PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (1. samling)
2613 - RIA Bilag 2, UUI Alm.del Bilag 23
Offentligt

mmerne af Folketingets Europaudvalg

es stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

14. oktober 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med deltagelse af

Norge og Island på ministerniveau den 25.-26. oktober 2004 – vedlægges Integrationsministeriets

notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Dato:

Kontor:

J. nr.:

Sagsbeh.

Fil-navn:

Internationalt kontor

2004/4050-596

tkr

Oversendelse FEU

INM202

Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes bidrag til samlet aktuelt notat vedrø-

rende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 for så vidt angår Integrations-

ministeriets område.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

/Henrik Ankerstjerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MINISTERIET FOR FLYG TNINGE,

INDVANDRERE OG INTEGRATION

D ato:

Kontor:

J. nr.:

12. oktober 2004

Internationalt kontor

2004/4050-596

Bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i

det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 25. - 26. oktober 2004

Dagsordenspunkt 25): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af

aftale med Schweiz om Eurodac-forordningen og Dublin II-forordningen

(KOM (2004) 593 endelig – 2004/0199 (CNS), 2004/0200 (CNS)) ..................... 4

Dagsordenspunkt 26): Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på

området

retlige

indre

anliggender

for

så

vidt

angår Integrationsministeriets område ................................................................... 7

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner vedrørende prioriteter for en

effektiv fælles tilbagetagelsespolitik ..................................................................... 8

Dagsordenspunkt 28): Rådskonklusioner om fælles grundlæggende

principper for integrationspolitik i EU ................................................................ 10

Dagsordenspunkt 29): Rådets forordning om standarder for

sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas,

(KOM (2004) 116 endelig) .................................................................................. 12

Dagsordenspunkt 30): Forslag til Rådets forordning om indførelse af en

forpligtelse for medlemsstaternes kompetente myndigheder til

systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved

passage af medlemsstaternes ydre grænser og om ændring i den

henseende af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og

Den Fælles Håndbog (KOM (2003) 664 endelig) ............................................... 15

Dagsordenspunkt 31): Rådets direktiv om minimumsstandarder for

procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af

flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og konklusioner om en fælles

liste over sikre oprindelseslande .......................................................................... 17

Dagsordenspunkt 32): Rådskonklusioner om etablering af en samlet

procedure for behandling af ansøgninger om beskyttelse i

medlemsstaterne (’enhedsprocedure’) ................................................................. 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 25): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af

aftale med Schweiz om Eurodac-forordningen og Dublin II-forordningen

(KOM (2004) 593 endelig – 2004/0199 (CNS), 2004/0200 (CNS))



Nyt notat.

Indledning

Den 17. juni 2002 traf Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) afgørelse om at

bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz om dets associering i såvel

Schengen-reglerne som Eurodac-forordningen og Dublin-regelsættet.

Kommissionen har herefter den 14. september 2004 oversendt forslag til Rådets afgørelse om un-

dertegnelse og indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Schweiz om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (Eurodac-forordningen

og Dublin II-forordningen).

Kommissionen oversendte samtidig forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af

en aftale om Schweiz associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-

reglerne. Justitsministeriet har udarbejdet særskilt aktuelt notat herom.

Aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz indgås med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63,

stk. 1, litra a, sammenholdt med EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum.

Rådets afgørelse om aftalens undertegnelse og indgåelse skal træffes med kvalificeret flertal, og

Rådet indgår aftalerne efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 forventes Kommissionens

forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Euro-

dac-forordningen og Dublin II-forordningen vedtaget som et a-punkt.

Kommissionens forslag til Rådet om indgåelse af aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Eu-

rodac-forordningen og Dublin II-forordningen forventes først at blive vedtaget på et senere tids-

punkt efter høring af Europa-Parlamentet.

Indhold

Kommissionens forslag om aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Eurodac-forordningen og

Dublin II-forordningen skal ses i lyset af forslaget om Schweiz’ associering i Schengen-reglerne.

Eurodac-forordningen og Dublin II-forordningen udgør ikke en videreudvikling af Schengen-

reglerne, men har en væsentlig betydning i forhold til disse. Det er således en forudsætning for

anvendelsen af aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Eurodac-forordningen og Dublin II-

forordningen, at aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz

om Schweiz’ associering i Schengen-reglerne tilsvarende bringes i anvendelse (artikel 14, stk. 2).

Der er som begrundelse for aftalen desuden taget hensyn til Schweiz’ geografiske beliggenhed og

til, at der er indgået en tilsvarende aftale med Norge og Island. Aftalen mellem Fællesskabet og

Schweiz om Eurodac-forordningen og Dublin II-forordningen indebærer således rettigheder og

forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Det Europæiske Fællesskab, på den ene side og

Island og Norge på den anden side, jf. Rådets afgørelse af 15. marts 2001.



Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Sti lling,

d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen medfører, at Schweiz gennemfører bestemmelserne i Dublin II-forordningen, Eurodac-

forordningen og gennemførelsesforanstaltninger hertil og anvender disse i forhold til medlemslan-

dene (artikel 1).

I aftalen fastsættes nærmere procedurer for Schweiz’ inddragelse i udarbejdelse af ny lovgivning på

området, og der nedsættes et såkaldt blandet udvalg, der består af repræsentanter for medlemslan-

dene og Schweiz (artikel 2 og 3).

Når Rådet vedtager nye retsakter eller foranstaltninger på området, skal Schweiz som udgangs-

punkt anvende bestemmelserne i disse, og der er fastlagt en nærmere fremgangsmåde i tilfælde,

hvor sådanne nye retsakter eller foranstaltninger forudsætter opfyldelse af forfatningsmæssige krav

i Schweiz (artikel 4, stk. 1-5). Hvis Schweiz ikke kan acceptere sådanne nye retsakter eller foran-

staltninger eller ikke overholder de nærmere fastsatte procedurer, suspenderes aftalen og ophører

eventuelt, hvis problemet ikke er løst inden en nærmere fastsat frist (artikel 4, stk. 6 og 7). Aftalen

ophører ligeledes, hvis tvister om fortolkningen af aftalen ikke er løst inden for en nærmere fastsat

frist (artikel 7).

I aftalen tages der højde for, at der skal sikres en så ensartet anvendelse og fortolkning af bestem-

melserne i de af aftalen omfattede retsakter i forhold til retspraksis ved De Europæiske Fællesska-

bers Domstol og retspraksis ved de kompetente domstole i Schweiz (artikel 6). Der er desuden

bestemmelser om Schweiz deltagelse i finansieringen af Eurodac (artikel 8) og om kravene til

Schweiz vedrørende beskyttelse af personoplysninger (artikel 9).

Som følge af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltager Danmark ikke i Rådets

vedtagelse af afgørelserne om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftalen med Schweiz. Det

er imidlertid fastlagt, at Danmark kan anmode om at deltage i aftalen (artikel 11, stk. 1). Betingel-

serne for en sådan dansk deltagelse fastlægges af de kontraherende parter med Danmarks samtykke

i en protokol til aftalen. Schweiz skal desuden indgå en aftale med Norge og Island med henblik på

at skabe gensidige rettigheder og forpligtelser mellem disse lande (artikel 11, stk. 2). Aftalen kan

alene anvendes, hvis disse aftaler i forhold til Danmark og Norge og Island ligeledes bringes i an-

vendelse (artikel 14, stk. 1). Liechtenstein kan tiltræde aftalen (artikel 15).

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 11. oktober 2004.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet skønnes ikke at have betydning for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rådsafgørelse har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da

Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt Danmark måtte ønske at deltage i rådsafgørelsen på mellemstatsligt grundlag, skønnes

dette ikke at have statsfinansielle konsekvenser. For så vidt angår de lovgivningsmæssige konse-

kvenser i dette tilfælde er der netop fremsat et lovforslag om ændring af udlændingeloven (Tilknyt-

ning til Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.) I lov-

forslaget tages der højde for, at der kan være behov for, at reglerne i Dublin-forordningen eller

Eurodac-forordningen også skal anvendes i forhold til tredjelande, der tilknyttes Eurodac-

forordningen og Dublin II-forordningen, herunder Norge, Island og Schweiz.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Forhandlingsmandaterne for Kommissionens og formandskabets forhandlinger med Schweiz om

indgåelse af aftaler vedrørende Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-

regelsættet blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og retlige anliggender) den 13. –

14. juni 2004.

Sagen om undertegnelse af aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Eurodac-forordningen og

Dublin II-forordningen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 26): Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på områ-

det retlige og indre anliggender - for så vidt angår Integrationsministeriets

område

[fremsendes særskilt]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner vedrørende prioriteter for en effektiv

fælles tilbagetagelsespolitik

Nyt notat

Indledning

Det Europæiske Råd understregede på dets møde i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003 vigtighe-

den af samarbejde med tredjelande på området for tilbagetagelse. På et møde den 16. – 17. oktober

2003 opfordrede Det Europæiske Råd endvidere Rådet og Kommissionen til at forelægge en rap-

port, der blandt andet fastlægger prioriteterne for en fælles politik vedrørende tilbagetagelsesaftaler

og de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre denne politik. I juli 2004 fremlagde Kommissio-

nen en meddelelse vedrørende en rapport om prioriteter for en effektiv fælles tilbagetagelsespolitik.

På baggrund af Kommissionens meddelelse og drøftelser af meddelelsen på embedsmandsniveau

har det nederlandske formandskab udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om prioriteter for en

effektiv fælles tilbagetagelsespolitik.

Rådskonklusioner har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres indhold ikke at have ret-

lig bindende virkning. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 forventes udkastet drøftet

med henblik på vedtagelse på et kommende rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne for-

bindelser) den 2. november 2004.

Indhold

Konklusionerne understreger vigtigheden af indgåelse af tilbagetagelsesaftaler og opfordrer tredje-

lande til indbyrdes at indgå sådanne aftaler.

Det fremgår af konklusionerne, at omfanget af migrationspresset fra et tredjeland over for EU

samt den geografiske placering i forhold til EU er de afgørende kriterier for udvælgelse af yderlige-

re tredjelande med hvilke, der skal indgås tilbagetagelsesaftaler.

Indholdet af fremtidige forhandlingsmandater skal udformes ud fra en konkret vurdering, således

at der i mandaterne kan tages højde for særlige forhold og behov i relation til det pågældende tred-

jeland. Kommissionen skal derfor ved udarbejdelse af udkast til forhandlingsmandater fremlægge

en motiveret vurdering af strategi og tiltag, der findes nødvendige for at indgå den pågældende

tilbagetagelsesaftale. Det kan endvidere ud fra en konkret vurdering overvejes at etablere en direk-

te forbindelse mellem forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale med forhandlinger om en asso-

cierings- og samarbejdsaftale eller lignende aftaler.

Rådet (GAERC) vedtog den 8. december 2003 rådskonklusioner om en mekanisme til overvågning

og evaluering af tredjelande med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring. Ifølge disse råds-

konklusioner skal Kommissionen aflægge en årsberetning om resultatet af overvågningen og evalu-

eringen og fremsætte forslag eller henstillinger. I udkastet til rådskonklusionerne om prioriteter for

en effektiv fælles tilbagetagelsespolitik anmodes Kommissionen om i sin årsberetning at være sær-

lig opmærksom på samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse. Derfor opfordres Kommissio-

nen til at udvide årsberetningen til at omfatte alle lande, for hvilke der er vedtaget forhandlings-

mandat.

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 11. oktober 2004.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for

nærværende sag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 28): Rådskonklusioner om fælles grundlæggende princip-

per for integrationspolitik i EU

Nyt notat

1. Indledning

Det Europæiske Råd (DER) drøftede på sit møde i Thessaloniki i juni 2003 spørgsmålet om fast-

læggelse af en fælles politik med henblik på at sikre integration af tredjelandsstatsborgere, der op-

holder sig lovligt på EU’s område.

Som en opfølgning på DER i Thessaloniki har det nederlandske formand-

skab sat arbejdet med fastlæggelse af en fælles integrationspolitik på

dagsordenen. I den forbindelse har formandskabet inviteret til en mini-

sterkonference om integration, som forventes afholdt den 9. – 11. no-

vember 2004 i Groningen, Nederlandene. Der lægges op til, at ministre-

ne på konferencen skal udveksle erfaringer og drøfte bedste praksis ved-

rørende introduktionsprogrammer for nyankomne udlændinge samt

særlige indsatser vedrørende integration af unge med anden etnisk bag-

grund.

DER i Thessaloniki anførte, at selv om det primære ansvar for udformningen og gennemførelsen

af integrationspolitikkerne ligger hos medlemsstaterne, bør integrationspolitikkerne udformes in-

den for en sammenhængende EU-ramme, og at man til dette formål bør overveje at fastlægge en

række fælles grundlæggende principper for integrationspolitik.

På baggrund af input fra medlemsstaterne har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklu-

sioner, som indeholder et oplæg til fælles grundlæggende principper om integrationspolitik.

Rådskonklusionerne har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres indhold ikke at have

retlig bindende virkning. Rådskonklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 forventes en overordnet

drøftelse af udvalgte emner af politisk karakter med henblik på efterfølgende vedtagelse af råds-

konklusionerne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004

2. Indhold

Som begrundelse for behovet for at fastlægge fælles principper om integrationspolitik henvises til,

at der mellem medlemsstaternes nationale integrationspolitikker er store forskelle, og at mangelfuld

integration af indvandrere i de enkelte medlemsstater ikke kun er til ugunst for den enkelte med-

lemsstat, men påvirker EU som helhed. Som et eksempel herpå henvises til, at mangel på beskæfti-

gelse blandt indvandrere ikke kun påvirker den enkelte medlemsstats økonomi, men EU’s økono-

mi som en helhed.

Formålet med at fastlægge fælles principper om integrationspolitik er at støtte medlemsstaterne i

udarbejdelsen af en national integrationspolitik, at opstille en ramme mod hvilken medlemsstaterne

kan vurdere allerede eksisterende indsatser på området, at sætte fokus på særligt vigtige aspekter

for en vellykket integrationspolitik samt at tjene til inspiration for medlemsstaterne ved fastlæggelse

af nye målsætninger i den nationale integrationspolitik samt mulige måder at evaluere og måle re-

sultater af integrationsindsatser på.

Ifølge konklusionsudkastet kan principperne på denne måde være til gavn for såvel nye indvan-

dringslande, som endnu kun er ved at forberede en integrationspolitik, som for lande, der allerede

har formuleret en sådan politik og har opnået erfaringer hermed.

Udkastet til rådskonklusioner består af 11 fælles grundlæggende principper for god integrationspo-

litik med tilhørende forklaringer.

I principperne sættes blandt andet fokus på, at integration er en dynamisk proces og forudsætter

gensidig tilpasning mellem indvandrere og egne statsborgere i medlemsstaterne, og at respekt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s grundlæggende værdier og kendskab til værtslandets sprog, historie og institutioner er en for-

udsætning for en vellykket integration. Endvidere fremhæves betydningen af tilstrækkelig uddan-

nelse og beskæftigelse for indvandrere som et led i integrationsprocessen.

I konklusionsudkastet anføres blandt andet, at beskæftigelse er et nøgleelement i integrationspro-

cessen og er central for indvandreres fulde deltagelse i samfundet, for de bidrag indvandrere tilføjer

værtssamfundet og til at gøre sådanne bidrag synlige, og at uddannelsesmæssige indsatser er afgø-

rende for forberedelsen af indvandrere, og i særdeleshed indvandrere i anden generation, til at blive

mere succesfulde og mere aktive samfundsdeltagere. Det anføres videre, at løbende kontakt mel-

lem indvandrere og medlemsstaternes egne statsborgere er en grundlæggende mekanisme for inte-

gration. Blandede fora, oplysning om indvandrere og indvandrerkulturer og stimulerende livsbetin-

gelser i lokale miljøer fremmer kontakten mellem indvandrere og medlemsstaternes egne statsbor-

gere.

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 11. oktober 2004.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for nærværende sag.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 29): Rådets forordning om standarder for sikkerhedsele-

menter og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas, (KOM (2004) 116

endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Indledning

På nuværende tidspunkt er det såkaldte ”europæiske pas”, herunder det danske pas, baseret på en

række resolutioner om indførelse af et ensartet pas. Baggrunden for at indføre et ensartet pas var et

ønske om at lette bevægeligheden for medlemsstaternes statsborgere og fremme alt, hvad der kun-

ne styrke følelsen hos medlemsstaternes borgere af at tilhøre ét og samme fællesskab. Ved resoluti-

onerne er det således bl.a. fastsat, hvilket format et pas skal have, sidetal samt indholdet af den

første side, kontrolsiden og de efterfølgende sider. I oktober 2000 blev der vedtaget en resolution

om minimumssikkerhedsstandarder for pas.

På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 er der i EU vedtaget en række forordnin-

ger om ensartet udformning af visa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere med henblik på

at kunne afsløre personer, der forsøger at få adgang til EU’s område ved hjælp af forfalskede offi-

cielle dokumenter.

På RIA-ministrenes uformelle møde i Veria den 28. og 29. marts 2003 opfordrede medlemsstater-

ne Kommissionen til at udarbejde et forslag om at integrere biometriske kendetegn i det ensartet

udformede visum og opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere.

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, at der var

brug for ”en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation eller biome-

triske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for tredjelandsstatsborgeres rejsedokumen-

ter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II) [Visuminformationssystemet og

Schengen-informationssystemet]”, og Rådet opfordrede Kommissionen ”til at udarbejde passende

forslag, i første omgang vedrørende visa”.

Kommissionen har allerede gennemført den første etape, idet den i september 2003 fremsatte to

forslag om integration af biometriske kendetegn i visummet og opholdstilladelsen for tredjelands-

statsborgere. På anmodning af Det Europæiske Råd i Bruxelles nåede Rådet til enighed om en fæl-

les strategi i november 2003, og samtidig fik det tekniske udvalg, som er nedsat ved artikel 6 i Rå-

dets forordning 1683/95/EF af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af

14.7.1995, s.1-4), mandat til at påbegynde udarbejdelsen af de tekniske retningslinjer for gennemfø-

relsen.

Den 12. december 2003 opfordrede Det Europæiske Råd i Bruxelles ”Kommissionen til, når tiden

er inde, at forelægge et forslag om indførelse af biometriske kendetegn i pas”.

På den baggrund har Kommissionen den 18. februar 2004 fremsat et forslag til Rådets forordning

om standarder for sikkerhedselementer og biometriske kendetegn i EU-borgernes pas med henblik

på at nå frem til en harmoniseret strategi, så man undgår, at de enkelte medlemsstater udarbejder

egne løsninger.

Kommissionen har endvidere anført, at en fælles strategi også er nødvendig af hensyn til den ame-

rikanske lovgivning, der blandt andet kræver indførelse af biometriske pas som forudsætning for

indrejse til USA fra visumfritagne lande efter den 26. oktober 2004.

Det bemærkes i den forbindelse, at

USA har vedtaget en lov, der indebærer, at indrejse i USA under det amerikanske visa-waiver program (visumfri-

tagelse) med et pas udstedt efter den 26. oktober 2005 vil kræve, at passet indeholder biometriske kendetegn.



Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Sti lling,

d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På et møde om bekæmpelse af terrorisme den 25. – 26. marts 2004 vedtog Det Europæiske Råd en

erklæring, hvoraf det fremgår, at Rådet skal vedtage Kommissionens forslag om standarder for

sikkerhedselementer og biometriske kendetegn i EU-borgernes pas inden udgangen af 2004.

Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til artikel 62, nr. 2), litra a) i afsnit IV i TEF og

skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europaparlamentet, jf. TEF artikel 67, stk. 2, 1.

led.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-

reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i

Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre

denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe

en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schen-

gen-reglerne.

Forslaget er sat på dagsordnen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2004 med henblik

på opnåelse af politisk enighed. Forslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg.

Indhold

Formålet med forslaget er at gøre passet mere sikkert ved at pålægge medlemsstaterne pligt til at

indføre minimumsstandarder for harmoniserede sikkerhedselementer for de pas, de udsteder, og

samtidig fastsætte de biometriske kendetegn, der skal anvendes for at etablere en pålidelig sam-

menhæng mellem dokumentet og dets indehaver. Den praktiske gennemførelse, herunder behand-

lingen af de biometriske data, overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med de tekniske

specifikationer, som fastsættes af et særligt udvalg.

Ved forordningsforslaget fastsættes dels sikkerhedsstandarder, der vedrører passet som helhed

(materiale, trykteknikker, nummerering og udfærdigelsesprocedurer), dels forskrifter for de data,

der skal optages i persondatasiden i pas. Ifølge forslaget skal passet indeholde et maskinlæsbart

lagringsmedium, som kan indeholde en biometrisk oplysning i form af et ansigtsbillede. Herudover

kan medlemsstaterne frit vælge, om de vil medtage en sekundær biometrisk oplysning, som kan

være fingeraftryk. Hvis medlemsstaterne vælger at medtage fingeraftryk, skal de gøre det i interope-

rable formater, således at de kan anvendes af alle medlemsstater.

Herudover skal medlemsstaterne installere registreringsudstyr på det sted, hvor dataene skal pro-

duceres og installere verifikationssystemer ved grænseovergangsstederne.

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS)

den 11. oktober 2004.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet

med en udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at eftersom forslaget vedrører kontrollen ved de ydre grænser og også

har forbindelse med visumpolitikken, bør det betragtes som en udbygning af Schengen-reglerne,

hvilket vil sikre en harmoniseret anvendelse i alle de medlemsstater, der anvender Schengen-

reglerne. Derfor har man valgt forordningsformen.

Harmoniseringen af dokumenternes udformning og deres sikkerhedselementer udgør en garanti

mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af rejsedokumenter ønsker Kom-

missionen at øge det høje sikkerhedsniveau yderligere, hvilket er et mål, som både er fastsat i trak-

taten og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki. Dette harmoniseringsniveau kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun nås ved handling fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår af, at der allerede er vedtaget en

række andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere.

Kommissionen har endvidere anført, at hovedårsagen til, at man har foretrukket en forordning

frem for et direktiv, er, at forslaget vedrører en fuldstændig harmonisering af minimumsstandarder

for sikkerhedselementer i disse dokumenter og deres biometriske kendetegn, således at der ikke

kan overlades nogen skønsbeføjelser til medlemsstaterne.

Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proporti-

onalitetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen, der således ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark, idet forordningen ikke får virkning her i landet.

Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslutte sig en sådan retsakt, idet

den vedrører udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

En eventuel tilslutning til rådsforordningen på mellemstatsligt niveau skønnes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Hvis forordningen gennemføres i dansk ret, vil dette efter omstændighederne kunne have statsfi-

nansielle konsekvenser i form af merudgifter til pasproduktion skønnet i størrelsesordenen

mio.

kr. årligt, hvortil kommer udgifter til etablering af registrerings- og verifikationsudstyr, som det på

nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne over. Et samlet skøn over de forventede merudgifter

må afvente den nærmere fastlæggelse af de tekniske specifikationer i EU-regi.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2004 og Folketingets Retsudvalg den 5. februar 2004. Et

grundnotat er henholdsvis den 19. maj 2004 og 24. maj 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg.

Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 4. juni 2004 med henblik på forhandlingsoplæg. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Retsud-

valg den 28. maj 2004 og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 1. juni 2004 til oriente-

ring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 30): Forslag til Rådets forordning om indførelse af en for-

pligtelse for medlemsstaternes kompetente myndigheder til systematisk at

stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved passage af medlems-

staternes ydre grænser og om ændring i den henseende af konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen og Den Fælles Håndbog (KOM (2003)

664 endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Indledning

Kommissionen fremsatte den 6. november 2003 forslag til Rådets forordning om indførelse af en

forpligtelse for medlemsstaternes kompetente myndigheder til systematisk at stemple tredjelands-

statsborgeres rejsedokumenter ved passage af medlemsstaternes ydre grænser og om ændring i den

henseende af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og Den Fælles Håndbog.

Forslaget er blandt andet fremsat på baggrund af Rådets konklusioner fra 19. december 2002 om

indførelse af systematisk stempling af udlændinges rejsedokumenter i forbindelse med kontrollen

af de ydre grænser, der opfordrede Kommissionen til at overveje forslag, som kunne føre til en

harmonisering af gældende praksis vedrørende stempling af rejsedokumenter og undersøge følger-

ne af manglende indrejsestempling.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 62, nr. 2, litra a, og skal vedtages med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-

reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i

Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre

denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe

en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbyg-

ning af Schengen-reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25. – 26. oktober

2004 forventes forordningsforsla-

get behandlet med henblik på at opnå hel eller delvis politisk enighed om forslaget og om muligt

vedtagelse heraf. Forslaget skal drøftes i Det Blandede Udvalg.

2. Indhold

I overensstemmelse med Rådets opfordring foreslår Kommissionen, at man ændrer konventionen

om gennemførelse af Schengen-aftalen og den Fælles Håndbog for at præcisere og styrke reglerne

for personers passage af EU’s ydre grænser.

Efter Schengen-reglerne kan en tredjelandsstatsborger, der er lovligt indrejst på medlemsstaternes

områder, frit færdes i Schengen-området i højst tre måneder i løbet af en seksmåneders periode

regnet fra datoen for første indrejse, for så vidt den pågældende opfylder de gældende betingelser.

Forordningsforslagets har til formål i højere grad at muliggøre kontrol af, om en tredjelandsstats-

borger, der antræffes på medlemsstaternes områder, overholder den tidsmæssige betingelse for

kortvarigt ophold.



Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Stilling,

d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslagets artikel 2 ændrer konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, såle-

des at medlemsstaterne vil være forpligtet til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejse-

dokumenter ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

Endvidere begrænses de situationer, hvor der vil kunne indføres lempelse af kontrolforanstaltnin-

gerne, til særlige og uforudsete omstændigheder, der kræver øjeblikkelige foranstaltninger. Berørte

medlemsstater skal hurtigst muligt underrette Rådet og Kommissionen herom.

Manglende indrejsestempel i en tredjelandsstatsborgers rejsedokument vil medføre en formodning

om, at vedkommende har overskredet den tilladte varighed af det kortvarige ophold.

Denne formodning vil vedkommende kunne afkræfte ved at fremlægge beviser og oplysninger om

opholdets faktiske varighed, herunder eksempelvis transportbilletter.

Såfremt formodningen afkræftes,

skal vedkommende have udleveret en blanket, hvoraf fremgår, hvornår og hvor vedkommende passerede en af med-

lemsstaternes ydre grænser.

Forordningsforslagets artikel 3 ændrer den Fælles Håndbog, således at princippet om systematisk

stempling fastslås, og således at det nærmere angives under hvilke særlige og uforudsete omstæn-

digheder kontrollen ved landegrænserne kan lempes. Grænsekontrolmyndighederne vil dog fortsat

skulle stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter.

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS)

den 11. oktober 2004.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 21. april 2004 en betænkning om forslaget, der generelt støtter, at

reglerne for personers passage af EU’s ydre grænser styrkes.

5. Nærhedsprincippet

Forordningsforslaget er en videreudvikling af Schengen-reglerne. Det er kun muligt at nå forslagets

formål, som er at fastslå forpligtelser, der allerede er pålagt medlemsstaterne hvad angår stempling

af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, ved at vedtage fællesskabsforanstaltninger.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da

Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det medføre en mindre ændring i udlændingeloven, såle-

des at det fastsættes, at stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter som udgangspunkt skal ske systema-

tisk.

En tilknytning til forordningsforslaget på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke at have statsfinan-

sielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er ble-

vet orienteret om sagen forud for rådsmøderne den 29. – 30. april 2004

og den 8. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 31): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedu-

rer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM

(2002) 326 endelig

)

og konklusioner om en fælles liste over sikre oprindelses-

lande



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Indledning

Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til rådsdirektiv om

minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og

fratagelse af flygtningestatus, (KOM (2000) 578 endelig).

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1,

nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, ved-

tages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 28. september 2000.

På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det Europæiske Råd

på sit møde i Laeken den 14. - 15. december 2001 Kommissionen til se-

nest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag om asyl-

procedurer.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni 2002 Rådet til

at godkende det reviderede direktivforslag inden december 2003.

Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om

asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ik-

ke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit

IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. april 2004

blev der

opnået politisk enighed om direktivet. Endvidere vedtog Rådet en erklæring om nærmere at

ville undersøge ti lande med henblik på at vedtage en fælles minimumsliste over sikre oprin-

delseslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 ventes Rådet at

vedtage konklusioner om, hvilke lande en fælles liste over sikre oprindelseslande skal om-

fatte. Den fælles liste skal vedlægges som bilag til asylproceduredirektivet. Europa-

Parlamentet skal høres om listen. Efter Rådets vurdering af Europa-Parlamentets udtalel-

se, kan direktivet vedtages af Rådet.



Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Sti lling,

d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Direktivforslaget fastlægger minimumsgarantier for asylansøgeren under

asylsagen og fastlægger minimumsstandarder for behandling af en asyl-

sag i første og anden instans. Direktivet er bygget op på den måde, at ka-

pitel I omhandler direktivets formål og anvendelsesområde, kapitel II

omhandler grundlæggende principper for asylsagsbehandlingen og ansø-

gerens rettigheder. Kapitel III omhandler rammerne for asylsagsbehand-

lingen i første instans og kapitel IV indeholder bestemmelser for inddra-

gelse af status. Endelig fastsætter kapitel V standarder for behandling af

en klage, og kapitel VI angår afsluttende bestemmelser om blandt andet

ikrafttræden.

Kapitel II om minimumsgarantier for asylproceduren fastslår blandet an-

det, at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at ne-

gative afgørelser skal begrundes og indeholde en klagevejledning. Ansø-

geren skal have adgang til juridisk bistand under asylsagen. Under klage-

sagsbehandlingen skal denne bistand som udgangspunkt være gratis. I

kapitel III fastlægges fælles standarder for anvendelse af begreberne

”uantagelige ansøgninger”, ”åbenbart grundløse ansøgninger” og ”første

asylland”. Endvidere fastsættes fælles standarder for ”sikkert oprindelses-

land” og ”sikkert tredjeland”.

Endvidere foreslås en procedure for vedtagelse af en fælles liste over sik-

re oprindelseslande. En forudsætning for at anse et land som sikkert op-

rindelsesland på den fælles liste er, at landet opfylder en række kriterier i

direktivforslagets anneks II. Der må således ikke generelt finde forfølgel-

se eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i

det pågældende land.

Det er fremlagt et forslag om at vedtage et sæt konklusioner, hvorved en

fælles liste over sikre oprindelseslande vedlægges som bilag til asylpro-

ceduredirektivet. Udkastet til konklusioner angiver, at denne liste skal

omfatte Benin, Botswana, Cape Verde, Ghana, Mali, Mauritius og Sene-

gal.

Forslagets kapitel IV omhandler inddragelse af flygtningestatus. En sag

om inddragelse kan indledes, når nye oplysninger giver anledning til at

undersøge, om ansøgeren skal anerkendes som flygtning. Ansøgeren skal

underrettes om, at en sådan sag indledes, og skal have mulighed for at

fremkomme med bemærkninger.

Efter forslagets kapitel V skal der være ret til at klage over afslag på asyl

og afslag på en anmodning om at genoptage asylsagen efter, at der er

truffet afgørelse i sagen, samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere

skal der være klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.

Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel,

og kan således blandt andet være en domstol eller et tribunal. Retningsli-

nier for, hvilke organer, der ifølge EU-retten kan karakteriseres som så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dan, fremgår af EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at

organet er stiftet ved lov, har permanent karakter, virker som en obligato-

risk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer af-

gørelse på grundlag af retsregler, samt om det er uafhængigt af admini-

strationen.

Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om opsættende virk-

ning af en klage.

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS)

den 11. oktober 2004.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række

ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om asyl-

procedurer.

Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket

at styrke asylansøgernes status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af

Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion.

Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til ju-

ridisk assistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren

og dennes juridiske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmoti-

vet, en begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en

begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrun-

dede, skærpede betingelser for at udpege et land som et sikkert tredjeland

samt en udvidelse af anvendelsen af opsættende virkning af påklage.

På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fast-

lægger det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder

et højere niveau af minimumsgarantier for asylproceduren.

Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende det samlede direktiv, herun-

der listen over sikre oprindelseslande, på baggrund af en fornyet høring

afventes.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for

at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen

med hensyn til proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslut-

ningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for

eksempel fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat

til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan

vil være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægel-

ser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af for-

slaget i det reviderede direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte

begrundelse fortsat er gældende.

Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedta-

gelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingelo-

ven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser som det

dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er ble-

vet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28. september

2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7. december 2001, den 14. – 15. oktober 2002, den 5. –

6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003, den 27. – 28. november 2003, den

19. februar 2004, den 30. marts 2004

og den 29. april 2004.

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om

asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg den 18. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 32): Rådskonklusioner om etablering af en samlet proce-

dure for behandling af ansøgninger om beskyttelse i medlemsstaterne (’en-

hedsprocedure’)

Nyt notat

Indledning

Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 fandt, at der på kort sigt burde fastsættes fælles standarder

for en retfærdig og effektiv asylprocedure, mens der på længere sigt burde indføres en fælles asyl-

procedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for personer, der indrømmes asyl.

I Kommissionens meddelelse af 22. november 2000 om en fælles asylprocedure og en ensartet

status, som gælder i hele EU, for personer, der indrømmes asyl, fremsatte Kommissionen idéen

om en ’enhedsprocedure’, hvor alle spørgsmål relateret til beskyttelse vurderes i samme procedure.

På denne baggrund iværksatte Kommissionen i foråret 2002 udarbejdelsen af en analyse af med-

lemsstaternes asyl- og beskyttelsesprocedurer. I analysen beskrives og sammenlignes lovgivning,

praksis og administration af de forskellige systemer i landene.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. april 2004 blev der opnået politisk enighed om

Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagel-

se af flygtningestatus ’asylproceduredirektivet’.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 præsenterede Kommissionen en

meddelelse af 15. juli 2004 om etableringen af en samlet procedure til behandling af ansøgninger

om beskyttelse i medlemsstaterne (’enhedsprocedure’).

Som opfølgning på denne meddelelse har det nederlandske formandskab udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om en sådan ”enhedsprocedure”.

Rådskonklusioner har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres

indhold ikke at have retlig bindende virkning. Konklusionerne er derfor ik-

ke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggen-

der.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. - 26. oktober 2004 forventes udkastet til råds-

konklusioner vedtaget som et a-punkt

Indhold

I Kommissionens meddelelse argumenteres der for at etablere en ’enhedsprocedure’, hvor alle asyl-

relaterede spørgsmål behandles af samme myndighed i én samlet procedure. En samlet procedure

vil blandt andet betyde, at asylproceduredirektivets standarder også skal gælde for ansøgninger om

subsidiær beskyttelse. Asylproceduredirektivet gælder for ansøgninger om beskyttelse i medfør af

Genevekonventionen, og direktivets standarder gælder kun for ansøgninger om subsidiær beskyt-

telse i de lande, der allerede har en enhedsprocedure. I meddelelsen foreslås der først en forbere-

dende fase, der skal fastlæggelse i en handlingsplan, og derefter, at der fremsættes et forslag til rets-

akt, der skal sikre, at asylproceduredirektivet og Dublin II-forordningen også gælder for ansøgnin-

ger om subsidiær beskyttelse. Det vil sikre en hurtig og effektiv samlet behandling af alle asylrelate-

rede spørgsmål.

Af udkastet til rådskonklusioner fremgår, at der er behov for større praktisk samarbejde, udveks-

ling og vurdering af information til at støtte implementeringen af de allerede vedtagne retsinstru-

menter i første fase af det fælles europæiske asylsystem. Endvidere tilslutter Rådet sig Kommissio-

nens forslag til fremgangsmåde med hensyn til iværksættelse af en indledende fase med konsultati-

oner, debat og forberedelser om, hvad der kræves af medlemsstaterne for at etablere en ’enheds-

procedure’ for flygtningestatus og subsidiær status.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremgår af udkastet til konklusioner, at Kommissionens anmodes om fremlæggelse af en

handlingsplan inden udgangen af året. Handlingsplanen skal sikre, at det praktiske samarbejde mel-

lem medlemsstaterne bidrager til at identificere de tiltag, der er nødvendige for at nå til en ”en-

hedsprocedure”.

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

den 11. oktober 2004.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.