PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 894
Offentligt

PDF udgave (370 KB)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

24. maj 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 2. juni 2004 –

vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen.

19. maj 2004

12 NHB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni

2004

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den

17.-18. juni 2004: Rådets rapport om de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

side 2

2. (Evt.) Stabilitets- og vækstpagten: Proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Holland

3. Statistik – informationskrav i Den Økonomiske

og Monetære Union (ØMU)

side 8

4. Direktiv om rentebeskatning - Beslutning under

artikel 17.3 i direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003

5. Finansiel integration

a) Rapport om finansiel integration

b) Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser

(- 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for

finansielle tjenesteydelser, - Rapport om analyse af

finansiel integration, - Ekspertgrupperapporter om

gennemførelse af handlingsplanen for finansielle

tjenesteydelser)

side 17

6. Finansielle tjenesteydelser

a) Internationale regnskabsstandarder (IAS)

b) EU-USA dialog

side 25

side 28

side 31

side 21

side 15

side 11

side 7

c) Rapport om konsekvenser af gennemførelse

af Basel II forslaget

7. Foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 7

til budgettet for 2004

Dagsordenspunkt 1:

Forberedelse af Det Europæiske Råd den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18. juni 2004: Rådets rapport om de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG)

Baggrund

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer udarbejdes af ECOFIN, og er et

centralt element i koordinationen af den økonomiske politik i EU. Tidligere blev der

hvert år udarbejdet nye retningslinier, men i forbindelse med beslutningen i 2002 under

dansk formandskab om at strømline de økonomiske samarbejdsprocesser blev

retningslinierne for de økonomiske politikker sidste år formuleret for tre-års perioden

2003-05.

Kommissionen har tidligere i år offentliggjort en implementeringsrapport vedrørende

de overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003-05. Dette kan betragtes

som en midtvejsvurdering af medlemslandenes gennemførelse af de overordnede

økonomisk-politiske retningslinier for disse tre år og dermed en midtvejsvurdering af

efterlevelsen af EU’s mellemfristede økonomiske politik i det nye 3-årige perspektiv.

I år er der derfor alene tale om en begrænset opdatering og komplettering af de

eksisterende retningslinier, og det har været vurderingen, at der ikke er behov for

væsentlige justeringer af retningslinierne. Fokus for dette års retningslinier er

integration af de ti nye medlemslande i det økonomisk-politiske koordinationsarbejde.

For de 15 ”gamle” medlemslande foreslås alene en opdatering i de tilfælde, hvor de

offentlige finanser er ændret væsentligt.

Det Europæiske Råd drøftede på sit forårsmøde i Bruxelles den 25.-26. marts 2004

arbejdet med Lissabon-målsætningerne, herunder den økonomisk-politiske strategi i

Unionen. Denne drøftelse skete blandt andet på baggrund af et oplæg fra ECOFIN

(det såkaldte ”Key Issues Paper” (KIP)). KIP’et skitserede behovene for

økonomisk-politiske tiltag i EU-landene, herunder strukturpolitiske tiltag.

ECOFIN havde på sit møde de 11. maj 2004 en første meget kort og generel drøftelse

af Kommissionens forslag. Det blev i den forbindelse bl.a. fremhævet, at Unionen i

økonomisk henseende var blevet væsentligt mere heterogen som følge af udvidelsen,

idet de nye medlemslande ca. havde det halve velstandsniveau og den dobbelte

arbejdsløshed i forhold til de 15 gamle medlemslande.

Efter forberedelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og Den

Økonomisk-Politiske Komité (EPC) vil et revideret udkast blive forelagt for ECOFIN

den 2. juni 2004. Det reviderede udkast forelægges derefter Det Europæiske Råd på

mødet den 17.-18. juni og ventes herefter vedtaget af ECOFIN på mødet den 5. juli.

Indhold

Rådets rapport om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer indeholder

generelle retningslinjer samt landespecifikke retningslinjer. De generelle retningslinjer

henvender sig til alle medlemslandene. I forhold til Kommissionens udkast er

retningslinierne i lighed med sidste år blevet udbygget med specifikke anbefalinger til

euroområdet.

Inden for denne generelle ramme retter de landespecifikke retningslinjer anbefalinger til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de enkelte medlemslandes offentlige finanser, arbejdsmarked samt produktmarkeder og

overgangen til videnbaseret økonomi. Som nævnt er hovedindholdet i dette års

retningslinier at få integreret de ti nye medlemslande i det økonomisk-politiske

koordinationsarbejde.

Generelle anbefalinger

Kommissionen konkluderer, at de generelle retningslinier fra sidste år, der fokuserede

på den generelle økonomiske politiks bidrag til at sikre opfyldelse af

Lissabon-strategiens målsætninger, fortsat er relevante. Herefter kan den generelle

økonomiske politik især bidrage til dette mål ved at sikre:

vækst- og stabilitetsorienterede politikker

økonomiske reformer med henblik på at øge Europas vækstpotentiale

styrket holdbarhed

I forhold til de ”gamle” 15 medlemslande foreslår Kommissionen alene opdateringer

for så vidt angår Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Holland, Portugal og UK

med henblik på at justere budgetpolitikken.

De generelle retningslinier, der blev vedtaget sidste år, og som efter Kommissionens

forslag fortsat skal være gældende omfatter bl.a.:

Vedr. den makroøkonomiske

politik

anbefaler Kommissionen, at pengepolitikken,

finanspolitikken samt lønstigningerne bør tilrettelægges således, at de er i

overensstemmelse med prisstabilitet og behovet for at øge tilliden hos forbrugere og

virksomheder både på kort og mellemlangt sigt.

Vedr.

inflationsforskellene

anbefaler Kommissionen at øge konkurrencen på produkt- og

kapitalmarkederne, forbedre arbejdsmarkedets funktion blandt andet ved at nedbryde

barrierer til løn-fleksibilitet og tilskynde geografisk mobilitet.

For så vidt angår styrkelse

af koordinationen af den økonomiske politik

anbefaler

Kommissionen at forbedre analysen og drøftelserne af den økonomiske situation og

krav til den økonomiske politik, forbedre informationsudveksling om forventede tiltag

så vidt det er muligt, styrke den eksterne repræsentation af euroområdet samt styrke de

eksisterende procedurer for samarbejde vedr. strukturreformer.

Integration af de ti nye medlemslande i retningslinierne for de økonomiske politikker 2003-05

Kommissionen anfører overordnet, at den væsentligste udfordring for de nye

medlemslande er at sikre real-konvergens på det lange sigt, idet man på samme tid bør

sikre nominel konvergens på kort og mellemlang sigt.

Derudover påpeges, at de strukturelle udfordringer, som de nye lande står over for ikke

afviger væsentligt fra de udfordringer, som de nuværende lande har, og at den

eksisterende økonomiske strategi er passende med henblik på at opnå disse

målsætninger.

For så vidt angår vækst og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik anfører

Kommissionen, at deltagelse i ERM II på et tidspunkt efter tiltrædelse vil kunne hjælpe

med til at sikre generel økonomisk og monetær stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 10 nye medlemslande har i gennemsnit et budgetunderskud på knap 6 pct. af BNP,

og Kommissionen vurderer at det i nogle tilfælde kan være passende at tillade en

flerårig tilpasningsperiode med henblik på at bringe underskuddene under 3 pct. af

BNP. I denne sammenhæng spiller det også ind, at de nye medlemslande i gennemsnit

har en offentlig gæld på 42 pct. af BNP, mens gennemsnittet i de nuværende lande er

på 64 pct. af BNP.

Vedrørende strukturreformer opfordrer Kommissionen de nye medlemslande til at

fokusere på at indsnævre forskellene i beskæftigelsesfrekvens og produktivitet. De

eksisterende retningslinier fokuserer på ”flere og bedre jobs” og ”øget produktivitet og

dynamik i den private sektor”. Med henblik på at sikre dette lægges der op til, at

medlemslandene skal lægge vægt på at arbejde kan betale sig bl.a. i kraft af reformer af

skatte- og understøttelsessystemer, styrke den uddannelsesmæssige indsats og

gennemførelse af reformer af arbejdsmarkedslovgivningen.

For så vidt angår produktmarkederne lægges op til at sikre øget konkurrence via

fremskridt med privatiseringer og begrænsning i anvendelsen af administrerede priser,

begrænsning i administrative byrder for virksomhederne og mere støtte til iværksættere.

Specifikke anbefalinger til euroområdet

Dette afsnit beskriver den skuffende vækstsituation i euroområdet. Rådets rapport

fremhæver, at indsatsen for at rette op på denne situation bør bestå i at strukturere

offentlige indtægter og udgifter med henblik på at forstærke væksten, idet de offentlige

finanser ikke bør belastes yderligere. Samtidig bør landene forstærke de strukturelle

reformer med henblik på at øge økonomiernes vækstpotentiale.

Landespecifikke anbefalinger til Danmark

Kommissionen foreslår ingen ændringer i de landespecifikke anbefalinger til Danmark.

De landespecifikke anbefalinger til Danmark, der blev vedtaget sidste år omfatter

følgende:

Kommissionen vurderer, at hovedudfordringerne for Danmark er at sikre et

tilstrækkeligt arbejdsudbud i lyset af det stigende antal ældre samt at fremme

konkurrence i visse sektorer og forbedre effektiviteten i den offentlige sektor.

For så vidt angår arbejdsmarkedet anbefaler Kommissionen Danmark at øge

incitamenterne til arbejdsmarkedsdeltagelse og senere tilbagetrækning, blandt andet ved

at gennemføre skattereformen og ved at overveje yderligere tiltag til at stramme

rådighedsreglerne og reducere marginalskatterne indenfor en sund finanspolitisk

ramme.

Vedr.

de offentlige finanser

anbefales Danmark at sikre kontrol med de offentlige udgifter

på alle niveauer således, at de flerårige mål for væksten i det offentlige forbrug

overholdes.

For så vidt angår styrkelsen af

konkurrencen

anfører Kommissionen, at konkurrencen i

Danmark er svag i en række sektorer, navnlig i energi, bolig- og bygge-sektorerne samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for ikke-internationalt handlede tjenesteydelser, og at en styrkelse af konkurrencen vil

kunne bidrage til at sænke prisniveauet og øge produktiviteten. Kommissionen

anbefaler derfor at forstærke bestræbelserne på at øge konkurrencen i sektorer, hvor

konkurrencen er utilstrækkelig.

Kommissionen anbefaler endvidere Danmark at fortsætte bestræbelserne på at

effektivisere den offentlige sektor,

blandt andet ved at forbedre rammerne for at øge

konkurrencen, at benytte benchmarks for den offentlige sektor samt at øge brugen af

offentlige udbud.

Europa-Parlamentet har fremsendt forslag til en række justeringer af Kommissionens

forslag til overordnede økonomisk-politiske retningslinier, hvoraf flere er blevet

indarbejdet i det seneste udkast til retningslinierne.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som

et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til

gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske

retningslinjer for de økonomiske politikker er det centrale instrument til den

økonomisk-politiske samordning i EU, der nødvendigvis må gennemføres på

fællesskabsplan. Sagen skønnes således at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalget blev orienteret om de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier 2004 forud for ECOFIN den 11. maj 2004.

Folketingets Europaudvalg er endvidere blevet orienteret om Kommissionens

implementeringsrapport vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

for 2003-05 forud for ECOFIN den 10. februar. Herudover blev udvalget orienteret

om det såkaldte ”Key Issues Paper” forud for ECOFIN den 9. marts 2004.

Folketingets Europaudvalg blev på tilsvarende vis orienteret forud for drøftelserne og

den endelige vedtagelse af retningslinierne for 2003-05 sidste år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Stabilitets- og vækstpagten: Proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud vedrørende

Holland

Bidrag følger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Statistik – informationskrav i Den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU)

ECOFIN ventes på sit møde 2. juni 2004 at vedtage rådskonklusioner, der hilser

konklusionerne i den afsluttende fremskridtsrapport om ØMU-handlingsplanen

velkommen og støtter konklusioner om yderligere behov for fremskridt i ØMU- og

EU-statistikken.

Baggrund og indhold

ECOFIN godkendte den 18. januar 1999 en rapport om informationsbehovet i

ØMU'ens tredje fase, og i forlængelse heraf fremlagde Den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) den anden fremskridtsrapport til mødet i ECOFIN den 5. juni 2000 om

gennemførelsen af disse anbefalinger. På baggrund af rapportens vurderinger blev der

af de enkelte lande udarbejdet en handlingsplan, som afdækker de mest påtrængende

behov for udvikling af de enkelte landes statistikker. Handlingsplanen godkendtes af

ECOFIN den 29. september 2000.

Handlingsplanen viste, at ingen af EU-landene fuldt ud levede op til anbefalingerne.

Der var primært behov for kortere leveringstid end hidtil. Endvidere var der en række

statistikker, som ikke udarbejdedes af alle lande.

En kodeks for god praksis ved udarbejdelse og rapportering af data til proceduren om

uforholdsmæssigt store offentlige underskud blev vedtaget af ECOFIN 18. februar

2003 og til mødet i Det Europæiske Råd i marts 2003 fremlagde Rådet og

Kommissionen i fællesskab en sammenfattende rapport om Eurozone statistikker og

indikatorer og herunder indgik støtte til beregning og videreformidling af et sæt

europæiske indikatorer for den økonomiske udvikling i EU/euroområdet (Principal

European Economic Indicators).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) ventes at fremlægge en rapport om

informationsbehovene i ØMU til mødet i ECOFIN den 2. juni 2004. Rapporten ventes

at fokusere på gennemførelsen af den godkendte handlingsplan fra september 2000 og

på behovet for yderligere forbedringer. Der er tale om forbedringer, som er anbefalet i

EFC’s oprindelige rapport, endosseret af ECOFIN i 1999. I den forbindelse forventes

rapporten at følge op på fremskridt med opstilling af europæiske indikatorer for den

økonomiske udvikling og desuden på den kodeks for god praksis, som ECOFIN

vedtog i februar 2003. Endelig følges op på handlingsplanen for de nye medlemslande

og kandidatlande fra maj 2003.

For så vidt angår handlingsplanen fra september 2000 er hovedparten af dennes

punkter nu opfyldt, og det ventes, at den afsluttende fremskridtsrapport vil notere

fremskridt på de fleste områder. Fremskridtsrapporten ventes dog at nævne en række

lande, som endnu må gøre en indsats for at leve op til handlingsplanens målsætninger

senest midt i 2005. Danmark ventes ikke at blive nævnt blandt disse lande.

For så vidt angår behov for yderligere forbedringer i forhold til de oprindelige

handlingsplaner ventes nævnt behovet for både en fornyet afvejning af prioriteringer i

ØMU-statistikken og for at nå de opstillede mål senest i midten af 2005. Samtidig

opfordres medlemsstaterne til at fremme en række nye fælles initiativer: Hvad angår

opstillingen af europæiske indikatorer for den økonomiske udvikling forventes

rapporten at udtrykke behov for at de relevante nationale myndigheder viser fortsat

vilje til at nå de opstillede mål. For så vidt angår kodeks for god praksis for offentlige

underskuds- og gældsrapporteringer ventes rapporten at udtrykke behov for forbedring

af den institutionelle ramme for arbejdet i flere lande samt for opstilling af den

nødvendige dokumentation. Endelig ventes rapporten at notere betydelige fremskridt

for økonomiske og finansielle statistikker i de nye medlemslande og kandidatlandene,

men samtidig at udtrykke at der endnu er behov for forbedringer i de fleste lande og

navnlig for længere tidsserier.

For de nævnte områder ventes Rådet at fremhæve betydningen af, at de nødvendige

ressourcer stilles til rådighed både i medlemsstaterne og i Eurostat, og at et af midlerne

kunne være genovervejet prioritering af statistikker.

Det forventes, at ECOFIN på baggrund af statusrapporten vil vedtage

rådskonklusioner, der

- støtter den afsluttende fremskridtsrapport og opfyldelse af handlingsplanerne fra

2000 senest i midten af 2005;

- konstaterer at nogen lande har behov for at øge indsatsen for at leve op til kravene

til opstilling af europæiske indikatorer for den økonomiske udvikling;

- konstaterer fremskridt ved indrapportering af underskuds- og gældsdata, men at der

er behov for at forbedre den institutionelle ramme og dokumentationen af

beregningerne i flere lande;

- konstaterer, at de nødvendige ressourcer bør være til rådighed i lyset af kravene om

udbygning af den europæiske økonomiske statistik og herunder at genoverveje

prioriteringen af den statistik, som var besluttet forud for handlingsplanen for

ØMU-statistikken;

- lægger op til en ny rapport i 2005.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er behov for sammenlignelig makroøkonomisk statistik af høj kvalitet af hensyn til

overvågning og koordineringen af den økonomiske politik i EU inden for rammerne af

Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. Fastsættelse af fælles retningslinier for

udarbejdelsen af disse statistikker bør derfor ske på fællesskabsniveau. Sagen skønnes

således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

ECOFIN’s forventede støtte til rapporten vil ikke umiddelbart stille krav til den danske

statistikproduktion, men en fuld efterlevelse af anbefalingerne vil stille større

ressourcekrav i Danmarks Statistik. Udgiften forbundet hermed vil blive afholdt inden

for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme. Der er ikke på nuværende tidspunkt

grundlag for nærmere at vurdere omfanget af meromkostninger for Danmark, da det

ikke er fuldt ud fastlagt, under hvilken form og med hvilke præcise krav den fremtidige

statistik i givet fald skal implementeres, og herunder om opfyldelse af kravene bliver

bindende for Danmark.

Rapporten og forventede rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg fik forelagt Rådets og Kommissionens fælles rapport om

eurozonestatistikker samt den 5. fremskridtsrapport om informationskrav i ØMU

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 18. februar 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Direktiv om rentebeskatning - Beslutning under artikel

17.3 i direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003

1. Baggrund og indhold

Rådet (ECOFIN) ventes den 2. juni 2004 – i opfølgning på drøftelsen på ECOFIN den

10. februar, 9. marts og 11. maj 2004 – at drøfte skattepakken og forhandlingerne med

tredjelandene og tilknyttede områder vedr. rentebeskatning. Hvis formandskabet og

Kommissionen har opnået aftaler med alle centrale tredjelande, og alle aftaler er

indgået med de relevante tilknyttede områder, ventes Rådet at vedtage en

Rådskonklusioner om, at betingelserne for rentebeskatningsdirektivets ikrafttræden er

opfyldt, så direktivet får virkning fra 1. januar 2005.

Rentebeskatningsdirektivet blev sammen med den samlede skattepakke vedtaget den 3.

juni 2003. Direktivets gennemførelse forudsætter, at visse tredjelande og tilknyttede

områder indfører foranstaltninger for at sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse

lande og områder til personer, der er bosat i EU-lande.

Rentebeskatningsdirektivet skal træde i kraft fra og med 1. januar 2005, forudsat

- at Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino fra samme dato

anvender foranstaltninger svarende til direktivets foranstaltninger i

overensstemmelse med aftaler, som de har indgået med EU efter enstemmig

afgørelse i Rådet, og

- at der er indgået aftaler eller andre ordninger med alle relevante afhængige eller

associerede territorier (Kanaløerne, Isle of Man og afhængige eller associerede

territorier i Caribien) om, at de fra samme dato indfører automatisk udveksling

af renteoplysninger efter direktivets regler, idet de dog – på samme vilkår som

Belgien, Luxembourg og Østrig - kan opkræve kildeskat med provenudeling i

en overgangsperiode.

Inden den 1. juli 2004 skal ECOFIN med enstemmighed træffe beslutning om,

hvorvidt disse betingelser vedrørende tredjelande og tilknyttede områder er opfyldt,

således at direktivet kan træde i kraft den 1. januar 2005. Hvis dette ikke er tilfældet,

skal ECOFIN med enstemmighed beslutte en ny dato for direktivets ikrafttrædelse.

Der er stort set enighed mellem EU og Schweiz, idet substansen i skatteaftalen er

forhandlet på plads.

ECOFIN godkendte den 19. marts og 3. juni 2003 et aftaleudkast med Schweiz,

baseret på fire nøglepunkter vedrørende rentebeskatning:

- en kildeskat med provenudeling:

Schweiz opkræver kildeskat af rentebetalinger fra

Schweiz til personer i EU-lande – med en sats på 15 pct. de første tre år efter

ikrafttrædelsen af aftalen, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. – og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overfører 75 ordningen for Østrig,kildeskatten tilog Belgien).

(svarende til pct. af provenuet fra Luxembourg rentemodtagers bopælsland

Schweiz vil tillade en

og udlevering

frivillig indberetning

procedure, som

af information:

tillader skatteyderen at undgå kildeskat ved at give betalingsagenten fuldmagt til

at indberette rentebetalingen til myndighederne, så der kan gennemføres

beskatning i bopælslandet.

informationsudveksling

vedrørende renter efter anmodning i sager, der omfatter

skattesvig eller lignende

ifølge lovgivningen i det land, der anmodes om

oplysninger.

revisionsklausul

om, at aftalen skal revideres i lyset af den internationale

udvikling.

ECOFIN besluttede endvidere den 3. juni 2003, at de samme fire punkter vedr.

rentebeskatning skal danne basis for aftaler med Andorra, Liechtenstein, Monaco og

San Marino.

Schweiz får opfyldt et krav om, at EU-lande ikke må beskatte udbytte-, rente- og

royalty-beløb, som selskaber i disse lande betaler til schweiziske selskaber, ligesom

Schweiz ikke må beskatte modsatrettede betalinger, i overensstemmelse med

moder/datterselskabs- og rente/royaltydirektivet.

Schweiz har ikke villet underskrive skatte-aftalen, før alle forhandlinger mellem EU og

Schweiz på andre områder er afsluttet. Der har været udestående spørgsmål vedrørende

Schweiz’ deltagelse i Schengen/Dublin-acquiset og samarbejde om svigbekæmpelse i

relation til handel mellem EU og Schweiz.

Ved de efterfølgende forhandlinger fremsatte Andorra, Liechtenstein, Monaco og San

Marino en række krav om modydelser som betingelse for at indføre foranstaltninger

svarende til direktivets foranstaltninger for at sikre beskatningen af rentebetalinger fra

disse lande til personer i EU-lande. De fire landes krav vedrører både beskatning og

andre områder.

På

ECOFIN den 10. februar 2004, 9. marts og 11. maj 2004

modtog Rådet rapporter om

situationen i forhold til Schweiz og forhandlingerne om rentebeskatning med Andorra,

Liechtenstein, Monaco og San Marino samt UK’s og Hollands tilknyttede områder.

På ECOFIN den 10. februar 2004 støttede Rådet enstemmigt Kommissionens

forhandlingsposition og var enig om ikke at acceptere indrømmelser til tredjelandene.

Med hensyn til aftalen med Schweiz vedtog Rådet enstemmigt, at aftalen i sig selv er et

afbalanceret resultat for begge parter, og at den bør afsluttes uden yderligere forsinkelse

og uafhængigt af igangværende forhandlinger på andre områder. Rådet understregede,

at der i rette tid skal indgås aftaler med både tredjelandene og UK’s og Hollands

tilknyttede områder, så rentebeskatningsdirektivet som planlagt kan træde i kraft fra

den 1. januar 2005.

På ECOFIN den 9. marts 2004 bekræftede Rådet denne konklusion. Rådet hilste det

endvidere velkomment, at der var opnået gode fremskridt med hensyn til aftalerne med

UK’s og Hollands afhængige og associerede territorier, og opfordrede til en afslutning

af arbejdet med aftalerne mellem EU’s medlemslande og de respektive territorier, samt

at der var opnået visse fremskridt med hensyn til aftalerne med tredjelandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På ECOFIN den 11. maj 2004 modtog Rådet en rapport fra Kommissionen om

forhandlingerne med de 4 små tredjelande, hvor Andorra har accepteret en aftale uden

at EU indrømmer modkrav. Der er stadig en række udeståender i forhold til de andre

tredjelande, især vedr. indrømmelse af modkrav.

2. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen vedrørende forhandlingerne med tredjelande og tilknyttede områder om

rentebeskatning har i sig selv ikke nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Fuld gennemførelse af rentebeskatningsdirektivet og -aftalerne skønnes

at have en gunstig virkning på statsfinanserne.

I lov nr. 221 af 31. marts 2004 om ændring af forskellige skattelove

(Rentebeskatningsdirektivet m.v.) er der allerede indført hjemmel til, at danske

skattemyndigheder kan sende oplysninger til myndighederne i tredjelande og tilknyttede

områder om rentebetalinger her fra landet, ligesom danske myndigheder kan modtage

sådanne oplysninger, jf. rentebeskatningsdirektivet og tilhørende aftaler. I samme lov er

der indført hjemmel til, at fuldt skattepligtige personer, som modtager renter fra

tredjelande og tilknyttede områder, kan få den danske skat af disse indtægter nedsat

med kildeskat, som det pågældende land eller område har opkrævet efter aftale vedr.

rentebeskatningsdirektivet.

En imødekommelse af krav, som ville indebære afskaffelse af dansk kildeskat på

udbytte-, rente- og royalty-betalinger til de pågældende lande samt fjernelse fra lister

over skattely-lande, ville have lovgivningsmæssige konsekvenser og statsfinansielle

konsekvenser i form af mindre skatteprovenu, helt afhængig af de præcise tiltag.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forhandlinger om indgåelse af aftaler vedrørende rentebeskatning med tredjelande og

tilknyttede områder i overensstemmelse med EU's rentebeskatningsdirektiv varetages

bedst på fællesskabsniveau, hvorfor sagen er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Skattepakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder senest til

forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 19. marts 2003 og endvidere forud for

vedtagelsen af skattepakken på ECOFIN den 3. juni 2003, mens spørgsmålet om

rentebeskatningsaftaler med tredjelande og tilknyttede områder blev forelagt forud for

ECOFIN den 10. februar, 9. marts og 11. maj 2004.

Denne indstilling blev gentaget i forbindelse med ECOFIN den 9. marts og 11. maj

2004.

Det indstilles, at denne indstilling fastholdes, samt at Danmark accepterer en

Rådserklæring om balance vedr. rentebeskatning og på den baggrund tilslutter sig den

enighed, der kan opnås vedrørende Rådets afgørelse vedrørende

rentebeskatningsdirektivets ikrafttrædelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5 a): Finansiel integration: Rapport om finansiel

integration

På baggrund af ECOFINs anmodning fra mødet den 3. juni 2003 har FSC (Financial

Services Committee) udarbejdet en rapport, hvori de fremskridt, der er opnået i den

finansielle integration som følge af bl.a. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser,

vurderes og fremtidige prioritetsområder til en næste handlingsplan foreslås. Det

ventes, at ECOFIN på mødet den 2. juni 2004 vedtager rådskonklusioner, hvori

rapporten hilses velkommen og dens konklusioner endosseres.

1. Baggrund og indhold

Det hidtidige arbejde med gennemførelsen af det indre marked for finansielle

tjenesteydelser er sket med udgangspunkt i den handlingsplan for finansielle

tjenesteydelser, der i 1999 blev præsenteret af Kommissionen (KOM(1999)232).

Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked.

Handlingsplanens initiativer på EU-niveau skal være gennemført inden udgangen af

2004 og handlingsplanen skal være gennemført i national lovgivning inden udgangen af

2005.

ECOFIN bad på mødet den 3. juni 2003 FSC (Financial Services Committee) om at

vurdere de fremskridt, der er opnået i den finansielle integration som følge af bl.a. den

finansielle handlingsplan, at analysere de områder, hvor yderligere finansiel integration

kan medføre væsentlige økonomiske gevinster samt at rådgive om fremtidige

prioritetsområder til den næste handlingsplan. FSC har som svar herpå udarbejdet en

rapport om finansiel integration.

Parallelt hermed har Kommissionen som led i analyserne af dels hvordan

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har virket, og dels mulige fremtidige

prioritetsområder, iværksat en række initiativer, herunder nedsat en

kommissionsgruppe om finansielle indikatorer og fire arbejdsgrupper vedrørende

henholdsvis kreditinstitutter, værdipapirer, forsikring og kapitalforvaltning, der skulle

komme med ideer til den næste handlingsplan inden sommeren 2004. Der er således

tale om to sideløbende initiativer med henblik på at skabe rammerne om den næste

finansielle handlingsplan.

I rapporten vurderer FSC, at den oprindelige tidsplan for handlingsplanen for de

finansielle markeder stort set er blevet fulgt og at opfølgning og fuld gennemførelse af

initiativerne i den nuværende handlingsplan bør have høj prioritet. Endvidere anbefaler

FSC:

- En analyse af tilbageværende barrierer for finansiel integration bør ske på

sektorbasis, hvor hvert enkelt markedssegment analyseres med inddragelse af

en række faktorer, der kan påvirke integrationen og potentialet for yderligere

integration,

Beslutninger om nye tiltag bør træffes på grundlag af grundige analyser af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

potentialet for gevinster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af

tilbageværende integrationsbarrierer og omfattende konsekvensanalyser.

Det videre arbejde i første omgang rettes mod en gros markeder, hvor

integrationen i forvejen er mest fremskreden, men hvor yderligere indsats

alligevel må forventes at have størst effekt som følge af markedets størrelse.

På detailmarkederne er det nødvendigt at se nærmere på en lang række forhold,

særligt sproglige barrierer og reglerne om forbrugerbeskyttelse, for at opnå

yderligere integration.

Særligt fremhæves betalinger i det indre marked, clearing and settlement

(betalingsafvikling samt afvikling af værdipapirhandel), samt modernisering af

reglerne for investeringsforeninger.

Indsatsen for finansiel stabilitet bør styrkes ved først og fremmest at

modernisere eksisterende lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle

markeder.

Der skal lægges øget vægt på de internationale aspekter af øget finansiel

integration i EU, herunder særligt at der arbejdes for europæiske interesser i

IAS-samarbejdet og i EU-USA dialogen om regulering af de finansielle

markeder.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten. Der er ikke krav om, at

Europa-Parlamentet skal udtale sig.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en præsentation af en rapport om eksisterende og kommende initiativer

til forbedringer af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Det er regeringens

vurdering, at præsentationen er i overensstemmelse med såvel nærheds- som

proportionalitetsprincippet.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Fremlæggelsen af rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremlæggelsen af rapporten har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. Yderligere

finansiel integration kan forventes at indebære økonomiske gevinster for EU, herunder

også for Danmark.

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5 b):

Finansiel integration: Handlingsplanen for

finansielle tjenesteydelser (- 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for

finansielle tjenesteydelser, - Rapport om analyse af finansiel integration, -

Ekspertgrupperapporter om gennemførelse af handlingsplanen for finansielle

tjenesteydelser)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 2. juni 2004 en præsentation af

Kommissionens 10. fremskridtsrapport om handlingsplanen for finansielle

tjenesteydelser og rapport af analyse af finansiel integration samt af

forskellige ekspertgruppers rapporter om gennemførelsen af

handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

1. Baggrund og indhold

Arbejdet med gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser sker

med udgangspunkt i den finansielle handlingsplan (KOM(1999)232). Formålet med

handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplanen udløber

med udgangen af 2004.

Kommissionen aflægger rapport

om arbejdet med gennemførelsen af

handlingsplanen

hvert år i juni og i december. I udkastet til 10. rapport oplyses, at 39

af handlingsplanens oprindelige 42 reguleringsinitiativer nu er vedtaget.

3 forslag er endnu ikke vedtaget. Det drejer sig om:

forslaget til nye kapitaldækningsregler (Basel II)

14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted)

10. selskabsdirektiv (grænseoverskridende fusioner af

kapitalselskaber)

Arbejdet med at følge op på den nuværende handlingsplan og forberede den næste

handlingsplan er i fuld gang. Opfølgningen forventes at fokusere på at:

- sikre gennemførelse og øge effekten af initiativerne i den nuværende

handlingsplan i national lovgivning,

- styrke finansiel stabilitet ved først og fremmest at modernisere eksisterende

lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle markeder og

- træffe beslutning om nye tiltag efter grundige analyser af potentialet for

gevinster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af tilbageværende

integrationsbarrierer og omfattende konsekvensanalyser.

Den næste handlingsplan må forventes at indeholde langt færre egentlige

reguleringsinitiativer end den første handlingsplan. Som led i opfølgningen har

Kommissionen nedsat 4 uafhængige ekspertgrupper til at vurdere behovet for nye

initiativer samt en kommissionsarbejdsgruppe, der skal måle graden af finansiel

integration i EU.

De 4 ekspertgrupper

består af eksterne interessenter. Hver gruppe har udarbejdet en

rapport. Rapporterne er ikke nødvendigvis udtryk for Kommissionens mening.

Grupperne har haft følgende arbejdsområder:

bank,

forsikring,

børs/værdipapirer og

kapitalforvaltning.

De overordnede konklusioner i de fire ekspertgruppers rapporter er bl.a. at:

- Lamfalussy proceduren indebærer et fremskridt i forhold til de almindelige

beslutningsstrukturer ved vedtagelse af direktiver og forordninger,

- man ønsker en reguleringspause og dermed mindre anvendelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivningsinstrumentet end i den nuværende handlingsplan til fordel for andre

instrumenter som ikke indebærer lovgivning. Dette kan f.eks. være aftaler, eller

anbefalinger om selvregulering,

fremtidig regulering bør have fokus på cost/benefit betragtninger og

konsekvenser i forhold til den globale konkurrenceevne og

fokus fremover hovedsageligt skal være på håndhævelsen af de regler, der er

gennemført som led i den nuværende finansielle handlingsplan.

Kommissionen har bebudet, at de fire ekspertgruppers rapporter vil blive sendt i bred

høring indtil den 10. september 2004.

Kommissionsarbejdsgruppens rapport om graden af finansiel integration

baseret på en række såkaldte finansielle indikatorer.

Rapporten viser, at der over det seneste årti er sket væsentlige ændringer i retning af

øget finansiel integration, men med store forskelle på de enkelte finansielle

delmarkeder. Således må pengemarkederne i euro-landene i dag vurderes at være fuldt

integrerede, mens især markederne for finansielle tjenesteydelser til husholdningerne og

de små og mellemstore virksomheder er meget mindre integrerede.

Det er vurderingen, at finansiel integration bidrager til stordriftsfordele, udvikling af

nye finansielle produkter og bedre risikospredning. Generelt er sektoren også på de

mindre integrerede områder blevet mere effektiv og innovativ, hvorimod

priskonvergens er mest udtalt på de mest integrerede markeder.

De finansielle virksomheders interne transaktioner kan i det store og hele foretages på

et europæisk marked, men der er dog stadig visse barrierer, herunder af skattemæssig

karakter, ved grænseoverskridende tjenesteydelser og etablering. Flere finansielle

koncerner har i dag en tværnational markedsstrategi, herunder med sigte på at opnå de

nævnte stordriftsfordele og risikospredning.

Det er især de større virksomheder, der på kundesiden har høstet fordele af den

finansielle integration, herunder også i form af lavere priser. Selv i forhold til større

virksomheder synes der dog stadig at være rum for styrket konkurrence.

Formidlingen af finansielle tjenesteydelser til mindre kunder synes hidtil at være

betinget af tilstedeværelsen af et lokalt distributionssystem. Udover nærhed til

kunderne, er der desuden en række andre faktorer af betydning for integrationen,

herunder af sproglig og juridisk karakter (såsom fx forbrugerbeskyttelsesregler, aftaleret

mv.). For så vidt angår sprogbarrierer må det vurderes, at langt de fleste mindre kunder

alene vil indgå finansielle aftaler på deres modersmål, og selv om det i princippet er

muligt at markedsføre sig grænseoverskridende, herunder over nettet, på flere sprog, vil

det kun være rentabelt ved et større forretningsomfang.

Konkurrencen har på alle markeder bidraget til en øget markedskoncentration. Alt

andet lige betyder det at de nationale markeder er blevet mere følsomme over for

eventuelle vanskeligheder i enkelte finansielle virksomheder, og at deres øgede

grænseoverskridende virksomhed gør, at markederne i andre EU-lande også kan

påvirkes. På den anden side bidrager aktiviteten på flere EU-markeder til bedre

risikospredning, der både kan have rod i forskelle i konjunkturudviklingen på tværs af

medlemslandene som i hvilke sektorer, der gøres forretninger med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ses også i tiltagende grad nye organisationsformer for grænseoverskridende

finansielle virksomheder i EU. Hovedreglen er stadig, at aktivitet på andre

EU-markeder udøves gennem datterselskaber, men især på de nordiske, herunder også

baltiske markeder og Benelux-markederne er der en voksende tendens til, at finansielle

koncerner etableres eller omstruktureres, så de opererer på tværs af grænserne gennem

filialer. Da filialer er underlagt hjemlandstilsyn, kan det betyde, at dele af et

medlemslands finansielle sektor er underlagt et andet medlemslands tilsyn. Det skal

desuden nævnes, at en betydelig del af de finansielle markeder i flere af de nye

medlemslande dækkes gennem datterselskaber.

Såvel den generelle finansielle integration, øget følsomhed over for internationale

finansielle koncerner som det voksende nye aspekt med filialer af en størrelse, hvor

eventuelle økonomiske vanskeligheder kan være en risiko for det nationale finansielle

systems funktion, sætter fokus på samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder.

Endelig har FSC udarbejdet en rapport til ECOFIN mødet 2. juni om finansiel

integration. Rapporten er nærmere beskrevet i et særskilt punkt.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes at afgive en udtalelse om 10. fremskridtrapport om den

finansielle handlingsplan 3-5 måneder efter fremlæggelsen. De øvrige rapporter vil blive

offentliggjort. Der er ikke pligt til at høre Europa-Parlamentet om disse, men

Europa-Parlamentet kan vælge at inddrage rapporterne i sit videre arbejde med

finansielle spørgsmål.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om præsentation af rapporter om eksisterende initiativer og ideer til

kommende initiativer til forbedringer af det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

De enkelte initiativer har til formål at udbygge det europæiske finansielle marked. Det

er regeringens vurdering, at præsentationen er i overensstemmelse med såvel nærheds-

som proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Der er tale om rapporter, der ikke i sig selv berører gældende ret.

5. Høring

Der foretages ikke høring om fremskridtsrapporten og rapporten om

graden af finansiel integration. Kommissionen har meddelt, at

sektorraporterne vil blive sendt i høring i medlemslandene,

interesseorganisationer m.v. med frist for kommentarer i september 2004.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af

rapporterne.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget finansiel integration vil give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere

velfungerende finansielle markeder i EU.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den seneste Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN-mødet den 25. forelagt

Folketingets fremskridtsrapport om den finansielle handlingsplan blev november

2003.

Dagsordenspunkt 6 a):

Finansielle tjenesteydelser: Internationale

regnskabsstandarder (IAS)

På ECOFIN den 2. juni 2004 ventes en orientering om status for internationale

regnskabsstandarder (IAS).

1. Baggrund og indhold

Den 7. juni 2002 blev forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af internationale

regnskabsstandarder vedtaget som a-punkt på rådsmødet (Industri og Energi).

Forordningen, der indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan

for finansielle tjenesteydelser, foreskriver, at alle europæiske selskaber, som er

børsnoterede, fra 2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder

, når de

udarbejder deres koncernregnskab.

Formålet med forordningen er, at alle børsnoterede selskaber i Europa fra 2005 skal

udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler med henblik på at forbedre det

indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale

regnskabsstandarder.

Selve standarderne udarbejdes af International Accounting Standards Board (IASB),

der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til forordningen ermed iet teknisk og et politisk niveau.

enkelte regnskabsstandarder der EU etableret en godkendelsesmekanisme for de

Det

tekniske niveau

udgøres af en regnskabsteknisk komité, the European Financial

Reporting Advisory Group (EFRAG), der består af regnskabseksperter fra

medlemslandene.

Det

politiske niveau

i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg,

The Accounting Regulatory Committee (ARC) bestående af medlemslandenes

repræsentanter. Regnskabskontroludvalget skal høres samt rådgive og bistå

Kommissionen, der godkender de enkelte regnskabsstandarder. Ved godkendelsen får

standarderne karakter af en forordning og er dermed direkte gældende i

medlemslandene.

Formålet med godkendelsesproceduren er at sikre, at regnskabsstandarderne er politisk

godkendte i EU, inden de får virkning som lov. Det er således ikke IASB, som

fastlægger reglerne i medlemslandene.

ARC vedtog på sit møde den 16. juli 2003 at støtte Kommissionens forslag til

”Kommissionens forordning om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1606/2002”. Kommissionen vedtog på denne baggrund forordningen den 29.

september 2003.

Herved skete der en samlet godkendelse af alle de på daværende tidspunkt eksisterende

regnskabsstandarder, bortset fra IAS 32 og IAS 39.

Forslaget var et kompromis, idet IAS 32 og IAS 39 først godkendes, når de

foreligger i reviderede udgaver, forventeligt inden IAS-forordningens

ikrafttræden i 2005.

Kompromiset var formentlig - efter Kommissionens opfattelse - hvad der var politisk

muligt på daværende tidspunkt. Kompromiset tog højde for bekymringen hos de

europæiske lande, der sammen med de europæiske organisationer for bank- og

forsikringssektoren har udtrykt bekymring for og modstand mod en eventuel

godkendelse af de eksisterende IAS 32 og 39. Baggrunden for modstanden synes at

vedrøre de finansielle virksomheder (bank- og forsikringsvirksomheder) og deres

regnskabsmæssige behandling af sikringstransaktioner som fastlagt i IAS 32 og 39.

Sikringstransaktioner er aftaler som indgås for at eliminere f.eks. fremtidige valuta eller

renterisici.

IAS 32 og 39 vedrører den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter.

Med finansielle instrumenter forstås udlån, indlån, aktier, obligationer, futures, options

m.v., altså næsten ethvert finansielt aktiv eller forpligtelse.

IAS 32 foreskriver visse krav til præsentation af og oplysning om finansielle

instrumenter. Endvidere indeholder IAS 32 en række definitioner af finansielle aktiver

og forpligtelser samt af anvendte begreber som markedsværdi.

IAS 39 fastlægger principper for indregning (optagelse i balancen) og

måling (værdiansættelse) af finansielle instrumenter, dvs. finansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiver og forpligtelser, herunder krav om anvendelse af markedsværdier

for visse aktiver og forpligtelser. Kravet er betinget af, at der findes et

velfungerende marked for de finansielle instrumenter, eller at værdien kan

beregnes med stor grad af sikkerhed. Standarden supplerer

oplysningskravene i IAS 32.

IAS 32 og 39 skal således ses som en samlet pakke, da de regulerer de

samme aktiver og forpligtelser.

2. Europa-Parlamentets holdning

IAS-forordningen er vedtaget i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har tilkendegivet en positiv holdning til indførelsen af IAS.

Da der i forbindelse med godkendelsen af de enkelte IAS/IFRS er tale om en

komitéprocedure med anvendelse af en kommissionsforordning, forelægges disse ikke

Europa-Parlamentet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

IAS-forordningen og de efterfølgende forordninger fra Kommissionen vedr.

godkendelse af de enkelte standarder forbedrer det indre markeds funktion. På denne

baggrund er det regeringens vurdering, at fælles regnskabsstandarder er i

overensstemmelse med såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Forordningen finder umiddelbart anvendelse i Danmark og kan derfor sidestilles med

en dansk lov. Det samme gælder de internationale regnskabsstandarder, som

godkendes af Kommissionen.

Denne regulering træder for de børsnoterede virksomheders koncernregnskaber i

stedet for årsregnskabsloven og den tilsvarende regulering for finansielle virksomheder.

Årsregnskabslovens bestemmelser om ansvar, indsendelse af årsrapport, revision samt

en række krav til oplysninger vil dog fortsat finde anvendelse.

Forordningen træder i kraft pr. 1. januar 2005. Hvis der på dette tidspunkt er områder,

som ikke er dækket af standarderne, vil disse som udgangspunkt være uregulerede.

Regnskabsstandarderne indeholder dog nogle principper for, hvorledes

virksomhederne skal forholde sig, hvis et område er ureguleret, hvorfor der i praksis vil

være rammer for, hvad virksomhederne kan gøre, hvis et område ikke er specifikt

reguleret.

5. Høring

Der foreligger endnu ikke noget udkast til forslag til forordning fra Kommissionen

vedr. godkendelse af IAS 32 og IAS 39.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Selve IAS-forordningen medfører ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser,

da der er tale om en forordning, som finder direkte anvendelse i medlemslandene.

Tilsvarende gælder for Kommissionens forordninger vedr. godkendelse af de enkelte

regnskabsstandarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

en lettere sammenlignelig og gennemsigtig

IAS-forordningen indebærer internationalt

regnskabsaflæggelse i børsnoterede virksomheder. Forordningen vil endvidere

medvirke til at skabe nogle mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved

virksomhedernes muligheder for at få tilført kapital og for at reducere deres

kapitalomkostninger bliver forbedret. IAS-forordningen vil således forbedre

betingelserne for vækst i Europa.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for vedtagelsen af forordning nr.

1606/2002/EF om anvendelse af internationale regnskabsstandarder på rådsmødet

(industri og energi) den 7. juni 2002. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 15. juli 2003.