merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 12. oktober 2004 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets og Integrationsministeriets redegørelse for det uformelle møde blandt EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender den 30. september – 1. oktober 2004.
Kære udenrigsminister. Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt en redegørelse for det uformelle møde blandt EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender den 30. september – 1. oktober 2004. Det bemærkes, at redegørelsen ligeledes vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg. Med venlig hilsen
Redegørelse for det uformelle møde blandt EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender den 30. september – 1. oktober 2004 Den 30. september – 1. oktober 2004 blev der afholdt uformelt ministermøde blandt  EU’s  ministre  på  området  for  retlige  og  indre  anliggender  i  Haag, Holland, med deltagelse af EU-landene og EU-ansøgerlandene. Fra dansk side deltog justitsministeren og integrationsministeren. Hovedtemaet  for  mødet  var  drøftelse  af  et  nyt  arbejdsprogram  for  de kommende år på området for retlige og indre anliggender. Formandskabet  havde  udarbejdet  en  række  diskussionsoplæg,  som  dannede udgangspunkt for drøftelserne mellem ministrene. Drøftelserne koncentrerede sig særligt om styrkelse af udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes retshåndhævende  myndigheder,  indsatsen  mod  terrorisme,  samarbejde  om opretholdelse af offentlig ro og orden – intern krisestyring, styrkelse af Europol og  Eurojust,  etablering  af  den  såkaldte  ”operationelle  komité  for  intern sikkerhed”, som er forudsat i artikel III-261 i forfatningstraktaten, international familieret, et fælles europæisk asylsystem, bedre adgang til holdbare løsninger for flygtninge  i  nærområderne,  partnerskab  med  tredjelande,  grænsekontrol  og visumpolitik. Drøftelserne mellem ministrene om formandskabets oplæg vil danne grundlag for formandskabets udkast til et nyt arbejdsprogram for de kommende år på området for retlige og indre anliggender. Formandskabet oplyste, at man snarest vil  fremlægge  et  udkast  til  nyt  arbejdsprogram  til  drøftelse  i  de  faste repræsentanters komité (COREPER), således at arbejdsprogrammet vil kunne behandles af Rådet (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2004. Det nye arbejdsprogram forventes endeligt at skulle behandles og godkendes af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 4. - 5. november 2004. Udover drøftelserne om et nyt arbejdsprogram for de kommende år på området for  retlige  og  indre  anliggender  blev  der  afholdt  et  møde  med  den amerikanske  justitsminister,  John  Ashcroft,  og  den  amerikanske viceminister for indre sikkerhed, Asa Hutchinson.  Drøftelserne  med de amerikanske ministre viste enighed mellem EU og USA om, at der skal ske en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EU og USA, herunder ikke mindst som led i indsatsen mod terrorisme. Det styrkede samarbejde vil bl.a. skulle ske i form af jævnlige møder mellem EU og USA på ekspertniveau og mindst én gang
3 årligt på ministerniveau. Der blev  endvidere  afholdt  et møde med FN’s Flygtningehøjkommissær Ruud  Lubbers  i  form  af  en  videokonference.  Ruud  Lubbers  udtrykte  sig positivt over for EU’s ideer om en øget kapacitetsopbygning i nærområderne og om at skabe holdbare løsninger for de mange flygtninge, der opholder sig i nærområderne. Der var ligeledes en overordnet drøftelse af de tyske ideer om modtagelsescentre i transitlande.