PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2618 - RIA Bilag 4
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

11. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004

– dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. novem-

ber 2004 – vedlægges Justitsministeriets supplerende notat vedrørende dags-

ordenspunkt 22.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over supplerende aktuelt notat vedrørende de sager indenfor

Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 19. november 2004.

Side:

2-16

Dagsordenspunkt 22

Rammeafgørelse om styrkelse af

strafferetlige rammer til bekæm-

pelse af forurening fra skibe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22: Rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige rammer

til bekæmpelse af forurening fra skibe

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Baggrund.

På baggrund af blandt andet olietankskibet Prestiges forlis i november 2002, der

forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst, har Kommissionen den 2.

maj 2003 fremsat et forslag til rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlige

rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe (KOM(2003) 227 endelig).

Forslaget til rammeafgørelse ledsager et forslag til direktiv om forurening fra

skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulov-

lig udtømning af forurenende stoffer fra skibe (herefter benævnt ”direktivet”),

som Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003 (KOM(2003) 92 endelig). De to

forslag supplerer hinanden således, at forslaget til direktiv som udgangspunkt

indeholder bestemmelser, der fastlægger, hvilke handlinger der skal betragtes

som overtrædelser, mens forslaget til rammeafgørelse indeholder bestemmelser

om de strafferetlige sanktioner for overtrædelse af direktivets bestemmelser.

Forslaget til rammeafgørelse bygger tillige videre på Rådets rammeafgørelse om

strafferetlig beskyttelse af miljøet, der blev vedtaget den 27. januar 2003, og som

forpligter medlemslandene til at drage omsorg for, at fysiske og juridiske perso-

ner (selskaber mv.) kan straffes for en række nærmere definerede miljøforbry-

delser, og at straffen i de alvorligste tilfælde skal kunne være frihedsberøvelse af

en varighed, som kan medføre udlevering.

Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) har forhandlet direktivforslaget. På rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 blev der opnået

politisk enighed om rådets fælles holdning til direktivforslaget.

Forslaget til rammeafgørelsen blev forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober 2004, hvor der imidlertid ikke blev opnået politisk enighed.

Forslaget forventes på ny at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19. november 2004 med henblik på om muligt at opnå politisk enighed om forslaget.

Indhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsgrundlaget for rammeafgørelsen er artikel 31, stk. 1, litra e, og artikel 34, stk. 2,

litra b, i Traktaten om Den Europæiske Union.

Efter gennemgang af Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgrupper, er der fore-

taget en række ændringer, således at forslaget i den seneste reviderede udgave fra

formandskabet nu har følgende indhold:

Artikel 1 bestemmer, at definitionerne i direktivforslaget også finder anvendelse i

rammeafgørelsen. I direktivforslagets artikel 2, defineres ”Marpol 73/78” som den

internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt

1978-protokollen hertil, med senere ændringer. ”Forurenende stoffer” defineres

som olie og skadelige flydende stoffer i bulk, jf. Marpol 73/78 henholdsvis bilag I

og II. Endvidere defineres ”udtømning” som enhver udledning fra et skib, jf. artikel

2 i Marpol 73/78, og endelig defineres ”skib” som et søgående fartøj, uanset flag, af

en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusiv hydrofoilbåde, luftpu-

defartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel.

Ifølge artikel 2, stk. 1, i udkastet til rammeafgørelsen skal medlemsstaterne sikre, at

en udtømning af forurenende stoffer som fastlagt i direktivets artikel 3a (nu 4) og

3b (nu 5) skal betragtes som en strafferetlig overtrædelse.

De strafferetlige overtrædelser omfatter således forsætlig, (hensynsløs) og grov

uagtsom udtømning af olie og skadelige flydende stoffer i bulk i

en medlemsstats indre territorialfarvande, herunder havne, for så vidt Mar-

pol finder anvendelse

en medlemsstats ydre territorialfarvande

internationale stræder, som er omfattet af bestemmelserne om transitpassa-

ge i kapitel III, afsnit 2 i FN’s Havretskonvention af 1982, når strædet hører

under en medlemsstats jurisdiktion,

en medlemsstats eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone som

fastlagt i overensstemmelse med folkeretten, og

det åbne hav.

Efter direktivforslagets artikel 3b (nu 5), der henviser til Marpol 73/78, er udtøm-

ning i en række nærmere opregnede situationer dog ikke at betragte som en over-

trædelse. Hvorvidt en udtømning er ulovlig afhænger som udgangspunkt af skibets

fart, udtømningshastighed, koncentrationen og typen af det forurenende stof, af-

stand fra kysten, på hvilket område udtømningen sker, under hvilke omstændighe-

der den sker samt i visse tilfælde også hvilke forholdsregler, der er taget for at be-

grænse skadens omfang.

Undtagelserne i direktivforslaget er suppleret af rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2,

hvorefter besætningsmedlemmer under nærmere angivne betingelser er undtaget fra

strafferetligt ansvar.

Artikel 3 forpligter medlemsstaterne til - i overensstemmelse med national ret – at

sikre, at også medvirken til overtrædelser som nævnt i artikel 2 kan straffes.

Artikel 4, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de overtrædelser, som er

defineret i rammeafgørelsens artikel 2 og 3 skal kunne medføre effektive, proporti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onale og afskrækkende straffe. I det mindste i alvorlige sager skal medlemsstaterne

have en strafferamme på mindst 1 til 3 års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan

danne grundlag for udlevering efter reglerne om den europæiske arrestordre.

Artikel 4, stk. 1 a, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende andre former for

sanktioner end nævnt i artikel 4, stk. 1, i mindre sager, hvor overtrædelsen ikke har

medført forringelse af vandkvaliteten.

Efter artikel 4, stk. 2, har medlemsstaterne endvidere mulighed for at supplere de

strafferetlige sanktioner nævnt i artikel 4, stk. 1, med andre former for sanktioner,

navnlig bøder eller for en fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virk-

somhed, der forudsætter officiel autorisation eller godkendelse, eller forbud mod at

stifte, administrere eller lede et selskab eller en fond, såfremt de forhold, der har

ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko for recidiv med ligear-

tet kriminalitet.

Efter artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 5 til 10

års fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og om-

fattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt

alvorlig personskade eller død.

Efter artikel 4, stk. 4, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på

mindst 2 til 5 års fængsel, hvis forsætlige overtrædelser af artikel 2:

har medført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre-

eller plantearter eller dele af disse, eller

er begået inden for rammerne af en kriminel organisation

Efter artikel 4, stk. 5, skal medlemsstaterne have en strafferamme på mindst 2 til 5

års fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige

og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse

samt alvorlig personskade eller død.

Efter artikel 4, stk. 6, skal medlemsstaterne herudover have en strafferamme på

mindst 1 til 3 års fængsel, hvis groft uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har med-

ført betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller plantear-

ter eller dele af disse.

Artikel 4, stk. 7, fastsætter, at der som udgangspunkt alene kan idømmes fængsels-

straf i det omfang det er foreneligt med folkeretten, herunder især FN’s havrets-

konventions artikel 230 (om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i forhold

til fremmede skibe).

Medlemsstaterne anser dog i henhold til FN’s havretskonvention artikel 311 ikke

fartøjer, der fører en medlemsstats flag, for at være fremmede fartøjer som nævnt i

FN’s havretskonventions artikel 230. Bestemmelsen må formentlig forstås således,

at det bliver muligt inden for EU at anvende navnlig fængselsstraf for overtrædelser

begået af skibe fra andre EU-lande, herunder bl.a. over for besætningsmedlemmer, i

videre omfang, end hvad der er muligt efter FN’s havretskonventions artikel 230,

hvorefter der alene kan anvendes bødestraf over for udenlandske skibes overtrædel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser, medmindre der er tale om overtrædelser begået på søterritoriet, og hvor der er

tale om forsætlig og alvorlig forurening.

Artikel 5, stk. 1, indeholder nærmere regler for juridiske personers strafan-

svar. Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske perso-

ner kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i

rammeafgørelsens artikel 2 og 3, i det omfang handlingerne er begået for at

skaffe den juridiske person vinding, er begået af en person, der handler enten

individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som

har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på beføjelser til

at repræsentere den juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridi-

ske persons vegne, eller til at udøve intern kontrol.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter artikel 5, stk. 2, til at sikre, at ju-

ridiske personer også kan straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller

tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en person, der er

underlagt den juridiske persons myndighed, at begå overtrædelser som nævnt

i artikel 2 med henblik på at skaffe den juridiske person vinding.

Artikel 5, stk. 3, fastslår, at juridiske personers ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og

2 ikke udelukker strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår eller med-

virker til de i artikel 2 og 3 nævnt overtrædelser.

Ifølge artikel 6, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for

juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 1, kan iværksættes

sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Sanktio-

nerne skal, i det mindste hvor der er tale om overtrædelser som nævnt i artikel 2,

omfatte bøder med et maksimum på mindst 150.000 EUR (ca. 1.125.000 kr.) til

300.000 EUR (ca. 2.250.000 kr.). I de mest graverende tilfælde, herunder de forsæt-

lige overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og 4, skal bøderammen være på

mindst 750.000 EUR (ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000 kr.).

Sanktionerne kan i alle tilfælde omfatte andet end bøder, f.eks.:

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud,

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed,

anbringelse under retsligt tilsyn,

likvidation efter retskendelse,

pligt til at træffe bestemte foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af

den strafbare handling, der medførte ansvar for den juridiske person.

I artikel 6, stk. 1 a, er der taget højde for, at ikke alle medlemsstater deltager i

EMU’en. Det fremgår således, at bøderammerne i stk. 1, for de medlemsstater, der

ikke anvender euroen, fastlægges efter vekselkursen mellem euroen og den nationa-

le valuta som offentliggjort i EU-Tidende på dagen for vedtagelsen af rammeafgø-

relsen.

Endvidere fremgår det af artikel 6, stk. 2, at en medlemsstat kan gennemføre be-

stemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved at anvende en alternativ ordning, hvor

bøden står i et rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning, den finansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordel, som opnås eller forventes opnået ved den strafbare handling, eller enhver

anden værdi, som angiver den juridiske persons finansielle situation. Det er dog en

forudsætning for at anvende den alternative ordning i stk. 2, at ordningen gør det

muligt at idømme bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er fastsat i stk.

Efter artikel 6, stk. 3, skal de medlemsstater, der vil gennemføre rammeafgørelsen

ved at anvende ordningen i stk. 2, indgive meddelelse herom til Rådets Generalse-

kretariat og til Kommissionen.

Ifølge artikel 6, stk. 4, er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der ligeledes

over for juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af artikel 5, stk. 2, kan

iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virk-

ning.

Artikel 7 indeholder en bestemmelse om straffemyndighed. Efter bestemmelsens

stk. 1-3 forpligtes hvert medlemsland til at have straffemyndighed i det omfang

folkeretten tillader det, når handlingen er begået helt eller delvist inden for det på-

gældende medlemslands indre og ydreterritorialfarvand eller inden for den såkaldte

eksklusive økonomiske zone eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til

folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når

lovovertrædelsen er begået på skibe, der fører det pågældende medlemslands flag.

Endvidere forpligtes medlemslandene til at have straffemyndighed, når lovovertræ-

delsen er begået uden for medlemsstatens territorium, men har medført skader eller

sandsynligvis vil medføre skader på det pågældende medlemsstats territorium eller

dens eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en

offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, eller hvis lovovertrædelsen er

begået på det åbne hav og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-

terminal i den pågældende medlemsstat, dvs. staten er såkaldt havnestat. Endelig

kan medlemslandene vælge endvidere at have straffemyndighed, hvis lovovertræ-

delsen er begået til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på det pågælden-

de medlemslands territorium eller hvis lovovertrædelsen er begået af en person, der

er statsborger i det pågældende medlemsland, hvis lovovertrædelsen er strafbar, der

hvor den er begået, eller hvis det sted, hvor den er begået, ikke er omfattet af nogen

stedlig jurisdiktion.

Artikel 7 indeholder i stk. 4-5 regler om samarbejde i tilfælde, hvor mere end en

medlemsstat har straffemyndighed. I disse tilfælde opregnes der en række tilknyt-

ningsmomenter, der bør tages i betragtning.

Artikel 8 indeholder en bestemmelse om medlemsstaternes pligt til at underrette

andre medlemsstater, der risikerer at blive ramt af en forureningsskade. Ifølge arti-

kel 9 skal medlemsstaterne udpege kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplys-

ninger i henhold til artikel 8, og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater

underrettes om disse kontaktpunkter.

Artikel 10 definerer det territoriale anvendelsesområde for udkastet til rammeafgø-

relsen, så det svarer til direktivforslagets.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11 vedrører gennemførelse af rammeafgørelsen. I lighed med andre ramme-

afgørelser skal medlemslandene efter stk. 2, foretage en afrapportering over for

Rådets Generalsekretariat og Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der

følger af rammeafgørelsen er gennemført i national ret. Kommissionen udarbejder

herefter en skriftlig rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlems-

staterne har truffet de nødvendige foranstaltninger.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at Kommissionen senest 5 år efter, at rammeafgø-

relsen skal være gennemfært i national ret, på grundlag af oplysninger fra medlems-

staterne forelægger en rapport for Rådet om den konkrete anvendelse af de natio-

nale bestemmelser, der gennemfører bødereglerne artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig

fremsætter Kommissionen de forslag, som den finder hensigtsmæssig.

Artikel 12 vedrører ikrafttrædelse af rammeafgørelsen.

Det seneste udkast til rammeafgørelse ledsages af et udkast til rådserklæring, der

omhandler jurisdiktion for medlemsstater, der grænser op til stræder, der benyttes

til international sejlads og er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i FN’s

havretskonvention. Ifølge erklæringen understreger Rådet, at jurisdiktion for så vidt

angår overtrædelser begået i sådanne stræder skal fastlægges i henhold til bestem-

melserne om søterritorium og eksklusive økonomiske zoner (artikel 7, stk. 1, litra a)

og b) i overensstemmelse med international ret.

Europa-Parlamentet.

Kommissionens oprindelige forslag er forelagt Europa-Parlamentet, som den 13.

januar 2004 har afgivet en udtalelse, der indeholder to mindre ændringsforslag til

den nuværende artikel 4. Europa-Parlamentets udtalelse er endnu ikke behandlet i

rådsregi.

Høring.

Kommissionens oprindelige forslag til rammeafgørelse har (bilagt Kommissionens

oprindelige forslag til direktiv) været sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty

International, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri (videresendt til DONG),

Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Greenpeace

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø-

benhavn, Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og ret-

terne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde samt Statsadvokatforeningen.

DONG, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Rigspolitichefen, Vestre Landsret, præsidenterne for retterne i Århus, Aalborg,

Odense, Roskilde og Københavns Byret samt Institut for Menneskerettigheder

har svaret, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet mener, at der er behov for at vurdere rammeafgørelsens bestem-

melser om jurisdiktion i forhold til eksisterende internationale regler. Endvidere

anbefales det, at man overvejer hensigtsmæssigheden af konkurrerende straffe-

myndighed. Det anbefales endvidere, at man ikke indfører sanktionsformer, der

ikke er kendt i dansk ret, samt at man ikke forskyder strafferammerne i dansk ret

unødigt.

Danmarks Rederiforening mener, at det høje strafferammekrav på minimum 5 til

10 år bør give anledning til nøje overvejelser. Der udtales endvidere kritik af de

oprindeligt foreslåede bestemmelser om bøder udmålt på baggrund af omsætning

mv. og pålægget om frihedsstraf vurderes i et vist omfang at være i strid med

folkeretlige forpligtelser.

Landsforeningen af beskikkede advokater advarer mod minimumsstraffe og bø-

der udmålt efter omsætning mv. Desuden udtales der skepsis overfor eventuel

indførelse af nye sanktionsformer som eksempel i form af forbud mod at drive

virksomhed for stedse.

Rigsadvokaten mener, at rammeafgørelsens regler om jurisdiktionskompetence

giver anledning til nærmere overvejelser om de eksisterende danske reglers terri-

toriale udstrækning.

Politidirektøren i København advarer mod indførelsen af minimumsstraffe samt

om de oprindelige forslag om bøder udmålt på baggrund af omsætning mv.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 12. oktober 2004.

Subsidiaritetsprincippet.

Udkastet til rammeafgørelse ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Strafbare overtrædelser (gerningsindhold)

Den centrale danske lov på området er lov om beskyttelse af havmiljøet

(jf.

lov

nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003,

”havmiljøloven”). I medfør af havmiljøloven er der udstedt bekendtgørelse nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering, samt udtømning af fly-

dende stoffer, der transporteres i bulk (udtømningsbekendtgørelsen) samt be-

kendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om udtømning af olie fra skibe.

Der findes endvidere en række andre miljøregler, navnlig i miljøbeskyttelseslo-

ven (jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov

nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske stoffer og produkter (jf. lovbekendt-

gørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj

2004), der ikke er særligt rettet mod havmiljøforurening, men som efter om-

stændighederne også vil kunne finde anvendelse.

Havmiljøloven indeholder i kapitel 2 regler om udtømning af olie. Efter § 11,

stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklu-

sive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke

ubegrænset forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted

i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 11, stk.

2 og 3.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelsen om udtømning af olie fra skibe,

der i § 2-3 regulerer de såkaldte særlige havområder og i §§ 4-5 udtømning uden

for de særlige havområder.

Havmiljøloven indeholder endvidere i kapitel 3 regler om udtømning af flydende

stoffer, der transporteres i bulk. Efter § 13, stk. 1, må udtømning af sådanne stof-

fer, bortset fra vand, ikke finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusive øko-

nomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt er der ikke ubegrænset

forbud mod udtømning af olie, men udtømningen må kun finde sted i overens-

stemmelse med nærmere regler fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2 og § 14.

De nærmere regler er fastsat i udtømningsbekendtgørelsen.

Overtrædelse af bestemmelserne i havmiljølovens § 11, stk. 1 og 2, samt be-

kendtgørelsen om udtømning af olie §§ 2-5 er strafbelagt, jf. henholdsvis hav-

miljølovens § 59 og bekendtgørelsens § 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af

bestemmelserne i havmiljølovens § 13 og de relevante bestemmelser i udtøm-

ningsbekendtgørelsen, jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og udtømningsbe-

kendtgørelsens § 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, om de strafbare overtrædelser, henviser –

som det fremgår af indholdsbeskrivelsen i punkt 2 ovenfor – til direktivforslaget.

Bestemmelsen i rammeafgørelsen vurderes derfor ikke i sig selv at kræve æn-

dringerne af den danske miljølovgivning, således som den må fastlægges i over-

ensstemmelse med direktivet.

Rammeafgørelsens artikel 2, stk. 2, om undtagelse af strafferetligt ansvar for

besætningsmedlemmer går i et vist omfang ud over den undtagelse, der er op-

regnet i direktivforslagets artikel 3b (nu 5), stk. 2, og indebærer som sådant, at

besætningsmedlemmer, der ikke har handlet på førerens ansvar, under visse

nærmere angivne betingelser begår en overtrædelse i direktivets forstand, men

ikke en strafferetlig overtrædelse i rammeafgørelsens forstand.

Da medlemslandene – i det omfang det ikke strider mod folkeretten – kan an-

vende strengere regler, herunder strafferetlige, end rammeafgørelsen påkræver,

indebærer bestemmelsen i stk. 2 reelt, at medlemsstaterne under nærmere angiv-

ne betingelser har mulighed for, men ikke pligt til at undtage besætningsmed-

lemmer fra strafferetligt ansvar. Bestemmelsen vurderes derfor ikke at nødven-

diggøre lovændringer.

Medvirken

Artikel 3 må anses for opfyldt ved den almindelige regel om medvirken som følger

af straffelovens § 23, og vurderes derfor ikke at kræve lovændringer.

Strafferammer

Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, straffes overtrædelser af loven med bøde med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan i henhold

til havmiljølovens § 59, stk. 3, stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er be-

gået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt

skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og kategorisering, samt udtøm-

ning af flydende stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie indehol-

der også hjemmel til bødestraf og fængselsstraf op til 2 år.

Strafbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110 og lov om kemiske stoffer og

produkter § 59 er sammenlignelige med havmiljølovens § 59, og hjemler således

almindeligvis bødestraf og i alvorligere tilfælde fængsel indtil 2 år.

I særligt alvorlige tilfælde finder straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet

anvendelse. Ifølge denne bestemmelse straffes bl.a. den, der forsætligt og

under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen forurener

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vand med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes

nærliggende fare derfor. Straffen er fængsel indtil 4 år.

På baggrund af de nævnte danske regler om havmiljøforurening er det vurde-

ringen, at artikel 4, stk. 1, ikke vil kræve lovændringer, da de danske straffe-

rammer må betegnes som proportionale, effektive og afskrækkende, og da

der i de alvorlige sager gælder en strafferamme på 2 års fængsel efter særlov-

givningen og under skærpende omstændigheder 4 års fængsel efter straffelo-

ven.

Der eksisterer ikke i dansk ret en bagatelgrænse, hvorefter udtømninger under et

vist omfang ikke retsforfølges. Dette følger udtrykkeligt af bemærkningerne til lov

nr. 393 af 28. maj 2003, jf. lovforslagets pkt. 2.4. Da bestemmelsen i artikel 4, stk. 1

a, imidlertid er fakultativ, vurderes den ikke at kræve lovændringer.

Bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, er ligeledes fakultativ, og kræver således heller ikke

lovæn-dringer.

Strafferammekravet på 5-10 år i artikel 4, stk. 3, gælder kun, når den ulovlige ud-

tømning forsætligt har forårsaget betydelige og omfattende skader på vandkvalite-

ten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.

Gerningsbeskrivelsen vurderes efter dansk ret at være omfattet af straffelovens §

196, jf. navnlig havmiljøloven. Det er dog ikke efter denne bestemmelse noget krav,

at den ulovlige udtømning har haft alvorlig personskade eller død til følge, idet

straffelovens § 196 er anvendelig allerede fordi den ulovlige udtømning har haft til

følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet (eller der har været nærliggende fare her-

for). Det er i den forbindelse ikke noget krav for anvendelse af straffelovens § 196,

at gerningsmanden havde forsæt til følgen (miljøforureningen). Straffelovens § 196

har en strafferamme på 4 år.

I de tilfælde, hvor der både sker alvorlig skade på miljøet og på person, vil der efter

omstændighederne ikke alene være tale om en overtrædelse af de danske havmiljø-

regler (og straffelovens § 196), men eventuelt også en overtrædelse af visse be-

stemmelser om forbrydelser mod liv og legeme, som der i givet fald vil kunne straf-

fes i sammenstød med, herunder navnlig straffelovens § 237 (forsætligt manddrab),

der har en strafferamme på fængsel fra 5 år til livstid, § 241 (uagtsomt manddrab),

der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der har en strafferamme på 6 år, §

246 (særlig grov vold), der har en strafferamme på 10 år eller § 249 (uagtsom vold),

der straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændig-

heder med fængsel indtil 8 år.

Hvorvidt overtrædelser som omfattet af artikel 4, stk. 3, konkret vil være dækket af

strafferamme på 5-10 år, afhænger af de nærmere omstændigheder. For at sikre, at

alle situationer omfattet af artikel 4, stk. 3, er dækket af den fornødne strafferamme,

vurderes bestemmelsen således at nødvendiggøre lovændringer.

Strafferammekravet på 2-5 år i artikel 4, stk. 4, litra a) vurderes at være opfyldt i

dansk ret, idet der er tale om en overtrædelse, der medfører betydelig og omfatten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de skade af vandkvalitet, på dyr eller planter. I disse tilfælde må det således antages,

at både havmiljølovens § 59, stk. 3, og straffelovens § 196 finder anvendelse, idet

der voldes betydelig skade på miljøet.

Strafferammekravet kan imidlertid ikke antages at være opfyldt i tilfælde, hvor foru-

reningen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. artikel 4, stk.

4, litra b). Dette er ikke en selvstændig skærpelsesgrund efter dansk ret, og kræver

således en ændring af de gældende danske regler.

Strafferammekravene på 2-5 år i artikel 4, stk. 5, og på 1-3 år i artikel 4, stk. 6, vur-

deres at være opfyldt i dansk ret, idet de groft uagtsomme overtrædelser, der (bl.a.)

har medført betydelige og omfattende skade på miljøet som anført i bestemmelser-

ne, må antages at være omfattet af havmiljølovens § 59, stk. 3, nr. 1, hvor der som

nævnt gælder en strafferamme på 2 års fængsel.

I relation til artikel 4, stk. 7, bemærkes, at havmiljølovens § 59, stk. 4, udtrykkeligt

foreskriver, at der alene kan anvendes fængselsstraf over for udenlandske skibe,

hvis overtrædelsen er begået på søterritoriet, og der er tale om forsætlig og alvorlig

forurening af havmiljøet, jf. FN’s havretskonvention artikel 230. Artikel 4, stk. 7

vurderes derfor at kræve en ændring af havmiljøloven, idet ”udenlandske skibe” i

havmiljølovens § 59, stk. 4, må antages også at omfatte skibe fra de øvrige EU-

lande.

Juridiske personer

I medfør af havmiljølovens § 62 kan juridiske personer pålægges sanktioner i over-

ensstemmelse med principperne i straffelovens kapitel 5. Straffelovens § 196 finder

ligeledes anvendelse overfor juridiske personer i overensstemmelse med reglerne i

straffelovens § 306, jf. kapitel 5.

Det strafferetlige ansvar for juridiske personer i henhold til straffelovens kapitel 5,

må derfor umiddelbart anses for at opfylde kravene efter rammeafgørelsens artikel

5. På denne baggrund vurderes denne bestemmelser ikke at nødvendiggøre lovæn-

dringer.

For så vidt angår rammeafgørelsens artikel 6 om sanktionerne over for juridiske

personer bemærkes, at bestemmelsen stk. 1, litra i), fastsætter nogle minimumskrav

til bødernes mulige maksimum, dvs. at der er tale om bødestrafferammer svarende

til de strafferammekrav, der efter rammeafgørelsens artikel 4 gælder for fængsels-

straf. Der stilles ikke efter rammeafgørelsen krav om, at bøden konkret skal udmå-

les til de i bestemmelsen anførte beløb, men alene om at det efter de nationale reg-

ler skal være muligt at nå et sådant i beløb i sager omfattet af rammeafgørelsen.

Udmåling af bøder i konkrete sager er således ikke reguleret i rammeafgørelsen, og

det er derfor fortsat overladt til domstolene konkret at fastsætte bøder i overens-

stemmelse med gældende nationale udmålingsregler. De bøderegler, der i Danmark

finder anvendelse i denne type sager, hindrer ikke udmåling af bøder i den størrel-

sesorden, som rammeafgørelsen omfatter, og bestemmelsen om bøderammer vur-

deres derfor ikke at nødvendiggøre lovændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen i stk. 1, litra ii) er fakultativ og nødvendiggør derfor ikke lovændrin-

ger. Ligeledes vurderes bestemmelsen i stk. 1 a om valutakurs ikke at kræve lovæn-

dringer.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 udgør et alternativ til bestemmelsen i stk. 1, litra i) og

tager højde for de lande, der har et bødesystem, hvorefter bødens mulige maksi-

mum afhænger af omsætning eller andet. Ligesom det er tilfældet efter stk. 1, regu-

lerer stk. 2 ikke, hvorledes bøder konkret skal udmåles. Idet Danmark forventer at

anvende ordningen i stk. 1, har stk. 2 ikke betydning, og bestemmelsen kræver der-

for ikke lovændringer.

Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 4, vurderes ligeledes ikke at kræve lovændringer.

Straffemyndighed

Dansk straffemyndighed er ifølge straffeloven som udgangspunkt begrænset til

handlinger foretaget på dansk territorium eller på dansk fartøj, der befinder sig uden

for nogen stats folkeretligt anerkendte område, samt på dansk fartøj, som befinder

sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet

eller som rejsende følger med dette, jf. straffelovens § 6.

Ifølge straffelovens § 9 betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virknin-

gen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde i de tilfælde, i hvilke en handlings

strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge.

Herudover er der efter straffelovens § 7 under visse betingelser straffemyndighed

over for danskere, der har begået lovovertrædelser i udlandet og uden for folkeret-

ligt anerkendt statsområde. Endelig opregner straffelovens § 8 en række særlige

tilfælde, hvor handlinger, foretaget uden for den danske stat kan retsforfølges i

Danmark, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme (typisk fordi hand-

lingen krænker særlige danske interesser).

Efter § 8, nr. 5, hører handlinger blandt andet under dansk straffemyndighed, når

de er foretaget uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hø-

rer hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. Det er lagt til grund, at

bestemmelsen også omfatter situationer, hvor Danmark — som det vil være tilfæl-

det efter rammeafgørelsen — generelt forpligtes til at have straffemyndighed i visse

konkrete tilfælde begået af udlændinge uden for dansk territorium.

Disse generelle straffemyndighedsregler er suppleret af havmiljølovens særlige reg-

ler, hvorefter loven ud over danske skibe også omfatter udenlandske skibe, der be-

finder sig i de eksklusive økonomiske zoner samt uden for disse zoner dvs. på åbent

hav, når det er foreneligt med international ret, jf. havmiljølovens § 2, stk. 1.

Havmiljølovens bestemmelser om lovens anvendelsesområde og straffelovens be-

stemmelser om straffemyndighed skal således læses i lyset af de gældende internati-

onale regler på området, herunder navnlig FN’s havretskonvention fra 1982.

Pligten til at etablere straffemyndighed i rammeafgørelsens artikel 7 begrænses efter

bestemmelsens ordlyd ligeledes udtrykkeligt til, hvad der er tilladt i henhold til fol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

keretten. De begrænsninger der følger af FN’s havretskonvention må således indlæ-

ses i bestemmelserne. Dette gælder navnlig de begrænsninger i forhold til den eks-

klusive økonomiske zone og i forhold til åbent hav, der følger af havretskonventio-

nens artikel 220 henholdsvis artikel 218.

Rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed vurderes på denne bag-

grund ikke at kræve lovændringer.

Øvrige bestemmelser

Rammeafgørelsens bestemmelser om internationalt samarbejde, koordination, in-

formationsudveksling, kontaktpunkter og afrapportering om den nationale gennem-

førelse antages ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Samlede lovgivningsmæssige konsekvenser

Sammenfattende er det vurderingen, at følgende tre bestemmelser i rammeafgørel-

sen i den foreliggende udgave i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser:

Artikel 4, stk. 3,

artikel 4, stk. 4, litra b), og

artikel 4, stk. 7.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Udkastet til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 22. september 2003 og til Folketingets Retsudvalg den

26. september 2003.

Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. november 2003. Sagen

blev imidlertid taget af dagsordenen for rådsmødet inden justitsministerens mundt-

lige forelæggelse af rådsmødet i udvalgene, og forelæggelsen kom derfor ikke til at

omfatte forslaget til rammeafgørelse.

Aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg forud for rådsmødet den 25.-26. oktober 2004.