19. december 2005
Opgørelse af nettostillinger i forhold til EU's budget
I forbindelse med forhandlingerne om EU's finansielle perspektiver har en række lande
haft stor fokus på deres såkaldte nettostillinger i forhold til EU. Fra dansk side har man
vedvarende fastholdt, at sådanne opgørelser ikke giver et retvisende billede af fordelene
ved EU's udgiftspolitikker. Kommissionen og et flertal af medlemslandene deler dette
synspunkt.
Nettostillingstankegangen medvirker til at skævvride selve politikformuleringen, idet
fokus fjernes fra et givet programs bidrag til fællesskabets samlede udvikling. Bereg-
ningsmetoden indeholder endvidere betydelige metodiske vanskeligheder og valg, som
er afgørende for resultatet.
Der er stor uenighed om, hvordan opgørelser af nettostillinger foretages. Én metode er
den, som ligger til grund for UK-rabatberegningen. Her beregnes først de fordelte ud-
gifter internt i EU, hvor midler tilskrives hjemlandet for hver virksomhed eller borger,
der modtager midler. Der ses bort fra EU’s eksterne politikker, som tilgår lande uden
for EU. Dette sammenholdes med medlemslandenes indbetalinger i form af moms- og
BNI-bidrag. Told og landbrugsafgifterne betragtes i denne forbindelse som EU's egne
indtægter, dvs. at det ikke tilskrives som et bidrag fra de medlemsstater, som opkræver
told og landbrugsudgifter på vegne af EU. Endelige foretages en korrektion, således at
indtægter og udgifter stemmer overens. Resultatet sættes i forhold til det enkelte lands
BNI.
Problemerne ved en sådan opgørelse kan rubriceres under 3 kategorier:
1) Betalingsstrøm til og fra EU viser ikke effekten af EU’s politik
Beregningerne overser væsentlige afledte effekter så som velfærdsgevinster ved styrkel-
se af det indre marked via EU's interne politikker og strukturfondspolitik. Endvidere
medregnes effekter for underleverandører og spill-over effekt for andre lande ikke.
Et konkret eksempel vedrører EU’s landbrugspolitik. De producenter, der sælger deres
produkter i EU, modtager en stor del af deres støtte i form af høje forbrugerpriser,
hvilket ikke fremgår af EU-budgettet. De producenter, der sælger på markeder uden for
EU, får inden for en række produkter eksportrestitutioner. Fordelen for producenterne
er den samme, men konsekvensen for EU-budgettet og det enkelte lands nettoposition
er meget forskellig. Tilsvarende tilskrives grænseoverskridende forskningsprojekter ale-
ne det land, hvor hovedinteressenten, for eksempel en virksomhed, holder til.
Et andet problem i sådanne beregninger er det ekstraordinært høje administrationsbi-
drag på 25 pct. ved opkrævning af told mv. på vegne af EU, som hjemlandet får lov at
beholde. De reelle administrationsomkostninger er betydeligt lavere, hvorfor dette kan
betragtes som en skjult kompensation til lande med høje toldindtægter, uden at det ind-
går i nettoopgørelser, idet beløbet aldrig forlader medlemslandet. Tilsvarende har det
ofte været diskuteret, om administrative omkostninger bør tilskrives de lande, som hu-