PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

edlemmerne af Folketingets Europaudvalg

deres stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. november 2004

KOMITÉSAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt

grundnotat vedrørende afstemninger om Kommissionens udkast til beslutninger

ENV/01/18, ENV/04/19, ENV/04/20, ENV/04/21, ENV/04/22, ENV/04/23,

ENV/04/24 og ENV/04/25 vedrørende anvendelsen af beskyttelsesklausulen i Artikel 23

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet).

De otte forslag til Kommissionsbeslutninger sættes til afstemning i komitéen efter for-

skriftsproceduren den 29. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skov- og Naturstyrelsen

Landbrugs- og Bioteknologikontoret

Miljøministeriet

24. november 2004

J.nr.: D 402-0016

RSC/SNS LOB; SCA/MIM

Ledelsessekretariatet, EU-K

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Afstemninger om Kommissionens udkast til beslutninger ENV/01/18, ENV/04/19,

ENV/04/20, ENV/04/21, ENV/04/22, ENV/04/23, ENV/04/24 og ENV/04/25 vedrø-

rende anvendelsen af beskyttelsesklausulen i Artikel 23 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet)

Danmark modtog den 21. oktober 2004 indkaldelse til komitémøde d. 29. november

2004, hvor otte forslag til Kommissionsbeslutninger vedrørende fem medlemslandes

anvendelse af beskyttelsesklausulen i artikel 23 i udsætningsdirektivet (direktiv

2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophæ-

velse af Rådets direktiv 90/220/EØF) sættes til afstemning i komitéen efter forskrifts-

proceduren. Vedtagelse af forslagene kræver således kvalificeret flertal for.

Artikel 23 i udsætningsdirektivet giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at begrænse eller

forbyde brug og/eller salg af GMO’er i det konkrete medlemsland, hvis der er fremkommet nye

eller supplerende oplysninger efter tilladelsen er givet, som påvirker miljørisikovurderingen. Eller

hvis medlemslandet, som følge af revurdering af eksisterende oplysninger på grundlag af ny eller

supplerende videnskabelig viden, har begrundet formodning om, at en markedsføringsgodkendt

GMO udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Kommissionen ønsker at pålægge de fem medlemslande (Østrig, Luxembourg, Tysk-

land, Frankrig og Grækenland) at ophæve deres forbud eller begrænsninger mod anven-

delse og/eller salg af i alt fem forskellige GMO produkter, der er godkendt til markeds-

føring i EU.

Regeringen agter at undlade at stemme, når forslagene behandles i komitéen, idet Danmark ikke

har modtaget det for sagerne relevante materiale senest 28 kalenderdage inden komitémødet, som

foreskrevet i artikel 3 i forretningsordenen for komitéen vedrørende udsætning af genetisk modifi-

cerede organismer i miljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skov- og Naturstyrelsen

Landbrugs- og Bioteknologikontoret

Miljøministeriet

24. november 2004

J.nr.: D 402-0016

RSC/SNS LOB; SCA/MIM 3

Led elsessekretariatet, EU-K

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Afstemninger om Kommissionens udkast til beslutninger ENV/01/18, ENV/04/19,

ENV/04/20, ENV/04/21, ENV/04/22, ENV/04/23, ENV/04/24 og ENV/04/25 vedrø-

rende anvendelsen af beskyttelsesklausulen i Artikel 23 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet)

1. Status

Danmark modtog den 21. oktober 2004 indkaldelse til forskriftskomitémøde d. 29. no-

vember 2004, hvor otte forslag til Kommissionsbeslutninger vedrørende fem medlems-

landes anvendelse af beskyttelsesklausulen i artikel 23 i udsætningsdirektivet (direktiv

2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophæ-

velse af Rådets direktiv 90/220/EØF) sættes til afstemning i komitéen. Vedtagelse af

forslaget i komitéen kræver flertal for. Kommissionen ønsker at pålægge de fem med-

lemslande at ophæve deres forbud eller begrænsninger mod anvendelse og/eller salg af i

alt fem forskellige GMO produkter, der er godkendt til markedsføring i EU.

Artikel 23 i udsætningsdirektivet giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at begrænse eller

forbyde brug og/eller salg af GMO’er i det konkrete medlemsland, hvis der er fremkommet nye

eller supplerende oplysninger efter tilladelsen er givet, som påvirker miljørisikovurderingen. Eller

hvis medlemslandet, som følge af revurdering af eksisterende oplysninger på grundlag af ny eller

supplerende videnskabelig viden, har begrundet formodning om, at en markedsføringsgodkendt

GMO udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

I alt seks medlemslande; Østrig, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Grækenland og Storbritannien

tog den daværende sikkerhedsklausul i artikel 16 i det gamle udsætningsdirektiv (Direktiv

1990/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer) i anvendelse i perio-

den 1997-2000. Ifølge artikel 16 skulle medlemslandes midlertidige begrænsninger eller forbud

mod anvendelse og/eller salg af et godkendt GMO produkt på sit område afgøres ved komitépro-

cedure med alle medlemslande som repræsentanter inden 3 måneder. Dette skete imidlertid aldrig.

Efter ikrafttrædelsen af det nye udsætningsdirektiv (Direktiv 2001/18/EF) rettede Kommissionen

henvendelse til de seks medlemslande og anmodede landene om på ny at overveje deres midlertidi-

ge forbud eller begrænsninger jf. art. 16 og eventuelt genfremsætte en meddelelse om medlemslan-

denes anvendelse af beskyttelsesklausulen under det nye udsætningsdirektivs artikel 23.

I denne forbindelse trak Storbritannien sin anvendelse af art. 16 tilbage, hvorimod Østrig og Græ-

kenland fremlagde nyt materiale som begrundelse for fastholdelsen af deres forbud. Luxembourg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har siden 1997 givet sin tilslutning til Østrigs argumenter for forbuddet mod samme godkendte

produkt, og har siden ikke fremsendt eget materiale som bevis i sagen. Frankrig meddelte de andre

medlemslande og Kommissionen om, at Frankrig fastholdt begge forbud, men har ikke førend

indkaldelsen til komitémødet d. 29. november 2004 fremsendt dokumentation til forsvar for lan-

dets to forbud mod godkendte GMO’er. Tyskland har ikke siden 2000 fremsendt yderligere eller

nyt materiale i deres sag.

Nedenfor bliver der redegjort for forløbet i de enkelte sager.

Raps Topas 19/2

Ansøgningen (C/UK/95/M5/1) om markedsføringsgodkendelse af den genetisk modificerede

vårraps, blev indgivet af myndighederne i Storbritannien. Danmark gjorde i 1996 indsigelser mod

markedsføring af vårrapsen. Begrundelsen var, at produktet ikke ville blive mærket på tilfredsstil-

lende vis, samt at der manglede en nærmere vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved at

dyrke herbicidtolerante landbrugsafgrøder. Danmark havde ikke yderligere miljø- eller sundheds-

mæssige betænkeligheder ved at give tilladelse til markedsføring af vårrapsen.

Efterfølgende blev ansøgningen ændret således, at den ikke længere omfattede fremavl og opfor-

mering af frø samt dyrkning, og blev der tilføjet et forslag til mærkning af produktet. Disse ændrin-

ger imødekom Danmarks indsigelser således at der i 1998 blev indhentet mandat til at Danmark

kunne stemme for tilladelse til markedsføring af vårrapsen.

Godkendelsen til markedsføring (udelukkende til import og forarbejdning) af genetisk modificeret

vårraps (Brassica

napus

L. ssp.

Oleifera)

blev givet den 22. april 1998 i henhold til direktiv

90/220/EØF jf. Kommissionsbeslutning 98/291/EF.

Grækenland

Den 3. november 1998 meddelte Grækenland Kommissionen beslutningen om at forbyde anven-

delse og salg af vårrapsen i henhold til artikel 16 i direktiv 90/220/EØF.

Begrundelser fra de græske myndigheder var:

- at selvom markedsføringsgodkendelsen i EU blev givet til import og forarbejdning, og ikke

dyrkning, ville det ikke kunne udelukkes, at der under transport, samt før/under lagring og for-

arbejdning vil kunne ske spild af de meget små rapsfrø.

- at de klimatiske forhold (varme vintre) i Grækenland er favorable for rapsens etablering også

på ikke-dyrkede arealer

- at rapsen kan krydse med vilde korsblomstrede arter

- at nogle af disse arter er ukrudt i Grækenland og at glufosinattolerant ukrudt vil have fordele på

dyrkede arealer

- at beslægtede korsblomstrede arter (vilde og dyrkede) anvendes som fødevare i Grækenland og

bl.a. sælges på lokale markeder.

EU’s Videnskabelig Komité for Planter vurderede i maj 1999, at det materiale Grækenland havde

fremsendt som begrundelse for deres forbud ikke gav anledninger til ændringer i den positive risi-

kovurdering der var foretaget i forbindelse med godkendelsen af produktet.

Grækenland fremsendte i marts 2004 yderligere information til Kommissionen som begrundelse

for opretholdelsen af forbuddet. Dette materiale har Danmark først modtaget i oktober 2004. I det

nye materiale fastholder Grækenland de tidligere fremsendte argumenter og tilføjer yderligere be-

kymringer vedrørende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der i og omkring marker hvor der dyrkes genetisk modificerede afgrøder er færre ukrudts-

planter, hvilket giver mindre føde for f.eks. insekter og fugle, derfor anfører Grækenland at

dyrkning af rapsen vil skade den græske biodiversitet

at raps er påvist at kunne spredes via pollen over store afstande

at ukrudt kan udvikle multiresistens overfor bekæmpelsesmidler

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har vurderet det nye materiale, og udtalte i juli 2004 at

Grækenland ikke har præsenteret ny eller supplerende videnskabelig viden, der kan begrunde an-

vendelsen af beskyttelsesklausulen i Grækenland.

Frankrig

Den 20. november 1998 meddelte Frankrig Kommissionen beslutningen om at forbyde anvendelse

og salg af vårrapsen i 2 år i henhold til artikel 16 i direktiv 90/220/EØF.

EU’s Videnskabelige Komité for Planter vurderede Frankrigs forbud i 1999. Af komitéens udtalel-

se fremgår det, at begrundelsen for Frankrigs forbud var bekymring for de miljømæssige effekter af

genspredning pga. spildraps og krydsninger med vilde korsblomstrede arter, samt den landbrugs-

mæssige konsekvens af spredning af herbicidtolerance på både dyrkede og ikke-dyrkede arealer.

Den Videnskabelig Komité for Planter vurderede i 1999, at Frankrig ikke havde præsenteret ny

eller supplerende videnskabelig viden, der kunne begrunde anvendelsen af beskyttelsesklausulen. I

komitéens udtalelse anførtes det, at der i risikovurderingen forud for godkendelsen af vårrapsen

blev taget højde for risikoen for spredning pga. tab af rapsfrø ved transport. Endvidere anførtes

det, at såfremt genetisk modificeret rapsfrø ville blive spildt på f.eks. havneområder eller grøftekan-

ter, vil GMO rapsen ikke være mere invasiv end konventionel raps på steder, hvor der ikke sprøjtes

med glufosinat (Basta). Desuden anførtes det, at vårraps er meget følsom over stress i vækstsæso-

nen og at vintrene i Nordeuropa eller varme og tørke om sommeren i Sydeuropa kan slå vårrapsen

ihjel eller reducere planternes frøsætning. Endvidere anførte Den videnskabelige Komité for Plan-

ter, at vårraps har variable niveauer af udkrydsning pga. bestøvning ved hjælp af vinden eller insek-

ter. Der kan være lav hyppighed af krydsning med vilde korsblomsterede arter, da den genetiske

modificerede vårraps’ ringe overlevelsesevne og høje sterilitet vil begrænse spredningen.

Danmark modtog den 15. december 2003 orientering fra Frankrig om, at landet fortsat benyttede

sig af beskyttelsesklausulen nu i artikel 23 i det nye udsætningsdirektiv (direktiv 2001/18) for så

vidt angår vårrapsen Topas 19/2.

I forbindelse med indkaldelse til afstemning i komitéen d. 29. november 2004 om Frankrigs forbud

mod vårrapsen, har Frankrig for første gang fremsendt dokumentation i sagen til de andre med-

lemslande og til Kommissionen.

Raps MS1BNxRF1BN

Ansøgningen (C/UK/94/M1/1) om markedsføringsgodkendelse af den genetisk modificerede

hybridraps blev indgivet til myndighederne i Storbritannien. Danmark stemte i 1994 imod tilladelse

til markedsføring af den genetisk modificerede hybridraps, idet Danmark mente at markedsføring

måtte afvente en nærmere vurdering af de langsigtede miljømæssige konsekvenser af øget anven-

delse af herbicidtolerante landbrugsafgrøder, at det burde dokumenteres at produktet er ækvivalent

med traditionel raps hvad angår brug til menneskeføde og foder idet anvendelse som sådan ikke

kan udelukkes og endelig havde Danmark indsigelser pga. manglede mærkning af produktet som

genetisk modificeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godkendelse til markedsføring (kun til videre forædling og ikke kommerciel dyrkning) af frøene af

den herbicidtolerante hybridraps blevet givet den 6. februar 1996 jf. Kommissionsbeslutning

96/158/EF.

Frankrig

Den 20. november 1998 informerede Frankrig Kommissionen om at Frankrig havde taget beslut-

ning om at forbyde anvendelse og salg af rapsen i 2 år jf. artikel 16 i direktiv 90/220/EØF.

EU’s Videnskabelige Komité for Planter udtalte sig i maj 1999 om Frankrigs forbud mod hybrid-

rapsen. Af komitéens udtalelse fremgår det, at begrundelsen for forbuddet fra Frankrig var bekym-

ring for de miljømæssige effekter af genspredning pga. spildraps og krydsninger med vilde kors-

blomstrede arter, samt den landbrugsmæssige konsekvens af spredning af herbicidtolerance på

både dyrkede og ikke-dyrkede arealer.

Den Videnskabelige Komité for Planter havde ikke tidligere vurderet sagen. Komitéen udtalte i maj

1999, at den genetisk modificerede hybridraps ikke adskiller sig væsentligt fra konventionel raps og

at hybridrapsen ingen fordele vil have såfremt den spredes til arealer, hvor der ikke anvendes

ukrudtsmidler indeholder glufosinat. Derfor konkludere komitéen, at den information som de

franske myndigheder havde stillet til rådighed i forsvar for forbuddet mod anvendelse og salg af

hybridrapsen ikke ændrer på den oprindelige risikovurdering der lå til grund for tilladelsen til mar-

kedsføring af rapslinien MS1BNxRF1BN.

Danmark modtog den 15. december 2003 orientering fra Frankrig om, at landet fortsat benyttede

sig af beskyttelsesklausulen nu i artikel 23 i det nye udsætningsdirektiv (direktiv 2001/18) for så

vidt angår rapslinien MS1BNxRF1BN.

Danmark modtog d. 3. november 2004 Frankrigs dokumentation i relation til forbuddet mod den

genetiske modificerede rapslinie.

Majs Bt 176

Ansøgningen (C/F/94/11-03) om markedsføringsgodkendelse af den genetisk modificerede majs

blev indgivet til myndighederne i Frankrig.

En række lande havde indsigelser mod tilladelse til markedsføring af Bt 176 majsen. I forbindelse

med den oprindelige behandling af ansøgningen meddelte Danmark i d. 26. maj 1995, at man ikke

ville gøre indsigelse mod markedsføring af majsen, men at majsen skulle mærkes med oplysning

om, at produktet var herbicidtolerant og genetisk modificeret. I lighed med andre sager blev beho-

vet for en grundig vurdering af langtidseffekterne ved udsætning/markedsføring af herbicidtoleran-

te afgrøder gentaget, ligesom det blev påpeget at der i forbindelse med markedsføring af majsen

burde igangsættes et overvågningsprogram vedr. udvikling af insektresistens. Desuden blev der

gjort opmærksom på, at tilstedeværelsen af ampicillinresistensgenet (ampicillin er et antibiotikum)

evt. kunne give anledning til en større undersøgelse ved en efterfølgende levnedsmiddelgodkendel-

se af majsen. Mærkningskravet blev af Kommissionen opfattet som en indsigelse fra Danmark.

Danmark stemte imod tilladelse til markedsføring af Bt 176 majsen.

Kommissionen gav tilladelse til markedsføring (til anvendelse som anden majs, herunder dyrkning)

af den genetisk modificerede majssort d. 23. januar 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg

Luxembourg meddelte d. 17. marts 1997 Kommissionen, at de havde besluttet at forbyde både

anvendelse og salg af majsen på deres territorium. Luxembourg har siden 1997 tilsluttet sig Østrigs

dokumentation og argumenter i deres sag om samme genetisk modificerede majs. Luxembourg har

i brev til Skov- og Naturstyrelsen af 10. november 2004 bekræftet, af landet stadig tilslutter sig Øst-

rigs dokumentation i sagen.

Derfor behandles udkast til Kommissionsbeslutning ENV/04/21 om Luxembourgs forbud mod

Bt 176 majsen på samme måde som udkast til Kommissionsbeslutning ENV/04/20 om Østrigs

forbud mod Bt 176 majsen i det efterfølgende.

Østrig

Den 17. februar 1997 meddelte Østrig Kommissionen, at de havde besluttet at forbyde salg af maj-

sen på deres territorium.

Østrig begrundede i 1997 forbuddet med, at følgende problemstillinger:

- mulighed for overførsel af ampicillinresistensgenet til bakterier og de heraf følgende konse-

kvenser for medicinsk anvendelse af ampicillin.

- De mulige følger af insektresistensgenet, herunder udviklingen af resistente insekter, konse-

kvenser for anvendelsen af

Bacillus thuringiensis

som biologisk bekæmpelsesmiddel, påvirkning af

jordlevende insekter og omsætning af organisk materiale i jorden.

I 1997 sendte Kommissionen sagen til vurdering i Den videnskabelige Komité for Levnedsmidler,

Den videnskabelige Komité for Foderstoffer og Den videnskabelige Komité for Pesticider. De tre

komitéer vurderede samstemmende, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne be-

grunde et forbud mod den genetisk modificerede majs.

Kommissionen har i alt 3 gange forsøgt at gennemføre afstemninger i forskriftskomitéen med det

formål at pålægge Østrig og Luxembourg at ophæve det midlertidige forbud mod markedsføring af

majsen. I 1997 og 1998 blev afstemningerne udskudt efter anmodning fra en række medlemslande

herunder Danmark. Danmark havde til afstemningerne mandat til at undlade at stemme og dette

blev begrundet således:

”På baggrund af beslutningsprocessen om markedsføring af majsen finder Danmark det

imidlertid ikke rigtigt på nuværende tidspunkt at pålægge Østrig at ophæve forbuddet af den genetisk modificerede

majs. Dette skal ses i lyset af, at Kommissionen har tilkendegivet at netop beslutningsprocedurer er et af de områder,

der vil blive behandlet under revisionen af 90/220. Derfor bør sagen stilles i bero.”

I januar/februar 2004 fremsendte Østrig yderligere videnskabelige dokumentation til Kommissio-

nen, som havde til formål at fastholde og underbygge det nationale forbud mod markedsføring af

Bt 176 majsen fra 1997. Disse oplysninger skulle vurderes i henhold til artikel 23 i det nye udsæt-

ningsdirektiv. Danmark modtog denne dokumentation d. 1. november 2004.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA)’s GMO panel har efterfølgende afgivet udtalelse, hvori

det afvises, at Østrig har tilvejebragt nye data som underkender risikovurderingen af Bt 176. GMO

panelet konkluderer endvidere, at der, i relation til risiko for menneskers sundhed og miljøet, ikke

eksisterer et specifikt videnskabeligt bevis for, at Østrigs forbud mod Bt 176 kan retfærdiggøres.

Af det nye videnskabelige materiale, i alt 14 dokumenter, som Østrig fremsendte i januar/februar

2004, har EFSA kun medtaget 7 af dokumenterne i deres vurdering. Dette skyldes, at de resterende

7 dokumenter efter EFSA's vurdering ikke indeholder data, som kan evalueres på videnskabelig

basis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyskland

I foråret 2000 informerede Tyskland Kommissionen om beslutningen om at midlertidig begrænse

anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs. Tyskland begrænsede indehavere af mar-

kedsføringsgodkendelse til et maksimalt salg på 12 tons frø til dyrkning på et areal på maksimalt

500 hektar årligt. Afprøvning og forskningsmæssig dyrkning af majsen er fortsat tilladt i Tyskland

såfremt denne forskning har et nærmere defineret formål indenfor emner, der er defineret af de

tyske myndigheder. Begrundelserne for denne begrænsning er bekymring vedrørende:

Mulige effekter på andre insekter. Majsen udtrykker Bt giften i hele planten således at det mest

hyppige skadedyr, den europæiske kornborer dør, når den spiser af planten. Bekymringen går

på at også andre larver og biller etc. vil spise af planten og dø.

Resistensudvikling hos larver, biller etc. Bekymringen går på, at kornborerne og andre insekter

eventuelt ikke dør når der spises af planten, men derimod opbygger resistens mod Bt giften.

Antibiotikaresistens markørgener. Bekymringen omhandler risikoen for, at antibiotikaresistens

markørgenet som majsen indeholder, vil betyde udvikling af resistens overfor andre antibiotika

som f.eks. anvendes til sygdomsbekæmpelse.

Nedsivning af Bt giften i jorden. Bekymringen omhandler risikoen for at Bt giften siver ned i

jorden, idet den også udtrykkes i plantens rødder, og påvirker insekter i jorden samt mikroor-

ganismer.

De tyske myndigheder mener, at kunne undgå disse negative effekter af Bt 176 majsen ved at be-

grænse den tilladte dyrkning til 12 tons frø og 500 hektar årligt.

Den Videnskabelig Komité for Planter udtalte sig i september 2000 om Tysklands argumenter for

anvendelse af beskyttelsesklausulen. Komitéen udtalte, at de tyske myndigheder ikke har præsente-

ret ny, videnskabelig information vedrørende nogle af anklagepunkterne, som kan begrunde æn-

dringer i de allerede gennemførte risikovurderinger af Bt 176 majsen.

Majs T25

Ansøgningen (C/F/95/12-07) om markedsføringsgodkendelse af den genetisk modificerede majs

blev indgivet til myndighederne i Frankrig. I forbindelse med anmeldelsen af produktet i 1996 hav-

de Danmark ikke miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder ved produktet, men gjorde indsi-

gelse mod produktet pga. utilstrækkelig mærkning.

Danmark stemte for tilladelse til markedsføring af T25 majsen.

Godkendelse til markedsføring af majslinien T25 (til anvendelse som anden majs, herunder dyrk-

ning) blev givet den 22. april 1998 jf. Kommissionsbeslutning 98/293/EF.

Østrig

Den 8. maj 2000 meddelte Østrig Kommissionen, at landet midlertidigt, under påberåbelse af arti-

kel 16 i udsætningsdirektivet, havde besluttet at forbyde markedsføring af den genetisk modificere-

de majslinie T25 i Østrig. Begrundelsen herfor var, at T25 ikke var vurderet under realistiske for-

hold af anvendelse af glufosinat, samt at såvel ansøgning som Kommissionsbeslutningen ikke for-

udså et overvågningsprogram.

Den Videnskabelige Komité for Planter vurderede efterfølgende, at Østrig ikke havde leveret ny

videnskabelig dokumentation som der ikke var taget højde for i risikovurderingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I januar/februar 2004 fremsendte Østrig yderligere videnskabelige dokumentation til Kommissio-

nen, som havde til formål at fastholde og underbygge det nationale forbud mod markedsføring af

T25 fra 2000. Disse oplysninger skulle vurderes i henhold til artikel 23 i det nye udsætningsdirektiv.

Danmark modtog denne dokumentation d. 1. november 2004.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA)’s GMO panel har efterfølgende afgivet udtalelse d. 8.

juli 2004, hvori det afvises, at Østrig har tilvejebragt nye data som underkender grundlaget for den

gennemførte risikovurdering af T25. GMO panelet konkluderer endvidere, at der, i relation til risi-

ko for menneskers sundhed og miljøet, ikke eksisterer et specifikt videnskabeligt bevis for, at Øst-

rigs forbud mod T25 kan retfærdiggøres. Derudover finder GMO-panelet ikke at den tilvejebragte

videnskabelige dokumentation understøtter Østrigs argumenter.

Af det nye videnskabelige materiale, i alt 14 dokumenter, som Østrig fremsendte i januar/februar

2004, har EFSA kun medtaget 7 af dokumenterne i deres vurdering. Dette skyldes, at de resterende

7 dokumenter efter EFSA's vurdering ikke indeholder data, som kan evalueres på videnskabelig

basis.

Majs MON 810

Ansøgningen (C/F/95/12-02) om markedsføringsgodkendelse af den genetisk modificerede majs

blev indgivet til myndighederne i Frankrig. I 1996 gjorde Danmark indsigelser mod tilladelse til

markedsføring af den genetisk modificerede majs. Begrundelsen var, at produktet ikke ville blive

mærket tilfredsstillende og endvidere forudsatte Danmark at der skulle gives information om, at

produktet bør anvendes på en sådan måde at resistensudvikling begrænses mest mulig. Danmark

havde derudover ingen miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder ved tilladelse.

Danmark undlod at stemme ved afstemningen om tilladelse til markedsføring af MON 810 majsen.

Godkendelse til markedsføring af majslinien MON 810 (til anvendelse som anden majs, herunder

dyrkning) blev givet den 22. april 1998 jf. Kommissionsbeslutning 98/294/EF.

Østrig

Den 2. juni 1999 informerede Østrig Kommissionen om, at landet ville anvende beskyttelsesklau-

sulen i direktivet artikel 16. Begrundelsen for dette forbud var, at der ved anvendelse af MON810

er risiko for udvikling af resistens i mål-organismerne (som f.eks. den europæiske majsborer) og at

Bt-toxinet må forventes også at have effekt på andre ikke-mål organismer.

Den Videnskabelige Komité for Planter vurderede efterfølgende at Østrig ikke havde leveret ny

videnskabelig dokumentation som der ikke var taget højde for i risikovurderingen.

I januar/februar 2004 fremsendte Østrig yderligere videnskabelige dokumentation til Kommissio-

nen, som havde til formål at fastholde og underbygge det nationale forbud mod markedsføring af

MON810 fra 1999. Disse oplysninger skulle vurderes i henhold til artikel 23 i det nye udsætnings-

direktiv. Danmark modtog denne dokumentation d. 1. november 2004.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA)’s GMO panel har efterfølgende afgivet udtalelse, hvori

det afvises, at Østrig har tilvejebragt nye data som underkender risikovurderingen af MON 810.

GMO panelet konkluderer endvidere, at der, i relation til risiko for menneskers sundhed og miljø-

et, ikke eksisterer et specifikt videnskabeligt bevis for, at Østrigs forbud mod MON 810 kan ret-

færdiggøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af det nye videnskabelige materiale, i alt 14 dokumenter, som Østrig fremsendte i januar/februar

2004, har EFSA kun medtaget 7 af dokumenterne i deres vurdering. Dette skyldes, at de resterende

7 dokumenter efter EFSA's vurdering ikke indeholder data, som kan evalueres på videnskabelig

basis.

2. Formål og indhold

Udkast til beslutningsforslag EN V/04/18 vedr. Østrigs midlertidige forbud

mod anvendelse og salg af genetisk modificeret majs T25

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/18 opfylder de foranstaltninger Østrig har truffet for at

begrænse anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs T25 ikke kravene i artikel 23 i Di-

rektiv 2001/18/EF. Østrig skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme Kommissi-

onsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tn ingsforslag EN V/ 04/ 19 ved r. Ø strigs m id lertid ige forbu d

m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret m ajs MON 810

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/19 opfylder de foranstaltninger Østrig har truffet for at

forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs MON 810 ikke kravene i artikel 23 i

Direktiv 2001/18/EF. Østrig skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme Kommissi-

onsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 20 ved r. Ø strigs m id lertid ige forbu d

m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret m ajs Bt 176

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/20 opfylder de foranstaltninger Østrig har truffet for at

forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs Bt 176 ikke kravene i artikel 23 i

Direktiv 2001/18/EF. Østrig skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme Kommissi-

onsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 21 ved r. Lu xem bou rgs m id lertid ige fo r-

bu d m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret m ajs Bt 176

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/21 opfylder de foranstaltninger Luxembourg har truffet

for at forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs Bt 176 ikke kravene i artikel 23

i Direktiv 2001/18/EF. Luxembourg skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme

Kommissionsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 22 ved r. Tyskland s m id lertid ige b e-

grænsning af anvend else og salg af genetisk m od ificeret m ajs Bt 176

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/22 opfylder de foranstaltninger Tyskland har truffet for at

begrænse anvendelse og salg af den genetisk modificerede majs Bt 176 ikke kravene i artikel 23 i

Direktiv 2001/18/EF. Tyskland skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme Kommis-

sionsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 23 ved r. Grækenland s m id lertid ige fo r-

bu d m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret vårrap s Top as 19/ 2

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/23 opfylder de foranstaltninger Grækenland har truffet

for at forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede vårraps Topas 19/2ikke kravene i

artikel 23 i Direktiv 2001/18/EF. Grækenland skal derfor tage de nødvendige skridt for at efter-

komme Kommissionsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 24 ved r. Frankrigs m id lertid ige forbu d

m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret vårrap s Top as 19/ 2

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/24 opfylder de foranstaltninger Frankrig har truffet for at

forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede vårraps ikke kravene i artikel 23 i Direktiv

2001/18/EF. Frankrig skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkomme Kommissionsbe-

slutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

Ud kast til beslu tningsforslag EN V/ 04/ 25 ved r. Frankrigs m id lertid ige forbu d

m od anvend else og salg af genetisk m od ificeret hybrid rap s MS1BN xRF1BN

Ifølge kommissionsbeslutning ENV/04/25 opfylder de foranstaltninger Frankrig har truffet for at

forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede hybridraps MS1BNxRF1BNikke kravene i

artikel 23 i Direktiv 2001/18/EF. Frankrig skal derfor tage de nødvendige skridt for at efterkom-

me Kommissionsbeslutningen senest 20 dage efter anmeldelsen af beslutningen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionsbeslutningerne skal sikre Frankrigs, Østrigs, Luxembourgs, Tysklands og Græ-

kenlands gennemførsel af allerede vedtagne retsakter, som giver tilladelse til markedsføring i

EU af en række GMO produkter. Det vurderes således at nærheds- og proportionalitetsprincip-

pet er opfyldt.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En godkendelse af Kommissionens otte beslutningsforslag vurderes ikke at få lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark, idet beslutningsforslagene alene er rettet mod fem andre EU med-

lemslande og ikke Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

En godkendelse af Kommissionens otte beslutningsforslag vurderes ikke at få økonomiske eller

administrative konsekvenser for Danmark, idet beslutningsforslagene alene er rettet mod andre EU

medlemslande og ikke Danmark.

Beskyttelsesniveau:

Eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Plantedirektoratet og Danmarks Fødevare-

forskning (DFVF) er blevet hørt i sagerne. De har forholdt sig til, hvorvidt det nye materiale som

de fem medlemslande har fremsendt til støtte for deres begrænsning eller forbud mod de markeds-

føringsgodkendte GMO’er, giver begrundet formodning om, at de pågældende GMO’er udgør en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risiko for menneskers sundhed eller miljøet, således at de pågældende lande har grund til at be-

grænse eller forbyde brug og/eller salg af GMO’en som eller i produkter på deres område.

Eksperterne har endvidere forholdt sig til, hvorvidt det nye materiale giver anledning til kommen-

tarer eller ændringer i den risikovurdering, som Danmark har gennemført i forbindelse med tilla-

delsen til markedsføring af de fem genetisk modificerede organismer.

Eksperterne udtalte samstemmende, at de støtter EU’s videnskabelige komitéer og Den Europæi-

ske Fødevareautoritet i, at der ikke i nogle af sagerne er præsenteret nye videnskabelige resultater

der giver anledning til revurdering af de risikovurderinger der førte til godkendelse af GMO pro-

dukterne i EU.

Det bemærkes at det er usikkert om Danmark har modtaget det samlede materiale, der ligger til

grund for de fem medlemslandes forbud/begrænsning af brug eller salg af de berørte GMO’er.

Danmark har først den 12. november 2004 modtaget en liste fra Kommissionen over de doku-

menter, der relaterer sig til sagerne og af denne liste fremgår kun materialet vedrørende Frankrigs,

Østrigs og Grækenlands sager.

5. Høring

Rammenotat om de otte udkast til Kommissionsbeslutninger er sendt i skriftlig høring i EU-

Specialudvalget (miljø) den 19. november 2004. Der er modtaget høringssvar fra

Danmarks Natur-

fredningsforening,

som opfordrer til at Danmark stemmer imod forslagene, især forslagene vedrøren-

de Grækenlands og Frankrigs forbud imod vårraps.

Danmarks Naturfredningsforening

henviser til at

Danmark i sin egen sameksistens lovgivning ikke har kunnet finde holdbare retningslinier for

dyrkning af genetisk modificerede rapsplanter.