Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2618 - RIA Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. november 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 – ved-
lægges Integrationsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsorde-
nen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
INM205
3. november 2004
Internationalt kontor
2004/4050-602
SAB
oversendelse til UUI
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes bidrag til samlet aktuelt notat
vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 for så vidt angår
Integrationsministeriets område.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/ Henrik Ankerstjerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
MINISTERIET FOR FLYG TNINGE,
INDVANDRERE OG INTEGRATION
kontor
D ato:
Kontor:
J. nr.:
2. november 2004
Internationalt
2004/4050-602
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19. november 2004
Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for
procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af
flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og konklusioner om en
fælles liste over sikre oprindelseslande ................................................................. 4
Dagsordenspunkt 19): Rådskonklusioner om fælles grundlæggende
principper for integrationspolitik i EU .................................................................. 7
Dagsordenspunkt 20) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet om fremlæggelse af et forslag til direktiv og to
forslag til henstillinger, der skal lette tredjelandsstatsborgeres indrejse
med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab
KOM(2004) 178 endelig ..................................................................................... 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0004.png
4
Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i med-
lemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og
konklusioner om en fælles liste over sikre oprindelseslande
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til rådsdirektiv om minimumsstandarder
for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, (KOM (2000) 578
endelig).
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens
artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.
september 2000.
På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Laeken
den 14. - 15. december 2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret
direktivforslag om asylprocedurer.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni 2002 Rådet til at godkende det revide-
rede direktivforslag inden december 2003.
Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM
(2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. april 2004
blev der opnået politisk enighed om
direktivet. Endvidere vedtog Rådet en erklæring om nærmere at ville undersøge ti lande med henblik på at vedtage
en fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 ventes Rådet at vedtage konklusioner om,
hvilke lande en fælles liste over sikre oprindelseslande skal omfatte. Den fælles liste skal vedlægges som bilag til
asylproceduredirektivet. Europa-Parlamentet skal høres om listen. Efter Rådets vurdering af Europa-
Parlamentets udtalelse, kan direktivet vedtages af Rådet.
2.
Indhold
Direktivforslaget fastlægger minimumsgarantier for asylansøgeren under asylsagen og fastlægger
minimumsstandarder for behandling af en asylsag i første og anden instans. Direktivet er bygget
op på den måde, at kapitel I omhandler direktivets formål og anvendelsesområde, kapitel II om-
handler grundlæggende principper for asylsagsbehandlingen og ansøgerens rettigheder. Kapitel
III omhandler rammerne for asylsagsbehandlingen i første instans og kapitel IV indeholder be-
stemmelser for inddragelse af status. Endelig fastsætter kapitel V standarder for behandling af en
klage, og kapitel VI angår afsluttende bestemmelser om blandt andet ikrafttræden.
Kapitel II om minimumsgarantier for asylproceduren fastslår blandet andet, at afgørelser skal
træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgørelser skal begrundes og indeholde en
klagevejledning. Ansøgeren skal have adgang til juridisk bistand under asylsagen. Under klage-
sagsbehandlingen skal denne bistand som udgangspunkt være gratis. I kapitel III fastlægges fælles
standarder for anvendelse af begreberne ”uantagelige ansøgninger”, ”åbenbart grundløse ansøg-
Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Sti l-
ling, d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0005.png
5
ninger” og ”første asylland”. Endvidere fastsættes fælles standarder for ”sikkert oprindelsesland”
og ”sikkert tredjeland”.
Endvidere foreslås en procedure for vedtagelse af en fælles liste over sikre oprindelseslande. En
forudsætning for at anse et land som sikkert oprindelsesland på den fælles liste er, at landet opfyl-
der en række kriterier i direktivforslagets anneks II. Der må således ikke generelt finde forfølgelse
eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det pågældende land.
Det er fremlagt et forslag om at vedtage et sæt konklusioner, hvorved en fælles liste over sikre oprindelseslande
vedlægges som bilag til asylproceduredirektivet. Udkastet til konklusioner angiver, at denne liste skal omfatte Be-
nin, Botswana, Cape Verde, Ghana, Mali, Mauritius og Senegal.
Forslagets kapitel IV omhandler inddragelse af flygtningestatus. En sag om inddragelse kan ind-
ledes, når nye oplysninger giver anledning til at undersøge, om ansøgeren skal anerkendes som
flygtning. Ansøgeren skal underrettes om, at en sådan sag indledes, og skal have mulighed for at
fremkomme med bemærkninger.
Efter forslagets kapitel V skal der være ret til at klage over afslag på asyl og afslag på en anmod-
ning om at genoptage asylsagen efter, at der er truffet afgørelse i sagen, samt over en afgørelse
om afvisning. Endvidere skal der være klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.
Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel, og kan således blandt
andet være en domstol eller et tribunal. Retningslinier for, hvilke organer, der ifølge EU-retten
kan karakteriseres som sådan, fremgår af EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at
organet er stiftet ved lov, har permanent karakter, virker som en obligatorisk retsinstans, anven-
der en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, samt om det er
uafhængigt af administrationen.
Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om opsættende virkning af en klage.
3.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 11. oktober 2004.
Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.
For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. november, har Institut for Menneskeret-
tigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tids-
ramme.
Med hensyn til listen over sikre oprindelseslande stiller Amnesty International sig tvivlende overfor at kategorisere
et land som sikkert for alle asylansøgere. Amnesty er bekymret for, at listen kan blive anvendt til at forhindre, at
asylansøgere med en velbegrundet frygt for forfølgelse, får adgang til asylproceduren.
4.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række ændringsforslag Kommis-
sionens oprindelige forslag til direktiv om asylprocedurer.
Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at styrke asylansøgernes
status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af Flygtningekonventionen og den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til juridisk assistance under
asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes juridiske rådgiver, krav på en per-
sonlig samtale om asylmotivet, en begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en
begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede betingel-
ser for at udpege et land som et sikkert tredjeland samt en udvidelse af anvendelsen af opsætten-
de virkning af påklage.
På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fastlægger det reviderede di-
rektivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere niveau af minimumsgarantier for asyl-
proceduren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0006.png
6
Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende det samlede direktiv, herunder listen over sikre oprindelseslande, på
baggrund af en fornyet høring afventes.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabs-
retlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til proceduregarantier for asylansø-
gere, kravene til beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for
eksempel fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsæt-
telsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan vil være medvirkende til at begrænse asylansø-
geres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af forslaget i det reviderede
direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte begrundelse fortsat er gældende.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i
vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingelo-
ven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser som det
dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28. septem-
ber 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7. december 2001, den 14. – 15. oktober 2002,
den 5. – 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003, den 27. – 28. november
2003, den 19. februar 2004, den 30. marts 2004
og
den 29. april 2004.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om asylprocedurer blev
sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 18. juni 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0007.png
7
Dagsordenspunkt 19): Rådskonklusioner om fælles grundlæggende principper for inte-
grationspolitik i EU
Revideret notat
1.
Indledning
Det Europæiske Råd (DER) drøftede på sit møde i Thessaloniki i juni 2003 spørgsmålet om fast-
læggelse af en fælles politik med henblik på at sikre integration af tredjelandsstatsborgere, der
opholder sig lovligt på EU’s område.
Som en opfølgning på DER i Thessaloniki har det nederlandske formandskab sat arbejdet med
fastlæggelse af en fælles integrationspolitik på dagsordenen. I den forbindelse har formandskabet
inviteret til en ministerkonference om integration, som forventes afholdt den 9. – 11. november
2004 i Groningen, Nederlandene. Der lægges op til, at ministrene på konferencen skal udveksle
erfaringer og drøfte bedste praksis vedrørende introduktionsprogrammer for nyankomne udlæn-
dinge samt særlige indsatser vedrørende integration af unge med anden etnisk baggrund.
DER i Thessaloniki anførte, at selv om det primære ansvar for udformningen og gennemførelsen
af integrationspolitikkerne ligger hos medlemsstaterne, bør integrationspolitikkerne udformes
inden for en sammenhængende EU-ramme, og at man til dette formål bør overveje at fastlægge
en række fælles grundlæggende principper for integrationspolitik.
På baggrund af input fra medlemsstaterne har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklu-
sioner, som indeholder et oplæg til fælles grundlæggende principper om integrationspolitik.
Rådskonklusionerne har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres indhold ikke at have
retlig bindende virkning. Rådskonklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19. november
2004 forventes
udkastet til rådskonklu-
sioner drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed herom.
2.
Indhold
Som begrundelse for behovet for at fastlægge fælles principper om integrationspolitik henvises til,
at der mellem medlemsstaternes nationale integrationspolitikker er store forskelle, og at mangel-
fuld integration af indvandrere i de enkelte medlemsstater ikke kun er til ugunst for den enkelte
medlemsstat, men påvirker EU som helhed. Som et eksempel herpå henvises til, at mangel på
beskæftigelse blandt indvandrere ikke kun påvirker den enkelte medlemsstats økonomi, men
EU’s økonomi som en helhed.
Formålet med at fastlægge fælles principper om integrationspolitik er at støtte medlemsstaterne i
udarbejdelsen af en national integrationspolitik, at opstille en ramme mod hvilken medlemssta-
terne kan vurdere allerede eksisterende indsatser på området, at sætte fokus på særligt vigtige
aspekter for en vellykket integrationspolitik samt at tjene til inspiration for medlemsstaterne ved
fastlæggelse af nye målsætninger i den nationale integrationspolitik samt mulige måder at evaluere
og måle resultater af integrationsindsatser på.
Ifølge konklusionsudkastet kan principperne på denne måde være til gavn for såvel nye indvan-
dringslande, som endnu kun er ved at forberede en integrationspolitik, som for lande, der allerede
har formuleret en sådan politik og har opnået erfaringer hermed.
Udkastet til rådskonklusioner består af 11 fælles grundlæggende principper for god integrations-
politik med tilhørende forklaringer.
I principperne sættes blandt andet fokus på, at integration er en dynamisk proces og forudsætter
gensidig tilpasning mellem indvandrere og egne statsborgere i medlemsstaterne, og at respekt for
EU’s grundlæggende værdier og kendskab til værtslandets sprog, historie og institutioner er en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0008.png
8
forudsætning for en vellykket integration. Endvidere fremhæves betydningen af tilstrækkelig ud-
dannelse og beskæftigelse for indvandrere som et led i integrationsprocessen.
I konklusionsudkastet anføres blandt andet, at beskæftigelse er et nøgleelement i integrationspro-
cessen og er central for indvandreres fulde deltagelse i samfundet, for de bidrag indvandrere tilfø-
jer værtssamfundet og til at gøre sådanne bidrag synlige, og at uddannelsesmæssige indsatser er
afgørende for forberedelsen af indvandrere, og i særdeleshed indvandrere i anden generation, til
at blive mere succesfulde og mere aktive samfundsdeltagere. Det anføres videre, at løbende kon-
takt mellem indvandrere og medlemsstaternes egne statsborgere er en grundlæggende mekanisme
for integration. Blandede fora, oplysning om indvandrere og indvandrerkulturer og stimulerende
livsbetingelser i lokale miljøer fremmer kontakten mellem indvandrere og medlemsstaternes egne
statsborgere.
3.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)
den 11. oktober 2004.
Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 19. november 2004.
For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. november, har Institut for Menneskeret-
tigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tids-
ramme.
4.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0009.png
9
5.
Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for nærværende sag.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0010.png
10
Dagsordenspunkt 20) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
om fremlæggelse af et forslag til direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette tred-
jelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske
Fællesskab KOM(2004) 178 endelig
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Indledning
Kommissionen fremlagde den 24. marts 2004 en meddelelse ledsaget af et forslag til Rådets di-
rektiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning
og et forslag til Rådets henstilling med henblik på at lette forskeres indrejse og et forslag til Rå-
dets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartet visa til kortvarigt ophold
for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på
videnskabelig forskning KOM (2004)178 endelig.
Kommissionens direktivforslag og henstillingen om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i
Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning er fremsat med hjemmel i
afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 3, litra a, og
artikel 63, stk. 4. Direktivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med en-
stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Henstillingen om medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarige ophold for forskere
fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig
forskning har hjemmel i afsnit IV i EF- traktaten, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2
er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen-
gen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel
5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennem-
føre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen
skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af præambelen til henstillingen om medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til
kortvarige ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab
med henblik på videnskabelig forskning, at dette forslag udgør en udbygning af Schengen-
reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 blev der opnået enighed om Rådets
henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med hen-
blik på videnskabelig forskning.
På rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004
blev der opnået enighed om
Rådets henstilling om medlemssta-
ternes udstedelse af ensartede visa til kortvarige ophold til forskere fra tredjelande, som rejser
inden for Det Europæiske Fællesskab.
Henstillingen skal vedtages i fælles beslutningstagen efter høring af
Europa-parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 forventes der opnået enighed om forslaget til
Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning.
2.
Indhold
Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danm arks Stil-
ling, d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0011.png
11
Kommissionens meddelelse indeholder såvel et direktiv om tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold med henblik på forskning som to forslag til Rådets henstillinger med henblik på at lette
forskeres indrejse
og
at effektivisere og forenkle udstedelsen af visa til forskere.
Direktivforslaget har til formål at fastsætte regler for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold
med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale mellem forskeren og en forskningsin-
stitution.
Efter direktivets artikel 4 skal en forskningsinstitution godkendes af medlemsstatens myndighe-
der som en institution, der kan indgå værtsaftaler med forskere. For at kunne opnå godkendelse
skal forskningsinstitutionen dokumentere, at institutionen rent faktisk udfører forskning, og
forskningsinstitutionen skal også påtage sig det finansielle ansvar for de forskere, som de indgår
værtsaftaler med, både for så vidt angår udgifter under opholdet som udgifter i forbindelse med
hjemrejsen.
Artikel 5 fastsætter, at forskningsinstitutionen og forskeren skal indgå en værtsaftale. Betingelser-
ne for, at der kan indgås en værtsaftale, er, at forskningsprojektet er godkendt i forskningsinstitu-
tionen, og at de nødvendige finansielle ressourcer er tilvejebragt. Forskeren skal dokumentere at
have de fornødne faglige kvalifikationer i forhold til forskningsprojektet. Forskeren skal råde over
tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det sociale system i medlemsstaten og skal af-
lønnes på tilsvarende vilkår som andre forskere. Endelig skal forskeren råde over en sygeforsik-
ring.
Artikel 6 fastslår, at når der er indgået en værtsaftale, skal den pågældende forsker have udstedt
en opholdstilladelse, hvis den pågældende har gyldige rejsedokumenter, har en erklæring fra
forskningsinstitutionen vedrørende de finansielle forhold, og hvis forskeren ikke er til fare for
den offentlige orden og sikkerhed.
Efter artikel 7a skal en medlemsstat, når den beslutter at tillade forskerens familiemedlemmer indrejse og ophold,
som udgangspunkt udstede en opholdstilladelse med en varighed svarende til gyldighedsperioden for forskerens op-
holdstilladelse. Udstedelse af opholdstilladelse til forskerens familiemedlemmer må ikke gøres afhængig af, at for-
skeren har opholdt sig en vis periode på medlemsstatens område.
Efter artikel 12 skal forskeren under sit ophold ligebehandles med medlemsstatens egne statsbor-
gere for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser, arbejdsvilkår, social sikring, skattefordele
og adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden.
Efter artikel 13 skal en forsker, der har fået udstedt en opholdstilladelse efter direktivet som for-
sker i en medlemsstat, have mulighed for på grundlag af opholdstilladelsen og gyldige rejsedoku-
menter at tage ophold i en anden medlemsstat med henblik på at udføre en del af forskningspro-
jektet dér. Den anden medlemsstat kan alene nægte indrejse og ophold, hvis den pågældende for-
sker efter denne medlemsstats vurdering udgør en fare for den offentlige orden og sikkerhed.
Rådet henstilling om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab
med henblik på at udføre videnskabelig forskning opfordrer medlemsstaterne til forud for direk-
tivets vedtagelse at fremme forskeres indrejse og ophold. Der opfordres blandt andet til, at med-
lemsstaterne fremmer sagsbehandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på
videnskabelig forskning mest muligt, og at medlemsstaterne involverer forskningsinstitutionerne i
sagsbehandlingen. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at fremme indrejse og ophold for
familiemedlemmer under gunstige vilkår.
Rådets henstilling om medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarige ophold for
forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på viden-
skabelig forskning, har til formål at effektivisere og forenkle udstedelsen af visa til forskere. Der
opfordres til, at muligheden for at få visum til flere indrejser fremmes, at der ikke tages gebyr for
udstedelse af visa til forskere, og at det lokale konsulære samarbejde styrkes på dette område,
inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler.
3.
Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0012.png
12
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS)
den 24. maj 2004.
Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i SPAIS forud for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 19. november 2004.
For så vidt angår de spørgsmål, som skal drøftes på rådsmødet den 19. november, har Institut for Menneskeret-
tigheder anført, at man ikke har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tids-
ramme.
Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring hos EF-Specialudvalget for forskning. Ved hø-
ringsfristens udløb den 21. april 2004 var der indkommet følgende svar:
Akademikernes Centralorganisation (AC), som noterer sig, at Danmark ikke deltager i vedtagel-
sen af direktivet, og at det ikke vil blive anvendt i Danmark, er principielt af den holdning, at der i
videst muligt omfang skal være mulighed for, at videnarbejdere fra tredjelande tager ophold og
arbejder i Danmark. AC peger på, at akademikerarbejdsløsheden er stor i Danmark, og at pro-
blemet ikke synes at være mangel på forskere, men mangel på midler til at ansætte forskere i faste
stillinger. Man peger på, at der ikke må opstå en kategori af forskere, som det er attraktivt for
institutionerne at ansætte, fordi de er billigere eller mere fleksible. Der peges endvidere på, at
forskningsorganisationerne efter direktivforslaget binder sig til at påtage sig det finansielle ansvar
for de forskere, som forskningsorganisationerne indgår aftaler med, hvilket kan give forsknings-
institutionerne økonomiske vilkår, som kan være usikre at vurdere. I relation til godkendelse af de
forskningsorganisationer, som kan indgå værtsaftaler, foreslår AC, at et organ inden for Lov om
Forskningsrådgivning bruges som høringsorgan.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har den opfattelse, at såfremt Danmark skulle vælge at
gennemføre tilsvarende regler i dansk ret, vil det medføre et udvidet ansvar for forskningsorgani-
sationer ved ansættelse af gæsteforskere fra tredjelande, som økonomisk vil kunne være uover-
skueligt for forskningsorganisationen, hvis gæsteforskeren bliver syg. Højskolen finder ligeledes,
at det i forhold til dansk retspraksis er ualmindeligt, at en forskningsorganisation kan blive holdt
økonomisk ansvarlig for en gæsteforskers ulovlige handlinger, eksempelvis ulovligt ophold i lan-
det.
København Universitet (KU) anfører, at det må være i dansk interesse at fremme forskermobili-
teten og forbedre universiteternes stilling i den tiltagende internationale konkurrence. Mere enkle
regler og procedurer vil harmonere med den nye universitetslov og set ud fra et universitetssyns-
punkt, kan der kun være interesse for, at Danmark gennemfører regler, der svarer til de regler, det
endelige direktiv kommer til at indeholde. KU er betænkelig ved en ordning, hvor forskningsor-
ganisationen skal garantere at ville påtage sig ansvaret for forskerens opholds-, sundheds- og
hjemrejseudgifter, men lægger dog til grund, at ”opholdsudgifterne” er dækket af en almindelig
overenskomstmæssig løn, ligesom sygeforsikring må være dækket af den almindelige danske syge-
sikringsordning. KU finder det ønskeligt, at ordningen også kommer til at omfatte gæstelærere,
uden at disse indgår i et forskningsprojekt.
Syddansk Universitetet støtter direktivet og rådshenstillingerne og finder, at Danmark snarest
muligt bør gennemføre anbefalingerne i rådshenstillingerne. Universitetet hilser det især velkom-
men, at opholdstilladelsen efter direktivforslaget skal udstedes højest 30 dage efter ansøgning og
at der ikke skal søges særskilt arbejdstilladelse. Ligeledes anses det for glædeligt, at der tages skridt
til at lette rejser til et eller flere EU-lande under gæsteopholdet, og at opholdstilladelsen kan for-
længes uendeligt under hensyntagen til værtsaftalen.
Aalborg Universitet støtter direktivet og henstiller, at Danmark i videst mulig omfang følger di-
rektivets formål, selvom direktivet er omfattet af det danske forbehold. Universitetet peger på, at
forskningsorganisationen ikke kan gribe ind over for en forsker, der ikke overholder modtagel-
sesaftalen, men anfører samtidig, at man i den henseende ikke har oplevet problemer i praksis.
Universitetet finder, at det ville være en forbedring, hvis opholdstilladelsen kunne gives for mere
end ét år ad gangen. Det findes positivt, at der lægges op til en sagsbehandlingstid på 30 dage, og
at indrejse og ophold for familiemedlemmer efter rådshenstillingerne skal lettes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
115313_0013.png
13
4.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med sin udtalelse.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sit forslag anført, at betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og
ophold med henblik på forskning i dag er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Hovedfor-
målet med direktivet er at fastlægge en harmoniseret retlig ramme for tredjelandsstatsborgernes
indrejse og ophold med henblik på forskning for at sikre, at Europa fortsat kan tiltrække højtkva-
lificerede forskere og nå målsætningen om, at medlemsstaterne skal investere 3 % af bruttonatio-
nalproduktet i forskning. Direktivforslaget fastsætter kun hovedprincipperne og på en række om-
råder overlades det til medlemsstaterne at vælge, hvordan direktivet bedst kan gennemføres i de
enkelte medlemsstaters lovgivning.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv og de to forslag til Rådets henstillinger har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i
vedtagelsen.
Såfremt regler
svarende til direktivforslagets regler
ønskes gennemført i dansk ret, skønnes dette på det
foreliggende grundlag ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det kan ikke på nuværende
tidspunkt vurderes, hvorvidt en gennemførelse i dansk ret vil kunne medføre lovgivningsmæssige
konsekvenser.
7.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 30. marts 2004 og den 1. juni 2004 og forud for rådsmødet (konkurrenceevne)
den 17. – 18. maj 2004 og for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 og den 4. juni 2004.
Endvidere er
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg skriftligt orienteret om sagen ved
aktuelt notat oversendt forud for rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004.