Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1464943_0001.png
PDF udgave (39 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
27. oktober 2003
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 25. august 2003 (Alm. del –
bilag 1259) vedlægges Udenrigsministeriets svar på spørgsmål nr. 79.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464943_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 79 af 25. august 2003 (Alm. Del –
bilag 1259).
Spørgsmål 79:
”Udvalget  anmoder  ministeren  om  at  oversende  et  notat,  der  redegør  for,  hvilke
europæiske og internationale aftaler Tyrkiet har undertegnet vedrørende intellektuelle
ejendomsrettigheder  –  herunder  patent  og  databeskyttelse  –  med  relevans  for
medicinalindustrien. Udvalget skal endvidere udbede sig en statusopgørelse over, hvor
langt Tyrkiet er nået med hensyn til implementering og overholdelse af de pågældende
aftaler.  Det  bedes  herunder  oplyst,  om  regeringen  betragter  Tyrkiets  hidtidige
implementeringsindsats som tilfredsstillende.”
Svar:
Tyrkiet  har  undertegnet  WTO-TRIPS  aftalen  og  EU-Tyrkiet  toldunionsaftalen.
Herudover er Tyrkiet medlem af World Intellectual Property Organisation (WIPO) og
har i WIPO-regi undertegnet en række aftaler med relevans for medicinalindustrien
herunder Pariserkonventionen og Patent Cooperation Treaty.
Tyrkiet  er  i  henhold  til  WTO-TRIPS  aftalen,  EU-Tyrkiet  toldunionsaftalen  samt
diverse beslutninger i EU-Tyrkiet associeringsrådet forpligtet til, at implementere den
af  disse  aftaler  nødvendiggjorte  lovgivning  omkring  intellektuel  ejendomsret  med
relevans for medicinalvareindustrien. Tyrkiet er ifølge toldunionsaftalen forpligtet til at
sikre  et  beskyttelsesniveau  fsva.  intellektuelle  ejendomsrettigheder,  der  svarer  til
niveauet i EU.
Kommissionen overvåger løbende på fællesskabets vegne Tyrkiets implementering af
de indgåede aftaler. Det fremgår af tiltrædelsespartnerskabet for Tyrkiet fra april 2003,
hvori  der  fastlægges  principper  og  prioriteter  i  Tyrkiets  vej  frem  mod  at  indlede
optagelsesforhandlinger med EU, at det er en prioritet på kort sigt, at Tyrkiet lever op
til sine forpligtelser over for EU omkring intellektuelle ejendomsrettigheder. I denne
sammenhæng fremhæves specielt medicinalindustrien. Endvidere fremgår det af EU’s
handlingsplan for EU-Tyrkiet toldunionen fra juli 2003 i detaljer, hvad Tyrkiet inden
for en kort tidshorisont forventes at foretage sig på området.
Der  er  behov  for,  at  Tyrkiet  forstærker  indsatsen  for  en  fuld  implementering  og
overholdelse   af   de   allerede   indgåede   aftaler   vedrørende   intellektuelle
ejendomsrettigheder. Det er endvidere en afgørende faktor for Tyrkiets ambition om at
kunne  indlede  forhandlinger  om  EU-medlemskab,  at  allerede  indgåede  aftaler
overholdes.