SkatteministerietJ.nr2002-620-0006 Den Til Folketingets Skatteudvalg Hermed    fremsendes    orientering    til    Folketingets    Skatteudvalg    om Europa-kommissionens   godkendelse   af   den   gældende   skattefritagelse   for kommunale affaldsselskabers el-produktion. Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen
Orientering   om   Europa-kommissionens   godkendelse   af   den   gældende skattefritagelse for kommunale affaldsselskabers el-produktion Europa-kommissionen har ved brev af 30. juni 2004 godkendt den gældende danske statsstøtte-ordning, hvorefter kommunale affaldsselskaber er fritaget for beskatning af  el-produktion  ved  afbrænding  af  affald.  Europa-kommissionens  godkendelse vedlægges skatteudvalget til orientering. Baggrunden for skattefritagelsen og for Europa-kommissionens afgørelse beskrives nærmere nedenfor. I forbindelse med el-reformen i 2000 blev der ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 indført almindelig skattepligt for elselskaber. Ved elselskaber  forstås efter  den nævnte lov  et selskab  i hvis  aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Disse aktiviteter skal efter elforsyningsloven  selskabsmæssigt  udskilles  i  selskaber  med  begrænset  ansvar. Kommuner har imidlertid efter elforsyningsloven mulighed for at vælge at drive netvirksomhed  samt  produktion  af  elektricitet  ved  affaldsforbrænding  i  selve kommunen uden at foretage en selskabsmæssig udskillelse af disse aktiviteter. Som en konsekvens heraf blev kommuner, som ellers ikke er underlagt skattepligt, ved lovforslagets fremsættelse også gjort skattepligtige af indtægt ved disse aktiviteter. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (L 155, fremsat den 19. december 1999),  at  da  forslaget  har  givet  anledning  til  visse  spørgsmål  i  relation  til EF-traktatens statsstøttebestemmelser, vil det blive sendt til Europa-kommissionen til  orientering  i  tilknytning  til  det  daværende  Miljø-  og  Energiministeriums forelæggelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af  lov  om elforsyning  (Kraftværkers  økonomiske forhold  mv.) (L  139) fremsat den 7. december 1999. Under folketingsbehandlingen af lovforslag L155 blev det vedtaget, at kommunalt ejede  affaldsforbrændingsanlæg  skulle  undtages  for  skattepligten.  Herved  udgik forslaget om skattepligt for kommuners indtægter ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding,  medens  skattepligten  opretholdtes  for  kommuners  indtægter ved  netvirksomhed.  Dette  skyldes,  at  kommuners  primære  opgave  er  en offentligretlig forpligtelse til at anvise bortskaffelsesmulighed for affald og ikke at producere elektricitet og varme. Ved vedtagelsen af loven blev det tilkendegivet over for Folketinget, at friholdelsen fra  skattepligt  ville  blive  forelagt  Kommissionen.  Det  er  denne  ordning  om skattefritagelse  for  kommuners  indtægter  ved  produktion  af  elektricitet  ved affaldsforbrænding som nu foreligger godkendt af Kommissionen. Ved kommissionens godkendelse af 30. juni 2004 fremgår det af punkt 21, at den gældende  danske  skattefritagelse  indebærer  statsstøtte.  I  punkt  31  konkluderer
Kommissionen   således,   at   den   anmeldte   støtte   til   kommunalt   ejede affaldshåndteringsselskaber opfylder kriterierne for at blive betragtet som forenelig med fællesmarkedet, og at der kan indrømmes en fritagelse for denne foranstaltning i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Kommissionen bemærker desuden i punkt 32, at ordningen i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis og med miljøretningslinierne er tidsbegrænset i 10 år fra  godkendelsen. Herefter  skal en eventuel  fornyelse af  ordningen anmeldes igen. Skatteministeriet vil fremover forelægge en årlig rapport om ordningens anvendelse for Kommissionen.