Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2547
Offentligt
1453458_0001.png
15141/03 (Presse 337)
(OR. en)
2547. samling i Rådet
-
KONKURRENCEEVNE
-
- det indre marked, industri og forskning -
den 26.-27. november 2003
Formand:
Rocco BUTTIGLIONE
Den Italienske Republiks minister med ansvar for
EF-politik
Antonio MARZANO
Den Italienske Republiks erhvervsminister
Letizia MORATTI
Den Italienske Republiks undervisningsminister
samt minister for universiteter og forskning
Internet:
http://ue.eu.int/
E-mail:
[email protected]
Yderligere oplysninger: tlf. 32 2 285 62 19 – 32 2 285 63 19
15141/03 (Presse 337)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0002.png
INDHOLD
1
DELTAGERE..................................................................................................................................... 3
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ØGET KONKURRENCEEVNE OG VÆKST - Rådets konklusioner ............................................... 6
DEN EUROPÆISKE RUMPOLITIK ................................................................................................. 7
STAMCELLEFORSKNING ............................................................................................................... 8
ITER'S OPFØRELSE OG DRIFT ....................................................................................................... 8
OVERTAGELSESTILBUD ................................................................................................................ 9
EF-PATENTER ................................................................................................................................. 11
EF-FUSIONSFORORDNINGEN ..................................................................................................... 13
INDUSTRIPOLITIKKENS BIDRAG TIL EUROPÆISK KONKURRENCEEVNE -
RÅDETS KONKLUSIONER............................................................................................................ 14
EF-VAREMÆRKER ......................................................................................................................... 21
ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER - offentlig forhandling ............................. 22
KVINDER OG MÆNDS LIGE ADGANG TIL OG DELTAGELSE I VIDENSAMFUNDET
MED HENBLIK PÅ VÆKST OG INNOVATION - Rådets resolution........................................... 24
ANERKENDELSE AF ERHVERVSMÆSSIGE KVALIFIKATIONER ........................................ 29
EVENTUELT .................................................................................................................................... 30
REGISTRERING, VURDERING, GODKENDELSE OG BEGRÆNSNING AF
KEMIKALIER (REACH) ........................................................................................................ 30
BIOTEKNOLOGI OG BIOVIDENSKAB .............................................................................. 30
BEDRE LOVGIVNING........................................................................................................... 30
MASKINER OG ÆNDRING AF DIREKTIV 95/16/EF ........................................................ 30
BÆREDYGTIG TURISME I EUROPA.................................................................................. 30
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
15141/03 (Presse 337)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0003.png
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Serge KUBLA
Fientje MOERMAN
Danmark:
Bendt BENDTSEN
Helge SANDER
Tyskland:
Georg Wilhelm ADAMOWITSCH
Wolf-Michael CATENHUSEN
Grækenland:
Apostolos TSOCHATZOPOULOS
Dimitrios DENIOSOS
Spanien:
Juan José COSTA CLIMENT
Pedro MORENÉS EULATE
Ramón de MIGUEL
Frankrig:
Claudie HAIGNERÈ
Nicole FONTAINE
Irland:
Mary HARNEY
Italien:
Antonio MARZANO
Letizia MORATTI
Rocco BUTTIGLIONE
Guido POSSA
Luxembourg:
Erna HENNICOT-SCHOEPGES
Henri GRETHEN
Nederlandene:
Laurens Jan BRINKHORST
Østrig:
Martin BARTENSTEIN
Portugal:
Maria da Graça CARVALHO
Rosário VENTURA
Erhvervsminister
Minister for undervisning, universiteter og forskning
Minister med ansvar for EF-politik
Viceminister for undervisning, universiteter o g forskning
Minister for kultur, højere og videregående uddannelser samt
forskning og minister for offentlige arbejder
Økonomiminister og trafikminister
Økonomiminister
Forbundsminister for økonomi og arbejde
Minister for videnskab og videregående uddannelse
Statssekretær for industri, handel og tjenesteydelser
Vicepremierminister (Tánaiste) og minister for erhvervspolitik,
handel og beskæftigelse
Udviklingsminister
Generalsekretær med ansvar for forskning
Minister for videnskab og teknologi
Statssekretær for videnskabs- og teknologipolitik
Statssekretær for Europaspørgsmål
Viceminister under ungdoms-, undervisnings- og
forskningsministeren, med ansvar for forskning og ny teknologi
Viceminister under økonomi-, finans- og industriministeren, med
ansvar for industri
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Statssekretær, Forbundsministeriet for Forskning
Økonomi- og erhvervsminister
Minister for videnskab, teknologi og udvikling
Viceministerpræsident og økonomiminister samt minister for
SMV, forskning og nye teknologier (regionen Vallonien)
Økonomiminister og minister for energi, udenrigshandel og
videnskabspolitik
15141/03 (Presse 337)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0004.png
Finland:
Kare HALONEN
Sverige:
Thomas ÖSTROS
Leif PAGROTSKY
Det Forenede Kongerige:
Jacqui SMITH
Patricia HEWITT
Stedfortrædende fast repræsentant
Undervisningsminister
Erhvervsminister
Viceminister for industri og regionerne samt viceminister for
kvinde- og ligestillingsspørgsmål
Handels- og industriminister samt minister for kvinde- og
ligestillingsspørgsmål
*
Kommissionen:
Frederik BOLKESTEIN
Philippe BUSQUIN
Erkki LIIKANEN
Mario MONTI
*
*
Medlem
Medlem
Medlem
Medlem
15141/03 (Presse 337)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0005.png
De tiltrædende staters regeringer
var repræsenteret således
Den Tjekkiske Republik:
Miroslav SOMOL
Ludek STAVINOHA
Estland:
Margus RAHUOJA
Cypern:
Markos KYPRIANOU
Letland:
Juris LUJ*NS
Eduard STIPRAIS
Litauen:
Rimantas VAITKUS
Nerijus EIDUKEVICIUS
Ungarn:
Péter GOTTFRIED
Egon DIENES-OEHM
Malta:
Edwin VASSALLO
Polen:
Danuta HÜBNER
Michael KLEIBER
Slovakiet:
Martin FRONC
Juraj NOCIAR
Slovenien:
Tea PETRIN
Zoran STAN*I*
Viceminister, Ministeriet for Industri og Handel
Stedfortrædende fast repræsentant
Stedfortrædende fast repræsentant
Finansminister
Økonomiminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Viceminister for undervisning og videnskab
Viceøkonomiminister
Statssekretær for integration og eksterne økonomiske forbindelser
Stedfortrædende fast repræsentant
Statssekretær, Finans- og Økonomiministeriet
Europaminister
Videnskabsminister
Undervisningsminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Økonomiminister
Statssekretær, Ministeriet for Undervisning, Videnskab og Sport
15141/03 (Presse 337)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0006.png
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ØGET KONKURRENCEEVNE OG VÆKST - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet
1.
ERINDRER OM
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. oktober 2003,
der med hensyn til vækstinitiativet fremhævede den grundlæggende betydning, som
innovation og forskning og udvikling har for Europas økonomiske og sociale vækst i
forfølgelse af Lissabon-målene,
NOTERER SIG,
at Det Europæiske Råd den 16.-17. oktober 2003 opfordrede de relevante
rådssammensætninger til med henblik på mødet i Det Europæiske Råd den
12.-13. december 2003 at komme med deres bidrag til etableringen af "quick start"-
programmet, som indkredser en række projekter i et udvidet EU baseret på gennemsigtige
kriterier, idet der samtidig foretages en vurdering af projekternes betydning for
gennemførelsen af det indre marked i et udvidet Europa, deres økonomiske og finansielle
levedygtighed, deres indvirkning på væksten samt løftestangseffekten i forhold til privat
kapital,
UNDERSTREGER
som sin holdning, at de projekter inden for innovation og forskning, der
skal indkredses med henblik på "quick start"-programmet, bør:
·
opfylde kriteriet om komplementaritet og synergi med de udvalgte forskningstemaer i
sjette rammeprogram og aktivt fortsætte gennemførelsen af det og sikre fuld konsistens
mellem målene og gennemførelsesinstrumenterne for en europæisk indsats i FoU-
sektoren
·
være projekter på topplan i forbindelse med realiseringen af det europæiske
forskningsrum
·
bidrage til Europas økonomiske og sociale vækst som fremhævet i Lissabon-processen,
ERINDRER OM
den indledende udveksling af synspunkter på samlingen i Rådet
(konkurrenceevne) den 10. november 2003, som tog udgangspunkt i en række overvejelser fra
formandskabet vedrørende potentielle prioriterede områder og "quick start"-projekter i
relation til forskning og udvikling,
UDTRYKKER TILFREDSHED MED
Kommissionens meddelelse om et europæisk
vækstinitiativ: Investering i net og viden med henblik på vækst og beskæftigelse
1
og især de
kriterier, der skal lægges til grund ved indkredsningen af projekter, der kan indgå i "quick
start"-programmet, nemlig projektets modenhed, dets grænseoverskridende dimension, dets
virkning på vækst og innovation i en udvidet Union og dets miljømæssige fordele,
FINDER,
at de områder, der er foreslået i Kommissionens meddelelse, udgør en indledende
række FoU-prioriteter, og
NOTERER SIG,
at denne række af prioriteter er ikke-
udtømmende og om nødvendigt kan suppleres."
2.
3.
4.
5.
6.
1
Dok. 14893/03.
6
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0007.png
DEN EUROPÆISKE RUMPOLITIK
Rådet noterede sig kommissær Philippe Busquins præsentation af Kommissionens hvidbog om
gennemførelsen af den europæiske rumpolitik. Det pålagde de kompetente forberedende
rådsinstanser at foretage en detaljeret gennemgang af hvidbogen, således at Rådet
(konkurrenceevne) hurtigt kan arbejde videre med sagen.
I denne hvidbog foreslår Kommissionen, at der gennemføres en udvidet europæisk rumpolitik for at
støtte gennemførelsen af Den Europæiske Unions politiske mål. Navnlig foreslås det, at man
udnytter de særlige fordele, som rumteknologier kan give i form af støtte til Unionens politikker og
mål: hurtigere økonomisk vækst, jobskabelse og erhvervslivets konkurrenceevne, udvidelse og
samhørighed, bæredygtig udvikling samt sikkerhed og forsvar.
Der mindes om, at en række rådsresolutioner og -konklusioner mellem 1998 og 2001 gik i retning
af at udvikle en europæisk rumstrategi. Dette kulminerede i Rådets vedtagelse i december 2001 af
en resolution om en europæisk rumstrategi, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at
fremsætte et forslag til forhandlingsmandat for en rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab
og Det Europæiske Rumorganisation (ESA). Efter at Kommissionen havde ført forhandlinger med
ESA på Fællesskabets vegne, blev der undertegnet en rammeaftale mellem de to parter den 25.
november 2003. Denne aftale skal i første omgang løbe i fire år og bliver et vigtigt grundlag for den
første gennemførelse af den europæiske rumpolitik.
15141/03 (Presse 337)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0008.png
STAMCELLEFORSKNING
Kommissær Philippe Busquin præsenterede Kommissionens forslag som revideret på baggrund af
Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende de vigtigste betingelser for anvendelse af stamceller fra
menneskelige embryoner til forskningsaktiviteter, der finansieres efter særprogrammet vedrørende
"Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" under sjette rammeprogram.
Efter en uformel drøftelse under frokosten besluttede Rådet at mødes igen den 3. december for at
træffe en beslutning.
Formålet med Kommissionens forslag er at fastsætte gennemførelsesbestemmelser for
forskningsaktiviteter, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra
menneskelige embryoner, og som kan finansieres af Fællesskabet i overensstemmelse med Rådets
og Kommissionens erklæring i forbindelse med vedtagelsen af særprogrammet "Integration og
styrkelse af det europæiske forskningsrum" den 30. september 2002.
ITER'S OPFØRELSE OG DRIFT
Rådet besluttede enstemmigt at ændre Kommissionens forhandlingsdirektiver vedrørende
fastlæggelse af et internationalt grundlag for den internationale termonukleare forsøgsreaktor
(ITER), hvorefter Kommissionen bemyndiges til at pege på Cadarache (Frankrig) som det
europæiske forslag til placering. Rådet besluttede samtidig og ligeledes enstemmigt, at ITER's
europæiske retlige enhed skal placeres i Spanien, og at en af de europæiske projektdirektører skal
være en spanier.
Forhandlingerne om ITER føres i øjeblikket af Canada, Kina, Den Europæiske Union, Japan,
Republikken Korea, Rusland og USA.
Næste møde mellem parterne i den planlagte ITER-aftale finder sted den 4. december. Der er
fremsat tre forslag til mødested, nemlig Cadarache (Frankrig), Clarington (Canada) og Rokkasho
(Japan).
15141/03 (Presse 337)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0009.png
OVERTAGELSESTILBUD
Rådet nåede med enstemmighed (den spanske delegation undlod at stemme) til enighed om en
generel indstilling - indtil Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse foreligger - vedrørende
et udkast til direktiv om overtagelsestilbud på grundlag af en kompromistekst fra det italienske
formandskab. Kommissionen erklærede, at den ikke kunne støtte teksten. Forslaget som ændret af
Rådet skal danne grundlaget for eventuelt at nå til enighed med Europa-Parlamentet under
førstebehandlingen.
I betragtning af forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer besluttede Rådet, at dette
direktiv kun skal indeholde visse fælles principper og et antal generelle forskrifter, som
medlemsstaterne skal overholde på grundlag af detaljerede gennemførelsesbestemmelser.
De vigtigste ændringer i forhold til Kommissionens forslag er indførelsen af valgfrie ordninger for
anvendelse af bestemmelser vedrørende defensive foranstaltninger fra målselskabets side og
forpligtelser for bestyrelsen samt de såkaldte gennembrudsbestemmelser (artikel 9 og 11).
Der mindes om, at Kommissionen i 1989 fremsatte det første forslag om overtagelser og andre
generelle tilbud, men besluttede at revidere forslaget efter konsultationer med medlemsstaterne fra
juni 1993.
Derefter forelagde Kommissionen i 1996 Rådet og Europa-Parlamentet et nyt forslag. Dette forslag
til et "rammedirektiv" var udarbejdet på baggrund af konsultationer med medlemsstaterne og
indeholdt generelle principper, men tilsigtede ikke fuld harmonisering.
Efter at Europa-Parlamentet og Rådet havde opnået enighed om dette forslag i Forligsudvalget i
juni 2001, forkastede Europa-Parlamentet kompromisteksten.
Da det ikke lykkedes at vedtage direktivforslaget, udpegede Kommissionen en ekspertgru ppe
(Winter-gruppen), der skulle udarbejde et oplæg til et nyt forslag.
15141/03 (Presse 337)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vedtog et nyt forslag i oktober 2002, der imødekom Europa-Parlamentets ønsker,
uden at der blev rørt ved de grundprincipper, som var blevet godkendt med enstemmighed i Rådets
fælles holdning af 19. juni 2000.
Der mindes om, at Det Europæiske Råd i konklusionerne fra Lissabon nævner direktivet om
overtagelsestilbud, der indgår i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, blandt prioriteterne
for integreringen af de europæiske finansmarkeder senest i 2005.
15141/03 (Presse 337)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0011.png
EF-PATENTER
Rådet behandlede de udestående spørgsmål vedrørende udkastet til Rådets forordning om EF-
patenter. Der blev opnået bred enighed om en kompromistekst fra formandskabet. Der kunne dog
ikke opnås fuld enighed på denne rådssamling, da spørgsmålet om fristen for indgivelse af
oversættelser af patentkravene ikke kunne løses, fordi en delegation ikke kunne tilslutte sig
formandskabets kompromisforslag.
Der vil blive gjort et nyt forsøg under det italienske formandskab på at nå til enighed om
forordningsudkastet og om forslagene til ændringer i den europæiske patentkonvention.
Forslaget til Rådets forordning om EF-patentet har til formål at skabe en fælles industriel
ejendomsret, der skal være gyldig i hele Fællesskabet, og som skal meddeles af Den Europæiske
Patentmyndighed (EPM) i München. Det tager sigte på at gøre en ende på de
konkurrencefordrejninger, som de nationale beskyttelsesrettigheders territoriale karakter medfører,
og sikre den fri bevægelighed for patentbeskyttede varer.
Sideløbende med forslaget til forordning vil der skulle foretages ændringer i den europæiske
patentkonvention, således at Den Europæiske Patentmyndighed kan udfylde sin rolle i
Fællesskabets patentsystem. Der er også behov for at indføre bestemmelser vedrørende
domstolskompetence i forordningsforslaget og for gennem fremtidige kommissionsforslag at
oprette en særlig retsinstans, EF-patentretten, der skal træffe afgørelse i retstvister vedrørende EF-
patenter.
Formålene med Fællesskabets patentsystem:
Det Europæiske Råd har flere gange understreget, at EF-patentet skal være et effektivt og fleksibelt
instrument, som virksomhederne kan erhverve til en overkommelig pris, men det skal samtidig
følge principperne om retlig sikkerhed og ikke-forskelsbehandling mellem medlemsstaterne.
Der blev opnået enighed om en fælles politisk indstilling til forslaget på Rådets samling i
marts 2003. På grundlag af denne enighed blev Rådet bedt om at behandle en række spørgsmål
vedrørende de enkelte bestemmelser i forordningsudkastet.
15141/03 (Presse 337)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I EU ydes patentbeskyttelse for innovation i øjeblikket via to systemer - de nationale patentsystemer
og det europæiske patentsystem - og ingen af disse bygger på en EF-retsakt. Ved München-
konventionen fra 1973 blev Den Europæiske Patentmyndighed oprettet, og der blev fastsat én enkelt
procedure for meddelelse af patenter, der efter meddelelsen bliver nationale patenter underlagt de
kontraherende staters nationale bestemmelser. Alle EU-medlemsstaterne er medlemmer af
konventionen, som hører under folkeretten.
Forslaget om at indføre et EF-patentsystem stammer fra Kommissionens handlingsplan for
innovation fra 1996 og en senere grønbog om patenter. Formålet er at sætte virksomheder i stand til
at omsætte deres teknologiske og videnskabelige knowhow i en industriel og kommerciel succes og
dermed fremme den private sektors investeringer i forskning og udvikling i den private sektor.
Disse investeringer er i øjeblikket meget små sammenlignet med USA og Japan.
Virksomhederne kan fortsat frit vælge den type beskyttelse, der bedst dækker deres behov. Da EPO
bliver ansvarlig for at behandle patentansøgninger og meddele EF-patenter, kræver det nye system,
at Fællesskabet tiltræder München-konventionen, og at denne konvention revideres.
15141/03 (Presse 337)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0013.png
EF-FUSIONSFORORDNINGEN
Rådet nåede til enstemmig politisk enighed om udkastet til forordning om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser (den såkaldte "EF-fusionsforordning"). Efter endelig udformning af
teksten vil Rådet vedtage dette lovgivningsforslag formelt på en kommende samling og dermed
efterkomme anmodningen fra Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2003 om at fremme denne
reform af fusionsreglerne inden forårstopmødet i 2004.
Formålet med forslaget er at omarbejde Rådets forordning nr. 4064/89 til et sæt regler, der svarer til
de udfordringer, som et mere integreret marked og den fremtidige udvidelse af Den Europæiske
Union indebærer. Dette forordningsudkast omfatter kun de bestemmelser, der er nødvendige for at
kunne sikre, at konkurrencen på det fælles marked ikke fordrejes, i overensstemmelse med
princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.
Den vigtigste ændring i Kommissionens forslag er den nye test til vurdering af fusioner, hvorefter
en fusion vil blive erklæret uforenelig med fællesmarkedet, hvis den i betydelig grad hæmmer den
effektive konkurrence på fællesmarkedet eller en væsentlig del deraf, især som følge af, at en
dominerende stilling skabes eller styrkes.
Den nuværende fusionsforordning blev vedtaget i december 1989 og trådte i kraft i september 1990,
og herefter skulle der ikke længere søges godkendelse for fusioner og erhvervelser, der når op over
visse omsætningstærskler i et væld af nationale ordninger.
Fusionsforordningen blev senest ændret i 1997, hvor der blev indført endnu et nyt sæt lavere
omsætningstærskler, der skulle løse problemet med parallelle anmeldelser til nationale
konkurrencemyndigheder.
15141/03 (Presse 337)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0014.png
INDUSTRIPOLITIKKENS BIDRAG TIL EUROPÆISK KONKURRENCEEVNE -
RÅDETS KONKLUSIONER
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
I.
1.
HVAD ANGÅR HORISONTALE SPØRGSMÅL
ERINDRER OM:
·
Kommissionens meddelelse om "en integreret tilgang tilkonkurrenceevne"
1
·
indholdet af "Rapport om konkurrenceevne (2003)"
2
, Resultattavlen for
virksomheder (2003)
3
, "Resultattavlen for innovation (2003)"
4
samt
"Resultattavlen for statsstøtte (2003)"
5
som Kommissionen har udarbejdet,
ERKENDER følgende:
·
en fuldt integreret tilgang til fremme af konkurrenceevnen kræver sammenhæng,
synergi og komplementaritet mellem politikkerne
·
industriel konkurrenceevne er et af de nøgleområder, hvor en sådan integreret tilgang er
påkrævet
·
såvel Den Europæiske Union som medlemsstaterne skal spille en aktiv rolle, hvis
udviklingen af denne strategi kan lykkes
·
det er væsentligt, at der, efter behov fortsat udvikles metoder for samordning af
aktiviteter, der er relevante for den industripolitik, der føres af medlemsstaterne og Den
Europæiske Union for at nå målene i Lissabon-strategien
·
alle politikker, der tager sigte på at fremme konkurrenceevnen, bør bygge på en
omhyggelig analyse af de relevante aspekter såvel som på en ligevægt mellem de
økonomiske, sociale og miljømæssige søjler vedrørende bæredygtige udvikling
·
sektoranalyser skal bidrage til at skærpe de horisontale politikker og til at opfylde de
behov, der gør sig gældende i EU's industrisektorer, herunder sektorer med et højt
vækstpotentiale
·
Fællesskabets og de nationale politikker bør, samtidig med at de forfølger deres
oprindelige mål, også bidrage til at forbedre rammebetingelserne for Europas
konkurrence-evne og skabe et favorabelt virksomhedsmiljø
·
der er behov for åben og gennemsigtig høring af interessenter og løbende vurdering af
den indvirkning, alle vigtige lovgivningsforslag og andre forslag har på EU-
virksomhederne; Kommissionens forslag om kemiske stoffer er et første forsøg på at
benytte denne tilgang, men Kommissionens årlige arbejdsprogram vil også kunne
benyttes som et vigtigt grundlag for systematisk virkningsvurdering, da det er med til at
indkredse andre forslag, der vil kunne have betydelig indvirkning på konkurrenceevnen
·
social dialog er en vigtig faktor i en vellykket industripolitik
2.
1
2
3
4
5
Se 15287/03.
Se 15217/03.
Se 15036/03.
Se 14793/03.
Se 14584/03.
14
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0015.png
·
3.
det er nødvendigt at forbedre de europæiske industrielle rammer for at undgå
afindustrialisering, og der er behov for yderligere analyse i den forbindelse
HAR MED TILFREDSHED NOTERET SIG
rapporten fra Kommissionens tjenestegrene
om konkurrenceevne, samt resultattavlerne om virksomheder, innovation og statsstøtte, som
er vigtige instrumenter til udvikling af systematisk analyse af EU-økonomiens
konkurrenceevne,
NOTERER SIG
oplysningerne i disse rapporter, og
UNDERSTREGER
på baggrund heraf
især følgende:
·
udsigterne til en højnelse af levestandarden i Den Europæiske Union er direkte forbundet
med fremme af EU-virksomhedernes konkurrenceevne i alle sektorer: der er behov for
flere foranstaltninger for at øge såvel beskæftigelsen som produktiviteten for at opfylde
Lissabon-strategiens mål
·
positive udviklingstendenser hvad angår innovation, investering i informations- og
kommunikationsteknologi, udvidet og kommerciel anvendelse af internet, samt e-
forvaltning bør suppleres med organisatorisk innovation for at udnytte deres fulde
potentiale
·
problemer i forbindelse med forsinket opfyldelse af Lissabon-målene bør løses både ved
hjælp af strukturreformer og ved en hensigtsmæssig stimulering af iværksætterkultur,
konkurrencevilkår, innovation og fremskaffelse af risikovillig kapital og
garantimekanismer i EU samt på nationalt og regionalt plan
·
uddannelse, livslang læring, arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og kvaliteten af
arbejdsydelsen er vigtige faktorer for den europæiske industris konkurrenceevne
·
hvis der skal skabes større vækst og dermed større beskæftigelse, skal EU og
medlemsstaterne fremme større produktivitet og konkurrenceevne, samt politikker, der
letter strukturelle ændringer og modernisering af industrien, under hensyn til de
udfordringer og muligheder, der følger af udvidelsen
4.
Under hensyn til ovenstående betragtninger:
5.
OPFORDRER den europæiske industri til:
·
at anvende sin teknologiske og organisatoriske ekspertise til at forbedre sin
konkurrenceevne og opnå en førende markedsposition, navnlig i kraft af øget investering i
RTD, innovation og bedre uddannelse af arbejdsstyrken
·
at gøre brug af de tiltrædende landes arbejdstageres og virksomheders specifikke
kompetencer og evner for at forbedre Europas stilling på de globale markeder
·
fortsat at tilpasse sig for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med global
konkurrence
·
at påtage sig sit sociale ansvar for at forbedre den europæiske industris konkurrence-evne,
OPFORDRER
medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive
kompetencer:
·
at gennemføre strukturreformer og politiske foranstaltninger med henblik på at skabe et
erhvervsmiljø, der fremmer iværksætterkultur, innovation og industriel konkurrenceevne,
navnlig under hensyntagen til princippet om bedre regulering
·
at tilskynde virksomheder til at øge investeringer, innovation og produktivitet for at skabe
vækst og beskæftigelse, bl.a. gennem risikovillig kapital og klyngesamarbejde, samt
organisatorisk innovation
·
at fortsætte initiativerne med henblik på at styrke industriens konkurrenceevne ved
navnlig at tage hensyn til de forskellige sektorers behov og særlige forhold
·
yderligere at forbedre metoderne for at anvende konsekvensanalyser på lovforslag
·
at tilskynde til forøgelse af arbejdsproduktiviteten i industrisektoren
6.
15141/03 (Presse 337)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0016.png
·
·
·
·
at fortsætte deres indsats for at udvide anvendelsen af e-forvaltning og at tilskynde til
kommerciel brug af internettet
at lette styringen af omstillingen i industrien, bl.a. ved at fremme prognoser
at sætte frivillige innovationsmål, der skal danne grundlag for Kommissionens periodiske
fremskridtsvurderinger
efter en analyse at træffe foranstaltninger enten på det lovgivningsmæssige område i
overensstemmelse med princippet om bedre regulering, eller inden for forskning,
innovation og iværksætterkultur, om nødvendigt ved anvendelse af den åbne
koordinationsmetode,
7.
SER FREM TIL
Kommissionens forelæggelse af:
·
·
handlingsplanen om iværksætterkultur, som omhandlet i konklusionerne af 3. marts 2003
1
en innovationshandlingsplan med specifikke aktioner, der tager sigte på at stille midler og
politikker til rådighed for at forbedre de europæiske virksomheders resultater på
innovationsområdet
en meddelelse i det første halvår af 2004, som skal gøre rede for opfølgningsaktiviteter,
herunder navnlig anvendelsen af industripolitik på specifikke sektorer, screeningen og
spørgsmålet vedrørende afindustrialisering med henblik på at forbedre EU-politikkernes
indvirkning på industriens konkurrenceevne,
·
8.
VIL
med henblik på at forelægge et struktureret bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde,
hvori det anfører de prioriterede aktioner, foretage en tilbundsgående undersøgelse af
·
EU's overordnede konkurrenceevne og navnlig - i samarbejde med Kommissionen -
forslag, der har betydelig indvirken på konkurrenceevnen
·
Kommissionens meddelelse om en integreret tilgang til konkurrenceevne.
HVAD ANGÅR SEKTORBESTEMTE SPØRGSMÅL
ERINDRER OM
Kommissionens meddelelser:
·
"Tekstil- og beklædningsindustriens fremtid i det udvidede EU"
2
·
LeaderSHIP 2015 - Den europæiske skibsbygnings- og skibsreparationsindustris fremtid -
konkurrenceevne i kraft af ekspertise"
3
;
·
"Et fast grundlag for luft- og rumfartsindustrien - opfølgning af STAR 21- rapporten"
4
ERINDRER OM
Kommissionens meddelelse "Industripolitik i et udvidet Europa"
5
, samt
Rådets konklusioner af 13. maj 2003 om "industriel konkurrenceevne i et udvidet Europa"
6
,
hvori Kommissionen bl.a. opfordres til at opstille en køreplan for, hvordan industripolitikken
helt konkret kan bidrage til at nå målene i Lissabon-strategien,
II.
1.
2.
1
2
3
4
5
6
EUT C 64/03.
Se 14314/03.
Se 15288/03.
Se 13705/03.
Se 5078/03.
Se EUT C 149/03.
16
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0017.png
3.
UNDERSTREGER PÅ NY,
at der er behov for at sikre, at horisontale EU-politikker, der
skal etablere rammevilkår, der er gunstige for industriens konkurrenceevne, også tager hensyn
til såvel de enkelte sektorers som de små og mellemstore virksomheders, især nye, innovative
SMV'ers, særlige behov og karakteristika;
ERKENDER,
at gennemførelsen af det
europæiske charter for små virksomheder spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng,
HAR MED TILFREDSHED NOTERET SIG
de initiativer, Kommissionen foreløbig har
foreslået med henblik på at forbedre den europæiske konkurrenceevne, navnlig inden for de
specifikke industrisektorer, der er omhandlet i det følgende, herunder indbyrdes forbundne
områder, og ser frem til at modtage flere meddelelser fra Kommissionen om andre vigtige
industrisektorer.
4.
For så vidt angår TEKSTILER OG BEKLÆDNING
5.
ERKENDER:
·
at tekstil- og beklædningsindustrien, fra syntetiske fibre til industrielle og tekniske
produkter, generelt yder et vigtigt bidrag til beskæftigelse, produktion og eksport i den
udvidede Europæiske Union, men har også en særlig indvirkning på visse regioners
økonomi
·
at den europæiske tekstil- og beklædningsindustri står over for nye og vedvarende
udfordringer, herunder navnlig ophævelsen den 1. januar 2005 af kvantitative
begrænsninger (kvoter), en løbende omstrukturerings- og moderniseringsproces samt en
markeret afmatning af den økonomiske aktivitet, produktion og beskæftigelse,
·
tekstil- og beklædningsindustrien har stor udviklings- og innovationskapacitet, vilje til at
lære af "succeshistorier" og evne til at tilpasse sig forandringer
PÅPEGER
den strategiske betydning af interaktion mellem forskellige politikker, så som
forskning og udvikling, innovation, informations- og kommunikationsteknologier,
erhvervsuddannelse og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, med henblik på at styrke en
konkurrencedygtig sektor, der fortsat skaber beskæftigelse;
NOTERER
·
at det er vigtigt for tekstil- og beklædningsindustriens konkurrenceevne, at der skabes
positive handelspolitiske rammer, der giver mulighed for åben og fair trade, navnlig bedre
adgang til markeder i tredjelande
·
at det vil være et betydeligt bidrag hertil, hvis frihandelszonen inden for Euro-
Middelhavsområdet hurtigt kommer på plads
UNDERSTREGER
betydningen af at tilskynde interessenterne til at gøre en indsats for at
øge virksomhedernes sociale ansvar og til på frivillig basis at fremme "etisk produktion",
f.eks. baseret på mærkning,
HAR MED TILFREDSHED NOTERET SIG,
at Kommissionen agter at oprette en gruppe
på højt plan med repræsentanter for medlemsstaterne og interessenterne for at fremme
debatten om tekstil- og beklædningsindustriens situation og fremtid i det udvidede EU og om
eventuelle initiativer og henstillinger, der skal gøre det lettere for denne sektor at tilpasse sig
til de kommende udfordringer.
6.
7.
8.
9.
15141/03 (Presse 337)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0018.png
Under hensyn til ovenstående betragtninger:
10.
OPFORDRER medlemsstaterne
til i overensstemmelse med de overordnede EF-politikker
at træffe passende foranstaltninger, så den europæiske tekstil- og beklædningsindustri kan
tage de udfordringer op, den står over for, bl.a. gennem forskning, uddannelse og
erhvervsuddannelse,
OPFORDRER Kommissionen
til med jævne mellemrum at orientere Rådet om drøftelserne
om tekstilvarer og beklædning i gruppen på højt plan og rapportere tilbage, første gang inden
udgangen af juli 2004, om initiativer, der anses for at være hensigtsmæssige i den forbindelse,
og som kan tage form af en handlingsplan.
11.
For så vidt angår SKIBSBYGNING:
12.
ERKENDER
·
skibsbygnings- og skibsreparationsindustriens strategiske betydning i Europa, især i
forbindelse med handel med forarbejdede varer til import og eksport, for jobmuligheder,
herunder i skibsudstyrsindustrien, forsvarsbehov, havnes konkurrenceevne og maritime
aktiviteter i Europa, udvikling af avanceret teknologi og for bevaring af knowhow
·
den vigtige rolle, som europæisk skibsbygningsindustri bør spille sammen med EF-
institutionerne og medlemsstaterne i forbindelse med forbedring af sikkerheden til søs og
global miljøbeskyttelse, idet intermodaliteten fremmes, i form af passende instrumenter og
programmer og med hensyn til en vellykket udvikling af nærskibsfart
·
de handelsforvridninger og den overkapacitet, der stadig indvirker på verdensmarkedet for
skibsbygning
UNDERSTREGER,
at EU fortsat bør føre en politik, der tager sigte på at forbedre sektorens
industrielle konkurrenceevne; der bør gøres en særlig indsats med hensyn til:
·
indbyrdes udvikling og harmonisering af de love og bestemmelser, der indvirker på det
europæiske marked for forsvarsmateriel
·
EU's statsstøtteregler for investeringer i innovation under hensyntagen til de særlige
forhold, der gør sig gældende for skibsbygningsindustrien, for at der kan gennemføres
smidige og effektive programmer, der tager sigte på at opretholde den europæiske
industris teknologiske førerskab
·
fuld udnyttelse af medlemsstaternes muligheder for at fremme forskning, udvikling og
innovation på en effektiv måde
·
medlemsstaternes og industriens beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ved
fuldt ud at udnytte de instrumenter, der findes i dag, samt undersøgelse af muligheden for
at styrke håndhævelsen af de internationale patentbestemmelser, der gælder for
skibsbygning
·
lettelse af en konsolideringsproces mellem europæiske producenter, ved at
medlemsstaterne og Kommissionen etablerer passende rammebetingelser
·
fremme af strategier til etablering af et mere omfattende samarbejde i Europa mellem
værfter, der forsyner handelsflåden, og værfter der forsyner marinen; samarbejdet skal
være baseret på markedsmekanismerne inden for begge grene af skibsbygningsindustrien
og på området for skibsudstyr
13.
15141/03 (Presse 337)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0019.png
·
analyse og overvejelse af nye krav til færdigheder, hvilket ideelt kan ske som led i
dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for sektoren.
Under hensyn til ovenstående betragtninger:
14.
OPFORDRER medlemsstaterne
til i overensstemmelse med de overordnede EF-politikker
at træffe passende foranstaltninger, så den europæiske skibsbygningsindustri kan tage de
udfordringer op, den står over for,
OPFORDRER Kommissionen til
·
at fortsætte bestræbelserne i WTO- og OECD-regi på at skabe fair konkurrence inden for
skibsbygningsindustrien på globalt niveau
·
at overveje følgerne af, at den midlertidig defensive ordning for skibsbygningsindustrien
udløber, især i forbindelse med tidsplanen for WTO's tvistbilæggelsesprocedure
·
med jævne mellemrum at orientere Rådet om resultaterne af initiativet LeaderSHIP 2015
og at aflægge rapport om gennemførelsen af anbefalingerne heri inden udgangen af 2004
·
sammen med skibsbygningsindustrien at overveje, hvorvidt et europæisk organ som f.eks.
Den Europæiske Investeringsbank vil kunne påtage sig en førende rolle ved finansiering
af skibsbygsningsprojekter før og efter afleveringen.
15.
For så vidt angår LUFT- OG RUMFARTSINDUSTRIEN
16.
ERKENDER
at luft- og rumfartsindustrien
·
er en kilde til og fremmer udviklingen af vigtige færdigheder og nøgleteknologier, er en
stærk drivkraft bag innovation og bidrager til at opretholde den globale konkurrence med
hensyn til en lang række produkter på kommercielle og strategiske markeder
·
dækker flere segmenter, såsom civilluftfart, forsvar og rumfart, og at vigtige
markedssegmenter kræver en stærkere europæisk dimension, så konkurrenceevnen kan
forbedres,
UNDERSTREGER
behovet for
·
en konsolideret industriel og institutionel strategi med henblik på at bevare og
videreudvikle europæisk rumfartsindustri, samtidig med at det noteres, at der gøres gode
fremskridt med hensyn til Galileo og den globale miljø- og sikkerhedsovervågning
(GMES) samt udviklingen af samarbejdet mellem Den Europæiske Rumorganisation og
Den Europæiske Union
·
bedre koordinering af civile og forsvarsrelaterede luftfartsprogrammer på europæisk
niveau samt behovet for effektiv ressourcefordeling
·
et fuldt operationelt europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA), der skal give EU
passende reguleringsmæssige rammer, så det kan imødekomme sine interne og
internationale behov
·
bedre teknologioverførsel, især med hensyn til SMV'er, der arbejder som
underleverandører,
ERKENDER
betydningen af forberedende foranstaltninger vedrørende sikkerhedsrelateret
forskning som foreslået af Kommissionen og
NOTERER SIG
det igangværende arbejde med
henblik på den planlagte oprettelse af et mellemstatsligt agentur for udvikling af
forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel.
17.
18.
15141/03 (Presse 337)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0020.png
Under hensyn til ovenstående betragtninger:
19.
OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive
ansvarsområder
·
i samarbejde med ESA at fortsætte de igangværende bestræbelser på at udvikle en
sammenhængende europæisk rumfartspolitik under hensyn til bestemmelserne i
rammeaftalen mellem EF og ESA og handlingsplanen for gennemførelse af en europæisk
rumfartspolitik
1
·
at fortsætte de igangværende bestræbelser med henblik på at gøre Det Europæiske
Luftfartssikkerhedsagentur fuldt ud operationelt
·
alt efter behov at tage de nødvendige skridt til fortsat at støtte oprettelsen af et agentur for
udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel, herunder
fortsætte medlemsstaternes bestræbelser for sammen med Kommissionen at skabe et
internationalt konkurrencedygtigt EU-marked for forsvarsmateriel i det omfang, det er
nødvendigt."
1
Se 14886/03.
20
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0021.png
EF-VAREMÆRKER
Rådet nåede til enstemmig politisk enighed om udkastet til forordning om ændring af
forordning 40/94 om EF-varemærker. Efter den endelige udformning af teksten vil Rådet vedtage
forordningen på en kommende samling.
Formålet med forslaget er at supplere den nuværende forordning, således at nye aspekter af den
måde, som EF-varemærker fungerer på, gøres klarere og mere fuldstændige, og systemet derved
gøres mere effektivt og merværdien øges.
Et af de vigtigste elementer i formandskabets kompromistekst vedrører den nuværende
søgningsordning. På det grundlag gøres den søgning vedrørende oprindelige nationale varemærker,
der foretages af de nationale varemærkemyndigheder, frivillig. Hvis ansøgeren vælger en søgning,
foretages den af alle de nationale myndigheder, der deltager i søgningsordningen. Den søgning
vedrørende oprindelige EF-varemærker, der foretages af Kontoret for Harmonisering i det Indre
Marked (OHIM) i Alicante, er fortsat obligatorisk. Desuden skal den nye forordning indeholde
kriterier for søgningsrapporten, der skal forbedre søgningernes kvalitet. Det nye system
gennemføres efter en overgangsperiode på fire år.
Forordningen om EF-varemærker har været i kraft siden 1994 og har givet mulighed for registrering
af varemærker, der omfatter alle EU-medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen har ordningen for EF-
varemærker generelt fungeret godt, men på baggrund af erfaringerne med ordningen har
Kommissionen ment, at der er behov for nogle ændringer.
15141/03 (Presse 337)
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0022.png
ANSVARSFORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER - offentlig forhandling
Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til direktiv om ændring af de gældende regler for
ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Efter den endelige udformning af teksten vil Rådet vedtage
sin fælles holdning formelt og sende den til Europa-Parlamentet som led i den fælles
beslutningsprocedure.
Formålet med forslaget er at modernisere og forbedre de gældende EU-regler på dette område.
Generelt vil direktivet bidrage til at udvikle det indre marked for forsikringsprodukter, klarlægge
reglerne for beskyttelse af skadelidtes rettigheder og forbedre forbrugerbeskyttelsen. Dette omfatter
også personer, der rejser på tværs af Fællesskabets indre grænser.
Rådet traf især beslutning om følgende:
Nye bestemmelser om forsikringsdækning ved længerevarende ophold uden for det land, hvor
køretøjet er registreret.
Indførelse af minimumsbeløb for forsikringsdækningen ved personskade (1 mio. EUR pr.
skadelidt eller 5 mio. EUR for hver skade uanset antallet af skadelidte) og ved tingsskade
(1 mio. EUR for hver skade uanset antallet af skadelidte) i hele EU. Medlemsstaterne får fem år
til at forhøje de nuværende beløb til de aftalte niveauer.
Forsikringen skal dække personskade for fodgængere og cyklister og andre ikke-motoriserede
trafikanter som følge af en ulykke forårsaget af et motorkøretøj, hvis de har ret til erstatning i
henhold til den nationale civilret.
Visse restriktioner i medlemsstaternes muligheder for ikke at yde erstatning til visse skadelidte,
når føreren var påvirket af spiritus, eller når en ulykke er forvoldt af et ukendt køretøj.
·
·
·
·
15141/03 (Presse 337)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiverne om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (motorkøretøjsforsikringsdirektiverne)
stammer fra 1972. Med de første tre direktiver tog Fællesskabet nogle grundlæggende skridt i
retning af at oprette et indre marked for motorkøretøjsforsikring. De første tre direktiver byggede på
ordningen med "grønne kort", der blev indført for at lette behandlingen af skadesager efter ulykker
forårsaget af et motorkøretøj i en anden medlemsstat end den, hvor køretøjet normalt befinder sig.
Det fjerde motorkøretøjsdirektiv udfyldte et stort tomrum, idet det indeholder en effektiv ordning
for behandling af skadesager i forbindelse med ulykker uden for skadelidtes bopælsstat.
15141/03 (Presse 337)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0024.png
KVINDER OG MÆNDS LIGE ADGANG TIL OG DELTAGELSE I VIDENSAMFUNDET
MED HENBLIK PÅ VÆKST OG INNOVATION - Rådets resolution
Rådet vedtog følgende resolution:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
1.
SOM ERINDRER OM:
Et af Den Europæiske Unions mål er at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd
og kvinder i alle EU's aktiviteter
Lissabon-strategien, som henledte opmærksomheden på betydningen af, at alle borgere har de
færdigheder, der er nødvendige for at leve og arbejde i det videnbaserede samfund, og på
behovet for at øge den nuværende beskæftigelsesfrekvens for kvinder
Det Europæiske Råds møder i henholdsvis Bruxelles (marts 2003), Sevilla, Barcelona og
Nice, som hver især
·
tilsluttede sig
en mere effektiv gennemførelse, samordning og opfølgning på området
ligestilling mellem mænd og kvinder og kønsmainstreaming i EU og anmodede om, at
retningslinjerne for beskæftigelsen bl.a. skulle vedrøre iværksætterånd og ligestilling
gav sin tilslutning til
målene i Kommissionens handlingsplan e-Europa 2005 - et
informationssamfund for alle, og således drøftede behovet for, at arbejdsstyrken får de
nøglefærdigheder, der er brug for i vidensamfundet
opfordrede
Rådet til at sikre, at alle borgere er veludrustede med grundlæggende
færdigheder, især IKT-færdigheder, og navnlig visse grupper som f.eks. arbejdsløse
kvinder
understregede,
at den europæiske sociale model omfatter bekæmpelse af alle former for
diskrimination, at ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet skal
understøtte overgangen til den videnbaserede økonomi, og at flere og bedre jobs er nøglen
til social inddragelse
·
·
·
Rådets resolution fra juni 2001 om videnskab og samfund samt om kvindernes rolle inden for
videnskab
1
, hvori Rådet opfordrede Kommissionen til at fortsætte og intensivere
bestræbelserne på at fremme kvindernes rolle inden for videnskab og teknologi, navnlig inden
for rammerne af 6. rammeprogram
Rådets konklusioner fra marts 2003 om fremme af iværksætterkultur og små virksomheder
2
,
som understregede behovet for at støtte kvindelige iværksættere for at skabe flere nye
innovative og konkurrencedygtige virksomheder
Rådets konklusioner fra maj 2003 om tilpasning af e-business-politikker i et miljø i
udvikling
3
, som understregede, at der er behov for at mindske og udfylde e-
kvalifikationskløfterne og for at inddrage hele den til rådighed stående potentielle
arbejdsstyrke, og som navnlig tog højde for kvinders alvorlige underrepræsentation i IKT-
1
2
3
EFT C 199 af 14.7.2001, s. 1.
EFT C 64 af 18.03.2003, s. 6-8.
EFT C 149 af 26.06.2003, s. 7-9, samt dok. 8957/03.
24
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsstyrken
15141/03 (Presse 337)
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0026.png
Rådets resolution fra juli 2003 om social og human kapital
1
, som understregede behovet for at
tackle de eksisterende kønsbetingede forskelle på mænds og kvinders adgang til IKT-relateret
uddannelse, job og IKT-anvendelse og for at tilskynde flere kvinder til videregående studier i
fag, der vedrører informationssamfundet
Konklusionerne af 14. marts 2003 fra mødet i FN's Kommission for Kvinders Status, som
konstaterede, at hvis det skal forhindres, at den digitale revolution får en negativ effekt på
ligestillingen, er det af afgørende betydning, at der fokuseres på IKT'ens kønsaspekter,
2.
SOM ANERKENDER:
Den vigtige rolle, som ligestilling mellem mænd og kvinder kan spille i forbindelse med
Lissabon-strategien med henblik på at bidrage til at gøre Den Europæiske Union til den mest
konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som kan skabe
bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, samt den
centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter og ngo'er kan spille for at reducere uligheder
mellem kønnene og mindske den digitale kløft,
3.
SOM UNDERSTREGER:
Behovet for at fremme lige deltagelse af mænd og kvinder i vidensamfundet med særlig vægt
færdigheder til brug i vidensamfundet
beskæftigelse, forskning, innovation og iværksætterånd
social og regional rummelighed,
4.
OPFORDRER
medlemsstaterne til
generelt
at øge mulighederne for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og for økonomisk,
politisk og social styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med mere
udbredt brug af IKT, herunder infrastrukturer, og, idet det erkendes, at kvinder er store
forbrugere og brugere af IKT og multimedier, yderligere at fremme deres deltagelse i og
indflydelse på alle niveauer af produktion, forskning og innovation
at integrere kønsaspekter i de nationale politikker for IKT-sektoren, bl.a. gennem
udformning og gennemførelse af initiativer vedrørende digital forvaltning og sikre
kvinders snarlige og fulde deltagelse heri, og i denne forbindelse tage hensyn til sårbare
gruppers behov
på området færdigheder til brug i vidensamfundet
at evaluere behovet for at øge bestræbelserne i forbindelse med de eksisterende
politikker og initiativer, som skal tackle kvinders nuværende underrepræsentation inden
for IKT-relaterede uddannelser, bl.a. ved at tilpasse IKT-uddannelserne på alle niveauer,
så der tages hensyn til kvindelige studerendes behov og gives støtte til forskning i
kvinders brug af IKT, navnlig deres informationsbehov og interesser
1
EFT C 175 af 24.07.2003, s. 3.
26
15141/03 (Presse 337)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0027.png
at overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at styrke initiativer som f.eks.
opmærksomhedskampagner og kurser i digital alfabetisme fra de tidlige stadier i
uddannelsen med henblik på holdningsdannelse og bekæmpelse af negative stereotyper
og at være særlig opmærksom på kvinder fra dårligt stillede grupper og områder
på området beskæftigelse, forskning, innovation og iværksætterånd
bl.a. under anvendelse af strukturfondene yderligere at udvikle initiativer vedrørende
uddannelse af kvinder i IKT, især med henblik på indtræden, genindtræden og
omskoling på arbejdsmarkedet, idet man også udnytter den ekstra fordel ved offentligt-
private partnerskaber og inddragelse af lokalsamfund og digitalnet
at fremme hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet og nye måder, hvorpå arbejde og
familieliv både for mænd og kvinder kan forenes, med henblik på at bekæmpe årsagerne
til kvinders lave repræsentation inden for IKT og forskning og teknologisk udvikling
samt til, at så mange forlader disse områder igen
at fremme større deltagelse af kvinder i forskningsbaserede aktiviteter og virksomheder
med henblik på at øge innovationen
især ved opmærksomhedskampagner og støtte til igangsætning at fremme oprettelse og
igangværende udvikling af virksomheder fra kvinders side, specielt i videnintensive
sektorer, samt lige deltagelse af mænd og kvinder i politikudformningen og
beslutningstagningen inden for IKT- og mediesektoren
på området social og regional rummelighed
at være særlig opmærksom på kvinder, der tilhører alle grupper, som risikerer at blive
udelukket fra informationssamfundet, med henblik på at øge deres deltagelse i det
sociale liv og arbejdslivet i vidensamfundet
at udnytte de muligheder, som den nye teknologi giver for inklusion og økonomisk
udvikling af ugunstigt stillede regioner, bl.a. ved at forbedre mulighederne for at forene
arbejde og familieliv for både mænd og kvinder, f.eks. gennem telearbejde
at erkende betydningen af at etablere passende infrastrukturer, herunder
bredbåndsforbindelser, og sørge for faciliteter, der giver lige adgang for kvinder og
mænd, passende basisuddannelse og e-learning, især med henblik på udvikling af fjernt
beliggende og tyndt befolkede områder
5.
NOTERER SIG
de forpligtelser, som arbejdsmarkedets parter allerede har indgået, og
HENSTILLER
til dem, at de er særlig opmærksomme på:
at forbedre kvinders og mænds uddannelse med henblik på vidensamfundet samt give
lige adgang hertil
at øge samarbejdet med uddannelsessystemet for at lette overgangen til arbejdslivet og
fremme livslang læring
at udvikle familievenlige måder at tilrettelægge arbejdet på, således at mænd og kvinder
kan forene arbejde og familieliv og dermed gøre det lettere for kvinder at deltage og
forblive i IKT-sektoren
at gøre ligestilling i vidensamfundet til en del af virksomhedernes sociale ansvar
15141/03 (Presse 337)
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
OPFORDRER
Kommissionen til
i sine igangværende politikker og initiativer at være særlig opmærksom på de tre
områder og særlige aspekter, der er anført ovenfor
i samarbejde med medlemsstaterne at overvåge fremskridtene på dette område og
fortsætte analysen af de forskellige faktorer, der ligger bag de nuværende forskelle og
mulige løsninger, herunder indsamling og formidling af oplysninger om god praksis
at fremme udviklingen af partnerskaber mellem relevante interesserede, herunder
civilsamfundet, for at lette kvinders deltagelse i vidensamfundet
i samarbejde med medlemsstaterne og uden unødvendigt bureaukrati, at udvikle,
indsamle og offentliggøre kønsopdelte statistikker samt statistikker vedrørende
ligestilling om forskellige aspekter af vidensamfundet
at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med initiativet
"kvindernes deltagelse i industriel forskning" inden for forskning, udvikling, innovation
og iværksætterånd."
15141/03 (Presse 337)
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0029.png
ANERKENDELSE AF ERHVERVSMÆSSIGE KVALIFIKATIONER
Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet med udkastet til direktiv, der skal forenkle
reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Rådet udtrykte tilfredshed med de
fremskridt, der er gjort, og opfordrede eksperterne til at fortsætte arbejdet under behørig
hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse, når den kommer, og til dette direktivs relevans for
Lissabon-strategien.
Forslaget skal træde i stedet for femten gældende direktiver vedrørende anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Det udgør den første omfattende modernisering af
fællesskabsordningen, siden den blev udformet for 40 år siden.
Der mindes om, at efter Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 vedtog
Kommissionen meddelelsen "En strategi for tjenester i det indre marked", som specielt har til
formål at gøre den frie udveksling af tjenesteydelser lige så nem inden for EU som inden for de
enkelte medlemsstater. Desuden gav Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001
Kommissionen mandat til "på Det Europæiske Råds forårsmøde i2002 at forelægge [...] specifikke
forslag til en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning for anerkendelse af kvalifikationer og
studieperioder [...]".
15141/03 (Presse 337)
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453458_0030.png
EVENTUELT
REGISTRERING, VURDERING, GODKENDELSE OG BEGRÆNSNING AF
KEMIKALIER (REACH)
Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet med Kommissionens forslag til forordning om
registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier (REACH), der blev vedtaget for
nylig.
BIOTEKNOLOGI OG BIOVIDENSKAB
Rådet noterede sig de skriftlige oplysninger fra formandskabet om resultatet af den europæiske
konference om biovidenskab og bioteknologi, der blev holdt i Rom den 21. november 2003.
BEDRE LOVGIVNING
Rådet noterede sig de skriftlige oplysninger fra Kommissionen om fremskridtene med
handlingsplanen om bedre lovgivning fra juni 2002.
MASKINER OG ÆNDRING AF DIREKTIV 95/16/EF
Rådet noterede sig en situationsrapport om arbejdet med forslaget til direktiv om ændring af
direktiv 98/37/EF med henblik på at forenkle godkendelses- og prøvningsprocedurerne og
ajourføre de tekniske forskrifter.
BÆREDYGTIG TURISME I EUROPA
Kommissær Erkki LIIKANEN orienterede om Kommissionens meddelelse om "grundlæggende
retningslinjer for bæredygtig europæisk turisme".
________________________
15141/03 (Presse 337)
30
DA