Europaudvalget 2003-04
EUU Alm.del Bilag 977
Offentligt
1465813_0001.png
PDF udgave (245 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
1
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juni   2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges dokument CIG
80/04 (DA) samt dokument CIG 79/04 (DA).
Officielle dokumenter til regeringskonferencen offentliggøres på
regeringskonferencens hjemmeside, hvor også danske oversættelser løbende
bringes. Regeringskonferencens hjemmeside er
http://ue.eu.int/cms3_applications/Applications/igc/doc_register.asp?content
=DOC&lang=DA&cmsid=576
Dokument CIG 79/04 (DA) foreligger ikke i elektronisk form
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0002.png
KONFERENCEN
MELLEM
REPRÆSENTANTERNE
FOR MEDLEMSSTATERNES
REGERINGER
Bruxelles, den 12. juni 2004
(OR. en)
CIG 80/04
PRESID 22
NOTE
fra:
af:
til:
Vedr.:
1.
formandskabet
12. juni 2004
delegationerne
RK 2003
– Ministermødet den 14. juni 2004 i Luxembourg
Hermed følger til delegationerne nogle forslag fra formandskabet vedrørende en
række udestående spørgsmål, som regeringskonferencen skal drøfte. Ministrene
opfordres til at drøfte disse spørgsmål på mødet den 14. juni, så der kan opnås en
samlet  aftale  på  stats-  og  regeringschefernes  møde  den  17.-18.  juni.
Formandskabet  forelægger  på  dette  stadium  ikke  nogen  forslag  vedrørende
institutionelle spørgsmål, da disse vil blive drøftet af stats- og regeringscheferne
den 17.-18. juni.
Formandskabet har i sine forslag, især med hensyn til anvendelsesområdet for
afstemning med kvalificeret flertal, taget hensyn til de forskellige holdninger,
delegationerne har givet udtryk for, både på selve regeringskonferencemøderne
og under de mange bilaterale kontakter, der har været. Målet har været at finde en
rimelig, samlet balance mellem de forskellige delegationers holdninger.
Til delegationernes orientering bemærkes, at formandskabet i forbindelse med
forklaringerne  vedrørende  chartret  om  grundlæggende  rettigheder  forelægger
forskellige valgmuligheder, og at det ser frem til ministrenes syn på disse.
Formandskabet vil endvidere gerne henlede delegationernes opmærksomhed på
en række udestående spørgsmål i forbindelse med den økonomiske politik og
opfordrer ministrene til at tilkendegive deres holdning, da hvert af disse punkter
volder vanskeligheder for visse delegationer.
2.
3.
4.
2
Bestemmelser vedrørende euroområdet: En delegation har anmodet om, at
der i artiklerne vedrørende euroområdet medtages en særlig bestemmelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0003.png
om, at der skal væreRådet (samtligekvalificeret flertal) blandt euroområdets
medlemmer, inden enighed (med medlemmer) træffer afgørelse om nye
medlemmers optagelse i euroområdet (bilag 20 i CIG 79/04).
Samordning  af  de  økonomiske  politikker:  Ifølge  artikel  I-11,  stk.  3,  i
konventets  tekst  har  Unionen  kompetence  til  at  fremme  og  sikre
samordning   af   medlemsstaternes   økonomiske   politikker   og
beskæftigelsespolitikker. Nogle delegationer har ønsket at vende tilbage til
en affattelse, der bygger på den nugældende traktat. Bilag 10 indeholder en
mulig kompromistekst.
Erklæring   vedrørende   stabilitets-   og   vækstpagten :   Formandskabet
forelægger delegationerne et udkast til erklæring (se bilag 11). Derfor er
den  tidligere  tekst  om  Domstolens  kompetence  med  hensyn  til
procedurebestemmelserne vedrørende uforholdsmæssigt store underskud
faldet bort.  Derudover har  nogle delegationer over  for formandskabet
tilkendegivet, at de tillægger det stor betydning at få ændret artikel III-76,
stk. 6 (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud)
således,  at  afgørelser  af,  om  der  foreligger  et  uforholdsmæssigt  stort
underskud, træffes på grundlag af en henstilling fra Kommissionen (som i
den  nugældende  traktat)  i  stedet  for  et  forslag  (som  i  teksten  fra
konventet).
5.
For så vidt angår præamblen noterer formandskabet sig, at der på trods af, at
flere delegationer nærer et stærkt ønske om at få medtaget en specifik omtale af
Europas kristne eller jødisk-kristne arv, ikke er udsigt til konsensus om dette
spørgsmål. Formandskabet har alligevel foreslået et begrænset antal redaktionelle
ændringer af teksten, som det håber ministrene kan tilslutte sig.
Som i CIG 79/04 fremstår de rent teknisk/juridiske tilpasninger gråtonet.
o
oo
6.
3
INDHOLD
Bilag 1
4
Bilag 2
Præambel
Retligt samarbejde i straffesager
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0004.png
6
Bilag 3
9
Bilag  4
Europæisk anklagemyndighed
Afstemning  med  kvalificeret  flertal  inden  for  den  fælles  udenrigs-  og
sikkerhedspolitik
10
Beskatning
Social sikring
Egne indtægter
Den flerårige finansielle ramme
Forstærket samarbejde
Samordning af den økonomiske politik
Bilag 5
11
Bilag 6
12
Bilag 7
13
Bilag 8
14
Bilag 9
15
Bilag 10
16
Bilag  11 Erklæring  om  bestemmelserne  vedrørende  uforholdsmæssigt  store
underskud   17
Bilag 12
18
Bilag 13
20
Den fælles handelspolitik
Forklaringer til chartret om grundlæggende rettigheder
*   *   *
4
BILAG 1
PRÆAMBEL
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRæSIDENTEN FOR DEN
TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DANMARKS
DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0005.png
TYSKLAND, PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKENHANS MAJESTÆT
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, ESTLAND,
KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE
REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN
ITALIENSKE REPUBLIK, PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN
CYPERN, PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,
PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN, HANS KONGELIGE
HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, REPUBLIKKEN
UNGARNS PARLAMENT, PRæSIDENTEN FOR MALTA, HENDES
MAJESTÆT DRONNINGEN
AF
NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, PRæSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN
SLOVENIEN, PRæSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET
SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET
FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv,
der er grundlaget for udviklingen af menneskets ukrænkelige og umistelige
rettigheder demokrati, lighed, frihed og retsstaten, som er universelle værdier,
som er  sikre på,  at
Europa, der nu er samlet efter bitre erfaringer,  ønsker
at
fortsætte ad denne civilisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle sine
indbyggere, herunder de svageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et
kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at
uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed
og solidaritet i verden,
som er overbeviste om, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over
deres identitet og nationale historie, er fast besluttet på at lægge tidligere tiders splittelse
bag sig og i stadig tættere forening udforme deres fælles skæbne,
som er overbeviste om, at Europa "forenet i mangfoldighed" giver dem de bedste
muligheder for med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres
ansvar over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store
5
forehavende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0006.png
6
som er fast besluttet på at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af
traktaterne  om  oprettelse  af  De  Europæiske  Fællesskaber  og  traktaten  om  Den
Europæiske union og samtidig sikre fællesskabsrettens kontinuitet,
som er medlemmerne af Det Europæiske Konvent taknemmelige for at have udformet
udkastet til denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,
har som befuldmægtigede udpeget:
(liste ...)
som, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er
blevet enige om følgende bestemmelser:
*   *   *
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0007.png
7
BILAG 2
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
Artikel III-158
1.
Unionen udgør  et  område med  frihed,  sikkerhed og  retfærdighed,  hvor de
grundlæggende  rettigheder  og  medlemsstaternes  forskellige  retstraditioner  og
retssystemer respekteres.
2.
3.
4.
(uændret)
(uændret)
(uændret)
Artikel III-171
1.
Det  retlige  samarbejde  i  straffesager  i  Unionen  bygger  på  princippet  om
gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0008.png
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i
stk. 2 og i artikel III-172.
Der fastsættes ved europæisk lov eller rammelov foranstaltninger med henblik på:
a)
b)
c)
d)
at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for
domme og retsafgørelser i hele Unionen
at  forebygge  og  løse  konflikter  mellem  medlemsstaterne  om  retternes
kompetence
at  fremme  uddannelse  af  dommere  og  anklagere  samt  andet  personale  i
retsvæsenet
at  fremme  samarbejdet  mellem  judicielle  eller  tilsvarende  myndigheder  i
medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.
8
2.
Med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser
og det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende
dimension kan der,
så vidt det er nødvendigt,
ved europæisk rammelov fastsættes
minimumsregler.
Disse  minimumsregler  tager  hensyn  til  forskellene  mellem
medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.
Reglerne vedrører:
a)
b)
c)
d)
gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne
enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen
kriminalitetsofres rettigheder
andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat
ved en europæisk afgørelse; for vedtagelsen af denne afgørelse gælder, at Rådet
træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
Vedtagelse af
de
minimumsregler,
er ikke til hinder
der er omhandlet i dette stykke,
for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for
personer.
3.
Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov
som nævnt i stk. 2 vil anfægte de grundlæggende principper i den pågældende
medlemsstats retssystem, kan medlemmet anmode om, at udkastet til
rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i
artikel III-302. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder
efter denne suspension enten:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0009.png
a)
b)
forelægge Rådet udkastet på ophør, eller bringer suspensionen af
proceduren i artikel III-302 til ny, hvilket
anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til
rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den
oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
4.
Hvis Det Europæiske Råd ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk.
3, ikke har handlet, eller den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv
måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og
mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket
samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, giver de meddelelse
herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket
samarbejde, der er nævnt i artikel I-43, stk. 2, og III-325, stk. 1, for at være givet,
og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.
9
Artikel III-172
1.
Der kan ved europæisk rammelov fastsættes minimumsregler for, hvad der skal
anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af
særlig  grov  karakter,  der  har  en  grænseoverskridende  dimension  som  følge  af
overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe
dem på fælles grundlag.
Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel
udnyttelse  af  kvinder  og  børn,  ulovlig  narkotikahandel,  ulovlig  våbenhandel,
hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og
organiseret kriminalitet.
På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse
om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier.
Det træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
2.
Når  indbyrdes  tilnærmelse  af  strafferetlige  bestemmelser  viser  sig  absolut
nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der har
været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæiske
rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger,
samt for straffene herfor på det pågældende område. Rammelovene vedtages efter
samme procedure som de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel
III-165.
3.
Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov
som nævnt i stk. 1 og 2 vil anfægte de grundlæggende principper i den
pågældende medlemsstats retssystem, kan medlemmet anmode om, at udkastet
til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren
i artikel III-302, hvis den anvendes. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd
inden fire måneder efter denne suspension enten:
a)
forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af
proceduren i artikel III-302 til ophør, hvis denne finder anvendelse, eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0010.png
b)
anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til
rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den
oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
4.
Hvis Det Europæiske Råd ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk.
3, ikke har handlet, eller den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv
måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og
mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket
samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, giver de meddelelse
herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket
10
samarbejde, der er nævnt i artikel I-43, stk. 2, og III-325, stk. 1, for at være givet,
og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.
*   *   *
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0011.png
11
BILAG 3
EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED
Artikel III-175
1.
For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens
finansielle
interesser,
kan  der  ved  en  europæisk  lov  vedtaget  af  Rådet  oprettes  en  europæisk
anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
godkendelse fra Europa-Parlamentet.
2.
Den europæiske anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde
med  Europol  at  foretage  efterforskning  og  retsforfølgning  i  forbindelse  med
gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle
interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte europæiske lov, samt til at stille dem for en
domstol. Anklagemyndigheden optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes
kompetente domstole.
3.
Ved den europæiske lov, der er nævnt i stk. 1, fastsættes statutten for den
europæiske  anklagemyndighed,  betingelserne  for  udøvelsen  af  dens  funktioner,
procedureregler for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og
regler   om   domstolskontrol   med   de   processkrifter,   som   den   europæiske
anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.
4.
Det Europæiske Råd kan vedtage en europæisk afgørelse om ændring af
stk. 1 for at udvide den europæiske anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte
bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og
som følge heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og
medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det
Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet
godkendelse fra Europa-Parlamentet og Kommissionen.
*   *   *
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0012.png
12
BILAG 4
AFSTEMNING MED KVALIFICERET FLERTAL INDEN
FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
Artikel III-201, stk. 2
2.
a)
Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,
når det vedtager europæiske afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en
EU-holdning på grundlag af en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske
Råd vedrørende  Unionens strategiske  interesser og  mål som  nævnt i  artikel
III-194, stk. 1
når det vedtager en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en
EU-holdning, om et forslag, som EU-udenrigsministeren har forelagt det efter en
specifik anmodning fra Det Europæiske Råd, som dette fremsætter på eget eller
EU-udenrigsministerens initiativ
når  det  vedtager  en  europæisk  afgørelse  om  iværksættelse  af  en  europæisk
afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning
når det vedtager en europæisk afgørelse om udpegning af en særlig repræsentant i
henhold til artikel III-203.
b)
c)
d)
Hvis  et  medlem  af  Rådet  erklærer,  at  det  af  vitale,  nærmere  anførte  årsager,  der
vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en europæisk
afgørelse, der skal vedtages med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted.
EU-udenrigsministeren søger i tæt samråd med den pågældende medlemsstat at opnå
en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet med
kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik
på en enstemmig europæisk afgørelse.
*   *   *
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0013.png
13
BILAG 5
BESKATNING
Artikel III-62, stk. 2
2.
Hvis  Rådet,  der  træffer  afgørelse  med  enstemmighed  på  forslag  af
Kommissionen,  fastslår,  at  foranstaltningerne  i  stk.  1  vedrører  administrativt
samarbejde eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse,
og at de ikke
berører medlemsstaternes skattesystemer,
træffer det
uanset stk. 1
afgørelse med
kvalificeret flertal, når det vedtager den europæiske lov eller rammelov om indførelse af
disse foranstaltninger.
Artikel III-63
Hvis Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen,
fastslår, at foranstaltninger, der omhandler selskabsbeskatning, vedrører administrativt
samarbejde eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, vedtager det
med  kvalificeret  flertal  en  europæisk  lov  eller  rammelov  om  indførelse  af  disse
foranstaltninger, for så vidt de er nødvendige for at sikre det indre markeds
oprettelse
eller
funktion og undgå konkurrenceforvridning.
Denne  lov  eller  rammelov  vedtages  efter  høring  af  Europa-Parlamentet  og  Det
Økonomiske og Sociale Udvalg.
Formandskabet finder, at artikel III-62, stk. 2, også bør udgå som led i en samlet afbalanceret a
hvor samtlige delegationer udviser en vis fleksibilitet.
*
*
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0014.png
14
BILAG 6
SOCIAL SIKRING
Artikel III-21
1.
På  området  social  sikring  indføres  ved  europæisk  lov  eller  rammelov  de
foranstaltninger,  der  er  nødvendige  for  at  gennemføre  arbejdskraftens  frie
bevægelighed, især ved indførelse af en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende
arbejdstagere,  der  er  lønmodtagere  eller  selvstændige,  og  deres  ydelsesberettigede
pårørende:
a)
sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i
betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på
beregning af disse
betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.
b)
2.
Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk lov eller
rammelov som nævnt i stk. 1 vil anfægte principperne i den pågældende
medlemsstats sociale sikringssystem eller berøre dette systems økonomiske
balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det
Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-302. Efter
drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension
enten:
a)
b)
forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af
proceduren i artikel III-302 til ophør, eller
anmode Kommissionen om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den
oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
*   *   *
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0015.png
BILAG 7
EGNE INDTÆGTER
Artikel I-53
1.
Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og
gennemføre sin politik.
2.
Unionens budget finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne
indtægter.
3.
Ved  en  europæisk  lov  vedtaget  af  Rådet  fastlægges  der
 bestemmelser
vedrørende ordningen
for Unionens egne indtægter;
også
ved en sådan lov kan der
indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. En
sådan  lov  træder  først  i  kraft,  når  medlemsstaterne  har  godkendt  den  i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
4.
Eventuelle
gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen
for Unionens egne indtægter
fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet,
for
så vidt dette er fastsat i den lov, der vedtages på grundlag af stk. 3.
Rådet træffer
afgørelse efter at have indhentet godkendelse fra Europa-Parlamentet.
*
*
*
16
BILAG 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0016.png
DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME
Artikel I-54
1.
Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling
i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægger de
årlige  lofter  for  bevillingerne  til  forpligtelser  for  hver  enkelt  udgiftskategori  i
overensstemmelse med artikel III-308.
2.
Den flerårige finansielle ramme fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af
Rådet. Rådet træffer afgørelse
med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet
sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.
3.
Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.
4.
Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk
afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret
flertal, når det vedtager den europæiske lov, der er nævnt i stk. 2.
*
*
*
17
BILAG 9
FORSTÆRKET SAMARBEJDE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0017.png
Artikel III-328
Hvis  Rådet  i  henhold  til  en  bestemmelse  i  forfatningen,  der  kan  finde
1.
anvendelse  i  forbindelse  med  et  forstærket  samarbejde,  træffer  afgørelse  med
enstemmighed, kan  Rådet  med  enstemmighed efter  reglerne  i  artikel I-43,  stk.  3,
beslutte at træffe afgørelse med kvalificeret flertal.
Hvis  Rådet  i  henhold  til  en  bestemmelse  i  forfatningen,  der  kan  finde
2.
anvendelse i forbindelse med et forstærket samarbejde, vedtager europæiske love eller
rammelove efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Rådet med enstemmighed efter
reglerne  i  artikel  I-43,  stk.  3,  beslutte  at  træffe  afgørelse  efter  den  almindelige
lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.
3.
Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær-
eller forsvarsområdet.
*
*
*
18
BILAG 10
SAMORDNING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK
Artikel I-13, stk. 3
3.
Unionen  har  kompetence  til  at  fremme  medlemsstaternes  samordning
 af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0018.png
deres
økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker.
Artikel I-14, stk. 1
1.
Medlemsstaterne  samordner  deres  økonomiske  politikker  i  Unionen.
Med
henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede
retningslinjer for disse politikker.
*
*
*
19
BILAG 11
ERKLÆRING OM STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
Erklæring til slutakten ad artikel III-76
Konferencen bekræfter i forbindelse med artikel III-76, at en forøgelse af
vækstpotentialet og sikring af sunde budgetmæssige stillinger er de to
grundpiller i EU's og medlemsstaternes økonomiske politik og finanspolitik.
Stabilitets- og vækstpagten er et vigtigt værktøj til opnåelse af disse mål.
Konferencen bekræfter sine forpligtelser med hensyn til traktaten og stabilitets-
og vækstpagten som rammen for samordningen af finanspolitikkerne i Den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0019.png
Europæiske Unions medlemsstater.
Konferencen bekræfter, at et regelbaseret system er den bedste garanti for, at
forpligtelserne håndhæves, og at alle medlemsstater behandles lige.
Inden for denne ramme bekræfter konferencen også sine forpligtelser med
hensyn til målene i Lissabon-strategien: jobskabelse, strukturreformer og social
sammenhængskraft.
EU stræber efter at opnå en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet. De
økonomiske politikker og budgetpolitikkerne må derfor fokusere på de rette
prioriteter med henblik på at opnå økonomiske reformer, innovation,
konkurrenceevne og styrkelse af private investeringer og forbrug i faser med
svag økonomisk vækst under iagttagelse af målet om prisstabilitet. Dette bør
afspejles i den retning, man giver budgetbeslutningerne, både nationalt og på
EU-niveau, navnlig ved omstrukturering af de offentlige indtægter og udgifter
under overholdelse af budgetdisciplinen i overensstemmelse med traktaten og
stabilitets- og vækstpagten.
De budgetmæssige og økonomiske udfordringer, medlemsstaterne står over for,
understreger betydningen af en sund finanspolitik igennem hele den
økonomiske cyklus.
Konferencen er enig om, at medlemsstaterne aktivt bør konsolidere deres
offentlige finanser og forbedre deres budgetstilling med det formål at opnå
budgetoverskud i økonomiske opgangsperioder, der kan skabe det nødvendige
rum for at tilpasse sig økonomiske nedgangsperioder og således bidrage til de
offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
Medlemsstaterne ser frem til eventuelle forslag fra Kommissionen med hensyn
til en styrkelse og afklaring af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.
Medlemsstaterne vil træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at
forøge vækstpotentialet i deres økonomier. En forbedret økonomisk-politisk
20
samordning kunne støtte denne målsætning.
*
*
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0020.png
21
BILAG 12
DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
Artikel III-217 (7)
1.
Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt
angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer
og tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte
udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i
liberaliseringsforanstaltninger,
eksportpolitik
og
handelspolitiske
beskyttelsesforanstaltninger,   herunder   foranstaltninger   mod   dumping   og
subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne
og målene for Unionens optræden udadtil.
2.
Ved europæisk lov fastsættes de foranstaltninger, der  omhandler
de nærmere
bestemmelser for gennemførelsen af
den fælles handelspolitik.
3.
Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller
internationale organisationer, finder bestemmelserne i artikel III-227 anvendelse, jf. dog
de særlige bestemmelser i denne artikel.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0021.png
Kommissionen retter henstillinger til Ministerrådet, som bemyndiger den til at indlede
de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede
aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.
Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af
Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet
kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg
og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.
4.
For så vidt angår indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse
med kvalificeret flertal.
For så vidt angår indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser, der
indebærer, at personer bevæger sig fra ét sted til et andet,  og handelsrelaterede aspekter
af intellektuel ejendomsret
samt direkte udenlandske investeringer
træffer Rådet
afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves
enstemmighed for vedtagelse af interne regler.
22
Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om indgåelse af aftaler
a)
på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse
indebærer en risiko for at bringe den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen i
fare
b)
på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og
sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse indebærer en risiko for, at den
nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at
medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.
5.
Forhandling  og  indgåelse  af  internationale  aftaler  på  transportområdet  er
omfattet af bestemmelserne i kapitel III, 7. afdeling, i afsnit III samt af artikel III-227.
6.
Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på det handelspolitiske
område,  berører  ikke  afgrænsningen  af  de  interne  beføjelser  mellem  Unionen  og
medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og
administrative  bestemmelser,  i  det  omfang  forfatningen  udelukker  en  sådan
harmonisering.
*
*
*
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0022.png
23
BILAG 13
FORKLARINGER TIL CHARTRET OM
GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
Formandskabet ser frem til ministrenes syn på nedenstående tre valgmuligheder. Hvis der opnå
enighed om valgmulighed 2 eller 3, kunne man overveje, om det er nødvendigt at beholde omtal
forklaringerne i præamblen.
Valgmulighed 1
Femte afsnit i præamblen
Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt
nærhedsprincippet  de  rettigheder,  der  bl.a.  følger  af  medlemsstaternes  fælles
forfatningsmæssige  traditioner  og  internationale  forpligtelser,  den  europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samt Den Europæiske
Unions  Domstols  og  Den  Europæiske  Menneskerettighedsdomstols  retspraksis.
Chartret  vil  i  den  forbindelse  blive  fortolket  af  Unionens  og  medlemsstaternes
domstole  under  behørig  hensyntagen  til  de  forklaringer,  der  blev  udarbejdet  på
foranledning  af  under  præsidiet  for  den  forsamling,  der  udarbejdede  chartret,  og
ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.
Erklæring til slutakten
vedrørende forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder
Konferencen noterer sig forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1465813_0023.png
blev udarbejdet på foranledning af under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede
chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar, således som
disse forklaringer følger nedenfor.
[gengivelse af forklaringerne i dok. CONV 828/1/03 REV 1 af 31. juli 2003, der vil blive
offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende]