Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2618 - RIA Bilag 3
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
8. november 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004 – dagsordenspunkt
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004 – vedlægges Justitsministeriets
reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 3 samt supplerende notat vedrørende dagsor-
denspunkt 21.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Oversigt over revideret samt supplerende aktuelt notat vedrørende de sager
inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.
Side:
2-4
4-6
Dagsordenspunkt 3
Dagsordenspunkt 21
Kommissionens evaluering af EU’s narkotika-
strategi og –handlingsplan for 2000-2004
Konklusioner fra det 10. møde i Task Forcen
af Europæiske Politichefer den 11. - 12. okto-
ber 2004
Dagsordenspunkt 3: Kommissionens evaluering af EU’s narkotikastrategi og
–handlingsplan for 2000-2004
Nyt notat.
1.
Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog i december 1999 EU’s narkotikastrategi for 2000-2004,
der fastlægger de overordnede retningslinjer og mål for Den Europæiske Unions
indsats på narkotikaområdet. EU's narkotikahandlingsplan, der omsætter strategien
til konkrete aktioner, blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2000.
Ifølge handlingsplanen skal Kommissionen foretage evaluering af strategien og
handlingsplanen i løbet af 2004. Evalueringen skal bl.a. undersøge:
i hvilket omfang de involverede parter har gennemført narkotikahand-
lingsplanen
om gennemførelsen af handlingsplanen lever op til EU's narkotikastrate-
gi,
samt
i hvilket omfang de trufne foranstaltninger har indvirket på narkotika-
problemet, og dermed også relevansen af selve EU's narkotikastrategi.
Ved meddelelse af 22. oktober 2004 har Kommissionen fremlagt sin endelige eva-
lueringsrapport vedrørende narkotikastrategien og –handlingsplanen for 2000-2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Det forventes, at rapporten vil blive forelagt for Rådet (retlige og indre anliggen-
der) på dets møde den 19. november 2004 med henblik på, at Rådet tager
rapporten til efterretning.
Det forventes tillige, at der vil blive udarbejdet en række rådskonklusioner,
hvorefter Rådet hilser rapporten velkommen og bemærker, at dens resultater
vil indgå i arbejdet med udformningen af en ny strategi.
Det bemærkes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 2.-3.
december 2004 forventes at skulle drøfte et udkast til EU’s narkotikastrategi
for 2005–2012 med henblik på, at Det Europæiske Råd kan vedtage strategi-
en på sit møde den 17. december 2004.
2.
Indhold
I rapporten anføres det, at langt størstedelen af de konkrete aktioner fastsat i
handlingsplanen enten er gennemført eller er under gennemførelse, og at EU’s
handlingsplan og strategi har udviklet sig til et centralt værktøj i indsatsen mod
narkotika både på nationalt plan og EU-plan.
Det fremhæves endvidere, at størstedelen af medlemsstaterne har vedtaget afba-
lancerede og tværfaglige nationale programmer og handlingsplaner, som afspej-
ler den overordnede EU-politik på området.
Rapporten konkluderer, at gennemførelsen af de i handlingsplanen fastsatte akti-
oner bl.a. har medvirket til en begrænsning af de narkotikarelaterede sundheds-
skader og antallet af narkotikarelaterede dødsfald. Desuden er behandlingen af
narkotikamisbrugere angiveligt blevet mere effektiv.
Rapporten påpeger imidlertid, at man ikke har nået det overordnede mål for nar-
kotikastrategien, som er at opnå en betydelig begrænsning af udbredelsen af nar-
kotikamisbrug og af tilgangen af nye stofmisbrugere, herunder navnlig blandt
unge under 18 år. Ifølge rapporten synes der heller ikke at være sket nogen be-
grænsning i den mængde ulovlig narkotika, der er til rådighed eller i antallet af
narkotikarelaterede forbrydelser i EU.
I lyset af rapportens konklusioner har Kommissionen fremsat en række forslag
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
til den fremtidige EU-indsats på narkotikaområdet. Overordnet anføres det, at
EU’s fremtidige narkotikastrategi bør være mere resultatorienteret og indeholde
veldefinerede og klare prioriteter, som kan omsættes til konkrete aktioner i de
fremtidige handlingsplaner.
3.
Europa-Parlamentet
Kommissionens meddelelse er den 22. oktober 2004 sendt til Europa-Parlamentet
til orientering.
4.
Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Evalueringsrapporten har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde den 2. november 2004.
6.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Evalueringsrapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Evalueringsrapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
og Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Dagsordenspunkt 21: Konklusioner fra det 10. møde i Task Forcen af Euro-
pæiske Politichefer den 11. - 12. oktober 2004
Nyt notat.
Baggrund
Taskforcen af Europæiske Politichefer er etableret i henhold til konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i Tampere den 15. – 16. oktober 1999. Taskforcen mødes
halvårligt for i samarbejde med Europol at udveksle erfaringer, oplysninger om
bedste praksis og information om aktuelle tendenser i den grænseoverskridende
kriminalitet mv.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. no-
vember 2004 at orientere om det møde, som blev afholdt i Task Forcen af Europæ-
iske Politichefer den 11. og 12. oktober 2004 i Haag.
Indhold
Task Forcen af Europæiske Politichefer drøftede på mødet i Haag en række emner
af operationelt indhold. Det blev bl.a. drøftet, hvordan brugen af fælles efterforsk-
ningshold kan øges. Grækenland orienterede om de sikkerhedsmæssige opgaver i
forbindelse med afviklingen af OL (i Athen). Desuden blev taskforcens rolle i den
internationale kriminalitetsbekæmpelse drøftet, ligesom taskforcen drøftede en ræk-
ke emner i relation til kampen mod terrorisme.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været sendt i skriftlig høring hos specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. no-
vember 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet har ikke betydning for sagen.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.