Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
1464941_0001.png
PDF udgave (47 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
27. oktober 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat om Kommissionens meddelelse
om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital ”overgang”
til analog ”afvikling”), KOM(2003) 541.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464941_0002.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om overgangen fra analog til digital
radio-/tv-spredning (fra digital ”overgang” til analog ”afvikling”)
Kommissionens meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning
(fra digital ”overgang” til analog ”afvikling”)
KOM(2003) 541
Resumé
:
Digitalt tv rummer - set i forhold til analogt tv - en række fordele, bl.a. bedre
billedkvalitet, mulighed for interaktive tjenester og en bedre udnyttelse af kapaciteten, der
giver plads til flere kanaler. I EU er landene derfor i færd med at overgå til eller
planlægger at overgå til digitalt tv. At overgå fra analogt til digitalt tv er imidlertid en
kompleks proces med betydelige sociale og økonomiske konsekvenser. Én væsentlig
udfordring er, at alle forbrugere skal investere i digitalt modtageudstyr. Overgangen skal
drives af markedskræfterne og forbrugernes efterspørgsel. Medlemsstaternes planer for
overgang skal være transparente, begrundede, proportionale og rettidige.
Baggrund
I eEurope 2005 handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til, inden udgangen af 2003 at
offentliggøre deres intentioner vedrørende en mulig overgang til digitalt tv. Kommissionen
har i øvrigt gennemført analyser af spørgsmålet om overgangen.
På den baggrund er Kommissionens fremkommet med denne meddelelse, der redegør for de
problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en eventuel offentlig aktiv
indsats for at fremme overgangen. I et bilag til meddelelsen anføres eksempler på hvilke
typer oplysninger, medlemsstaterne kan medtage i disse rapporter.
Indhold
Kommissionens meddelelse fokuserer primært på overgangen i relation til
jordbaseret
digitalt tv. Baggrunden er, at en række særlige forhold gør sig gældende i forhold til
jordbaseret tv. Jordbaseret tv anses således for at have en særlig politisk betydning, f.eks. i
forhold til at sikre alle adgang til især public service tv.
Hidtil er digitalt tv primært blevet udbredt via satellit og kabel og primært som betalings-tv.
Der er imidlertid en gruppe mennesker, der af forskellige grunde aldrig kommer til at
abonnere på betalings-tv og som derfor ikke ad den vej vil få adgang til digitalt tv. Digitalt
tv har derfor brug for nye drivkræfter og en bedre differentiering fra analogt tv, såfremt alle
skal overgå til digital modtagelse. Jordbaseret, digitalt tv, der kan modtages uden betaling,
vil kunne være en væsentlig drivkraft.
Set fra forbrugerens side er fordelene ved digitalt tv umiddelbart bedre lyd- og
billedkvalitet, adgang til interaktive tjenester samt flere kanaler. Set fra samfundets side er
fordelen ved digitalt tv endvidere, at det giver mulighed for, også ad denne vej at give
adgang til informationssamfundets tjenester samt at digitalt tv indebærer en langt mere
effektiv udnyttelse af de knappe frekvensressourcer. Der kan således være flere digitale
kanaler på én analog tv-kanals plads, og når den analoge udsendelse kan ophøre, vil der
2
derfor skulle investere enten i nye tv-apparater eller såkaldte set top bokse, der kan
konvertere signalerne til de ”gamle” fjernsynsapparater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464941_0003.png
Analog afvikling, altså stop for analog sending, bør først ske, når udbredelsen af digitalt
modtageudstyr er så godt som universel. Et hovedspørgsmål er derfor, hvorvidt de
offentlige myndigheder skal intervenere for at fremskynde overgangen.
Primært skal overgangen drives af markedet og brugernes efterspørgsel. Intervention vil
imidlertid kunne begrundes, dels hvis der står almene interesser på spil, dels i tilfælde af
markedssvigt.
Her må hvert land følge sin egen overgangsplan - der er ikke ét enkelt overgangsmønster,
ikke én enkel overgangsformel og heller ingen planer om at fastlægge en fælles dato for
afvikling af analogt tv. Udfordringen består i at stimulere efterspørgslen, så der bliver tale
om en tjenestedrevet proces.
Medlemsstaterne bør sikre, at eventuelle indgreb er proportionale og så vidt muligt
teknologineutrale. Reguleringen bør endvidere tillade både forretningsmæssig
uafhængighed og samarbejde. En tidsplan skal tage højde for, at såvel for tidlig som for sen
intervention kan gøre betydelig skade. De risici, som er knyttet til henholdsvis offentlig
intervention/manglende intervention skal endvidere vurderes. Landenes handlingsplaner bør
endvidere tage højde for, hvordan der kan tilskyndes til anvendelse af digitale modtagere
m.v.
På EU-plan er der behov for overvågning og koordinering. Endvidere vil der på EU-plan
kunne tages initiativer i relation til udstyrsstandarder, forbrugerinformation, lettelse og
fremme af adgangen til værdiforøgende tjenester, herunder offentlig information. Endvidere
vil Kommissionen foreslå medlemsstaterne at drøfte frekvensaspekterne ved overgangen
inden for rammerne af Fællesskabets nye frekvenspolitik.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke implikationer for gældende dansk ret.
Dansk høring
Meddelelsen er sendt i bred høring.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
3
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464941_0004.png