Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 423
Offentligt
1465263_0001.png
PDF udgave (210 KB)
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. januar 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 22. januar 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004 – vedlægges
Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
EU-koordination, j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen
Den 14. januar 2004
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004
Aktuelt notat
1.    Operativt program over Rådets aktiviteter i 2004: Åben debat
2.    Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
MEP-statutten
Præsentation af Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007
(finansielle perspektiver)
Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner
Georgien
Mellemøsten
Iran
Det vestlige Balkan
Afghanistan: Forberedelse af international konference
Evaluering af gennemførelsen af rådskonklusioner om menneskerettigheder
og demokratisering i 3. lande
EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse
13.  Rådskonklusioner om Colombia
14.  Den Europæiske Sikkerhedsstrategi
15.  Opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner: Kina
16.  Fælles Holdning vedrørende forebyggelse, håndtering og bilæggelse af
konflikter i Afrika
(side 2)
(side 3)
(side 3)
(side 4)
(side 5)
(side 6)
(side 6)
(side 7)
(side 8)
(side 8)
(side 9)
(side 9)
(side 10)
(side 10)
(side 10)
(side 11)
2
17.  Eventuelt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0003.png
3
1. Operativt program over Rådets aktiviteter i 2004: Åben debat
Nyt notat.
Det irske formandskab har besluttet, at Rådets arbejdsprogram for 2004 skal være genstand for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0004.png
en åben debat på rådsmødet (almindelige Folketingets og eksterne forbindelser) den 26.-27. fælles
2004. Sagen forelægges på den baggrund anliggender Europaudvalg til ny orientering. Det januar
arbejdsprogram  2004  blev  præsenteret  på  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne
forbindelser) den 8.-9. december 2003.
På det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet, at Rådets to kommende
formandskaber  hver  december  fremlægger  et  fælles  arbejdsprogram  for  Rådets  arbejde  det
kommende år.
Rådets to kommende formandskaber (Irland og Holland) fremlagde den 1. december det fælles
arbejdsprogram for Rådets arbejde i 2004. Det fælles arbejdsprogram er udarbejdet bl.a. på
grundlag af drøftelserne af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004 og Rådets
flerårige strategiske program for 2004-2006.
Den overordnede strategiske prioritet for Rådet i 2004 vil være at sikre en succesfuld integration
af de nye medlemslande i EU samt sikring af EU’s fortsatte effektive funktion. Vigtigheden af en
hurtig   ratifikationsproces   samt   ikrafttræden   af   den   nye   traktat   understreges.
Optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien vil være et vigtigt aspekt af Rådets
arbejde i 2004. Rådet vil fortsætte samarbejdet med Tyrkiet frem mod DER i december 2004. I
forhold til Cypern vil Rådet støtte FN’s Generalsekretærs bestræbelser på at sikre en afslutning på
konflikten. For så vidt angår Dagsorden 2007 understreges vigtigheden af, at forhandlingerne
herom afsluttes senest inden udgangen af 2005. Det forventes, at Kommissionen fremlægger de
egentlige lovforslag senest i juli 2004, således at der på DER i december 2004 kan træffes
beslutning om principper og guidelines for Rådets videre arbejde.         
Det fælles arbejdsprogram for 2004 fokuserer på tre hovedområder: 1) Lissabon-strategien, 2)
RIA samt 3) EU’s rolle som global aktør. Fsva. Lissabon-processenvil Rådet arbejde for fremme
af en vækstorienteret økonomisk politik og øget konkurrenceevne med henblik på at skabe flere
og bedre jobs under hensyntagen til og integration af en miljømæssig bæredygtig udvikling. Fsva.
RIA vil fokus være på implementering af tiltag forudset i Amsterdam-traktaten, herunder bl.a.
vedrørende  asyl,  immigration,  civilretssamarbejde  samt  politi  og  juridisk  samarbejde  i
kriminalsager. Fsva. EU’s rolle i verdenvil Rådet i 2004 arbejde videre med udviklingen af en
sammenhængende strategisk ramme med henblik på at sætte EU bedre i stand til at agere globalt.
Andre vigtige arbejdsområder for Rådet i 2004 inkluderer implementering af reformen af den
fælles landsbrugspolitik, fiskeripolitikken samt afslutning af WTO forhandlingerne.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
4
dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  8.-9.  december  2003.  Det  endelige
arbejdsprogram for 2004 er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december.  
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0005.png
Formandskabet ventes at givepå at give et generelt overblik. Der generelt, herunder i de øvrige
rådsformationer med henblik en kort status for arbejdet i Rådet har siden sidste rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december været afholdt en række
rådsmøder, herunder rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 15. december,
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december samt rådsmøde (miljøministre) den 22.
december. Punktet er fast på dagsordenen og er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om
effektivisering af Rådets arbejdsmetoder. Hensigten med punktet er at medvirke til at sikre
kontinuitet i arbejdet mellem de forskellige formationer, som Rådet mødes i.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
3. MEP-statutten
Nyt notat.
Vedtagelse af en statut (MEP-statutten), der skal skabe fælles vilkår for medlemmerne for så vidt
angår løn, pension og beskatning har været forhandlet mellem Rådet og Europa-Parlamentet
gennem de sidste ca. 25 år uden at en løsning har været fundet.
Europa-Parlamentet (EP) vedtog den 3.-4. juni 2003 et nyt udkast til MEP-statut. Hertil knytter sig nye
regler  for især  rejsegodtgørelser,  som  parlamentets  præsidium  vedtog den  28.  maj  2003,  men hvis
ikrafttrædelse er gjort betinget af vedtagelse af statutten. EP’s udkast til statut opfyldte ikke de krav til
forbedringer, som Rådet tidligere havde stillet krav om, hvilket blev meddelt EP i et brev af 13. juni 2003
fra daværende formand Papandreou til EP-formanden.
Efter flere måneders forhandlinger om sagen internt i parlamentet besluttede et markant flertal (345
stemmer for, 94 imod medens 88 undlod at stemme) den 17. december 2003 at vedtage en resolution
med  et  tilbud  til  Rådet  om  at  revidere  udkastet  til  statut,  så  det  imødekom  en  række  af  Rådets
kritikpunkter. Det er nu op til Rådet at beslutte, om EP’s indrømmelser er tilstrækkelige til at opnå en
aftale.
5
Det nye forslag bygger overordnet på ens løn for alle medlemmer svarende til halvdelen af
lønnen for en dommer ved EF-Domstolen (hvilket svarer til et vægtet gennemsnit af lønniveauet
for  MEP’erne  fra  de  4  største  EU-lande),  godtgørelse  af  faktisk  afholdte  udgifter  på  især
rejseområdet samt mulighed for at pålægge MEP’ernes løn supplerende national beskatning,
såfremt medlemslandene måtte ønske det. Statutten skal i følge forslaget træde i kraft i 2009.
Reglerne  for  sekretariatsgodtgørelse  og  diæter  forbliver  uændrede,  mens  reglerne  for
omkostningstillægget opdateres. I rejsegodtgørelsesreglerne bibeholdes time- og kilometerpenge
til dækning af udgifter forbundet med rejse- og ventetid.
Forslaget modificerer udkastet af 3. – 4. juni på en række af de punkter Rådet angav som uacceptable, det
gælder:
Referencerne til primærretlige spørgsmål (immuniteter og privilegier) tages ud.
EP accepter, at pensionsalderen hæves fra 60 til 63 år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0006.png
EP  accepterer  medlemsstaternes  ret  til  at  pålægge  MEP’ernes  vederlag  supplerende
national beskatning, forudsat at der ikke bliver tale om dobbeltbeskatning.
Samtidig tilkendegives, at de nye godtgørelsesregler (som vedtaget af EP’s Præsidium 28. maj 2003)
træder i kraft på samme tid som statutten.
Europaparlamentarikernes løn har hidtil været afholdt af de enkelte medlemslandes nationale budgetter,
og MEP’erne har fået samme løn som de enkelte landes nationale parlamentarikere. Med statuttens
ikrafttrædelse overgår finansieringen til EU-budgettet. Omkostningen er ikke indeholdt i EU’s budget for
2004, men EP har oplyst, at det vil være muligt at finde beløbet inden for Parlamentets eget budget fra
medio  2004,  såfremt  statutten  bliver  vedtaget  og  træder  i  kraft  ved  begyndelsen  af  den  nye
EP-valgperiode. Fremover vil udgifterne skulle afholdes indenfor EP’s andel af EU’s administrative
budget (20%).
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. -
27. januar med henblik på, at der træffes politisk beslutning om, at EP’s forslag til ændringer kan
accepteres.  Såfremt  Rådet  beslutter  at  give  sin  accept  af  kompromisforslaget,  vil  parlamentet
efterfølgende skulle vedtage den reviderede statut. Kommissionen vil herefter skulle afgive udtalelse, og
Rådet  vil  formelt  skulle  godkende  statutten.  Rådet  træffer  beslutning  med  kvalificeret  flertal.  I
spørgsmålet om beskatning gælder enstemmighed.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003 samt forud
for rådsmødet (udenrigsministre) den 29.-30. oktober 2001.
4. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 (finansielle
6
perspektiver)
Nyt notat.
Kommissionen vil på mødet præsentere sin meddelelse om Dagsorden 2007, de næste finansielle
perspektiver, der fremlægges den 25. januar 2004. Formandskabet lægger ikke op til drøftelser
heraf. Kommissionen kan først vedtage meddelelsen formelt på det første efterfølgende møde
den 28. januar. Kommissionen forventes at fremlægge det detaljerede forslag om Dagsorden
2007 medio 2004.
Kommissionens meddelelse forventes at fokusere på 1) Kommissionens bud på de strategiske
prioriteter, som EU skal fokusere sine ressourcer på, 2) forslag til forenkling af instrumenterne til
at levere disse prioriteter, 3) budgetmæssige spørgsmål og 4) de konkrete finansielle overslag.
Kommissionen forventes i sin strategiske tilgang til Dagsorden 2007 at lægge op til større fokus
på opnåelse af Lissabon-målene, retlige- og indre anliggender og EU’s globale rolle. De største
enkelte   udgiftsområder   vil   dog   fortsat   være   den   fælles   landbrugspolitik   og
samhørighedsmidlerne/strukturfondene. Det samlede udgiftsniveau, reform af strukturfondene
og finansieringen af EU’s budget forventes at blive de væsentligste emner under forhandlingerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0007.png
om Dagsorden 2007.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse
med dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner
Nyt notat.
Rådet forventes med udgangspunkt i oplæg fra det irske formandskab og fra Kommissionen at
gennemføre den årlige orienteringsdebat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil. Det irske
formandskab ventes at lægge hovedvægten på udviklingsmæssige aspekter.
Rådet  forventes  at  drøfte  muligheden  for  at  skabe  yderligere  sammenhæng  mellem  EU’s
udviklingspolitiske, politiske og økonomiske målsætninger og instrumenter. Rådet forudses i den
forbindelse  særligt  at  fokusere  på  EU’s  rolle  i  det  multilaterale  arbejde  i  FN,  Bretton
Woods-institutionerne og andre internationale organisationer.
På baggrund af et oplæg fra Kommissionens ventes Rådet at gøre status for bestræbelserne på at
effektivisere Fællesskabsbistanden. Kommissionen har i de seneste år gennemført en reform af
forvaltningen  af  Fællesskabsbistanden  med  det  formål  at  forbedre  projekternes  og
programmernes kvalitet, sikre en hurtigere gennemførelse af bistanden, forbedre procedurerne
7
for  forvaltningen,  og  at  øge  virkningen  og  synligheden  af  bistanden.  Muligheden  for  øget
anvendelse  af  standardiserede  retningslinier  for  fordeling  af  ressourcer  på  tværs  af  EU’s
bistandsprogrammer ventes i den forbindelse drøftet.
Endelig forudses Rådet at drøfte EU’s bidrag til opfyldelse af 2015-målene, der udgør den
overordnede ramme for den globale indsats for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. EU gav ved
FN-topmødet i Monterrey i marts 2002 tilsagn om at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af
2015-målene, herunder ikke mindst et tilsagn om øget udviklingsbistand.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg
har dog modtaget aktuelt notat forud for gennemførelsen af orienteringsdebatten forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. marts 2003.
6. Georgien
Nyt notat.
Rådet ventes at drøfte situationen i Georgien efter det fredelige magtskifte i november 2003 og
præsidentvalget den 4. januar 2004 samt EU’s muligheder for at støtte reformer og økonomisk
udvikling i Georgien.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0008.png
Der er behov for koordineret international støtte for at bistå Georgien med at afhjælpe landets
aktuelle politiske og økonomiske problemer. Den overordnede målsætning vil være at bidrage til
at fremme demokratisering og retsorden, herunder bekæmpelse af den udbredte korruption,
overvinde akutte budgetproblemer, støtte økonomiske reformer samt forberede demokratiske
valg. EU er indstillet på at bidrage hertil i tæt samarbejde med de internationale finansielle
institutioner, først og fremmest Den internationale Valutafond IMF.
Derudover kan EU ventes at tage stilling til en eventuel udvidelse af EU’s naboskabspolitik til at
omfatte Georgien samt Armenien og Azerbajdjan. Rådskonklusionerne af 16. juni 2003 åbnede
mulighed herfor.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7. Mellemøsten
Nyt notat.
8
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde
den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Der er fortsat ikke reelle fremskridt i fredsprocessen. Egyptens forsøg på at mægle mellem de
palæstinensiske fraktioner for at få en våbenhvile i stand var uden resultat, og der er fortsat ingen
konkrete planer om et møde mellem Sharon og Qurei. Opførelsen af sikkerhedshegnet fortsætter
efter den planlagte kontroversielle linie, og de israelske styrker (IDF) fortsætter de militære
aktioner i de besatte områder rettet mod angivelige medlemmer af terrorgrupper. For første gang
siden begyndelsen af oktober gennemførtes den 25. december 2003 et selvmords-attentat ved et
busstoppested i Israel med fire dræbte.
I en tale den 18. december 2003 varslede premierminister Sharon ensidige israelske skridt, hvis
ikke palæstinenserne snart påbegynder implementeringen af deres forpligtelser i road map. Dette
vil inkludere en redeployering af IDF langs nye provisoriske sikkerhedslinier, en fremskyndelse af
etableringen af sikkerhedsmuren, såvel som en ændret deployering af bosættelser, så der bliver
færre nær palæstinensiske byer.
Samtidig  er  der  fra  israelsk  side  annonceret  flere  lettelser  i  den  permanente  militære
tilstedeværelse i de besatte områder. Senest blev den militære blokade af Jenin ophævet den 1.
januar 2004, således at Nablus nu er den eneste større by på Vestbredden, som fortsat er
indesluttet af israelsk militær. De militære check-poster består imidlertid, og bevægelsesfriheden
for palæstinenserne er fortsat begrænset.
Med  hensyn  til  fjernelse  af  ulovlige  bosættelsesudposter,  som  Sharon  gav  tilsagn  om  i
ovennævnte tale, er der endnu ikke sket meget konkret. Sharon og forsvarsminister Shaul Mofaz
har foreløbig godkendt en liste på seks udposter (hvoraf kun to er beboede), som skal rømmes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0009.png
om nødvendigt med militær magt. Implementering heraf er dog endnu ikke påbegyndt.
Syriens  præsident  Assad  erklærede  i  december  2003,  at  Syrien  er  klar  til  at  genoptage
fredsforhandlingerne med Israel, hvor de stoppede i 2000. Israel har afvist dette, men den
israelske  præsident  Katsav  har  inviteret  præsident  Assad  til  Jerusalem  for  at  drøfte  mulige
fornyede fredsforhandlinger uden forhåndsbetingelser.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
8. Iran
Nyt notat.
9
Rådet forventes at drøfte udviklingen i Iran i lyset af en redegørelse fra den Høje Repræsentant,
der på anmodning af Rådet, jf. rådskonklusioner af 9. december 2003, i januar 2004 besøger Iran
for  nærmere  at  drøfte,  hvordan  EU’s  dialog  med  Iran  på  alle  områder  kan  fremmes.  På
rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  8.-9.  december  2003
bekræftede  Rådet,  at  EU  er  parat  til  at  undersøge,  hvordan  der  kan  udvikles  et  bredere
samarbejde med Iran.
Der kan endvidere ventes en drøftelse af situationen vedr. det forestående iranske parlamentsvalg. Det
iranske ”Vogternes Råd” har udelukket omkring 30% af kandidaterne til valget. Afvisningen omfatter
bl.a. ca. 80 af reformfløjens 210 parlamentsmedlemmer. Parlamentet har i alt 290 medlemmer. Også
centrale reformpolitikere, heriblandt Mohammad Reza Khatami, bror til Irans præsident og leder af Irans
største reformparti, er blevet afvist.
I opfølgning på IAEA-resolutionen vedtaget i november 2003 har Iran underskrevet tillægsprotokollen
om ikke-spredning.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  i  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.
9. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Rådets drøftelse af Det vestlige Balkan forventes primært at fokusere på resultatet af det serbiske
parlamentsvalg  den 28.  december  2003  og mulige  konsekvenser  heraf  for den  politiske  og
økonomiske reformproces og tilnærmelsen til euro-atlantiske strukturer.
Foranlediget af, at danskeren Søren Jessen-Petersen, formand for det Regionale Initiativ
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0010.png
vedrørende Migration, Asyl og Flygtninge under Stabilitetspagten for Sydøsteuropa, den 1.
februar afløser ambassadør Brouhns (Belgien) på posten som EU’s Særlige Repræsentant i
Skopje, ventes Rådet at udtale anerkendelse af ambassadør Brouhns arbejde og byde afløseren
velkommen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets
Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.- 9.december 2003.
10. Afghanistan: Forberedelse af international konference
10
Nyt notat.
Rådet  forventes  at drøfte  en  international  konference  om  Afghanistan.  Konferencen  blev i
november varslet af den afghanske præsident, Hamid Karzai, men der foreligger endnu ikke
oplysninger om hverken det præcise tidspunkt for afholdelsen (formodentlig bliver det i løbet af
foråret)  eller  konferencens  indhold.  Konferencen  vil  formodentlig  blive  en  opfølgning  på
Bonn-aftalen i december 2001 og Petersberg mødet i 2002.
Efter Talibanstyrets sammenbrud i efteråret 2001 og omfattende konsultationer i Afghanistan,
indkaldte FN afghanske grupper til drøftelse af en politisk aftale, der kunne føre til genetablering
af et repræsentativt demokrati. Den 5. december 2001 tiltrådtes den såkaldte Bonn-aftale som
fastlægger en proces, der efter to år skal føre til afholdelse af valg og genetablering af permanente
regeringsstrukturer.  I  december  2002  blev  der  ved  Petersberg-møderne  gjort  status  over
fremskridtene i Afghanistan, og mål (benchmarks) for den kommende periode blev drøftet. Det
samme ventes at ske på den kommende planlagte internationale konference.
For  det  internationale  samfund  vil  konferencen  derudover  være  en  lejlighed  til  at  forsikre
Afghanistan om sin fortsatte moralske og økonomiske støtte til stabilisering og genopbygning af
landet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11. Evaluering af gennemførelsen af rådskonklusioner om menneskerettigheder og
demokratisering i 3. lande
Nyt notat.
Rådet godkendte på sit møde den 9.- 10. december 2002 en rapport, som indeholder en bred
vifte  af  konkrete  tiltag  til  en  styrkelse  af  EU’s  politik  vedrørende  menneskerettigheder  og
demokratisering i tredjelande. Tiltagene indebærer bl.a.,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0011.png
-
-
-
-
At  Rådet  regelmæssigt  drøfter  menneskerettigheder  og  demokratisering,  herunder  i
forbindelse  med  de  årlige  samlinger  i  FN’s  menneskerettighedskommission  og  FN’s
generalforsamling,
At samarbejdet mellem Rådssekretariatet og Kommissionen om menneskerettigheder og
demokratisering søges intensiveret,
At Europa-Parlamentets synspunkter mere effektivt søges afspejlet i overvejelser om EU’s
politik vedrørende menneskerettigheds- og demokratisering,
At der tilstræbes større åbenhed i relation til offentligheden og civilsamfundet, herunder
11
-
-
ved øget inddragelse af NGO’er i EU’s menneskerettighedsarbejde,
At EU’s samarbejde med internationale organisationer som FN, OSCE og Europarådet
søges intensiveret, samt
At EU’s indsats for bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf søges gjort mere
effektiv.
Rapporten  indeholder  tillige  en  bestemmelse  om,  at  FUSP  arbejdsgruppen  vedrørende
menneskerettigheder  (COHOM)  en  gang  årligt  skal  rapportere  til  Rådet  om  status  for
gennemførelsen af de nævnte tiltag. Rådet ventes på mødet den 26.- 27. januar 2004 at få forelagt
den første fremskridtsrapport til godkendelse.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.- 10. december 2002.
12. EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse
Nyt notat.
Der er tale om den tilbagevendende halvårlige gennemgang af EU’s prioriteter på området.
Gennemgangen har blandt andet til formål at identificere områder og regioner, hvor EU kan
sætte ind med konfliktforebyggende initiativer. Det forventes, at den irske udenrigsminister i den
forbindelse vil orientere om konferencen om konfliktforebyggelse i Dublin den 31. marts til 2.
april 2004. Der forventes endvidere vedtaget et sæt rådskonklusioner på baggrund af drøftelsen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13.
Rådskonklusioner om Colombia
Nyt notat.
Rådet  vil  skulle  vedtage  konklusioner  om  Colombia.  Der  er  tale  om  en  opdatering  af
rådskonklusionerne fra december 2002 i lyset af det planlagte besøg i Europa af Colombias
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0012.png
præsident Uribe medio februar i år. I konklusionerne udtrykker EU støtte til den colombianske
regerings  institutionelle  reformer,  anerkendelse  af  økonomiske  og  politiske  fremskridt,
anerkendelse  af  fremskridt  i  kampen  mod  terrorisme  og  produktion  og  handel  af
narkoproduktion, støtte til bestræbelserne på at finde en forhandlingsløsning på den væbnede
12
konflikt i landet samt beklagelse over den forværrede situation på menneskerettighedsområdet,
herunder situationen for de internt fordrevne. EU opfordrer i den forbindelse til en øjeblikkelig
gennemførelse af anbefalingerne fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Der forventes
ingen debat af punktet i Rådet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14.
Den Europæiske Sikkerhedsstrategi
Nyt notat.
På  rådsmødet  vil  ministrene  notere  sig  status  for  opfølgningen  af  Den  Europæiske
Sikkerhedsstrategi.  Ministrene  ventes  at  tilslutte  sig  rådskonklusioner  om  tidsplanen  for
implementeringen, samt konkrete forslag til implementeringen.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.- 9. december 2003.
15. Opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner: Kina
Nyt notat.
Det  Europæisk  Råd  den  12.  december  2003  anmodede  Rådet  (almindelige  anliggender  og
eksterne forbindelser) om at tage spørgsmålet om embargo på våbensalg til Kina op til fornyet
overvejelse.
Våbenembargoen over for Kina er er den eneste tilbageværende del af de sanktioner, som EU
indførte under indtryk af begivenhederne på Tiananmen Pladsen i 1989, og omfatter eksport af
alle  ”dødbringende  våben”  og  ammunition.  Våbenembargoen  var  en  integreret  del  af  den
erklæring om Kina, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Madrid d. 26. – 27. juni 1989.
Embargoen er implementeret nationalt af medlemsstaterne.
Gennem de senere år er forholdt mellem EU og Kina blevet stadig bedre med udbyggede
samarbejdsrelationer.  Processens  hidtidige  kulmination  kom  i  forbindelse  med  EU-Kina
topmødet i Beijing den 30. oktober 2003, hvor parterne gensidigt bekræftede det strategiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0013.png
13
partnerskab. Fra kinesisk side argumenteres for, at en ophævelse af våbenembargoen vil være et
naturligt led i det nye partnerskab.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16. Fælles Holdning vedrørende forebyggelse, håndtering og bilæggelse af
konflikter i Afrika
Nyt notat.
Denne fælles holdning afløser den tidligere fælles holdning vedrørende forebyggelse, håndtering
og  bilæggelse  af  konflikter  i  Afrika  fra  maj  2001.  Det  primære  formål  er  at  opbygge  den
afrikanske kapacitet til at forebygge konflikter og gribe ind over kriser, særligt ved de primære
regionale  organisationer  i  Afrika.  Et  nyt  væsentligt  element  er  støtte  til  opbygning  af  den
operationelle  kapacitet  ved  de  regionale  organisationer  samt  indsættelsen  af  konkrete
fredsstøtteoperationer. Derudover lægges der særlig vægt på at styrke konfliktforebyggelse, styrke
samordningen med medlemsstaterne og udbygge samarbejdet med FN. I art.2 og 6 tilkendegiver
EU sin villighed til også med egne operationelle midler at involvere sig i kriseløsning i Afrika, når
det er nødvendigt.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med
dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt  notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (udenrigsministre) den 14. maj 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465263_0014.png