44
4,5
3,3
1,5
2,4
5,3
7,4
25,5
1,6
1,13
7,44
4
3,2
2,2
2,4
4,6
7,0
26,0
-0,1
1,13
7,44
3,5
3,0
2,3
2,4
4,6
7,6
27,2
1,0
2003
2004
2005
2006
0,94
7,43
3,2
2,4
0,1
1
1,4
4,1
24,9
3,5
48
Finansministeriet
November 2003