Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 894
Offentligt
1465733_0001.png
PDF udgave (370 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
24. maj 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 2. juni 2004 –
vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
19. maj 2004
12 NHB
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0002.png
Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni
2004
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den
17.-18. juni 2004: Rådets rapport om de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)
side 2
2. (Evt.) Stabilitets- og vækstpagten: Proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Holland
3. Statistik – informationskrav i Den Økonomiske
og Monetære Union (ØMU)
side 8
4. Direktiv om rentebeskatning - Beslutning under
artikel 17.3 i direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003
5. Finansiel integration
a) Rapport om finansiel integration
b) Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser
(- 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser, - Rapport om analyse af
finansiel integration, - Ekspertgrupperapporter om
gennemførelse af handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser)
side 17
6. Finansielle tjenesteydelser
a) Internationale regnskabsstandarder (IAS)
b) EU-USA dialog
side 25
side 28
side 31
side 21
side 15
side 11
side 7
c) Rapport om konsekvenser af gennemførelse
af Basel II forslaget
7. Foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 7
til budgettet for 2004
2
Dagsordenspunkt 1:
Forberedelse af Det Europæiske Råd den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0003.png
17.-18.  juni  2004:  Rådets  rapport  om  de  overordnede  økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG)
Baggrund
De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbejdes af ECOFIN, og er et
centralt element i koordinationen af den økonomiske politik i EU. Tidligere blev der
hvert år udarbejdet nye retningslinier, men i forbindelse med beslutningen i 2002 under
dansk  formandskab  om  at  strømline  de  økonomiske  samarbejdsprocesser  blev
retningslinierne for de økonomiske politikker sidste år formuleret for tre-års perioden
2003-05.
Kommissionen har tidligere i år offentliggjort en implementeringsrapport vedrørende
de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003-05. Dette kan betragtes
som  en  midtvejsvurdering  af  medlemslandenes  gennemførelse  af  de  overordnede
økonomisk-politiske retningslinier for disse tre år og dermed en midtvejsvurdering af
efterlevelsen af EU’s mellemfristede økonomiske politik i det nye 3-årige perspektiv.
I år er der derfor alene tale om en begrænset opdatering og komplettering af de
eksisterende retningslinier, og det har været vurderingen, at der ikke er behov for
væsentlige  justeringer  af  retningslinierne.  Fokus  for  dette  års  retningslinier  er
integration af de ti nye medlemslande i det økonomisk-politiske koordinationsarbejde.
For de 15 ”gamle” medlemslande foreslås alene en opdatering i de tilfælde, hvor de
offentlige finanser er ændret væsentligt.
Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Bruxelles den 25.-26. marts 2004
arbejdet med Lissabon-målsætningerne, herunder den økonomisk-politiske strategi i
Unionen. Denne drøftelse skete blandt andet på baggrund af et oplæg fra ECOFIN
(det  såkaldte  ”Key  Issues  Paper”  (KIP)).  KIP’et  skitserede  behovene  for
økonomisk-politiske tiltag i EU-landene, herunder strukturpolitiske tiltag.
ECOFIN havde på sit møde de 11. maj 2004 en første meget kort og generel drøftelse
af Kommissionens forslag. Det blev i den forbindelse bl.a. fremhævet, at Unionen i
økonomisk henseende var blevet væsentligt mere heterogen som følge af udvidelsen,
idet  de  nye  medlemslande  ca.  havde  det  halve  velstandsniveau  og  den  dobbelte
arbejdsløshed i forhold til de 15 gamle medlemslande.
Efter  forberedelse  i  Den  Økonomiske  og  Finansielle  Komité  (EFC)  og  Den
Økonomisk-Politiske Komité (EPC) vil et revideret udkast blive forelagt for ECOFIN
den 2. juni 2004. Det reviderede udkast forelægges derefter Det Europæiske Råd på
mødet den 17.-18. juni og ventes herefter vedtaget af ECOFIN på mødet den 5. juli.
Indhold
3
Rådets  rapport  om  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer  indeholder
generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer
henvender  sig  til  alle  medlemslandene.  I  forhold  til  Kommissionens  udkast  er
retningslinierne i lighed med sidste år blevet udbygget med specifikke anbefalinger til
euroområdet.
Inden for denne generelle ramme retter de landespecifikke retningslinjer anbefalinger til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0004.png
de enkelte medlemslandes offentlige finanser, arbejdsmarked samt produktmarkeder og
overgangen  til  videnbaseret  økonomi.  Som  nævnt  er  hovedindholdet  i  dette  års
retningslinier  at  få  integreret  de  ti  nye  medlemslande  i  det  økonomisk-politiske
koordinationsarbejde.
Generelle anbefalinger
Kommissionen konkluderer, at de generelle retningslinier fra sidste år, der fokuserede
på  den   generelle  økonomiske   politiks   bidrag  til   at   sikre  opfyldelse   af
Lissabon-strategiens  målsætninger,  fortsat  er  relevante.  Herefter  kan  den  generelle
økonomiske politik især bidrage til dette mål ved at sikre:
-
-
-
vækst- og stabilitetsorienterede politikker
økonomiske reformer med henblik på at øge Europas vækstpotentiale
styrket holdbarhed
I forhold til de ”gamle” 15 medlemslande foreslår Kommissionen alene opdateringer
for så vidt angår Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Holland, Portugal og UK
med henblik på at justere budgetpolitikken.
De generelle retningslinier, der blev vedtaget sidste år, og som efter Kommissionens
forslag fortsat skal være gældende omfatter bl.a.:
Vedr.  den  makroøkonomiske
 politik
 anbefaler  Kommissionen,  at  pengepolitikken,
finanspolitikken  samt  lønstigningerne  bør  tilrettelægges  således,  at  de  er  i
overensstemmelse med prisstabilitet og behovet for at øge tilliden hos forbrugere og
virksomheder både på kort og mellemlangt sigt.
Vedr.
inflationsforskellene
anbefaler Kommissionen at øge konkurrencen på produkt- og
kapitalmarkederne, forbedre arbejdsmarkedets funktion blandt andet ved at nedbryde
barrierer til løn-fleksibilitet og tilskynde geografisk mobilitet.
For  så  vidt  angår  styrkelse
 af koordinationen  af  den  økonomiske   politik
 anbefaler
Kommissionen at forbedre analysen og drøftelserne af den økonomiske situation og
krav til  den økonomiske politik, forbedre informationsudveksling om forventede tiltag
så vidt det er muligt, styrke den eksterne repræsentation af euroområdet samt styrke de
eksisterende procedurer for samarbejde vedr. strukturreformer.
Integration af de ti nye medlemslande i retningslinierne for de økonomiske politikker 2003-05
Kommissionen anfører overordnet, at den væsentligste udfordring for de nye
medlemslande er at sikre real-konvergens på det lange sigt, idet man på samme tid bør
4
sikre nominel konvergens på kort og mellemlang sigt.
Derudover påpeges, at de strukturelle udfordringer, som de nye lande står over for ikke
afviger  væsentligt  fra  de  udfordringer,  som  de  nuværende  lande  har,  og  at  den
eksisterende  økonomiske  strategi  er  passende  med  henblik  på  at  opnå  disse
målsætninger.
For  så  vidt  angår  vækst  og  stabilitetsorienteret  makroøkonomisk  politik  anfører
Kommissionen, at deltagelse i ERM II på et tidspunkt efter tiltrædelse vil kunne hjælpe
med til at sikre generel økonomisk og monetær stabilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0005.png
De 10 nye medlemslande har i gennemsnit et budgetunderskud på knap 6 pct. af BNP,
og Kommissionen vurderer at det i nogle tilfælde kan være passende at tillade en
flerårig  tilpasningsperiode med henblik på at bringe underskuddene under 3 pct. af
BNP. I denne sammenhæng spiller det også ind, at de nye medlemslande i gennemsnit
har en offentlig gæld på 42 pct. af BNP, mens gennemsnittet i de nuværende lande er
på 64 pct. af BNP.
Vedrørende strukturreformer opfordrer Kommissionen de nye medlemslande til at
fokusere på at indsnævre forskellene i beskæftigelsesfrekvens og produktivitet. De
eksisterende retningslinier fokuserer på ”flere og bedre jobs” og ”øget produktivitet og
dynamik i den private sektor”. Med henblik på at sikre dette lægges der op til, at
medlemslandene skal lægge vægt på at arbejde kan betale sig bl.a. i kraft af reformer af
skatte-  og  understøttelsessystemer,  styrke  den  uddannelsesmæssige  indsats  og
gennemførelse af reformer af arbejdsmarkedslovgivningen.
For så  vidt angår  produktmarkederne lægges  op til  at sikre  øget konkurrence  via
fremskridt med privatiseringer og begrænsning i anvendelsen af administrerede priser,
begrænsning i administrative byrder for virksomhederne og mere støtte til iværksættere.
Specifikke anbefalinger til euroområdet
Dette afsnit beskriver den skuffende vækstsituation i euroområdet. Rådets rapport
fremhæver, at indsatsen for at rette op på denne situation bør bestå i at strukturere
offentlige indtægter og udgifter med henblik på at forstærke væksten, idet de offentlige
finanser ikke bør belastes yderligere. Samtidig bør landene forstærke de strukturelle
reformer med henblik på at øge økonomiernes vækstpotentiale.
Landespecifikke anbefalinger til Danmark
Kommissionen foreslår ingen ændringer i de landespecifikke anbefalinger til Danmark.
De landespecifikke anbefalinger til Danmark, der blev vedtaget sidste år omfatter
følgende:
5
Kommissionen  vurderer,  at  hovedudfordringerne  for  Danmark  er  at  sikre  et
tilstrækkeligt  arbejdsudbud  i  lyset  af  det  stigende  antal  ældre  samt  at  fremme
konkurrence i visse sektorer og forbedre effektiviteten i den offentlige sektor.
For  så  vidt  angår  arbejdsmarkedet  anbefaler  Kommissionen  Danmark  at  øge
incitamenterne til arbejdsmarkedsdeltagelse og senere tilbagetrækning, blandt andet ved
at  gennemføre  skattereformen  og  ved  at  overveje  yderligere  tiltag  til  at  stramme
rådighedsreglerne  og  reducere  marginalskatterne  indenfor  en  sund  finanspolitisk
ramme.
Vedr.
de offentlige finanser
anbefales Danmark at sikre kontrol med de offentlige udgifter
på  alle  niveauer  således,  at  de  flerårige  mål  for  væksten  i  det  offentlige  forbrug
overholdes.
For så vidt angår styrkelsen af
konkurrencen
anfører Kommissionen, at konkurrencen i
Danmark er svag i en række sektorer, navnlig i energi, bolig- og bygge-sektorerne samt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0006.png
for ikke-internationalt handlede tjenesteydelser, og at en styrkelse af konkurrencen vil
kunne  bidrage  til  at  sænke  prisniveauet  og  øge  produktiviteten.  Kommissionen
anbefaler derfor at forstærke bestræbelserne på at øge konkurrencen i sektorer, hvor
konkurrencen er utilstrækkelig.
Kommissionen  anbefaler  endvidere  Danmark  at  fortsætte  bestræbelserne  på  at
effektivisere den offentlige sektor,
blandt andet ved at forbedre rammerne for at øge
konkurrencen, at benytte benchmarks for den offentlige sektor samt at øge brugen af
offentlige udbud.
Europa-Parlamentet har fremsendt forslag til en række justeringer af Kommissionens
forslag  til  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier,  hvoraf  flere  er  blevet
indarbejdet i det seneste udkast til retningslinierne.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som
et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til
gennemførelsen  af  Fællesskabets  mål.  De  overordnede  økonomisk-politiske
retningslinjer  for  de  økonomiske  politikker  er  det  centrale  instrument  til  den
økonomisk-politiske  samordning  i  EU,  der  nødvendigvis  må  gennemføres  på
fællesskabsplan. Sagen skønnes således at være i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalget blev orienteret om de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier 2004 forud for ECOFIN den 11. maj 2004.
6
Folketingets  Europaudvalg  er  endvidere  blevet  orienteret  om  Kommissionens
implementeringsrapport vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinier
for 2003-05 forud for ECOFIN den 10. februar. Herudover blev udvalget orienteret
om det såkaldte ”Key Issues Paper” forud for ECOFIN den 9. marts 2004.
Folketingets Europaudvalg blev på tilsvarende vis orienteret forud for drøftelserne og
den endelige vedtagelse af retningslinierne for 2003-05 sidste år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0007.png
7
Dagsordenspunkt 2:
Stabilitets- og vækstpagten: Proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud vedrørende
Holland
Bidrag følger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0008.png
8
Dagsordenspunkt 3:
Statistik – informationskrav i Den Økonomiske og
Monetære Union (ØMU)
ECOFIN ventes på sit møde 2. juni 2004 at vedtage rådskonklusioner, der hilser
konklusionerne  i  den  afsluttende  fremskridtsrapport  om  ØMU-handlingsplanen
velkommen og støtter konklusioner om yderligere behov for fremskridt i ØMU- og
EU-statistikken.
Baggrund og indhold
ECOFIN  godkendte  den  18.  januar  1999  en  rapport  om  informationsbehovet  i
ØMU'ens tredje fase, og i forlængelse heraf fremlagde Den Økonomiske og Finansielle
Komité (EFC) den anden fremskridtsrapport til mødet i ECOFIN den 5. juni 2000 om
gennemførelsen af disse anbefalinger. På baggrund af rapportens vurderinger blev der
af de enkelte lande udarbejdet en handlingsplan, som afdækker de mest påtrængende
behov for udvikling af de enkelte landes statistikker. Handlingsplanen godkendtes af
ECOFIN den 29. september 2000.
Handlingsplanen viste, at ingen af EU-landene fuldt ud levede op til anbefalingerne.
Der var primært behov for kortere leveringstid end hidtil. Endvidere var der en række
statistikker, som ikke udarbejdedes af alle lande.
En kodeks for god praksis ved udarbejdelse og rapportering af data til proceduren om
uforholdsmæssigt store offentlige underskud blev vedtaget af ECOFIN 18. februar
2003  og  til  mødet  i  Det  Europæiske  Råd  i  marts  2003  fremlagde  Rådet  og
Kommissionen i fællesskab en sammenfattende rapport om Eurozone statistikker og
indikatorer  og  herunder  indgik  støtte  til  beregning  og  videreformidling  af  et  sæt
europæiske indikatorer for den økonomiske udvikling i EU/euroområdet (Principal
European Economic Indicators).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0009.png
Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) ventes at fremlægge en rapport om
informationsbehovene i ØMU til mødet i ECOFIN den 2. juni 2004. Rapporten ventes
at fokusere på gennemførelsen af den godkendte handlingsplan fra september 2000 og
på behovet for yderligere forbedringer. Der er tale om forbedringer, som er anbefalet i
EFC’s oprindelige rapport, endosseret af ECOFIN i 1999. I den forbindelse forventes
rapporten at følge op på fremskridt med opstilling af europæiske indikatorer for den
økonomiske udvikling og desuden på den kodeks for god praksis,  som ECOFIN
vedtog i februar 2003. Endelig følges op på handlingsplanen for de nye medlemslande
og kandidatlande fra maj 2003.
For  så  vidt  angår  handlingsplanen  fra  september  2000  er  hovedparten  af  dennes
punkter nu opfyldt, og det ventes, at den afsluttende fremskridtsrapport vil notere
fremskridt på de fleste områder. Fremskridtsrapporten ventes dog at nævne en række
lande, som endnu må gøre en indsats for at leve op til handlingsplanens målsætninger
senest midt i 2005. Danmark ventes ikke at blive nævnt blandt disse lande.
9
For  så  vidt  angår  behov  for  yderligere  forbedringer  i  forhold  til  de  oprindelige
handlingsplaner ventes nævnt behovet for både en fornyet afvejning af prioriteringer i
ØMU-statistikken og for at nå de opstillede mål senest i midten af 2005. Samtidig
opfordres medlemsstaterne til at fremme en række nye fælles initiativer: Hvad angår
opstillingen  af  europæiske  indikatorer  for  den  økonomiske  udvikling  forventes
rapporten at udtrykke behov for at de relevante nationale myndigheder viser fortsat
vilje til at nå de opstillede mål. For så vidt angår kodeks for god praksis for offentlige
underskuds- og gældsrapporteringer ventes rapporten at udtrykke behov for forbedring
af  den  institutionelle  ramme  for  arbejdet  i  flere  lande  samt  for  opstilling  af  den
nødvendige dokumentation. Endelig ventes rapporten at notere betydelige fremskridt
for økonomiske og finansielle statistikker i de nye medlemslande og kandidatlandene,
men samtidig at udtrykke at der endnu er behov for forbedringer i de fleste lande og
navnlig for længere tidsserier.
For de nævnte områder ventes Rådet at fremhæve betydningen af, at de nødvendige
ressourcer stilles til rådighed både i medlemsstaterne og i Eurostat, og at et af midlerne
kunne være genovervejet prioritering af statistikker.  
Det  forventes,   at   ECOFIN   på   baggrund  af   statusrapporten   vil   vedtage
rådskonklusioner, der
- støtter den afsluttende fremskridtsrapport og opfyldelse af handlingsplanerne fra
2000 senest i midten af 2005;
- konstaterer at nogen lande har behov for at øge indsatsen for at leve op til kravene
til opstilling af europæiske indikatorer for den økonomiske udvikling;
- konstaterer fremskridt ved indrapportering af underskuds- og gældsdata, men at der
er  behov  for  at  forbedre  den  institutionelle  ramme  og  dokumentationen  af
beregningerne i flere lande;
- konstaterer, at de nødvendige ressourcer bør være til rådighed i lyset af kravene om
udbygning af den europæiske økonomiske statistik og herunder at genoverveje
prioriteringen af den statistik, som var besluttet forud for handlingsplanen for
ØMU-statistikken;
- lægger op til en ny rapport i 2005.   
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0010.png
Der er behov for sammenlignelig makroøkonomisk statistik af høj kvalitet af hensyn til
overvågning og koordineringen af den økonomiske politik i EU inden for rammerne af
Traktaten  og  Stabilitets-  og  Vækstpagten.  Fastsættelse  af  fælles  retningslinier  for
udarbejdelsen af disse statistikker bør derfor ske på fællesskabsniveau. Sagen skønnes
således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
ECOFIN’s forventede støtte til rapporten vil ikke umiddelbart stille krav til den danske
statistikproduktion,  men  en  fuld  efterlevelse  af  anbefalingerne  vil  stille  større
ressourcekrav i Danmarks Statistik. Udgiften forbundet hermed vil blive afholdt inden
for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme. Der er ikke på nuværende tidspunkt
grundlag for nærmere at vurdere omfanget af meromkostninger for Danmark, da det
10
ikke er fuldt ud fastlagt, under hvilken form og med hvilke præcise krav den fremtidige
statistik i givet fald skal implementeres, og herunder om opfyldelse af kravene bliver
bindende for Danmark.
Rapporten   og   forventede   rådskonklusioner   har   ingen   lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg fik forelagt Rådets og Kommissionens fælles rapport om
eurozonestatistikker  samt  den  5.  fremskridtsrapport  om  informationskrav  i  ØMU
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 18. februar 2003.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0011.png
11
Dagsordenspunkt 4:
Direktiv om rentebeskatning - Beslutning under artikel
17.3 i direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003
1. Baggrund og indhold
Rådet (ECOFIN) ventes den 2. juni 2004 – i opfølgning på drøftelsen på ECOFIN den
10. februar, 9. marts og 11. maj 2004 – at drøfte skattepakken og forhandlingerne med
tredjelandene og tilknyttede områder vedr. rentebeskatning. Hvis formandskabet og
Kommissionen  har  opnået  aftaler  med  alle  centrale  tredjelande,  og  alle  aftaler  er
indgået  med  de  relevante  tilknyttede  områder,  ventes  Rådet  at  vedtage  en
Rådskonklusioner om, at betingelserne for rentebeskatningsdirektivets ikrafttræden er
opfyldt, så direktivet får virkning fra 1. januar 2005.
Rentebeskatningsdirektivet blev sammen med den samlede skattepakke vedtaget den 3.
juni 2003. Direktivets gennemførelse forudsætter, at visse tredjelande og tilknyttede
områder indfører foranstaltninger for at sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse
lande og områder til personer, der er bosat i EU-lande.
Rentebeskatningsdirektivet skal træde i kraft fra og med 1. januar 2005, forudsat
- at Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino fra samme dato
anvender   foranstaltninger   svarende   til   direktivets   foranstaltninger   i
overensstemmelse med aftaler, som de har indgået med EU efter enstemmig
afgørelse i Rådet, og
- at der er indgået aftaler eller andre ordninger med alle relevante afhængige eller
associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og afhængige eller associerede
territorier i Caribien) om, at de fra samme dato indfører automatisk udveksling
af renteoplysninger efter direktivets regler, idet de dog – på samme vilkår som
Belgien, Luxembourg og Østrig - kan opkræve kildeskat med provenudeling i
en overgangsperiode.
Inden  den  1.  juli  2004  skal  ECOFIN  med  enstemmighed  træffe  beslutning  om,
hvorvidt disse betingelser vedrørende tredjelande og tilknyttede områder er opfyldt,
således at direktivet kan træde i kraft den 1. januar 2005. Hvis dette ikke er tilfældet,
skal ECOFIN med enstemmighed beslutte en ny dato for direktivets ikrafttrædelse.
Der er stort set enighed mellem EU og Schweiz, idet substansen i skatteaftalen er
forhandlet på plads.
ECOFIN godkendte den 19.  marts og 3. juni  2003 et aftaleudkast med  Schweiz,
baseret på fire nøglepunkter vedrørende rentebeskatning:
- en kildeskat med provenudeling:
Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger fra
Schweiz til personer i EU-lande – med en sats på 15 pct. de første tre år efter
ikrafttrædelsen af aftalen, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. – og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0012.png
-
overfører 75 ordningen for Østrig,kildeskatten tilog Belgien).
(svarende til pct. af provenuet fra Luxembourg rentemodtagers bopælsland
Schweiz vil tillade en
og udlevering
frivillig indberetning
procedure, som
af information:
tillader skatteyderen at undgå kildeskat ved at give betalingsagenten fuldmagt til
12
-
-
at  indberette  rentebetalingen  til  myndighederne,  så  der  kan  gennemføres
beskatning i bopælslandet.
informationsudveksling
vedrørende renter efter anmodning i sager, der omfatter
skattesvig eller lignende
ifølge lovgivningen i det land, der anmodes om
oplysninger.
revisionsklausul
om, at aftalen skal revideres i lyset af den internationale
udvikling.
ECOFIN besluttede  endvidere  den  3.  juni  2003,  at  de samme  fire  punkter  vedr.
rentebeskatning skal danne basis for aftaler med Andorra, Liechtenstein, Monaco og
San Marino.
Schweiz får opfyldt et krav om, at EU-lande ikke må beskatte udbytte-, rente- og
royalty-beløb, som selskaber i disse lande betaler til schweiziske selskaber, ligesom
Schweiz  ikke  må  beskatte  modsatrettede  betalinger,  i  overensstemmelse  med
moder/datterselskabs- og rente/royaltydirektivet.
Schweiz har ikke villet underskrive skatte-aftalen, før alle forhandlinger mellem EU og
Schweiz på andre områder er afsluttet. Der har været udestående spørgsmål vedrørende
Schweiz’ deltagelse i Schengen/Dublin-acquiset og samarbejde om svigbekæmpelse i
relation til handel mellem EU og Schweiz.
Ved de efterfølgende forhandlinger fremsatte Andorra, Liechtenstein, Monaco og San
Marino en række krav om modydelser som betingelse for at indføre foranstaltninger
svarende til direktivets foranstaltninger for at sikre beskatningen af rentebetalinger fra
disse lande til personer i EU-lande. De fire landes krav vedrører både beskatning og
andre områder.
ECOFIN den 10. februar 2004, 9. marts og 11. maj 2004
modtog Rådet rapporter om
situationen i forhold til Schweiz og forhandlingerne om rentebeskatning med Andorra,
Liechtenstein, Monaco og San Marino samt UK’s og Hollands tilknyttede områder.
På  ECOFIN  den  10.  februar  2004  støttede  Rådet  enstemmigt  Kommissionens
forhandlingsposition og var enig om ikke at acceptere indrømmelser til tredjelandene.
Med hensyn til aftalen med Schweiz vedtog Rådet enstemmigt, at aftalen i sig selv er et
afbalanceret resultat for begge parter, og at den bør afsluttes uden yderligere forsinkelse
og uafhængigt af igangværende forhandlinger på andre områder. Rådet understregede,
at der i rette tid skal indgås aftaler med både tredjelandene og UK’s og Hollands
tilknyttede områder, så rentebeskatningsdirektivet som planlagt kan træde i kraft fra
den 1. januar 2005.
På ECOFIN den 9. marts 2004 bekræftede Rådet denne konklusion. Rådet hilste det
endvidere velkomment, at der var opnået gode fremskridt med hensyn til aftalerne med
UK’s og Hollands afhængige og associerede territorier, og opfordrede til en afslutning
af arbejdet med aftalerne mellem EU’s medlemslande og de respektive territorier, samt
at der var opnået visse fremskridt med hensyn til aftalerne med tredjelandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0013.png
13
På ECOFIN den 11. maj 2004 modtog Rådet  en rapport fra Kommissionen om
forhandlingerne med de 4 små tredjelande, hvor Andorra har accepteret en aftale uden
at EU indrømmer modkrav. Der er stadig en række udeståender i forhold til de andre
tredjelande, især vedr. indrømmelse af modkrav.
2. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Drøftelsen vedrørende forhandlingerne med tredjelande og tilknyttede områder om
rentebeskatning  har  i  sig  selv  ikke  nogen  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser. Fuld gennemførelse af rentebeskatningsdirektivet og -aftalerne skønnes
at have en gunstig virkning på statsfinanserne.
I  lov  nr.  221  af  31.  marts  2004  om  ændring  af  forskellige  skattelove
(Rentebeskatningsdirektivet  m.v.)  er  der  allerede  indført  hjemmel  til,  at  danske
skattemyndigheder kan sende oplysninger til myndighederne i tredjelande og tilknyttede
områder om rentebetalinger her fra landet, ligesom danske myndigheder kan modtage
sådanne oplysninger, jf. rentebeskatningsdirektivet og tilhørende aftaler. I samme lov er
der  indført  hjemmel  til,  at  fuldt  skattepligtige  personer,  som  modtager  renter  fra
tredjelande og tilknyttede områder, kan få den danske skat af disse indtægter nedsat
med kildeskat, som det pågældende land eller område har opkrævet efter aftale vedr.
rentebeskatningsdirektivet.
En  imødekommelse  af  krav,  som  ville  indebære  afskaffelse  af  dansk  kildeskat  på
udbytte-, rente- og royalty-betalinger til de pågældende lande samt fjernelse fra lister
over  skattely-lande,  ville  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser  og  statsfinansielle
konsekvenser i form af mindre skatteprovenu, helt afhængig af de præcise tiltag.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forhandlinger om indgåelse af aftaler vedrørende rentebeskatning med tredjelande og
tilknyttede områder i overensstemmelse med EU's rentebeskatningsdirektiv varetages
bedst på fællesskabsniveau, hvorfor sagen er i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Skattepakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder senest til
forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 19. marts 2003 og endvidere forud for
vedtagelsen af skattepakken på ECOFIN den 3. juni 2003, mens spørgsmålet om
rentebeskatningsaftaler med tredjelande og tilknyttede områder blev forelagt forud for
ECOFIN den 10. februar, 9. marts og 11. maj 2004.
Denne indstilling blev gentaget i forbindelse med ECOFIN den 9. marts og 11. maj
2004.
Det indstilles,  at  denne  indstilling  fastholdes,  samt  at  Danmark  accepterer  en
Rådserklæring om balance vedr. rentebeskatning og på den baggrund tilslutter sig den
enighed,   der   kan   opnås   vedrørende   Rådets   afgørelse   vedrørende
rentebeskatningsdirektivets ikrafttrædelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0014.png
14
Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0015.png
Dagsordenspunkt 5 a): Finansiel integration: Rapport om finansiel
integration
På baggrund af ECOFINs anmodning fra mødet den 3. juni 2003 har FSC (Financial
Services Committee) udarbejdet en rapport, hvori de fremskridt, der er opnået i den
finansielle integration som følge af bl.a. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser,
vurderes  og  fremtidige  prioritetsområder  til  en  næste  handlingsplan  foreslås.  Det
ventes, at  ECOFIN på  mødet  den 2.  juni  2004 vedtager  rådskonklusioner, hvori
rapporten hilses velkommen og dens konklusioner endosseres.
1. Baggrund og indhold
Det  hidtidige  arbejde  med  gennemførelsen  af  det  indre  marked  for  finansielle
tjenesteydelser  er  sket  med  udgangspunkt  i  den  handlingsplan  for  finansielle
tjenesteydelser,  der  i  1999  blev  præsenteret  af  Kommissionen  (KOM(1999)232).
Formålet  med  handlingsplanen  er  at  styrke  det  indre  finansielle  marked.
Handlingsplanens initiativer på EU-niveau skal være gennemført inden udgangen af
2004 og handlingsplanen skal være gennemført i national lovgivning inden udgangen af
2005.
ECOFIN bad på mødet den 3. juni 2003 FSC (Financial Services Committee) om at
vurdere de fremskridt, der er opnået i den finansielle integration som følge af bl.a. den
finansielle handlingsplan, at analysere de områder, hvor yderligere finansiel integration
kan  medføre  væsentlige  økonomiske  gevinster  samt  at  rådgive  om  fremtidige
prioritetsområder til den næste handlingsplan. FSC har som svar herpå udarbejdet en
rapport om finansiel integration.
Parallelt  hermed  har  Kommissionen  som  led  i  analyserne  af  dels  hvordan
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har virket, og dels mulige fremtidige
prioritetsområder,   iværksat   en   række   initiativer,   herunder   nedsat   en
kommissionsgruppe  om  finansielle  indikatorer  og  fire  arbejdsgrupper  vedrørende
henholdsvis kreditinstitutter, værdipapirer, forsikring og kapitalforvaltning, der skulle
komme med ideer til den næste handlingsplan inden sommeren 2004. Der er således
tale om to sideløbende initiativer med henblik på at skabe rammerne om den næste
finansielle handlingsplan.
I rapporten vurderer  FSC, at  den oprindelige  tidsplan for  handlingsplanen for de
finansielle markeder stort set er blevet fulgt og at opfølgning og fuld gennemførelse af
initiativerne i den nuværende handlingsplan bør have høj prioritet. Endvidere anbefaler
FSC:
- En analyse  af  tilbageværende  barrierer  for  finansiel  integration  bør ske  på
sektorbasis, hvor hvert enkelt markedssegment analyseres med inddragelse af
en række faktorer, der kan påvirke integrationen og potentialet for yderligere
integration,
16
-
Beslutninger om nye tiltag bør træffes på grundlag af grundige analyser af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0016.png
-
-
-
-
-
potentialet for gevinster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af
tilbageværende integrationsbarrierer og omfattende konsekvensanalyser.
Det  videre  arbejde  i  første  omgang  rettes  mod  en  gros  markeder,  hvor
integrationen  i  forvejen  er  mest  fremskreden,  men  hvor  yderligere  indsats
alligevel må forventes at have størst effekt som følge af markedets størrelse.
På detailmarkederne er det nødvendigt at se nærmere på en lang række forhold,
særligt sproglige barrierer og reglerne om forbrugerbeskyttelse, for at opnå
yderligere integration.
Særligt  fremhæves  betalinger  i  det  indre  marked,  clearing  and  settlement
(betalingsafvikling samt afvikling af værdipapirhandel), samt modernisering af
reglerne for investeringsforeninger.
Indsatsen  for  finansiel  stabilitet  bør  styrkes  ved  først  og  fremmest  at
modernisere  eksisterende  lovgivning  og  styrke  tilsynet  med  de  finansielle
markeder.
Der  skal  lægges  øget  vægt  på  de  internationale  aspekter  af  øget  finansiel
integration i EU, herunder særligt at der arbejdes for europæiske interesser i
IAS-samarbejdet  og  i  EU-USA  dialogen  om  regulering  af  de  finansielle
markeder.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet  har  ikke  udtalt  sig  om  rapporten.  Der  er  ikke  krav  om,  at
Europa-Parlamentet skal udtale sig.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en præsentation af en rapport om eksisterende og kommende initiativer
til forbedringer af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Det er regeringens
vurdering,  at  præsentationen  er  i  overensstemmelse  med  såvel  nærheds-  som
proportionalitetsprincippet.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Fremlæggelsen af rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fremlæggelsen af rapporten har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Yderligere
finansiel integration kan forventes at indebære økonomiske gevinster for EU, herunder
også for Danmark.
6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
Dagsordenspunkt 5 b):
Finansiel integration: Handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser (- 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser, - Rapport om analyse af finansiel integration, -
Ekspertgrupperapporter om gennemførelse af handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0017.png
Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni 2004 en præsentation af
Kommissionens 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser og rapport af analyse af finansiel integration samt af
forskellige ekspertgruppers rapporter om gennemførelsen af
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.
1. Baggrund og indhold
Arbejdet med gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser sker
med udgangspunkt i den finansielle handlingsplan (KOM(1999)232). Formålet med
handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplanen udløber
med udgangen af 2004.
Kommissionen   aflægger   rapport
  om   arbejdet   med   gennemførelsen   af
handlingsplanen
hvert år i juni og i december. I udkastet til 10. rapport oplyses, at 39
af handlingsplanens oprindelige 42 reguleringsinitiativer nu er vedtaget.
3 forslag er endnu ikke vedtaget. Det drejer sig om:
-
-
-
forslaget til nye kapitaldækningsregler (Basel II)
14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted)
10. selskabsdirektiv (grænseoverskridende fusioner af
kapitalselskaber)
Arbejdet med at følge op på den nuværende handlingsplan og forberede den næste
handlingsplan er i fuld gang. Opfølgningen forventes at fokusere på at:
- sikre  gennemførelse  og  øge  effekten  af  initiativerne  i  den  nuværende
handlingsplan i national lovgivning,
- styrke finansiel stabilitet ved først og fremmest at modernisere eksisterende
lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle markeder og
- træffe  beslutning  om  nye  tiltag  efter  grundige  analyser  af  potentialet  for
gevinster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af tilbageværende
integrationsbarrierer og omfattende konsekvensanalyser.
Den  næste  handlingsplan  må  forventes  at  indeholde  langt  færre  egentlige
reguleringsinitiativer  end  den  første  handlingsplan.  Som  led  i  opfølgningen  har
Kommissionen nedsat 4 uafhængige ekspertgrupper til at vurdere behovet for nye
initiativer  samt  en  kommissionsarbejdsgruppe,  der  skal  måle  graden  af  finansiel
integration i EU.
De 4 ekspertgrupper
består af eksterne interessenter. Hver gruppe har udarbejdet en
rapport.  Rapporterne  er  ikke  nødvendigvis  udtryk  for  Kommissionens  mening.
18
Grupperne har haft følgende arbejdsområder:
-
bank,
-
forsikring,
-
børs/værdipapirer og
-
kapitalforvaltning.
De overordnede konklusioner i de fire ekspertgruppers rapporter er bl.a. at:
- Lamfalussy proceduren indebærer et fremskridt i forhold til de  almindelige
beslutningsstrukturer ved vedtagelse af direktiver og forordninger,
- man  ønsker  en  reguleringspause  og  dermed  mindre  anvendelse  af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0018.png
-
-
lovgivningsinstrumentet end i den nuværende handlingsplan til fordel for andre
instrumenter som ikke indebærer lovgivning. Dette kan f.eks. være aftaler, eller
anbefalinger om selvregulering,
fremtidig  regulering  bør  have  fokus  på  cost/benefit  betragtninger  og
konsekvenser i forhold til den globale konkurrenceevne og
fokus fremover hovedsageligt skal være på håndhævelsen af de regler, der er
gennemført som led i den nuværende finansielle handlingsplan.
Kommissionen har bebudet, at de fire ekspertgruppers rapporter vil blive sendt i bred
høring indtil den 10. september 2004.
Kommissionsarbejdsgruppens rapport om graden af finansiel integration
er
baseret på en række såkaldte finansielle indikatorer.
Rapporten viser, at der over det seneste årti er sket væsentlige ændringer i retning af
øget  finansiel  integration,  men  med  store  forskelle  på  de  enkelte  finansielle
delmarkeder. Således må pengemarkederne i euro-landene i dag vurderes at være fuldt
integrerede, mens især markederne for finansielle tjenesteydelser til husholdningerne og
de små og mellemstore virksomheder er meget mindre integrerede.
Det er vurderingen, at finansiel integration bidrager til stordriftsfordele, udvikling af
nye finansielle produkter og bedre risikospredning. Generelt er sektoren også på de
mindre  integrerede  områder  blevet  mere  effektiv  og  innovativ,  hvorimod
priskonvergens er mest udtalt på de mest integrerede markeder.
De finansielle virksomheders interne transaktioner kan i det store og hele foretages på
et europæisk marked, men der er dog stadig visse barrierer, herunder af skattemæssig
karakter,  ved  grænseoverskridende  tjenesteydelser  og  etablering.  Flere  finansielle
koncerner har i dag en tværnational markedsstrategi, herunder med sigte på at opnå de
nævnte stordriftsfordele og risikospredning.
Det er især de større virksomheder, der på kundesiden har høstet fordele af den
finansielle integration, herunder også i form af lavere priser. Selv i forhold til større
virksomheder synes der dog stadig at være rum for styrket konkurrence.
Formidlingen  af  finansielle  tjenesteydelser  til  mindre  kunder  synes  hidtil  at  være
betinget  af  tilstedeværelsen  af  et  lokalt  distributionssystem.  Udover  nærhed  til
19
kunderne, er der desuden en række andre faktorer af betydning for integrationen,
herunder af sproglig og juridisk karakter (såsom fx forbrugerbeskyttelsesregler, aftaleret
mv.). For så vidt angår sprogbarrierer må det vurderes, at langt de fleste mindre kunder
alene vil indgå finansielle aftaler på deres modersmål, og selv om det i princippet er
muligt at markedsføre sig grænseoverskridende, herunder over nettet, på flere sprog, vil
det kun være rentabelt ved et større forretningsomfang.
Konkurrencen har på alle markeder bidraget til en øget markedskoncentration. Alt
andet lige betyder det at de nationale markeder er blevet mere følsomme over for
eventuelle  vanskeligheder  i  enkelte  finansielle  virksomheder,  og  at  deres  øgede
grænseoverskridende  virksomhed  gør,  at  markederne  i  andre  EU-lande  også  kan
påvirkes.  På  den  anden  side  bidrager  aktiviteten  på  flere  EU-markeder  til  bedre
risikospredning, der både kan have rod  i forskelle i konjunkturudviklingen på tværs af
medlemslandene som i hvilke sektorer, der gøres forretninger med.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0019.png
Der  ses  også  i  tiltagende  grad  nye  organisationsformer  for  grænseoverskridende
finansielle  virksomheder  i  EU.  Hovedreglen  er  stadig,  at  aktivitet  på  andre
EU-markeder udøves gennem datterselskaber, men især på de nordiske, herunder også
baltiske markeder og Benelux-markederne er der en voksende tendens til, at finansielle
koncerner etableres eller omstruktureres, så de opererer på tværs af grænserne gennem
filialer.  Da  filialer  er  underlagt  hjemlandstilsyn,  kan  det  betyde,  at  dele  af  et
medlemslands finansielle sektor er underlagt et andet medlemslands tilsyn. Det skal
desuden  nævnes,  at  en  betydelig  del  af  de  finansielle  markeder  i  flere  af  de  nye
medlemslande dækkes gennem datterselskaber.
Såvel  den  generelle  finansielle  integration,  øget  følsomhed  over  for  internationale
finansielle koncerner som det voksende nye aspekt med filialer af en størrelse, hvor
eventuelle økonomiske vanskeligheder kan være en risiko for det nationale finansielle
systems funktion, sætter  fokus på samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder.
Endelig  har  FSC  udarbejdet  en  rapport  til  ECOFIN  mødet  2.  juni  om  finansiel
integration.  Rapporten er nærmere beskrevet i et særskilt punkt.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet forventes at afgive en udtalelse om 10. fremskridtrapport om den
finansielle handlingsplan 3-5 måneder efter fremlæggelsen. De øvrige rapporter vil blive
offentliggjort.  Der  er  ikke  pligt  til  at  høre  Europa-Parlamentet  om  disse,  men
Europa-Parlamentet  kan  vælge  at  inddrage  rapporterne  i  sit  videre  arbejde  med
finansielle spørgsmål.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  tale  om  præsentation  af  rapporter  om  eksisterende  initiativer  og  ideer  til
kommende initiativer til forbedringer af det indre marked for finansielle tjenesteydelser.
De enkelte initiativer har til formål at udbygge det europæiske finansielle marked. Det
er regeringens vurdering, at præsentationen er i overensstemmelse med såvel nærheds-
som proportionalitetsprincippet.
20
4. Gældende dansk ret
Der er tale om rapporter, der ikke i sig selv berører gældende ret.
5. Høring
Der foretages ikke høring om fremskridtsrapporten og rapporten om
graden af finansiel integration. Kommissionen har meddelt, at
sektorraporterne vil blive sendt i høring i medlemslandene,
interesseorganisationer m.v. med frist for kommentarer i september 2004.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af
rapporterne.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øget  finansiel  integration  vil  give  samfundsøkonomiske  gevinster  gennem  mere
velfungerende finansielle markeder i EU.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0020.png
Den  seneste Europaudvalg  i  forbindelse  med  ECOFIN-mødet  den  25. forelagt
Folketingets  fremskridtsrapport  om  den  finansielle  handlingsplan  blev  november
2003.
21
Dagsordenspunkt 6 a):
Finansielle tjenesteydelser: Internationale
regnskabsstandarder (IAS)
På  ECOFIN  den  2.  juni  2004  ventes  en  orientering  om  status  for  internationale
regnskabsstandarder (IAS).
1. Baggrund og indhold
Den 7. juni 2002 blev forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder vedtaget som a-punkt på rådsmødet (Industri og Energi).
Forordningen, der indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan
for  finansielle  tjenesteydelser,  foreskriver,  at  alle  europæiske  selskaber,  som  er
børsnoterede, fra 2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder
1
, når de
udarbejder deres koncernregnskab.
Formålet med forordningen er, at alle børsnoterede selskaber i Europa fra 2005 skal
udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler med henblik på at forbedre det
indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale
regnskabsstandarder.
Selve standarderne udarbejdes af International Accounting Standards Board (IASB),
der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0021.png
I henhold til forordningen ermed iet teknisk og et politisk niveau.
enkelte regnskabsstandarder der EU etableret en godkendelsesmekanisme for de
Det
tekniske  niveau
udgøres af en regnskabsteknisk komité, the European Financial
Reporting  Advisory  Group  (EFRAG),  der  består  af  regnskabseksperter  fra
medlemslandene.
Det
politiske niveau
i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg,
The  Accounting  Regulatory  Committee  (ARC)  bestående  af  medlemslandenes
repræsentanter.  Regnskabskontroludvalget  skal  høres  samt  rådgive  og  bistå
Kommissionen, der godkender de enkelte regnskabsstandarder. Ved godkendelsen får
standarderne  karakter  af  en  forordning  og  er  dermed  direkte  gældende  i
medlemslandene.
Formålet med godkendelsesproceduren er at sikre, at regnskabsstandarderne er politisk
godkendte i EU,  inden de får virkning  som lov. Det  er således ikke  IASB, som
fastlægger reglerne i medlemslandene.
ARC  vedtog  på  sit  møde  den  16.  juli  2003  at  støtte  Kommissionens  forslag  til
”Kommissionens forordning om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
i  overensstemmelse  med  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  (EF)  nr.
1606/2002”.  Kommissionen  vedtog  på  denne  baggrund  forordningen  den  29.
september 2003.
22
Herved skete der en samlet godkendelse af alle de på daværende tidspunkt eksisterende
regnskabsstandarder, bortset fra IAS 32 og IAS 39.
Forslaget var et kompromis, idet IAS 32 og IAS 39 først godkendes, når de
foreligger i reviderede udgaver, forventeligt inden IAS-forordningens
ikrafttræden i 2005.
Kompromiset var formentlig - efter Kommissionens opfattelse - hvad der var politisk
muligt på  daværende tidspunkt.  Kompromiset tog  højde  for bekymringen  hos de
europæiske  lande,  der  sammen  med  de  europæiske  organisationer  for  bank-  og
forsikringssektoren  har  udtrykt  bekymring  for  og  modstand  mod  en  eventuel
godkendelse af de eksisterende IAS 32 og 39. Baggrunden for modstanden synes at
vedrøre  de  finansielle  virksomheder  (bank-  og  forsikringsvirksomheder)  og  deres
regnskabsmæssige behandling af sikringstransaktioner som fastlagt i IAS 32 og 39.
Sikringstransaktioner er aftaler som indgås for at eliminere f.eks. fremtidige valuta eller
renterisici.
IAS 32 og 39 vedrører den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter.
Med finansielle instrumenter forstås udlån, indlån, aktier, obligationer, futures, options
m.v., altså næsten ethvert finansielt aktiv eller forpligtelse.
IAS  32  foreskriver  visse  krav  til  præsentation  af  og  oplysning  om  finansielle
instrumenter. Endvidere indeholder IAS 32 en række definitioner af finansielle aktiver
og forpligtelser samt af anvendte begreber som markedsværdi.
IAS 39 fastlægger principper for indregning (optagelse i balancen) og
måling (værdiansættelse) af finansielle instrumenter, dvs. finansielle
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0022.png
aktiver og forpligtelser, herunder krav om anvendelse af markedsværdier
for visse aktiver og forpligtelser. Kravet er betinget af, at der findes et
velfungerende marked for de finansielle instrumenter, eller at værdien kan
beregnes med stor grad af sikkerhed. Standarden supplerer
oplysningskravene i IAS 32.
IAS 32 og 39 skal således ses som en samlet pakke, da de regulerer de
samme aktiver og forpligtelser.
2. Europa-Parlamentets holdning
IAS-forordningen er vedtaget i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har tilkendegivet en positiv holdning til indførelsen af IAS.
Da  der  i  forbindelse  med  godkendelsen  af  de  enkelte  IAS/IFRS  er  tale  om  en
komitéprocedure med anvendelse af en kommissionsforordning, forelægges disse ikke
Europa-Parlamentet.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
23
IAS-forordningen  og  de  efterfølgende  forordninger  fra  Kommissionen  vedr.
godkendelse af de enkelte standarder forbedrer det indre markeds funktion. På denne
baggrund  er  det  regeringens  vurdering,  at  fælles  regnskabsstandarder  er  i
overensstemmelse med såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Forordningen finder umiddelbart anvendelse i Danmark og kan derfor sidestilles med
en  dansk  lov.  Det  samme  gælder  de  internationale  regnskabsstandarder,  som
godkendes af Kommissionen.
Denne  regulering  træder  for  de  børsnoterede  virksomheders  koncernregnskaber  i
stedet for årsregnskabsloven og den tilsvarende regulering for finansielle virksomheder.
Årsregnskabslovens bestemmelser om ansvar, indsendelse af årsrapport, revision samt
en række krav til oplysninger vil dog fortsat finde anvendelse.
Forordningen træder i kraft pr. 1. januar 2005. Hvis der på dette tidspunkt er områder,
som ikke er dækket af standarderne, vil disse som udgangspunkt være uregulerede.
Regnskabsstandarderne   indeholder   dog   nogle   principper   for,   hvorledes
virksomhederne skal forholde sig, hvis et område er ureguleret, hvorfor der i praksis vil
være rammer for, hvad virksomhederne kan gøre, hvis et område ikke er specifikt
reguleret.
5. Høring
Der foreligger endnu ikke noget udkast til forslag til forordning fra Kommissionen
vedr. godkendelse af IAS 32 og IAS 39.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Selve IAS-forordningen medfører ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser,
da der er tale om en forordning, som finder direkte anvendelse i medlemslandene.
Tilsvarende gælder for Kommissionens forordninger vedr. godkendelse af de enkelte
regnskabsstandarder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465733_0023.png
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
en lettere sammenlignelig og gennemsigtig
IAS-forordningen indebærer internationalt
regnskabsaflæggelse  i  børsnoterede  virksomheder.  Forordningen  vil  endvidere
medvirke til at skabe nogle mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved
virksomhedernes  muligheder  for  at  få  tilført  kapital  og  for  at  reducere  deres
kapitalomkostninger  bliver  forbedret.  IAS-forordningen  vil  således  forbedre
betingelserne for vækst i Europa.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for vedtagelsen af forordning nr.
1606/2002/EF om anvendelse af internationale regnskabsstandarder på rådsmødet
(industri  og  energi)  den  7.  juni  2002.  Sagen  blev  endvidere  forelagt  Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 15. juli 2003.